DIF s Matchfixingnævn

Transkript

1 DIF s Matchfixingnævn Den 6. april 2016 DIF s Matchfixingnævn Kendelse 4/2015 afsagt d. 6. april 2016 Danmarks Idrætsforbunds matchfixingsekretariat mod Jonas Mikkelsen Matchfixingsekretariatet har med indbringelsesskrivelse af 14. januar 2016 indklaget Jonas Mikkelsen (indklagede) for overtrædelse af forbuddet mod matchfixing i 5, stk. 1 og stk. 2, i DIF s lovregulativ om matchfixing (regulativet). Sagen er behandlet mundtligt på møde i Matchfixingnævnet d. 15. marts Sagen er behandlet af nævnsmedlemmerne Torben Jessen (formand), Nanna Blach og Peter Schønning. Indklagede var mødt og var repræsenteret af advokatfuldmægtig Nicolas Mikkelsen. Matchfixingsekretariatet var repræsenteret af Mikkel Larsen. Formand for DCU s Teknisk Kommission Ulf Herold-Jensen blev efter partsforklaringen afhørt over Skype som vidne og besvarede spørgsmål fra sagens parter. Sagens omstændigheder Om sagens nærmere omstændigheder har Matchfixingsekretariatet bl.a. anført følgende: Firmaet Special Invite ApS driver erhvervsmæssig virksomhed, bl.a. ved afvikling af idrætsbegivenheder. Indklagede er stifter og eneejer af anpartsselskabet og er direktør i virksomheden. Udskrift fra CVR er vedlagt som bilag 1. Indklagede afviklede som arrangør d. 18. august 2015 cykelløbet Aalborg Mægleren Grand Prix Alberto Contador Testimonial d. 18. august Den professionelle rytter Alberto Contador deltog på invitation i løbet. Der opstod efterfølgende i dagspressen forlydender om, at indklagede havde forsøgt at arrangere cykelløbets resultat ved at betale de deltagende cykelhold for ikke at køre efter sejren, men overlade denne til Alberto Contador. DIF s matchfixingsekretariat besluttede på den baggrund at undersøge omstændighederne ved afviklingen af løbet nærmere. Sekretariatet bad Anti Doping Danmark om at undersøge og klarlægge de faktiske forhold og aflægge rapport herom til sekretariatet. Rapporten er vedlagt som bilag 2. ADD har gennemført personlige og telefonbaserede interviews af indklagede, af en række involverede personer fra DCU, og af personer fra andre deltagende hold. ADD har desuden gennemgået korrespondance mellem disse parter om løbets afvikling. 1

2 Det fremgår af rapporten, at indklagede tilbød rytterne på holdet Team Riwal penge for ikke at køre for sejren. Hver rytter ville blive tilbudt kr. Holdets manager afslog tilbuddet, og bestikkelsen blev således ikke gennemført. Ifølge rapporten blev løbet afviklet efter sædvanlige sportslige normer, hvor løbet blev vundet af Michael Valgren og hvor Contador blev nummer syv. Matchfixingsekretariatet anfører, at der på dette grundlag efter sekretariatets opfattelse foreligger overtrædelse af regulativets 5, stk. 1 og stk. 2, om manipulation af idrætskonkurrencer, dog alene i form af forsøg, jf. regulativets 9. Matchfixingsekretariatet har ikke foretaget midlertidig udelukkelse af indklagede, jf. regulativets 39. Det retlige grundlag Regulativet fastsætter i 3, hvilke personer og hvilke idrætsbegiveheder, der omfattes af regulativet. 3, stk. 1, har følgende ordlyd: 3. Lovregulativet gælder for Danmarks Idrætsforbund, specialforbund under Danmarks Idrætsforbund og andre fysiske eller juridiske personer, 1) der er medlem af eller på en hvilken som helst måde repræsenterer Danmarks Idrætsforbund, et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller en idrætsorganisation, som er medlem af et sådant specialforbund, uanset hvor den pågældende er bosat, opholder sig eller er hjemmehørende, 2) der på en hvilken som helst måde og i enhver egenskab deltager i enhver idrætsaktivitet arrangeret, afholdt, samlet eller autoriseret af et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller specialforbundets tilknyttede medlemmer, klubber, hold, organisationer eller ligaer, 3) der på en hvilken som helst måde og i enhver egenskab deltager i internationale idrætsaktiviteter, når adgang til deltagelsen heri baserer sig på resultater opnået i idrætsaktiviteter omfattet af nr. 2, 4) der helt eller delvist, direkte eller indirekte ejer en juridisk person omfattet af nr. 1-3, uanset den juridiske karakter af dette ejerskab, eller 5) der helt eller delvist, direkte eller indirekte ejer transferrettigheder eller tilsvarende rettigheder for en eller flere idrætsudøvere omfattet af nr Indklagede er indbragt for at have overtrådt regulativets 5, stk. 1 og stk. 2, som har følgende ordlyd: 5. Enhver manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), hvorved der søges opnået en direkte eller indirekte økonomisk fordel eller gevinst, er forbudt. Det er ikke en betingelse, at den økonomiske fordel eller gevinst relaterer sig til spil (betting) på forløbet eller resultatet af den pågældende idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder. Stk. 2. Det er forbudt at yde bestikkelse til, fremsætte trusler mod eller deltage i anden tvingende adfærd over for en person i forbindelse med manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), uanset om der alene søges opnået en fordel eller gevinst af rent sportslig, ikke-økonomisk karakter. Overtrædelse af forbudsbestemmelserne i regulativet sanktioneres i henhold til regulativets 12, stk. 1, der har følgende ordlyd: 12. Overtrædelse af reglerne i kapitel 4 kan, under de betingelser, som er fastsat i 14-20, sanktioneres med: 1) Tidsbestemt eller tidsubestemt udelukkelse 2) Bøde eller anden økonomisk sanktion 3) Fratagelse af præmiepenge eller tilsvarende gaver af enhver art 4) Diskvalifikation (annullering) af opnåede resultater eller tilsvarende idrætslige, disciplinære sanktioner 2

3 Ifølge 12, stk. 2, kan der for samme forseelse ikendes flere sanktioner, og sanktionerne skal ifølge samme bestemmelse stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed, herunder hvor skadelig overtrædelsen er for idrætten. Matchfixingsekretariatets indstilling Matchfixingsekretariatet finder det godtgjort, at indklagede har overtrådt regulativets 5, stk. 1 og stk. 2. Matchfixingsekretariatet indstiller, at indklagede udelukkes i 2 år fra at arrangere idrætsbegivenheder i specialforbund under DIF. Sekretariatet indstiller ikke til en bøde. Matchfixingsekretariatet anfører i indbringelsen bl.a. følgende: Licensen fra Danmarks Cykel Union (DCU) blev udsted til Special Invite Aps, sekretariatet har dog valgt at indbringe indklagede for overtrædelsen, jf. 3, nr. 4, og ikke anpartsselskabet, idet overtrædelsen efter sekretariatets opfattelse i hovedsagen kan tilskrives personen indklagede og ikke anpartsselskabet som sådan. Matchfixingsekretariatet indstiller til Matchfixingnævnet, at indklagede udelukkes i to år fra at arrangere idrætsbegivenheder under specialforbundene i Danmarks Idrætsforbund, jf. regulativets 12, stk. 1, nr. 1. Matchfixinglovregulativets 12, stk. 2 tillader at der samtidig ikendes flere sanktioner. Sekretariatet finder dog at en udelukkelse i to år fra at arrangere idrætsbegivenheder, vil have økonomiske konsekvenser for indklagede. Sekretariatet indstiller derfor ikke til yderligere økonomiske sanktioner... Matchfixingsekretariatet finder det dokumenteret at indklagede forsøgte at gennemføre matchfixing, ved at tilbyde et af de deltagende hold penge mod at lade Contador vinde løbet... Indklagede har, til undersøgelsesrapporten, forklaret at han indledningsvis havde til hensigt at arrangere et show-løb. Det var udelukkende protesterne fra Team Riwal som medførte, at løbet i sidste ende blev afviklet som en konkurrence, med åben tilmelding for interesserede hold og ryttere. Det giver derfor Matchfixingsek- Sretariatet grundlag til at tro, at havde Team Riwal m.fl. accepteret tilbuddet ville gadeløbet være gennemført med Contador som vinder og andre ryttere i aftalte roller. Matchfixingsekretariatet finder derfor ikke at 10, om frivillig afståelse, kan finde anvendelse. Indklagedes advokat har i høringsvaret over for Matchfixingsekretariatet, fremført at hans klient ikke bør være omfattet af bestemmelserne i regulativet da gadeløb er en indgroet del af cykelsportens natur og kultur som showløb og der i indklagedes tilfælde er tale om et showløb, ikke en egentlig idrætskonkurrence. Team Riwals protest mod indklagede s tilbud medførte ifølge rapporten fra ADD en drøftelse internt i DCU om, hvorvidt gadeløb normalt må antages, helt eller delvist, at have et element af show-løb over sig, og dermed om, hvorvidt indklagede s tilbud ikke ubetinget indebærer en uregelmæssig påvirkning af en idrætskonkurrence, jf. definitionen i 4, nr. 1. Mulige divergerende opfattelser heraf i DCU kan imidlertid efter sekretariatets vurdering ikke fritage indklagede for ansvar efter regulativet. Dertil kommer desuden, at DCU s øverste ledelse i henhold til rapporten er af den faste opfattelse, at ethvert DCU-autoriseret cykelløb køres som ren konkurrence. Ifølge rapporten forekommer det i nogen grad i udlandet, at gadeløb afvikles som showløb, mens dette ikke er tilfældet i Danmark. Der er således efter sekretariatets opfattelse ikke grundlag for at undtage indklagede for sanktionering med henvisning til en oprindelig hensigt om at arrangere et show-løb. Løbet blev afviklet på en DCU-licens, og derfor er løbet en idrætsbegivenhed under Matchfixinglovregulativet. Det må tværtimod formodes, at indklagede skulle have gennemført tilsvarende aftaler med samtlige deltagende hold, hvis den oprindelige hensigt om at skåne Contador skulle nås. Indklagede s advokat argumentere ligeledes, i høringsvaret til sekretariatet, at sagen mod indklagede bør afvises på baggrund af materiel atypicitet. Sekretariatet anerkender dog ikke synspunktet. 3

4 Matchfixingsekretariatet er bekendt med at samarbejde kan opstå (både eksplicit og implicit) undervejs i et cykelløb, hvor ryttere har en fælles interesse i f.eks. at et udbrud holder til mål. Sekretariatet finder dog at sådanne samarbejde er en naturlig del af cyklingens natur og finder det i forhold til sagen irrelevant. Det øvrigt anførte i høringsvaret fra indklagede giver ikke matchfixingsekretariatet anledning til yderligere overvejelser, da sekretariatet ikke finder dem relevante i sagen mod indklagede. De nærmere omstændigheder vedrørende optakten til løbet fremgår af ADD s undersøgelsesrapport. Det oplyses heri, at cykelløbet blev kørt på licens fra DCU. Den formelle autorisation herom, Arrangørautorisation 2015, blev udstedt den 27. juli 2015 af DCU. Autorisationen gav Special Invite ApS adgang til at arrangere gadeløb i Aalborg den 18. august 2015 under forudsætning af, at følgende vilkår blev overholdt: 1) at DCU s regler overholdes, 2) at arrangøren er forsvarligt forsikret over for 3.part og at 3) at arrangøren betaler DCU kr i arrangementsafgift.. Det oplyses tillige, at indklagede fremsætter sit tilbud til Team Riwal om betingede startpenge i mail af 11. august 2015, kl Mailen siger følgende: Hej Mogens, Jeg vil tilbyde 1000 kr. per mand og så køre vi cykelløb om 2. pladsen-håber du er klar på at være med. Jeg kan ikke give Alberto en dårlig oplevelse så derfor skal det være således denne gang. Men kan forstå på andre at det er normalt mange steder, selvom det er første og forhåbentlig eneste gang at vi gør det på den måde. Vil du vende tilbage om i vil stille med et par folk. Team Riwals manager, Mogens Kristensen, besvarer mailen samme aften kl på følgende vis: Hej Jonas! Jeg har d.d. talt med såvel Claus Kromann, Riwal, samt Per Bådsgaard, Team coloquick, ang. sagen. Vi vil under ingen omstændigheder være med til dette!!!! Når der køres cykelløb - så kører man for at vinde. Med din holdning bringer du sporten i miskredit. Der er jo tale om decideret matchfixing, hvilket er kriminelt. Derfor har jeg sat DCU's formand, Niels Sørensen, på denne mail som cc. Det må være en opgave for DCU at varetage den rene sport - uanset om der er tale om doping eller matchfixing! Indklagede besvarer herefter mailen fra Mogens Kristensen senere samme aften, kl , og anfører: Hej Mogens mfl. Vi har taget din mail til efterretning og vil i morgen åbne DCU tilmeldingssystem. Dog vil jeg gerne understrege at vi på ingen måde går ind for matchfixing eller anden form for snyd. Dog betegner jeg vores cykelløb på tirsdag som et show hvor der er en stor helt, og det er Alberto. Vi ville egentlig bare give de mange fans og Alberto selv en god oplevelse. I stedet for at han bliver sat efter to omgange. Indklagedes skriftlige bemærkninger Indklagede har i høringerne for Matchfixingsekretariatet og Matchfixingnævnet anført, at cykelløbet var et invitationsløb henholdsvis et showløb, deklareret som en testimonial, og at løbet derfor ikke på noget tidspunkt har fremstået som et ordinært cykelløb. 4

5 Indklagede har desuden henvist til en række konkrete forhold ved løbets afvikling, som afviger fra gældende regler for linjeløb, enten uden videre eller gennem givne dispensationer. Blandt andet køres gadeløb efter reglerne for landevejsløb i en modificeret udgave, der tildeles ikke ranglistepoints i gadeløb, Contador deltager på trods af gældende regler for ryttere med udenlandsk licens og deltagerantal og distance afviger fra normalkravene til linjeløb. Desuden giver DCU efter ansøgning fra indklagede tilladelse til, at ryttere kan køre i andre trøjer end de normalt krævede. Løbet er derfor efter indklagedes opfattelse ud fra betragtninger om materiel atypicitet slet ikke omfattet af regulativet. Indklagede har desuden i høringssvar til Matchfixingsekretariatet anført, at det er almindeligt anerkendt, herunder anerkendt af DCU, at der forekommer aftalt spil i gadeløb; indklagede henviser herunder til den fremlagte drøftelse på mail mellem forskellige repræsentanter for DCU om spørgsmålet. Indklagede har endelig i høringen for Matchfixingsekretariatet anført, at det ligger i et showløb, at vinderen pr. natur er givet på forhånd. Endelig har indklagede anført, at Matchfixingsekretariatet ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en overtrædelse af 5, stk. 1, jf. 9. Indklagede bestrider ligeledes, at der foreligger en overtrædelse af 5, stk. 2, jf. 9. Indklagede anfører, at det er anerkendt i cykelsporten, at der tilbydes startpenge til cykelryttere til dækning af omkostninger. Han henviser desuden til, at andre hold i løbet blev tilbudt startpenge af samme størrelse som Team Riwal, og teamet ville derfor ikke have opnået en uberettiget fordel, selv om aftalen var blevet gennemført. Indklagede finder endelig, at der, hvad angår en eventuel overtrædelse af 5, stk. 2, i hvert fald foreligger frivillig tilbagetræden fra forsøg, idet Matchfixingsekretariatet ikke har godtgjort, at frivillig tilbagetræden ikke længere var mulig. Indklagede har derudover anført, at sagsbehandlingstiden og anvendte sagsbehandlingsprincipper i Matchfixingsekretariatets regi er kritisable, og at dette forhold bør komme indklagede til gode. På dette grundlag har indklagede påstået frifindelse, subsidiært advarsel henholdsvis bortfald af sanktion og mest subsidiært en mildere sanktion end den påståede udelukkelse på to år. Sagens behandling i Matchfixingnævnet Ifølge regulativets 50, stk. 1, behandles en sag på møde i Matchfixingnævnet, hvis indklagede eller Matchfixingsekretariatet ønsker dette, eller hvis nævnet selv træffer beslutning herom. Denne sag er behandlet på møde i nævnet d. 15. marts

6 Matchfixingsekretariatet fastholder på mødet sin påstand, hvorefter indklagede har gjort sig skyldig i forsøg på matchfixing, jf. regulativets 5, stk. 1 og stk. 2, jf. 9, og at indklagede skal sanktioneres med en udelukkelse på 2 år fra at arrangere eller medvirke til at arrangere idrætsbegivenheder i specialforbund under DIF. Sekretariatet nedlægger ikke påstand om en økonomisk sanktion. Indklagede påstår også på mødet principalt frifindelse, subsidiært bortfald af sanktion eller fastsættelse af en mildere sanktion. På spørgsmål fra sin advokat oplyser indklagede, at han i en årrække har arrangeret cykelløb, herunder mange løb, der fuldt ud er kørt som konkurrenceløb. Han har nu lukket firmaet Special Invite ApS og har indstillet aktiviteterne som arrangør af cykelløb. Løbet i Aalborg var fra begyndelsen tænkt som en hyldest til Alberto Contador, og indklagede drøftede derfor tidligt i planlægningsfasen med repræsentanter for DCU, om det var muligt at lave et invitationsløb, hvor der kun skulle deltage bestemte inviterede hold og hvor deltagende ryttere ville kende deres plads. DCU gav ifølge indklagede tilsagn hertil. Indklagede henviser desuden til, at en række dispositioner fra DCU s side viser, at DCU anerkendte løbets særlige karakter. På spørgsmål fra Matchfixingsekretariatet anerkender indklagede, at han ikke udtrykkeligt har forelagt DCU spørgsmålet om, hvorvidt det kunne aftales, at Contador skulle vinde løbet. Han mener dog, at det giver sig selv, når rytterne ved, at de skal kende deres plads. Indklagede anerkender, at DCU s løbsregler gælder for løbet, bortset fra de givne dispensationer. Indklagede anfører, at han kunne have arrangeret løbet uden en DCU-licens, men at en DCU-licens bl.a. giver mulighed for politiets bistand til trafikregulering. Indklagede oplyser, at hans ønske om at beskytte Contador i løbet baserer sig på respekt for Contador som idrætsudøver og som inviteret gæst til løbet og ikke skyldes hensyntagen til indklagedes fortsatte mulighed for fremover at drive erhvervsmæssig virksomhed som løbsarrangør. På spørgsmål fra nævnets formand oplyser indklagede, at han vist nok har haft to samtaler med en DCU-repræsentant om løbets karakter af invitationsløb eller showløb. Han oplyser yderligere, at Aalborg Kommune bidrog til arrangementets afvikling. Vidnet Ulf Herold-Jensen, formand for DCU s Teknisk Kommission, oplyser, at dispensationen vedrørende anvendelse af andre løbstrøjer end de normalt påkrævede blev givet, fordi der var tale om et invitationsløb. Han tilføjer, at en sådan dispensation formentlig også kunne gives til et almindeligt linjeløb. Vidnet oplyser desuden, at gadeløb ofte har været styret af bestemte rytter, og at dette i nogen grad også gør sig gældende i andre løb. Vidnet oplyser, at gadeløb skal være idrætskonkurrencer og af DCU også betragtes som sådan. Endelig oplyser vidnet, at der er forskel på invitationsløb og showløb, idet invitationsløb er en idrætskonkurrence i klassisk forstand, mens showløb i højere grad kan afvige fra normal konkurrence. 6

7 I sin procedure anfører Matchfixingsekretariatet, at der grundlæggende foreligger et tilfælde, hvor arrangøren har forsøgt at påvirke resultatet af en idrætskonkurrence. Sekretariatet anerkender, at der ikke er tale om et klassisk linjeløb, men det forhold kan ikke legitimere aftalt spil. Tilskuerne kom for at se en idrætskonkurrence, og indklagedes forsøg på at bestemme resultatet på forhånd er et alvorligt anslag mod idrættens integritet, og den indstillede sanktion om udelukkelse i 2 år er et udslag heraf. Der foreligger efter Matchfixingsekretariatets opfattelse en overtrædelse af 5, stk. 1, jf. 9, idet det må antages, at indklagedes ønske om at beskytte Contador primært skyldtes hensyn til indklagedes fortsatte muligheder for erhvervsmæssigt at arrangere idrætsbegivenheder. Der foreligger ligeledes en overtrædelse af 5, stk. 2, jf. 9, idet indklagedes forsøg på at betale andre deltagere for lade Contador vinde, uden tvivl er bestikkelse i bestemmelsens forstand. Matchfixingsekretariatet afviser indklagedes anbringende om, at der skulle foreligge materiel atypicitet, således, at regulativet slet ikke skulle finde anvendelse. Matchfixingsekretariatet afviser endeligt, at der, som påstået af indklagede, ikke i sekretariatets regi skulle have været fremsendt 37-høring til indklagede, og der er derfor efter sekretariatets opfattelse heller ikke i den foretagne sagsbehandling grundlag for at reducere udelukkelsesperioden. Indklagede fastholder i sin procedure, at der foreligger materiel atypicitet, og at løbet derfor slet ikke er omfattet af matchfixingregulativet. Løbet var deklareret som en testimonial, og der foreligger en række tilfælde af testimonialkampe i bl.a. fodbold og håndbold, hvor man givetvis ikke ville bringe regulativet i spil. Det kan ikke være regulativets sigte at sanktionere forhold i et løb som det foreliggende. Dertil kommer, at DCU fra begyndelsen har været bekendt med løbets karakter, og at DCU ikke på noget tidspunkt har taget afstand fra indklagedes planer for løbet. Der foreligger således, konkluderende, ikke en idrætskonkurrence i regulativets forstand, og regulativet skal derfor ikke anvendes på det foreliggende tilfælde. Indklagede fastholder desuden, at Matchfixingsekretariatet ikke har bevist noget forsøg på overtrædelse af hverken 5, stk. 1, eller 5, stk. 2. For så vidt angår 5, stk. 1, finder indklagede ikke, at Matchfixingsekretariatet har løftet bevisbyrden for, at gerningsindholdet er realiseret. For så vidt angår 5, stk. 2, understreger indklagede, at det er anerkendt i cykelsporten, at der tilbydes startpenge til cykelryttere til dækning af omkostninger. Han henviser desuden til, at andre hold i løbet blev tilbudt startpenge af samme størrelse som Team Riwal, og teamet ville derfor ikke have opnået en uberettiget fordel, selv 7

8 om aftalen var blevet gennemført. Indklagede gentager fra sine skriftlige bemærkninger, at der i hvert fald foreligger en frivillig tilbagetræden, for så vidt angår forsøg på overtrædelse af 5, stk. 2. Endelig anfører indklagede, at en udelukkelse på 2 år ikke er proportional. Indklagede henviser herved til tidligere afgørelser fra Matchfixingnævnets side, særligt afgørelsen 1/2014, der bl.a. vedrørte to tilfælde af forsøg på matchfixing, og som alene udløste en udelukkelse på 1 år. Indklagede anfører, at han ikke modtog de indledende breve fra Matchfixingsekretariatet, herunder 37-høringen, og at det desuden har været krænkende for indklagede, at DIF allerede umiddelbart efter løbet på baggrund af presseforlydender fremsatte kritiske kommentarer om løbet. Konkluderende bør de nævnte forhold medføre, at en eventuel sanktion reduceres til en advarsel eller til bortfald, jf. regulativets 26. På formandens spørgsmål anfører indklagede selv som det sidste ord, at der tydeligvist ikke foreligger klare regler for afvikling af gadeløb, og at sagen efter hans opfattelse er kommet ud af proportioner. Han er ærgerlig over, at sagen har skygget for, at det til alles glæde lykkedes for ham at få Contador til Aalborg. Matchfixingnævnet udtaler: Cykelløbet fandt sted på en licens udstedt af DCU, og det fremgår af licensen, at DCU s regler skal overholdes i forbindelse med afviklingen af løbet. Efter regulativets 3, stk. 1, nr. 2, gælder reglerne heri for juridiske personer, der på en hvilken som helst måde og i enhver egenskab deltager i enhver idrætsaktivitet arrangeret, afholdt, samlet eller autoriseret af et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund eller specialforbundets tilknyttede medlemmer, klubber, hold, organisationer eller ligaer. Det, indklagede har anført om cykelløbets karakter, herunder at der var tale om et showløb eller en testemonial, kan ikke føre til, at cykelløbet ikke skal anses for en idrætsaktivitet i regulativets forstand. Der foreligger således ikke materiel atypicitet. Nævnet bemærker, at indklagede med de oplyste konsultationer af DCU og gennem sin ansøgning om dispensation om anvendelse af særlige løbstrøjer netop har forudsat, at gældende løbsregler som udgangspunkt skulle finde anvendelse. Dette forhold støttes af vilkårene for DCU s licens og af vidnets forklaring om DCU s syn på løbet og på gadeløb i almindelighed. Idrætsbegivenheden som sådan og indklagede som løbsarrangør er således omfattet af regulativet, jf. regulativets 3. Nævnet finder, at det ikke med fornøden sikkerhed er godtgjort, at indklagede har gjort sig skyldig i forsøg på overtrædelse af 5, stk. 1, jf. 9. For det aktuelle løbs vedkommende var aftalen med Contador på plads, før tilbuddet til Team Riwal blev 8

9 fremsat, og Matchfixingsekretariatet har ikke godtgjort nogen sammenhæng mellem det fremsatte tilbud i det aktuelle løb og indklagedes eventuelle efterfølgende engagementer som løbsarrangør. Indklagede frifindes således for Matchfixingsekretariatets påstand om overtrædelse af 5, stk. 1, jf. 9. Indklagede har ikke bestridt, at han fremsatte tilbuddet om at overlade sejren til Contador, og forholdet er desuden dokumenteret af Matchfixingsekretariatet i sagen. Indklagedes tilbud til Team Riwal var efter sit indhold et forsøg på matchfixing, som blev afvist af Team Riwal, inden indklagede åbnede for almindelig tilmelding til løbet. Der foreligger derfor ikke frivillig tilbagetræden fra forsøg. Nævnet bemærker, at indklagede fandt anledning til at fremsætte tilbuddet, til trods for at ryttere normalt efter indklagedes egne oplysninger kender deres roller i et gadeløb med inviterede ryttere. Det kan således ikke have været givet på forhånd, at Contador med sikkerhed skulle sejre i løbet. På denne baggrund finder nævnet, at indklagede har gjort sig skyldig i forsøg på matchfixing, jf. regulativets 5, stk. 2, jf. 9 I forbindelse med sanktionsudmålingen anerkender nævnet, at der i et gadeløb som det foreliggende tilladeligt kan indgå et element af show eller paradekørsel. Dette forhold giver dog ikke nogen adgang til at aftale resultatet på forhånd, og det er en skærpende omstændighed, at tilbuddet herom fremsættes af løbsarrangøren. På dette grundlag finder nævnet, at indklagede bør udelukkes i 1 år fra at kunne arrangere enhver form for idrætsbegivenhed under ethvert specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Udelukkelsen løber fra afsigelsen af kendelsen. Det øvrige af indklagede anførte kan ikke føre til andet resultat. Indklagede ikendes ikke nogen bøde, idet Matchfixingsekretariatet ikke har nedlagt påstand herom. Matchfixingnævnet bestemmer: Indklagede, Jonas Mikkelsen, udelukkes i 1 år fra at kunne arrangere enhver form for idrætsbegivenhed under ethvert specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Kendelsen offentliggøres. På Matchfixingnævnets vegne Torben Jessen Formand 9