Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:

Transkript

1 KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT

2 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S URL: Emneord: Kræft; Cancer; Ovarie; Cancerregisteret; Dødsårsagsregisteret; Landspatientregisteret; Incidens; Prævalens; Dødelighed; Kemoterapibehandling; Operation; Regioner Signaturforklaring:. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme - Nul Kategori: Udredning Sprog: Dansk Version: 1,0 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2009

3 Forord Med publikationen Æggestokkræft publicerer Sundhedsstyrelsen den første af en række kræftprofiler, som med udgangspunkt i Sundheds styrelsens centrale registre: Cancerregisteret, Dødsårsagsregisteret og Lands patientregisteret sætter fokus på én specifik kræftsygdom. På tværs af registrene samles eksisterende registeroplysninger for æggestokkræft i én publikation. Det giver mulighed for, at tendenser og niveauer i forekomst, behand lingsaktivitet, overlevelse og dødelighed af æggestokkræft kan sammenholdes på befolkningsniveau. Data er i profilen opgjort på både landsplan og regionsplan og giver således mulighed for at sammenholde udvikling og niveau inden for og imellem de enkelte regioner. Sundhedsstyrelsen udgiver allerede i dag flere publikationer, som ved videregivelse af data giver mulighed for at følge udviklingen på kræftområdet. Også fra den kliniske kvalitetsdatabase for de gynækologiske kræftformer, Dansk Gynækologisk Cancer Database (1), udgives publikationer, som bidrager til det samlede billede af forekomst, behandlingsaktivitet og -kvalitet, overlevelse og dødelighed af æggestokkræft i Danmark. Publikationen Æggestokkræft skal ses som et supplement til disse publikationer, og skal indgå i grundlaget for den monitorering af sygdomsforekomsten og sundhedsvæsenets indsatser på kræftområdet, der med indførelsen af Kræftplan II i 2005 (2) og pakkeforløb for kræftpatienter i 2008 (3) blev sat yderligere fokus på. Repræsentanter fra de fem regioner, klinikere og registersagkyndige på æggestokkræftområdet har bidraget til publikationen med værdifulde kommentarer til det faglige indhold samt givet forslag til den fremtidige udvikling af profilen. Kræftbehandlingen i Danmark er ikke statisk, men er under konstant udvikling og forbedring, ligesom mulighederne for at følge udviklingen via centrale registre hele tiden forbedres. På samme måde er kræftprofilerne under fortsat udvikling. Principper for kræftprofilerne, afgrænsninger, indikatordefinitioner og profilernes anvendelse, diskussioner af datakvalitet og eventuelle forskelle i registreringspraksis i de enkelte regioner, er således under fortsat analyse og drøftelse. Eksempelvis pågår der i Sundhedsstyrelsen, i forbindelse med pakkeforløb for kræftområdet, et arbejde med opgørelse af forløbstider for udredning og behandling for kræftpatienter, som på sigt vil kunne inkluderes i profilerne. Publikationen Æggestokkræft henvender sig til det politisk-administrative niveau, sundhedsfagligt personale samt interesserede borgere. 3

4 Resumé Hyppighed Antal nye tilfælde Prævalens, dødelighed og overlevelse Behandling af æggestokkræft Æggestokkræft er den 8. hyppigst forekommende kræftform i Danmark blandt kvinder. Med 570 nye tilfælde i 2006 udgjorde æggestokkræft således 3,6 pct. af den samlede incidens af kræft i Danmark blandt kvinder og 1,8 pct. i den generelle befolkning. I forhold til dødelighed udgjorde æggestokkræft med 427 dødsfald i 2006 den 4. hyppigste kræftdødsårsag blandt danske kvinder efter lunge-, bryst- og tyktarmskræft. Over perioden 2000 til 2006 har den generelle tendens været et faldende antal nye tilfælde af æggestokkræft i den danske befolkning. Således er der sket et nationalt fald på ca. 13 pct. i antallet af nye tilfælde pr kvinder fra 2000 til Den faldende tendens i antallet af nye tilfælde har ikke ført til et tilsvarende fald i prævalensen af æggestokkræft. Over perioden 2000 til 2006 har den nationale tendens derimod været et stigende antal æggestokkræftpatienter pr kvinder på ca. 3 pct. Denne stigning kan tilskrives en faldende dødelighed af æggestokkræft pr kvinder på ca. 14 pct. over perioden samt en stigende sygehusbaseret overlevelse 1 år efter diagnosticering. Den hyppigst anvendte behandlingsform for æggestokkræft er operation, der i nogle tilfælde er forudgået eller efterfulgt af kemoterapi. Det årlige antal opererede æggestokkræftpatienter har over perioden 2000 til 2006 været relativt konstant, tenderende mod en stigning. Samme tendens findes for udviklingen i antallet af kemoterapibehandlede æggestokkræftpatienter pr kvinder, hvor der er sket en stigning på 5 pct. fra 2003 til

5 Udvikling i centrale indikatorer National udvikling i centrale indikatorer for æggestokkræft, pct. ændring Incidens antal nye tilfælde (rate pr kvinder) 1 21,8 21,5 21,1 19,1 18,1 19,9 18,9-13 % Prævalens antal kvinder i live efter diagnosen æggestokkræft 135,7 137,2 138,6 138,1 138,5 140,0 139,9 3 % (rate pr kvinder) 1 Antal opererede kvinder (rate pr kvinder) 1 16,8 16,8 17,5 15,7 13,6 16,8 17,2 2 % Antal kemoterapibehandlede (BWHA) kvinder (rate pr kvinder) ,4 28,6 30,9 31,0 5 % Antal behandlede kvinder (rate pr kvinder) 1 73,0 72,4 68,7 66,4 62,5 63,2 62,7-14 % Relativ sygehusbaseret 1-års overlevelse (%) 71,0 74,0 73,0 74,0 74,0 78,0 78,0 7 %-point Dødelighed (rate pr kvinder) 1 16,0 15,1 14,6 14,3 13,5 13,2 13,7-14 % 1 Aldersstandardiseret til DK-2000 Kilde: Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret 5

6 Incidens af æggestokkræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Æggestokkræft Brystkræft Endetarmskræft Livmoderkræft Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af æggestokkræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Æggestokkræft Brystkræft Endetarmskræft Livmoderkræft Livmoderhalskræft Lungekræft Tyktarmskræft Kilde: Dødsårsagsregisteret 6

7 Indholdsfortegnelse Figur- og tabeloversigt...8 Introduktion...10 Incidens antal nye tilfælde...12 Prævalens forekomst...14 Antal opererede kvinder...16 Antal kemoterapibehandlede kvinder...19 Antal behandlede kvinder...21 Relativ overlevelse...23 Dødelighed...25 Metode...27 Referencer...31 Bilag: Tabelværk til Kræftprofil: Æggestokkræft (45 sider). Forefindes i selvstændigt link på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. 7

8 Figur- og tabeloversigt Figurer Figur 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper, Figur 2 Antal nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 3 Prævalens af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 4 Antal kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder, alders standardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 5 Udvikling i incidens og antal opererede kvinder for æggestokkræft, pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Figur 6 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 7 Antal kvinder behandlet for æggestokkræft pr kvinder, alder sstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 8 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Figur 9 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Figur 10 Dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 11 Incidens og dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, alder sstandardiseret til DK-2000, hele landet,

9 Tabeller Tabel 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 2 Prævalens af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Tabel 3 Antal opererede kvinder med æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Tabel 4 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med forskellige typer kemo terapi, hele landet, absolutte tal, Tabel 5 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Tabel 6 Antal kvinder behandlet for æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal,

10 Introduktion Formålet med publikationen Udtrækskriterier Aldersstandardisering Forbehold I denne publikation samles eksisterende registeroplysninger om æggestokkræft fra Sundhedsstyrelsens centrale registre: Cancerregisteret, Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret i én publikation. Formålet er at skabe et samlet overblik over Sundheds styrelsens statistik for æggestokkræft på tværs af registre. Publikationen indeholder således på befolkningsniveau informationer fra Cancer registeret om antal nye tilfælde (incidens) og antal personer i live efter diagnosen æggestokkræft (prævalens), fra Landspatientregisteret om behandlingsaktivitet og overlevelse samt fra Dødsårsagsregisteret om dødelighed. Kræftprofilen erstatter ikke eksisterende publikationer fra de nævnte registre (4-10), men skal ses som et supplement til den eksisterende dokumentation på kræftområdet. I det omfang de tre centrale registre har givet mulighed for det, er dataudtræk til de enkelte indikatorer udtrukket for perioden Det har dog for en række indikatorer ikke været muligt at få tal, der dækker hele perioden, hvorfor dataperioderne varierer gennem publikationen. Data præsenteres både på landsplan og opdelt på regioner og er opgjort på hele kalenderår. Data fra Landspatientregisteret er udtrukket efter aktionsdiagnosen, som er den diagnose, der er den væsentligste årsag til undersøgelser og behandlinger på diagnosekoderne DC56 og DC (kræft i æggestok inkl. æggeleder, parametrie og adnexer). For indikatorer omhandlende operationer, er der opgjort efter operationskoderne KLAF00-11 og KLCE inkl. underordnede koder (for detaljer se metodeafsnit). Data er opgjort på baggrund af bopælsregion. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder anvendes aldersstandardisering for alle indikatorer præsenteret i publikationen. Herved korrigeres der for forskelle i befolkningens alderssammensætning i de enkelte regioner og ændringer i denne over tid. Det betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr kvinder. Der er i denne publikation foretaget en aldersstandardisering til den kvindelige danske befolkningssammensætning i 2000 (DK-2000). Tolkning og analysemuligheder af data er begrænset af en række forhold, som alle kan have betydning for de konklusioner, der drages i denne publikation. Det omhandler bl.a. lokale oplysningskampagner og tiltag, medieomtale, ekstra bevillinger, pukler opstået på baggrund af fx ferieperioder og strejker samt divergerende risikofaktorer i de enkelte regioner. Disse forhold kan alle være forklarende årsager til, hvorfor data fremstår, som de gør. Det er desuden ikke muligt at tage højde for eventuelle registreringsforskelle i og mellem de enkelte regioner. Patientpopulationen i de enkelte regioner er relativt små. En stigning eller et fald i antallet af patienter på kun ganske få individer kunne ændre billedet markant. Dette betyder, at regionsopgørelserne er præget af en betydelig statistisk usikkerhed, hvorfor det ikke i alle tilfælde meningsfuldt kan konkluderes, at regionerne adskiller sig fra hinanden. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de relevante registre ikke indeholder informationer om patienternes generelle helbredstilstand eller livsstil i 10

11 øvrigt, forhold der kan variere mellem regionerne og have indflydelse på tallene. Indikatorer I publikationen præsenteres følgende indikatorer: Incidens antal nye tilfælde Prævalens antal kvinder i live efter diagnosen æggestokkræft Antal opererede kvinder Antal kemoterapibehandlede kvinder Antal behandlede kvinder Relativ overlevelse, 1 år Dødelighed antal kvinder døde af æggestokkræft Indikatorerne er opgjort på bopælsregioner, altså efter hvilken region patienterne er bosat i og ikke hvilken region de er behandlet i. Dette betyder, at tallene ikke kan benyttes til at drage konklusioner om behandlingskvaliteten i de enkelte regioner eller på specifikke sygehuse. Befolkningsperspektiv Læsevejledning Tabelværk Der er for alle indikatorer i publikationen foretaget en standardisering af data i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning. Dette betyder fx, at antallet af opererede kvinder er sat i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af æggestokkræftpatienter. Dette metodemæssige valg er gjort ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for æggestokkræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen. Publikationen Æggestokkræft er bygget op således, at hver indikator præsenteres selvstændigt i et 2-siders opslag. Data er opgjort helårligt og præsenteres for alle indikatorer for hele landet og opdelt på bopælsregioner. For udvalgte indikatorer præsenteres i tabelformat ligeledes data opgjort i absolutte tal på bopæl- eller sygehusregion. I teksten kommenteres på tendenser og variationer på landsplan og regionsniveau og der præsenteres mulige årsagsforklaringer, eksempelvis ved sammenstillinger mellem indikatorer. Som supplement til publikationen er udarbejdet et tabelværk indeholdende data, der ligger til grund for de figurer, der præsenteres i publikationen. Tabelværket er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. Data er opgjort både på halv- og helår og præsenteres på såvel bopæls- som sygehusregion. Endvidere præsenteres følgende supplerede indikatorer: Antal operationer Antal kemoterapibehandlinger Gennemsnitlig liggetid Antal udskrivninger Antal ambulante besøg Relativ overlevelse 3, 5 og 10 år Observeret overlevelse 1, 3, 5 og 10 år 11

12 Incidens antal nye tilfælde Definition af incidens 8. hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark i 2006 Flest nye tilfælde blandt de årige i 2006 Incidens angiver i denne publikation antallet af nye tilfælde af æggestokkræft pr. år opgjort pr kvinder. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning 1. juli 2000 (DK-2000). Tallene præsenteres ligeledes som absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Æggestokkræft er den 8. hyppigste kræftform i Danmark blandt kvinder og udgjorde i 2006 med 570 nye registrerede tilfælde, jf. tabel 1, 3,6 pct. af den samlede incidens af kræft i Danmark blandt kvinder og 1,8 pct. i den generelle befolkning. Der dør ca. 420 kvinder om året af æggestokkræft. Årsagerne til sygdommen er ikke kendt, og der gennemføres ingen nationale systematiske screeningsprogrammer. Figur 1 viser antallet af nye tilfælde af æggestokkræft i 2006 fordelt på 5-års aldersgrupper. Af figuren fremgår det, at de fleste nye tilfælde af æggestokkræft i 2006 forekom i aldersgruppen årige. Sygdommen er relativt sjældent forekommende før 40-års alderen. Figur 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper, Antal Kilde: Cancerregisteret Ca. 13 pct. færre nye tilfælde af æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 2 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 2 fremgår det, at der i perioden 2000 til 2006 er sket et fald i antallet af nye tilfælde af æggestokkræft i hele landet. Således er antallet af nye tilfælde fra 2000 til 2006 faldet fra 21,8 til 18,9 pr kvinder, svarende til et fald på ca. 13 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde faldet fra 622 i 2000 til 570 i Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde er præget af variationer mellem årene. I alle regioner er tendensen en faldende incidens over perioden 2000 til

13 Generelt adskiller antallet af nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere nye tilfælde af æggestokkræft sammenlignet med de øvrige regioner set over perioden 2000 til Figur 2 Antal nye tilfælde af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret I tabel 1 præsenteres i absolutte tal antallet af nye tilfælde af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Tabel 1 Antal nye tilfælde af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 13

14 Prævalens forekomst Definition af prævalens Ca. 3 pct. stigning i prævalensen af æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Prævalens angiver i denne publikation antallet af kvinder, der ved udgangen af det pågældende år er i live efter diagnosen æggestokkræft. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde (incidensen) samt af den generelle dødelighed blandt æggestokkræftpatienter. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning 1. juli 2000 (DK-2000). Tallene præsenteres ligeledes som absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Figur 3 viser udviklingen i prævalensen af æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 3, ses der i perioden 2000 til 2006 en svag stigning i prævalensen af æggestokkræft i hele landet. Således er prævalensen steget fra 135,7 til 139,9 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 3 pct. I absolutte tal er prævalensen steget fra kvinder med æggestokkræft i 2000 til kvinder i 2006, jf. tabel 2. Den regionale udvikling i prævalensen er præget af mindre variationer mellem årerne. I Region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland er tendensen en svagt stigende prævalens over perioden 2000 til Kun i Region Hovedstaden synes prævalensen at være relativ konstant over perioden. De regionale forskelle i prævalensen varierer mellem årene. Region Nordjylland har gennem hele perioden den laveste prævalens, mens Region Syddanmark gennem samme periode har den højeste prævalens. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde (incidensen) samt af den generelle dødelighed blandt æggestokkræftpatienter. Af figur 3 fremgår det dog, at den faldende incidens ikke har resulteret i en faldende prævalens i samme periode. Dette kan skyldes, at overlevelsen blandt kvinder med æggestokkræft i samme periode har været stigende og dødeligheden faldende, jf. figur 8 og

15 Figur 3 Prævalens af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret I tabel 2 præsenteres i absolutte tal prævalensen af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Tabel 2 Prævalens af æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 15

16 Antal opererede kvinder Definition af antal opererede kvinder Antallet af opererede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med en kombination af æggestokkræft og mindst én af udvalgte operationskoder for kræft med en operationsdato på et offentligt dansk sygehus i det pågældende år (for detaljer se metodeafsnit). Data er udtrukket fra Landspatientregisteret for årene , opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK- 2000). Grundet sygdommens karakter og placering er operation en hyppigt anvendt behandlingsform ved æggestokkræft. Operation har som regel et kurativt sigte, men har også betydning for diagnosticering og stadieinddeling. Der er i publikationen udelukkende inkluderet patienter, hvor operationsforløbet er intenderet kurativt. I nogle tilfælde suppleres den operative behandling med kemoterapi før og/eller efter operation. Strålebehandling anvendes aldrig eller kun yderst sjældent til behandling af æggestokkræft. Ca. 2 pct. stigning i antal kvinder opereret for æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 4 viser udviklingen i antallet af kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 4 fremgår det, at antallet af opererede kvinder i hele landet varierer mellem årene. Set over hele perioden er antallet af opererede kvinder relativt konstant uden en entydig faldende eller stigende tendens. Sammenholdes antallet af opererede kvinder i 2000 med antallet i 2006, er der dog sket en lille stigning i antallet af kvinder opereret for æggestokkræft i hele landet. Således er antallet steget fra 16,8 til 17,2 pr kvinder, hvilket svarer til en stigning på ca. 2 pct. I absolutte tal blev der i 2006 opereret i alt 507 kvinder i hele landet, sammenlignet med 468 i 2000, jf. tabel 3. Der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens i antallet af opererede kvinder i regionerne i perioden 2000 til I Region Midtjylland og Region Syddanmark er der således en stigende tendens i antallet af opererede kvinder, mens der i Region Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden omvendt er tendens til fald. Billedet er dog præget af årlige variationer, således har især Region Nordjylland og Region Syddanmark haft markante udsving i antallet af opererede kvinder over perioden. Generelt adskiller antallet af opererede kvinder pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede sammenlignet med de øvrige regioner, set over perioden 2000 til

17 Figur 4 Antal kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret Figur 5 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af æggestokkræft og antal kvinder opereret for æggestokkræft pr kvinder i hele landet i perioden 2000 til Af figur 5 fremgår det, at sammenholdes antallet af opererede kvinder i hele landet med incidensen, er de to indikatorer tæt på sammenfaldende inden for det enkelte år. Således følger også den regionale udvikling i antal opererede kvinder i vid udstrækning tendenserne i den regionale udvikling i incidens. Sammenfaldet er udtryk for, at operation er en hyppigt anvendt behandling ved æggestokkræft. Afvigelser fra et fuldstændigt sammenfald kan muligvis tilskrives tidsmæssige forskydninger, eventuelle reoperationer og tidsforskydninger grundet præoperativ kemoterapi. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer tages med et vist forbehold. Figur 5 Udvikling i incidens og antal opererede kvinder for æggestokkræft, pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Incidens Opererede kvinder Kilde: Cancerregisteret og Landspatientregisteret 17

18 Tabel 3 I tabel 3 præsenteres i absolutte tal antallet af kvinder opereret for æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner i perioden 2000 til Antal opererede kvinder med æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret 18

19 Antal kemoterapibehandlede kvinder Definition af antal kemoterapibehandlede kvinder Antallet af kemoterapibehandlede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med æggestokkræft som aktionsdiagnose, der har modtaget mindst én af udvalgte former for kemoterapi med en proceduredato på et offentligt dansk sygehus i det givne år (for detaljer se metodeafsnit). Behandling med kemoterapi gives typisk i serier opdelt i et bestemt antal fraktioner over en længere tidsperiode. Dette betyder, at en kemoterapibehandlet kvinde kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt kemoterapiforløbet strækker sig over flere kalenderår. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). På grund af ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Grundet sygdommens karakter og prognose er kemoterapi en relativt hyppigt anvendt efterbehandling til operation, men gives også i nogle tilfælde præoperativt. Cytostatisk behandling er den hyppigst anvendte form for kemoterapi mod æggestokkræft Tabel 4 viser i absolutte tal udviklingen i antallet af kvinder med æggestokkræft behandlet med forskellige typer af kemoterapi, i hele landet i perioden 2003 til Af tabel 4 fremgår det, at størstedelen af de kvinder, der er blevet behandlet med kemoterapi mod æggestokkræft, har modtaget cytostatisk behandling (BWHA). Det fremgår ligeledes af tabellen, at øvrige former for kemoterapi aldrig eller kun i meget begrænset omfang benyttes i forbindelse med æggestokkræft. Grundet den sjældne brug af øvrige former for kemoterapi præsenteres der i publikationen kun data for cytostatisk behandling. Tabel 4 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med forskellige typer kemo terapi, hele landet, absolutte tal, Cytostatiske behandlinger (BWHA) Hormonel og antihormonel antineoplastsisk behandling (BWHC) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Ca. 5 pct. stigning i antal kvinder behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2006 Figur 6 viser udviklingen i antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2003 til Som det fremgår af figur 6, er antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet relativt konstant med en svagt stigende tendens og uden betydelig variation mellem årene. Således er antallet af kvinder behandlet 19

20 med cytostatika steget over perioden 2003 til 2006 fra 29,4 til 31,0 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I absolutte tal blev 912 kvinder i 2006 behandlet med cytostatika sammenlignet med 834 i 2000, jf. tabel 5. Der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens i antallet af kvinder behandlet med cytostatika i regionerne. I Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland er tendensen et stigende antal kvinder behandlet med cytostatika, mens der i Region Nordjylland er tendens til fald. I Region Hovedstaden er antallet uændret i perioden 2003 til Generelt er der forskel på antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder i regionerne. I Region Midtjylland er der gennem hele perioden markant færre kvinder behandlet med cytostatika end de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. Figur 6 Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret Tabel 5 I tabel 5 præsenteres i absolutte tal antallet af kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner i perioden 2003 til Antal kvinder med æggestokkræft behandlet med cytostatika (BWHA), fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret 20

21 Antal behandlede kvinder Definition af antal behandlede kvinder Antallet af behandlede kvinder er i denne publikation udtryk for antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givet år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen, med æggestokkræft registreret som aktionsdiagnose. Dette omfatter alle kontakter, uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende æggestokkræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende æggestokkræft i perioden. Indikatoren beskriver således, hvor mange æggestokkræftpatienter der i løbet af et kalenderår mindst én gang er i kontakt med sygehusvæsenet i relation til deres æggestokkræft. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret for årene , opgjort på helår og bopælsregion, samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Ca. 14 pct. fald i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Figur 7 viser udviklingen i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 7, er der i perioden 2000 til 2006 sket et fald i antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i hele landet. Således er antallet faldet fra 73,0 til 62,7 pr kvinder, svarende til et fald på ca. 14 pct. I absolutte tal havde kvinder med æggestokkræft i hele landet i 2006 mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen sammenlignet med i 2000, jf. tabel 6. Den regionale udvikling i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen er præget af mindre variationer mellem årene. Den generelle tendens er i regionerne et faldende antal. Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark er der sket store fald i antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen, mens antallet i Region Sjælland er næsten uændret i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 7, er der forskel på antallet af behandlede kvinder med æggestokkræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i de enkelte regioner. Især Region Midtjylland skiller sig ud, ved gennem hele perioden at have et markant lavere niveau end de øvrige regioner. Det lave antal kan ikke begrundes i prævalensen af æggestokkræft, som ikke afviger fra de øvrige regioner. Denne forskel skyldes formentlig forskelle i registreringspraksis i regionerne. Som det fremgik af figur 3 var prævalensen af æggestokkræft i ,9 pr kvinder i hele landet. Sat i forhold til antallet af behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i samme år opnås en indikation af, hvor stor en andel af kvinder med æggestokkræft, der i relation til deres sygdom har kontakt til 21

22 sygehusvæsenet. Med ca. 63 behandlede kvinder med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr kvinder i 2006 betyder det, at ca. hver anden kvinde med æggestokkræft i 2006 var i kontakt med sygehusvæsenet i relation til deres sygdom. Forholdet mellem de to indikatorer kan dog ikke sige noget om den reelle behandlingsaktivitet på sygehusene, da der ikke tages højde for antallet eller karakteren af kontakter for den enkelte behandlede kvinde. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancer registeret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer endvidere tages med et vist forbehold. Figur 7 Antal kvinder behandlet for æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret Tabel 6 I tabel 6 præsenteres i absolutte tal antallet af behandlede kvinder med æggestokkekræft med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen, fordelt på sygehusregioner i perioden 2000 til Antal kvinder behandlet for æggestokkræft, fordelt på sygehusregioner, absolutte tal, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret 22

23 Relativ overlevelse Definition af relativ overlevelse Relativ overlevelse er i denne publikation et mål for æggestokkræftpatienters sandsynlighed for at overleve en given tid (1, 3, 5 eller 10 år) efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve samme periode, hvis de ikke havde æggestokkræft. Overlevelsen er baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret og CPR-registeret for årene Aldersstandardisering indgår som en del af overlevelsesberegningen. Aldersstandardiseringen gør det muligt at sammenligne overlevelsen på tværs af regioner og på tværs af årgange. Den relative overlevelse er beregnet på grundlag af sygehusbaserede data. Der er i tallene dermed ikke taget højde for overlevelsen blandt den andel af æggestokkræftpatienter, som ikke er i kontakt med sygehusvæsenet. Tallene er derfor alene et udtryk for den sygehusbaserede relative overlevelse. Den relative overlevelse 1 og 3 år efter diagnosticering er i hele landet stigende Figur 8 viser udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1, 3, 5 og 10 år efter diagnosen æggestokkræft er stillet i hele landet, i perioden 1995 til Af figur 8 fremgår det, at den relative 1-års overlevelse i perioden 1995 til 2006 for hele landet er steget med 7 procentpoint fra 71 til 78 pct. Også for den relative 3-års overlevelse synes der at være en stigende tendens. Således er der i perioden 1995 til 2004 sket en stigning fra 52 til 55 pct. For 5- og 10-års overlevelsen er datagrundlaget begrænset, og det er derfor mere usikkert at konkludere på stigninger og fald. Det ser dog ud til, at sandsynligheden for at overleve 5 år efter diagnosen er svagt faldende. Således var den relative 5-års overlevelse i 2002 faldet med 4 procentpoint sammenlignet med 5-års overlevelsen for personer diagnosticeret i års overlevelsen er faldet fra 41 pct. i 1995 til 39 pct. i Den tilsyneladende faldende 5- og 10-års overlevelse kan være en afspejling af de svagheder, der knytter sig til beregningsgrundlaget for sygehusbaseret relativ overlevelse. Således tages der ikke højde for, at et fald i dødeligheden i den almene befolkning vil kunne påvirke den relative overlevelse af æggestokkræft i negativ retning, selvom dødeligheden af æggestokkræft er konstant eller endog marginalt faldende. 23

24 Figur 8 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Procent i live års overlevelse 3-års overlevelse 5-års overlevelse 10-års overlevelse års overlevelse 3-års overlevelse 5-års overlevelse 10-års overlevelse Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret 1-års overlevelsen i regionerne er stigende Figur 9 viser udviklingen i sandsynligheden for at overleve 1 år efter diagnosen æggestokkræft, fordelt på bopælsregioner i perioden 1995 til Af figur 9 fremgår det, at udviklingen i sandsynligheden i hele landet for at overleve 1 år efter diagnosticering er præget af variationer. Som beskrevet i figur 8 og nævnt ovenfor er tendensen dog, at 1-års overlevelsen er stigende over perioden 1995 til Den regionale udvikling i sandsynligheden for at overleve 1 år efter diagnosticering er præget af betydelige variationer mellem årene. Tendensen er for de fleste regioner en stigende 1-års overlevelse. Især i Region Syd dan mark er 1-års overlevelsen steget, primært grundet en markant stigning fra 2003 til Tendensen i Region Nordjylland er mere tvetydig, med en stigende overlevelse fra 1995 til 2003 efterfulgt af et markant fald fra 2003 til års overlevelsen varierer mellem regionerne over hele perioden, hvorfor det ikke kan konkluderes, at én region set over hele perioden 1995 til 2006 har en bedre 1-års overlevelse sammenlignet med de øvrige regioner. Figur 9 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Procent i live Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret og CPR-registeret 24

25 Dødelighed Definition af dødelighed 4. hyppigste kræftdødsårsag blandt kvinder i Danmark i 2006 Ca. 14 pct. fald i dødeligheden af æggestokkræft i hele landet fra 2000 til 2006 Beregningen af dødelighed tager i denne publikation udgangspunkt i antallet af kvinder, som er registreret som værende døde som følge af æggestokkræft. Der er altså tale om en årsagsspecifik dødelighed i modsætning til den relative overlevelse, hvor udgangspunktet er kvinder med æggestokkræft som er døde, uanset årsagen. Dødeligheden er beregnet på baggrund af indberetninger til Dødsårsagsregisteret I denne publikation er dødeligheden opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Der er således tale om dødelighed set i forhold til den samlede kvindelige befolkning og ikke dødeligheden udelukkende blandt kvinder med æggestokkræft. Æggestokkræft er den 4. hyppigste kræftdødsårsag i Danmark blandt kvinder og udgjorde i 2006 med 427 dødsfald 5,7 pct. af den samlede kræftdødelighed i Danmark blandt kvinder og 1,5 pct. af alle dødsfald blandt kvinder. Figur 10 viser udviklingen i dødeligheden af æggestokkræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner i perioden 2000 til Af figur 10 fremgår det, at udviklingen i dødeligheden af æggestokkræft i hele landet er præget af mindre variationer mellem årene. Set over hele perioden synes der at være en faldende tendens i dødeligheden. Sammenlignes dødeligheden i 2000 med dødeligheden i 2006 er der i hele landet således sket et fald fra 16,0 til 13,7 pr kvinder, svarende til en ændring på ca. 14 pct. Dødeligheden af æggestokkræft i de enkelte regioner varierer mellem årene. Udviklingstendensen synes i alle regioner at være en faldende dødelighed med undtagelse af Region Midtjylland, hvor dødeligheden er steget i perioden 2000 til 2006, primært grundet en stigning mellem 2000 og Den regionale fordeling af dødelighed varierer mellem årene, hvorfor det ikke kan konkluderes, at én region har en højere eller lavere dødelighed af æggestokkræft sammenlignet med de øvrige regioner, set over hele perioden 2000 til

26 Figur 10 Dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Dødsårsagsregisteret Figur 11 viser udviklingen i incidens og dødelighed af æggestokkræft pr kvinder i hele landet i perioden 2000 til Som det fremgår af figur 11, er dødeligheden over hele perioden lavere end incidensen. Således er den årlige incidens ca. 19 pr kvinder i 2006, mens dødeligheden af æggestokkræft samme år er ca. 14 pr kvinder. Da overlevelsen af æggestokkræft for en stor andel af patienterne er over 1 år, jf. figur 8 og 9, skal der dog tages forbehold for at sammenstille incidens og dødelighed i det samme år, da der er en forsinkelse i udviklingen i dødeligheden. Sammenstillingen kan dog give en indikation af, at æggestokkræft er en relativ dødelig sygdom. Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Dødsårsags registeret, skal sammenstillingen af de to indikatorer endvidere tages med et vist forbehold. Figur 11 Incidens og dødelighed af æggestokkræft pr kvinder, alder s- standardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Incidens Dødelighed Kilde: Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret Henvendelse: Akademisk medarbejder Mikkel B. Nielsen, tlf , mibn@sst.dk Akademisk medarbejder Nina Bjerglund Andersen, tlf , nba@sst.dk Spørgsmål og kommentarer til tal og metode kan rettes til enheden for Sundhedsdokumentation, tlf , doku@sst.dk 26

27 Metode ICD-10 diagnosekoder Data for kræft i æggestokke inkl. æggeleder, parametrie og adnexer er udtrukket efter følgende ICD-10 diagnosekoder: DC56: kræft i æggestok DC570: c. tubae uterinae DC571: c. ligamenti lati uteri DC572: c. ligamenti teres uteri DC573: c. parametrii DC574: c. adnexae uteri Datakvalitet Datakvaliteten i Landspatientregisteret påvirkes af en række faktorer, som fx variation i kodning, fejlkodning, inkomplet kodning, begrænsninger i specificiteten af koder, samt fejl og variation i de kliniske diagnoser. Der er en betydelig variation af diagnoseregistreringerne mellem de forskellige sygdomme, men sædvanligvis er kræftsygdomme kodet med en forholdsvis høj kvalitet (10-11). Landspatientregisteret kan altså indeholde oplysninger, som ikke i Cancerregisteret ville blive accepteret i forbindelse med validering, fx forstadier til kræftsygdom, der fejlagtigt er blevet indberettet som kræft, eller metastaser til en kræftsygdom i et organ fejlagtigt indberettet som primærtumor i organet. En overlevelsesberegning baseret på Cancerregisteret vil ikke nå frem til samme resultat som den sygehusbaserede overlevelsesberegning af ovenstående grunde, samt fordi Cancerregisteret indeholder cancerdiagnoser, der er konstateret og behandlet udenfor sygehussektoren. Man kan dog ikke entydigt konkludere, hvorvidt den ene eller anden datakilde til overlevelsesberegning over- eller underestimerer overlevelsen, idet det afhænger af den omhandlende sygdom, samt af afgrænsningen af patientmaterialet (12-14). Cancerregisteret har gennemgået en moderniseringsproces med det formål at sikre en optimal kombination af komplet dækning, høj kvalitet og hurtig opdateringshastighed. Dette opnås ved sammenstilling af oplysninger fra flere elektroniske datakilder, Landspatientregisteret, Cancerindberetninger fra primærsektoren gennem Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem og Landsregisteret for Patologi i den automatiserede cancerlogik. Der foretages manuel validering på mellem 10 og 20 procent af tilfældene efter den maskinelle behandling. Der er i efteråret 2008 påbegyndt et projekt for evaluering af kvaliteten i det moderniserede Cancerregister i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og udvalgte kliniske databaser. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af Aldersstandardisering For alle indikatorerne er tallene aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli Dette betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr kvinder. Ved at aldersstandardisere korrigeres der for forskelle i sammensætningen i forhold til alder i de enkelte regioner, ligesom forskelle i befolkningsstørrelse i regionerne udlignes. 27

28 Befolkningsperspektiv Regionsopdeling Incidens og prævalens Der er for alle indikatorer i publikationen foretaget en standardisering af data i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning. Dette betyder fx, at antallet af opererede kvinder er sat i forhold til den samlede kvindelige danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af æggestokkræftpatienter. Dette metodemæssige valg er gjort ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for æggestokkræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen. Opgørelser af behandlingsaktivitet, dødelighed og overlevelser sat i forhold til populationen af æggestokkræftpatienter benyttes typisk i kliniske kvalitetsdatabaser og bidrager til billedet af æggestokkræftområdet set fra et klinisk perspektiv. Angivelse af indikatorerne på regionsniveau er for alle indikatorer opgjort i forhold til bopælsregioner, og således foretaget på basis af de behandlede kvinders bopælskommune, uanset om behandlingen har fundet sted på sygehuse beliggende inden eller uden for bopælsregionen. I tabelværket angives indikatorerne ligeledes opgjort på sygehusregion. Dataudtræk til incidens og prævalens er dannet på baggrund af ICD-10 koder for æggestokkræft og udtrukket i Cancerregisteret for årene For både incidens og prævalens er tallene på bopælsregioner aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK- 2000). Regionerne er opgjort ud fra bopælskommunen i det pågældende år ( ), hentet i CPR-registeret og konverteret til nye regioner. Behandlingsindikatorer Opgørelserne for hver af de præsenterede behandlingsindikatorer omfatter æggestokkræftpatienter, der har været i kontakt med et offentligt dansk sygehus. Data er udtrukket i Landspatientregisteret på aktionsdiagnosekoderne for æggestokkræft. For alle behandlingsindikatorer er tallene på bopælsregioner aldersstandardiseret i forhold til den kvindelige danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000), mens de på sygehusregioner er opgjort som absolutte tal. Grundet ændret kodepraksis i Landspatientregistreret for æggestokkræft og borderlinetumorer i æggestokkene, skal der for årene 2005 til 2007 tages forbehold for de præsenterede profildata. Således blev borderlinetumorer i æggestokkene i perioden til kodet med diagnosekode DC56 (æggestokkræft). Den midlertidigt ændrede kodepraksis kan således betyde, at data fra Landspatientregisteret for årene 2005 til 2006 er en smule forhøjet. Endvidere kan ændret kodepraksis muligvis forklare forskelle mellem regioner, da implementering af den ændrede kodepraksis formentlig har været forskellig fra region til region. Definition af behandlingsindikatorer i kræftprofilen: 28

29 Antal opererede kvinder: Antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, med kombinationen af en af nedenstående operationskoder med en operationsdato i perioden og æggestokkræft som aktionsdiagnose. Data er udtrukket for årene KLAF00*: Enkeltsidig salpingo-ooforektomi KLAF01: Laparoskopisk enkeltsidig salpingo-ooforektomi KLAF10*: Dobbeltsidig salpingo-ooforektomi KLAF11: Laparoskopisk dobbeltsidig salpingo-ooforektomi KLCE*: Bækkenrømninger Antal kvinder behandlet med kemoterapi Antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, der har modtaget en af nedenstående former for kemoterapi med en proceduredato i perioden og æggestokkræft som aktionsdiagnose. Data er udtrukket for årene Behandling med antistoffer og immunmodulerede stoffer (BOHJ) Cytostatiske behandlinger (BWHA) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Antal behandlede kvinder Antallet af forskellige kvinder, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givet år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen, med æggestokkræft registreret som aktionsdiagnose. Dette omfatter alle kontakter, uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende æggestokkræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende æggestokkræft i perioden. Data er udtrukket for årene Relativ overlevelse Den relative overlevelse, som er udtryk for den sygehusbaserede relative overlevelse, er beregnet på baggrund af udtræk fra Landspatientregisteret og CPR-registeret og sammenligner den observerede overlevelse hos æggestokkræftpatienter i kontakt med sygehusvæsenet med den overlevelse, man ville forvente, beregnet ud fra overlevelsen i en gruppe med tilsvarende alder og køn fra den generelle befolkning. Ved beregningen af den relative overlevelse på hhv. landsdækkende og regionsniveau er der standardiseret i forhold til køns- og aldersfordelingen for den samlede (landsdækkende) patientpopulation i de første fire år af perioden ( ). Den relative overlevelse opfattes som et mål for æggestokkræftpatienters sandsynlighed for at overleve f.eks. det første år efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve dette år, hvis de ikke havde fået stillet diagnosen æggestokkræft. Den relative overlevelse tager højde for, at en eventuel ændring i overlevelse hos æggestokkræftpatienter ikke nødvendigvis er direkte relateret til kræftsygdommen. Den relative overlevelse opgøres hhv. 1, 3, 5 og 10 år efter diagnosedatoen. I modsætning til relativ overlevelse beregnet på baggrund af data fra Cancerregisteret tages der i sygehusbaseret relativ overlevelse beregnet på baggrund af Landspatientregisteret ikke højde for den andel af æggestok 29