Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse"

Transkript

1 Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse

2 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen trænger til en revision. Der er kommet nye regler om Grønt Regnskab og klima er kommet mere i fokus. Derfor udgiver vi nu en revideret manual en miljø- og klimamanual. Det er stadigt muligt at udarbejde en miljøredegørelse, men det er også muligt at udarbejde en miljø- og klimaredegørelse efter manualen. Manualen henvender sig til virksomheder, som ønsker at arbejde professionelt med deres miljøindsats. Den beskriver kravene til en miljø- og klimaredegørelse og giver anbefalinger til processen med at etablere systematisk miljøledelse og udarbejde den første miljø- og klimaredegørelse. Manualen udbredes alene gennem de danske miljønetværk, som understøtter manualen med vejledning, kurser og netværk for medlemsvirksomheder. Find dit regionale netværk på Key2Green er de danske miljønetværks paraplyorganisation, hvor netværkene deler værktøjer og viden om det privat-offentlige miljøsamarbejde. De enkelte netværk tilrettelægger selv arbejdet med redegørelser, der kan derfor være forskelle mellem netværkene. F.eks. gælder redegørelsen i 2 år hos nogle netværk og i 3 år hos andre. Key2Green s formål er at styrke danske virksomheders frivillige miljøindsats gennem øget dialog mellem myndighed og virksomhed, herunder: at styrke kompetencer og vidensdeling mellem netværk, foreninger og myndigheder, som arbejder aktivt med virksomheders frivillige miljøindsats at udvikle fælles værktøjer til at fremme virksomheders frivillige miljøindsats at udbrede dialogen mellem myndigheder og virksomheder til flere egne i Danmark, og at bidrage til at udvikle arbejdet med bæredygtighed/samfundsmæssigt ansvar samt at omsætte dette til markedsmæssige fordele. Dorthe Bramsen Clausen Formand for Key2Green

3 INDHOLD 3 SIDE 4 Sådan bruger I manualen SIDE 6 Sådan kommer I i gang SIDE 7 Projektplan Ñ FANEBLAD 2 SIDE 8 Kortlægning Ñ FANEBLAD 3 SIDE 14 Miljø- og klimapolitik Ñ FANEBLAD 4 SIDE 15 Vurdering og prioritering Ñ FANEBLAD 5 SIDE 16 Mål og handlingsplan Ñ FANEBLAD 6 SIDE 17 Opbygning af en redegørelse Ñ FANEBLAD 7 SIDE 18 Gennemførelse og forankring Ñ FANEBLAD 8 SIDE 19 Det videre arbejde

4 4 Sådan bruger I manualen Miljø- og klimaredegørelse Hvis I følger denne miljø- og klimamanual, har I mulighed for at udarbejde en miljøredegørelse, men det er også muligt at udarbejde en miljø- og klimaredegørelse. Forskellen mellem en miljøredegørelse og en miljø- og klimaredegørelse er, at I i miljø- og klimaredegørelsen skal have klima/energi med i jeres politik, mål og handlingsplaner. Det betyder, at klima og energi naturligvis også skal med i prioriteringen af indsatsen. Desuden kan I, ud fra redegørelsen, trække data til et klimaregnskab, hvis det er efterspurgt af kunder eller andre interessenter. Klimaregnskabet er ikke en del af redegørelsen og vil dermed heller ikke blive vurderet af netværkene. På Key2Greens hjemmeside findes en skabelon for et klimaregnskab, som I kan benytte, hvis I ønsker at udarbejde et klimaregnskab. Miljøredegørelse og miljø- og klimaredegørelse vil efterfølgende blive benævnt redegørelse. De ekstra krav til en miljø- og klimaredegørelse i forhold til en miljøredegørelse er beskrevet i bokse under hvert af afsnittene: Politik, vurdering og prioritering samt mål og handlingsplan.

5 5 Strukturen i manualen Denne manual forklarer: Hvordan man udarbejder en redegørelse Hvad redegørelsen skal indeholde Hvordan den kan bruges i det fortsatte miljøarbejde i virksomheden Sammen med manualen får I en række værktøjer, som hjælper jer i gang med miljøarbejdet og redegørelsen. Værktøjerne finder I dels i et ringbind, der uddyber manualens krav og anbefalinger, og dels i en række bilag på Key2Greens hjemmeside: Ved at følge manualen får I udarbejdet en redegørelse, men samtidig kommer I også igennem faserne i et simpelt miljøledelsessystem. Manualen beskriver således en arbejdsform, som er i overensstemmelse med fremgangsmåden i diverse styringssystemer, herunder miljø-, arbejdsmiljøog kvalitetsstyring. De grundlæggende elementer i arbejdet frem mod redegørelsen er: Kortlægning Vurdering Mål og handlingsplan Gennemførelse Det kalder vi under ét Den strategiske cirkel. På de følgende sider beskrives arbejdet med den strategiske cirkel trin for trin. Som det ses af figuren, har I den første redegørelse, når mål og handlingsplanstrinnet er gennemført. Redegørelsen skal i store træk indeholde: En miljø- (og klima)politik Nøgletal for de væsentligste miljøpåvirkninger En vurdering og prioritering af virksomhedens miljø- og klimaforhold Mål og handlingsplaner for fortsatte forbedringer PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN Den strategiske cirkel MILJØREDEGØRELSE

6 6 Sådan kommer I i gang Beslutningen om at arbejde systematisk med miljø- og klimaforholdene og forpligte sig til fortsatte forbedringer er ledelsens ansvar. Inden I tager denne beslutning, anbefaler vi, at I stiller jer selv en række spørgsmål: Hvad er motivationen og formålet med arbejdet? Hvilke fordele kan vi forvente? Hvor mange ressourcer vil vi afsætte? Hvordan skal miljøorganisationen opbygges for at få det optimale udbytte? Ledelsen bør nøje overveje, hvad det er for en proces, der sættes i søen. Opgaven er ikke blot at udarbejde en statusopgørelse, men at virksomheden indleder en løbende forbedringsproces med brug af nye begreber og arbejdsmetoder. Motivation Inddragelse af medarbejderne er afgørende for at gennemføre processen og få succes. I må sikre, at de bakker op om ideen. Det er der flere årsager til: Medarbejderne har konkret viden om virksomhedens aktiviteter og har den daglige kontakt med virksomheden interessenter Når medarbejderne inddrages, får de ejerskab af projektet Medarbejderne kan blokere for en succes, hvis de mangler ejerskab og motivation

7 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om PROJEKTPLAN findes under Ñ faneblad 2 Projektplan 7 I planlægningen af projektet bør I udarbejde en projektplan og overveje følgende elementer: Hvilke ambitioner og formål har I med projektet? Hvilke ressourcer har I til rådighed? Hvem skal deltage i projektet, og hvordan skal det organiseres? En tidsplan for hvilke opgaver, der skal udføres, af hvem og hvornår En kommunikationsplan, der sikrer, at medarbejderne og andre relevante parter informeres om projektmål og fremdrift I bør udarbejde projektplanen i et samarbejde mellem ledelsen og de involverede medarbejdere. Som en del af netværkssamarbejdet under Key2Green kan det også være relevant at inddrage myndighederne i dele af arbejdet. Fundamentet for miljø- og klimaarbejdet er en kortlægning af de miljø- og klimapåvirkninger, som direkte eller indirekte kommer fra virksomhedens drift. Kortlægningen giver jer det nødvendige overblik til efterfølgende at kunne prioritere, hvilke miljøpåvirkninger I vil arbejde på at forbedre. Start kortlægningen med at danne jer et overblik over alle tænkelige miljø- og klimapåvirkninger ved at udføre en relativ bred kortlægning på brainstorm-niveau. Ud fra denne kan I skære fra og koncentrere jer om det væsentlige. Vær opmærksom på de forhold, hvor I ikke har oplysninger i forvejen. Måske er det dér, miljøforbedringen er størst, eller måske er det dér, de lavthængende frugter findes. For at skabe et troværdigt grundlag er det vigtigt, som minimum, at medtage miljø- og klimapåvirkninger, som er almindeligt kendte i branchen eller hos miljømyndigheden.

8 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om KORTLÆGNING findes under Ñ faneblad 3 8 Kortlægning Kom godt i gang I praksis er kortlægningen en indsamling af konkrete data, som viser omfanget af miljø- og klimapåvirkningerne. Disse data bearbejder I til brug for redegørelsen. Metode og detaljeringsniveau vælger I, men det er vigtigt, at medarbejderne involveres i arbejdet. Et godt udgangspunkt er at vurdere virksomhedens påvirkninger ud fra nedenstående figur: For at kunne komme med forslag til konkrete forbedringer, er det nødvendigt også at kende årsagen til, at påvirkningen opstår. Det kan kræve, at I går mere i dybden med kortlægningen og inddeler virksomheden i f.eks. afdelinger eller aktiviteter. Massebalance Det kan være en fordel at opstille en massebalance med udgangspunkt i ovenstående figur. Ved at sammenligne ind- og udgående mængder, kan I vurdere, om der opstår ukendt spild. Dataindsamling Pas på ikke at drukne i data, når I indsamler information om de enkelte emner. Hvis data er svært tilgængelige, hvis de er for detaljerede og uoverskuelige, eller hvis de ikke er vigtige for at sætte miljøforbedringer i gang, så gå videre med andre dele af kortlægningen. Det kan dog være en god ide at sætte aktiviteter i gang, som kan hjælpe med at få kortlagt vigtige data, der p.t. ikke er tilgængelige. Det kan f.eks. være opsætning af vandmålere. ENERGI VAND RÅVARER HJÆLPESTOFFER EMBALLAGE LUGT LUFTEMISSION STØJ PRODUKTER (INKL. EVT. FARLIGE STOFFER) Dataopgørelse Ved opgørelse af data er det væsentligt, at I: angiver mængder på årsbasis opstiller sammenlignelige data fra de seneste fem år (evt. færre år de første år, I kortlægger) forklarer om data er målt, beregnede eller anslåede angiver, hvis I har ændret metoder eller grundlag for dataindsamling ift. forrige år. I det tilfælde skal data fra mindst et år tilbage ændres tilsvarende af hensyn til sammenligneligheden RISIKO FARLIGT AFFALD FAST AFFALD SPILDEVAND

9 9 Nøgletal Nøgletal eller indikatorer er gode til at vurdere udviklingen i jeres miljø- og klimaforhold samt til at sammenligne jer selv med andre lignende virksomheder. Nøgletal kan være væsentlige miljøparametre pr. producerede antal, vægtmængde, produktionstime eller lignende (ex. kg CO 2 pr. kg produkt). Overholdelse af miljølovgivningen Som led i kortlægningen skal I sammenligne virksomhedens miljøpåvirkninger med den gældende lovgivning, herunder vilkår i jeres eventuelle godkendelser og tilladelser. Redegørelsen skal indeholde et resumé af egenkontrollen. Vi anbefaler, at I aftaler omfanget af dette med jeres tilsynsmyndighed. I skal desuden oplyse, om der har været væsentlige klager over miljøforhold, samt hvad I har gjort for at imødekomme klagerne, herunder f.eks., ændringer i drift eller indretning. Basisoplysninger Basisoplysninger er alle relevante oplysninger, som vedrører virksomhedens placering, branche og miljøtilladelser. Krav til leverandører Leverandørerne kan levere oplysninger om omfang og typer af produkter, hjælpestoffer og ydelser, ligesom de kan bidrage med oplysninger om f.eks. transportører og entreprenører. I skal beskrive: Hvor stor en andel af leverandørerne, der er stillet miljø- og klimakrav til Hvilke krav, der er stillet Produkter Mængden af producerede produkter skal indgå i kortlægningen. Det kan være som antal producerede varer, vægtmængden eller lignende. Nogle gange vil antal produktionstimer være mere relevant. Vælg den eller de parametre, der er mest fornuftige i forhold til at kunne lave brugbare nøgletal. Råvarer og hjælpestoffer I skal kortlægge både råvarer og hjælpestoffer med hensyn til mængder og type. Råvarer er de materialer og/eller kemikalier, der indgår i virksomhedens produkter, mens hjælpestoffer f.eks. kan være rengøringsmidler eller kølevand, der ikke indgår i det færdige produkt.

10 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om KORTLÆGNING findes under Ñ faneblad 3 10 Kortlægning Hjælpestoffer er kun relevante, hvis de bliver brugt i store mængder eller indeholder miljøskadelige stoffer. For at begrænse omfanget kan I inddele råvarer og hjælpestoffer i grupper. Grupperingen kan eventuelt aftales med jeres tilsynsmyndighed. Derudover skal I opgøre jeres vandforbrug. Uønskede stoffer I forbindelse med kortlægningen af ressourceforbruget skal I undersøge, om I bruger stoffer, der er med på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. I kan få hjælp til dette ved at bruge Key2Greens KEMIguide på Spørg evt. også jeres miljømyndighed. Miljø- og klimaredegørelsen bør indeholde oplysninger om arter og mængder af disse stoffer. I må IKKE foretage en gruppering af uønskede stoffer. som et grønt regnskab, skal I huske at angive udledningen af de stoffer, der er omfattet af PRTR-forordningen. Energi Ressourceforbrug i form af energi kan I inddele i direkte udledning: Egne forbrændingsanlæg Fossile brændsler Dertil kommer de indirekte udledninger fra indkøbt: Elektricitet Varme, evt. opdelt på procesvarme og varme til opvarmning Emissioner af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO X ) fra energiforbruget skal beregnes. På Key2Greens hjemmeside under Værktøjer finder I både nøgletal og et beregningsværkstøj i form af et regneark til beregning af emissionerne. Hvis jeres virksomhed er omfattet af PRTRforordningen (register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), og I benytter redegørelsen

11 11 Transport I skal kortlægge væsentlig energiforbrug til transport, som virksomheden har indflydelse på. Den kan omfatte: Intern transport, herunder truckkørsel og kørsel mellem afdelinger Godstransport i form af råvareleverancer og distribution af produkter Tjenestekørsel, f.eks. sælgere, kørsel med brugere m.m. Ansattes transport mellem bolig og arbejde kan medtages I skal beregne emissioner af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO X ) fra transporten I kan evt. bruge beregningsværktøjet på Værktøjer Beregningsværktøj CO 2. Hvis I senere ønsker at udarbejde et klimaregnskab, kan I desuden opgøre andre indirekte udledninger af drivhusgasser. Her kunne I f.eks. beskrive udledningen fra: Indkøbt transport Produktion af råvarer Udvinding af brændsel Affaldsbehandling I en miljø- og klimaredegørelse er denne del af kortlægning valgfri. Luftforurening I skal opgøre mængderne af: de stoffer, der er stillet vilkår for i jeres eventuelle miljøgodkendelser eller påbud andre forurenende stoffer, der kendetegner jeres produktion, herunder eventuelle miljøfremmede stoffer I skal opgøre, hvor store mængder røggasser der udledes (volumen). Lugt I skal beskrive virksomhedens lugtforhold. Hvis I har en miljøgodkendelse, skal I vurdere, om der er problemer i forhold til jeres lugtvilkår. Hvis virksomheden giver anledning til lugtgener, bør I angive de vigtigste kilder hertil. Spildevand Kortlægningen skal omfatte en opgørelse af den samlede mængde spildevand, som virksomheden udleder. Kortlægningen af stoffer i spildevandet skal omfatte mængder af: Stoffer, der er vilkår for i en eventuel spildevandstilladelse/udledningstilladelse Miljøfremmede stoffer eller andre forurenende stoffer, der kendetegner produktionen. Det kan f.eks. være olie, tungmetaller, sæbe eller andre stoffer, der indgår i produktionen

12 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om KORTLÆGNING findes under Ñ faneblad 3 12 Kortlægning Opdel spildevandsudledningen på: Spildevand til offentlig kloak Spildevand til vandløb, søer eller havet I skal angive, om I renser spildevandet på virksomheden, og hvordan I bortskaffer eventuelt slam. Affald og genanvendelse Kortlægningen skal beskrive mængden og typen af affald, som produceres på virksomheden. I skal opgive mængden af: Affald til genanvendelse Affald til forbrænding Farligt affald Affald til deponering Desuden skal I beskrive Sortering af affald Opbevaring af affald på virksomheden I skal specificere affaldets indhold af forurenende stoffer, herunder miljøfremmede stoffer. I skal også kontrollere, at I opfylder kravene i den gældende affaldsbekendtgørelse samt kommunens egen affaldsplan. Støj I skal vurdere og beskrive virksomhedens støj- og vibrationsforhold. Hvis I har en miljøgodkendelse, skal I vurdere, om der er problemer i forhold til støjvilkårene. Har jeres virksomhed meget støjende aktiviteter, bør I angive de mest støjende kilder og deres støjniveau. Uheld og driftsforstyrrelser Hvis der er sket uheld og/eller driftsforstyrrelser, som har givet gener eller udledninger til omgivelserne, skal I beskrive disse. I skal også beskrive, hvordan de er afhjulpet, og hvad der er gjort for at forebygge gentagelser. Hvis aktiviteter eller driftsforstyrrelser på virksomheden giver anledning til hyppige uheld eller utilsigtede udledninger til omgivelserne, bør I tage dette med i kortlægningen. Det kan f.eks. være oplagring af farlige stoffer eller farligt affald, hvor der ved et uheld kan ske spild af stofferne til omgivelserne.

13 13 Jordforurening Hvis der er konstateret forureninger af virksomhedens grund, skal I oplyse dette. Hvis grunden er kortlagt efter jordforureningsloven, skal I angive det, og I skal beskrive årsag og forureningstype. Udledninger til jord I skal angive forurenende stoffer (art og mængde), der er udledt til jorden. Der skelnes mellem udledninger, hvortil der er tilladelse (f.eks. nedsivning af spildevand), og udledninger sket ved uheld eller driftsforstyrrelser. Risiko Her skal I kort beskrive de oplag af brandfarlige, giftige og miljøfarlige stoffer, der gør, at virksomheden eventuelt er omfattet af Miljøministeriets Risikobekendtgørelse.

14 Yderligere oplysninger om MILJØ- og klimapolitik findes under Ñ faneblad 4 14 Miljø- og klimapolitik En miljø- (og klima)politik (efterfølgende benævnt politik) er med til at udstikke en kurs for virksomhedens miljøarbejde på langt sigt. Politikken skal afspejle virksomhedens ambitionsniveau for miljø- og klimaarbejdet og lægger på den måde rammerne for det fremtidige arbejde. Det gælder ikke kun i den første kortlægningsperiode, men i høj grad også senere, når I skal gennemføre de løbende forbedringer. Hvis I vil udarbejde en miljø- og klimaredegørelse, skal klima indgå i jeres politik. Ofte vil jeres klimapolitik indgå som en naturlig del af miljøpolitikken. Politikken skal således være et strategisk værktøj for ledelsen og skal derfor naturligvis godkendes på højeste ledelsesniveau. Mange virksomheder bruger deres miljø- og klimapolitik i markedsføringen. Det er oplagt, at I positionerer jer som en miljø- og klimavenlig virksomhed ved at fortælle omverdenen, hvad I gør og har af visioner på miljø- og klimaområdet. Det forpligter dog politikken skal være troværdig, og virksomheden skal kunne dokumentere, at den holder, hvad den lover. Ellers giver det, stik mod hensigten, negativ omtale og negative relationer til samarbejdspartnere og andre involverede. Hvis virksomheden ikke fra starten har et klart billede af de miljømæssige værdier, der skal ligge til grund ved udformningen af politikken, kan I tage udgangspunkt i de miljø- og klimamæssige tiltag, som I er stolte af i dagligdagen. Politikken bør have en lang levetid, 5-7 år, men I skal revidere den i takt med, at virksomheden udvikler sig. Ved skift i topledelsen bør I sikre, at den altid bliver taget op til drøftelse igen.

15 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om VURDERING OG PRIORITERING findes under Ñ faneblad 5 Vurdering og prioritering 15 Når I har kortlagt jeres miljø- og klimapåvirkninger, skal I vurdere og prioritere dem. I ringbindet findes eksempler på både vurderings- og prioriteringsmetoder. Vurdering: Først skal I vurdere: Hvad er et problem for hvem? Det skal I gøre med udgangspunkt i de kortlagte miljø- og klimapåvirkninger. Vurderingen har til formål at fastslå de enkelte påvirkningers betydning dels for virksomheden og dels for miljømyndigheden, naboer, kunder, medarbejdere m.fl. Derudover skal I forholde jer til, om lovkravene er overholdt. Det er også en god idé at se på økonomi, sammenhæng med arbejdsmiljø osv. Prioritering På baggrund af vurderingen skal I nu beslutte, hvilke påvirkninger I vil arbejde videre med og evt. i hvilken rækkefølge. Prioriteringen er ledelsens beslutning om, hvilke interessenter der skal tilgodeses på bekostning af andre. Denne prioritering kan aldrig være objektiv, men skal foretages, da det sjældent er muligt at arbejde videre med alle kortlagte påvirkninger på en gang. I skal beskrive de kriterier, I anvender til prioriteringen. I en miljø- og klimaredegørelse skal I også prioritere klimapåvirkninger, så der kan opstilles mål og handleplaner for virksomhedens CO 2 emissioner. I skal desuden vurdere miljø- og klimabelastningerne i forhold til jeres politik.

16 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om MÅL OG HANDLINGSPLAN findes under Ñ faneblad 6 16 Mål og handlingsplan I har nu vurderet og prioriteret de miljø- (og klima) områder, I vil arbejde videre med. Næste skridt er at udarbejde en plan, der konkretiserer miljø- (og klima) arbejdet i mål og handlingsplaner. Hvis I udarbejder en miljø- og klimaredegørelse, skal der også være mål og handlingsplaner for klimapåvirkninger. Målene bør I formulere sådan, at de er ambitiøse, men også realistiske. Det er vigtigt, at målene er fastlagt og skrevet ned, så I kan følge op på dem senere, når virksomheden skal dokumentere, at målene er nået. Hvis det er muligt, skal målene være talbestemte. Når I formulerer målene, kan I med fordel tage udgangspunkt i, at de skal være SMARTe: S specifikke M målbare A ansvarsplacerede R relevante T tidsbestemte Handlingsplanerne Når I har udpeget de mål, I vil arbejde videre med, er det tid til at planlægge de indsatser, der skal til for at nå målene. I skal kort sagt beskrive, hvilke handlinger I vil gennemføre for at nå målene. Den endelige handlingsplan er en samlet beskrivelse af de aktiviteter, som I vil sætte i værk for at nå målene.

17 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om Opbygning af en redegørelse findes under Ñ faneblad 7 Opbygning af en redegørelse 17 Redegørelsen er essensen af arbejdet med miljø- og klimaforholdene. Redegørelsen vil typisk have et omfang af sider, afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Udformningen af jeres redegørelse bør tage udgangspunkt i, hvilke målgrupper I har for redegørelsen. Der kan f.eks. være tale om, at det primært skal være et grønt regnskab, som opfylder lovkravene, et dokument til medarbejdere eller naboer eller måske en udvidet rapportering til miljømyndighederne. Dispositionen nedenfor kan I med fordel anvende. Den giver en naturlig rækkefølge og følger processen i arbejdet med redegørelsen. Samtidig får I givet redegørelsen en form, der gør den særlig velegnet til integrering af flere produktionssteder eller andre typer af regnskaber, f.eks. arbejdsmiljøredegørelse. Redegørelsen skal være let forståelig og kan have følgende indhold: Disposition Indholdsfortegnelse Basisoplysninger Direktørens forord om redegørelsens formål, målgruppe og væsentligste resultater Beskrivelse af virksomheden, dens historie, produktion og organisation Beskrivelse af, hvem der har været involveret i arbejdet, herunder ansvarlig ledelse og kontaktperson Virksomhedens miljø- og klimapolitik Oplysninger om miljø- og klimaforhold med præsentation af nøgletal samt kommentarer hertil, herunder anvendt regnskabspraksis Opfyldelse af mål og handlingsplaner fra sidste redegørelse (gælder ikke første redegørelse) Beskrivelse af kriterier for vurdering og prioritering Beskrivelse af mål og handlingsplaner for den kommende periode På Redegørelse Bilag til ringbind under faneblad 7 findes en skabelon til redegørelsen, som gør det let at huske alle elementerne.

18 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om Gennemførelse og forankring findes under Ñ faneblad 8 18 Gennemførelse og forankring For at redegørelsen bliver et troværdigt udtryk for virksomhedens faktiske miljø- og klimaaktiviteter på området, skal I sikre, at alle de nævnte arbejdsopgaver bliver gennemført, og at miljø- og klimaarbejdet bliver forankret blandt alle ansatte. I skal udforme handlingsplanerne på en operationel og praktisk måde. Derfor skal I beskrive delopgaver, hvor det skal fremgå: Hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver Hvem der deltager Hvordan opgaverne skal udføres Hvilke ressourcer, der er til rådighed Tidsplan Kontrolmetode for hvert enkelt punkt i handlingsplanen For at sikre, at arbejdet er godt forankret, er det vigtigt at synliggøre beslutningerne. I vinder meget ved, at miljø- og klimaproblemerne bliver synliggjort for medarbejderne gennem kortlægningen, og at de er med til at finde løsninger. På den måde bliver medarbejderne motiveret til at gøre en indsats. Det er en god idé i handlingsplanen at forklare: Hvordan I registrerer Hvem der registrerer Hvordan I følger op på registreringerne Efter kortlægningen går arbejdet fra en projektopgave over i en driftsfase. Her er det vigtigt, at I får indarbejdet de opnåede erfaringer i dagligdagens rutiner og procedurer. For at I efterhånden kan gennemføre opgaverne rutinemæssigt og med færrest mulige ressourcer år for år, anbefaler vi at nedskrive korte procedurer for: Kortlægning, herunder rutiner og procedurer for at indsamle og registrere data Vurdering og prioritering Håndtering af de væsentligste miljø- og klimapåvirkninger, herunder driftsinstruktioner Opfølgning på handlingsplan Udarbejdelse og indsendelse af redegørelse Derudover skal I sikre, at både medarbejdere og ledelse forstår og bakker op om de vedtagne mål og initiativer. Ledelsen bør udpege en miljø- og klimaansvarlig, som sikrer, at mål og handlingsplan bliver fulgt op.

19 Det videre arbejde 19 Når I har udarbejdet redegørelsen efter retningslinjerne i denne manual, er I kommet langt: I har etableret starten til et miljøledelsessystem og alt efter jeres ambitionsniveau kan I nu fortsætte arbejdet med nye og spændende perspektiver. Grønne regnskaber Reglerne for grønne regnskaber ændres jævnligt, så hvis I ønsker at bruge miljø- og klimaredegørelsen som grønt regnskab, kan I se de opdaterede krav i Bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Desuden er der i ringbindet en oversigt, der sammenligner kravene til miljø- og klimaredegørelsen, EMASredegørelsen og det grønne regnskab denne opdateres løbende på Differentieret tilsyn Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om differentieret miljøtilsyn skal miljømyndigheden opdele alle tilsynspligtige virksomheder i kategorier efter, hvor tilsynstunge de er. Hvis I griber jeres miljøarbejde an, som beskrevet i denne manual, vil I være godt på vej til at blive kategoriseret højt. Se en kort forklaring samt Miljøstyrelsens Vejledning om differentieret miljøtilsyn på Key2Greens hjemmeside under Værktøjer Miljøtilsyn og godkendelse. Miljøledelse sammenhæng til ISO Fra miljøredegørelsen er der ikke langt til etablering af et miljøledelsessystem, der kan certificeres efter ISO eller EMAS-registreres. Fordelene ved at få en ekstern verifikation af systemet er, at I får en endnu større troværdighed på markedet. Desuden er den eksterne verifikation et krav fra stadig flere kunder. Global Compact Global Compact er et initiativ startet af FN, hvor private virksomheder inddrages i løsningen af sociale og miljømæssige udfordringer frembragt af globalisering. Når jeres miljø- og klimaredegørelse opstilles efter de retningslinjer, der er beskrevet i denne manual, vil redegørelsen opfylde de krav, der er i Global Compact på miljø- og klimaområdet. Årsregnskabsloven Store virksomheder skal supplere deres ledelsesberetning med en redegørelse for deres samfundsansvar. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om: Virksomhedens politikker for samfundsansvar Hvordan politikkerne omsættes til handling Vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedernes arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret Ved samfundsansvar forstås, at virksomhederne frivilligt integrerer hensynet til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og -aktiviteter. Miljø- og klimaredegørelsen kan dermed indgå i ledelsesberetningen.

20 20 Det videre arbejde Carbon Footprint Carbon Footprint er en måde at måle, hvilken effekt virksomhedens aktiviteter har på miljøet og i særdeleshed på klimaet. Her fokuseres på virksomhedens direkte og indirekte CO²-udledning. Hvis jeres miljø- og klimaredegørelse indeholder både direkte og alle typer af indirekte udledning af drivhusgasser, svarer det til virksomhedens Carbon Cootprint. Renere produkter, livscyklusvurderinger og Cradle to Cradle Virksomhedernes interessenter lægger større og større vægt på produkternes miljøegenskaber. En stor del af et produkts miljøbelastning bliver bestemt allerede i produktudviklingen, hvor der træffes valg om materialer, hjælpestoffer, produktionsmetode og produktfunktion. Ved udvikling af renere produkter skal I vurdere miljøbelastningen i hele produktets livsforløb, lige fra produktion af råvarerne til den fremtidige bortskaffelse af produktet som affald. Redegørelsen er et naturligt udgangspunkt for livscyklusvurdering af virksomhedens produkter, da miljø- og klimabelastninger, knyttet til selve produktionen, er kortlagt heri. Næste trin er at kortlægge miljøbelastninger hos brugerne og hos råvareleverandørerne. Alle miljødata skal dog gøres produktrelaterede, for at I kan anvende dem til f.eks. miljømærkning af produkterne. Dialog om miljøforhold Kravene til virksomhederne om at redegøre for deres miljø- og klimaforhold og produkter kommer også i stigende grad fra interessenter som investorer, forsikringsselskaber, naboer og interessegrupper. Budskaber om miljø og klima kan være vanskelige at formidle præcist og forståeligt. Planlæg derfor virksomhedens miljødialog sæt også denne kommunikationsopgave i system: Hvem er målgruppen? Hvilke budskaber vil I sende? Og hvordan? Miljøøkonomistyring Med miljøøkonomistyring sammenkædes virksomhedens økonomiske styring med dens miljømæssige forhold. Miljøøkonomistyring sætter fokus på omkostninger til ressource- og materialespild (herunder udgifter til indkøb, håndtering, bearbejdning og bortskaffelse af materialer, der bliver til spild).

miljø- og klimamanual

miljø- og klimamanual miljø- og klimamanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 Sådan bruger I manualen SIDE 6 SÅDAN KOMMER I IGANG SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE 7 faneblad 3 SIDE 12 Miljø-

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation sundhedsmanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 OM DENNE SUNDHEDSMANUAL Den strategiske cirkel SIDE 5 SÅDAN KOMMER I IGANG Motivation SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

TILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING

TILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING TILSYNSPLAN Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING Indhold 1. Indledning... 2 2. Geografisk område... 2 3. Virksomheder og landbrug som Ishøj Kommune

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Fredericia Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 4 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

Miljøtilsyn med virksomheder. - herunder husdyrbrug

Miljøtilsyn med virksomheder. - herunder husdyrbrug Miljøtilsyn med virksomheder - herunder husdyrbrug INFORMATION OM TILSYN MED VIRKSOMHEDER OG HUSDYRBRUG Kerteminde Kommune 9. udgave 10/2015 Tekst, billeder og layout: Kerteminde Kommune, Miljø- og Kulturforvaltningen.

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010 DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

HVAD ER GREEN NETWORK?

HVAD ER GREEN NETWORK? 1 GREEN NETWORK 2 1 HVAD ER GREEN NETWORK? Et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder Samarbejdet handler om bæredygtighed Samarbejdet er frivilligt og gensidigt forpligtende Kodeordet

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse

Ansøgning om miljøgodkendelse Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Tilsynsplan for Byg og Miljø, Norddjurs Kommune

Tilsynsplan for Byg og Miljø, Norddjurs Kommune l Byg og Miljø Dato: 31. juli 2013 Reference: Kirsten Haugaard Wermuth Direkte telefon: 89594016 E-mail: khw@norddjurs.dk Sagsnr.: 13/12892 Tilsynsplan for Byg og Miljø, Norddjurs Kommune Version 31. juli

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Kortlægning. Emissioner CO 2 : ton/år NO x : ton/år SO 2 : ton/år VOC: ton/år. Spildevand Sanitet: m 3 Processpildevand: m 3

Kortlægning. Emissioner CO 2 : ton/år NO x : ton/år SO 2 : ton/år VOC: ton/år. Spildevand Sanitet: m 3 Processpildevand: m 3 Kortlægning Emissioner CO 2 : ton/år NO x : ton/år SO 2 : ton/år VOC: ton/år Input Råvarer Hjælpestoffer El Vand Varme Output Færdige produkter inkl. emballage: ton/år Affald Genbrug: ton/år Forbrænding:

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Indholdsfortegnelse UDKAST: Ballerup Kommunes Tilsynsplan 2013-2017... 3 1. INDLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL TILSYNSPLANEN... 3 BALLERUP KOMMUNES MILJØ- OG UDVIKLINGSMÅLSÆTNINGER...

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k arbejdsmiljø manual udgiver: Green Network design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle, medlem af Green Network tryk: Jelling Bogtrykkeri A/S, ISO 14001 miljøcertificeret. Manualen er trykt på MultiArt Silk.

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 For Slagelse Kommune Indledning Slagelse Kommune fører tilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljølove og regler. Denne plan er en beskrivelse af de områder, som Slagelse

Læs mere

Tilsynskampagne 2014 Virksomheder

Tilsynskampagne 2014 Virksomheder Tilsynskampagne 2014 Virksomheder Tilsynskampagne for opbevaring af miljøfarlige produkter og miljøfarligt affald 2014 Beskyttelse af jord og grundvand via fokus på håndtering og opbevaring af farligt

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016

1 Plan for miljøtilsyn 2013-2016 Udkast til Hørsholm Kommunes Miljøtilsynsplan for 203-206 Plan for miljøtilsyn 203-206 Hvad er en tilsynsplan Tilsynsplanen fortæller virksomheder, borgere og andre myndigheder, hvordan Hørsholm Kommune

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse

Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse Introduktion til undervisere November 2005 Drejebog Ulykkesforebyggelse på mellemstore virksomheder gennem arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Flonidan A/S Miljørapport 2012

Flonidan A/S Miljørapport 2012 2012 Miljørapport Flonidan A/S Miljørapport 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 2 1. Ledelsens beretning 3 2. Beskrivelse af virksomheden 4 3. Redegørelse for medarbejderinddragelse 6 4.

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder

3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder 3. Anmeldevirksomheder inkl. 42 virksomheder Indledning Anmeldevirksomheder og 42 virksomheder er et bredt spekter af virksomheder, små som store, med vidt forskellig produktion. Ud over at de begge reguleres

Læs mere