Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse"

Transkript

1 Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse

2 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen trænger til en revision. Der er kommet nye regler om Grønt Regnskab og klima er kommet mere i fokus. Derfor udgiver vi nu en revideret manual en miljø- og klimamanual. Det er stadigt muligt at udarbejde en miljøredegørelse, men det er også muligt at udarbejde en miljø- og klimaredegørelse efter manualen. Manualen henvender sig til virksomheder, som ønsker at arbejde professionelt med deres miljøindsats. Den beskriver kravene til en miljø- og klimaredegørelse og giver anbefalinger til processen med at etablere systematisk miljøledelse og udarbejde den første miljø- og klimaredegørelse. Manualen udbredes alene gennem de danske miljønetværk, som understøtter manualen med vejledning, kurser og netværk for medlemsvirksomheder. Find dit regionale netværk på Key2Green er de danske miljønetværks paraplyorganisation, hvor netværkene deler værktøjer og viden om det privat-offentlige miljøsamarbejde. De enkelte netværk tilrettelægger selv arbejdet med redegørelser, der kan derfor være forskelle mellem netværkene. F.eks. gælder redegørelsen i 2 år hos nogle netværk og i 3 år hos andre. Key2Green s formål er at styrke danske virksomheders frivillige miljøindsats gennem øget dialog mellem myndighed og virksomhed, herunder: at styrke kompetencer og vidensdeling mellem netværk, foreninger og myndigheder, som arbejder aktivt med virksomheders frivillige miljøindsats at udvikle fælles værktøjer til at fremme virksomheders frivillige miljøindsats at udbrede dialogen mellem myndigheder og virksomheder til flere egne i Danmark, og at bidrage til at udvikle arbejdet med bæredygtighed/samfundsmæssigt ansvar samt at omsætte dette til markedsmæssige fordele. Dorthe Bramsen Clausen Formand for Key2Green

3 INDHOLD 3 SIDE 4 Sådan bruger I manualen SIDE 6 Sådan kommer I i gang SIDE 7 Projektplan Ñ FANEBLAD 2 SIDE 8 Kortlægning Ñ FANEBLAD 3 SIDE 14 Miljø- og klimapolitik Ñ FANEBLAD 4 SIDE 15 Vurdering og prioritering Ñ FANEBLAD 5 SIDE 16 Mål og handlingsplan Ñ FANEBLAD 6 SIDE 17 Opbygning af en redegørelse Ñ FANEBLAD 7 SIDE 18 Gennemførelse og forankring Ñ FANEBLAD 8 SIDE 19 Det videre arbejde

4 4 Sådan bruger I manualen Miljø- og klimaredegørelse Hvis I følger denne miljø- og klimamanual, har I mulighed for at udarbejde en miljøredegørelse, men det er også muligt at udarbejde en miljø- og klimaredegørelse. Forskellen mellem en miljøredegørelse og en miljø- og klimaredegørelse er, at I i miljø- og klimaredegørelsen skal have klima/energi med i jeres politik, mål og handlingsplaner. Det betyder, at klima og energi naturligvis også skal med i prioriteringen af indsatsen. Desuden kan I, ud fra redegørelsen, trække data til et klimaregnskab, hvis det er efterspurgt af kunder eller andre interessenter. Klimaregnskabet er ikke en del af redegørelsen og vil dermed heller ikke blive vurderet af netværkene. På Key2Greens hjemmeside findes en skabelon for et klimaregnskab, som I kan benytte, hvis I ønsker at udarbejde et klimaregnskab. Miljøredegørelse og miljø- og klimaredegørelse vil efterfølgende blive benævnt redegørelse. De ekstra krav til en miljø- og klimaredegørelse i forhold til en miljøredegørelse er beskrevet i bokse under hvert af afsnittene: Politik, vurdering og prioritering samt mål og handlingsplan.

5 5 Strukturen i manualen Denne manual forklarer: Hvordan man udarbejder en redegørelse Hvad redegørelsen skal indeholde Hvordan den kan bruges i det fortsatte miljøarbejde i virksomheden Sammen med manualen får I en række værktøjer, som hjælper jer i gang med miljøarbejdet og redegørelsen. Værktøjerne finder I dels i et ringbind, der uddyber manualens krav og anbefalinger, og dels i en række bilag på Key2Greens hjemmeside: Ved at følge manualen får I udarbejdet en redegørelse, men samtidig kommer I også igennem faserne i et simpelt miljøledelsessystem. Manualen beskriver således en arbejdsform, som er i overensstemmelse med fremgangsmåden i diverse styringssystemer, herunder miljø-, arbejdsmiljøog kvalitetsstyring. De grundlæggende elementer i arbejdet frem mod redegørelsen er: Kortlægning Vurdering Mål og handlingsplan Gennemførelse Det kalder vi under ét Den strategiske cirkel. På de følgende sider beskrives arbejdet med den strategiske cirkel trin for trin. Som det ses af figuren, har I den første redegørelse, når mål og handlingsplanstrinnet er gennemført. Redegørelsen skal i store træk indeholde: En miljø- (og klima)politik Nøgletal for de væsentligste miljøpåvirkninger En vurdering og prioritering af virksomhedens miljø- og klimaforhold Mål og handlingsplaner for fortsatte forbedringer PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN Den strategiske cirkel MILJØREDEGØRELSE

6 6 Sådan kommer I i gang Beslutningen om at arbejde systematisk med miljø- og klimaforholdene og forpligte sig til fortsatte forbedringer er ledelsens ansvar. Inden I tager denne beslutning, anbefaler vi, at I stiller jer selv en række spørgsmål: Hvad er motivationen og formålet med arbejdet? Hvilke fordele kan vi forvente? Hvor mange ressourcer vil vi afsætte? Hvordan skal miljøorganisationen opbygges for at få det optimale udbytte? Ledelsen bør nøje overveje, hvad det er for en proces, der sættes i søen. Opgaven er ikke blot at udarbejde en statusopgørelse, men at virksomheden indleder en løbende forbedringsproces med brug af nye begreber og arbejdsmetoder. Motivation Inddragelse af medarbejderne er afgørende for at gennemføre processen og få succes. I må sikre, at de bakker op om ideen. Det er der flere årsager til: Medarbejderne har konkret viden om virksomhedens aktiviteter og har den daglige kontakt med virksomheden interessenter Når medarbejderne inddrages, får de ejerskab af projektet Medarbejderne kan blokere for en succes, hvis de mangler ejerskab og motivation

7 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om PROJEKTPLAN findes under Ñ faneblad 2 Projektplan 7 I planlægningen af projektet bør I udarbejde en projektplan og overveje følgende elementer: Hvilke ambitioner og formål har I med projektet? Hvilke ressourcer har I til rådighed? Hvem skal deltage i projektet, og hvordan skal det organiseres? En tidsplan for hvilke opgaver, der skal udføres, af hvem og hvornår En kommunikationsplan, der sikrer, at medarbejderne og andre relevante parter informeres om projektmål og fremdrift I bør udarbejde projektplanen i et samarbejde mellem ledelsen og de involverede medarbejdere. Som en del af netværkssamarbejdet under Key2Green kan det også være relevant at inddrage myndighederne i dele af arbejdet. Fundamentet for miljø- og klimaarbejdet er en kortlægning af de miljø- og klimapåvirkninger, som direkte eller indirekte kommer fra virksomhedens drift. Kortlægningen giver jer det nødvendige overblik til efterfølgende at kunne prioritere, hvilke miljøpåvirkninger I vil arbejde på at forbedre. Start kortlægningen med at danne jer et overblik over alle tænkelige miljø- og klimapåvirkninger ved at udføre en relativ bred kortlægning på brainstorm-niveau. Ud fra denne kan I skære fra og koncentrere jer om det væsentlige. Vær opmærksom på de forhold, hvor I ikke har oplysninger i forvejen. Måske er det dér, miljøforbedringen er størst, eller måske er det dér, de lavthængende frugter findes. For at skabe et troværdigt grundlag er det vigtigt, som minimum, at medtage miljø- og klimapåvirkninger, som er almindeligt kendte i branchen eller hos miljømyndigheden.

8 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om KORTLÆGNING findes under Ñ faneblad 3 8 Kortlægning Kom godt i gang I praksis er kortlægningen en indsamling af konkrete data, som viser omfanget af miljø- og klimapåvirkningerne. Disse data bearbejder I til brug for redegørelsen. Metode og detaljeringsniveau vælger I, men det er vigtigt, at medarbejderne involveres i arbejdet. Et godt udgangspunkt er at vurdere virksomhedens påvirkninger ud fra nedenstående figur: For at kunne komme med forslag til konkrete forbedringer, er det nødvendigt også at kende årsagen til, at påvirkningen opstår. Det kan kræve, at I går mere i dybden med kortlægningen og inddeler virksomheden i f.eks. afdelinger eller aktiviteter. Massebalance Det kan være en fordel at opstille en massebalance med udgangspunkt i ovenstående figur. Ved at sammenligne ind- og udgående mængder, kan I vurdere, om der opstår ukendt spild. Dataindsamling Pas på ikke at drukne i data, når I indsamler information om de enkelte emner. Hvis data er svært tilgængelige, hvis de er for detaljerede og uoverskuelige, eller hvis de ikke er vigtige for at sætte miljøforbedringer i gang, så gå videre med andre dele af kortlægningen. Det kan dog være en god ide at sætte aktiviteter i gang, som kan hjælpe med at få kortlagt vigtige data, der p.t. ikke er tilgængelige. Det kan f.eks. være opsætning af vandmålere. ENERGI VAND RÅVARER HJÆLPESTOFFER EMBALLAGE LUGT LUFTEMISSION STØJ PRODUKTER (INKL. EVT. FARLIGE STOFFER) Dataopgørelse Ved opgørelse af data er det væsentligt, at I: angiver mængder på årsbasis opstiller sammenlignelige data fra de seneste fem år (evt. færre år de første år, I kortlægger) forklarer om data er målt, beregnede eller anslåede angiver, hvis I har ændret metoder eller grundlag for dataindsamling ift. forrige år. I det tilfælde skal data fra mindst et år tilbage ændres tilsvarende af hensyn til sammenligneligheden RISIKO FARLIGT AFFALD FAST AFFALD SPILDEVAND

9 9 Nøgletal Nøgletal eller indikatorer er gode til at vurdere udviklingen i jeres miljø- og klimaforhold samt til at sammenligne jer selv med andre lignende virksomheder. Nøgletal kan være væsentlige miljøparametre pr. producerede antal, vægtmængde, produktionstime eller lignende (ex. kg CO 2 pr. kg produkt). Overholdelse af miljølovgivningen Som led i kortlægningen skal I sammenligne virksomhedens miljøpåvirkninger med den gældende lovgivning, herunder vilkår i jeres eventuelle godkendelser og tilladelser. Redegørelsen skal indeholde et resumé af egenkontrollen. Vi anbefaler, at I aftaler omfanget af dette med jeres tilsynsmyndighed. I skal desuden oplyse, om der har været væsentlige klager over miljøforhold, samt hvad I har gjort for at imødekomme klagerne, herunder f.eks., ændringer i drift eller indretning. Basisoplysninger Basisoplysninger er alle relevante oplysninger, som vedrører virksomhedens placering, branche og miljøtilladelser. Krav til leverandører Leverandørerne kan levere oplysninger om omfang og typer af produkter, hjælpestoffer og ydelser, ligesom de kan bidrage med oplysninger om f.eks. transportører og entreprenører. I skal beskrive: Hvor stor en andel af leverandørerne, der er stillet miljø- og klimakrav til Hvilke krav, der er stillet Produkter Mængden af producerede produkter skal indgå i kortlægningen. Det kan være som antal producerede varer, vægtmængden eller lignende. Nogle gange vil antal produktionstimer være mere relevant. Vælg den eller de parametre, der er mest fornuftige i forhold til at kunne lave brugbare nøgletal. Råvarer og hjælpestoffer I skal kortlægge både råvarer og hjælpestoffer med hensyn til mængder og type. Råvarer er de materialer og/eller kemikalier, der indgår i virksomhedens produkter, mens hjælpestoffer f.eks. kan være rengøringsmidler eller kølevand, der ikke indgår i det færdige produkt.

10 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om KORTLÆGNING findes under Ñ faneblad 3 10 Kortlægning Hjælpestoffer er kun relevante, hvis de bliver brugt i store mængder eller indeholder miljøskadelige stoffer. For at begrænse omfanget kan I inddele råvarer og hjælpestoffer i grupper. Grupperingen kan eventuelt aftales med jeres tilsynsmyndighed. Derudover skal I opgøre jeres vandforbrug. Uønskede stoffer I forbindelse med kortlægningen af ressourceforbruget skal I undersøge, om I bruger stoffer, der er med på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. I kan få hjælp til dette ved at bruge Key2Greens KEMIguide på Spørg evt. også jeres miljømyndighed. Miljø- og klimaredegørelsen bør indeholde oplysninger om arter og mængder af disse stoffer. I må IKKE foretage en gruppering af uønskede stoffer. som et grønt regnskab, skal I huske at angive udledningen af de stoffer, der er omfattet af PRTR-forordningen. Energi Ressourceforbrug i form af energi kan I inddele i direkte udledning: Egne forbrændingsanlæg Fossile brændsler Dertil kommer de indirekte udledninger fra indkøbt: Elektricitet Varme, evt. opdelt på procesvarme og varme til opvarmning Emissioner af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO X ) fra energiforbruget skal beregnes. På Key2Greens hjemmeside under Værktøjer finder I både nøgletal og et beregningsværkstøj i form af et regneark til beregning af emissionerne. Hvis jeres virksomhed er omfattet af PRTRforordningen (register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), og I benytter redegørelsen

11 11 Transport I skal kortlægge væsentlig energiforbrug til transport, som virksomheden har indflydelse på. Den kan omfatte: Intern transport, herunder truckkørsel og kørsel mellem afdelinger Godstransport i form af råvareleverancer og distribution af produkter Tjenestekørsel, f.eks. sælgere, kørsel med brugere m.m. Ansattes transport mellem bolig og arbejde kan medtages I skal beregne emissioner af kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO X ) fra transporten I kan evt. bruge beregningsværktøjet på Værktøjer Beregningsværktøj CO 2. Hvis I senere ønsker at udarbejde et klimaregnskab, kan I desuden opgøre andre indirekte udledninger af drivhusgasser. Her kunne I f.eks. beskrive udledningen fra: Indkøbt transport Produktion af råvarer Udvinding af brændsel Affaldsbehandling I en miljø- og klimaredegørelse er denne del af kortlægning valgfri. Luftforurening I skal opgøre mængderne af: de stoffer, der er stillet vilkår for i jeres eventuelle miljøgodkendelser eller påbud andre forurenende stoffer, der kendetegner jeres produktion, herunder eventuelle miljøfremmede stoffer I skal opgøre, hvor store mængder røggasser der udledes (volumen). Lugt I skal beskrive virksomhedens lugtforhold. Hvis I har en miljøgodkendelse, skal I vurdere, om der er problemer i forhold til jeres lugtvilkår. Hvis virksomheden giver anledning til lugtgener, bør I angive de vigtigste kilder hertil. Spildevand Kortlægningen skal omfatte en opgørelse af den samlede mængde spildevand, som virksomheden udleder. Kortlægningen af stoffer i spildevandet skal omfatte mængder af: Stoffer, der er vilkår for i en eventuel spildevandstilladelse/udledningstilladelse Miljøfremmede stoffer eller andre forurenende stoffer, der kendetegner produktionen. Det kan f.eks. være olie, tungmetaller, sæbe eller andre stoffer, der indgår i produktionen

12 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om KORTLÆGNING findes under Ñ faneblad 3 12 Kortlægning Opdel spildevandsudledningen på: Spildevand til offentlig kloak Spildevand til vandløb, søer eller havet I skal angive, om I renser spildevandet på virksomheden, og hvordan I bortskaffer eventuelt slam. Affald og genanvendelse Kortlægningen skal beskrive mængden og typen af affald, som produceres på virksomheden. I skal opgive mængden af: Affald til genanvendelse Affald til forbrænding Farligt affald Affald til deponering Desuden skal I beskrive Sortering af affald Opbevaring af affald på virksomheden I skal specificere affaldets indhold af forurenende stoffer, herunder miljøfremmede stoffer. I skal også kontrollere, at I opfylder kravene i den gældende affaldsbekendtgørelse samt kommunens egen affaldsplan. Støj I skal vurdere og beskrive virksomhedens støj- og vibrationsforhold. Hvis I har en miljøgodkendelse, skal I vurdere, om der er problemer i forhold til støjvilkårene. Har jeres virksomhed meget støjende aktiviteter, bør I angive de mest støjende kilder og deres støjniveau. Uheld og driftsforstyrrelser Hvis der er sket uheld og/eller driftsforstyrrelser, som har givet gener eller udledninger til omgivelserne, skal I beskrive disse. I skal også beskrive, hvordan de er afhjulpet, og hvad der er gjort for at forebygge gentagelser. Hvis aktiviteter eller driftsforstyrrelser på virksomheden giver anledning til hyppige uheld eller utilsigtede udledninger til omgivelserne, bør I tage dette med i kortlægningen. Det kan f.eks. være oplagring af farlige stoffer eller farligt affald, hvor der ved et uheld kan ske spild af stofferne til omgivelserne.

13 13 Jordforurening Hvis der er konstateret forureninger af virksomhedens grund, skal I oplyse dette. Hvis grunden er kortlagt efter jordforureningsloven, skal I angive det, og I skal beskrive årsag og forureningstype. Udledninger til jord I skal angive forurenende stoffer (art og mængde), der er udledt til jorden. Der skelnes mellem udledninger, hvortil der er tilladelse (f.eks. nedsivning af spildevand), og udledninger sket ved uheld eller driftsforstyrrelser. Risiko Her skal I kort beskrive de oplag af brandfarlige, giftige og miljøfarlige stoffer, der gør, at virksomheden eventuelt er omfattet af Miljøministeriets Risikobekendtgørelse.

14 Yderligere oplysninger om MILJØ- og klimapolitik findes under Ñ faneblad 4 14 Miljø- og klimapolitik En miljø- (og klima)politik (efterfølgende benævnt politik) er med til at udstikke en kurs for virksomhedens miljøarbejde på langt sigt. Politikken skal afspejle virksomhedens ambitionsniveau for miljø- og klimaarbejdet og lægger på den måde rammerne for det fremtidige arbejde. Det gælder ikke kun i den første kortlægningsperiode, men i høj grad også senere, når I skal gennemføre de løbende forbedringer. Hvis I vil udarbejde en miljø- og klimaredegørelse, skal klima indgå i jeres politik. Ofte vil jeres klimapolitik indgå som en naturlig del af miljøpolitikken. Politikken skal således være et strategisk værktøj for ledelsen og skal derfor naturligvis godkendes på højeste ledelsesniveau. Mange virksomheder bruger deres miljø- og klimapolitik i markedsføringen. Det er oplagt, at I positionerer jer som en miljø- og klimavenlig virksomhed ved at fortælle omverdenen, hvad I gør og har af visioner på miljø- og klimaområdet. Det forpligter dog politikken skal være troværdig, og virksomheden skal kunne dokumentere, at den holder, hvad den lover. Ellers giver det, stik mod hensigten, negativ omtale og negative relationer til samarbejdspartnere og andre involverede. Hvis virksomheden ikke fra starten har et klart billede af de miljømæssige værdier, der skal ligge til grund ved udformningen af politikken, kan I tage udgangspunkt i de miljø- og klimamæssige tiltag, som I er stolte af i dagligdagen. Politikken bør have en lang levetid, 5-7 år, men I skal revidere den i takt med, at virksomheden udvikler sig. Ved skift i topledelsen bør I sikre, at den altid bliver taget op til drøftelse igen.

15 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om VURDERING OG PRIORITERING findes under Ñ faneblad 5 Vurdering og prioritering 15 Når I har kortlagt jeres miljø- og klimapåvirkninger, skal I vurdere og prioritere dem. I ringbindet findes eksempler på både vurderings- og prioriteringsmetoder. Vurdering: Først skal I vurdere: Hvad er et problem for hvem? Det skal I gøre med udgangspunkt i de kortlagte miljø- og klimapåvirkninger. Vurderingen har til formål at fastslå de enkelte påvirkningers betydning dels for virksomheden og dels for miljømyndigheden, naboer, kunder, medarbejdere m.fl. Derudover skal I forholde jer til, om lovkravene er overholdt. Det er også en god idé at se på økonomi, sammenhæng med arbejdsmiljø osv. Prioritering På baggrund af vurderingen skal I nu beslutte, hvilke påvirkninger I vil arbejde videre med og evt. i hvilken rækkefølge. Prioriteringen er ledelsens beslutning om, hvilke interessenter der skal tilgodeses på bekostning af andre. Denne prioritering kan aldrig være objektiv, men skal foretages, da det sjældent er muligt at arbejde videre med alle kortlagte påvirkninger på en gang. I skal beskrive de kriterier, I anvender til prioriteringen. I en miljø- og klimaredegørelse skal I også prioritere klimapåvirkninger, så der kan opstilles mål og handleplaner for virksomhedens CO 2 emissioner. I skal desuden vurdere miljø- og klimabelastningerne i forhold til jeres politik.

16 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om MÅL OG HANDLINGSPLAN findes under Ñ faneblad 6 16 Mål og handlingsplan I har nu vurderet og prioriteret de miljø- (og klima) områder, I vil arbejde videre med. Næste skridt er at udarbejde en plan, der konkretiserer miljø- (og klima) arbejdet i mål og handlingsplaner. Hvis I udarbejder en miljø- og klimaredegørelse, skal der også være mål og handlingsplaner for klimapåvirkninger. Målene bør I formulere sådan, at de er ambitiøse, men også realistiske. Det er vigtigt, at målene er fastlagt og skrevet ned, så I kan følge op på dem senere, når virksomheden skal dokumentere, at målene er nået. Hvis det er muligt, skal målene være talbestemte. Når I formulerer målene, kan I med fordel tage udgangspunkt i, at de skal være SMARTe: S specifikke M målbare A ansvarsplacerede R relevante T tidsbestemte Handlingsplanerne Når I har udpeget de mål, I vil arbejde videre med, er det tid til at planlægge de indsatser, der skal til for at nå målene. I skal kort sagt beskrive, hvilke handlinger I vil gennemføre for at nå målene. Den endelige handlingsplan er en samlet beskrivelse af de aktiviteter, som I vil sætte i værk for at nå målene.

17 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om Opbygning af en redegørelse findes under Ñ faneblad 7 Opbygning af en redegørelse 17 Redegørelsen er essensen af arbejdet med miljø- og klimaforholdene. Redegørelsen vil typisk have et omfang af sider, afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Udformningen af jeres redegørelse bør tage udgangspunkt i, hvilke målgrupper I har for redegørelsen. Der kan f.eks. være tale om, at det primært skal være et grønt regnskab, som opfylder lovkravene, et dokument til medarbejdere eller naboer eller måske en udvidet rapportering til miljømyndighederne. Dispositionen nedenfor kan I med fordel anvende. Den giver en naturlig rækkefølge og følger processen i arbejdet med redegørelsen. Samtidig får I givet redegørelsen en form, der gør den særlig velegnet til integrering af flere produktionssteder eller andre typer af regnskaber, f.eks. arbejdsmiljøredegørelse. Redegørelsen skal være let forståelig og kan have følgende indhold: Disposition Indholdsfortegnelse Basisoplysninger Direktørens forord om redegørelsens formål, målgruppe og væsentligste resultater Beskrivelse af virksomheden, dens historie, produktion og organisation Beskrivelse af, hvem der har været involveret i arbejdet, herunder ansvarlig ledelse og kontaktperson Virksomhedens miljø- og klimapolitik Oplysninger om miljø- og klimaforhold med præsentation af nøgletal samt kommentarer hertil, herunder anvendt regnskabspraksis Opfyldelse af mål og handlingsplaner fra sidste redegørelse (gælder ikke første redegørelse) Beskrivelse af kriterier for vurdering og prioritering Beskrivelse af mål og handlingsplaner for den kommende periode På Redegørelse Bilag til ringbind under faneblad 7 findes en skabelon til redegørelsen, som gør det let at huske alle elementerne.

18 PROJEKTPLAN KORTLÆGNING GENNEMFØRELSE VURDERING MÅL OG HANDLINGSPLAN MILJØREDEGØRELSE Yderligere oplysninger om Gennemførelse og forankring findes under Ñ faneblad 8 18 Gennemførelse og forankring For at redegørelsen bliver et troværdigt udtryk for virksomhedens faktiske miljø- og klimaaktiviteter på området, skal I sikre, at alle de nævnte arbejdsopgaver bliver gennemført, og at miljø- og klimaarbejdet bliver forankret blandt alle ansatte. I skal udforme handlingsplanerne på en operationel og praktisk måde. Derfor skal I beskrive delopgaver, hvor det skal fremgå: Hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver Hvem der deltager Hvordan opgaverne skal udføres Hvilke ressourcer, der er til rådighed Tidsplan Kontrolmetode for hvert enkelt punkt i handlingsplanen For at sikre, at arbejdet er godt forankret, er det vigtigt at synliggøre beslutningerne. I vinder meget ved, at miljø- og klimaproblemerne bliver synliggjort for medarbejderne gennem kortlægningen, og at de er med til at finde løsninger. På den måde bliver medarbejderne motiveret til at gøre en indsats. Det er en god idé i handlingsplanen at forklare: Hvordan I registrerer Hvem der registrerer Hvordan I følger op på registreringerne Efter kortlægningen går arbejdet fra en projektopgave over i en driftsfase. Her er det vigtigt, at I får indarbejdet de opnåede erfaringer i dagligdagens rutiner og procedurer. For at I efterhånden kan gennemføre opgaverne rutinemæssigt og med færrest mulige ressourcer år for år, anbefaler vi at nedskrive korte procedurer for: Kortlægning, herunder rutiner og procedurer for at indsamle og registrere data Vurdering og prioritering Håndtering af de væsentligste miljø- og klimapåvirkninger, herunder driftsinstruktioner Opfølgning på handlingsplan Udarbejdelse og indsendelse af redegørelse Derudover skal I sikre, at både medarbejdere og ledelse forstår og bakker op om de vedtagne mål og initiativer. Ledelsen bør udpege en miljø- og klimaansvarlig, som sikrer, at mål og handlingsplan bliver fulgt op.

19 Det videre arbejde 19 Når I har udarbejdet redegørelsen efter retningslinjerne i denne manual, er I kommet langt: I har etableret starten til et miljøledelsessystem og alt efter jeres ambitionsniveau kan I nu fortsætte arbejdet med nye og spændende perspektiver. Grønne regnskaber Reglerne for grønne regnskaber ændres jævnligt, så hvis I ønsker at bruge miljø- og klimaredegørelsen som grønt regnskab, kan I se de opdaterede krav i Bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Desuden er der i ringbindet en oversigt, der sammenligner kravene til miljø- og klimaredegørelsen, EMASredegørelsen og det grønne regnskab denne opdateres løbende på Differentieret tilsyn Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om differentieret miljøtilsyn skal miljømyndigheden opdele alle tilsynspligtige virksomheder i kategorier efter, hvor tilsynstunge de er. Hvis I griber jeres miljøarbejde an, som beskrevet i denne manual, vil I være godt på vej til at blive kategoriseret højt. Se en kort forklaring samt Miljøstyrelsens Vejledning om differentieret miljøtilsyn på Key2Greens hjemmeside under Værktøjer Miljøtilsyn og godkendelse. Miljøledelse sammenhæng til ISO Fra miljøredegørelsen er der ikke langt til etablering af et miljøledelsessystem, der kan certificeres efter ISO eller EMAS-registreres. Fordelene ved at få en ekstern verifikation af systemet er, at I får en endnu større troværdighed på markedet. Desuden er den eksterne verifikation et krav fra stadig flere kunder. Global Compact Global Compact er et initiativ startet af FN, hvor private virksomheder inddrages i løsningen af sociale og miljømæssige udfordringer frembragt af globalisering. Når jeres miljø- og klimaredegørelse opstilles efter de retningslinjer, der er beskrevet i denne manual, vil redegørelsen opfylde de krav, der er i Global Compact på miljø- og klimaområdet. Årsregnskabsloven Store virksomheder skal supplere deres ledelsesberetning med en redegørelse for deres samfundsansvar. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om: Virksomhedens politikker for samfundsansvar Hvordan politikkerne omsættes til handling Vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedernes arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret Ved samfundsansvar forstås, at virksomhederne frivilligt integrerer hensynet til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og -aktiviteter. Miljø- og klimaredegørelsen kan dermed indgå i ledelsesberetningen.

20 20 Det videre arbejde Carbon Footprint Carbon Footprint er en måde at måle, hvilken effekt virksomhedens aktiviteter har på miljøet og i særdeleshed på klimaet. Her fokuseres på virksomhedens direkte og indirekte CO²-udledning. Hvis jeres miljø- og klimaredegørelse indeholder både direkte og alle typer af indirekte udledning af drivhusgasser, svarer det til virksomhedens Carbon Cootprint. Renere produkter, livscyklusvurderinger og Cradle to Cradle Virksomhedernes interessenter lægger større og større vægt på produkternes miljøegenskaber. En stor del af et produkts miljøbelastning bliver bestemt allerede i produktudviklingen, hvor der træffes valg om materialer, hjælpestoffer, produktionsmetode og produktfunktion. Ved udvikling af renere produkter skal I vurdere miljøbelastningen i hele produktets livsforløb, lige fra produktion af råvarerne til den fremtidige bortskaffelse af produktet som affald. Redegørelsen er et naturligt udgangspunkt for livscyklusvurdering af virksomhedens produkter, da miljø- og klimabelastninger, knyttet til selve produktionen, er kortlagt heri. Næste trin er at kortlægge miljøbelastninger hos brugerne og hos råvareleverandørerne. Alle miljødata skal dog gøres produktrelaterede, for at I kan anvende dem til f.eks. miljømærkning af produkterne. Dialog om miljøforhold Kravene til virksomhederne om at redegøre for deres miljø- og klimaforhold og produkter kommer også i stigende grad fra interessenter som investorer, forsikringsselskaber, naboer og interessegrupper. Budskaber om miljø og klima kan være vanskelige at formidle præcist og forståeligt. Planlæg derfor virksomhedens miljødialog sæt også denne kommunikationsopgave i system: Hvem er målgruppen? Hvilke budskaber vil I sende? Og hvordan? Miljøøkonomistyring Med miljøøkonomistyring sammenkædes virksomhedens økonomiske styring med dens miljømæssige forhold. Miljøøkonomistyring sætter fokus på omkostninger til ressource- og materialespild (herunder udgifter til indkøb, håndtering, bearbejdning og bortskaffelse af materialer, der bliver til spild).

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation sundhedsmanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 OM DENNE SUNDHEDSMANUAL Den strategiske cirkel SIDE 5 SÅDAN KOMMER I IGANG Motivation SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Flonidan A/S Miljørapport 2012

Flonidan A/S Miljørapport 2012 2012 Miljørapport Flonidan A/S Miljørapport 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 2 1. Ledelsens beretning 3 2. Beskrivelse af virksomheden 4 3. Redegørelse for medarbejderinddragelse 6 4.

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k arbejdsmiljø manual udgiver: Green Network design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle, medlem af Green Network tryk: Jelling Bogtrykkeri A/S, ISO 14001 miljøcertificeret. Manualen er trykt på MultiArt Silk.

Læs mere

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012. Side 1 af 7 sider. Virksomheden. Salling Plast AS, CVR 6997 6417, P-nr. 1.0002.310.994 Idrætsvej 22, 9681 Ranum, Daglig ledelse: Administrerende direktør Christian Holm Jensen. Regnskabsåret er 1. januar

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune 2013-2016 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København

Workshop om miljøledelse i havne. Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 1 Workshop om miljøledelse i havne Værktøjskasse til miljøledelse Torsdag den 4. september 2014 Danske Havne, København 2 Dagens Program Tidspunkt Kl. 10.00 Kl. 10.45 Kl. 11.15 Kl. 11.30 Kl. 12.30 Kl.

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Vattenfall A/S - Nordjyllandsværket Virksomhedens adresse Nefovej 50,

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

g r e e n n e t w o r k

g r e e n n e t w o r k manual til udarbejdelse af miljøredegørelse på landbrugsbedrifter g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse Side 3 forord Side 4 OM DENNE MANUAL Side 5 Hvordan kommer man i gang med at lave redegørelsen?

Læs mere