Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati"

Transkript

1 Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati Indledende Sigtet med dette afsluttende kapitel er både kritisk og konstruktivt. For det første vil jeg argumentere at den moderne, uhæmmede kapitalisme udhuler demokratiet, og at den egentlige markedsøkonomi med dens frie konkurrence mellem mange selvstændige og uafhængige virksomheder får stedse mindre spillerum og betydning. Den realt existerende demokratiske markedsøkonomi er ved at blive en kapitalistisk planøkonomi, der i voksende omfang underminerer folkestyret. For det andet antydes mere kan det ikke blive til muligheden for en revitalisering af demokratiet ved at udvide dette beslutningsprincip til det økonomiske område. Optimismen hos fortidens socialister beroede essentielt på en arbejderklasse, hvis styrke voksede uimodståelige, og som havde en indlysende interesse i at overtage produktionsapparatet og den økonomiske magt fra nogle få kapitalister; derfor måtte postkapitalismen være socialistisk, dvs. baseret på fællesejendom. Der kan i dag ikke være tale om som på Marx s tid at formulere nødvendige, dominerende udviklingstendenser. Vi kan let pege på alvorlige disharmonier, specielt forskydningen fra produktiv til finansiel kapital og polariseringen mellem rige og fattige, men hvem kan udelukke at en krise eller et sammenbrud vil resultere i en åbent diktatorisk kapitalisme, en aggressiv imperialisme eller anarki? Krisen i 70erne resulterede ikke i en svækkelse, men i en styrkelse af kapitalismen. Klassesamfundets opløsning gør den enkeltes interesser tvetydige og det giver spillerum for værdierne (de fremmedfjendske, nationalistiske og religiøse værdier har været fremherskende i det sidste årti, men det kan skifte). På den anden side viser al erfaring, at værdier uden et fundament i praktiske interesser er spindelvæv; 70ernes universitetsmarxisme illustrerer. Så hvem har en interesse i et styrket demokrati? Det generelle svar er de ansatte i den offentlige sektor samt de mennesker, hvis få høveder får dem til at foretrække hovedprincippet. Demokrati er til fordel for de fattige. Næste afsnit beskriver demokratiets aktuelle tilstand, mens afsnit 48.3 diskuterer de forskellige former for planøkonomi. Jeg argumenterer her at den demokratiske version har en god chance for at kunne fungere. Afsnit 190

2 48.4. ser på markedet som en ideologi, der tilslører kapitalismen. Endelig peger jeg i afsnit 48.5 på nogle kim, dvs. nogle existerende strukturer, der kan drejes lidt eller meget og derved måske vise vej til et andet samfund. Det er alt Minimaldemokratiet Økonomien består af to sektorer, den offentlige og den private. Den offentlige sektor er den demokratiske sektor, fordi folkevalgte organer (i Danmark byråd, amtsråd og Folketing) ultimativt bestemmer over den; vi har indflydelse efter hoveder. Den private sektor er den ikkedemokratiske sektor, fordi høved-princippet her er gældende. Når nyliberalismen systematisk søger at ændre magtforholdet mellem de to sektorer, således at det offentlige betyder mindre og det private mere, er resultatet derfor en afdemokratisering. Genkald Venstre s principprogram: "folkevalgte forsamlinger skal tage sig så kvalificeret som muligt af så lidt som forsvarligt" (www.venstre.dk). Vi har netop betragtet de forskellige måder, hvorpå dette minimaldemokrati virkeliggøres. For det første synes der at være en tendens til at den offentlige sektor bliver mindre i forhold til den private; i det mindste var dette tilfældet i England, hvor den nyliberale politik var mest radikal. Aktiviteter flyttes direkte fra det offentlige til det private regi gennem privatiseringer og udliciteringer. Og den finanspolitik, der skulle sikre velfærdsstaten, må operere indenfor snævrere rammer, især grundet nyliberalismens opgør med et højt skattetryk. For det andet afgiver det offentlige flere overordnede økonomiske beslutninger til den private sektor. Folkevalgte regeringer har ikke længere kontrol med pengepolitik og valutapolitik; pengepolitikken er blevet afpolitiseret og sagliggjort, om end dette sidste væsentligst er et figenblad for at indordne den under finanskapitalens interesser, mens valutapolitikken bestemmes af markedet, dvs. er overladt til den internationale kapital. For år siden var disse områder slagmark for politiske kampe mellem forskellige interesser og værdier, fx faldt Krag-regeringen i 1967 på et spørgsmål om devaluering. I forrige kapitel så vi, at The Economist i hvert fald et stykke af vejen var enig i denne diagnose. Dette ses imidlertid ikke som et tab for demokratiet. I forlængelse af det angivne citat hedder det: 191

3 .. Still, nobody disagrees that elected governments now have less control over their economies than they used to. Does that mean that nonelected, and ever more powerful, financial markets pose a threat to democracy? There is no evidence that they do; indeed in some ways, capital markets, driven by the decisions of millions of investors and borrowers, are highly 'democratic'. They act like a rolling 24-hour opinion poll. Moreover, they increase politicians' accountability by making voters more aware of governments' economic performance. Financial markets have much sharper eyes than voters (Economist, The, 1995: 43f). The Economist overser dermed den centrale procedurale forskel mellem demokrati og marked. Det er hverken demokratisk eller demokratisk, når beslutningstagernes stemme vægtes med det antal penge, som de har til rådighed. Når politikken er demokratisk betyder afpolitisering afdemokratisering. For det tredje reduceres antallet af frihedsgrader indenfor politikken, i takt med at kapitalen bliver mere og mere enerådende på det økonomiske område. Det offentlige tenderer mod at blive kapital-servicerende, således at hensynet til den private sektors profit og konkurrenceevne fortrænger andre og mere brede målsætninger. Staten bliver i højere grad et nødvendighedens rige, som kapitalen definerer, end et frihedens rige, som afgøres af suveræne vælgere. For det fjerde har vi set, hvordan det offentlige selv privatiseres og markedsgøres i sin organisatoriske opbygning, fx med dannelse af statsaktieselskaber; hoved-princippet modificeres på forskellig vis af høvedprincippet. Når folkevalgte forsamlinger beslutter mindre, og det de beslutter har mindre betydning end det der besluttes i erhvervslivet og på finansmarkederne, giver det sig selv at interessen for at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser mindskes. I Danmark er stemmeprocenten stadig høj, men i flere andre vestlige lande er den faldende, mest dramatisk i England, hvor stemmeprocenten ved parlamentsvalget i 2001 faldt til blot 59 (mod 71% i 1997); i USA stemmer 50% ved præsidentvalg, færre ved valg til Kongressen. Samtidig med at demokratiet beslutter mindre, bliver de ultimative beslutningstagere mindre demokratiske. Tendensen er at de sociale mennesker opløses i individer, dvs. mennesker, der står udenfor fællesskabet og 192

4 herfra kræver deres andel; borgeren forvandles til kunde, og dermed forvandles det offentlige til et marked. Men demokratiet kan ikke virkeliggøres af individer, af asociale idioter (iflg. Aristoteles og etymologien). Det forudsætter mennesker, hvis værdier og interesser rækker ud over dem selv, jvf. at analysen af Downs teori i Kapitel 38 viste at rationelle individer ikke vil ulejlige sig med at stemme. Faldende stemmeprocenter og vigende politisk interesse er resultatet. I USA er demokratiets forfaldsproces nået så langt at det politiske system ligner en parodi på folkestyre. Demokratiet er ikke blot markedsgjort, men åbenbart underlagt kapitalinteresserne. De, der ikke stemmer i USA, er den fattige del af befolkningen. De oplever åbenbart ikke det demokratiske system som deres system, eller valgene som et meningsfulgt redskab til at virkeliggøre deres værdier og interesser. Det kan skyldes, at man i USA skal være meget velstående for overhovedet at have en chance for at blive valgt, det være sig til præsident, senator eller medlem af Repræsentanternes Hus. Det hænger naturligvis sammen med at en moderne valgkamp især foregår gennem annoncer og reklamespots i fjernsynet. En valgkamp kræver millioner af dollars, og de må stort set skaffes fra selskaberne og fondene; i andre demokratier såsom det danske søges pengenes magt neutraliseret ved at det offentlige søger at skabe lige vilkår for kandidaterne (regler om valgbidrag, samme taletid ved debatter osv). I USA er politikerne blevet afhængige af selskabskapitalen. Denne er nu betydeligt mere organiseret og centraliseret end tidligere. Den vigtigste lobbyorganisation Business Roundtable består af lederne af 200 større selskaber, hvis interessekonflikter den medierer, således at selskaberne kan præsentere en samlet front overfor politikerne; i 1994 lykkedes det således, sammen med forsikringsselskaberne, af få blokeret Clinton s sundhedsreform (Bowman, 1996: 22ff og 145ff). Der bruges $1,4 mia om året på lobbyarbejde i Washington, og langt de fleste penge kommer fra selskaberne; dette svarer til $2,7 mio for hver af de 535 medlemmer af Kongressen (Bagdikian, 1983: xliii (2000)). Det er blevet beregnet af medlemmer af Kongressen modtager en betydeligt større del af deres indkomst i form af honorarer for lobbyarbejde for selskaberne og andre kapitalinteresser end i form af løn qua folkevalgte. 1 Det kan diskuteres om politikeren bør varetage vælgernes interesser eller når valgt snare- 193

5 re skal følge deres egen samvittighed; men i praksis er det altså de kapitalstærke sponsorers interesser, der overvejende varetages. Those who sign the cheques write the law, som det hedder. På den baggrund bliver det mere forståeligt, at præsident og Kongres kan vedtage en skattelov, der helt åbenbart kun er til fordel for de få meget rige. Det er ikke overraskende, at kapitalinteresserne kan påvirke præsidenter og parlamentariske forsamlinger mere effektivt i takt med, at disse interesser er blevet styrket indenfor det økonomiske område. Det bemærkelsesværdige ved det amerikanske system er, at denne påvirkning her er legal og ikke betragtes som odiøs; ovennævnte honorarer betragtes hverken juridisk eller moralsk som bestikkelse. Det anses videre for naturligt, at administrationens økonomiske topposter normalt besættes af personer, der er hentet fra toppen af erhvervslivet (hvortil de gerne returnerer efter endt offentlig tjeneste), fx kom Clinton s finansminister Rubin fra et større mæglerfirme, der havde specialiseret sig i spekulation; også Bushadministrationens tætte kontakter til amerikanske olieinteresser (og Enron) er velkendte. De skandaler, der i 2002 rystede det amerikanske erhvervsliv, bl.a. det nævnte Enron s fallit, drejede sig ikke om korruption, dvs. ulovlig påvirkning af politikere (køb af deres stemmer), men om bedrageri og regnskabsfusk. I andre vestlige lande ser loven og kulturen strengere på sammenblanding af politiske og økonomiske interesser; derfor har man her oplevet korruptionsskandaler (Kohl, Girac og Berlusconi). Marx beskrev engang regeringen som et udvalg til varetagelse af kapitalens fælles interesser. Det var stort set korrekt på hans tid, derefter blev det vulgærmarxisme, men synes nu atter at have fået aktualitet. Den amerikanske stat og den dominerende amerikanske politik synes reduceret til et expeditionskontor for den store kapitals interesser. Når det er sagt, må det imidlertid også understreges at USA er et demokrati. Der er almen og lige valgret, beslutningerne træffes ved flertal og der er politisk frihed (Noam Chomsky kan skrive og udgive sine bøger og Ralph Nader kan stille op ved præsidentvalg). Men det er en særlig type demokrati (plutodemokrati?), fordi pengene spiller en så dominerende rolle ved valgene og derfor også i politikken mellem valgene; når stemmerne tælles op, tælles der hoveder, ikke høveder, men høvederne har helt frit spil til at influere hovederne. Her skal det med i billedet, at formidlingen af information og meninger i dag beherskes af stedse færre og stedse større selskaber, der næppe har en interesse i at udfordre landets kapitalinteresser (jvf. Kapitel ). 194

6 Ved at delegitimere den offentlige sektor delegitimerer nyliberalismen demokratiet. Svaret ud fra demokratiske værdier kan ikke være at afskrive restdemokratiet som en formalitet eller et bedrag; det var kommunisternes holdning. Svaret må være defensivt at modgå afdemokratiseringen og offensivt at arbejde for en udvidelse af demokratiet Kapitalistisk, kommunistisk og demokratisk planlægning Lad os nu betragte organiseringen af økonomien. Normalt stilles sagen op på den måde at valget står eller stod - mellem socialistisk planøkonomi på den ene side og liberal markedsøkonomi på den anden side; det første kendes fra de kommunistiske systemer og i mere moderat udformning fra den socialdemokratisk-keynesianske blandingsøkonomi, det sidste fra de aktuelt existerende kapitalistiske økonomier. Dette er aksen i fx Hayek s økonomiske tænkning og temaet i 30ernes debat om marked versus plan. Problemet med denne opstilling er, at markedsøkonomi synes på raske fjed at være på vej ud af historien; den erstattes af kapitalistiske planlægning. Dermed forvandles markedsøkonomien fra økonomisk realitet til en ideologi, der slører og forskønner realiteten. I stedet for en fri konkurrence mellem et større antal selvstændige virksomheder, der er underlagt markedets Usynlige Hånd, har vi fået et lille antal dominerende selskaber og fonde, der med en Synlig Hånd 2 bevidst planlægger store områder af økonomien. Denne tendens er beskrevet tidligere, især i kapitlerne , , 33 og Tendensen til at konkurrence afløses af monopolisering er indbygget i kapitalismen, men om den viser sig empirisk afhænger af om der er politisk modspil. Det var der fra 30erne til 70erne, men ikke i fx 1800-tallets USA og heller ikke i dag; men det er naturligvis tænkeligt, at en omfattende krise vil svække nyliberalismen og ligesom i 30erne fremprovokere en begrænsning af kapitalens frihed. Lad mig ganske kort repetere de centrale karakteristika ved kapitalistisk planlægning: a) Den indre planlægning gennemføres ved administrativt fastsatte, altså ikke markedsbaserede priser, jvf. selskabernes intra-firma export af varer og kapital. Den ydre planlægning består dels i aftaler og alliancer med andre selskaber (de ejer ofte kontrollerende aktieposter hos hinan- 195

7 den), dels ved at udnytte markedsmagten til mere eller mindre suverænt at fastlægge priser og andre markedsvilkår og ved efter evne at fremkalde og forme de købedygtige behov. Styringen kan også bestå i outsourcing, hvor selskabet knytter en række mindre, afhængige virksomheder til sig som leverandører. b) Kapitalistisk planlægning har ét motiv, nemlig maximal profit. c) Beslutningsprincippet er indadtil umiddelbart diktatorisk, idet al magt ligger hos ledelsen, mens de ansatte er uden indflydelse. I anden omgang er der et magtspil mellem direktører og bestyrelse på den ene side, aktionærerne på den anden. I den udstrækning magten ligger hos sidstnævnte, bestemmes efter høved-princippet, altså heller ikke demokratisk. Det samme gælder udadtil: Jo større kapital selskabet råder over, jo større vægt i samarbejdet med andre selskaber. Den klassiske diskussion mellem liberalisme og socialisme vedrørte fundamentalt om den analytiske og normative vægt skulle lægges på individet eller på fællesskabet. Det liberale argument var at individuel frihed kunne sikres af markedskoordineringen, fordi agenternes økonomiske magt neutraliserer hinanden, således at magten kommer til at ligge hos det upersonlige marked (den Usynlige Hånd). Og tilsvarende kan vi på det politiske område undgå tyranni - og sikre politisk frihed - ved at dele magten (magtfordelingslæren, som bl.a. påvirker Stuart Mill s demokratiopfattelse). Dette bud på et samfund er blevet diskuteret gennem hele afhandlingen; det kan forsvares og kritiseres. Men hvordan kan en erklæret demokrat forsvare en økonomi, der er politisk - eftersom den styres bevidst - men som er åbenbart udemokratisk? Når økonomien alligevel planlægges, hvorfor så ikke demokratisk? Den moderne samarbejdende kapitalisme er da heller ikke blevet søgt legitimeret principielt, dvs. ud fra værdier om retfærdighed, frihed etc. Forsvaret har dels været utilitaristisk ( stort er effektivt ), dels bestået i forsøg på at reducere selskabskapitalismen til markedsøkonomien og dennes indbyggede værdier. Men dette sidste bliver stedse mere vanskeligt, i takt med at økonomisk frihed afslører sig som økonomisk frihed for en lille kreds af aktører. En demokratisering af økonomien kræver at fællesskabet har suverænitet over denne, altså fællesejendom; og når fællesskabet, i sidste instans, skal bestemme de økonomiske sammenhænge og den økonomiske udvikling må det planlægge denne økonomi, altså bevidst styre den. 196

8 Planøkonomi ophæver naturligvis ikke koordinationsproblemet, men dets form er en anden end ved den markedskoordinering, der blev diskuteret i Kapitel 12. Det er her instruktivt kort at sammenligne de tre typer, nævnt i overskriften til dette afsnit. Overordnet kan siges, at mens domænet for kommunistisk og demokratisk planlægning var/er territorialt defineret, planlægger selskaberne indenfor sektorer af den globale økonomi, fx medier eller energi. Planøkonomiens problemer opdeles gerne i de objektive og de subjektive, hvor de første vedrører input-output koordinationen, de sidste motivationen hos agenterne. Vi ser først på det objektive problem. I enhver planøkonomi skal mange tandhjul indpasses i hinanden. Hvis der skal produceres fx 50 tog, skal der også fremstilles måske togsæder, hvilket igen kræver forarbejdning af den nødvendige mængde stof osv. osv. (jvf. Kapitel 12.6). Hvor Gosplan søgte at løse dette problem med ordrer, er IIP Integrerede Internationale Produktionssystem - mere flexibelt; fx kan selskaberne spille på forskellige alliancer og skiftende underleverandører. Nove mente at selv den største computer ikke ville kunne løse inputoutput regnestykket indenfor en rimelig tid (Nove, 1983: 33 og ). Denne konklusion synes imidlertid at være overhalet af den exponentielle udvikling af computerteknologien (Adaman og Devine, 1997: 73). Men én ting er den datamængde en computer kan håndtere, noget andet kvaliteten af disse data. Oplysningerne skal allerførst udvælges og registreres, og her opstår det informationsproblem, som specielt Hayek og den østrigske skole har peget på. Planøkonomiens force er naturligvis den overordnede, fjerne viden, altså den sociale bevidsthed om de økonomiske sammenhænge; med sin tillid til markedskoordineringen underkender Hayek betydningen heraf, men han har ret i at pege på at en omfattende centraliseret planøkonomi ikke giver gode muligheder for at den nære viden udnyttes. En planøkonomi er i mindre grad end en markedsøkonomi udsat for socialt betinget usikkerhed (jvf. Kapitel 4.3.3), men der er andre kilder til usikkerhed, og når noget uforudset dukker op er centraliseret planøkonomi et tungt og uflexibelt apparat at danse med; dette synes godtgjort af den sovjetiske erfaring. 3 Dette er et praktisk argument for at foretrække en decentraliseret planøkonomi, hvor myndighed uddelegeres til regionale og lokale enheder. I perioder søgte man at gøre noget sådant i Sovjetunionen, men det fungerede dårligt. 197

9 En meningsfuld og effektiv decentralisering forudsætter at økonomien reelt er segregeret, altså opdelt i delvis selvberoende (selvforsynende) enheder; hvis lokale og regionale enheder reelt er 100% afhængige af beslutninger i den øvrige økonomi, bliver den uddelegerede myndighed illusorisk. På den anden side har vi ikke én økonomi, hvis der overhovedet ikke er arbejdsdeling mellem enhederne, og generelt er en så drastisk lokalisering af økonomien utænkelig i en moderne økonomi; derfor må enhederne være delvis afhængige af hinanden. Hvordan forene de to hensyn? Det ideelle må være en økonomisk version af det fra EU kendte om end lidet praktiserede - subsidiaritetsprincip. Økonomien segregeres fysisk i lokale, regionale og nationale nivoer. I et system med demokratisk planlægning, kan byråd, amtsråd og Folketing for at bruge de danske betegnelser bestemme på hvert sit nivo. IT teknologien synes at muliggøre at lokal produktion i mindre skala kan være effektiv, bl.a. fordi det nødvendige mål af fjern viden nu kan erhverves meget billigt. Planøkonomiens subjektive problem er agenternes, især arbejdernes, motivation. Den kapitalistiske planøkonomi støtter sig her som den egentlige markedsøkonomi - på stok og gulerod: frygt for fallit eller fyring på den ene side, håbet om gevinst eller god løn på den anden; begge dele klart økonomiske incitamenter. Den kommunistiske variant anvendte i stedet politisk tvang ( kommandoøkonomi ). I intet af disse tilfælde var incitamentet socialt, forstået som en forpligtethed overfor de andre. Dette er klart under enhver udgave af kapitalismen, hvor alle skal fægte for sig selv, men det gælder også den kommunistiske planøkonomi, for når man ikke selv har været med til at bestemme planen, hvorfor da føle sig forpligtet af den? Dette er diktaturets almene problem. Heri ligger at incitamentsproblemet må formodes at være mindre i en demokratisk planøkonomi. Selv om vi måtte være uenig i udformningen af færdselsloven overholder vi den normalt, fordi vi har haft chancen for at påvirke den. Hvorfor skulle en tilsvarende ansvarsfølelse ikke kunne udstrækkes til det økonomiske område? Men en holdbar fællesskabsfølelse kræver, at demokratiets medlemmer på lokalt nivo har omfattende og intensive økonomiske relationer; det giver en praktisk interesse i samarbejde og solidaritet. Den fjerne arbejdsdeling, derimod, splitter mere end den samler, såfremt den tager overhånd. 198

10 Det overordnede koordinationsproblem vedrører samordningen af behov og produktion; det kombinerer objektive og subjektive faktorer og er bredere end det tekniske input-output problem. Mens den egentlige markedsøkonomi koordinerer produktionen med behov, der er bestemt af den enkelte og har gyldighed i den udstrækning, de er bakket op af penge, omfatter den kapitalistiske planlægning også behovene. En planøkonomi, hvor behovene ikke indgår, er ufuldstændig. En sammenligning mellem kommunistisk og kapitalistisk planøkonomi er her instruktiv. I begge systemer er forbrugeren fri eller suveræn i formel, juridisk forstand. Både kapitalismens og kommunismens arbejder modtager en løn, som vedkommende derefter kan bruge som vedkommende har lyst til. Forskellen ligger ikke på dette punkt. Men det er velkendt, hvordan den sovjetiske forbrugers magt (frihed) realøkonomisk var begrænset. Mange efterstræbte varer var ikke i butikkerne og nok så vigtigt forbrugernes efterspørgsel påvirkede principielt ikke produktion og udbud; det blev jo fastlagt af Gosplan. Hvordan er situationen på dette punkt i den moderne kapitalisme? I takt med at selskaberne udfaser konkurrencen og opnår oligopolistisk magt over markedet, kan de fastlægge priser og vareudbud; den realøkonomiske magt flyttes fra forbruger til producent. Det kan læses i enhver økonomisk lærebog, og det kan ses i skrivende stund i grel form i forbindelse med Arla s monopol; mejerikoncernen kan uden frygt for forbrugerreaktioner hæve priserne og fastholde et lille varesortiment af ringe kvalitet. Forbrugernes formelle valgfrihed bliver halvtom, fordi der er få produkttyper at vælge imellem og fordi den dyre mælk ikke reelt kan fravælges. Formentlig er problemet størst indenfor den avancerede vidensøkonomi, hvor forbrugerens suverænitet undergraves af teknologiske fastlåsninger ; for at kommunikere elektronisk må de fleste af os bruge Microsoft s Windows, der er inkompatibelt med en række programmer, der måske er billige og af høj kvalitet. Her holder Microsoft forbrugeren i et greb, der er lige så fast som Gosplan s. Så vidt er der ikke den store forskel. Denne ligger naturligvis i at selskaberne, modsat de sovjetiske myndigheder, ønsker at afsætte flest mulig varer for at tjene flest mulig penge. Derfor har selskaberne en interesse i at være flexible og tilpasse produktionen til de givne behov. Deres stigende markedsmagt betyder at de kan fastholde priserne, selvom efterspørgslen er vigende, men det betyder også at der ikke er en sand mar- 199

11 kedspris, der kan vejlede dem om behovene; derfor bliver selskaberne stedse mere afhængige af markedsundersøgelser. Den anden store forskel mellem kommunistisk og kapitalistisk koordination mellem produktion og behov ligger i de forskellige måder, hvorpå behovene bestemmes direkte, altså før de eventuelt manifesterer sig på markedet. I Sovjetunionen var ansvaret for den grundlæggende behovstilfredsstillelse ikke privat, men socialt. Dette ansvar betød at alle arbejdere (og andre) var garanteret en vis levestandard, sikret gennem billige nødvendighedsartikler og gratis eller billig adgang til bolig, uddannelses- og sundhedsydelser samt transport. 4 Under den moderne kapitalisme søger selskaberne tilsvarende at bestemme behovene direkte. Behovene tages ikke for givet; det ville dels give stor afsætningsusikkerhed, dels uudnyttede profitmuligheder. Derfor investerer selskaberne meget store ressourcer i medicinalindustrien er det langt mere end hvad der bruges på produktionen, dvs. udvikling af medicin på at øge behovene kvantitativt og forme dem kvalitativt; gennem reklame og marketing søges markedet gjort mindre anonymt. Selskaberne koordinerer altså bevidst produktion og behov, dels ved at tilpasse produktionen til de givne behov, dels ved at tilpasse behovene til produktionsplanerne. Midlet til det sidste er ikke politisk diktat, men kapital. 5 I forhold til disse varianter er det særegne ved demokratisk planlægning at behovsprioriteringen, altså bestemmelsen af hvem der skal have hvilke behov opfyldt, fastlægges demokratisk. Overordnet afhænger den enkeltes behovstilfredsstillelse derfor ikke af vedkommendes rigdom. Men specielt i rige samfund som de vestlige vil detailstyring være alt for kompliceret og unødigt undertrykkende. I stedet kan jeg forestille mig en udstrakt delegering af kompetencen til den enkelte, der selv kan vælge prioritere indenfor rammer fastlagt af fællesskabet; ligesom den kapitalistiske forbrugsplanlægning (gennem reklame og økonomisk strategi), vil den demokratiske undgå detailstyring. Hvis man ønsker bæredygtig udvikling er et opgør ikke blot med den kapitalistiske vækst, men også med den hellige og delvis illusoriske - forbrugersuverænitet nødvendig; uhæmmet forbrug af skadelige og overflødige produkter bør ikke være den enkeltes sag, eftersom det åbenbart undergraver alles levevilkår. Hvis grænseløs materiel grådighed er indskrevet i menneskets gener vil systemet ikke virke, men det kunne jo tænkes at mennesket - når reklamebrølet stilner af - finder ud af at nok er nok. 200

12 Det er naturligvis op til fællesskabet, hvilken økonomisk politik der skal føres, men i det mindske giver en demokratisk økonomi mulighed for at stoppe den økonomiske vækst i den rige verden. Dette er ikke muligt i en kapitalistisk økonomi, fordi profitmaximering indbegriber ubegrænset vækst Markedet som kapitalens ideologi Marx opfattede kapitalismen som opdelt i to nivoer (jvf. Kapitel 22). Vi har væsens-nivoet, hvor kapitalen producerer merværdi ved at udbytte arbejderne; her hersker der ufrihed, ulighed og uretfærdighed. Men dette væsen fordrejes til sin modsætning og skjules derfor når det fremtræder på samfundets synlige overflade, i form af udvekslingen på vare- og arbejdsmarkedet. Her er alle nemlig frie og lige og ingen udbyttes, eftersom vi stedse har udveksling af lige store mængder værdi (arbejde). Jeg har tidligere kritiseret merværdilæren, men selve idéen om at markedet fungerer som ideologi i klassisk, marxistisk forstand har gyldighed for den moderne, samarbejdende kapitalisme. Kapitalens særinteresse i frihed for sig selv fremstår på markedet som den almene interesse, nemlig som om alle i frihed og lighed konkurrerer på livet løs til gavn for alle (som vist af Pareto). En effektiv ideologi er ikke 100% løgn. Den skal være i stand til at henvise til noget reelt. Denne realitet er blot et underordnet moment i produktionsmåden. Pointen i Kapitel 33 og i dette kapitel er naturligvis ikke, at der ikke længere existerer markeder; faktisk antager flere og flere fænomener (fx viden) vareform, ligesom vi har set at staten i hastigt tempo markedsgøres. Det er ikke markedet, men markedsøkonomien, der udfases. Markedet degraderes fra at være styrende til at blive et underordnet moment i kapitalens styring. Paradoksalt nok kan øget konkurrence på udvalgte områder understøtte denne proces. Det gælder som nævnt i Kapitel når underleverandørerne konkurrerer indbyrdes til glæde for selskabet. Vi har set en tilsvarende tendens på det danske arbejdsmarked, hvor fagbevægelsen er blevet svækket ved at de centrale overenskomstforhandlinger er afløst af at forbundene forhandler hver for sig, hvilket muliggør splittelse og gensidig svækkelse, og mere radikalt i den individualisering som ny løn er 201

13 udtryk for. Også her styrker konkurrencen blandt kapitalens modspillere kapitalens dominans. Del og hersk, hedder det. Tilsyneladende er der også megen konkurrence på færdigvaremarkedet. Hvis vi ser bort fra extreme tilfælde som Arla, vil de fleste forbrugere formentlig opleve at der er flere produkter at vælge mellem i dag, sammenlignet med for 20 år siden. Der er blevet færre og større butikker, men der er flere skomodeller, flere biltyper og flere varianter af sild. Men flere forskellige produkter betyder ikke øget konkurrence, såfremt de fremstilles af stedse færre firmaer. I en Lacoste-butik sælges kun Lacoste-varer, og uanset hvor mange varianter der er, er der naturligvis ingen konkurrence bag butiksdøren; hvordan købekraften fordeles på vare A og vare B har alene betydning for Lacoste s produktionsplanlægning. For at finde den reelle konkurrence må vi dykke ned under dette færdigvaremarked. Vi må undersøge produktions- og ejernivoet. Her så vi i Kapitel 33 at det stedse stigende antal fusioner og overtagelser giver mere koncentration og mindre konkurrence; i samme retning trækker den exponentielle vækst i strategiske alliancer mellem selskaberne. Dette er væsenet, og det er om ikke skjult (hvis man læser avisernes erhvervssider), så dog ikke noget som den almindelige forbruger dagligt erfarer. Faktisk kan det diskuteres om den meget bevidste rivalisering, der måtte være i oligopolistiske brancher, fortjener navn af konkurrence, jvf. Kapitel Det er snarere bevidst rivalisering, i stil med den man så i Sovjet mellem forskellige virksomheder. Overhovedet betyder overgangen fra markedsøkonomi til selskabskapitalisme ikke en overgang fra en antagonistisk til en ikke-antagonistisk tilstand. Den moderne kapitalisme er ikke en harmonisk produktionsmåde. Der kan være intens rivalisering mellem forskellige konstellationer af kapitalinteresser, hvad enten de er samlet i strategiske alliancer (luftfart) eller de orienterer sig mod forskellige politiske centre; op til og under Irak-krigen har vi set, hvordan angelsaksiske selskaber har stået overfor kontinentaleuropæiske. 6 Tilsyneladende giver nyliberalismen mere plads til markedskræfterne, fx når det offentlige radiomonopol brydes og Sky får lov at konkurrere med Danmarks Radio. Virkeligheden er at Murdoch har fået lov til at udvide sit medieemperium til at omfatte Danmark. Nyliberalismen svækker markedsøkonomien, fordi den styrker selskabskapitalen. Markedet er alene nyliberalismens ideologi. 202

14 48.5. Veje til økonomisk demokrati Nyliberalismen kommer gerne i én pakke, fx i form af de strukturreformer som IMF og Verdensbanken anbefaler fattige, lånsøgende lande: Handelsliberalisering, privatisering og udlicitering, omstrukturering af den offentlige sektor fra velfærds- til erhvervsorientering, flexibelt arbejdsmarked og indre og ydre deregulering af kapitalen. Men det nyliberale program er en prioriteret struktur. Noget er vigtigere end andet. Det suverænt vigtigste element var liberaliseringen af de globale kapitalstrømme, før og efter Den globale kapital blev frisat, og dermed flyttedes magten fra staterne (demokratiske eller ej) til kapitalen. Det politiske subsumeredes under det økonomiske. Det var alene i kraft af denne magtforskydning at kapitalen fik styrke til at virkeliggøre sine interesser på nationalt plan; udmanøvreringen af arbejderbevægelsen og udhulingen af demokratiet havde ellers været utænkelig. Heri ligger at en genindførelse af kapitalkontrol er den centrale forudsætning for at demokratiet kan genvindes. Derfor er forslaget om Tobinskat så vigtigt; det er et lille skridt, men det peger i den rigtige retning Selskaberne Selskabernes kapital er privat ejendom, hvad enten vi tænker på aktien eller på selskabets egenkapital; aktionæren disponerer suverænt over sin aktie og selskabet over sine værdier. Men selskaberne udsletter tendentielt den individuelle privatejendom (jvf. Kapitel 32.1), hvorved individualismen ligesom markedet reduceres til ideologi. For det første ejes de fleste aktier ikke af enkeltpersoner, men af fonde og selskaber. For det andet ligger en del af magten ikke hos aktionærerne (ejerne), men hos bestyrelse og direktion, der i samme udstrækning har selvstændiggjort sig i forhold til aktionærerne. I den udstrækning dette er tilfældet, er det ikke kapitalisterne, men kapitalen, der bestemmer. For det tredje er selskabet anerkendt som juridisk subjekt, med alle de rettigheder som et individ har (men uden individets pligt til at hæfte for tab, jvf. det begrænsede ansvar). Det magthavende subjekt er ikke længere det virkelige individ, af kød og blod, men et virtuelt individ. For det fjerde opkøber selskaberne i stigende omfang sine egne aktier. I grænsetilfældet, hvor det ejer sig selv 100%, har kapitalen aldeles frigjort sig fra sin personifikation, kapitalisterne; den er kommet til sin ret som et objektivt eller upersonligt socialt fænomen. 203

15 Ved således igen: tendentielt at ophæve den individuelle ejendom river selskabskapitalen det materielle grundlag for individualismen bort. Liberalismen mister sit værdimæssige fundament og vejen beredes for fællesejendommen. Marx var opmærksom på disse tendenser (jvf. Kapitel ), men han mente at aktiekapitalen faktisk var fællesejendom (naturligvis indenfor den private kapitalistiske produktionsmåde). Den egentlige selskabskapital er imidlertid en perverteret form for fællesejendom. Den er kun fælles i negativ forstand, nemlig ikke individuel, men ikke i positiv forstand, eftersom den ikke styres af et menneskeligt fællesskab. Den inkarnerer i stedet det upersonlige, kollektive fællesskab. Selskabskapitalen er et virtuelt fællesskab. I den udstrækning den dominerende form for privatejendom forvandles fra at være individuel til at være fælles, bortfalder liberalismens hovedargument fra Locke og fremefter - for at hævde økonomien som privat. Da moderne liberale overvejende er tilhængere af demokratiske værdier, bliver det naturligt at spørge hvorfor ejendom, der er ikke-individuel og klart social, ikke skal styres demokratisk? Hvorfor ikke omdanne selskabskapitalen til egentlig fællesejendom? Én model kunne her være at selskaberne omdannes til klassiske andelsselskaber, med indflydelse efter antal hoveder. Dette kendes tilnærmeligvis fra visse tidlige amerikanske selskaber, og i Danmark kan vi naturligvis henvise til landbrugets andelsbevægelse, hvis blomstringstid var de godt 30 år før 1. Verdenskrig. Når andelshaverne afleverede deres mælk til mejeriet, blev den forvandlet fra privatejendom til demokratisk fællesejendom. Man valgte men kunne have valgt anderledes at kombinere den demokratiske beslutningsproces med at lade deltagerne få udbytte i forhold til indskuddets (mælkemængdens) størrelse; lige indflydelse, men ulige indkomst. Alligevel er det klart, at systemet gav den lille husmand med to køer en økonomisk fordel sammenlignet med et privat system, hvad enten vi her tænker på markedsøkonomi med privatejendom eller på aktieselskabet, fx kunne nogle få storbønder ikke nedstemme de mange småbønder ved afgørelsen af, hvor mejeriet skulle placeres. Udover en sådan indre revolution kunne man forestille sig en ydre. Samfundet kunne atter som i selskabernes barndom kræve noget til gengæld for de tilståede privilegier (begrænset ansvar og at selskabet har samme rettigheder som individer). Mulighederne er legio: At selskabet afstår fra finansiel spekulation, at det producerer nyttige og ikke-forure- 204

16 nende produkter, at det sikrer medarbejderindflydelse osv. På denne måde vil selskaberne igen blive halvt offentlige, halvt private foretagender. Deres aktiviteter vil få karakter af udliciterede opgaver. Dette vil indebære en revolution, men ikke en uborgerlig revolution: Det må være i overensstemmelse med god borgerlig moral, at selskaberne begynder at balancere deres exceptionelle rettigheder med tilsvarende pligter. Noget for noget, som Danmarks liberale statsminister siger. Det liberale svar på selskabs- og alliancekapitalismen er naturligvis en genoplivning af tidligere tiders anti-trust politik, forbud mod fusioner og overtagelser og opsplitning af de store koncerner i mindre konkurrerende virksomheder. Intet tyder på at angiveligt liberale politikere ønsker noget sådant. Jeg tvivler også på at den rette vej er vejen tilbage til konkurrencekapitalismen, hvor kapitalen er underordnet markedet. Selv om en gendannelse af markedsøkonomien ville give mere magtspredning og formentlig mere effektivitet, er der mere demokratisk perspektiv i at arbejde for at omdanne selskabernes virtuelle fællesskab til et reelt Fondene I enhver økonomi gælder det om, at opsparingen på en eller anden måde kanaliseres over i produktive investeringer. Som vi så i Kapitel 35 klarer finanskapitalen dette job ualmindeligt dårligt. Finanssektoren fungerer ikke blot ineffektivt; i kraft af spekulation og markedsmagt undergraver den simpelthen realøkonomien. Den enkelte opsparer kan skifte bank, forsikringsselskab eller måske pensionsordning, og dette frie valg giver en negativ indflydelse ( exit ). Men den enkelte har ikke positiv indflydelse ( voice ). I enkelte ordninger kan opspareren øremærke sine penge til investering i miljø, i informationssektoren osv., og store investorer kan naturligvis styre deres kapital; men hovedreglen er at magten over disse enorme beløb ligger hos en lille kreds af fondsbestyrere. Man kan forestille sig to alternativer til dette system. Den liberale løsning ville være at føre magten tilbage til opsparerne, dvs. ejerne. Intet tyder imidlertid på at liberale politikere har intentioner om på denne måde at styrke den økonomiske individualisme ved at bryde fondene op. Den demokratiske løsning ville enten være at indføre internt demokrati i banker, forsikringsselskaber og fonde, således at indskyderne får lige 205

17 indflydelse (men ikke nødvendigvis lige udbytte), eller at bringe de finansielle institutioner under samfundskontrol. Hvis man videre ønsker et decentralt økonomisk demokrati må de finansielle institutioner lokaliseres, så de svarer til den decentrale realøkonomi (fx med lokale banker og lokale penge). Under alle omstændigheder er det nuværende system ud fra næsten enhver betragtning liberal, demokratisk eller blot et effektivitetshensyn vanskeligt at forsvare Den offentlige sektor Den offentlige sektor er demokratiets bastion, fordi det er her vi har lige indflydelse. Den skal reformeres, men den skal først og fremmest forsvares og styrkes. Den kan øges kvantitativt i forhold til den private sektor ved at få tilført flere midler. Skattebidraget kan øges, fx gennem øget progression, men det oplagte sted at skaffe finansieringen er ved at beskatte den finansielle sektor og inddrage spekulationsgevinster. Det er her og ikke hos almindelige menneskers indkomster at de store beløb kan hentes. En styrkelse af den offentlige sektor er vigtig af demokratiske grunde. Men det kan også argumenteres, at bæredygtig udvikling kræver at den offentlige rigdom øges i forhold til den private: Den offentlige rigdom kan anvendes målrettet på at sikre et ordentligt miljø, mens vi har mere end nok af den private rigdom. Det er også vigtigt at revitalisere den offentlige sektor ved at bekæmpe byrokrati og skrankepaveri. Som vi så i forrige kapitel er det liberale bud her at individualisere borgeren og gøre ham eller hende til kunde. Derved virkeliggøres den liberale, negative frihed, altså friheden til at (fra)vælge; voice strategien skal udelukkes, så kun exit strategien er en mulighed. Den enkelte bruger af rengøringsydelser (fx) har lige så lidt indflydelse på ydelserne som kunden i et supermarked har på vareudbudet. Men øget magt til kunden er mindre magt til borgeren. Det offentlige forvandles fra et middel til virkeliggørelse af fælles idealer og interesser til et middel for individuel behovstilfredsstillelse. Og bagsiden af kundens frihed til at vælge er leverandørens frihed til udbyde, dvs. til at sætte dagsordenen ved at bestemme hvad kunden kan vælge imellem. Det demokratiske bud må bestå i at styrke demokratiet i sektoren ved at sikre borgerne en højere grad af medindflydelse. Borgeren får positiv 206

18 frihed, nemlig ret til at være med til at bestemme ydelsernes kvalitet. Områdets brugere af rengøringsydelser får sammen indflydelse (hvilket naturligvis ikke udelukker personlige hensyn). Selvom jeg ikke kan følge Hal Koch i hans demokratibegreb (jvf. Kapitel ) har han ret i at samtalen og diskussionen er vital for demokratiet; et mikrodemokrati af den foreslåede art kunne få naboer til (igen) at snakke sammen. Demokratiet giver ikke individuel, men social frihed: frihed i fællesskabet Informationsfrihed I takt med at viden og information bliver den dominerende produktionsfaktor og det væsentligste forbrugsgode trues den kapitalistiske produktionsmåde. Den trues ideologisk, fordi det er åbenbart at det er økonomisk irrationelt at privatisere åndelige, ikke-knappe goder (jvf. Kapitel 32.2), og fordi privatisering og hemmeligholdelse af viden er i strid med alle idealer om det åbne samfund. Hertil kommer at den øgede monopolisering af strømmen af informationer og meninger hos de store medie-koncerner ikke kan undgå at bringe liberalismens og demokratiets fælles værdi, nemlig politisk frihed, i fare. Selv om ytringsfriheden bevares bliver den tom, i takt med at muligheden for at ytre sig offentligt kontrolleres af de mere eller mindre forenede kapitalinteresser. Men som de kommunistiske systemer erfarede er undertrykkelse af informationsfriheden en meget vanskelig opgave. Hvis det ikke lykkes - hvis information og viden i stedet bliver goder, der er frit tilgængelige for alle - kan kapitalismen næppe overleve som dominerende produktionsmåde. Et informationssamfund uden privatiseret information er næppe foreneligt med et privat samfund. Afskaffelse af patenter og copyright til fordel for demokratisk kontrol med vidensproduktionen må være et centralt krav Afslutning Nyliberalismen vil kapitalens frigørelse. Da konkurrencen er profitmaximeringens naturlige fjende, har dette på det økonomiske område betydet en underordning af markedet under kapitalen. Den kollektive kapital og dens planøkonomi har begravet den liberale drøm om individuel frihed og markedsøkonomi. Liberalismen er lige så død som kommunismen. 207

19 Nyliberalismen vil også en svækkelse af den offentlige sektor. Derfor søger den på det politiske område at underordne demokratiet under markedet. Der skal være frit valg mellem offentlige ydelser, således at borgeren forvandles til kunde, det sociale menneske til individ. Her er den liberale drøm virkeliggjort, på bekostning af demokratiet. Markedet er altså blevet svækket på sin private hjemmebane, men styrket på sin offentlige udebane. I de rige lande kan alternativet ikke være den klassiske socialisme, baseret på arbejderklassen. Alternativet kan kun være et revitaliseret demokrati, almengjort til også at omfatte økonomien. I sin konsekvens indebærer det en ophævelse af privatejendommen og indførelse af økonomisk fællesskab, fællesejendom. Demokrati er det lige og frie fællesskab. Det forudsætter at menneskene oplever at de har noget væsentligt til fælles med andre mennesker. Den forudsætning tror jeg er på vej til at blive opfyldt; efter erfaringen med nyliberalismen synes der atter at være en stor tørst efter fællesskab. NOTER 1. Det moderne amerikanske politiske system har i denne henseende væsentlige lighedspunkter med perioden ca , hvor de såkaldte Robber Barons i vid udstrækning købte politikerne og dommerne, fx beklagede lovgiverne sig over at Vanderbilt kun tilbød $1.000 for en stemme, mens Jay Gould betalte mellem $2.000 og $3.000 (Perrow, 2002: 145). Korruptionen var især knyttet til jernbaneselskaberne. I 30erne og frem til 80erne havde den amerikanske fagbevægelse en betydelig indflydelse (på det Demokratiske Parti), og dens lobbyarbejde kunne til dels balancere selskabernes. 2. Dette var titlen på Chandler s klassiske bog om de amerikanske selskaber (Chandler, 1977). 3. Normalt antages at den kommunistiske planøkonomi er mindre effektiv end den kapitalistiske. Dette er dog ikke givet. Den var ubetvivleligt mindre flexibel og derfor mindre egnet til en moderne økonomi med utallige gode-varianter end til en mere primitiv med få standardvarer; den økonomiske vækst i Sovjetunionen sløjede derfor af i 70erne og 80erne, mens den i årtierne forinden var betydeligt højere end i Vesten (og faktisk blev væksten først negativ efter sammenbruddet omkring 1990). Samtidig var et af de reneste exempler på monopolkapitalistisk styring, nemlig de amerikanske jernbaner i 1800-tallet, meget ineffektive, i hvert fald i sammenligning med de europæiske, især de franske statsstyrede, jernbaner: In all but scheduling and fare setting and collection, U.S. railroads were far behind European ones in their first fifty years. Compared to Europe they were poorly built, overbuilt, inefficient, dangerous, and slow to adopt innovations (Perrow, 2002: 115). 208

20 Sammenlign Kapitel om afvisningen af Chandler s tese om at datidens monopolkapitalistiske udvikling kan forklares med at denne form var den mest effektive; det var i stedet et simpelt spørgsmål om økonomisk og politisk magt. - Hvis man definerer effektivitet bredere end rent teknisk effektivitet (at producere en given ydelse med færrest ressourcer), bliver effektivitet relativ i forhold til målsætningen. Hvis målet er maximal økonomisk vækst var de kapitalistiske økonomier mere effektive end de kommunistiske i 80erne; hvis målet er bæredygtig udvikling er det svært at sige, hvilket af systemerne der var mest ineffektivt. 4. Videre var arbejderne garanteret beskæftigelse, således at de ikke blot kunne fyres. Til gengæld havde virksomhed og myndigheder større sanktionsmuligheder overfor arbejderne end den kapitalistiske virksomhed, hvor lønarbejderen er fri i den forstand at hun altid kan sige op og søge andet arbejde. Den direkte politiske styring af såvel de nævnte grundbehov som arbejdsdelingen var givetvis en vigtig årsag til at systemet var mindre flexibelt end kapitalismen. Den manglende flexibilitet var til fordel for borgeren qua arbejder og vel også for forbrugeren, så længe levestandarden var så lav, at det drejede sig om de subventionerede nødvendighedsgoder snarere end luxusgoder; da levestandarden steg gik rigiditeten ud over borgeren qua forbruger (langsom eller ingen - omstilling til efterspurgte produkter). Det skal også med i billedet at en betydelig andel af Stalin-tidens sovjetiske økonomi var baseret på slavearbejde (Gulag s straffe-og arbejdslejre). 5. Den socialdemokratisk-keynesianske blandingsøkonomi kan siges at udgøre en mellemform. Forbrugernes reelle magt var større end i Sovjet, men den enkeltes indkomst og dermed samlede købekraft var socialt bestemt, dels af kollektive overenskomster (som i dag synes på vej ud, jvf. nedenfor), dels af en økonomisk politik, der på sit højdepunkt var en indkomstpolitik, hvor de politiske myndigheder definerede indkomstrammen. 6. Modsætningen mellem USA/England og det gamle Europa er i øvrigt også kommet til udtryk på det industrielle felt. De Anglo-Amerikanske olieselskaber (BP-Amoco, Chevron-Texaco, Exxon-Mobil og Shell) står som en enhed overfor de europæiske oliegiganter (Total-Fina-Elf og det italienske ENI). Og indenfor våbenproduktion har British Aerospace allieret sig med USA s 5 store, herunder Boeing og Lockheed Martin; som svar herpå fusionerede franske Aerospace-Matra med tyske DASA i (Lundkvist, 2003, med henvisning til Chossudovsky, 2003) 209

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen?

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Relationel Velfærd Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Tekst Citat højrestillet Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til principprogram

Ændringsforslag til forslag til principprogram 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager)

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere