Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forord...4 Problemformulering...4 Empiribeskrivelse...4 Metode...6 Praktiske noter...6 Teori...8 Luhmanns Systemteori...8 Autopoiesis...8 Socialt system...9 Psykisk system...9 Strukturel kobling...10 Kompleksitet...11 Reduktion af kompleksitet...11 Egenkompleksitet...12 Systemtyper...13 Kommunikation...14 De tre selektioner...14 Den fjerde selektion...15 Den modsatte mening...15 Kommunikation som handling...16 Mening...16 Iagttagen...16 Symbolsk generaliserede medier...18 Goffmans Diskursteori...20 Line...20 Facework...21 The avoidence process...22 The corrective process...23 Working consensus...24 Nofsingers Diskursteori...26 Fem åbenlyse facts...26 Turn-taking...26 Taleskift...27 Hvorfor folk lytter til hinanden...27 Konkurrence om turen...28 Turreservering...28 Stilhed i samtaler...28 Mønstre i turn-taking...30 Samtidig tale...30 Andre typer turn-taking-systemer...31 Retorik...32 Discipliner i retorikken...32 Inventio...32 Dispositio...34 Elocutio...34 Actio...36 Sproget som virkemiddel...36 Side 1 af 65

2 Analyse...38 Luhmanns Systemteori...38 Debatten som system...38 Kompleksitet og reduktion heraf...38 Selektioner...40 Iagttagen...40 Debatten i samfundsperspektiv...42 Delkonklusion...42 Goffmans Diskursteori...43 Line...43 Facework...44 Rolleforpligtelse...45 Interchange...46 Flow...46 Delkonklusion...47 Nofsingers Diskursteori...48 Debatten som samtale...48 Talerskift...48 Current speaker vælger næste speaker...48 Self-select...49 Speaker continuation...49 Samtidig tale...49 Kapløbet om ordet...51 Turreservering...52 Stilheder under samtale...52 Gaps...52 Pause...52 Lapse...53 Delkonklusion...53 Retorik...55 Debatten som diskussionsarena...55 Retoriske discipliner...55 Dispositio...55 Inventio/Elocutio...56 Argumentationsmetoder...56 Metaforer...58 Ethos & Pathos...59 Actio...60 Sproget som virkemiddel...61 Delkonklusion...61 Konklusion...62 Perspektivering...64 Litteraturliste...65 Side 2 af 65

3 Bilag: Bilag 1: Transskription af Partilederdebat om pointsystem og økonomi. Bilag 2: Video på CD, Partilederdebat om pointsystem og økonomi. (Ved PDF udgaven af denne opgave findes begge disse bilag på samme CD som PDF'en) Tegn indeholdt i opgaven: Opgaven er skrevet af: Simon Christian Clausen (8-12, 32-36, 38, 54-60) Peter Wolff Del Pin (16, 20-25, 40-41, 42-46) Aske Ryge Holm (13-15, 26-31, 39, 47-53) Siderne i parentes angiver de enkeltes ansvarsområde, resten er fælles. Side 3 af 65

4 Indledning Forord Der ses i dag, at mange aktuelle emner bliver offentligt diskuteret. Det kan være via blogs på internettet, live debatter imellem politikere, korte indslag i nyhederne hvor eksperter kommenterer på to sider af en sag, programmer der kun baserer sig på debat og til sidst en blanding af de to sidst nævnte. Emnerne der diskuteres, varierer vidt fra f.eks. sport til klimapolitik. Vi vil gerne se på hvordan disse debatter forholder sig til og påvirker samfundet. Mere specifikt vil vi gerne se på et tv-program, der udelukkende baserer sig på debat om et lille antal emner pr. udsendelse. Til dette har vi i denne opgave valgt ud fra et systemteoretisk, diskursteoretisk og retorisk synspunkt at se på en udsendelse af DR2 Debatten. Hovedemnet i denne udsendelse er om og hvordan, det forslåede pointsystem skal gennemføres. Som nærmere beskrevet i præsentationen af empirien er befolkningens meninger omkring dette emne meget delte. Netop derfor finder vi denne udsendelse og debat interessant. Problemformulering Vi vil som hovedtema i vores opgave fokusere på følgende tre spørgsmål: Hvordan ses det, at interaktionssystemet i Debatten fungerer kompleksitetreducerende? Hvilke kommunikative regler og discipliner udspiller sig i Debattens system? Kan det, på baggrund af de to forgående spørgsmål, ses at denne udsendelse af Debatten eksisterer på baggrund af et behov i samfundet? Empiribeskrivelse Empirien vi analyserer i denne opgave, er et debatprogram, nærmere Debatten, sendt på DR2 d. 11. November Titlen på denne udsendelse er Partilederdebat om pointsystem og økonomi. Udsendelsen kan findes online på dr.dk 1 og på vedlagte CD (Bilag 2). Om programserien skriver DR: Debatten er programmet, hvor Danmarks mest magtfulde mennesker og skarpeste debattører diskuterer tidens sværeste beslutninger. Vi trækker fronterne op og skærer helt ind til benet. 1 (funktionel pr. 11/ ) Side 4 af 65

5 Debatten rykker den politiske debat, fra dét alle gerne vil tale om, til dét alle bør tale om! 2 Og om selve udsendelsen skrives: Det er fire partiledere, med meget på spil, som tørner sammen i DEBATTENs studie torsdag aften: Margrethe Vestager, Lene Espersen, Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaard. Med den nye udlændingeaftale, som er en del af Finansloven for 2011, er det tilsyneladende lykkedes regeringen at udstille uenigheden i oppositionsblokken om udlændingepolitikken. For Johanne Schmidt-Nielsen og Margrethe Vestager er spørgsmålet "hjerteblod". Men danskerne er vildt uenige om pakken: halvdelen siger nej og halvdelen ja. Og Pia Kjærsgaard måtte i sidste uge set sig undsagt af V og K, da hun krævede et forbud mod parabolantenner i Danmarks ghettoer. Også på økonomien er der store kløfter, både mellem blokkene og internt i begge lejre. De Radikale har - som det eneste af oppositionspartierne - stemt for en del af finansloven. Mens K i meningsmålingerne for første gang mindre end Liberal Alliance, der har succes med sin kompromisløse borgerlige kurs. 3 Gæster i programmet: Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti Lene Espersen, Konservative Margrethe Vestager, Radikale Venstre Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten Clement Kjersgaard er vært på programmet, og fungerer som ordstyrer i debatten. Vi vil i vores analyse af Debatten ikke komme ind i en analyse af selve programmets tvproduktionen (opsætning af lys, lyd, placering af publikum, klipning, kamera vinkler, etc.), da dette ikke er relevant for omfanget af analysen i denne opgave. Vi vil dog, med henblik på vores analyse af interaktionen i programmet nævne, at deltagerne kan ses som værende stillet op i hold : Pia Kjærsgaard og Lene Espersen overfor Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen i forhold til hvordan det politiske landskab i Danmark ser ud pt., består det første hold af henholdsvis et støtte- og et regeringsparti, og det sidste af to partier i oppositionen. De er altså repræsentanter for hver deres politiske blok, altså blå blok (borgerlige, mere højreorienterede) overfor rød blok (mere socialistiske, venstreorienterede). Vi mener, at det er rimelig at antage, at dette er gjort bevidst af DR for at understrege tilhørs- og uenighedsforhold. 2 (hentet d. 11/ ) 3 (hentet d. 11/ ) Side 5 af 65

6 Vi må antage, at selvom der er fortaget klipning ved skift af kamera vinkler, sker der ingen editering af kronologien i samtalerne, vi ser i programmet. De er altså fuldstændige, og er derfor brugbare i vores analyse. Til analysen fokuserer vi kun på den første del af programmet, der løber fra start til 37 min 21 sek. Programmet er produceret af Danmarks Radio, som er en public service kanal, der har til formål at arbejde "i folkets tjeneste", og at [ ] påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver 4, mere specifikt via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning 5. Metode I dette afsnit vil vi give et overblik over opgavens struktur, og derefter beskrive de mere praktiske aspekter af opgaven. Vi starter opgaven med at gennemgå de dele af de forskellige teorier, som vi har fundet relevante i forhold til analysen af empiri. Derefter vil vi enkeltvis analysere empiri ud fra hver teori. I hver del af analysen vil vi lave en delkonklusion, og til sidst opsummere disse i en overordnet konklusion. Vi vil gøre brug af Luhmanns systemteori til overordnet analyse af Debatten. Ud over dette vil vi via Erving Goffmann og Robert Nofsingers diskursteorier se nærmere på interaktionen, der finder sted. Til sidst benytter vi Lindhardts teori om retorikken til at analysere retoriske virkemidler. Praktiske noter For at danne overblik er her en liste over de forskellige deltageres initialer, der bruges i transkriberingen: Clement Kjersgaard: CK Pia Kjærsgaard: PK Lene Espersen: LE Margrethe Vestager: MV Johanne Schmidt-Nielsen: JSN Citater fra vores transskription indføres i bokse. De er i formatet (minut:sekund) Deltagerens initialer: ytring. 4 (hentet d. 14/ ) 5 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ( 10) (hentet d. 14/ ) Side 6 af 65

7 Eksempelvis: (00:52) CK: Lene Espersen, hvorfor står De Konservative i målingerne til 6,1% af stemmerne? Hvor deltagerne taler i munden på hinanden, er det, der siges markeret i spidse klammer < >. Hvor deltagerne afbryder hinanden markeres det med initialer i spidste klammer, og efterfølgende tekstblok starter med (...). Handlinger er skrevet i skarpe klammer [handling]. Hvor der har været utydelig tale, vi ikke har kunne transskribere, er det markeret med (xxx). Citater fra litteratur skrives i kursiv, med anførselstegn. Hvis der er udeladt tekst fra enten start eller slut af citatet markeres det med..., hvis der er udeladt tekst midt i et citat markeres det med [...]. Samme struktur bruger vi i citater fra vores transskription. Når vi henviser generelt til flere personer i programmet vil gæster(ne) referere til de fire politikere, og deltager(ne) til de fire politikere samt Clement Kjersgaard. Hvor der henvises til denne udsendelse af debatten, vil dette gøres med ordet Debatten. Når vi første gang nævner et teoretisk begreb samt dets forklaring, vil det blive fremhævet i kursiv. Engelske og old-græske begreber vil gennemløbende være fremhævet i kursiv. Side 7 af 65

8 Teori Luhmanns Systemteori I dette afsnit vil vi redegøre for de dele af Niklas Luhmanns systemteori, som vi har fundet relevante i forhold til analysen af Debatten. Vi vil basere vores analyse på værkerne Niklas Luhmann introduktion til teorien om sociale systemer og Sociale systemer grundrids til en almen teori af henholdsvis Kneer og Nassehi og Luhmann. Autopoiesis Ifølge Kneer og Nassehi beskriver begrebet autopoiesis i Luhmanns systemteori, måden hvorpå et system er opbygget og vedligeholder sig selv. Et system er sammensætningen af flere elementer i en lukket helhed, hvis sum er større end de enkelte elementer 6. For at uddybe forklaringen af system og omverden stiller vi disse to begreber op overfor hinanden. Dette er nødvendigt, da de begge er en del af hinandens definition - det ene findes ikke uden det andet. Denne samling af elementer, som et system består af, fungerer separat fra en omverden. Begrebet 'omverden' bruges i denne forbindelse til at definere alt, der ligger udenfor den opererende enhed af elementer, der danner det autopoietiske system 7. Vi vil i afsnittet om kompleksitet komme dybere i forklaringen af omverden. Teorien om autopoiesis har sin oprindelse i biologien, og betyder selvskabelse. Det er af Luhmann generaliseret til brug i forklaringen af de forskellige systemtyper, der beskrives i hans systemteori 8. Systemet bliver skabt af dets elementer, men sørger også for at opretholde sig selv ved hele tiden, i en cirkulær, rekursiv proces, at skabe nye elementer og relationer imellem disse elementer. Det autopoietiske system er selvfrembringende og selvopretholdende 9. Systemet skaber selv hvad der er brug for til dets opretholdelse - det er altså selvreferentielt og operationelt lukket I forhold til organisering og produktion af elementer i systemet tages der ikke input fra og gives ikke output til omverdenen 13. At systemet er lukket, ligger til grund for, at det på samme tid er åbent. Åbenheden, beskrevet af Kneer og Nassehi som omverdenskontakt, bliver først mulig igennem systemets autopoiesis: Den 6 Kneer & Nassehi, 1997, s. 22 & 51 7 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s & Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 55 Side 8 af 65

9 autopoietiske organisations lukkethed er forudsætningen for dens åbenhed 14. Systemet står i et betingelsesforhold til dets omverden, men det er eksklusivt systemet, der bestemmer over denne forbindelse 15. Det autopoietiske system påvirkes således, og er afhængig af elementer i dets omverden 16. Ud over dette ligger selvreferentialiseringen i det autopoietiske system til grund for dynamik 17. Det tilpasser sig dynamisk aktuelle tilstande i omverden, hvilket sker ved strukturelle ændringer, der har til mål at opretholde reproduktionen af dets elementer altså den videre beståen af systemet 18. Socialt system Et socialt system opstår Når flere personers handlinger bliver knyttet sammen med hinanden [ ] Alle handlinger, som henviser meningsfuldt til hinanden, tilhører det pågældende system 19, hvilket altså forudsætter deltagelsen af mindst to psykiske systemer. Vi vil senere, i afsnittet om systemtyper, forklare de forskellige typer sociale systemer. Psykisk system Mennesket består af forskellige systemer, som f.eks. nervesystemet, organismen og det psykiske system 20. Et socialt system kan, som nævnt, ikke eksistere, med mindre der er mindst to psykiske systemer, dvs. to mennesker, til stede 21. Ifølge Kneer og Nassehi hævder Luhmann, at et bevidsthedssystem (psykisk system) er autopoietisk 22 : Luhmann opfatter bevidstheden som et autopoietisk system, fordi den er beskæftiget med hele tiden af frembringe nye tanker 23. For bedre at beskrive det psykiske system vil vi se på hvordan det forholder sig til den menneskelige hjerne. Som nævnt tidligere kan et autopoietisk system ikke eksistere, uden at der er et forhold til dets omverden. Ligeledes forholder bevidstheden sig til hjernen. Det er ikke hjernen der tænker tanker - tankerne er elementer, der er indelukket og rekursivt selvopretholdt i det psykiske system, men det psykiske system vil ikke eksistere uden hjernen - Hjernen befinder sig, 14 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1999, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 65 Side 9 af 65

10 systemteoretisk set, i bevidsthedens omverden 24. Det er muligt at måle hjernens funktion, men det er ikke muligt derigennem at se, hvilke tanker der tænkes. Omvendt har bevidstheden på samme måde ikke adgang til hjernen, og der dannes derfor et emergent ordensniveau overfor hjernen 25. Ligesom hjernen befinder sig i bevidsthedens omverden, gør psykiske systemer det også for sociale systemer, hvilket leder videre til næste afsnit. Strukturel kobling Som beskrevet fungerer autopoietiske systemer separat fra hinanden, de deler altså ikke elementer, og deres grænser er jf. deres lukkethed stærkt trukket op. For at forklare hvordan disse systemer så kan forholde sig til hinanden, skal vi se på begrebet strukturel kobling. Strukturel kobling beskriver hvordan systemer, der er afhængige af hinanden, opererer uden at overlappe og smelte sammen. De er henvist til hinanden, men forbliver i hinandens omverden. Strukturel kobling er måden hvorpå, man beskriver afhængigheds-/uafhængighedsforholdet imellem systemer 26. Dette ses i eksemplet, der gives af Kneer og Nassehi på forholdet imellem psykiske og sociale systemer. Der nævnes, at de står i et... komplementært forhold til hinanden 27. Tilstande i et system er et resultat af en tilstand i dets omverden, men en tilstand i systemet eksisterer kun i systemet selv 28. Som nævnt forudsætter og ligger et systems lukkethed til grund for dets åbenhed, og systemet vælger eksklusivt, hvad der tages ind fra omverdenen. Dvs. at systemet selv vælger elementet eller elementer, der ligger til grund for den interne tilstand - det er ikke omverdenen der presser en tilstand ind i systemet, men systemet der vælger det fra omverdenen. F.eks. vil overraskelse i et psykisk system være en tilstand, der opstår i systemet på baggrund af en tilstand i dets omverden. Desuden vil denne overraskelsestilstand altså kun eksistere i dette system og ikke omverdenen Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 75 Side 10 af 65

11 Kompleksitet Kneer & Nassehi beskriver kompleksitet som den samlede mængde af mulige tilstande noget kan tage. For at noget kan være komplekst, skal det kunne tage mindst to forskellige tilstande. Når antallet af mulige tilstande og antallet af deres forbindelser til hinanden stiger, vil kompleksiteten tilsvarende stige 30. Kompleksitet inddeles i verden, omverden og system, hvor den absolutte kompleksitet, altså den højst mulige mængde tilstande og forbindelser herimellem, er verden. Verden skal dog ikke forstås som værende én verden, eller verdenen verden er et begreb, der beskriver den ydre absolutte grænse for mulige tilstande og relationer 31. Den indeholder alle systemer og deres omverdener, og består altså af alle potentielle begivenheder, uden selv at være et system eller have en ydre grænse 32. For at beskrive hvad omverden er, og forklare hvor grænsen hertil går, vil vi tage fat på forklaringen af et socialt system. Som nævnt i afsnittet om autopoiesis opstår et socialt system, når flere personers handlinger knyttes meningsfuldt til hinanden. Et socialt systems omverden er så defineret ved at være alle handlinger, der ikke tilhører denne meningssammenhæng, samt alle ikke-sociale enheder og begivenheder, der ligger udenfor systemet 33. Af denne forklaring kan vi udlede, at alle elementer, enheder og begivenheder der ikke tilhører et system, ligger i systemets omverden. Omverden er altid mere kompleks end det sociale system, og verden vil pr. dens definition altid være mere kompleks end omverden 34. Reduktion af kompleksitet Det er ikke muligt for et menneske at kunne forstå alle mulige tilstande i verden: der åbner sig en kløft imellem verdens yderste kompleksitet og den menneskelige bevidsthed 35. Reduktion af kompleksitet ligger til grund for eksistensen af de sociale systemer. De sociale systemers vigtigste funktion er at reducere og formidle denne verdenskompleksitet, altså at beskære mængden af de absolut mulige tilstande ned til et niveau, der kan opfattes af det menneskelige sind, og dermed danne basis for fælles forståelse og forventning mellem medlemmerne af det sociale system Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 45 Side 11 af 65

12 I en samtale imellem medlemmer af en læsegruppe der f.eks. skal løse en opgave, vil verdenskompleksiteten være reduceret til et niveau, der vil give mening for netop denne sammenhæng, og gør medlemmerne i stand til at kunne rumme situationen i deres bevidsthed. Kompleksitetsreduktion i et socialt system er udelukkelse og begrænsningen af mulige tilstande eller begivenheder systemet sørger for, at kun en del af hvad der er muligt i verden bliver tilladt i systemet 37. At et menneske på en gade spørger en tilfældig forbipasserende om klokken, er generelt kendt og tilladt. Men det sociale system der oprettes tillader f.eks. ikke, at den spørgende pludselig beder om den adspurgtes adresse dette vil resultere i øget kompleksitet, da dette ikke var en tilladt mulighed i netop det sociale system, der blev skabt. Altså, sociale systemer tillader de deltagende personer at have forventninger til hvad der kan forekomme i sammenhængen, hvilket gør situationen nemmere at overskue eller endda mulig helt at rumme i bevidstheden. I dette eksempel ville forespørgslen om spurgtes adresse falde helt uden for systemets forventede tilladte tilstande, og dermed i dets omverden. Altså igen, i en, i forhold til systemet, mere kompleks eller måske anden sammenhæng. Egenkompleksitet For at et socialt system kan reducere kompleksitet, bliver det selv nødt til at have en vis kompleksitet. Her introducerer Kneer & Nassehi begrebet egenkompleksitet 38. Et system med relativ lav egenkompleksitet har svært ved at håndtere påvirkninger fra omverdenen af højere kompleksitet, og omvendt vil et system med høj egenkompleksitet være i stand til at bearbejde komplekse påvirkninger fra dets omverden og reagere på en passende måde. Et systems egenkompleksitet muliggør og begrænser på samme tid evnen til at tilpasse sig omverdenens påvirkninger. I et mere komplekst system vil der være mange flere mulige tilstande tilladt end i et mindre komplekst system. Dette er netop grunden til at verden ikke er omverden, men relationen imellem systemet og de absolutte antal tilstande og relationer; Verden i sig selv er ikke kompleks - kun set ud fra systemet der forsøger at reducere kompleksiteten Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 46 Side 12 af 65

13 Systemtyper Luhmann skelner ifølge Kneer og Nassehi imellem tre typer af sociale systemer: interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer 40. Interaktionssystemer er, som navnet antyder, enhver situation hvor mindst to individer interagerer med hinanden. Et interaktionssystem opstår først, når der er behov for det, altså når nogen begynder at interagere, og det afsluttes igen, så snart deltagerne ikke længere sanser hinanden. 41 Et eksempel herpå kan være en kvinde, der vil købe en banan hos en grønthandler. Dette system eksisterer først fra det øjeblik hvor kvinden og grønthandleren bliver opmærksomme på hinandens tilstedeværelse, i dette tilfælde som henholdsvis kunde og sælger. Dette vil desuden være et interaktionssystem med forholdsvis lav kompleksitet, da både grønthandleren og kvinden kender hinandens roller i systemet. De ved begge, hvad de med høj sandsynlighed kan forvente af modparten, og dermed har systemet tjent sit formål; nemlig at reducere kompleksiteten. 42 Dette interaktionssystem ophører med at eksisterer, så snart kvinden forlader butikken, og parterne ikke længere kan se, eller på anden måde sanse, hinanden. Organisationssystemer kan, i modsætning til interaktionssystemer, godt eksistere selvom parterne ikke er sammen og kan sanse hinanden 43. De defineres derimod som sociale systemer, hvori medlemskabet er knyttet til særlige betingelser. 44. Hvis man f.eks. ser på en tennisklub, så har man at gøre med et organisationssystem, hvor medlemmerne er optaget på betingelse af visse forhold (som oftest kontingentbetaling). Derudover består klubben af en bestyrelse, som sandsynligvis er valgt af klubbens medlemmer og nogle ansatte, der er ansat af bestyrelsen. Samtlige medlemmer af organisationssystemet er altså medlemmer på helt bestemte betingelser. I modsætning til et interaktionssystem, så eksisterer en tennisklub også om natten, hvor der ikke er nogen på tennisklubbens baner. Selvom ingen af medlemmerne er sammen, holder et organisationssystem ikke op med at eksistere. Samfundssystemet er det mest omfattende af systemtyperne 45. Det favner både organisationssystemer og interaktionssystemer, uden dog at være bundet til kun at bestå af disse to typer 46. Et samfundssystem kræver, ligesom ved organisationssystemet, ikke tilstedeværelse af handlende personer. Men derudover kan man, som ved organisationssystemet, ikke træde ind og ud 40 Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Kneer og Nassehi, 1997, s Side 13 af 65

14 af medlemskab. Kommunikation Vi vil i det følgende gennemgå Luhmanns selektionsbegreb, først de tre selektioner der udgør en kommunikation, og derefter den fjerde selektion, det dertilhørende begreb modsat mening og slutteligt kommunikation som handling. De tre selektioner Kommunikationer er enheder i sociale systemer 47, og jf. sociale systemers autopoiesis dannes kommunikation altså af kommunikation 48. Man kan derfor ikke betragte kommunikation som en lille pakke med information, der sendes fra en afsenderen til en modtager 49. Denne metafor giver nemlig det forfejlede indtryk, at de tanker, som afsenderen tænker, og som altså befinder sig i vedkommendes psykiske system, på én eller anden måde skulle kunne overføres til modtagerens psykiske system. Og dette kan jo ikke lade sig gøre, da deres psykiske systemer er operationelt lukkede 50. De psykiske systemer kan altså ikke give direkte input til en kommunikation, men kun, som Kneer og Nassehi kalder det,... pirre og irritere kommunikation 51. Kommunikation er altså ikke en overførsel af noget, men derimod en selektionsproces bestående af information, meddelelse og forståelse. Første selektion er udvælgelsen af information. Enhver information er en selektion ud fra en horisont af muligheder 52. Dvs. at én bestemt information, ud af mange mulige, udvælges som den der kommunikeres. Meddelelsen betegner den måde, hvorpå den i første omgang selekterede information kommunikeres. Altså om den råbes, hviskes, sendes i en SMS eller lignende 53. Forståelse betegner den måde den nu meddelte information forstås på 54. Der er altså først tale om kommunikation, når alle tre selektioner har fundet sted 55. Dette understreger også hvorfor det er nødvendigt med flere deltagende psykiske systemer, før man kan tale om en kommunikativ handling, for der er simpelthen brug for to forskellige psykiske systemer før alle tre selektioner kan finde sted 56. De tre selektioner forekommer dog ikke i de psykiske systemer, men derimod i det sociale system, som de psykiske systemer danner omverden til. Det er 47 Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1991, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s. 85 Side 14 af 65

15 altså det sociale system der producerer information, meddelelse og forståelse 57. Kneer og Nassehi understreger på det kraftigste, at... information er en konstruktion i kommunikationsprocessen og ikke en operation i bevidsthedssystemet. 58 Den meddelte information siger altså ikke nødvendigvis noget om, hvad der foregår i et givent psykisk system. Ét psykisk system kan aldrig finde ud af, hvad der foregår i at andet psykisk system. Med andre ord, én person kan aldrig vide hvad en anden person tænker. Lige meget hvor meget den anden person fortæller om sine tanker, så ved den første person stadig ikke hvad den anden person tænker, men kun hvad den anden person har fortalt om sine tanker 59. Den fjerde selektion Senere introducerer Luhmann begrebet den fjerde selektion. Han beskriver den selv som Antagelsen eller afvisningen af den meddelte meningsreduktion. 60 Den fjerde selektion forekommer først efter kommunikationen, og afgør, hvor vidt modtageren vælger at tilslutte sig det meddelte. En evt. afvisning tilbageviser dog på ingen måde forståelsen, da en kommunikation uden forståelse, per definition, slet ikke er en kommunikation 61. Hvis man f.eks. har fået at vide, at voldelige computerspil gør børn voldelige, og har forstået hvad der menes, så er kommunikationen fuldbyrdet. Man kan så efterfølgende vælge at tro på det eller lade være, vælge at forbyde sine børn at spille voldelige computerspil eller lade være, men man kan ikke undgå at tage stilling til det. Man kan ikke mere ignorere det, men blot tro det eller lade være. 62 Den modsatte mening Når en person får at vide, at voldelige computerspil gør børn voldelige, så bliver der både åbnet for muligheden for antagelse og afvisning; at det er sandt og at det er falsk. Altså åbner udsagnet om at noget er sandt både for muligheden, at det er sandt, og at det er falsk 63. Så vedkommende, der før ikke havde nogen holdning til computerspils påvirkning af børn, kan meget vel, efter at have fået at vide at voldelige computerspil er skadelige for børn, ende med selv at mene det modsatte. Man skal derfor være opmærksom på, at der altid er mulighed for at en ytring kan fremprovokere den modsatte mening i tilhøreren Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s Kneer og Nassehi, 1999, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s. 189 Side 15 af 65

16 Kommunikation som handling Kommunikation er et system af handlinger, nærmere bestemt meddelelseshandlinger 65. Disse er reducerede udgaver af kommunikationen i den forstand, at de tre selektioner er indeholdt heri 66. Derudover tilegnes disse handlinger enkeltpersoner dog skal det understreges, at kommunikation, som nævnt, kun eksisterer, når forståelse har fundet sted hos modtagere 67. Handlingerne består ikke nødvendigvis af verbal, sproglig kommunikation, de kan også være i form af en gestus, ansigtsudtryk eller lignende 68. Mening Ordet mening bliver i Luhmanns systemteori benyttet anderledes, end i daglig sprog. Mening bliver her brugt til at skelne mellem aktualitet og mulighed 69. Når en begivenhed eller handling bliver aktualiseret, åbner denne aktualisering for nogle muligheder. Dermed bliver det, der var aktuelt altså mindre aktuelt og mere ustabilt, fordi nye potentielle muligheder overtager positionen. Kneer og Nassehi beskriver: Og at have mening vil netop sige: at en af de muligheder, der kan tilsluttes, kan vælges som følgeaktivitet. 70 Et spørgsmål som Hvor skal vi mødes i morgen? aktualiserer en større mængde svarmuligheder, men et svar som Jeg har lige sat tingene i opvaskemaskinen, ville i denne sammenhæng ikke være mening, fordi svaret ikke aktualiserer en mulighed, spørgsmålet henviste til. Menings konstante ustabilitet bevirker, at der hele tiden opstår nye følgemuligheder, og kan derfor ses som en konstant cirkulær proces 71. Det tvinger altså til at selektere blandt muligheder, der hele tiden henviser til nye. Det, at psykiske og sociale systemer anvender mening, betyder ikke, at de arbejder meningsfuldt i forhold til hinanden, men at de opererer med mening i henholdsvis lukket bevidsthedssammenhæng og lukket kommunikationssammenhæng 72. Når systemer på den måde begrænser de aktuelle muligheder inden for et system, må mening altså være kompleksitetsreducerende. Iagttagen I sociale systemer vil der, for at der kan kommunikeres, foretages iagttagelser. Iagttagelse bliver defineret som betegnelse-ved-hjælp-af-en-skelnen 73. Iagttagelsen består altså af de to 65 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 100 Side 16 af 65

17 komponenter, betegnelse og skelnen, som er grundelementerne og to momenter i én operation, i udførslen af en iagttagelse. For at noget kan betegnes, bliver der skelnet mellem to modsætninger, og hermed bliver iagttagelsen kun en betegnelse af én side. Det er, som Kneer og Nassehi beskriver, umuligt i udførslen af en iagttagelse, at betegne begge sider af forskellen samtidigt: De to sider af forskellen er altså givet samtidig, men de kan ikke blive betegnet samtidig. 74. Iagttagelsen er bundet til den valgte forskel. Hvis en økonomisk kriseramt familie køber en charterrejse, og glædeligt fortæller sine venner om, hvor dejlig og afstressende den har påvirket dem, kan den første iagttagelse være, at de ved denne oplevelse har opnået lykke, betegnet ud fra forskellen lykkelig/ulykkelig. Den fortæller dermed intet om, at forskellen kunne være iagttaget anderledes, altså ud fra to andre forskelle. Udover at iagttagelsen ikke betegner begge sider af forskellen, er den end ikke i stand til at iagttage den forskel den benytter. Dette fænomen betegnes som den blinde plet, hvilket fører videre til iagttagelse af anden orden. For at belyse den første iagttagelses forskel, skal en iagttager, uanset om der er tale om samme iagttager, der frembragte den første iagttagelse eller en anden, iagttage den første iagttagelse 75. Jf. det ovenstående eksempel kan samme iagttager iagttage den tidligere iagttagelse, og skelne ud fra familiens kriseramte økonomiske situation, og nå det til den opfattelse, at rejsen var et økonomisk uansvarligt valg, og at de på baggrund af endnu dårligere økonomi risikerer at blive ulykkelige. Det er dog for iagttageren af anden orden også gældende, at denne er forbundet med en blind plet, og altså ikke kan iagttage sin egen skelnen. Det påpeges, at der ikke findes noget hierarkisk forhold mellem iagttagelse af første og anden orden 76. Men det formuleres at: Iagttageren af anden orden kan dermed iagttage, at det iagttagede system ikke kan se, hvad det ikke kan se. Iagttagelse af en anden fører til den erkendelse, at enhver iagttagelse er bundet til en blind plet 77. Dette faktum må altså betyde, at der ikke er nogen rigtig eller sand måde at iagttage på. Ingen måde er mere relevant end en anden, da konstruktionen med en anden forskel som udgangspunkt, havde set anderledes ud. 74 Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s Kneer & Nassehi, 1997, s. 106 Side 17 af 65

18 Symbolsk generaliserede medier Luhmann introducerer tre typer af medier, som noget der tjener til formål at transformere usandsynligt til sandsynligt. Vi vil, da ikke alle er interessante for vores empiri, redegøre for følgende to; sprog og symbolsk generaliserede medier. Det anføres, at sproget er det medie, der i højeste grad hjælper til forståelse af kommunikation 78. Sproget bliver brugt ved hjælp af tegn, som enten udfoldes ved tale, eller brug af gestik og mimik. Samtidig med at sproget sandsynliggør, vil det, ved de mange muligheder af sprogbrug, også skabe høj grad af kompleksitet. Kompleksiteten reduceres dog igen ved, at der er en fælles forståelse og nogle fælles regler omkring sammensætningsmuligheder, der står til grund for brugen heraf 79. Sproget skaber en potentielt uendelig mængde af forståelig kommunikation, og ligger til grund for, at hvilken som helst hændelse vil kunne tolkes som information og bearbejdes som sådan 80. Symbolsk generaliserede medier beskrives som værende et medie hvis: de anvender generaliseringer til at symbolisere sammenhængen mellem selektion og motivation, dvs. hvis de fremstiller selektion og motivation som en enhed. 81. Disse symbolske medier fungerer på baggrund af normer og regler, altså en fælles forståelse der muliggør overførsel af en subjektiv mening. F.eks. vil penge ikke være noget værd, med mindre den der modtager pengene, tillægger dem samme værdi, som den der ønsker at bytte dem for noget andet. På et mere abstrakt niveau kan kunst ses som et symbolsk generaliseret medie. Kunstværker som 'Merda d'artista' (Kunstnerens lort eller Lort på Dåse) og 'Det erotiske menneske' er blevet anerkendt, fordi deres afsendere, via samfundets fælles forståelse, har været berettiget til at bruge mediet kunst, altså kommunikationen de repræsenterer, har haft betingelser, der har givet den større sandsynlighed for succes, end hvis den havde eksisteret uden for mediet 82. Disse medier er elementer i produktion og reproduktion i samfundet som socialt system 83. Der er i samfundet undersystemer, der formidler den fælles forståelse for disse medier. Et eksempel i forhold til penge vil være Danmarks Nationalbank, der formidler og definerer dette i det danske samfund. Et andet eksempel i forhold til samfundet i Danmark er Klima- og Energiministeret der blev nedsat i 78 Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s Luhmann, 2000, s. 203 Side 18 af 65

19 At dette skete må nødvendigvis være en reaktion på, at der i samfundet var kommet en større bevågenhed omkring emnet, og at der var brug for et system der synligt tog ansvar for at håndtere klimaproblematikken. På baggrund af dette kan vi se, at sociale systemer ligger til grund for, at usandsynlighedens kompleksitet kan bringes ned på et niveau, hvor der dannes forventninger, og i forlængelse af dette, transformerer det komplekse og usandsynlige til noget sandsynligt. 84 (hentet d. 15/ ) Side 19 af 65

20 Goffmans Diskursteori Sociologen Ervin Goffman beskriver ifølge Jacobsen og Kristiansen i The presentation of self in everyday life sin teori om menneskelig samhandling gennem et dramaturgisk bias 85. Gennem teatermetaforen behandler han menneskers iscenesættelse af sig selv, sammen med den samtidige understøttelse af andres, hvor man skiftevis agerer som optrædende og publikum. Ifølge Jacobsen og Kristiansen påstår Goffman ikke, at hverdagen er skuespil i almindelig forstand, men at hele verden naturligvis ikke er en scene, men de måder, hvorpå den ikke er det, er ikke lette at specificere. 86. Han bruger altså teatermetaforen som et analytisk redskab til forståelse af social samhandling. I de følgende afsnit vil vi gøre rede for Goffmans facework, som vi finder særligt interessant for vores empiri, samt hans beskrivelser af line og working consensus. Line I enhver social sammenhæng vil en person påtage sig en line(rolle). Rollen indebærer en række af verbale og nonverbale tegn, der udtrykkes både intentionelt og uintentionelt 87. De intentionelle tegn der gives er alle de verbale og gestiske tegn, en person bevidst benytter for at skabe et indtryk. Omvendt er de uintentionelle tegn dem, der afgives ubevidst, men som også er med til at definere ens rolle. Yderligere skabes en rolle også ud fra erfaringer 88. Hvis man altså plejer at være på en bestemt måde, og have nogle specielle karakteristika, vil det forventes, men også være naturligt for en selv, at tage en rolle der bibeholder dette indtryk. Dette handlingsmønster giver et billede af personens opfattelse af situationen. Dette er en automatisk proces der finder sted, om man vil eller ej. Med denne rolle ønsker man at give et bestemt indtryk med et bestemt formål 89. Eksempelvis kunne man have til hensigt at gøre grin med andre, ved at være sarkastisk, eller (gen)opbygge et godt forhold til en anden ved at være rosende og høflig. Dog skriver Jacobsen og Kristiansen: (...) uanset hvilke specielle hensigter personen måtte have, og uanset hvilke begrundelser han måtte have for disse hensigter, vil det ifølge Goffman være i personens interesse at kontrollere den måde de andre opfatter, og dermed behandler ham på. 90 Der skelnes mellem fire forskellige tilhørsforhold til sin rolle. Vi vil fremhæve to, da de findes mest interessante for vores empiri. Rolleforpligtelse henviser til de roller, der tages, fordi man er nødt til det, idet man er blevet tildelt 85 Jacobsen & Kristiansen, 2002, s Jacobsen & Kristiansen, 2002, s Goffman, 1995, s Goffman, 1995, s Goffman, 1995, s Jacobsen & Kristiansen, 2002, s Side 20 af 65

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Indledning...2. Præsentation af den valgte empiri...3. Metode...5. Teori...7

Indledning...2. Præsentation af den valgte empiri...3. Metode...5. Teori...7 Indledning...2 Præsentation af den valgte empiri...3 Metode...5 Teori...7 Niklas Luhmann...7 Erwin Goffman...16 Margaret Berry...24 Robert Nofsinger...29 Kerstin Severinson Eklundh...37 Sammenstilling

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Marianne Toft Pedersen Kommunikationseksamen 18.12.2008 Nadja Lund Jeppesen INDLEDNING... 2 PRÆSENTATION AF EMPIRI... 4 TEORI... 5 ANALYSE...

Marianne Toft Pedersen Kommunikationseksamen 18.12.2008 Nadja Lund Jeppesen INDLEDNING... 2 PRÆSENTATION AF EMPIRI... 4 TEORI... 5 ANALYSE... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... - 2 - METODE... - 2 - PRÆSENTATION AF EMPIRI... 4 TEORI... 5 NICKLAS LUHMANN... - 5 - JAN LINDHARDT... - 10 - METAFORER OG SPROGBRUG... - 15 -

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning)

Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning) Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning) Eksaminator: Afleveringsdato: Datalogi modul: Digitale repræsentationer, intern bestået/ikke bestået Digitale modeller, intern

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Herefter skal de enkelte klasser stille med 2-6 unge, der ønsker at deltage i debatturneringen den 12. april.

Herefter skal de enkelte klasser stille med 2-6 unge, der ønsker at deltage i debatturneringen den 12. april. Vi forestiller os, at vores arrangement starter i de deltagende klasser på første årgang af ungdomsuddannelserne (KG, KHS, HTX & KPR). Her skal hver klasse have to modulers forberedende undervisning herunder

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere