Dagtilbudsrapport 2008/09

Transkript

1 Dagtilbudsrapport 2008/09

2 Dagtilbudsrapporten er udarbejdet i efteråret 2009 af Dagtilbudsafdelingen i samarbejde med Børne- og Ungdomssekretariatet. For spørgsmål til rapporten kontakt udviklingskonsulent Ida Mygind Krogh på idmy@rebild.dk eller på tlf.: BØRN OG UNGDOM 2

3 Indhold Forord 5 Læsevejledning 7 Resumé af rapportens resultater 8 1. Rapportens formål Kerneydelsen og kvalitet Indsamling af data en forenkling af den eksisterende afrapportering Dagtilbudsrapportens interval Metode og disponering af rapporten Kontraktstatus 2008/ De pædagogiske læreplaner Temperaturmåling Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Pædagogisk tilsyn status Nøgletal Sådan præsenteres resultaterne i rapporten Læringsmodel/vurdering Sammenfattende helhedsvurdering Kontraktstatus august De pædagogiske læreplaner Temperaturmåling juni Børnemiljøvurdering Sprogvurdering af 3-årige Pædagogisk tilsyn generel vurdering Nøgletal samlet set Vurdering af de enkelte institutioner Rebild Dagpleje Børnehuset Aavangen Børnehaven Bavnebakken Bondegårdsbørnehaven Børnehaven Doktorvænget Børnehaven Enghaven og Troldehaven Børnehaven Kløvermarken Natur- og idrætsbørnehaven Græshoppen Børnehaven Regnbuen Skovbørnehaven og Børnehaven Vaskebjørnen Børnehaven Skovhuset Børnehaven Spiren Børnehaven Svanen Børnehaven Toppen Daginstitutionen Tuen Børnehaven Tumlehøj Øster Hornum Børnehave 82 BØRN OG UNGDOM

4 BØRN OG UNGDOM 4

5 Forord Du sidder med den første dagtilbudsrapport over arbejdet i dagtilbuddene i Rebild Kommune. Dagtilbudsrapportens sigte er at afdække: Hva kan det nytte? Med andre ord skal rapporten afdække effekten af den indsats, der dagligt ydes i daginstitutionerne i Rebild Kommune. Indholdet tager udgangspunkt i generelle tiltag på baggrund af Dagtilbudsloven og på baggrund af lokale tiltag. Dagtilbudsrapporten samler og systematiserer en række informationer om det enkelte dagtilbud og om hele området, så informationerne for første gang ligger i samlet form. I dagtilbudsrapporten indgår den information, som i forvejen indsamles om dagtilbudsområdet i form af evalueringer af kontrakter og læreplaner, opsamling på børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger samt økonomiske og andre nøgletal. Vi har bestræbt os på at lave dagtilbudsrapporten så overskuelig og informativ som muligt, samtidig med at vi har lagt vægt på, at den kan anvendes til refleksion og udvikling både for hele området og for det enkelte dagtilbud. Rapporten for den enkelte institution er drøftet med lederen, og anbefalingerne for fremadrettede tiltag for hele området har været drøftet i ledergruppen. Det er intensionen, at vi ved at samle og systematisere informationerne kan nuancere og kvalificere billedet, så vi bliver endnu bedre til at arbejde målrettet og systematisk med kvaliteten både i det enkelte dagtilbud og på hele området og dermed bevare fokus på kvaliteten i kerneydelsen. Som redskab til at reflektere over egne resultater, sammenligne sig med andre og lære af andre, kan dagtilbudsrapporten forhåbentlig medvirke til, at vi bliver klogere på, om det nytter, det vi gør, eller om der er noget, som nytter bedre, end det vi gør. Dagtilbudsrapporten er et resultat af deltagelsen i partnerskabet for dagtilbud i Kommunernes Landsforenings store kvalitetsprojekt, hvor Rebild Kommune sammen med 33 andre kommuner har sat fokus på god kvalitet og høj faglighed i dagtilbuddene. Regeringen har flere gange tilkendegivet, at de har intentioner om at indføre en mere formaliseret opfølgning på kvaliteten og akkreditering i dagtilbuddene. De deltagende kommuner i partnerskabet har taget udfordringen op og søgt at udarbejde et koncept for en kvalitetsrapport, som giver mening i det kommunale arbejde på politisk og forvaltningsmæssigt niveau, men som samtidig giver mening i det enkelte dagtilbud. Vi har således ønsket at komme lovgivningen i forkøbet for dermed at skabe grundlag for, at de lovgivningsmæssige krav på området bliver meningsfulde i praksis. Rebild Kommunes første dagtilbudsrapport er udarbejdet med udgangspunkt i dette koncept. Som led i partnerskabsprojektet har vi desuden - sammen med de øvrige kommuner - arbejdet på, hvordan vi kan dokumentere kvaliteten i kerneydelsen i dagtilbuddene. Vi har arbejdet på at udvikle et værktøj til kvalitetsmåling af det pædagogiske arbejde. Her har ledergruppen i Rebild Kommune været med til at opstille kvalitetsindikatorer for områderne: Ledelse, Læringsmiljøer og Personalets faglige kompetencer. Efterfølgende er værktøjet afprøvet gennem en temperaturmåling i de deltagende kommuner. Resultatet herfra indgår i nærværende rapport. Det er tanken, at der skal udarbejdes en dagtilbudsrapport i Rebild Kommune hvert andet år, så resultaterne fra rapporten kan danne grundlag for kontrakterne. Den aktuelle dagtilbudsrapport er første forsøg på at udarbejde en samlet kvalitetsopsamling. Det er forventningen, at vi inden næste dagtilbudsrapport gennemfører en evaluering af nærværende rapport, så næste generation bliver endnu bedre. Den næste dagtilbudsrapport forventes udarbejdet primo 2011 og skal dermed danne udgangspunkt for kontraktudarbejdelsen Hermed mener vi, at årsrapporten både kan medvirke til at forenkle og forbedre dialogen om den fremtidige udvikling af området. BØRN OG UNGDOM 5

6 Tak til alle dagtilbud for et konstruktivt samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af dagtilbudsrapporten. Go læselyst! Med venlig hilsen Jette Christensen Dagtilbudschef BØRN OG UNGDOM 6

7 Læsevejledning Rapporten indledes med et kort resumé af de væsentligste resultater og anbefalinger til fremadrettede tiltag for det samlede dagtilbudsområde. Derpå følger den samlede rapport. Kapitel 1 afdækker formålet med dagtilbudsrapporten og beskriver rapportens anvendelse videre frem. I kapitel 2 følger et metodeafsnit, som redegør for dagtilbudsrapportens datagrundlag, og hvordan det indsamles. I metodeafsnittet beskrives endvidere, hvordan resultaterne opsamles og bearbejdes i en såkaldt læringsmodel. Kapitel 3 viser den sammenfattende helhedsvurdering af dagtilbudsområdet samlet set. Her evalueres i forhold til datagrundlaget, og fremadrettede tiltag synliggøres. I kapitel 4 følger vurderinger og fremadrettede tiltag for de enkelte institutioner. BØRN OG UNGDOM 7

8 Resumé af rapportens resultater Resultater for det samlede dagtilbudsområde På samtlige undersøgte områder er der arbejdet seriøst og målrettet, og der hvor selve effekten er undersøgt, er niveauet højt. Indenfor alle fem politisk vedtagne indsatsområder i kontrakten, er der målsat og opfulgt herpå, og undersøgelsen viser, at kontrakten har været retningsgiver for området. Undersøgelsen viser også, at den pædagogiske udvikling forløber stabilt og godt understøttet af de pædagogiske læreplaner. Effekten af arbejdet med børnenes sproglige og sociale kompetencer er målt via temperaturmålingen, og her ligger Rebild Kommune over landsgennemsnittet. Der er generelt særdeles gode resultater i temperaturmålingen, hvor Rebild Kommunes dagtilbud sammenligner sig med 33 andre kommuner. Målingen viser, at Rebild Kommune i næste alle de undersøgte områder placerer sig over gennemsnittet i forhold til den samlede undersøgelse. Dagplejen indgår i målingen, og her ses, at dagplejen godt kan måle sig med vuggestuer, når det er børnenes sproglige og sociale kompetencer, der observeres. På dette område er de 2- årige over norm i forhold til den samlede undersøgelse. Dagtilbudsrapporten viser desuden, at der er 38 børn med skoleudsættelse, og at de 30 er drenge. Dette er også billedet i andre kommuner. For Rebild Kommune er det et interessant område at arbejde på at forbedre. Der er børnemiljøvurderinger i alle institutioner, og vurderingerne bliver fulgt. Vurderingsmodel Rapportens resultater er diskuteret igennem med hver enkelt leder med henblik på at opnå forankring. Derefter har forvaltningen foretaget en vurdering af den enkelte institution. Denne vurdering retter sig mod følgende tre punkter, og institutionen kan placere sig i flere områder på en gang. 1. Områder, hvor institutionen har arbejdet godt, og som de øvrige institutioner kan lære af. 2. Områder, hvor der er arbejdet, men hvor forvaltningen anbefaler, at der fortsat fokuseres. 3. Områder, hvor institutionen er udfordret og bør rette fokus for at forbedre området. Institutionerne placerer sig således i de tre kategorier: 23 dagtilbud i område 1 25 dagtilbud i område 2 4 dagtilbud i område 3 BØRN OG UNGDOM 8

9 Ni generelle fremadrettede tiltag til dagtilbuddene Det er et fast sigte med rapporten at opstille fremadrettede tiltag både for den enkelte institution og for hele området. Her ses de fælles tiltag for området. Kontraktstatus 1. Fremadrettet bør institutionerne stadig arbejde med sundhed i overensstemmelse med Dagtilbudspolitikken, Rebild Kommunes Sundhedspolitik og de pædagogiske læreplaner. 2. Fremadrettet kan arbejdet med alle overgange generelt styrkes. Der kan med fordel arbejdes for en fælles pædagogisk og organisatorisk forståelsesramme mellem dagtilbud og indskolingsområdet. 3. Fremadrettet kan arbejdet med de sociale kompetencer styrkes igennem systematisk afprøvning af pædagogiske metoder og organisationsformer. De pædagogiske læreplaner 4. Generelt bør institutionerne styrke systematikken vedrørende opstilling af alderssvarende læringsmål. Og der bør ske en generel styrkelse af dokumentations- og evalueringskulturen i forhold til børnenes læring og de pædagogiske læreplaner. Dette viste sig også under kontraktstatus. 5. Generelt bør der være et øget fokus på inddragelse af IT i børnehøjde under temaet Kulturelle udtryksformer og værdier eller Sprog. 6. Generelt bør der være et øget fokus på inddragelse af fremmede kulturer under temaet Kulturelle udtryksformer og værdier. 7. Der bør ske en generel styrkelse af pædagogiske tiltag og organisering i forbindelse med børnenes sociale og sproglige udvikling og overgang til skole. Temperaturmålingen 8. Under indsatsområdet Rummelighed anbefales det fremadrettet systematisk at afprøve pædagogiske metoder og organisationsformer, der fremmer børnenes udvikling socialt. I det fremadrettede arbejde med de pædagogiske læreplaner er sproglige kompetencer til stadighed et område, der skal arbejdes med. 9. Fremadrettet kan ledelsesområde styrkes specielt på området: Ledelsen er visionær, strategisk og garant for systematisk kvalitetsudvikling. Det hænger godt sammen med arbejdet med den ændrede ledelsesstruktur. Datagrundlag i rapporten Kontraktstatus 2007/08 De pædagogiske læreplaner 2008/09 Børnemiljøvurderinger 2007/08/09 Sprogvurderinger 2008 Temperaturmåling i samarbejde med Partnerskabet med Kommunernes landsforening. Juni/juli 2009 Det pædagogiske tilsyn 2007/08 Nøgletal og regnskabstal Metode Data er indsamlet og behandlet både kvalitativt og kvantitativt. Dagtilbudslederne har været med til at udarbejde kvalitetsbeskrivelser og indikatorer til temperaturmålingen. BØRN OG UNGDOM 9

10 BØRN OG UNGDOM 10

11 1. Rapportens formål Formålet med at udarbejde en dagtilbudsrapport er, at udvikle et værktøj, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af status og udvikling på området. Det er hensigten, at dagtilbudsrapporten kan udgøre grundbestanddelen i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse og dagtilbudsledelse, bestyrelsesformand og personalerepræsentant. I dagtilbudsrapporten skal etableres en sammenhæng mellem fastsættelse af de politiske mål fra kontrakterne og visionerne i Dagtilbudspolitikken og praksis. Derudover skal dagtilbudsrapporten samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Udgangspunktet for dagtilbudsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsrapporten har et udviklingsmæssigt perspektiv. Den skal afdække resultater af indsatsen hvad kan indsatsen nytte - samtidig skal den danne grundlag for en læringsmodel, hvor resultaterne i en dialog mellem forvaltning og dagtilbudsledelsen giver anledning til, at der formuleres fremadrettede tiltag og videndeling. Rapporten skal danne grundlag for fremtidige kontraktmål og kommunalt opstillede indsatsområder. Rapporten er opbygget med to overordnede dele henholdsvis faglige resultater og øvrige nøgleresultater Kerneydelsen og kvalitet Kvalitetsbegrebet i rapporten refererer til Dagtilbudslovens formål beskrevet i 7, der forpligter dagtilbuddene til at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. De parametre, der undersøges, danner grundlaget for kvaliteten i forbindelse med kerneydelsen. Der vil blive foretaget en vurdering af kvaliteten af arbejdet med kerneydelsen, og denne vurdering vil danne grundlag for ovenfor nævnte læringsmodel, hvori indgår dialog og fremadrettede tiltag for hver enkelt institution. De nøgletal, der indgår i dagtilbudsrapporten, fortæller noget om rammerne, og hvorledes de udnyttes, men de kan i enkelte tilfælde også rette fokus mod resultaterne af det pædagogiske arbejde, f.eks. skoleudsættere og arbejdet med overgange. 1.2 Indsamling af data en forenkling af den eksisterende afrapportering Det er hensigten, at der ikke pålægges institutionerne ekstra arbejde i forbindelse med rapporten. Derimod lægger konceptet op til en forenkling af dagtilbuddenes afrapportering. Designet i denne rapport bygger i vid udstrækning på relevant eksisterende materiale, der ifølge Dagtilbudsloven skal evalueres eller forefindes. Rapporten kan afløse det anmeldte tilsyn, og Velfærdsministeriet er via udfordringsretten ansøgt om, hvorvidt evaluering af de pædagogiske læreplaner kan udføres hvert andet år i stedet for hvert år. Dagtilbudsrapporten skal klart og tydeligt lægge op til aflæsninger, der kan danne grundlag for pædagogisk udvikling, nye indsatsområder til kontrakten og tiltag i øvrigt. 1.3 Dagtilbudsrapportens interval Dagtilbudsrapporten bliver en førstegenerationsrapport, og det er hensigten, at den skal tænkes sammen med kontraktperioderne, der er 2-årige. Rapporten skal således være 2-årig og indeholde en kontraktevaluering. I nærværende rapport bliver der af tidsmæssige årsager alene udarbejdet en status på kontraktmålene. Da dagtilbudsrapporten tilpasses det 2-årige kontraktkoncept, udarbejdes nærværende rapport medio BØRN OG UNGDOM 11

12 I 2010 er det hensigten at evaluere rapporten på baggrund af egne erfaringer og erfaringer fra partnerskabet med Kommunernes Landsforenings kvalitetsrapporter. Rapporten foreslås udarbejdet igen i 2011, hvor kontraktevaluering af målene for 2010/11 kan tilbyde et afsæt for nye overordnede kontraktmål for 2012/13. Der arbejdes med forskudte evalueringsperioder i forhold til kontraktperioderne for at sikre, at evalueringen indgår i udarbejdelsen af nye kontrakter. Dette forudsætter tilpasning i Rebild Kommunes kontraktskabelon. Drøftelser herom forudsættes at indgå i evalueringen af dagtilbudsrapporten i Konceptet er illustreret nedenfor for 2009/10/11 E. Nov.-dec. 09 Nye kontrakter Udarbejdes BU-udvalg A. Jan-marts 09 Indhold til Dagtilbudsrapport under udarbejdelse D. Okt. 09 Dialog med de enkelte dagtilbud om resultater og tiltag 2009 C. Juni-august 09 Dataindsamling Herunder status på kontraktmål Analyse af data B. April-juni 09 Nye kontraktmål for 2010/11 udarb. indhold i BU I. Dataindsamling Eva. BMV, pæd. læreplaner F H. Indhold i kommende rapport 2011 i BU-udvalg G. Evaluering Af rapport. Kontraktkoncept, KL N. Kontrakter i udvalg J. Eval. kontrakt 2010/11 M. Nye kontrakter udarbejdes 2011 L. Læringsmodel: Dialog, resultater og fremadrettede tiltag K. Dagtilbudsrapport udarb. Nye kontraktmål opstilles BØRN OG UNGDOM 12

13 2. Metode og disponering af rapporten I dette afsnit præsenteres de områder, som dagtilbudsrapporten henter sit datagrundlag fra. Det drejer sig som tidligere nævnt om: Status på kontrakter, de pædagogiske læreplaner, temperaturmåling, børnemiljøvurderinger sprogvurderinger, status på tilsyn og diverse nøgletal. Afslutningsvis redegøres desuden for, hvordan forvaltningen foretager sine vurderinger via en vurderings- /læringsmodel Kontraktstatus 2008/09 På baggrund af fem kommunalt vedtagne indsatsområder i 2007, blev der politisk vedtaget fem mål, som indgår i kontrakterne: 1. Sundhed 2. Overgange mellem hjem, dagplejer, børnehave og skole 3. Fleksibilitet 4. Rummelighed 5. Pædagogiske læreplaner Institutionerne har på baggrund af de politiske mål formuleret deres mål/delmål for arbejdet med hvert enkelt indsatsområde Sådan indsamles data Da kontraktperioden ikke er afsluttet, udarbejdes en status på arbejdet med indsatsområderne: Lederne udfylder et skema, der belyser processen med arbejdet på nuværende tidspunkt. Der udarbejdes et skema pr. indsatsområde. Der er spurgt til, hvorvidt institutionerne har opstillet mål. Institutionerne har derudover beskrevet aktiviteter igangsat for at opfylde målene, og de har vurderet, om de har nået målene helt eller delvist. Institutionerne har i skemaet mulighed for at kommentere og forklare. Hvorvidt den enkelte institution har målopfyldelse, vurderes af den enkelte institution selv. Institutionerne kan have opstillet reviderede mål De pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudsloven 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes pædagogiske læreplaner, som kommunalbestyrelsen skal godkende jf. 10. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte og tage stilling til dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Lederen er ansvarlig for udarbejdelsen af planen og for inddragelse af forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen jf. 9 stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål for børnenes læring indenfor følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov skal indgå i alle temaer. Planen skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Den skal endvidere beskrive, hvilke relevante metoder og mål, der stilles op for børn med specielle behov. Med dette for øje undersøges her, om alle temaer er beskrevet med mål, metoder og aktiviteter, og hvorledes institutionerne undersøger, om målene nås Sådan indsamles data Forvaltningen har i samarbejde med dagtilbudslederne udviklet et spørgeskema, som lederne på baggrund af institutionernes eget arbejde med læreplanerne har udfyldt. Effekten af to temaer, henholdsvis børnenes sociale og sproglige kompetencer blev undersøgt i den tidligere nævnte temperaturmåling i juni 2009 og bliver derfor ikke undersøgt her. De resterende temaer, som undersøges i forbindelse med de pædagogiske læreplaner, er dermed: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Krop og bevægelse 3. Naturen og naturfænomener 4. Kulturelle udtryksformer og værdier 5. Arbejdet med børn med særlige behov skal indgå i alle temaer. BØRN OG UNGDOM 13

14 Der tages forbehold for, at det er forholdsvis nyt at udarbejde evalueringer af den pædagogiske indsats effekt på børnene i institutionerne. Derfor spørges i skemaet til intenderede læringsmål, til aktiviteter til understøttelse af målopfyldelse, samt til måden børnenes læring søges dokumenteret på. Der måles således ikke på, hvad og om børnene har lært noget helt specifikt Temperaturmåling juni 2009 Som et led i Rebild Kommunes partnerskabsaftale 2008/09 med Kommunernes Landsforening om projektet God Kvalitet og Høj faglighed i Dagtilbud indgår en temperaturmåling. Dagtilbudslederne har været med til at udvikle temperaturmålingen. I sommeren og efteråret 2008 beskrev lederne god kvalitet indenfor tre indsatsområder samt indikatorer herpå. De tre indsatsområder er: Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer Personalets faglige kompetencer Derudover har nogle af de øvrige 33 kommuner i partnerskabet beskrevet kvalitet og tegn på kvalitet indenfor læreplanstemaerne. Følgende temaer er undersøgt i temperaturmålingen: Børnenes sproglige kompetencer Børnenes sociale kompetencer Kommunernes kvalitetsbeskrivelser og kvalitetsindikatorer er samlet og behandlet af forskere på området. Herefter har Rambøll stået for den tekniske del af undersøgelsen Sådan indsamles data Selve temperaturmålingen består af en spørgeskemadel og observation af børnegrupper. I Rebild Kommune indgår alle 19 institutioner inklusiv dagplejen. 470 forældre og 190 medarbejdere har svaret. Der er Imidlertid har enkelte institutioner uddybet svarene vedrørende evalueringsmetoder, og her ses, at børnene taler om, leger lege eller på anden vis giver udtryk for, at de har tilegnet sig den viden, som pædagogerne havde planlagt. observeret årige børn i grupper og årige i grupper. Resultaterne for hver enkelt institution er skrevet ind i dagtilbudsrapporten og diskuteret igennem med hver enkelt leder. Det er muligt at finde et resumé for det enkelte dagtilbuds resultater i temperaturmålingen på Dagtilbudsafdelingens S-drev i mappen Temperaturmålinger - børnehaver og dagplejen Det er vanskeligt at måle effekten af pædagogisk arbejde, men forsøget er lykkes rigtig godt i Rebild Kommune. Takket være medarbejdere, forældre og ledere er det lykkedes at få en valid undersøgelse udarbejdet Børnemiljøvurderinger Jf. 12 i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. Jf. stk. 2 skal børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. Der er ligeledes et krav om, at BMV skal være offentligt tilgængelig. Rebild Kommune har i sommeren 2008 udlagt samtlige institutioners BMV på Brugerinformation.dk, hvormed disse er udarbejdede og tilgængelige Sådan indsamles data På baggrund af ovenstående rettes fokus i nærværende rapport udelukkende på børneinddragelsen og på opfølgning af de problematikker, der måtte have vist sig i den enkelte institution. Der vil blive spurgt til, hvornår der sidst er udarbejdet en BMV, og om børneperspektivet er inddraget Sprogvurderinger I Dagtilbudsloven fra august 2007 blev det indført, at alle 3-årige skal have tilbud BØRN OG UNGDOM 14

15 om sprogvurdering. I loven står, at det er forældrene, der vælger eller fravælger tilbuddet. Formålet med sprogvurderingerne er, at pædagoger i samarbejde med forældrene får mulighed for at yde en tidlig indsats, med de positive effekter, dette giver. Udvalget besluttede i december 2008, at daginstitutionerne i Rebild Kommune skal anvende Familieministeriet sprogvurderingsmateriale. Her indplaceres børnene i tre kategorier med mulighed for sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand. Forældrene skal inddrages i understøttelse af indsatsen Sådan indsamles data I Rebild Kommune har forvaltningen siden 1. januar 2008 systematisk opsamlet resultater af sprogvurderingerne. Disse oplysninger blev fremlagt på Børne- og Ungdomsudvalgsmøde i maj 2009, og resultaterne herfra vil være fyldestgørende i dagtilbudsrapporten, suppleret med opgørelser pr. institution, som forvaltningen har opgjort Pædagogisk tilsyn status Kravene til tilsynene i de kommunale børnehaver er jf. Dagtilbudsloven 5, at kommunen fører tilsyn med, at tilbuddene bidrager til børns trivsel, udvikling og læring. I de kommunale institutioner skal tilsynene ligeledes sikre, at de lever op til de kommunale bestemmelser og vedtagne politikker på området. Tilsynsopgaven er organiseret i Dagtilbudsafdelingen og varetages af den pædagogiske konsulent. Ifølge Styrelsesvedtægten for dagtilbud i Rebild Kommune skal der føres to årlige tilsynsbesøg med kommunale daginstitutioner, hvoraf det ene er anmeldt. Deltagerne heri er institutionens leder, forældrebestyrelsesformand og en personalerepræsentant. Tilsyn føres med det pædagogiske arbejde, de fysiske rammer og med sikkerheden i institutionen. Hvis pasningsordningen ikke lever op til kravene til ovennævnte områder, er kommunens handlemuligheder (i nævnte rækkefølge): 1. At vejlede i pædagogiske og sikkerhedsmæssige forhold omkring børn 2. At påtale eventuelle kritikpunkter og pålægge dagtilbuddet at ændre praksis 3. At føre skærpet tilsyn Sådan indsamles data På baggrund af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2007 og er der udarbejdet statusrapporter for de 16 daginstitutioner. Af rapporterne fremgår antal anmeldte og uanmeldte tilsyn, særlige ressourcer/ udfordringer/problemstillinger tilsynet har påpeget, samarbejdet med tilsynet og tilsynets generelle vurdering af dagtilbuddet. De enkelte statusrapporter er lavet på baggrund af de rapporter, der er udarbejdet ved tilsynsbesøgene samt kontakten mellem afdelingen og de enkelte institutioner. Rapporterne er også tænkt som et stykke udviklingsarbejde mellem det enkelte dagtilbud og Rebild Kommune som tilsynsmyndighed. På grund af kommunalreformen samt personalesituationen i dagtilbudsafdelingen er tilsynet ikke gennemført i fuldt omfang i 2007/08. Det er prioriteret at gennemføre et opstartsbesøg samt et anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg i alle kommunale daginstitutioner. Udover dette har den pædagogiske konsulent i samarbejde med en konsulent fra CVUalpha gennemført en besøgsrunde i maj 2007 med henblik på at fastsætte det endelige børnetal i daginstitutionerne. Der har også været en besøgsrunde i september 2008, hvor dagtilbudsafdelingen sammen med institutionslederne har besøgt alle daginstitutioner i kommunen. I Rebild Kommune er der 17 daginstitutioner. Den nye småbørnsinstitution i Skørping, der startede i efteråret 2008, vil fremover indgå i tilsynene. I tre af disse har institutionen til huse på flere adresser. Der gennemføres uanmeldte tilsyn på alle adresser. BØRN OG UNGDOM 15

16 2.7. Nøgletal Nøgletal indsamles i videst mulig udstrækning på tværfagligt forvaltningsmæssigt niveau. De nøgletal, der er relevante pr. institution f.eks. personalets uddannelsesniveau og sygefravær eksklusiv barsel, barnets første sygedag mm. samt lederens uddannelsesniveau, udtrækkes pr. dagtilbud. Derudover opstilles et samlet billede for hele området. Endelig indgår institutionernes regnskabsresultat for 2008 i rapporten. Alle tal er baseret på Regnskab som den enkelte institution bliver vurderet i forhold til. Vurderingsmetode 1. Områder, hvor institutionen har arbejdet godt, og som de øvrige institutioner kan lære af. 2. Områder, hvor der er arbejdet, men hvor forvaltningen anbefaler, at der fortsat fokuseres. 3. Områder, hvor institutionen er udfordret og bør rette fokus for at forbedre området Sådan præsenteres resultaterne i rapporten Der udarbejdes en samlet vurdering af dagtilbudsområdet for hvert af de ovenstående dataområder, og der opstilles desuden fremadrettede tiltag (kapitel 3). Der udarbejdes derudover en vurdering af de enkelte dagtilbud, som ligeledes følges op med anbefalinger til fremadrettede tiltag (kapitel 4). 2.9 Læringsmodel/vurdering Rebild Kommune har besluttet at denne rapport skal have et udviklingsmæssigt perspektiv, hvorfor en evaluering med efterfølgende dialog med institutionslederne er relevant, den såkaldte læringsmodel. Forvaltningen og den enkelte institutionsleder diskuterer resultaterne igennem både for at forankre resultaterne og for at finde frem til de fremadrettede tiltag for den enkelte institution. Denne læringsmodel indeholder samtidig tre vurderingsområder, BØRN OG UNGDOM 16

17 3. Sammenfattende helhedsvurdering Følgende afsnit viser den sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten på det samlede dagtilbudsområde. Vurderingen foretages for hvert af de områder, som blev præsenteret i metodeafsnittet (kapitel 2): Kontrakt, pædagogiske læreplaner, temperaturmåling, børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger, tilsyn og nøgletal. Ud over vurderingen følger anbefalinger til fremadrettede tiltag Kontraktstatus august Status laves, som nævnt i metodeafsnittet, på de politisk vedtagne indsatsområder, som er: Sundhed, Overgange mellem hjem, dagpleje, børnehave og skole, Fleksibilitet, Rummelighed og Pædagogiske læreplaner. Forvaltningen har vurderet således: Om der er en relevant målbeskrivelse i forhold til indsatsområdet Om aktiviteterne understøtter målopfyldelsen Hvis der er god sammenhæng mellem en relevant målbeskrivelse og aktiviteter, vurderes det, at der er arbejdet hensigtsmæssigt med indsatsområderne. Herefter opstilles fremadrettede tiltag, men dette er ikke opprioriteret, da der fremadrettet skal arbejdes med de nye indsatsområder i den kommende kontrakt. I forhold til Læringsmodellen er vurderingen og de fremadrettede tiltag diskuteret igennem med den enkelte dagtilbudsleder Samlet vurdering og fremadrettede tiltag Alle institutioner har opstillet mål indenfor alle fem indsatsområder i kontrakten. Der er generelt arbejdet relevant med at opfylde målene. Alle institutioner har ikke nået alle deres mål, men målene har udstukket sikre retninger, der er arbejdet hen imod. Indsatsområdet Sundhed Sundhed er det område, der er arbejdet mest systematisk med i forhold til målopstilling, aktiviteter og målopfyldelse. Sundhed er ofte delt i to områder, henholdsvis kost og motion/ bevægelse. Der er arbejdet målrettet for at revidere eller nedskrive kostpolitikker, lave maddage og styrke det kropslige gennem motoriske screeninger, besøg i gymnastiksale og svømmehaller, lege og lign. Fremadrettet bør institutionerne stadig arbejde med sundhed i overensstemmelse med Dagtilbudspolitikken, Rebild Kommunes Sundhedspolitik og de pædagogiske læreplaner. Indsatsområdet Overgange Generelt er der arbejdet godt med overgange, men et par institutioner nævner, at der ikke er etableret det planlagte samarbejde med dagplejen, fordi der arbejdes med et fælles koncept, og dette færdiggøres ultimo Der samarbejdes løbende, oftest hvor dagplejen har legestue i børnehaven, og man søger på denne måde at give børnene kendskab til institution og personale, inden de starter og vice versa. I skoleovergangen samarbejdes der også, og dette udbygges pt. med møder for at revidere aftaler, f.eks. i forbindelse med rullende skolestart. Denne status er udarbejdet for gældende kontrakter, der dækker perioden 1. januar 2008 til 31. december Perioden er således ikke afsluttet, og derfor forventes det ikke, at alle mål i alle indsatsområdet er nået. I en enkelt børnehave er der fællespasning om morgenen og minifritter en gang om ugen for BØRN OG UNGDOM 17

18 de kommende skolebørn. En enkelt institution skriver, at børnene skal være skoleparate, og andre nævner, at de kunne ønske sig en dialog om pædagogik og værdier med skoleverdenen, således at begge parter er med til at oparbejde en fælles forståelse, så der skabes helhed omkring børnene. Fremadrettet kan arbejdet med alle overgange generelt styrkes. Der kan med fordel arbejdes for en fælles pædagogisk og organisatorisk forståelsesramme mellem dagtilbud og indskolingsområdet.... bør området alene og i samarbejde med skolerne rette fokus mod pædagogik, organisering og drenge i forhold til at få færre drenge, der får skoleudsættelse. Indsatsområdet Fleksibilitet Arbejdet med fleksibilitet breder sig fra at være undersøgelser af forældrenes ønsker om åbningstid til to institutioner, der ønsker at sælge øget åbningstid til forældrene. Her afventer de ministeriets svar på Rebild Kommunes ansøgning via udfordringsretten. Indsatsområdet Rummelighed Rummelighed handler i institutionerne ofte om at opstille mål om at øge kompetencerne indenfor området: Børn med særlige behov. Institutionerne målsætter også i forbindelse med at afklare begrebet rummelighed. Desuden ses et mål om at oplyse alle forældre om rummelighedsbegrebet, så forældrene kan være med til at inkludere alle børn, også i fritiden. Der arbejdes mere eller mindre systematisk med børnenes sociale kompetencer. Temperaturmålingen og dialogerne med lederne tyder på, at en organisering, der - periodevis eller konsekvent - baserer sig på børnenes alder, styrker børnenes sociale og sproglige kompetencer. Fremadrettet kan arbejdet med de sociale kompetencer styrkes igennem systematisk afprøvning af pædagogiske tiltag og organisering. (Se i øvrigt konklusion på temperaturmåling vedrørende sociale kompetencer, side 20) Indsatsområdet De pædagogiske læreplaner Det er forskelligt, om institutionerne tager enkelte temaer frem, som de har et særligt fokus på, eller om de har arbejdet målrettet på at udvikle sammenhæng mellem kontrakt og pædagogiske læreplaner. Et andet tema er fokusering på dokumentation og målrettet evaluering af de pædagogiske læreplaner og arbejdet med udarbejdelsen. Dette arbejde kan med fordel styrkes. Fremadrettet bør dokumentation, evalueringen og opfølgningen på de pædagogiske læreplaner styrkes og systematiseres. De pædagogiske læreplaner vurderes mere uddybende i følgende afsnit, hvor de behandles særskilt. BØRN OG UNGDOM 18

19 3.2. De pædagogiske læreplaner I forhold til de pædagogiske læreplaner vurderes i nærværende rapport følgende temaer, jf. metodeafsnittet: Alsidig personlig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. Arbejdet med børn med særlige behov skal indgå i alle temaer. Forvaltningen har vurderet således: Om målformuleringen giver mening i forhold til temaet Om der er sammenhæng mellem målsætning, aktiviteter og metode Om der arbejdes med dokumentation af børnenes læring Hvis de tre forhold er opfyldt, vurderes arbejdet tilfredsstillende. På baggrund af de tre punkter opstilles anbefalinger til fremadrettede tiltag. I forhold til Læringsmodellen er vurderingen og de fremadrettede tiltag diskuteret igennem med den enkelte dagtilbudsleder Samlet vurdering Der er arbejdet med læreplanerne på samtlige institutioner for alle de undersøgte temaer. Samtlige institutioner har beskrevet mål for hver enkelt tema, dog har en enkelt ikke beskrevet mål for arbejdet med børn med særlige behov. Dette er planlagt igangsat i efteråret Alle institutioner beskriver særdeles kompetent, hvilke relevante og spændende aktiviteter der er i gang, eller påtænkes gennemført for at nå målene. Samtlige institutioner arbejder med dokumentation af børnenes læring via tegninger, samtaler og observationer. Der er således arbejdet tilfredsstillende med samtlige pædagogiske læreplaner. Dokumentation giver god mening i praksis, det er vigtigt og kan med fordel systematiseres. Systematiseringen kan gøres ved hjælp af Evalueringsinstituttets model: Tegn på læring, der er et redskab til at opstille mål for børnenes læring og aflæse tegn på læring. Eller ved hjælp af en SMITTE- eller SMTTE-model, der er relaterede didaktiske modeller med de samme muligheder som Tegn på læring-modellen. Institutionerne kan vælge andre modeller, og gør det i nogle tilfælde. Det vurderes, at arbejdet med at opstille læringsmål bør forbedres for at leve op til Dagtilbudsloven. Dermed kan evalueringerne af børnenes læring også forbedres. Målene er, som de ser ud pt., generelt meget langsigtede, f.eks. at børnene skal blive demokratiske borgere. Eller de er formuleret som tilbud, institutionerne vil yde. Enkelte institutioner har alderstilpassede, konkrete og realistiske mål for børnenes læring. Da de fleste institutioner vil drage fordel af mere systematik i målformuleringsfasen, anbefales dette som et generelt tiltag. Kun enkelte institutioner arbejder med IT i børnehøjde i læreplanerne, dog inddrager de fleste IT i det pædagogiske arbejde med børnene. Det anbefales, at dette område styrkes på den enkelte institution og fra centralt hold. Opsamlingen viser desuden, at arbejdet med fremmede kulturer ofte afhænger af, om der er børn fra fremmede kulturer i institutionen, hvorfor det også her fremdrages som et område, der med fordel kan styrkes i hver enkelt institution. BØRN OG UNGDOM 19

20 Fremadrettede anbefales... En generel styrkelse af systematik vedrørende opstilling af alderssvarende læringsmål for specifikt beskrevne grupper. En generel styrkelse af dokumentations- og evalueringskulturen i forhold til børnenes læring og de pædagogiske læreplaner. En generelt øget fokus på inddragelse af IT i børnehøjde under indsatsområderne Kulturelle udtryksformer og værdier eller Sprog. Et generelt øget fokus på inddragelse af fremmede kulturer under indsatsområdet Kulturelle udtryksformer og værdier Temperaturmåling juni Samlet vurdering Temperaturmålingen tegner generelt et rigtig flot billede af dagtilbuddene i Rebild Kommune. Specielt på området vedrørende de 2- og 4-åriges sproglige og sociale kompetencer ligger Rebild Kommune over gennemsnittet i forhold til den samlede undersøgelse. Temperaturmålingen viser, at børnenes sproglige og sociale udvikling i høj grad bliver tilgodeset i dagplejen. I sammenligning med de øvrige kommuner, der har vuggestuer med i undersøgelsen, klarer børnene i Rebild Dagpleje sig over norm. På området Ledelse har dagtilbuddene i Rebild Kommune også et flot resultat. Samlet set ligger hele området på et højt niveau. Børnenes sproglige og sociale kompetencer Målingen viser, at de 2- og 4-årige i Rebild Kommune placerer sig over norm i sproglige kompetencer i forhold til gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for børnenes sociale kompetencer. Ud over at placere sig over norm, er niveauet højt. På en skala fra ligger området på 80. På sprogområdet viser målingen, at de 2- årige undersøger, eksperimenterer og udvikler sproget mere, end de 4-årige gør. På området Sociale kompetencer ligner resultaterne for de 2- og 4-årige hinanden meget. Selvom Rebild Kommune ligger over gennemsnittet, anbefales det stadig at rette fokus på områderne. Fremadrettet anbefales... Under indsatsområdet Rummelighed anbefales det systematisk at afprøve pædagogiske metoder og organisationsformer, der fremmer børnenes udvikling socialt. I det fremadrettede arbejde med de pædagogiske læreplaner er sproglige kompetencer til stadighed et område, der skal arbejdes med. Ledelse Målingen viser, at ledelsen vurderes højt i forhold til målopfyldelse generelt. På en skala fra et til fire vurderes ledelsen af personalet at ligge på 3,4. Ledelsens eget svar er i god overensstemmelse hermed. Forvaltningsledelsen vurderer dagtilbudsledelsen endnu bedre. Samlet set viser målingen, at ledelsen vedrørende målopfyldelse ligger på linje med landsgennemsnittet. Et af de mål, der er vurderet, handler om, hvorvidt: Ledelsen er visionær, strategisk og garant for systematisk kvalitetsudvikling. Dette område scorer lavest. Ud af 100 mulige scorer området 78, når det er medarbejderne, der vurderer. Fremadrettet kan dette ledelsesområde styrkes, og det hænger godt sammen med arbejdet med den ændrede BØRN OG UNGDOM 20

21 ledelsesstruktur. På området: Ledelsen sikrer rammer og retning for god kvalitet og høj faglighed er der en forskel i ledelsens svar og medarbejdernes svar, hvor medarbejderne vurderer ledelsen lavere. Ud af 100 mulige scorer området 81. De pædagoguddannede vurderer ledelsen højere. Her scorer området 89 ud af 100. På området: Ledelsen udøver anerkendende differentieret ledelse, er niveauet lidt højere. Dette hænger godt sammen med indførelsen af Dagtilbudspolitikken. Fremadrettet anbefales... Ledelsesområdet kan styrkes specielt på området: Ledelsen er visionær, strategisk og garant for systematisk kvalitetsudvikling, og det hænger godt sammen med arbejdet med den ændrede ledelsesstruktur. Lærings- og udviklingsmiljøer Indenfor dette område placerer Rebild Kommune sig ca. på landsgennemsnittet. Svarene fra et til fire ligger på omkring 3,6. Rebild Kommune er mest udfordret på området: Inspirerende fysiske rammer og mindre på Inkluderende børnefællesskab, engagement og gejst. Sidstnævnte stemmer godt overens med ånden i Dagtilbudspolitikken. Fremadrettet anbefales institutionerne at arbejde på at forbedre det inspirerende fysiske miljø. Personalets faglige kompetencer På dette indsatsområde viser målingen, at Rebild Kommune ligger på gennemsnittet for landsplan. På området: Personalet besidder relationskompetencer, kommunikativ kompetence og har en inkluderende ligeværdig tilgang til børn og forældre, er niveauet tæt på 100 ud af 100 mulige. Forældresvarene er dog lavere, her vurderes området til 82. På området vedrørende personalets faglige viden og evne til at omsætte den til praksis, er niveauet generelt højt, dog er forældrene lidt mere skeptiske. På området vedrørende evaluering og dokumentation er niveauet lavest. Det bedømmes til 86 ud af 100 mulige. Fremadrettet anbefales... Fremadrettet er der på denne baggrund god sammenhæng med det kommende indsatsområde i kontrakten 2010/11, hvor institutionerne skal udarbejde en plan for en kompetencestrategi. Det er hensigten, at dagtilbudsområdet som et hele udarbejder en strategi for kompetenceudvikling, når ledelsesstrukturændringerne er gennemført Børnemiljøvurdering Der er børnemiljøvurderinger i alle institutioner, og vurderingerne bliver fulgt. Fremadrettet anbefales... Et fortsat fokus på børnemiljøvurderinger. BØRN OG UNGDOM 21

22 3.5. Sprogvurdering af 3-årige I Rebild Kommune har forvaltningen siden 1. januar 2008 systematisk opsamlet resultater af sprogvurderingerne. Opsamling viser følgende: Børnehaver USFO Private børnehaver Hjemmepassede I alt Antal børn Har sagt ja Har sagt nej Ikke tilbudt Børn i gruppe Børn i gruppe Børn i gruppe Note: Udvalget besluttede i december 2008, at daginstitutionerne i Rebild Kommune skal anvende Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Efter dette materiale inddeles de treårige i tre grupper henholdsvis: Gruppe 1: Hovedparten af børnene, hvor en generel indsats er tilstrækkelig. Gruppe 2: Hvor sprogvurderingen viser, at der er behov for fokuseret indsats, der tilrettelægges af institutionen i en handleplan. Gruppe 3: Barnet har massive sproglige problemer, og institutionen samarbejder med PPR om at tilrettelægge en særlig indsats gennem en handleplan Samlet vurdering Der er arbejdet rigtig godt med sprogvurderingerne. Langt de fleste børn har fået tilbud om sprogvurdering det gælder også alle hjemmepassede børn. Fremadrettet... Alle 3-årige skal have tilbud om sprogvurdering, jf. Dagtilbudsloven Afsøgning af sammenhænge i forhold til skoleudsættere Skoleudsættere er en relevant kvalitetsindikator at søge efter årsager til i denne rapport. Der er i alt 38 skoleudsættere fordelt på 8 piger og 30 drenge eksklusiv private institutioner. Der er således en stor overvægt af drenge. Der kan ikke entydigt peges på en løsning, men denne rapport peger på, at det er relevant at rette fokus på organiseringen af børnene og på deres sproglige og sociale udvikling i forhold til skoleudsættere. I den sammenhæng bør fokus rettes mod drengenes forudsætninger, og pædagogik og organisering bør tage hensyn hertil uden at nedtone pigerne. I denne rapport ses ingen sammenhæng mellem nettoudgifter pr. barn og skoleudsættere. Der ses ingen sammenhæng mellem personalets uddannelsesniveau og skoleudsættere. Der ses ingen sammenhænge mellem geografisk placering og skoleudsættere. Der ses ingen sammenhæng mellem størrelsen på institutionen og skoleudsættere. Dette lader pædagogikken og organiseringen tilbage. Ved en optælling af, hvordan institutionerne placerer sig i forhold til børnenes sproglige og sociale kompetencer, ses, at der er fem institutioner, der ikke har skoleudsættere. De fem uden skoleudsættere placerer sig alle over norm inden for sproglige og sociale BØRN OG UNGDOM 22

23 kompetencer hos de 4-årige. På den anden side ligger de institutioner, der har udsat skolestart, både over og under norm eller på norm i forhold til sproglige og sociale kompetencer. Pædagogisk litteratur henviser ofte til, at sproglige kompetencer er vigtige i forhold til børnenes skolefaglige kompetencemuligheder. Derudover forklares drenges udsatte skolestart ofte med, at de ikke er modne nok til skolens strukturer og organisering. I dialog med institutionerne fremgik, at der, hvor børnene havde høje kompetencer indenfor sprog og sociale kompetencer, var der en eller anden form for inddeling af børnegrupperne i forhold til alder eller udvikling. Derfor kan dette afprøves eller undersøges nærmere Pædagogisk tilsyn generel vurdering Tilsynets generelle vurdering af de kommunale daginstitutioner er at samarbejdet med disse har været tilfredsstillende. Der er en god kontakt til og et godt samarbejde mellem daginstitutionerne og dagtilbudsafdelingen. Daginstitutionerne er alle i god drift og tilbuddene udføres i overensstemmelse med Dagtilbudslovens bestemmelser, Dagtilbudspolitikken samt institutionernes kontrakter og deres pædagogiske læreplaner. Ingen af tilsynene har givet anledning til påtaler eller skærpet tilsyn Nøgletal samlet set Følgende afsnit behandler nøgletal fra dagtilbudsområdet. Blandt andet ses på tal i forhold til støtte til børn med særlige behov, pasningsprocenter, forældrebetaling og diverse regnskabstal Støtte til børn med særlige behov opgørelse fra Støttefunktionen Der er 170 børn indskrevet med støtte i alment dagtilbud 2008/09. Nogle af børnene kan få støtte fra Støttefunktionen og PPR. Støttefunktionens økonomiske ressourcer, eksklusiv PPR og specialgrupper udgør kr. Procentdel af dagtilbud samlede forbrug: 3,3. Rebild Kommune har i Den Sammenhængende Børnepolitik formuleret følgende mål for børn med særlige behov: Rebild Kommune vil fastholde så mange børn og unge som muligt i trivsel. Inden udgangen af 2009 trives over 96 % af alle børn og unge og klarer sig med tilbud i normalsystemet. Rebild Kommune ønsker at fastholde den størst mulige involvering og det størst mulige ansvar hos forældrene. Rebild Kommune har en målsætning om mindst mulig stigmatisering. Tabellen på følgende side viser antal igangsatte indsatser fra Støttefunktion og fordelingen af indsatserne på områder og antal børn. Antallet af indsatser er svagt faldende, men fordelingen på indsatser går i høj grad fra at være enkeltbarns-indsatser til at være trivselsrumog relationsindsatser. BØRN OG UNGDOM 23

24 Igangsatte indsatser Ans Antal indsatser Antal indsatser til børn Indsatser i fht. trivselsrum/relationer Trivselsrum med fokus på inklussion af enkelt barn Enkelt barn Ans Indsats trivselsrum/relation i alt 56% Ans Indsats trivselsrum/relation i alt 75 % Indsats trivselsrum/relation i alt 80% Alle blå felter indeholder indsatser i fht. trivselsrum/relation Ansøgninger 2009 dækker perioden 1. januar 2009 til 30. juni Vedrørende 2009 er beregningen ud fra de 10 indsatser, som er igangsat 30. juni øvrige igangsættes 1. august BØRN OG UNGDOM 24

25 I 2007 er 24 indsatser afsluttet. I 2008 er 27 indsatser afsluttet. I 2009 er 12 indsatser afsluttet i 1. halvår. Tidligere indsatser i Støttefunktionen I 2007 var gennemsnitsalderen pr. barn ved ansøgningstidspunktet 5 år. I 2008 var gennemsnitsalderen pr. barn ved ansøgningstidspunktet 4,8 år. I 2009 var gennemsnitsalderen pr. barn ved ansøgningstidspunktet 4,4 år. BØRN OG UNGDOM 25

26 Pasningsprocenter for 2008 Pasningsprocenterne viser et billede af, hvor mange børn, der passes i de enkelte skoledistrikter i forhold til folkeregistertal. Institutionerne kan modtage børn fra andre skoledistrikter og andre kommuner og skoleudsættere, derfor kan pasningsprocenten overstige 100. Der er pasningsgaranti pr. skoledistrikt, og den er overholdt i hele perioden. Pasningsprocenter for de 0-2-årige ) Gns indskrevne børn 2) Børn passet i fremmed kommune 2) Fra andet skoledistrikt* 2) Fra fremmed kommune** 3) Pasningsprocent 08 Andre skoledistrikter Haverslev - 01 DPL - Haverslev 42,33 0 6, ,4 03, 10, 13, 14 (Privat DPL) Folkeregistertal jan Ravnkilde - 03 DPL - Ravnkilde 21,66 2, ,3 - (Privat DPL) Folkeregistertal jan Nørager - 04 DPL - Nørager/ 68,9 5,83 4, ,9 01, 03 DPL - Rørbæk 0 1, , 03 (Privat DPL) Folkeregistertal jan. (4) Bælum - 05 DPL - Bælum Folkeregistertal jan. 41,36 1 3, , Øster Hornum - 06 DPL - Øster Hornum 51,54 2,25 1,2 0 62,1 11 (Privat DPL) Folkeregistertal jan Støvring Nord - 12 DPL - Støvring nord 93,92 2,16 44, ,69 04, 06, 08, Privat DPL (4) 9,14 Folkeregistertal jan. 93, Støvring Syd DPL - Støvring syd 127,24 1,41 27, ,3 06, 12, 11 Privat DPL (4) 127,24 BØRN OG UNGDOM 26

27 Folkeregistertal jan Gennemsnit for Støvring 69,5 Skørping - 09 DPL - Skørping 78,58 0,66 8, ,7 01, 07, 10 Privat DPL (5) Hanesvinget 2,17 0, Småbørnsgruppe i Troldehaven 11, Folkeregistertal jan. 92, ,7 Terndrup - 10 DPL - Terndrup 51, , ,5 - (Huset i Skoven) (9,7) 4 3,5 05, 07 (Privat DPL) Folkeregistertal jan. (1) Hellum - 07 DPL - Hellum Folkeregistertal jan. 19,27 0, , Samlet for Terndrup og Hellum Passede børn i alt 70,48 1,75 15,91 7,5 62,9 - Folkeregistertal i alt 112 Suldrup - 13 DPL - Suldrup 61,58 1 4, ,3 11, 12, 14 (Privat DPL) 4 (Vuggestuen Bifrost) Folkeregistertal jan. 10,83 0 3, , Landsbyordninger: Kirketerp 11 DPL - Kirketerp 14,36 1,83 4, ,9 11, 12, 14 (Privat - DPL) Folkeregistertal jan Samlet for Kirketerp og Suldrup Passede børn i alt 75,94 2,83 61,2 Folkeregistertal i alt 124 Blenstrup 02 DPL - Blenstrup 26,58 0 9, ,8 07, 09, 10 (Privat DPL) -7 BØRN OG UNGDOM 27