Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forord...4 Problemformulering...4 Empiribeskrivelse...4 Metode...6 Praktiske noter...6 Teori...8 Luhmanns Systemteori...8 Autopoiesis...8 Socialt system...9 Psykisk system...9 Strukturel kobling...10 Kompleksitet...11 Reduktion af kompleksitet...11 Egenkompleksitet...12 Systemtyper...13 Kommunikation...14 De tre selektioner...14 Den fjerde selektion...15 Den modsatte mening...15 Kommunikation som handling...16 Mening...16 Iagttagen...16 Symbolsk generaliserede medier...18 Goffmans Diskursteori...20 Line...20 Facework...21 The avoidence process...22 The corrective process...23 Working consensus...24 Nofsingers Diskursteori...26 Fem åbenlyse facts...26 Turn-taking...26 Taleskift...27 Hvorfor folk lytter til hinanden...27 Konkurrence om turen...28 Turreservering...28 Stilhed i samtaler...28 Mønstre i turn-taking...30 Samtidig tale...30 Andre typer turn-taking-systemer...31 Retorik...32 Discipliner i retorikken...32 Inventio...32 Dispositio...34 Elocutio...34 Actio...36 Sproget som virkemiddel...36 Side 1 af 65

2 Analyse...38 Luhmanns Systemteori...38 Debatten som system...38 Kompleksitet og reduktion heraf...38 Selektioner...40 Iagttagen...40 Debatten i samfundsperspektiv...42 Delkonklusion...42 Goffmans Diskursteori...43 Line...43 Facework...44 Rolleforpligtelse...45 Interchange...46 Flow...46 Delkonklusion...47 Nofsingers Diskursteori...48 Debatten som samtale...48 Talerskift...48 Current speaker vælger næste speaker...48 Self-select...49 Speaker continuation...49 Samtidig tale...49 Kapløbet om ordet...51 Turreservering...52 Stilheder under samtale...52 Gaps...52 Pause...52 Lapse...53 Delkonklusion...53 Retorik...55 Debatten som diskussionsarena...55 Retoriske discipliner...55 Dispositio...55 Inventio/Elocutio...56 Argumentationsmetoder...56 Metaforer...58 Ethos & Pathos...59 Actio...60 Sproget som virkemiddel...61 Delkonklusion...61 Konklusion...62 Perspektivering...64 Litteraturliste...65 Side 2 af 65

3 Bilag: Bilag 1: Transskription af Partilederdebat om pointsystem og økonomi. Bilag 2: Video på CD, Partilederdebat om pointsystem og økonomi. (Ved PDF udgaven af denne opgave findes begge disse bilag på samme CD som PDF'en) Tegn indeholdt i opgaven: Opgaven er skrevet af: Simon Christian Clausen (8-12, 32-36, 38, 54-60) Peter Wolff Del Pin (16, 20-25, 40-41, 42-46) Aske Ryge Holm (13-15, 26-31, 39, 47-53) Siderne i parentes angiver de enkeltes ansvarsområde, resten er fælles. Side 3 af 65

4 Indledning Forord Der ses i dag, at mange aktuelle emner bliver offentligt diskuteret. Det kan være via blogs på internettet, live debatter imellem politikere, korte indslag i nyhederne hvor eksperter kommenterer på to sider af en sag, programmer der kun baserer sig på debat og til sidst en blanding af de to sidst nævnte. Emnerne der diskuteres, varierer vidt fra f.eks. sport til klimapolitik. Vi vil gerne se på hvordan disse debatter forholder sig til og påvirker samfundet. Mere specifikt vil vi gerne se på et tv-program, der udelukkende baserer sig på debat om et lille antal emner pr. udsendelse. Til dette har vi i denne opgave valgt ud fra et systemteoretisk, diskursteoretisk og retorisk synspunkt at se på en udsendelse af DR2 Debatten. Hovedemnet i denne udsendelse er om og hvordan, det forslåede pointsystem skal gennemføres. Som nærmere beskrevet i præsentationen af empirien er befolkningens meninger omkring dette emne meget delte. Netop derfor finder vi denne udsendelse og debat interessant. Problemformulering Vi vil som hovedtema i vores opgave fokusere på følgende tre spørgsmål: Hvordan ses det, at interaktionssystemet i Debatten fungerer kompleksitetreducerende? Hvilke kommunikative regler og discipliner udspiller sig i Debattens system? Kan det, på baggrund af de to forgående spørgsmål, ses at denne udsendelse af Debatten eksisterer på baggrund af et behov i samfundet? Empiribeskrivelse Empirien vi analyserer i denne opgave, er et debatprogram, nærmere Debatten, sendt på DR2 d. 11. November Titlen på denne udsendelse er Partilederdebat om pointsystem og økonomi. Udsendelsen kan findes online på dr.dk 1 og på vedlagte CD (Bilag 2). Om programserien skriver DR: Debatten er programmet, hvor Danmarks mest magtfulde mennesker og skarpeste debattører diskuterer tidens sværeste beslutninger. Vi trækker fronterne op og skærer helt ind til benet. 1 (funktionel pr. 11/ ) Side 4 af 65

5 Debatten rykker den politiske debat, fra dét alle gerne vil tale om, til dét alle bør tale om! 2 Og om selve udsendelsen skrives: Det er fire partiledere, med meget på spil, som tørner sammen i DEBATTENs studie torsdag aften: Margrethe Vestager, Lene Espersen, Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaard. Med den nye udlændingeaftale, som er en del af Finansloven for 2011, er det tilsyneladende lykkedes regeringen at udstille uenigheden i oppositionsblokken om udlændingepolitikken. For Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestager er spørgsmålet "hjerteblod". Men danskerne er vildt uenige om pakken: halvdelen siger nej og halvdelen ja. Og Pia Kjærsgaard måtte i sidste uge set sig undsagt af V og K, da hun krævede et forbud mod parabolantenner i Danmarks ghettoer. Også på økonomien er der store kløfter, både mellem blokkene og internt i begge lejre. De Radikale har - som det eneste af oppositionspartierne - stemt for en del af finansloven. Mens K i meningsmålingerne for første gang mindre end Liberal Alliance, der har succes med sin kompromisløse borgerlige kurs. 3 Gæster i programmet: Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti Lene Espersen, Konservative Margrethe Vestager, Radikale Venstre Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten Clement Kjersgaard er vært på programmet, og fungerer som ordstyrer i debatten. Vi vil i vores analyse af Debatten ikke komme ind i en analyse af selve programmets tvproduktionen (opsætning af lys, lyd, placering af publikum, klipning, kamera vinkler, etc.), da dette ikke er relevant for omfanget af analysen i denne opgave. Vi vil dog, med henblik på vores analyse af interaktionen i programmet nævne, at deltagerne kan ses som værende stillet op i hold : Pia Kjærsgaard og Lene Espersen overfor Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen i forhold til hvordan det politiske landskab i Danmark ser ud pt., består det første hold af henholdsvis et støtte- og et regeringsparti, og det sidste af to partier i oppositionen. De er altså repræsentanter for hver deres politiske blok, altså blå blok (borgerlige, mere højreorienterede) overfor rød blok (mere socialistiske, venstreorienterede). Vi mener, at det er rimelig at antage, at dette er gjort bevidst af DR for at understrege tilhørs- og uenighedsforhold. 2 (hentet d. 11/ ) 3 (hentet d. 11/ ) Side 5 af 65

6 Vi må antage, at selvom der er fortaget klipning ved skift af kamera vinkler, sker der ingen editering af kronologien i samtalerne, vi ser i programmet. De er altså fuldstændige, og er derfor brugbare i vores analyse. Til analysen fokuserer vi kun på den første del af programmet, der løber fra start til 37 min 21 sek. Programmet er produceret af Danmarks Radio, som er en public service kanal, der har til formål at arbejde "i folkets tjeneste", og at [ ] påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver 4, mere specifikt via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning 5. Metode I dette afsnit vil vi give et overblik over opgavens struktur, og derefter beskrive de mere praktiske aspekter af opgaven. Vi starter opgaven med at gennemgå de dele af de forskellige teorier, som vi har fundet relevante i forhold til analysen af empiri. Derefter vil vi enkeltvis analysere empiri ud fra hver teori. I hver del af analysen vil vi lave en delkonklusion, og til sidst opsummere disse i en overordnet konklusion. Vi vil gøre brug af Luhmanns systemteori til overordnet analyse af Debatten. Ud over dette vil vi via Erving Goffmann og Robert Nofsingers diskursteorier se nærmere på interaktionen, der finder sted. Til sidst benytter vi Lindhardts teori om retorikken til at analysere retoriske virkemidler. Praktiske noter For at danne overblik er her en liste over de forskellige deltageres initialer, der bruges i transkriberingen: Clement Kjersgaard: CK Pia Kjærsgaard: PK Lene Espersen: LE Margrethe Vestager: MV Johanne Schmidt-Nielsen: JSN Citater fra vores transskription indføres i bokse. De er i formatet (minut:sekund) Deltagerens initialer: ytring. 4 (hentet d. 14/ ) 5 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ( 10) (hentet d. 14/ ) Side 6 af 65

7 Eksempelvis: (00:52) CK: Lene Espersen, hvorfor står De Konservative i målingerne til 6,1% af stemmerne? Hvor deltagerne taler i munden på hinanden, er det, der siges markeret i spidse klammer < >. Hvor deltagerne afbryder hinanden markeres det med initialer i spidste klammer, og efterfølgende tekstblok starter med (...). Handlinger er skrevet i skarpe klammer [handling]. Hvor der har været utydelig tale, vi ikke har kunne transskribere, er det markeret med (xxx). Citater fra litteratur skrives i kursiv, med anførselstegn. Hvis der er udeladt tekst fra enten start eller slut af citatet markeres det med..., hvis der er udeladt tekst midt i et citat markeres det med [...]. Samme struktur bruger vi i citater fra vores transskription. Når vi henviser generelt til flere personer i programmet vil gæster(ne) referere til de fire politikere, og deltager(ne) til de fire politikere samt Clement Kjersgaard. Hvor der henvises til denne udsendelse af debatten, vil dette gøres med ordet Debatten. Når vi første gang nævner et teoretisk begreb samt dets forklaring, vil det blive fremhævet i kursiv. Engelske og old-græske begreber vil gennemløbende være fremhævet i kursiv. Side 7 af 65

8 Teori Luhmanns Systemteori I dette afsnit vil vi redegøre for de dele af Niklas Luhmanns systemteori, som vi har fundet relevante i forhold til analysen af Debatten. Vi vil basere vores analyse på værkerne Niklas Luhmann introduktion til teorien om sociale systemer og Sociale systemer grundrids til en almen teori af henholdsvis Kneer og Nassehi og Luhmann. Autopoiesis Ifølge Kneer og Nassehi beskriver begrebet autopoiesis i Luhmanns systemteori, måden hvorpå et system er opbygget og vedligeholder sig selv. Et system er sammensætningen af flere elementer i en lukket helhed, hvis sum er større end de enkelte elementer 6. For at uddybe forklaringen af system og omverden stiller vi disse to begreber op overfor hinanden. Dette er nødvendigt, da de begge er en del af hinandens definition - det ene findes ikke uden det andet. Denne samling af elementer, som et system består af, fungerer separat fra en omverden. Begrebet 'omverden' bruges i denne forbindelse til at definere alt, der ligger udenfor den opererende enhed af elementer, der danner det autopoietiske system 7. Vi vil i afsnittet om kompleksitet komme dybere i forklaringen af omverden. Teorien om autopoiesis har sin oprindelse i biologien, og betyder selvskabelse. Det er af Luhmann generaliseret til brug i forklaringen af de forskellige systemtyper, der beskrives i hans systemteori 8. Systemet bliver skabt af dets elementer, men sørger også for at opretholde sig selv ved hele tiden, i en cirkulær, rekursiv proces, at skabe nye elementer og relationer imellem disse elementer. Det autopoietiske system er selvfrembringende og selvopretholdende 9. Systemet skaber selv hvad der er brug for til dets opretholdelse - det er altså selvreferentielt og operationelt lukket I forhold til organisering og produktion af elementer i systemet tages der ikke input fra og gives ikke output til omverdenen 13. At systemet er lukket, ligger til grund for, at det på samme tid er åbent. Åbenheden, beskrevet af Kneer og Nassehi som omverdenskontakt, bliver først mulig igennem systemets autopoiesis: Den 6 Kneer & Nassehi, 1997, s. 22 & 51 7 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s & Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 55 Side 8 af 65

9 autopoietiske organisations lukkethed er forudsætningen for dens åbenhed 14. Systemet står i et betingelsesforhold til dets omverden, men det er eksklusivt systemet, der bestemmer over denne forbindelse 15. Det autopoietiske system påvirkes således, og er afhængig af elementer i dets omverden 16. Ud over dette ligger selvreferentialiseringen i det autopoietiske system til grund for dynamik 17. Det tilpasser sig dynamisk aktuelle tilstande i omverden, hvilket sker ved strukturelle ændringer, der har til mål at opretholde reproduktionen af dets elementer altså den videre beståen af systemet 18. Socialt system Et socialt system opstår Når flere personers handlinger bliver knyttet sammen med hinanden [ ] Alle handlinger, som henviser meningsfuldt til hinanden, tilhører det pågældende system 19, hvilket altså forudsætter deltagelsen af mindst to psykiske systemer. Vi vil senere, i afsnittet om systemtyper, forklare de forskellige typer sociale systemer. Psykisk system Mennesket består af forskellige systemer, som f.eks. nervesystemet, organismen og det psykiske system 20. Et socialt system kan, som nævnt, ikke eksistere, med mindre der er mindst to psykiske systemer, dvs. to mennesker, til stede 21. Ifølge Kneer og Nassehi hævder Luhmann, at et bevidsthedssystem (psykisk system) er autopoietisk 22 : Luhmann opfatter bevidstheden som et autopoietisk system, fordi den er beskæftiget med hele tiden af frembringe nye tanker 23. For bedre at beskrive det psykiske system vil vi se på hvordan det forholder sig til den menneskelige hjerne. Som nævnt tidligere kan et autopoietisk system ikke eksistere, uden at der er et forhold til dets omverden. Ligeledes forholder bevidstheden sig til hjernen. Det er ikke hjernen der tænker tanker - tankerne er elementer, der er indelukket og rekursivt selvopretholdt i det psykiske system, men det psykiske system vil ikke eksistere uden hjernen - Hjernen befinder sig, 14 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1999, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 65 Side 9 af 65

10 systemteoretisk set, i bevidsthedens omverden 24. Det er muligt at måle hjernens funktion, men det er ikke muligt derigennem at se, hvilke tanker der tænkes. Omvendt har bevidstheden på samme måde ikke adgang til hjernen, og der dannes derfor et emergent ordensniveau overfor hjernen 25. Ligesom hjernen befinder sig i bevidsthedens omverden, gør psykiske systemer det også for sociale systemer, hvilket leder videre til næste afsnit. Strukturel kobling Som beskrevet fungerer autopoietiske systemer separat fra hinanden, de deler altså ikke elementer, og deres grænser er jf. deres lukkethed stærkt trukket op. For at forklare hvordan disse systemer så kan forholde sig til hinanden, skal vi se på begrebet strukturel kobling. Strukturel kobling beskriver hvordan systemer, der er afhængige af hinanden, opererer uden at overlappe og smelte sammen. De er henvist til hinanden, men forbliver i hinandens omverden. Strukturel kobling er måden hvorpå, man beskriver afhængigheds-/uafhængighedsforholdet imellem systemer 26. Dette ses i eksemplet, der gives af Kneer og Nassehi på forholdet imellem psykiske og sociale systemer. Der nævnes, at de står i et... komplementært forhold til hinanden 27. Tilstande i et system er et resultat af en tilstand i dets omverden, men en tilstand i systemet eksisterer kun i systemet selv 28. Som nævnt forudsætter og ligger et systems lukkethed til grund for dets åbenhed, og systemet vælger eksklusivt, hvad der tages ind fra omverdenen. Dvs. at systemet selv vælger elementet eller elementer, der ligger til grund for den interne tilstand - det er ikke omverdenen der presser en tilstand ind i systemet, men systemet der vælger det fra omverdenen. F.eks. vil overraskelse i et psykisk system være en tilstand, der opstår i systemet på baggrund af en tilstand i dets omverden. Desuden vil denne overraskelsestilstand altså kun eksistere i dette system og ikke omverdenen Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 75 Side 10 af 65

11 Kompleksitet Kneer & Nassehi beskriver kompleksitet som den samlede mængde af mulige tilstande noget kan tage. For at noget kan være komplekst, skal det kunne tage mindst to forskellige tilstande. Når antallet af mulige tilstande og antallet af deres forbindelser til hinanden stiger, vil kompleksiteten tilsvarende stige 30. Kompleksitet inddeles i verden, omverden og system, hvor den absolutte kompleksitet, altså den højst mulige mængde tilstande og forbindelser herimellem, er verden. Verden skal dog ikke forstås som værende én verden, eller verdenen verden er et begreb, der beskriver den ydre absolutte grænse for mulige tilstande og relationer 31. Den indeholder alle systemer og deres omverdener, og består altså af alle potentielle begivenheder, uden selv at være et system eller have en ydre grænse 32. For at beskrive hvad omverden er, og forklare hvor grænsen hertil går, vil vi tage fat på forklaringen af et socialt system. Som nævnt i afsnittet om autopoiesis opstår et socialt system, når flere personers handlinger knyttes meningsfuldt til hinanden. Et socialt systems omverden er så defineret ved at være alle handlinger, der ikke tilhører denne meningssammenhæng, samt alle ikke-sociale enheder og begivenheder, der ligger udenfor systemet 33. Af denne forklaring kan vi udlede, at alle elementer, enheder og begivenheder der ikke tilhører et system, ligger i systemets omverden. Omverden er altid mere kompleks end det sociale system, og verden vil pr. dens definition altid være mere kompleks end omverden 34. Reduktion af kompleksitet Det er ikke muligt for et menneske at kunne forstå alle mulige tilstande i verden: der åbner sig en kløft imellem verdens yderste kompleksitet og den menneskelige bevidsthed 35. Reduktion af kompleksitet ligger til grund for eksistensen af de sociale systemer. De sociale systemers vigtigste funktion er at reducere og formidle denne verdenskompleksitet, altså at beskære mængden af de absolut mulige tilstande ned til et niveau, der kan opfattes af det menneskelige sind, og dermed danne basis for fælles forståelse og forventning mellem medlemmerne af det sociale system Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 45 Side 11 af 65

12 I en samtale imellem medlemmer af en læsegruppe der f.eks. skal løse en opgave, vil verdenskompleksiteten være reduceret til et niveau, der vil give mening for netop denne sammenhæng, og gør medlemmerne i stand til at kunne rumme situationen i deres bevidsthed. Kompleksitetsreduktion i et socialt system er udelukkelse og begrænsningen af mulige tilstande eller begivenheder systemet sørger for, at kun en del af hvad der er muligt i verden bliver tilladt i systemet 37. At et menneske på en gade spørger en tilfældig forbipasserende om klokken, er generelt kendt og tilladt. Men det sociale system der oprettes tillader f.eks. ikke, at den spørgende pludselig beder om den adspurgtes adresse dette vil resultere i øget kompleksitet, da dette ikke var en tilladt mulighed i netop det sociale system, der blev skabt. Altså, sociale systemer tillader de deltagende personer at have forventninger til hvad der kan forekomme i sammenhængen, hvilket gør situationen nemmere at overskue eller endda mulig helt at rumme i bevidstheden. I dette eksempel ville forespørgslen om spurgtes adresse falde helt uden for systemets forventede tilladte tilstande, og dermed i dets omverden. Altså igen, i en, i forhold til systemet, mere kompleks eller måske anden sammenhæng. Egenkompleksitet For at et socialt system kan reducere kompleksitet, bliver det selv nødt til at have en vis kompleksitet. Her introducerer Kneer & Nassehi begrebet egenkompleksitet 38. Et system med relativ lav egenkompleksitet har svært ved at håndtere påvirkninger fra omverdenen af højere kompleksitet, og omvendt vil et system med høj egenkompleksitet være i stand til at bearbejde komplekse påvirkninger fra dets omverden og reagere på en passende måde. Et systems egenkompleksitet muliggør og begrænser på samme tid evnen til at tilpasse sig omverdenens påvirkninger. I et mere komplekst system vil der være mange flere mulige tilstande tilladt end i et mindre komplekst system. Dette er netop grunden til at verden ikke er omverden, men relationen imellem systemet og de absolutte antal tilstande og relationer; Verden i sig selv er ikke kompleks - kun set ud fra systemet der forsøger at reducere kompleksiteten Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 46 Side 12 af 65

13 Systemtyper Luhmann skelner ifølge Kneer og Nassehi imellem tre typer af sociale systemer: interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer 40. Interaktionssystemer er, som navnet antyder, enhver situation hvor mindst to individer interagerer med hinanden. Et interaktionssystem opstår først, når der er behov for det, altså når nogen begynder at interagere, og det afsluttes igen, så snart deltagerne ikke længere sanser hinanden. 41 Et eksempel herpå kan være en kvinde, der vil købe en banan hos en grønthandler. Dette system eksisterer først fra det øjeblik hvor kvinden og grønthandleren bliver opmærksomme på hinandens tilstedeværelse, i dette tilfælde som henholdsvis kunde og sælger. Dette vil desuden være et interaktionssystem med forholdsvis lav kompleksitet, da både grønthandleren og kvinden kender hinandens roller i systemet. De ved begge, hvad de med høj sandsynlighed kan forvente af modparten, og dermed har systemet tjent sit formål; nemlig at reducere kompleksiteten. 42 Dette interaktionssystem ophører med at eksisterer, så snart kvinden forlader butikken, og parterne ikke længere kan se, eller på anden måde sanse, hinanden. Organisationssystemer kan, i modsætning til interaktionssystemer, godt eksistere selvom parterne ikke er sammen og kan sanse hinanden 43. De defineres derimod som sociale systemer, hvori medlemskabet er knyttet til særlige betingelser. 44. Hvis man f.eks. ser på en tennisklub, så har man at gøre med et organisationssystem, hvor medlemmerne er optaget på betingelse af visse forhold (som oftest kontingentbetaling). Derudover består klubben af en bestyrelse, som sandsynligvis er valgt af klubbens medlemmer og nogle ansatte, der er ansat af bestyrelsen. Samtlige medlemmer af organisationssystemet er altså medlemmer på helt bestemte betingelser. I modsætning til et interaktionssystem, så eksisterer en tennisklub også om natten, hvor der ikke er nogen på tennisklubbens baner. Selvom ingen af medlemmerne er sammen, holder et organisationssystem ikke op med at eksistere. Samfundssystemet er det mest omfattende af systemtyperne 45. Det favner både organisationssystemer og interaktionssystemer, uden dog at være bundet til kun at bestå af disse to typer 46. Et samfundssystem kræver, ligesom ved organisationssystemet, ikke tilstedeværelse af handlende personer. Men derudover kan man, som ved organisationssystemet, ikke træde ind og ud 40 Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Side 13 af 65

14 af medlemskab. Kommunikation Vi vil i det følgende gennemgå Luhmanns selektionsbegreb, først de tre selektioner der udgør en kommunikation, og derefter den fjerde selektion, det dertilhørende begreb modsat mening og slutteligt kommunikation som handling. De tre selektioner Kommunikationer er enheder i sociale systemer 47, og jf. sociale systemers autopoiesis dannes kommunikation altså af kommunikation 48. Man kan derfor ikke betragte kommunikation som en lille pakke med information, der sendes fra en afsenderen til en modtager 49. Denne metafor giver nemlig det forfejlede indtryk, at de tanker, som afsenderen tænker, og som altså befinder sig i vedkommendes psykiske system, på én eller anden måde skulle kunne overføres til modtagerens psykiske system. Og dette kan jo ikke lade sig gøre, da deres psykiske systemer er operationelt lukkede 50. De psykiske systemer kan altså ikke give direkte input til en kommunikation, men kun, som Kneer og Nassehi kalder det,... pirre og irritere kommunikation 51. Kommunikation er altså ikke en overførsel af noget, men derimod en selektionsproces bestående af information, meddelelse og forståelse. Første selektion er udvælgelsen af information. Enhver information er en selektion ud fra en horisont af muligheder 52. Dvs. at én bestemt information, ud af mange mulige, udvælges som den der kommunikeres. Meddelelsen betegner den måde, hvorpå den i første omgang selekterede information kommunikeres. Altså om den råbes, hviskes, sendes i en SMS eller lignende 53. Forståelse betegner den måde den nu meddelte information forstås på 54. Der er altså først tale om kommunikation, når alle tre selektioner har fundet sted 55. Dette understreger også hvorfor det er nødvendigt med flere deltagende psykiske systemer, før man kan tale om en kommunikativ handling, for der er simpelthen brug for to forskellige psykiske systemer før alle tre selektioner kan finde sted 56. De tre selektioner forekommer dog ikke i de psykiske systemer, men derimod i det sociale system, som de psykiske systemer danner omverden til. Det er 47 Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s. 85 Side 14 af 65

15 altså det sociale system der producerer information, meddelelse og forståelse 57. Kneer og Nassehi understreger på det kraftigste, at... information er en konstruktion i kommunikationsprocessen og ikke en operation i bevidsthedssystemet. 58 Den meddelte information siger altså ikke nødvendigvis noget om, hvad der foregår i et givent psykisk system. Ét psykisk system kan aldrig finde ud af, hvad der foregår i at andet psykisk system. Med andre ord, én person kan aldrig vide hvad en anden person tænker. Lige meget hvor meget den anden person fortæller om sine tanker, så ved den første person stadig ikke hvad den anden person tænker, men kun hvad den anden person har fortalt om sine tanker 59. Den fjerde selektion Senere introducerer Luhmann begrebet den fjerde selektion. Han beskriver den selv som Antagelsen eller afvisningen af den meddelte meningsreduktion. 60 Den fjerde selektion forekommer først efter kommunikationen, og afgør, hvor vidt modtageren vælger at tilslutte sig det meddelte. En evt. afvisning tilbageviser dog på ingen måde forståelsen, da en kommunikation uden forståelse, per definition, slet ikke er en kommunikation 61. Hvis man f.eks. har fået at vide, at voldelige computerspil gør børn voldelige, og har forstået hvad der menes, så er kommunikationen fuldbyrdet. Man kan så efterfølgende vælge at tro på det eller lade være, vælge at forbyde sine børn at spille voldelige computerspil eller lade være, men man kan ikke undgå at tage stilling til det. Man kan ikke mere ignorere det, men blot tro det eller lade være. 62 Den modsatte mening Når en person får at vide, at voldelige computerspil gør børn voldelige, så bliver der både åbnet for muligheden for antagelse og afvisning; at det er sandt og at det er falsk. Altså åbner udsagnet om at noget er sandt både for muligheden, at det er sandt, og at det er falsk 63. Så vedkommende, der før ikke havde nogen holdning til computerspils påvirkning af børn, kan meget vel, efter at have fået at vide at voldelige computerspil er skadelige for børn, ende med selv at mene det modsatte. Man skal derfor være opmærksom på, at der altid er mulighed for at en ytring kan fremprovokere den modsatte mening i tilhøreren Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s. 189 Side 15 af 65

16 Kommunikation som handling Kommunikation er et system af handlinger, nærmere bestemt meddelelseshandlinger 65. Disse er reducerede udgaver af kommunikationen i den forstand, at de tre selektioner er indeholdt heri 66. Derudover tilegnes disse handlinger enkeltpersoner dog skal det understreges, at kommunikation, som nævnt, kun eksisterer, når forståelse har fundet sted hos modtagere 67. Handlingerne består ikke nødvendigvis af verbal, sproglig kommunikation, de kan også være i form af en gestus, ansigtsudtryk eller lignende 68. Mening Ordet mening bliver i Luhmanns systemteori benyttet anderledes, end i daglig sprog. Mening bliver her brugt til at skelne mellem aktualitet og mulighed 69. Når en begivenhed eller handling bliver aktualiseret, åbner denne aktualisering for nogle muligheder. Dermed bliver det, der var aktuelt altså mindre aktuelt og mere ustabilt, fordi nye potentielle muligheder overtager positionen. Kneer og Nassehi beskriver: Og at have mening vil netop sige: at en af de muligheder, der kan tilsluttes, kan vælges som følgeaktivitet. 70 Et spørgsmål som Hvor skal vi mødes i morgen? aktualiserer en større mængde svarmuligheder, men et svar som Jeg har lige sat tingene i opvaskemaskinen, ville i denne sammenhæng ikke være mening, fordi svaret ikke aktualiserer en mulighed, spørgsmålet henviste til. Menings konstante ustabilitet bevirker, at der hele tiden opstår nye følgemuligheder, og kan derfor ses som en konstant cirkulær proces 71. Det tvinger altså til at selektere blandt muligheder, der hele tiden henviser til nye. Det, at psykiske og sociale systemer anvender mening, betyder ikke, at de arbejder meningsfuldt i forhold til hinanden, men at de opererer med mening i henholdsvis lukket bevidsthedssammenhæng og lukket kommunikationssammenhæng 72. Når systemer på den måde begrænser de aktuelle muligheder inden for et system, må mening altså være kompleksitetsreducerende. Iagttagen I sociale systemer vil der, for at der kan kommunikeres, foretages iagttagelser. Iagttagelse bliver defineret som betegnelse-ved-hjælp-af-en-skelnen 73. Iagttagelsen består altså af de to 65 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 100 Side 16 af 65

17 komponenter, betegnelse og skelnen, som er grundelementerne og to momenter i én operation, i udførslen af en iagttagelse. For at noget kan betegnes, bliver der skelnet mellem to modsætninger, og hermed bliver iagttagelsen kun en betegnelse af én side. Det er, som Kneer og Nassehi beskriver, umuligt i udførslen af en iagttagelse, at betegne begge sider af forskellen samtidigt: De to sider af forskellen er altså givet samtidig, men de kan ikke blive betegnet samtidig. 74. Iagttagelsen er bundet til den valgte forskel. Hvis en økonomisk kriseramt familie køber en charterrejse, og glædeligt fortæller sine venner om, hvor dejlig og afstressende den har påvirket dem, kan den første iagttagelse være, at de ved denne oplevelse har opnået lykke, betegnet ud fra forskellen lykkelig/ulykkelig. Den fortæller dermed intet om, at forskellen kunne være iagttaget anderledes, altså ud fra to andre forskelle. Udover at iagttagelsen ikke betegner begge sider af forskellen, er den end ikke i stand til at iagttage den forskel den benytter. Dette fænomen betegnes som den blinde plet, hvilket fører videre til iagttagelse af anden orden. For at belyse den første iagttagelses forskel, skal en iagttager, uanset om der er tale om samme iagttager, der frembragte den første iagttagelse eller en anden, iagttage den første iagttagelse 75. Jf. det ovenstående eksempel kan samme iagttager iagttage den tidligere iagttagelse, og skelne ud fra familiens kriseramte økonomiske situation, og nå det til den opfattelse, at rejsen var et økonomisk uansvarligt valg, og at de på baggrund af endnu dårligere økonomi risikerer at blive ulykkelige. Det er dog for iagttageren af anden orden også gældende, at denne er forbundet med en blind plet, og altså ikke kan iagttage sin egen skelnen. Det påpeges, at der ikke findes noget hierarkisk forhold mellem iagttagelse af første og anden orden 76. Men det formuleres at: Iagttageren af anden orden kan dermed iagttage, at det iagttagede system ikke kan se, hvad det ikke kan se. Iagttagelse af en anden fører til den erkendelse, at enhver iagttagelse er bundet til en blind plet 77. Dette faktum må altså betyde, at der ikke er nogen rigtig eller sand måde at iagttage på. Ingen måde er mere relevant end en anden, da konstruktionen med en anden forskel som udgangspunkt, havde set anderledes ud. 74 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 106 Side 17 af 65

18 Symbolsk generaliserede medier Luhmann introducerer tre typer af medier, som noget der tjener til formål at transformere usandsynligt til sandsynligt. Vi vil, da ikke alle er interessante for vores empiri, redegøre for følgende to; sprog og symbolsk generaliserede medier. Det anføres, at sproget er det medie, der i højeste grad hjælper til forståelse af kommunikation 78. Sproget bliver brugt ved hjælp af tegn, som enten udfoldes ved tale, eller brug af gestik og mimik. Samtidig med at sproget sandsynliggør, vil det, ved de mange muligheder af sprogbrug, også skabe høj grad af kompleksitet. Kompleksiteten reduceres dog igen ved, at der er en fælles forståelse og nogle fælles regler omkring sammensætningsmuligheder, der står til grund for brugen heraf 79. Sproget skaber en potentielt uendelig mængde af forståelig kommunikation, og ligger til grund for, at hvilken som helst hændelse vil kunne tolkes som information og bearbejdes som sådan 80. Symbolsk generaliserede medier beskrives som værende et medie hvis: de anvender generaliseringer til at symbolisere sammenhængen mellem selektion og motivation, dvs. hvis de fremstiller selektion og motivation som en enhed. 81. Disse symbolske medier fungerer på baggrund af normer og regler, altså en fælles forståelse der muliggør overførsel af en subjektiv mening. F.eks. vil penge ikke være noget værd, med mindre den der modtager pengene, tillægger dem samme værdi, som den der ønsker at bytte dem for noget andet. På et mere abstrakt niveau kan kunst ses som et symbolsk generaliseret medie. Kunstværker som 'Merda d'artista' (Kunstnerens lort eller Lort på Dåse) og 'Det erotiske menneske' er blevet anerkendt, fordi deres afsendere, via samfundets fælles forståelse, har været berettiget til at bruge mediet kunst, altså kommunikationen de repræsenterer, har haft betingelser, der har givet den større sandsynlighed for succes, end hvis den havde eksisteret uden for mediet 82. Disse medier er elementer i produktion og reproduktion i samfundet som socialt system 83. Der er i samfundet undersystemer, der formidler den fælles forståelse for disse medier. Et eksempel i forhold til penge vil være Danmarks Nationalbank, der formidler og definerer dette i det danske samfund. Et andet eksempel i forhold til samfundet i Danmark er Klima- og Energiministeret der blev nedsat i 78 Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s. 203 Side 18 af 65

19 At dette skete må nødvendigvis være en reaktion på, at der i samfundet var kommet en større bevågenhed omkring emnet, og at der var brug for et system der synligt tog ansvar for at håndtere klimaproblematikken. På baggrund af dette kan vi se, at sociale systemer ligger til grund for, at usandsynlighedens kompleksitet kan bringes ned på et niveau, hvor der dannes forventninger, og i forlængelse af dette, transformerer det komplekse og usandsynlige til noget sandsynligt. 84 (hentet d. 15/ ) Side 19 af 65

20 Goffmans Diskursteori Sociologen Ervin Goffman beskriver ifølge Jacobsen og Kristiansen i The presentation of self in everyday life sin teori om menneskelig samhandling gennem et dramaturgisk bias 85. Gennem teatermetaforen behandler han menneskers iscenesættelse af sig selv, sammen med den samtidige understøttelse af andres, hvor man skiftevis agerer som optrædende og publikum. Ifølge Jacobsen og Kristiansen påstår Goffman ikke, at hverdagen er skuespil i almindelig forstand, men at hele verden naturligvis ikke er en scene, men de måder, hvorpå den ikke er det, er ikke lette at specificere. 86. Han bruger altså teatermetaforen som et analytisk redskab til forståelse af social samhandling. I de følgende afsnit vil vi gøre rede for Goffmans facework, som vi finder særligt interessant for vores empiri, samt hans beskrivelser af line og working consensus. Line I enhver social sammenhæng vil en person påtage sig en line(rolle). Rollen indebærer en række af verbale og nonverbale tegn, der udtrykkes både intentionelt og uintentionelt 87. De intentionelle tegn der gives er alle de verbale og gestiske tegn, en person bevidst benytter for at skabe et indtryk. Omvendt er de uintentionelle tegn dem, der afgives ubevidst, men som også er med til at definere ens rolle. Yderligere skabes en rolle også ud fra erfaringer 88. Hvis man altså plejer at være på en bestemt måde, og have nogle specielle karakteristika, vil det forventes, men også være naturligt for en selv, at tage en rolle der bibeholder dette indtryk. Dette handlingsmønster giver et billede af personens opfattelse af situationen. Dette er en automatisk proces der finder sted, om man vil eller ej. Med denne rolle ønsker man at give et bestemt indtryk med et bestemt formål 89. Eksempelvis kunne man have til hensigt at gøre grin med andre, ved at være sarkastisk, eller (gen)opbygge et godt forhold til en anden ved at være rosende og høflig. Dog skriver Jacobsen og Kristiansen: (...) uanset hvilke specielle hensigter personen måtte have, og uanset hvilke begrundelser han måtte have for disse hensigter, vil det ifølge Goffman være i personens interesse at kontrollere den måde de andre opfatter, og dermed behandler ham på. 90 Der skelnes mellem fire forskellige tilhørsforhold til sin rolle. Vi vil fremhæve to, da de findes mest interessante for vores empiri. Rolleforpligtelse henviser til de roller, der tages, fordi man er nødt til det, idet man er blevet tildelt 85 Jacobsen & Kristiansen, 2002, s Jacobsen & Kristiansen, 2002, s Goffman, 1995, s Goffman, 1995, s Goffman, 1995, s Jacobsen & Kristiansen, 2002, s Side 20 af 65

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N V ersus Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Den valgte empiri...

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER Kommunikation er helt grundlæggende er operationsform for sociale systemer, og består i tegnudveksling gennem en givent fysisk kanal. Selv tale kan beskrives som sådan i og med

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Rene ord for pengene. Eksamensopgave i kommunikation 24. november 2004. Sociale systemer... 5

Rene ord for pengene. Eksamensopgave i kommunikation 24. november 2004. Sociale systemer... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3 METODE...4 TEORI...5 Sociale systemer... 5 Kompleksitet og omverden...5 Iagttagelse...6 Sociale systemer som autopoietiske systemer...7 Wittgenstein...

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere