Bosætning studier i boligens rumplastik
|
|
- Frederik Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stine Henckel Schultz Projekt: Bosætning studier i boligens rumplastik Introduktion Trods strid om hvorvidt det første arkitektoniske greb er at finde i Ur-hytten som beskrevet af Vitruv og senere af bl.a. Marc-Antoine Laugier i Essai sur l'architecture (1753) er det muligt at antage at det at definere et sted for ophold og dermed positionere et udgangspunkt for mødet med verden så godt som altid har taget form som en fysisk handling. I en allegorisk beskrivelse af Ur-hytten af Charles Eisen til ovennævnte publikation beskrives denne som bestående af træstammer der udgør det for søjler og grene for tagkonstruktion, herved menneskets helt tidlige domesticering manifesteres som værende en konstruktiv sammenfletning af materialer. Bosætning kan dermed bl.a. beskrives som en naturlig sammenhæng mellem territorialisering og konstruktiv stillingtagen. Begrundelse / baggrund Igennem en del år har der været en stigende interesse for arkitektur der udfordrer ortogonalitetens dominans i planløsninger og rumformer og, i konsekvens heraf, de etablerede byggetekniske muligheder. Der arbejdes ivrigt med computergenererede former og parametriske design i jagten på nye former og nye rum. Den nutidige arkitektur er stærkt præget af denne søgen som ofte resulterer i værker af stærk ikonisk karakter, hvis arkitektoniske kvalitet først og fremmest manifesterer sig i deres ydre form. Den verserende udvikling som også omfatter nye byggetekniske muligheder og nye højtydende konstruktioner og materialer synes at have bragt fokus væk fra det interiøre rum for i stedet at dyrke muligheden for en mere fri eksteriør udfoldelse. Ofte opstår der en diskrepans mellem det ydre og det indre idet de indre rum synes underlagt den ydre form og resultatet er ikke altid overbevisende i forhold til brugsmulighederne. Opgøret med et ortogonalt baseret og ofte rigidt formsprog behøver dog ikke at bringe disse vanskeligheder med sig. For det første kan man spørge til hvorfor opgøret med det retvinklede og retlineære partout skal resultere i et formsprog der kan karakteriseres som det absolut modsatte? Og for det andet om en ydre forms indre rum nødvendigvis er gode rum blot fordi de gør op med den konventionelle forestilling om et rums udformning? For mig at se er der stor forskel på om en bygnings eksteriøre form er udtryk for dyrkelsen af formen for formens egen skyld eller om den er resultatet af, eller i det mindste påvirket af, en rumlig intention med interiøret. Et stærkere fokus på rummet og dets organisation vil ikke blot berige interiøret men ofte også eksteriørets formgivning. Med andre ord stiller jeg mig kritisk over for den udbredte mangel på stillingtagen til det interiøre rum og det er mit ønske med projektet at bidrage til udviklingen af strategier for det interiøre rum og dets organisation. 1
2 Problemstilling / tese Grundlæggende ønsker jeg med projektet at argumentere for nødvendigheden af at udforske mulighederne for at udvikle boligens udformning og organisation i forhold til de samfundsmæssige forandringer og de afledte ændringer i livsformer og livsvilkår. Hermed skulle resultatet gerne bidrage til den aktuelle forskning i boligens udvikling. De nutidige livsformer og deres brug af boligen stiller en række spørgsmål ved den måde vi overvejende organiserer og former boligens rum på. Er familiestrukturen stadig så hierarkisk opdelt, som tidens boligplaner i vidt omfang afspejler? Er det realistisk at tænke sig at de mange enlige vil/kan dele rum med de mange forskelligartede og sammensatte børnefamilier? Hvad er en familie? Er det i udformningen af nye boligtyper muligt bl.a. at forbedre de ændrede livsvilkår for en voksende gruppe med lav indkomst? Kan man i kølvandet af en lavkonjunktur med nedslående økonomiske følger forestille sig en vækst i etableringen af flere almene etageboliger? Er tiden kommet til en(dnu en) revurdering af bofællesskabet? De mange opfattelser af e.g. familiestrukturen afspejler sig i en mangfoldig sammensætning af mennesker der indbyrdes har et tilhørsforhold det nutidige samfund består ikke kun af familier bestående af far, mor og børn definitionen er anderledes flydende end tidligere og man kan dermed påstå at en pågældende gruppe/familie i hurtigere grad ændrer betingelserne for en bolig og dens udformning og udstrækning. Selv den klassiske familie oplever en ændring i hverdagens struktur og dermed tiden og måden man er sammen på. Eksempelvis er de faste måltiders rolle som samlingspunkter ved at blive afløst af mere flydende sammenhænge der i kraft af hinandens mere eller mindre diffuse tilstedeværelse holder sammen på familien. Så, selvom de enkelte familiemedlemmer nok skal have mulighed for at trække sig tilbage i et lukket rum, kunne man efterspørge rum for andre former for individuelt og socialt liv mellem det lukkede værelse og den fælles stue. Et svar kunne måske være mere udflydende, svagt definerede rum. Men da boligen for mig grundlæggende er forbundet med beskyttelse og indramning vil mit svar være et andet. For at gå disse nutidige livsformer i møde bør der i stedet dannes nye former for opdeling af boligen; en anden organisation hvor rum kan defineres som autonome rum der dog indgår i en klart formuleret større helhed. Det svar jeg søger ligger med andre ord i rummenes form og indbyrdes forhold. Samtidig er jeg udmærket klar over at der er, eller kan være, en modsætning mellem veldefinerede rum og brugens ændring over tid, også inden for den enkelte families beboelse af en bolig. Alligevel vil jeg påstå at det er muligt at kombinere en klar rumlig definition med stor fleksibilitet i anvendelsen. Det er derfor projektets påstand, eller tese, at dette lader sig gøre gennem arbejdet med rummenes form og grader af åbenhed/lukkethed samt deres indbyrdes forhold. Man kan tale om at det handler om at skabe forskellige steder i en bolig altså ikke nødvendigvis altid pege på specifikke programmer af rum. Vedlagt projektbeskrivelsen er et udvalg af skitser der begynder at diskutere dette. (Bilag 1) 2
3 Studier af eksempler Indledningsvis er det projektets intention at undersøge en bestemt tråd/tendens hos en række arkitekter i først og fremmest det 20. århundrede, som arbejder med et meget plastisk rumprincip som er blevet marginaliseret på grund af den måde hvorpå industrialiseringen har sat sig igennem. For mig at se har disse arkitekters rumforestillinger og forestillinger om og holdninger til boligen nu fået en ny relevans af primært to grunde. 1. De arbejder med måder at organisere boligens rum på som er baseret på forløb af og/eller sammenhænge mellem en forskellighed af hver for sig definerede rum og at de i høj grad arbejder i snit, altså tredimensionelt. Samt at de i deres arbejde med planerne forsøger at frigøre sig fra eller lægge afstand til ikke blot ortogonaliteten, men først og fremmest dels den klassiske plan præget af hierarki og aksialitet og dels den modernistiske præget af serialitet og linearitet. Altså kvaliteter og karakteristika som gør dem meget relevante i forhold til min intention og påstand som beskrevet ovenfor. 2. At realiseringen af de arkitektoniske intentioner som er kendetegnende for tendensen nu ikke længere er så problematisk i forhold til en industriel produktion som hidtil. Med de nye muligheder for computerstyret industriel produktion af unikke byggeelementer får den en ny mulighed/chance for at udvikles i forhold til industriel produktion, og hermed en ny relevans. Det er projektets intention at antyde mulighederne for at danne nye boligformer med denne oversete tendens som forbillede. At tilstræbe en mere plastisk, rumorganisatorisk tilgang til boligens arkitektur. Fasen indledes med udvælgelsen af en række værker som dels karakteriserer ovennævnte tendens som jeg ser den, dels kan bidrage til at indkredse de arkitektonisk/rumlige værdier som jeg søger og være produktive i forhold til en videre udvikling. Et foreløbigt bud på denne liste er vedlagt. (Bilag 2) De udvalgte værker vil herefter blive undersøgt og analyseret ud fra to overordnede intentioner. Den første handler om at indkredse og efterfølgende udvikle og skærpe begrebet om de rumlige kvaliteter. Værkerne skal bruges til at komme tættere på de kvaliteter og virkninger jeg søger og klargøre hvad jeg mener bør forfølges. Hvilke rumlige kvaliteter er af særlig relevans i forhold til projektets intention? Forhåbentlig vil det hen ad vejen lykkes at sætte ord og begreb på nogen af disse kvaliteter som kan bidrage til udviklingen af et vokabular til fordel for den videre diskussion af kvaliteterne og deres mulige udvikling. Den anden handler om at aflure de virkemidler arkitekterne bag disse værker har gjort brug af i deres rumlige skaben. Hvordan har de opnået det de har opnået? Det er hensigten på baggrund af undersøgelserne at oprette en slags bibliotek/arkiv over løsninger og virkemidler, hvorfra der efterfølgende kan udvikles et katalog over greb og tricks anvendt i udarbejdelsen af plan og snit. Dette løsningskatalog vil bestå af tegninger i 2D, understøttet af såvel tegninger i 3D som fotografier fra stederne eller modelfotos. 3
4 Studier af byggeprincipper Jeg har allerede tidligere været inde på misforholdet mellem de bygningsteknologier og -systemer som stadig dominerer etagehusbyggeriet og de arkitektoniske og rumorganisatoriske intentioner som er baggrunden for dette projekt. Men jeg har også antydet at jeg, som udgangspunkt, vil satse på en videreudvikling af eksisterende principper og metoder, således at de eksisterende systemer bør udfordres før de forkastes. Det er hensigten at undersøge mulighederne i at presse, skubbe til og vride de eksisterende principper og systemer. Da den eksisterende teknologi dermed indtil videre betragtes som en slags rammebetingelse for projektet er det naturligvis afgørende for projektet at jeg erhverver et mere indgående kendskab til de tekniske/konstruktive muligheder, som findes, i bredeste og mest avancerede forstand. Opgaven handler ikke om at revolutionere byggeteknikken, det handler om ud fra de givne muligheder at blive i stand til at stille nye krav og spørgsmål til hvordan de kendte systemer kan videreudvikles. Det konstruktive koncept der affødtes af byggeriets industrialisering under modernismen er stadig det mest udbredte. Det grundlæggende princip er et rigidt system, der grundet sit simple ortogonale konstruktive princip hurtigt lader sig samle og stable til nærmest uendelige strukturer. Moderate afvigelser er dog mulige. For eksempel kan søjler og bjælker kombineres med skiver på måder der gør det muligt i begrænset omfang at lede vertikale kræfter videre horisontalt, før de igen ender vertikalt. Dette gør det muligt at stable planer der ikke er helt identiske, men differentieringen kan ikke være for stor. Dette er en væsentlig detalje da jeg betragter muligheden for at arbejde med forskellige planløsninger på etagerne for temmelig afgørende. Det siger sig selv at boliger der stables, som i etageboligbyggeriet, er underlagt begrænsninger som ikke i samme grad gælder enfamiliehuse. Men jeg ønsker som udgangspunkt at tage disse begrænsninger på mig og undersøge deres udviklingsmuligheder. Først og fremmest fordi projektet orienterer sig mod en nyudvikling af etageboligen og fordi jeg finder det vigtigt at projektet dermed forholder sig til de betingelser som er virkelighedens. Når der alligevel optræder enfamiliehuse i listen over eksempler jeg ønsker at beskæftige mig med, er det fordi enfamiliehuset for mange arkitekter fungerer som en slags laboratorium for boligbyggeriet. Og da den nyere teknologi som sagt har åbnet nye muligheder, kan rumlige ideer og virkninger som på projektets tidspunkt ikke lod sig omsætte til etagehusbyggeriet muligvis lade sig omsætte i dag. Men enfamiliehusene er også med fordi det ofte er her ideerne simpelthen formuleres i deres reneste og klareste form. I denne fase vil jeg, som i den følgende, få brug for ingeniørbistand. Det arkitektoniske udviklingsarbejde Med kendskab til og viden om de forskellige konstruktive principper kan jeg begynde at stille krav til de kendte byggesystemer. Et særligt vigtigt aspekt i denne del af arbejdet er at udvikle nogle 4
5 principper der i måden de sammensættes på gør det muligt at danne de planer og rumorganisationer som jeg efterspørger. Der er altså tale om at udvikle et system der i kraft af sin kompleksitet muliggør differentierede rum rum der kan variere i såvel højde, og bredde som (ikke mindst) i form. Og fordi menneskets færden og kroppens måde at bebo rum på er svært at beskrive retlineært anser jeg det for vigtigt at udfordre ortogonalitetens dominans i boligens planløsninger. Dog skal forskelligheden naturligvis ikke, som sagt, udspille sig for enhver pris (og for sin egen skyld). Man kan sige at grundlaget må være en revurdering af vores hverdagsliv i boligen. Vores måder at bruge og indtage rum på og vores måder at bevæge os på indenfor boligen. Industrialiseringens stræben efter rationale og effektivitet formede de idealer vi lever efter i det 20. århundrede. Modernismens arkitekter forfulgte dette rationale og udviklede konstruktive principper der var revolutionerende. Måden hvorpå der blev indrettet fabrikker smittede stærkt af på måden boliger blev organiseret på. Det bundede naturligvis i troen på at effektiviteten kunne/skulle overføres til stablingen af boliger. Selvsagt skaber denne rationalitet effektivitet hvad angår brugen af materiale og udnyttelsen af bygningens samlede volumen. Et vigtigt spørgsmål man nu må stille er om ikke rationalitetens udtryk er under ændring? Om afvigelser fra den måde rationaliteten i første omgang kom til udtryk på, nødvendigvis er irrationelle idag? Med andre ord : måske er højere kompleksitet ikke længere ensbetydende med faldende rationalitet og højere omkostninger. Som livsformerne har også byggeriets betingelser ændret sig. Tiden er derfor inde til at se på vor tids problemstillinger, og muligheder med nye øjne. Dette projekt handler således ligeledes om at afkode de måder som liv i boligen leves på. Jeg forestiller mig dette som en stadig bestræbelse og overvejelse som ikke er tiltænkt en særlig fase i projektet. Dette udelukker dog ikke at jeg formodentlig vil få brug for assistance og/eller modspil fra faggrupper som antropologer og sociologer. I samarbejde med ingeniør skal der skitseres et byggesystem der i dets udformning og statiske ydeevne opfylder de rumorganisatoriske krav der defineres i et parallelt arbejde med planer, snit og modeller. Arbejdet med rumprincippet bunder i det udarbejdede katalog over greb og tricks. Endnu en forudsætning for at projektet kan møde fremtiden er ikke at tænke huset som afsluttet værk, men i stedet betragte det som delvist formbart. Det fremtidige hus må være et hus der ikke blot er bæredygtig hvad angår forbrug af energi efter ibrugtagning. De anvendte materialer og husets opbygning er afgørende for ressourceforbruget over tid. Både i forhold til levedygtighed og bæredygtighed kan man tale for nødvendigheden af at forstå huset som en delvis formbar struktur hvis grundsubstand såsom den primære konstruktion forbliver, men elementer som e.g. vådrum, køkken og facadeenheder kan tænkes som udskiftbare enheder med henblik på at boligen kan tilpasses nye krav og indstilles til evt. nye betingelser og/eller overordnede funktioner. Projektet vil på denne måde ikke blot diskutere boligens organisation, også husets struktur/aptering kan forstås som værende dynamisk og elastisk, og altså ikke nødvendigvis på forhånd forstås som stabil og permanent. 5
6 Denne fases arbejde dokumenteres i et kompendium og afsluttes med udarbejdelsen af forslag til konkrete boliger præsenteret i tegninger og modeller. Dette at projektets intention omsættes i konkrete forslag anser jeg for meget væsentligt. Forslagene til konkrete boliger er også at betragte som en afprøvning af elementernes (byggesystemets) kvalitet. Det arkitektoniske udviklingsarbejde bør målrettes udvalgte steder i tætte bystrukturer, såvel som mere eller mindre åbne landskaber. Et hus vil altid sætte sit præg og dermed forme sin umiddelbare omgivelser. Også på denne måde vil arbejdet kunne gøre sig gældende i den aktuelle diskussion om den almene boligs muligheder. Holdningsplatform Jeg ønsker at tale for værdien af rum der har deres egen karakter og form fordi jeg tror på kvaliteten i et artikuleret rum og den potentielle rigdom i dette at kunne bevæge sig gennem rum af særlig karakter. Jeg holder fast på at rum må forholde sig til vores færden, at rum måske ligefrem lader sig forme af kroppens bevægelse/r. Jeg søger rum som i vekslende grad forholder sig til hinanden, idet de interagerer, virker sammen, overlapper og danner forløb af rum der i deres indbyrdes tilknytning til hinanden anslår et forløb (en glidende figur) med mulighed for mange slags ophold. Man kan tale om en slags kredsende tredimensionalitet der giver en følelse af dybde og tryghed idet der er mulighed for at bebo rum i rummet. Jeg stræber efter en glidende figur der tillader det enkelte rum at bestå autonomt, samtidig med at det er en del af helheden. De indbyrdes dynamiske strømmende bevægelser rummene imellem udgør de strømme der holder boligen sammen. Men, jeg stræber også efter gedigne huse. Som arkitekt har man et samfundsmæssigt ansvar der, også (mest af alt) handler om at skabe bygninger og boliger der i deres kombination af gedigen udformning og udførelse opfylder nutidens behov. Også på den måde kan man søge at opfylde kravet om en levedygtig arkitektur. Foreløbig tidsplan (inddelt i semestre) 1 studier af eksisterende eksempler : udarbejdelse af katalog (foto/tegning/model/tekst) 2 studier af boformer/bomønstre og deres udvikling, baseret på evt. samarbejde med en antropolog og læsning af relevant antropologisk forskning 3 studier af eksisterende byggeprincipper : udarbejdelse af bibliotek /arkiv og løsningskatalog (foto/tegning/model/tekst) 4 skitsering på mulige udviklende tiltag/ændringer af eksisterende byggesystemer : udarbejdelse af katalog (tegning/model/tekst) 5/6 det arkitektoniske udviklingsarbejde : udarbejdelse af variationer af forslag i tegning og model (tekst tegning : rumorganisation; rumlige sammenhænge ml lejligheder; størrelser; facade; aptering etc.) 6
Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereHAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2
HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereEUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel
EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.
EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard
Læs mereBILAG 1 partnerskaber
BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereDet sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng
1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereDesislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program
Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereDansk Talentakademi: Vision for Campus
Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mereKOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark
KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereSVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL UDBUDSMATERIALE OM ULLERØD NORD
SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL UDBUDSMATERIALE OM ULLERØD NORD 1. Hvor mange boligenheder må placeres i delområde 9? Materialet beskriver ca. 67 rækkehuse. Er det antal boligenheder stadig gældende hvis man ønsker
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mereVi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS
Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et
Læs mereInfill, Boliger, Tøndergade, København V.
Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt
Læs mere5F-modellen. Skribentinfo. organisations- og ledelseskonsulent New Stories
5F-modellen 5 min. 41,962 4/29/2010 5F-modellen er en fasemodel, der udspringer af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Appreciative Inquiry (AI). Modellen er velegnet som ramme for udviklingsprocesser
Læs mereNy struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk
Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,
Læs mereUlrik Stylsvig Madsen
Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur
Læs mereKalø slotsruin. - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller. Emneformulering
Kalø slotsruin - en formidlingsopgave; med afsæt i Realdania kampagnen Stedet Tæller Emneformulering Katrine Rogild Herget Studio Perspectives on Transformation Vejleder Lars Nicolai Bock Afgang E Opgavens
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Læs mereTænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration
Tænk nyt Visioner Hus for livet - vokser i takt med behovet Muligheder Garanti Inspiration Tænk nyt Hus med nye vinkler Nytænkende grundkoncept MoBuild huset er en ny måde at tænke hus på. Udgangspunktet
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereBUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS
s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereANALYSE OG GENTEGNING
ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereDTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet
DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereInfills når byerne trænger til en fyldning
Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt
Læs mereMELLEMRUM. Foren kultur og natur Lav zoning mellem land og by relativ - fra 5-95%
13218 MANIFEST Fortid Whiskeybælte Tilflytter Eje Idyl Bilos Selvforsyning Liguster Parasoller Blå Permanent Ridesti Stråtag Duer Sovs SU Trekant Christianiacykel Afvikling Fremtid Bibelbælte Fraflytter
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereTEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur
TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereEn museumsudstilling kræver mange overvejelser
En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereBaggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup
Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik
Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs merePS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs merePræsentation af Skab Dig Selv
Præsentation af Skab Dig Selv Skab Dig Selv er et 12-16 ugers vejlednings- og afklaringsforløb for personer visiteret til fleksjob. Kurset blev iværksat i april 2006 af Huset Ventures Projekt og Uddannelsesafdeling.
Læs mereRefleksionsark til personer med overvægt
Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereRealiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen
Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel
Læs mereFrivillighed i fremtidens idræt
Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereOpstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?
Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,
Læs mereDet Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).
Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereTal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.
1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereSPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN
SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering
Læs merebilag 2 nybyggeri af almene boliger
bilag 2 nybyggeri af almene boliger NOVEMBER 2018 Indhold: OVERSIGT s. 2 STORE SOLVÆNGET s. 3 baggrund OG ØKonomi s. 4 Illustration: Store Solvænget, 3B ONV Arkitekter / JAJA Architects oversigt Intro
Læs mereTemagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014
Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Dagsorden 6. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereINNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1
side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.
Læs mere