Bosætning studier i boligens rumplastik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosætning studier i boligens rumplastik"

Transkript

1 Stine Henckel Schultz Projekt: Bosætning studier i boligens rumplastik Introduktion Trods strid om hvorvidt det første arkitektoniske greb er at finde i Ur-hytten som beskrevet af Vitruv og senere af bl.a. Marc-Antoine Laugier i Essai sur l'architecture (1753) er det muligt at antage at det at definere et sted for ophold og dermed positionere et udgangspunkt for mødet med verden så godt som altid har taget form som en fysisk handling. I en allegorisk beskrivelse af Ur-hytten af Charles Eisen til ovennævnte publikation beskrives denne som bestående af træstammer der udgør det for søjler og grene for tagkonstruktion, herved menneskets helt tidlige domesticering manifesteres som værende en konstruktiv sammenfletning af materialer. Bosætning kan dermed bl.a. beskrives som en naturlig sammenhæng mellem territorialisering og konstruktiv stillingtagen. Begrundelse / baggrund Igennem en del år har der været en stigende interesse for arkitektur der udfordrer ortogonalitetens dominans i planløsninger og rumformer og, i konsekvens heraf, de etablerede byggetekniske muligheder. Der arbejdes ivrigt med computergenererede former og parametriske design i jagten på nye former og nye rum. Den nutidige arkitektur er stærkt præget af denne søgen som ofte resulterer i værker af stærk ikonisk karakter, hvis arkitektoniske kvalitet først og fremmest manifesterer sig i deres ydre form. Den verserende udvikling som også omfatter nye byggetekniske muligheder og nye højtydende konstruktioner og materialer synes at have bragt fokus væk fra det interiøre rum for i stedet at dyrke muligheden for en mere fri eksteriør udfoldelse. Ofte opstår der en diskrepans mellem det ydre og det indre idet de indre rum synes underlagt den ydre form og resultatet er ikke altid overbevisende i forhold til brugsmulighederne. Opgøret med et ortogonalt baseret og ofte rigidt formsprog behøver dog ikke at bringe disse vanskeligheder med sig. For det første kan man spørge til hvorfor opgøret med det retvinklede og retlineære partout skal resultere i et formsprog der kan karakteriseres som det absolut modsatte? Og for det andet om en ydre forms indre rum nødvendigvis er gode rum blot fordi de gør op med den konventionelle forestilling om et rums udformning? For mig at se er der stor forskel på om en bygnings eksteriøre form er udtryk for dyrkelsen af formen for formens egen skyld eller om den er resultatet af, eller i det mindste påvirket af, en rumlig intention med interiøret. Et stærkere fokus på rummet og dets organisation vil ikke blot berige interiøret men ofte også eksteriørets formgivning. Med andre ord stiller jeg mig kritisk over for den udbredte mangel på stillingtagen til det interiøre rum og det er mit ønske med projektet at bidrage til udviklingen af strategier for det interiøre rum og dets organisation. 1

2 Problemstilling / tese Grundlæggende ønsker jeg med projektet at argumentere for nødvendigheden af at udforske mulighederne for at udvikle boligens udformning og organisation i forhold til de samfundsmæssige forandringer og de afledte ændringer i livsformer og livsvilkår. Hermed skulle resultatet gerne bidrage til den aktuelle forskning i boligens udvikling. De nutidige livsformer og deres brug af boligen stiller en række spørgsmål ved den måde vi overvejende organiserer og former boligens rum på. Er familiestrukturen stadig så hierarkisk opdelt, som tidens boligplaner i vidt omfang afspejler? Er det realistisk at tænke sig at de mange enlige vil/kan dele rum med de mange forskelligartede og sammensatte børnefamilier? Hvad er en familie? Er det i udformningen af nye boligtyper muligt bl.a. at forbedre de ændrede livsvilkår for en voksende gruppe med lav indkomst? Kan man i kølvandet af en lavkonjunktur med nedslående økonomiske følger forestille sig en vækst i etableringen af flere almene etageboliger? Er tiden kommet til en(dnu en) revurdering af bofællesskabet? De mange opfattelser af e.g. familiestrukturen afspejler sig i en mangfoldig sammensætning af mennesker der indbyrdes har et tilhørsforhold det nutidige samfund består ikke kun af familier bestående af far, mor og børn definitionen er anderledes flydende end tidligere og man kan dermed påstå at en pågældende gruppe/familie i hurtigere grad ændrer betingelserne for en bolig og dens udformning og udstrækning. Selv den klassiske familie oplever en ændring i hverdagens struktur og dermed tiden og måden man er sammen på. Eksempelvis er de faste måltiders rolle som samlingspunkter ved at blive afløst af mere flydende sammenhænge der i kraft af hinandens mere eller mindre diffuse tilstedeværelse holder sammen på familien. Så, selvom de enkelte familiemedlemmer nok skal have mulighed for at trække sig tilbage i et lukket rum, kunne man efterspørge rum for andre former for individuelt og socialt liv mellem det lukkede værelse og den fælles stue. Et svar kunne måske være mere udflydende, svagt definerede rum. Men da boligen for mig grundlæggende er forbundet med beskyttelse og indramning vil mit svar være et andet. For at gå disse nutidige livsformer i møde bør der i stedet dannes nye former for opdeling af boligen; en anden organisation hvor rum kan defineres som autonome rum der dog indgår i en klart formuleret større helhed. Det svar jeg søger ligger med andre ord i rummenes form og indbyrdes forhold. Samtidig er jeg udmærket klar over at der er, eller kan være, en modsætning mellem veldefinerede rum og brugens ændring over tid, også inden for den enkelte families beboelse af en bolig. Alligevel vil jeg påstå at det er muligt at kombinere en klar rumlig definition med stor fleksibilitet i anvendelsen. Det er derfor projektets påstand, eller tese, at dette lader sig gøre gennem arbejdet med rummenes form og grader af åbenhed/lukkethed samt deres indbyrdes forhold. Man kan tale om at det handler om at skabe forskellige steder i en bolig altså ikke nødvendigvis altid pege på specifikke programmer af rum. Vedlagt projektbeskrivelsen er et udvalg af skitser der begynder at diskutere dette. (Bilag 1) 2

3 Studier af eksempler Indledningsvis er det projektets intention at undersøge en bestemt tråd/tendens hos en række arkitekter i først og fremmest det 20. århundrede, som arbejder med et meget plastisk rumprincip som er blevet marginaliseret på grund af den måde hvorpå industrialiseringen har sat sig igennem. For mig at se har disse arkitekters rumforestillinger og forestillinger om og holdninger til boligen nu fået en ny relevans af primært to grunde. 1. De arbejder med måder at organisere boligens rum på som er baseret på forløb af og/eller sammenhænge mellem en forskellighed af hver for sig definerede rum og at de i høj grad arbejder i snit, altså tredimensionelt. Samt at de i deres arbejde med planerne forsøger at frigøre sig fra eller lægge afstand til ikke blot ortogonaliteten, men først og fremmest dels den klassiske plan præget af hierarki og aksialitet og dels den modernistiske præget af serialitet og linearitet. Altså kvaliteter og karakteristika som gør dem meget relevante i forhold til min intention og påstand som beskrevet ovenfor. 2. At realiseringen af de arkitektoniske intentioner som er kendetegnende for tendensen nu ikke længere er så problematisk i forhold til en industriel produktion som hidtil. Med de nye muligheder for computerstyret industriel produktion af unikke byggeelementer får den en ny mulighed/chance for at udvikles i forhold til industriel produktion, og hermed en ny relevans. Det er projektets intention at antyde mulighederne for at danne nye boligformer med denne oversete tendens som forbillede. At tilstræbe en mere plastisk, rumorganisatorisk tilgang til boligens arkitektur. Fasen indledes med udvælgelsen af en række værker som dels karakteriserer ovennævnte tendens som jeg ser den, dels kan bidrage til at indkredse de arkitektonisk/rumlige værdier som jeg søger og være produktive i forhold til en videre udvikling. Et foreløbigt bud på denne liste er vedlagt. (Bilag 2) De udvalgte værker vil herefter blive undersøgt og analyseret ud fra to overordnede intentioner. Den første handler om at indkredse og efterfølgende udvikle og skærpe begrebet om de rumlige kvaliteter. Værkerne skal bruges til at komme tættere på de kvaliteter og virkninger jeg søger og klargøre hvad jeg mener bør forfølges. Hvilke rumlige kvaliteter er af særlig relevans i forhold til projektets intention? Forhåbentlig vil det hen ad vejen lykkes at sætte ord og begreb på nogen af disse kvaliteter som kan bidrage til udviklingen af et vokabular til fordel for den videre diskussion af kvaliteterne og deres mulige udvikling. Den anden handler om at aflure de virkemidler arkitekterne bag disse værker har gjort brug af i deres rumlige skaben. Hvordan har de opnået det de har opnået? Det er hensigten på baggrund af undersøgelserne at oprette en slags bibliotek/arkiv over løsninger og virkemidler, hvorfra der efterfølgende kan udvikles et katalog over greb og tricks anvendt i udarbejdelsen af plan og snit. Dette løsningskatalog vil bestå af tegninger i 2D, understøttet af såvel tegninger i 3D som fotografier fra stederne eller modelfotos. 3

4 Studier af byggeprincipper Jeg har allerede tidligere været inde på misforholdet mellem de bygningsteknologier og -systemer som stadig dominerer etagehusbyggeriet og de arkitektoniske og rumorganisatoriske intentioner som er baggrunden for dette projekt. Men jeg har også antydet at jeg, som udgangspunkt, vil satse på en videreudvikling af eksisterende principper og metoder, således at de eksisterende systemer bør udfordres før de forkastes. Det er hensigten at undersøge mulighederne i at presse, skubbe til og vride de eksisterende principper og systemer. Da den eksisterende teknologi dermed indtil videre betragtes som en slags rammebetingelse for projektet er det naturligvis afgørende for projektet at jeg erhverver et mere indgående kendskab til de tekniske/konstruktive muligheder, som findes, i bredeste og mest avancerede forstand. Opgaven handler ikke om at revolutionere byggeteknikken, det handler om ud fra de givne muligheder at blive i stand til at stille nye krav og spørgsmål til hvordan de kendte systemer kan videreudvikles. Det konstruktive koncept der affødtes af byggeriets industrialisering under modernismen er stadig det mest udbredte. Det grundlæggende princip er et rigidt system, der grundet sit simple ortogonale konstruktive princip hurtigt lader sig samle og stable til nærmest uendelige strukturer. Moderate afvigelser er dog mulige. For eksempel kan søjler og bjælker kombineres med skiver på måder der gør det muligt i begrænset omfang at lede vertikale kræfter videre horisontalt, før de igen ender vertikalt. Dette gør det muligt at stable planer der ikke er helt identiske, men differentieringen kan ikke være for stor. Dette er en væsentlig detalje da jeg betragter muligheden for at arbejde med forskellige planløsninger på etagerne for temmelig afgørende. Det siger sig selv at boliger der stables, som i etageboligbyggeriet, er underlagt begrænsninger som ikke i samme grad gælder enfamiliehuse. Men jeg ønsker som udgangspunkt at tage disse begrænsninger på mig og undersøge deres udviklingsmuligheder. Først og fremmest fordi projektet orienterer sig mod en nyudvikling af etageboligen og fordi jeg finder det vigtigt at projektet dermed forholder sig til de betingelser som er virkelighedens. Når der alligevel optræder enfamiliehuse i listen over eksempler jeg ønsker at beskæftige mig med, er det fordi enfamiliehuset for mange arkitekter fungerer som en slags laboratorium for boligbyggeriet. Og da den nyere teknologi som sagt har åbnet nye muligheder, kan rumlige ideer og virkninger som på projektets tidspunkt ikke lod sig omsætte til etagehusbyggeriet muligvis lade sig omsætte i dag. Men enfamiliehusene er også med fordi det ofte er her ideerne simpelthen formuleres i deres reneste og klareste form. I denne fase vil jeg, som i den følgende, få brug for ingeniørbistand. Det arkitektoniske udviklingsarbejde Med kendskab til og viden om de forskellige konstruktive principper kan jeg begynde at stille krav til de kendte byggesystemer. Et særligt vigtigt aspekt i denne del af arbejdet er at udvikle nogle 4

5 principper der i måden de sammensættes på gør det muligt at danne de planer og rumorganisationer som jeg efterspørger. Der er altså tale om at udvikle et system der i kraft af sin kompleksitet muliggør differentierede rum rum der kan variere i såvel højde, og bredde som (ikke mindst) i form. Og fordi menneskets færden og kroppens måde at bebo rum på er svært at beskrive retlineært anser jeg det for vigtigt at udfordre ortogonalitetens dominans i boligens planløsninger. Dog skal forskelligheden naturligvis ikke, som sagt, udspille sig for enhver pris (og for sin egen skyld). Man kan sige at grundlaget må være en revurdering af vores hverdagsliv i boligen. Vores måder at bruge og indtage rum på og vores måder at bevæge os på indenfor boligen. Industrialiseringens stræben efter rationale og effektivitet formede de idealer vi lever efter i det 20. århundrede. Modernismens arkitekter forfulgte dette rationale og udviklede konstruktive principper der var revolutionerende. Måden hvorpå der blev indrettet fabrikker smittede stærkt af på måden boliger blev organiseret på. Det bundede naturligvis i troen på at effektiviteten kunne/skulle overføres til stablingen af boliger. Selvsagt skaber denne rationalitet effektivitet hvad angår brugen af materiale og udnyttelsen af bygningens samlede volumen. Et vigtigt spørgsmål man nu må stille er om ikke rationalitetens udtryk er under ændring? Om afvigelser fra den måde rationaliteten i første omgang kom til udtryk på, nødvendigvis er irrationelle idag? Med andre ord : måske er højere kompleksitet ikke længere ensbetydende med faldende rationalitet og højere omkostninger. Som livsformerne har også byggeriets betingelser ændret sig. Tiden er derfor inde til at se på vor tids problemstillinger, og muligheder med nye øjne. Dette projekt handler således ligeledes om at afkode de måder som liv i boligen leves på. Jeg forestiller mig dette som en stadig bestræbelse og overvejelse som ikke er tiltænkt en særlig fase i projektet. Dette udelukker dog ikke at jeg formodentlig vil få brug for assistance og/eller modspil fra faggrupper som antropologer og sociologer. I samarbejde med ingeniør skal der skitseres et byggesystem der i dets udformning og statiske ydeevne opfylder de rumorganisatoriske krav der defineres i et parallelt arbejde med planer, snit og modeller. Arbejdet med rumprincippet bunder i det udarbejdede katalog over greb og tricks. Endnu en forudsætning for at projektet kan møde fremtiden er ikke at tænke huset som afsluttet værk, men i stedet betragte det som delvist formbart. Det fremtidige hus må være et hus der ikke blot er bæredygtig hvad angår forbrug af energi efter ibrugtagning. De anvendte materialer og husets opbygning er afgørende for ressourceforbruget over tid. Både i forhold til levedygtighed og bæredygtighed kan man tale for nødvendigheden af at forstå huset som en delvis formbar struktur hvis grundsubstand såsom den primære konstruktion forbliver, men elementer som e.g. vådrum, køkken og facadeenheder kan tænkes som udskiftbare enheder med henblik på at boligen kan tilpasses nye krav og indstilles til evt. nye betingelser og/eller overordnede funktioner. Projektet vil på denne måde ikke blot diskutere boligens organisation, også husets struktur/aptering kan forstås som værende dynamisk og elastisk, og altså ikke nødvendigvis på forhånd forstås som stabil og permanent. 5

6 Denne fases arbejde dokumenteres i et kompendium og afsluttes med udarbejdelsen af forslag til konkrete boliger præsenteret i tegninger og modeller. Dette at projektets intention omsættes i konkrete forslag anser jeg for meget væsentligt. Forslagene til konkrete boliger er også at betragte som en afprøvning af elementernes (byggesystemets) kvalitet. Det arkitektoniske udviklingsarbejde bør målrettes udvalgte steder i tætte bystrukturer, såvel som mere eller mindre åbne landskaber. Et hus vil altid sætte sit præg og dermed forme sin umiddelbare omgivelser. Også på denne måde vil arbejdet kunne gøre sig gældende i den aktuelle diskussion om den almene boligs muligheder. Holdningsplatform Jeg ønsker at tale for værdien af rum der har deres egen karakter og form fordi jeg tror på kvaliteten i et artikuleret rum og den potentielle rigdom i dette at kunne bevæge sig gennem rum af særlig karakter. Jeg holder fast på at rum må forholde sig til vores færden, at rum måske ligefrem lader sig forme af kroppens bevægelse/r. Jeg søger rum som i vekslende grad forholder sig til hinanden, idet de interagerer, virker sammen, overlapper og danner forløb af rum der i deres indbyrdes tilknytning til hinanden anslår et forløb (en glidende figur) med mulighed for mange slags ophold. Man kan tale om en slags kredsende tredimensionalitet der giver en følelse af dybde og tryghed idet der er mulighed for at bebo rum i rummet. Jeg stræber efter en glidende figur der tillader det enkelte rum at bestå autonomt, samtidig med at det er en del af helheden. De indbyrdes dynamiske strømmende bevægelser rummene imellem udgør de strømme der holder boligen sammen. Men, jeg stræber også efter gedigne huse. Som arkitekt har man et samfundsmæssigt ansvar der, også (mest af alt) handler om at skabe bygninger og boliger der i deres kombination af gedigen udformning og udførelse opfylder nutidens behov. Også på den måde kan man søge at opfylde kravet om en levedygtig arkitektur. Foreløbig tidsplan (inddelt i semestre) 1 studier af eksisterende eksempler : udarbejdelse af katalog (foto/tegning/model/tekst) 2 studier af boformer/bomønstre og deres udvikling, baseret på evt. samarbejde med en antropolog og læsning af relevant antropologisk forskning 3 studier af eksisterende byggeprincipper : udarbejdelse af bibliotek /arkiv og løsningskatalog (foto/tegning/model/tekst) 4 skitsering på mulige udviklende tiltag/ændringer af eksisterende byggesystemer : udarbejdelse af katalog (tegning/model/tekst) 5/6 det arkitektoniske udviklingsarbejde : udarbejdelse af variationer af forslag i tegning og model (tekst tegning : rumorganisation; rumlige sammenhænge ml lejligheder; størrelser; facade; aptering etc.) 6

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration Tænk nyt Visioner Hus for livet - vokser i takt med behovet Muligheder Garanti Inspiration Tænk nyt Hus med nye vinkler Nytænkende grundkoncept MoBuild huset er en ny måde at tænke hus på. Udgangspunktet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kursus 105 0021 Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger 15. september 2005. Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje

Kursus 105 0021 Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger 15. september 2005. Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje Kursus Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger. september Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje Med udgangspunkt i et konkurrenceprojekt fra arkitektgruppen UID vedrørende planlægning

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor INDUSTRIELLE LØSNINGER Den industrialiserede arkitektur udfordrer den klassiske forestilling om det fuldendte arkitekturværk

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse CUBE PARKOUR SYSTEM Motivation til læring og fri bevægelse Forord Børn og unge i Danmark bevæger sig ikke nok. I øjeblikket er omkring 20% af alle børn og unge overvægtige, 8% er svært overvægtige - og

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen

Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen Madklubben Sidste onsdag gik Curt og Karen med deres børn over til Anna og Nikolaj for at spise til aften. De har en madsklub

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Konstruktion, tektonik og materiale DEL 2 - strukturpåbygninger ved eksisterende teglformationer på godsbanearealet uge 3-5

Konstruktion, tektonik og materiale DEL 2 - strukturpåbygninger ved eksisterende teglformationer på godsbanearealet uge 3-5 UnitA Arkitektskolen Aarhus, januar 2013 Konstruktion, tektonik og materiale DEL 2 - strukturpåbygninger ved eksisterende teglformationer på godsbanearealet uge 3-5 Baggrund I del 2 af opgaveforløbet Konstruktion,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere