Bosætning studier i boligens rumplastik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosætning studier i boligens rumplastik"

Transkript

1 Stine Henckel Schultz Projekt: Bosætning studier i boligens rumplastik Introduktion Trods strid om hvorvidt det første arkitektoniske greb er at finde i Ur-hytten som beskrevet af Vitruv og senere af bl.a. Marc-Antoine Laugier i Essai sur l'architecture (1753) er det muligt at antage at det at definere et sted for ophold og dermed positionere et udgangspunkt for mødet med verden så godt som altid har taget form som en fysisk handling. I en allegorisk beskrivelse af Ur-hytten af Charles Eisen til ovennævnte publikation beskrives denne som bestående af træstammer der udgør det for søjler og grene for tagkonstruktion, herved menneskets helt tidlige domesticering manifesteres som værende en konstruktiv sammenfletning af materialer. Bosætning kan dermed bl.a. beskrives som en naturlig sammenhæng mellem territorialisering og konstruktiv stillingtagen. Begrundelse / baggrund Igennem en del år har der været en stigende interesse for arkitektur der udfordrer ortogonalitetens dominans i planløsninger og rumformer og, i konsekvens heraf, de etablerede byggetekniske muligheder. Der arbejdes ivrigt med computergenererede former og parametriske design i jagten på nye former og nye rum. Den nutidige arkitektur er stærkt præget af denne søgen som ofte resulterer i værker af stærk ikonisk karakter, hvis arkitektoniske kvalitet først og fremmest manifesterer sig i deres ydre form. Den verserende udvikling som også omfatter nye byggetekniske muligheder og nye højtydende konstruktioner og materialer synes at have bragt fokus væk fra det interiøre rum for i stedet at dyrke muligheden for en mere fri eksteriør udfoldelse. Ofte opstår der en diskrepans mellem det ydre og det indre idet de indre rum synes underlagt den ydre form og resultatet er ikke altid overbevisende i forhold til brugsmulighederne. Opgøret med et ortogonalt baseret og ofte rigidt formsprog behøver dog ikke at bringe disse vanskeligheder med sig. For det første kan man spørge til hvorfor opgøret med det retvinklede og retlineære partout skal resultere i et formsprog der kan karakteriseres som det absolut modsatte? Og for det andet om en ydre forms indre rum nødvendigvis er gode rum blot fordi de gør op med den konventionelle forestilling om et rums udformning? For mig at se er der stor forskel på om en bygnings eksteriøre form er udtryk for dyrkelsen af formen for formens egen skyld eller om den er resultatet af, eller i det mindste påvirket af, en rumlig intention med interiøret. Et stærkere fokus på rummet og dets organisation vil ikke blot berige interiøret men ofte også eksteriørets formgivning. Med andre ord stiller jeg mig kritisk over for den udbredte mangel på stillingtagen til det interiøre rum og det er mit ønske med projektet at bidrage til udviklingen af strategier for det interiøre rum og dets organisation. 1

2 Problemstilling / tese Grundlæggende ønsker jeg med projektet at argumentere for nødvendigheden af at udforske mulighederne for at udvikle boligens udformning og organisation i forhold til de samfundsmæssige forandringer og de afledte ændringer i livsformer og livsvilkår. Hermed skulle resultatet gerne bidrage til den aktuelle forskning i boligens udvikling. De nutidige livsformer og deres brug af boligen stiller en række spørgsmål ved den måde vi overvejende organiserer og former boligens rum på. Er familiestrukturen stadig så hierarkisk opdelt, som tidens boligplaner i vidt omfang afspejler? Er det realistisk at tænke sig at de mange enlige vil/kan dele rum med de mange forskelligartede og sammensatte børnefamilier? Hvad er en familie? Er det i udformningen af nye boligtyper muligt bl.a. at forbedre de ændrede livsvilkår for en voksende gruppe med lav indkomst? Kan man i kølvandet af en lavkonjunktur med nedslående økonomiske følger forestille sig en vækst i etableringen af flere almene etageboliger? Er tiden kommet til en(dnu en) revurdering af bofællesskabet? De mange opfattelser af e.g. familiestrukturen afspejler sig i en mangfoldig sammensætning af mennesker der indbyrdes har et tilhørsforhold det nutidige samfund består ikke kun af familier bestående af far, mor og børn definitionen er anderledes flydende end tidligere og man kan dermed påstå at en pågældende gruppe/familie i hurtigere grad ændrer betingelserne for en bolig og dens udformning og udstrækning. Selv den klassiske familie oplever en ændring i hverdagens struktur og dermed tiden og måden man er sammen på. Eksempelvis er de faste måltiders rolle som samlingspunkter ved at blive afløst af mere flydende sammenhænge der i kraft af hinandens mere eller mindre diffuse tilstedeværelse holder sammen på familien. Så, selvom de enkelte familiemedlemmer nok skal have mulighed for at trække sig tilbage i et lukket rum, kunne man efterspørge rum for andre former for individuelt og socialt liv mellem det lukkede værelse og den fælles stue. Et svar kunne måske være mere udflydende, svagt definerede rum. Men da boligen for mig grundlæggende er forbundet med beskyttelse og indramning vil mit svar være et andet. For at gå disse nutidige livsformer i møde bør der i stedet dannes nye former for opdeling af boligen; en anden organisation hvor rum kan defineres som autonome rum der dog indgår i en klart formuleret større helhed. Det svar jeg søger ligger med andre ord i rummenes form og indbyrdes forhold. Samtidig er jeg udmærket klar over at der er, eller kan være, en modsætning mellem veldefinerede rum og brugens ændring over tid, også inden for den enkelte families beboelse af en bolig. Alligevel vil jeg påstå at det er muligt at kombinere en klar rumlig definition med stor fleksibilitet i anvendelsen. Det er derfor projektets påstand, eller tese, at dette lader sig gøre gennem arbejdet med rummenes form og grader af åbenhed/lukkethed samt deres indbyrdes forhold. Man kan tale om at det handler om at skabe forskellige steder i en bolig altså ikke nødvendigvis altid pege på specifikke programmer af rum. Vedlagt projektbeskrivelsen er et udvalg af skitser der begynder at diskutere dette. (Bilag 1) 2

3 Studier af eksempler Indledningsvis er det projektets intention at undersøge en bestemt tråd/tendens hos en række arkitekter i først og fremmest det 20. århundrede, som arbejder med et meget plastisk rumprincip som er blevet marginaliseret på grund af den måde hvorpå industrialiseringen har sat sig igennem. For mig at se har disse arkitekters rumforestillinger og forestillinger om og holdninger til boligen nu fået en ny relevans af primært to grunde. 1. De arbejder med måder at organisere boligens rum på som er baseret på forløb af og/eller sammenhænge mellem en forskellighed af hver for sig definerede rum og at de i høj grad arbejder i snit, altså tredimensionelt. Samt at de i deres arbejde med planerne forsøger at frigøre sig fra eller lægge afstand til ikke blot ortogonaliteten, men først og fremmest dels den klassiske plan præget af hierarki og aksialitet og dels den modernistiske præget af serialitet og linearitet. Altså kvaliteter og karakteristika som gør dem meget relevante i forhold til min intention og påstand som beskrevet ovenfor. 2. At realiseringen af de arkitektoniske intentioner som er kendetegnende for tendensen nu ikke længere er så problematisk i forhold til en industriel produktion som hidtil. Med de nye muligheder for computerstyret industriel produktion af unikke byggeelementer får den en ny mulighed/chance for at udvikles i forhold til industriel produktion, og hermed en ny relevans. Det er projektets intention at antyde mulighederne for at danne nye boligformer med denne oversete tendens som forbillede. At tilstræbe en mere plastisk, rumorganisatorisk tilgang til boligens arkitektur. Fasen indledes med udvælgelsen af en række værker som dels karakteriserer ovennævnte tendens som jeg ser den, dels kan bidrage til at indkredse de arkitektonisk/rumlige værdier som jeg søger og være produktive i forhold til en videre udvikling. Et foreløbigt bud på denne liste er vedlagt. (Bilag 2) De udvalgte værker vil herefter blive undersøgt og analyseret ud fra to overordnede intentioner. Den første handler om at indkredse og efterfølgende udvikle og skærpe begrebet om de rumlige kvaliteter. Værkerne skal bruges til at komme tættere på de kvaliteter og virkninger jeg søger og klargøre hvad jeg mener bør forfølges. Hvilke rumlige kvaliteter er af særlig relevans i forhold til projektets intention? Forhåbentlig vil det hen ad vejen lykkes at sætte ord og begreb på nogen af disse kvaliteter som kan bidrage til udviklingen af et vokabular til fordel for den videre diskussion af kvaliteterne og deres mulige udvikling. Den anden handler om at aflure de virkemidler arkitekterne bag disse værker har gjort brug af i deres rumlige skaben. Hvordan har de opnået det de har opnået? Det er hensigten på baggrund af undersøgelserne at oprette en slags bibliotek/arkiv over løsninger og virkemidler, hvorfra der efterfølgende kan udvikles et katalog over greb og tricks anvendt i udarbejdelsen af plan og snit. Dette løsningskatalog vil bestå af tegninger i 2D, understøttet af såvel tegninger i 3D som fotografier fra stederne eller modelfotos. 3

4 Studier af byggeprincipper Jeg har allerede tidligere været inde på misforholdet mellem de bygningsteknologier og -systemer som stadig dominerer etagehusbyggeriet og de arkitektoniske og rumorganisatoriske intentioner som er baggrunden for dette projekt. Men jeg har også antydet at jeg, som udgangspunkt, vil satse på en videreudvikling af eksisterende principper og metoder, således at de eksisterende systemer bør udfordres før de forkastes. Det er hensigten at undersøge mulighederne i at presse, skubbe til og vride de eksisterende principper og systemer. Da den eksisterende teknologi dermed indtil videre betragtes som en slags rammebetingelse for projektet er det naturligvis afgørende for projektet at jeg erhverver et mere indgående kendskab til de tekniske/konstruktive muligheder, som findes, i bredeste og mest avancerede forstand. Opgaven handler ikke om at revolutionere byggeteknikken, det handler om ud fra de givne muligheder at blive i stand til at stille nye krav og spørgsmål til hvordan de kendte systemer kan videreudvikles. Det konstruktive koncept der affødtes af byggeriets industrialisering under modernismen er stadig det mest udbredte. Det grundlæggende princip er et rigidt system, der grundet sit simple ortogonale konstruktive princip hurtigt lader sig samle og stable til nærmest uendelige strukturer. Moderate afvigelser er dog mulige. For eksempel kan søjler og bjælker kombineres med skiver på måder der gør det muligt i begrænset omfang at lede vertikale kræfter videre horisontalt, før de igen ender vertikalt. Dette gør det muligt at stable planer der ikke er helt identiske, men differentieringen kan ikke være for stor. Dette er en væsentlig detalje da jeg betragter muligheden for at arbejde med forskellige planløsninger på etagerne for temmelig afgørende. Det siger sig selv at boliger der stables, som i etageboligbyggeriet, er underlagt begrænsninger som ikke i samme grad gælder enfamiliehuse. Men jeg ønsker som udgangspunkt at tage disse begrænsninger på mig og undersøge deres udviklingsmuligheder. Først og fremmest fordi projektet orienterer sig mod en nyudvikling af etageboligen og fordi jeg finder det vigtigt at projektet dermed forholder sig til de betingelser som er virkelighedens. Når der alligevel optræder enfamiliehuse i listen over eksempler jeg ønsker at beskæftige mig med, er det fordi enfamiliehuset for mange arkitekter fungerer som en slags laboratorium for boligbyggeriet. Og da den nyere teknologi som sagt har åbnet nye muligheder, kan rumlige ideer og virkninger som på projektets tidspunkt ikke lod sig omsætte til etagehusbyggeriet muligvis lade sig omsætte i dag. Men enfamiliehusene er også med fordi det ofte er her ideerne simpelthen formuleres i deres reneste og klareste form. I denne fase vil jeg, som i den følgende, få brug for ingeniørbistand. Det arkitektoniske udviklingsarbejde Med kendskab til og viden om de forskellige konstruktive principper kan jeg begynde at stille krav til de kendte byggesystemer. Et særligt vigtigt aspekt i denne del af arbejdet er at udvikle nogle 4

5 principper der i måden de sammensættes på gør det muligt at danne de planer og rumorganisationer som jeg efterspørger. Der er altså tale om at udvikle et system der i kraft af sin kompleksitet muliggør differentierede rum rum der kan variere i såvel højde, og bredde som (ikke mindst) i form. Og fordi menneskets færden og kroppens måde at bebo rum på er svært at beskrive retlineært anser jeg det for vigtigt at udfordre ortogonalitetens dominans i boligens planløsninger. Dog skal forskelligheden naturligvis ikke, som sagt, udspille sig for enhver pris (og for sin egen skyld). Man kan sige at grundlaget må være en revurdering af vores hverdagsliv i boligen. Vores måder at bruge og indtage rum på og vores måder at bevæge os på indenfor boligen. Industrialiseringens stræben efter rationale og effektivitet formede de idealer vi lever efter i det 20. århundrede. Modernismens arkitekter forfulgte dette rationale og udviklede konstruktive principper der var revolutionerende. Måden hvorpå der blev indrettet fabrikker smittede stærkt af på måden boliger blev organiseret på. Det bundede naturligvis i troen på at effektiviteten kunne/skulle overføres til stablingen af boliger. Selvsagt skaber denne rationalitet effektivitet hvad angår brugen af materiale og udnyttelsen af bygningens samlede volumen. Et vigtigt spørgsmål man nu må stille er om ikke rationalitetens udtryk er under ændring? Om afvigelser fra den måde rationaliteten i første omgang kom til udtryk på, nødvendigvis er irrationelle idag? Med andre ord : måske er højere kompleksitet ikke længere ensbetydende med faldende rationalitet og højere omkostninger. Som livsformerne har også byggeriets betingelser ændret sig. Tiden er derfor inde til at se på vor tids problemstillinger, og muligheder med nye øjne. Dette projekt handler således ligeledes om at afkode de måder som liv i boligen leves på. Jeg forestiller mig dette som en stadig bestræbelse og overvejelse som ikke er tiltænkt en særlig fase i projektet. Dette udelukker dog ikke at jeg formodentlig vil få brug for assistance og/eller modspil fra faggrupper som antropologer og sociologer. I samarbejde med ingeniør skal der skitseres et byggesystem der i dets udformning og statiske ydeevne opfylder de rumorganisatoriske krav der defineres i et parallelt arbejde med planer, snit og modeller. Arbejdet med rumprincippet bunder i det udarbejdede katalog over greb og tricks. Endnu en forudsætning for at projektet kan møde fremtiden er ikke at tænke huset som afsluttet værk, men i stedet betragte det som delvist formbart. Det fremtidige hus må være et hus der ikke blot er bæredygtig hvad angår forbrug af energi efter ibrugtagning. De anvendte materialer og husets opbygning er afgørende for ressourceforbruget over tid. Både i forhold til levedygtighed og bæredygtighed kan man tale for nødvendigheden af at forstå huset som en delvis formbar struktur hvis grundsubstand såsom den primære konstruktion forbliver, men elementer som e.g. vådrum, køkken og facadeenheder kan tænkes som udskiftbare enheder med henblik på at boligen kan tilpasses nye krav og indstilles til evt. nye betingelser og/eller overordnede funktioner. Projektet vil på denne måde ikke blot diskutere boligens organisation, også husets struktur/aptering kan forstås som værende dynamisk og elastisk, og altså ikke nødvendigvis på forhånd forstås som stabil og permanent. 5

6 Denne fases arbejde dokumenteres i et kompendium og afsluttes med udarbejdelsen af forslag til konkrete boliger præsenteret i tegninger og modeller. Dette at projektets intention omsættes i konkrete forslag anser jeg for meget væsentligt. Forslagene til konkrete boliger er også at betragte som en afprøvning af elementernes (byggesystemets) kvalitet. Det arkitektoniske udviklingsarbejde bør målrettes udvalgte steder i tætte bystrukturer, såvel som mere eller mindre åbne landskaber. Et hus vil altid sætte sit præg og dermed forme sin umiddelbare omgivelser. Også på denne måde vil arbejdet kunne gøre sig gældende i den aktuelle diskussion om den almene boligs muligheder. Holdningsplatform Jeg ønsker at tale for værdien af rum der har deres egen karakter og form fordi jeg tror på kvaliteten i et artikuleret rum og den potentielle rigdom i dette at kunne bevæge sig gennem rum af særlig karakter. Jeg holder fast på at rum må forholde sig til vores færden, at rum måske ligefrem lader sig forme af kroppens bevægelse/r. Jeg søger rum som i vekslende grad forholder sig til hinanden, idet de interagerer, virker sammen, overlapper og danner forløb af rum der i deres indbyrdes tilknytning til hinanden anslår et forløb (en glidende figur) med mulighed for mange slags ophold. Man kan tale om en slags kredsende tredimensionalitet der giver en følelse af dybde og tryghed idet der er mulighed for at bebo rum i rummet. Jeg stræber efter en glidende figur der tillader det enkelte rum at bestå autonomt, samtidig med at det er en del af helheden. De indbyrdes dynamiske strømmende bevægelser rummene imellem udgør de strømme der holder boligen sammen. Men, jeg stræber også efter gedigne huse. Som arkitekt har man et samfundsmæssigt ansvar der, også (mest af alt) handler om at skabe bygninger og boliger der i deres kombination af gedigen udformning og udførelse opfylder nutidens behov. Også på den måde kan man søge at opfylde kravet om en levedygtig arkitektur. Foreløbig tidsplan (inddelt i semestre) 1 studier af eksisterende eksempler : udarbejdelse af katalog (foto/tegning/model/tekst) 2 studier af boformer/bomønstre og deres udvikling, baseret på evt. samarbejde med en antropolog og læsning af relevant antropologisk forskning 3 studier af eksisterende byggeprincipper : udarbejdelse af bibliotek /arkiv og løsningskatalog (foto/tegning/model/tekst) 4 skitsering på mulige udviklende tiltag/ændringer af eksisterende byggesystemer : udarbejdelse af katalog (tegning/model/tekst) 5/6 det arkitektoniske udviklingsarbejde : udarbejdelse af variationer af forslag i tegning og model (tekst tegning : rumorganisation; rumlige sammenhænge ml lejligheder; størrelser; facade; aptering etc.) 6

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration

Tænk nyt. Visioner. Hus for livet. Muligheder. - vokser i takt med behovet. Garanti. Inspiration Tænk nyt Visioner Hus for livet - vokser i takt med behovet Muligheder Garanti Inspiration Tænk nyt Hus med nye vinkler Nytænkende grundkoncept MoBuild huset er en ny måde at tænke hus på. Udgangspunktet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Dagsorden 6. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune Punkt 15. Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at Magistraten, - drøfter oplæg til talentudvikling af ledere fra

Læs mere

FINGERAFTRYK PÅ HORSENS

FINGERAFTRYK PÅ HORSENS 40 INHORSENS MAJ 2016 Steen sætter FINGERAFTRYK PÅ HORSENS - og resten af Danmark Familiens trivsel i gode rammer er det vigtigste, siger arkitekt Steen Lundhild, der tegner fede villaer TEKST: BENTE JUST.

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur ARKITEKTUR OG TEKTONIK AAU 22.03.04 Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur 1.Baggrund 2.Vision tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner Afgang fra KUnstakademiets Arkitektskole,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

DIALOG OM FYSISKE RAMMER

DIALOG OM FYSISKE RAMMER DIALOG OM FYSISKE RAMMER DIALOGMATERIALE til masterplan Landsbyen Sølund 2014 Med dialogmaterialet sætter vi gang i arbejdet med masterplan for Landsbyen Sølund. Vi håber på dit bidrag i en proces, hvor

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Design

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

MELLEMRUM. Foren kultur og natur Lav zoning mellem land og by relativ - fra 5-95%

MELLEMRUM. Foren kultur og natur Lav zoning mellem land og by relativ - fra 5-95% 13218 MANIFEST Fortid Whiskeybælte Tilflytter Eje Idyl Bilos Selvforsyning Liguster Parasoller Blå Permanent Ridesti Stråtag Duer Sovs SU Trekant Christianiacykel Afvikling Fremtid Bibelbælte Fraflytter

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere