Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst."

Transkript

1 KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT

2 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S URL: Emneord: Kræft; Cancer; Ovarie; Cancerregisteret; Dødsårsagsregisteret; Landspatientregisteret; Incidens; Prævalens; Dødelighed; Kemoterapibehandling; Operation; Regioner Signaturforklaring:. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme - Nul Kategori: Udredning Sprog: Dansk Version: 1,0 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2009

3 Forord Med publikationen Æggestokkræft publicerer Sundhedsstyrelsen den første af en række kræftprofiler, som med udgangspunkt i Sundheds styrelsens centrale registre: Cancerregisteret, Dødsårsagsregisteret og Lands patientregisteret sætter fokus på én specifik kræftsygdom. På tværs af registrene samles eksisterende registeroplysninger for æggestokkræft i én publikation. Det giver mulighed for, at tendenser og niveauer i forekomst, behand lingsaktivitet, overlevelse og dødelighed af æggestokkræft kan sammenholdes på befolkningsniveau. Data er i profilen opgjort på både landsplan og regionsplan og giver således mulighed for at sammenholde udvikling og niveau inden for og imellem de enkelte regioner. Sundhedsstyrelsen udgiver allerede i dag flere publikationer, som ved videregivelse af data giver mulighed for at følge udviklingen på kræftområdet. Også fra den kliniske kvalitetsdatabase for de gynækologiske kræftformer, Dansk Gynækologisk Cancer Database (1), udgives publikationer, som bidrager til det samlede billede af forekomst, behandlingsaktivitet og -kvalitet, overlevelse og dødelighed af æggestokkræft i Danmark. Publikationen Æggestokkræft skal ses som et supplement til disse publikationer, og skal indgå i grundlaget for den monitorering af sygdomsforekomsten og sundhedsvæsenets indsatser på kræftområdet, der med indførelsen af Kræftplan II i 2005 (2) og pakkeforløb for kræftpatienter i 2008 (3) blev sat yderligere fokus på. Repræsentanter fra de fem regioner, klinikere og registersagkyndige på æggestokkræftområdet har bidraget til publikationen med værdifulde kommentarer til det faglige indhold samt givet forslag til den fremtidige udvikling af profilen. Kræftbehandlingen i Danmark er ikke statisk, men er under konstant udvikling og forbedring, ligesom mulighederne for at følge udviklingen via centrale registre hele tiden forbedres. På samme måde er kræftprofilerne under fortsat udvikling. Principper for kræftprofilerne, afgrænsninger, indikatordefinitioner og profilernes anvendelse, diskussioner af datakvalitet og eventuelle forskelle i registreringspraksis i de enkelte regioner, er således under fortsat analyse og drøftelse. Eksempelvis pågår der i Sundhedsstyrelsen, i forbindelse med pakkeforløb for kræftområdet, et arbejde med opgørelse af forløbstider for udredning og behandling for kræftpatienter, som på sigt vil kunne inkluderes i profilerne. Publikationen Æggestokkræft henvender sig til det politisk-administrative niveau, sundhedsfagligt personale samt interesserede borgere. 3

4 Resumé Hyppighed Antal nye tilfælde Prævalens, dødelighed og overlevelse Behandling af æggestokkræft Æggestokkræft er den 8. hyppigst forekommende kræftform i Danmark blandt kvinder. Med 570 nye tilfælde i 2006 udgjorde æggestokkræft således 3,6 pct. af den samlede incidens af kræft i Danmark blandt kvinder og 1,8 pct. i den generelle befolkning. I forhold til dødelighed udgjorde æggestokkræft med 427 dødsfald i 2006 den 4. hyppigste kræftdødsårsag blandt danske kvinder efter lunge-, bryst- og tyktarmskræft. Over perioden 2000 til 2006 har den generelle tendens været et faldende antal nye tilfælde af æggestokkræft i den danske befolkning. Således er der sket et nationalt fald på ca. 13 pct. i antallet af nye tilfælde pr kvinder fra 2000 til Den faldende tendens i antallet af nye tilfælde har ikke ført til et tilsvarende fald i prævalensen af æggestokkræft. Over perioden 2000 til 2006 har den nationale tendens derimod været et stigende antal æggestokkræftpatienter pr kvinder på ca. 3 pct. Denne stigning kan tilskrives en faldende dødelighed af æggestokkræft pr kvinder på ca. 14 pct. over perioden samt en stigende sygehusbaseret overlevelse 1 år efter diagnosticering. Den hyppigst anvendte behandlingsform for æggestokkræft er operation, der i nogle tilfælde er forudgået eller efterfulgt af kemoterapi. Det årlige antal opererede æggestokkræftpatienter har over perioden 2000 til 2006 været relativt konstant, tenderende mod en stigning. Samme tendens findes for udviklingen i antallet af kemoterapibehandlede æggestokkræftpatienter pr kvinder, hvor der er sket en stigning på 5 pct. fra 2003 til

5 Udvikling i centrale indikatorer National udvikling i centrale indikatorer for æggestokkræft, pct. ændring Incidens antal nye tilfælde (rate pr kvinder) 1 21,8 21,5 21,1 19,1 18,1 19,9 18,9-13 % Prævalens antal kvinder i live efter diagnosen æggestokkræft 135,7 137,2 138,6 138,1 138,5 140,0 139,9 3 % (rate pr kvinder) 1 Antal opererede kvinder (rate pr kvinder) 1 16,8 16,8 17,5 15,7 13,6 16,8 17,2 2 % Antal kemoterapibehandlede (BWHA) kvinder (rate pr kvinder) ,4 28,6 30,9 31,0 5 % Antal behandlede kvinder (rate pr kvinder) 1 73,0 72,4 68,7 66,4 62,5 63,2 62,7-14 % Relativ sygehusbaseret 1-års overlevelse (%) 71,0 74,0 73,0 74,0 74,0 78,0 78,0 7 %-point Dødelighed (rate pr kvinder) 1 16,0 15,1 14,6 14,3 13,5 13,2 13,7-14 % 1 Aldersstandardiseret til DK-2000 Kilde: Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret 5

6 Incidens af æggestokkræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Æggestokkræft Brystkræft Endetarmskræft Livmoderkræft Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af æggestokkræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Æggestokkræft Brystkræft Endetarmskræft Livmoderkræft Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Kilde: Dødsårsagsregisteret 6

7 Indholdsfortegnelse Figur- og tabeloversigt...8 Introduktion...10 Incidens antal nye tilfælde...12 Prævalens forekomst...14 Antal opererede kvinder...16 Antal kemoterapibehandlede kvinder...19 Antal behandlede kvinder...21 Relativ overlevelse...23 Dødelighed...25 Metode...27 Referencer...31 Bilag: Tabelværk til Kræftprofil: Æggestokkræft (45 sider). Forefindes i selvstændigt link på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. 7

8 Figur- og tabeloversigt Figurer Figur 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper, Figur 2 Antal nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 3 Prævalens af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 4 Antal kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder, alders standardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 5 Udvikling i incidens og antal opererede kvinder for æggestokkræft, pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Figur 6 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 7 Antal kvinder behandlet for æggestokkræft pr kvinder, alder sstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 8 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Figur 9 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Figur 10 Dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 11 Incidens og dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, alder sstandardiseret til DK-2000, hele landet,

9 Tabeller Tabel 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 2 Prævalens af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 3 Antal opererede kvinder med æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Tabel 4 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med forskellige typer kemo terapi, hele landet, absolutte tal, Tabel 5 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Tabel 6 Antal kvinder behandlet for æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal,

10 Introduktion Formålet med publikationen Udtrækskriterier Aldersstandardisering Forbehold I denne publikation samles eksisterende registeroplysninger om æggestokkræft fra Sundhedsstyrelsens centrale registre: Cancerregisteret, Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret i én publikation. Formålet er at skabe et samlet overblik over Sundheds styrelsens statistik for æggestokkræft på tværs af registre. Publikationen indeholder således på befolkningsniveau informationer fra Cancer registeret om antal nye tilfælde (incidens) og antal personer i live efter diagnosen æggestokkræft (prævalens), fra Landspatientregisteret om behandlingsaktivitet og overlevelse samt fra Dødsårsagsregisteret om dødelighed. Kræftprofilen erstatter ikke eksisterende publikationer fra de nævnte registre (4-10), men skal ses som et supplement til den eksisterende dokumentation på kræftområdet. I det omfang de tre centrale registre har givet mulighed for det, er dataudtræk til de enkelte indikatorer udtrukket for perioden Det har dog for en række indikatorer ikke været muligt at få tal, der dækker hele perioden, hvorfor dataperioderne varierer gennem publikationen. Data præsenteres både på landsplan og opdelt på regioner og er opgjort på hele kalenderår. Data fra Landspatientregisteret er udtrukket efter aktionsdiagnosen, som er den diagnose, der er den væsentligste årsag til undersøgelser og behandlinger på diagnosekoderne DC56 og DC (kræft i æggestok inkl. æggeleder, parametrie og adnexer). For indikatorer omhandlende operationer, er der opgjort efter operationskoderne KLAF00-11 og KLCE inkl. underordnede koder (for detaljer se metodeafsnit). Data er opgjort på baggrund af bopælsregion. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder anvendes aldersstandardisering for alle indikatorer præsenteret i publikationen. Herved korrigeres der for forskelle i befolkningens alderssammensætning i de enkelte regioner og ændringer i denne over tid. Det betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr kvinder. Der er i denne publikation foretaget en aldersstandardisering til den kvindelige danske befolkningssammensætning i 2000 (DK-2000). Tolkning og analysemuligheder af data er begrænset af en række forhold, som alle kan have betydning for de konklusioner, der drages i denne publikation. Det omhandler bl.a. lokale oplysningskampagner og tiltag, medieomtale, ekstra bevillinger, pukler opstået på baggrund af fx ferieperioder og strejker samt divergerende risikofaktorer i de enkelte regioner. Disse forhold kan alle være forklarende årsager til, hvorfor data fremstår, som de gør. Det er desuden ikke muligt at tage højde for eventuelle registreringsforskelle i og mellem de enkelte regioner. Patientpopulationen i de enkelte regioner er relativt små. En stigning eller et fald i antallet af patienter på kun ganske få individer kunne ændre billedet markant. Dette betyder, at regionsopgørelserne er præget af en betydelig statistisk usikkerhed, hvorfor det ikke i alle tilfælde meningsfuldt kan konkluderes, at regionerne adskiller sig fra hinanden. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de relevante registre ikke indeholder informationer om patienternes generelle helbredstilstand eller livsstil i 10

11 øvrigt, forhold der kan variere mellem regionerne og have indflydelse på tallene. Indikatorer I publikationen præsenteres følgende indikatorer: Incidens antal nye tilfælde Prævalens antal kvinder i live efter diagnosen æggestokkræft Antal opererede kvinder Antal kemoterapibehandlede kvinder Antal behandlede kvinder Relativ overlevelse, 1 år Dødelighed antal kvinder døde af æggestokkræft Indikatorerne er opgjort på bopælsregioner, altså efter hvilken region patienterne er bosat i og ikke hvilken region de er behandlet i. Dette betyder, at tallene ikke kan benyttes til at drage konklusioner om behandlingskvaliteten i de enkelte regioner eller på specifikke sygehuse. Befolkningsperspektiv Læsevejledning Tabelværk Der er for alle indikatorer i publikationen foretaget en standardisering af data i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning. Dette betyder fx, at antallet af opererede kvinder er sat i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af æggestokkræftpatienter. Dette metodemæssige valg er gjort ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for æggestokkræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen. Publikationen Æggestokkræft er bygget op således, at hver indikator præsenteres selvstændigt i et 2-siders opslag. Data er opgjort helårligt og præsenteres for alle indikatorer for hele landet og opdelt på bopælsregioner. For udvalgte indikatorer præsenteres i tabelformat ligeledes data opgjort i absolutte tal på bopæl- eller sygehusregion. I teksten kommenteres på tendenser og variationer på landsplan og regionsniveau og der præsenteres mulige årsagsforklaringer, eksempelvis ved sammenstillinger mellem indikatorer. Som supplement til publikationen er udarbejdet et tabelværk indeholdende data, der ligger til grund for de figurer, der præsenteres i publikationen. Tabelværket er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. Data er opgjort både på halv- og helår og præsenteres på såvel bopæls- som sygehusregion. Endvidere præsenteres følgende supplerede indikatorer: Antal operationer Antal kemoterapibehandlinger Gennemsnitlig liggetid Antal udskrivninger Antal ambulante besøg Relativ overlevelse 3, 5 og 10 år Observeret overlevelse 1, 3, 5 og 10 år 11

12 Incidens antal nye tilfælde Definition af incidens 8. hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark i 2006 Flest nye tilfælde blandt de årige i 2006 Incidens angiver i denne publikation antallet af nye tilfælde af æggestokkræft pr. år opgjort pr kvinder. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning 1. juli 2000 (DK-2000). Tallene præsenteres ligeledes som absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Æggestokkræft er den 8. hyppigste kræftform i Danmark blandt kvinder og udgjorde i 2006 med 570 nye registrerede tilfælde, jf. tabel 1, 3,6 pct. af den samlede incidens af kræft i Danmark blandt kvinder og 1,8 pct. i den generelle befolkning. Der dør ca. 420 kvinder om året af æggestokkræft. Årsagerne til sygdommen er ikke kendt, og der gennemføres ingen nationale systematiske screeningsprogrammer. Figur 1 viser antallet af nye tilfælde af æggestokkræft i 2006 fordelt på 5-års aldersgrupper. Af figuren fremgår det, at de fleste nye tilfælde af æggestokkræft i 2006 forekom i aldersgruppen årige. Sygdommen er relativt sjældent forekommende før 40-års alderen. Figur 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper, Antal Kilde: Cancerregisteret Ca. 13 pct. færre nye tilfælde af æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 2 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 2 fremgår det, at der i perioden 2000 til 2006 er sket et fald i antallet af nye tilfælde af æggestokkræft i hele landet. Således er antallet af nye tilfælde fra 2000 til 2006 faldet fra 21,8 til 18,9 pr kvinder, svarende til et fald på ca. 13 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde faldet fra 622 i 2000 til 570 i Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde er præget af variationer mellem årene. I alle regioner er tendensen en faldende incidens over perioden 2000 til

13 Generelt adskiller antallet af nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere nye tilfælde af æggestokkræft sammenlignet med de øvrige regioner set over perioden 2000 til Figur 2 Antal nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret I tabel 1 præsenteres i absolutte tal antallet af nye tilfælde af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Tabel 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 13

14 Prævalens forekomst Definition af prævalens Ca. 3 pct. stigning i prævalensen af æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Prævalens angiver i denne publikation antallet af kvinder, der ved udgangen af det pågældende år er i live efter diagnosen æggestokkræft. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde (incidensen) samt af den generelle dødelighed blandt æggestokkræftpatienter. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning 1. juli 2000 (DK-2000). Tallene præsenteres ligeledes som absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Figur 3 viser udviklingen i prævalensen af æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 3, ses der i perioden 2000 til 2006 en svag stigning i prævalensen af æggestokkræft i hele landet. Således er prævalensen steget fra 135,7 til 139,9 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 3 pct. I absolutte tal er prævalensen steget fra kvinder med æggestokkræft i 2000 til kvinder i 2006, jf. tabel 2. Den regionale udvikling i prævalensen er præget af mindre variationer mellem årerne. I Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland er tendensen en svagt stigende prævalens over perioden 2000 til Kun i Region Hovedstaden synes prævalensen at være relativ konstant over perioden. De regionale forskelle i prævalensen varierer mellem årene. Region Nordjylland har gennem hele perioden den laveste prævalens, mens Region Syddanmark gennem samme periode har den højeste prævalens. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde (incidensen) samt af den generelle dødelighed blandt æggestokkræftpatienter. Af figur 3 fremgår det dog, at den faldende incidens ikke har resulteret i en faldende prævalens i samme periode. Dette kan skyldes, at overlevelsen blandt kvinder med æggestokkræft i samme periode har været stigende og dødeligheden faldende, jf. figur 8 og

15 Figur 3 Prævalens af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret I tabel 2 præsenteres i absolutte tal prævalensen af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Tabel 2 Prævalens af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 15

16 Antal opererede kvinder Definition af antal opererede kvinder Antallet af opererede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med en kombination af æggestokkræft og mindst én af udvalgte operationskoder for kræft med en operationsdato på et offentligt dansk sygehus i det pågældende år (for detaljer se metodeafsnit). Data er udtrukket fra Landspatientregisteret for årene , opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK- 2000). Grundet sygdommens karakter og placering er operation en hyppigt anvendt behandlingsform ved æggestokkræft. Operation har som regel et kurativt sigte, men har også betydning for diagnosticering og stadieinddeling. Der er i publikationen udelukkende inkluderet patienter, hvor operationsforløbet er intenderet kurativt. I nogle tilfælde suppleres den operative behandling med kemoterapi før og/eller efter operation. Strålebehandling anvendes aldrig eller kun yderst sjældent til behandling af æggestokkræft. Ca. 2 pct. stigning i antal kvinder opereret for æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 4 viser udviklingen i antallet af kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 4 fremgår det, at antallet af opererede kvinder i hele landet varierer mellem årene. Set over hele perioden er antallet af opererede kvinder relativt konstant uden en entydig faldende eller stigende tendens. Sammenholdes antallet af opererede kvinder i 2000 med antallet i 2006, er der dog sket en lille stigning i antallet af kvinder opereret for æggestokkræft i hele landet. Således er antallet steget fra 16,8 til 17,2 pr kvinder, hvilket svarer til en stigning på ca. 2 pct. I absolutte tal blev der i 2006 opereret i alt 507 kvinder i hele landet, sammenlignet med 468 i 2000, jf. tabel 3. Der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens i antallet af opererede kvinder i regionerne i perioden 2000 til I Region Midtjylland og Region Syddanmark er der således en stigende tendens i antallet af opererede kvinder, mens der i Region Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden omvendt er tendens til fald. Billedet er dog præget af årlige variationer, således har især Region Nordjylland og Region Syddanmark haft markante udsving i antallet af opererede kvinder over perioden. Generelt adskiller antallet af opererede kvinder pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede sammenlignet med de øvrige regioner, set over perioden 2000 til

17 Figur 4 Antal kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret Figur 5 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af æggestokkræft og antal kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder i hele landet i perioden 2000 til Af figur 5 fremgår det, at sammenholdes antallet af opererede kvinder i hele landet med incidensen, er de to indikatorer tæt på sammenfaldende inden for det enkelte år. Således følger også den regionale udvikling i antal opererede kvinder i vid udstrækning tendenserne i den regionale udvikling i incidens. Sammenfaldet er udtryk for, at operation er en hyppigt anvendt behandling ved æggestokkræft. Afvigelser fra et fuldstændigt sammenfald kan muligvis tilskrives tidsmæssige forskydninger, eventuelle reoperationer og tidsforskydninger grundet præoperativ kemoterapi. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer tages med et vist forbehold. Figur 5 Udvikling i incidens og antal opererede kvinder for æggestokkræft, pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Incidens Opererede kvinder Kilde: Cancerregisteret og Landspatientregisteret 17

18 Tabel 3 I tabel 3 præsenteres i absolutte tal antallet af kvinder opereret for æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner i perioden 2000 til Antal opererede kvinder med æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret 18

19 Antal kemoterapibehandlede kvinder Definition af antal kemoterapibehandlede kvinder Antallet af kemoterapibehandlede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med æggestokkræft som aktionsdiagnose, der har modtaget mindst én af udvalgte former for kemoterapi med en proceduredato på et offentligt dansk sygehus i det givne år (for detaljer se metodeafsnit). Behandling med kemoterapi gives typisk i serier opdelt i et bestemt antal fraktioner over en længere tidsperiode. Dette betyder, at en kemoterapibehandlet kvinde kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt kemoterapiforløbet strækker sig over flere kalenderår. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). På grund af ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Grundet sygdommens karakter og prognose er kemoterapi en relativt hyppigt anvendt efterbehandling til operation, men gives også i nogle tilfælde præoperativt. Cytostatisk behandling er den hyppigst anvendte form for kemoterapi mod æggestokkræft Tabel 4 viser i absolutte tal udviklingen i antallet af kvinder med æggestokkræft behandlet med forskellige typer af kemoterapi, i hele landet i perioden 2003 til Af tabel 4 fremgår det, at størstedelen af de kvinder, der er blevet behandlet med kemoterapi mod æggestokkræft, har modtaget cytostatisk behandling (BWHA). Det fremgår ligeledes af tabellen, at øvrige former for kemoterapi aldrig eller kun i meget begrænset omfang benyttes i forbindelse med æggestokkræft. Grundet den sjældne brug af øvrige former for kemoterapi præsenteres der i publikationen kun data for cytostatisk behandling. Tabel 4 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med forskellige typer kemo terapi, hele landet, absolutte tal, Cytostatiske behandlinger (BWHA) Hormonel og antihormonel antineoplastsisk behandling (BWHC) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Ca. 5 pct. stigning i antal kvinder behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2006 Figur 6 viser udviklingen i antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2003 til Som det fremgår af figur 6, er antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet relativt konstant med en svagt stigende tendens og uden betydelig variation mellem årene. Således er antallet af kvinder behandlet 19

20 med cytostatika steget over perioden 2003 til 2006 fra 29,4 til 31,0 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I absolutte tal blev 912 kvinder i 2006 behandlet med cytostatika sammenlignet med 834 i 2000, jf. tabel 5. Der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens i antallet af kvinder behandlet med cytostatika i regionerne. I Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland er tendensen et stigende antal kvinder behandlet med cytostatika, mens der i Region Nordjylland er tendens til fald. I Region Hovedstaden er antallet uændret i perioden 2003 til Generelt er der forskel på antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder i regionerne. I Region Midtjylland er der gennem hele perioden markant færre kvinder behandlet med cytostatika end de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. Figur 6 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret Tabel 5 I tabel 5 præsenteres i absolutte tal antallet af kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner i perioden 2003 til Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret 20

21 Antal behandlede kvinder Definition af antal behandlede kvinder Antallet af behandlede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givet år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen, med æggestokkræft registreret som aktionsdiagnose. Dette omfatter alle kontakter, uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende æggestokkræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende æggestokkræft i perioden. Indikatoren beskriver således, hvor mange æggestokkræftpatienter der i løbet af et kalenderår mindst én gang er i kontakt med sygehusvæsenet i relation til deres æggestokkræft. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret for årene , opgjort på helår og bopælsregion, samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Ca. 14 pct. fald i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 7 viser udviklingen i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 7, er der i perioden 2000 til 2006 sket et fald i antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i hele landet. Således er antallet faldet fra 73,0 til 62,7 pr kvinder, svarende til et fald på ca. 14 pct. I absolutte tal havde kvinder med æggestokkræft i hele landet i 2006 mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen sammenlignet med i 2000, jf. tabel 6. Den regionale udvikling i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen er præget af mindre variationer mellem årene. Den generelle tendens er i regionerne et faldende antal. Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark er der sket store fald i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen, mens antallet i Region Sjælland er næsten uændret i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 7, er der forskel på antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i de enkelte regioner. Især Region Midtjylland skiller sig ud, ved gennem hele perioden at have et markant lavere niveau end de øvrige regioner. Det lave antal kan ikke begrundes i prævalensen af æggestokkræft, som ikke afviger fra de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. Som det fremgik af figur 3 var prævalensen af æggestokkræft i ,9 pr kvinder i hele landet. Sat i forhold til antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i samme år opnås en indikation af, hvor stor en andel af kvinder med æggestokkræft, der i relation til deres sygdom har kontakt til 21

22 sygehusvæsenet. Med ca. 63 behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr kvinder i 2006 betyder det, at ca. hver anden kvinde med æggestokkræft i 2006 var i kontakt med sygehusvæsenet i relation til deres sygdom. Forholdet mellem de to indikatorer kan dog ikke sige noget om den reelle behandlingsaktivitet på sygehusene, da der ikke tages højde for antallet eller karakteren af kontakter for den enkelte behandlede kvinde. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancer registeret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer endvidere tages med et vist forbehold. Figur 7 Antal kvinder behandlet for æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret Tabel 6 I tabel 6 præsenteres i absolutte tal antallet af behandlede kvinder med æggestokkekræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen, fordelt på sygehusregioner i perioden 2000 til Antal kvinder behandlet for æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret 22

23 Relativ overlevelse Definition af relativ overlevelse Relativ overlevelse er i denne publikation et mål for æggestokkræftpatienters sandsynlighed for at overleve en given tid (1, 3, 5 eller 10 år) efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve samme periode, hvis de ikke havde æggestokkræft. Overlevelsen er baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret og CPR-registeret for årene Aldersstandardisering indgår som en del af overlevelsesberegningen. Aldersstandardiseringen gør det muligt at sammenligne overlevelsen på tværs af regioner og på tværs af årgange. Den relative overlevelse er beregnet på grundlag af sygehusbaserede data. Der er i tallene dermed ikke taget højde for overlevelsen blandt den andel af æggestokkræftpatienter, som ikke er i kontakt med sygehusvæsenet. Tallene er derfor alene et udtryk for den sygehusbaserede relative overlevelse. Den relative overlevelse 1 og 3 år efter diagnosticering er i hele landet stigende Figur 8 viser udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1, 3, 5 og 10 år efter diagnosen æggestokkræft er stillet i hele landet, i perioden 1995 til Af figur 8 fremgår det, at den relative 1-års overlevelse i perioden 1995 til 2006 for hele landet er steget med 7 procentpoint fra 71 til 78 pct. Også for den relative 3-års overlevelse synes der at være en stigende tendens. Således er der i perioden 1995 til 2004 sket en stigning fra 52 til 55 pct. For 5- og 10-års overlevelsen er datagrundlaget begrænset, og det er derfor mere usikkert at konkludere på stigninger og fald. Det ser dog ud til, at sandsynligheden for at overleve 5 år efter diagnosen er svagt faldende. Således var den relative 5-års overlevelse i 2002 faldet med 4 procentpoint sammenlignet med 5-års overlevelsen for personer diagnosticeret i års overlevelsen er faldet fra 41 pct. i 1995 til 39 pct. i Den tilsyneladende faldende 5- og 10-års overlevelse kan være en afspejling af de svagheder, der knytter sig til beregningsgrundlaget for sygehusbaseret relativ overlevelse. Således tages der ikke højde for, at et fald i dødeligheden i den almene befolkning vil kunne påvirke den relative overlevelse af æggestokkræft i negativ retning, selvom dødeligheden af æggestokkræft er konstant eller endog marginalt faldende. 23

24 Figur 8 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Procent i live års overlevelse 3-års overlevelse 5-års overlevelse 10-års overlevelse års overlevelse 3-års overlevelse 5-års overlevelse 10-års overlevelse Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret 1-års overlevelsen i regionerne er stigende Figur 9 viser udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1 år efter diagnosen æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner i perioden 1995 til Af figur 9 fremgår det, at udviklingen i sandsynligheden i hele landet for at overleve 1 år efter diagnosticering er præget af variationer. Som beskrevet i figur 8 og nævnt ovenfor er tendensen dog, at 1-års overlevelsen er stigende over perioden 1995 til Den regionale udvikling i sandsynligheden for at overleve 1 år efter diagnosticering er præget af betydelige variationer mellem årene. Tendensen er for de fleste regioner en stigende 1-års overlevelse. Især i Region Syd dan mark er 1-års overlevelsen steget, primært grundet en markant stigning fra 2003 til Tendensen i Region Nordjylland er mere tvetydig, med en stigende overlevelse fra 1995 til 2003 efterfulgt af et markant fald fra 2003 til års overlevelsen varierer mellem regionerne over hele perioden, hvorfor det ikke kan konkluderes, at én region set over hele perioden 1995 til 2006 har en bedre 1-års overlevelse sammenlignet med de øvrige regioner. Figur 9 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Procent i live Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret 24

25 Dødelighed Definition af dødelighed 4. hyppigste kræftdødsårsag blandt kvinder i Danmark i 2006 Ca. 14 pct. fald i dødeligheden af æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Beregningen af dødelighed tager i denne publikation udgangspunkt i antallet af kvinder, som er registreret som værende døde som følge af æggestokkræft. Der er altså tale om en årsagsspecifik dødelighed i modsætning til den relative overlevelse, hvor udgangspunktet er kvinder med æggestokkræft som er døde, uanset årsagen. Dødeligheden er beregnet på baggrund af indberetninger til Dødsårsagsregisteret I denne publikation er dødeligheden opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Der er således tale om dødelighed set i forhold til den samlede kvindelige befolkning og ikke dødeligheden udelukkende blandt kvinder med æggestokkræft. Æggestokkræft er den 4. hyppigste kræftdødsårsag i Danmark blandt kvinder og udgjorde i 2006 med 427 dødsfald 5,7 pct. af den samlede kræftdødelighed i Danmark blandt kvinder og 1,5 pct. af alle dødsfald blandt kvinder. Figur 10 viser udviklingen i dødeligheden af æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 10 fremgår det, at udviklingen i dødeligheden af æggestokkræft i hele landet er præget af mindre variationer mellem årene. Set over hele perioden synes der at være en faldende tendens i dødeligheden. Sammenlignes dødeligheden i 2000 med dødeligheden i 2006 er der i hele landet således sket et fald fra 16,0 til 13,7 pr kvinder, svarende til en ændring på ca. 14 pct. Dødeligheden af æggestokkræft i de enkelte regioner varierer mellem årene. Udviklingstendensen synes i alle regioner at være en faldende dødelighed med undtagelse af Region Midtjylland, hvor dødeligheden er steget i perioden 2000 til 2006, primært grundet en stigning mellem 2000 og Den regionale fordeling af dødelighed varierer mellem årene, hvorfor det ikke kan konkluderes, at én region har en højere eller lavere dødelighed af æggestokkræft sammenlignet med de øvrige regioner, set over hele perioden 2000 til

26 Figur 10 Dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Dødsårsagsregisteret Figur 11 viser udviklingen i incidens og dødelighed af æggestokkræft pr kvinder i hele landet i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 11, er dødeligheden over hele perioden lavere end incidensen. Således er den årlige incidens ca. 19 pr kvinder i 2006, mens dødeligheden af æggestokkræft samme år er ca. 14 pr kvinder. Da overlevelsen af æggestokkræft for en stor andel af patienterne er over 1 år, jf. figur 8 og 9, skal der dog tages forbehold for at sammenstille incidens og dødelighed i det samme år, da der er en forsinkelse i udviklingen i dødeligheden. Sammenstillingen kan dog give en indikation af, at æggestokkræft er en relativ dødelig sygdom. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Dødsårsags registeret, skal sammenstillingen af de to indikatorer endvidere tages med et vist forbehold. Figur 11 Incidens og dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, alder s- standardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Incidens Dødelighed Kilde: Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret Henvendelse: Akademisk medarbejder Mikkel B. Nielsen, tlf , Akademisk medarbejder Nina Bjerglund Andersen, tlf , Spørgsmål og kommentarer til tal og metode kan rettes til enheden for Sundhedsdokumentation, tlf , 26

27 Metode ICD-10 diagnosekoder Data for kræft i æggestokke inkl. æggeleder, parametrie og adnexer er udtrukket efter følgende ICD-10 diagnosekoder: DC56: kræft i æggestok DC570: c. tubae uterinae DC571: c. ligamenti lati uteri DC572: c. ligamenti teres uteri DC573: c. parametrii DC574: c. adnexae uteri Datakvalitet Datakvaliteten i Landspatientregisteret påvirkes af en række faktorer, som fx variation i kodning, fejlkodning, inkomplet kodning, begrænsninger i specificiteten af koder, samt fejl og variation i de kliniske diagnoser. Der er en betydelig variation af diagnoseregistreringerne mellem de forskellige sygdomme, men sædvanligvis er kræftsygdomme kodet med en forholdsvis høj kvalitet (10-11). Landspatientregisteret kan altså indeholde oplysninger, som ikke i Cancerregisteret ville blive accepteret i forbindelse med validering, fx forstadier til kræftsygdom, der fejlagtigt er blevet indberettet som kræft, eller metastaser til en kræftsygdom i et organ fejlagtigt indberettet som primærtumor i organet. En overlevelsesberegning baseret på Cancerregisteret vil ikke nå frem til samme resultat som den sygehusbaserede overlevelsesberegning af ovenstående grunde, samt fordi Cancerregisteret indeholder cancerdiagnoser, der er konstateret og behandlet udenfor sygehussektoren. Man kan dog ikke entydigt konkludere, hvorvidt den ene eller anden datakilde til overlevelsesberegning over- eller underestimerer overlevelsen, idet det afhænger af den omhandlende sygdom, samt af afgrænsningen af patientmaterialet (12-14). Cancerregisteret har gennemgået en moderniseringsproces med det formål at sikre en optimal kombination af komplet dækning, høj kvalitet og hurtig opdateringshastighed. Dette opnås ved sammenstilling af oplysninger fra flere elektroniske datakilder, Landspatientregisteret, Cancerindberetninger fra primærsektoren gennem Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem og Landsregisteret for Patologi i den automatiserede cancerlogik. Der foretages manuel validering på mellem 10 og 20 procent af tilfældene efter den maskinelle behandling. Der er i efteråret 2008 påbegyndt et projekt for evaluering af kvaliteten i det moderniserede Cancerregister i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og udvalgte kliniske databaser. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af Aldersstandardisering For alle indikatorerne er tallene aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli Dette betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr kvinder. Ved at aldersstandardisere korrigeres der for forskelle i sammensætningen i forhold til alder i de enkelte regioner, ligesom forskelle i befolkningsstørrelse i regionerne udlignes. 27

28 Befolkningsperspektiv Regionsopdeling Incidens og prævalens Der er for alle indikatorer i publikationen foretaget en standardisering af data i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning. Dette betyder fx, at antallet af opererede kvinder er sat i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af æggestokkræftpatienter. Dette metodemæssige valg er gjort ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for æggestokkræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen. Opgørelser af behandlingsaktivitet, dødelighed og overlevelser sat i forhold til populationen af æggestokkræftpatienter benyttes typisk i kliniske kvalitetsdatabaser og bidrager til billedet af æggestokkræftområdet set fra et klinisk perspektiv. Angivelse af indikatorerne på regionsniveau er for alle indikatorer opgjort i forhold til bopælsregioner, og således foretaget på basis af de behandlede kvinders bopælskommune, uanset om behandlingen har fundet sted på sygehuse beliggende inden eller uden for bopælsregionen. I tabelværket angives indikatorerne ligeledes opgjort på sygehusregion. Dataudtræk til incidens og prævalens er dannet på baggrund af ICD-10 koder for æggestokkræft og udtrukket i Cancerregisteret for årene For både incidens og prævalens er tallene på bopælsregioner aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK- 2000). Regionerne er opgjort ud fra bopælskommunen i det pågældende år ( ), hentet i CPR-registeret og konverteret til nye regioner. Behandlingsindikatorer Opgørelserne for hver af de præsenterede behandlingsindikatorer omfatter æggestokkræftpatienter, der har været i kontakt med et offentligt dansk sygehus. Data er udtrukket i Landspatientregisteret på aktionsdiagnosekoderne for æggestokkræft. For alle behandlingsindikatorer er tallene på bopælsregioner aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000), mens de på sygehusregioner er opgjort som absolutte tal. Grundet ændret kodepraksis i Landspatientregistreret for æggestokkræft og borderlinetumorer i æggestokkene, skal der for årene 2005 til 2007 tages forbehold for de præsenterede profildata. Således blev borderlinetumorer i æggestokkene i perioden til kodet med diagnosekode DC56 (æggestokkræft). Den midlertidigt ændrede kodepraksis kan således betyde, at data fra Landspatientregisteret for årene 2005 til 2006 er en smule forhøjet. Endvidere kan ændret kodepraksis muligvis forklare forskelle mellem regioner, da implementering af den ændrede kodepraksis formentlig har været forskellig fra region til region. Definition af behandlingsindikatorer i kræftprofilen: 28

29 Antal opererede kvinder: Antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med kombinationen af en af nedenstående operationskoder med en operationsdato i perioden og æggestokkræft som aktionsdiagnose. Data er udtrukket for årene KLAF00*: Enkeltsidig salpingo-ooforektomi KLAF01: Laparoskopisk enkeltsidig salpingo-ooforektomi KLAF10*: Dobbeltsidig salpingo-ooforektomi KLAF11: Laparoskopisk dobbeltsidig salpingo-ooforektomi KLCE*: Bækkenrømninger Antal kvinder behandlet med kemoterapi Antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, der har modtaget en af nedenstående former for kemoterapi med en proceduredato i perioden og æggestokkræft som aktionsdiagnose. Data er udtrukket for årene Behandling med antistoffer og immunmodulerede stoffer (BOHJ) Cytostatiske behandlinger (BWHA) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Antal behandlede kvinder Antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givet år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen, med æggestokkræft registreret som aktionsdiagnose. Dette omfatter alle kontakter, uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende æggestokkræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende æggestokkræft i perioden. Data er udtrukket for årene Relativ overlevelse Den relative overlevelse, som er udtryk for den sygehusbaserede relative overlevelse, er beregnet på baggrund af udtræk fra Landspatientregisteret og CPR-registeret og sammenligner den observerede overlevelse hos æggestokkræftpatienter i kontakt med sygehusvæsenet med den overlevelse, man ville forvente, beregnet ud fra overlevelsen i en gruppe med tilsvarende alder og køn fra den generelle befolkning. Ved beregningen af den relative overlevelse på hhv. landsdækkende og regionsniveau er der standardiseret i forhold til køns- og aldersfordelingen for den samlede (landsdækkende) patientpopulation i de første fire år af perioden ( ). Den relative overlevelse opfattes som et mål for æggestokkræftpatienters sandsynlighed for at overleve f.eks. det første år efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve dette år, hvis de ikke havde fået stillet diagnosen æggestokkræft. Den relative overlevelse tager højde for, at en eventuel ændring i overlevelse hos æggestokkræftpatienter ikke nødvendigvis er direkte relateret til kræftsygdommen. Den relative overlevelse opgøres hhv. 1, 3, 5 og 10 år efter diagnosedatoen. I modsætning til relativ overlevelse beregnet på baggrund af data fra Cancerregisteret tages der i sygehusbaseret relativ overlevelse beregnet på baggrund af Landspatientregisteret ikke højde for den andel af æggestok 29

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: brystkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Brystkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S Tabelværk til kræftprofil: prostatakræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: livmoderkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Livmoderkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRKRÆFT 2000-2007 200 KRÆFTPROFIL Livmoderkræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft; Cancer; Livmoder; Uterus; Cancerregisteret;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt N O T A T Notat vedrørende interne ventetider for 8 udvalgte kræftoperationer, 1. halvår 2007* (foreløbig opgørelse). I dette notat vises

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Introduktion Blærecancer 1700 nye tilfæde årligt Mand:kvinde = 2.78 National multidisciplinær

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere