Tilføjelsesprogram til fx-9860g/ GRAPH 85 lommeregnerserie. Geometri. Brugsvejledning.

Transkript

1 Tilføjelsesprogram til fx-9860g/ GRAPH 85 lommeregnerserie De Geometri Brugsvejledning

2 Indhold Indhold 1 Overblik over Geometri-mode 2 Tegning og redigering af objekter 3 Kontrollering af geometri-vinduets udseende 4 Brug af tekst og mærkater i et skærmbillede 5 Brug af måleboksen 6 Arbejde med animationer 7 Fejlmeddelelser

3 1-1 Overblik over Geometri-mode 1. Overblik over Geometri-mode Geometri-mode giver dig mulighed for at tegne og analysere geometriske objekter. Du kan tegne en trekant og bestemme værdier for at ændre størrelsen på siderne, således at de er 3:4:5, og derefter kontrollere målene på hver af dens vinkler. Du kan også låse koordinaterne på et punkt eller længden af et linjestykke, og du kan tegne en cirkel og derefter tegne en linje som er tangent til et bestemt punkt på cirklen. Geometri-mode inkluderer også en animations-funktion, der kan vise dig, hvordan et objekt ændrer sig i forhold til de vilkår, du definerer. Menuer i Geometri-mode I modsætning til andre modes har geometri-mode ikke funktions-menuer i bunden af skærmen. Istedet bruger den menuer, angivet som [F1] til [F6] og [OPT], som de nedenfor viste. Følgende er en generel forklaring til menuerne i geometri-mode. Tryk på en tast, som svarer til en af menuerne ([F1] til [F6] eller [OPT]), vil vise menuen for det faneblad. Efter en menu vises, bruges e og d for at skifte imellem menubillederne. En menu lukkes uden at foretage et valg, ved at trykke J. k Menufunktioner i denne manual Denne manual viser menufunktioner ved hjælp af følgende form: 3(Draw) 5:Vector. Når du ser dette betyder det, at du kan udføre begge følgende funktioner. Tryk 3 for at vise tegne-menuen, brug c og f for at fremhæve 5:Vector, og tryk derefter w. Tryk 3 for at vise tegne-menuen, og tryk derefter f. Menureference Følgende tabeller beskriver menupunkterne, der vises i hver af menuerne i geometri-mode.

4 1- Overblik over Geometri-mode k 1(File) (Fil) For at gøre dette: Opret en ny fil Åbn en fil Gem en fil under et nyt navn Vis en oversigt over de funktioner, der er tildelt hver tast Vælg dette menupunkt: 1:New 2:Open 3:Save as 4:Key Help k 1e(View) (Visning) For at gøre dette: Start en boks zoomfunktion Indtast panorerings-mode (side 3-3) Indtast scroll-mode (side 3-4) Forstør skærmbilledet Reducer størrelsen på skærmbilledet Tilpas størrelsen på skærmbilledet så det udfylder skærmen Vælg dette menupunkt: 1:Zoom Box 2:Pan 3:Scroll 4:Zoom In 5:Zoom Out 6:Zoom to Fit k 2(Edit) (Rediger) For at gøre dette: Fortryd eller gentag sidste handling Vælg alle objekter på skærmen Fravælg alle objekter på skærmen Vælg en hel polygon (side 2-8) Slet det valgte objekt Ryd skærmen Vælg dette menupunkt: 1:Undo/Redo 2:Select All 3:Deselect All 4:Select Figure 5:Delete 6:Clear All k 3(Draw) (Tegn) For at gøre dette: Plot et punkt Tegn et linjestykke Tegn en lige linje Tegn en halvlinje Tegn en vektor Tegn en cirkel Tegn en bue Tegn en trekant Tegn en ligebenet trekant Vælg dette menupunkt: 1:Point 2:Line Segment 3:Infinite Line 4:Ray 5:Vector 6:Circle 7:Arc 8:Triangle 9:Isosc Triangle

5 1- Overblik over Geometri-mode For at gøre dette: Tegn et rektangel Tegn et kvadrat Tegn en polygon Tegn en regulær n-kant Vælg dette menupunkt: A:Rectangle B:Square C:Polygon D:Regular n-gon k 4(Construct) (Konstruer) For at konstruere dette: En vinkelret halveringslinje En vinkelret Et midtpunkt Et skæringspunkt En vinkelhalveringslinje En parallel En tangent Vælg dette menupunkt: 1:Perp Bisector 2:Perpendicular 3:Midpoint 4:Intersection 5:Angle Bisector 6:Parallel 7:Tangent k 5(Transform) (Transformer) For at gøre dette: Afspejl et objekt Overfør et objekt ved hjælp af bestemte værdier Overfør et objekt ved hjælp af en eksisterende vektor Roter et objekt Udvid et objekt Vælg dette menupunkt: 1:Reflection 2:Translation 3:Trans(Sel Vec) 4:Rotation 5:Dilation k 6(Animate) (Animere) For at gøre dette: Tilføj animation til to valgte objekter Udskift den aktuelle animation, der er bestemt til to valgte objekter Slå sporing for et punkt til og spor punktets bevægelse, imens animationen udføres Vis redigeringsskærm for animation Udfør en animationssekvens en gang Udfør en animationssekvens gentagne gange Tilføj en eller flere værdier til animationstabellen (side 6-7) Vis animationstabellen Vælg dette menupunkt: 1:Add Animation 2:Replace Anima 3:Trace 4:Edit Animation 5:Go (once) 6:Go (repeat) 7:Add Table 8:Display Table

6 1- Overblik over Geometri-mode k K(Option) (Valg) For at gøre dette: Indtast tekst Indtast et udtryk Angiv talformatet til målinger i geometri-mode Åben alle målinger Vis alle objekter Skjul det valgte objekt Vælg dette menupunkt: 1:Text 2:Expression 3:Number Format 4:Clr Constraint 5:Show All 6:Hide Brug af markøren Du kan benytte følgende handlinger for at flytte skærm-markøren (2) rundt på skærmen ved tegning af objekter, redigering af objekter osv. u For at flytte markøren Brug markør-knapperne for at flytte markøren rundt på skærmen. Vedvarende tryk på en markør-knap flytter markøren hurtigt. u For at få markøren til at springe til en bestemt lokation Tryk på en nummertast (b til j) vil få markøren til at springe til den tilsvarende sektion på skærmen, som vist nedenfor. h i j e f g b c d

7 1- Overblik over Geometri-mode Brug af taste-hjælp (Key Help) Tryk på 1(File) 4:Key Help eller a tasten vil vise taste-hjælp, som giver information om funktionen af hver tast i geometri-mode. Brug c og f taster for at navigere imellem de tre skærmbilleder med taste-hjælp. Forlad skærmbillederne for taste-hjælp ved at trykke J. Tastefunktionerne vist på skærmbillederne for taste-hjælp er kun gældende for tegneskærmbilledet. Håndtering af Geometri-mode filer Dette afsnit forklarer, hvordan man gemmer geometri-mode data til filer, og hvordan du håndterer dine filer. Når du gemmer en fil i geometri-mode, bliver den lagret i den primære hukommelse i en mappe der hedder <@GEOM>. Du kan bruge regnemaskinens MEMORY-mode til at se disse data i den primære hukommelse. Se manualen til din lommeregner for at få flere oplysninger. u Sådan oprettes en ny fil 1. Udfør følgende handling: 1(File) 1:New. Følgende dialogboks vil fremkomme, hvis du har en tegning på skærmen. 2. For at fjerne den aktuelle tegning og oprette en ny fil, tryk 1(Yes). Dette vil oprette en ny fil og vise et tomt skærmbillede til tegning.

8 1- Overblik over Geometri-mode u Sådan åbnes en eksisterende fil 1. Udfør følgende handling: 1(File) 2:Open. Dette viser en menu med eksisterende filer. 2. Brug c og f for at flytte markeringen til den fil du ønsker at åbne og tryk derefter w. Følgende dialogboks vil fremkomme, hvis du har en tegning på skærmen. 3. For at fjerne den aktuelle tegning, tryk 1(Yes). Dette vil åbne den fil du har valgt under 2. trin. u Sådan slettes en fil 1. Udfør følgende handling: 1(File) 2:Open. Dette viser en menu med eksisterende filer. 2. Brug c og f for at flytte markeringen til den fil du ønsker at slette og tryk derefter 1(DEL). Dette får en dialogboks med bekræftelse til at fremkomme. 3. Tryk 1(Yes) for at slette den valgte fil eller 6(No) for at annullere sletningen. 4. Forlad filmenuen ved at trykke J.

9 1- Overblik over Geometri-mode u Sådan gemmes en fil under et andet navn 1. Mens filen du ønsker at gemme er åben, udføres følgende handling: 1(File) 3:Save as. Dette vil vise skærmbilledet for indtastning af filnavn og automatisk skifte lommeregnerens taster til Alfa-lås. Markøren ændres til 0 når tastaturet er i Alfa-lås. 2. Indtast op til 8 karakterer for filnavnet og tryk derefter w. Du kan bruge følgende tegn i et filnavn. - Alfabetiske tegn med store bogstaver fra A til Z - Lille bogstav r og græsk bogstav θ - Tal fra 0 til 9 - Punktum (.), mellemrum, anførselstegn ("), plustegn (+), minustegn ( ), gangetegn ( ), divisionstegn ( ), klammer ([ ]), klammer ({ }) Efter at have indtastet det ønskede navn, tryk w for at gemme filen og vende tilbage til tegne-skærmbilledet.

10 1-8 Overblik over Geometri-mode Tastefunktioner Illustrationen nedenfor viser de taster der anvendes til skærmtegning i Geometri-mode. Viser måleboksen. (Side 5-1) Viser menuer. (Side 1-1) Vælger, fravælger, udfører. Vælger et objekt for at flytte det. (Side 2-20) Vælger en hel polygon. (Kun gyldig for polygoner). (Side 2-8) Flytter markøren. Annullerer en handling, eller returnerer til foregående menu eller skærmbillede. Vælger, fravælger, udfører. Sletter det aktuelle valgte objekt. (Side 2-21)!b Tilføjer en animationstabel. (Side 6-7) Får markøren til at springe til et bestemt punkt. (Side 1-4) Fravælger alt, annullerer en handling, sletter alt (ved tryk to gange). Fortryder/gentager en handling. (Side 2-19) Viser taste-hjælp. (Side 1-5) Indlæser scroll-mode (rulle op/ned). (Side 3-4) Sådan zoomes skærmbilledet ind så det passer til vindues-området. (Side 3-5) Zoomer ind/ud. (Side 3-5) Vælger, fravælger, udfører

11 2-1 Tegning og redigering af objekter 2. Tegning og redigering af objekter Dette afsnit forklarer, hvordan man udfører følgende handlinger. Plotter punkter, tegner linjestykker, polygoner osv. ([F3](Draw) menu) Vælg og fravælg objekter ([F2](Edit) menu) For et tegnet objekt konstrueres en vinkelret halveringslinje, en vinkelret osv. ([F4](Construct) menu) For et tegnet objekt udføres forskellige transformationshandlinger ([F5](Transform) menu) Annuller en handling, flyt et objekt, slet et objekt og andre redigeringshandlinger ([F2](Edit) menu) Sådan bruges tegne-menuen Tryk 3(Draw) for at vise tegne-menuen. Du kan bruge tegne-menuen til at plotte punkter og tegne linjestykker, trekanter, polygoner og andre objekter. u Sådan plottes et punkt 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 1:Point. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen du ønsker at plotte et punkt og tryk derefter w. Dette vil plotte et punkt ved markørplaceringen. J ikonet vil blive på skærmen, hvilket betyder at du gentager 2. trin for at plotte flere punkter, hvis det ønskes. 3. Når du har plottet alle de punkter du ønsker, tryk o eller J for at fravælge markørværktøjet. Nogle tegneværktøjer bliver på skærmen efter du har tegnet noget, eksempelvis markørværktøjet. Sådan et værktøj fravælges ved at trykke o eller J.

12 2- Tegning og redigering af objekter u For at tilføje et afmærket punkt til en eksisterende linje Du kan bruge følgende procedure for at tilføje et afmærket punkt til en eksisterende linje, til en side af en polygon, til periferien af en cirkel osv. 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 1:Point. 2. Flyt markøren på skærmen mod den linje, hvor du ønsker et afmærket punkt. Dette vælger linjen, som er indikeret med. / 3. Tryk w. Dette vil tilføje et punkt på linjen ved markørplaceringen. u Sådan tegnes et linjestykke 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 2:Line Segment. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen hvorfra du ønsker at tegne linjestykket og tryk derefter w. 3. Flyt markøren til det sted på skærmen hvortil du ønsker at tegne linjestykket og tryk derefter w. Dette vil tegne et linjestykke mellem de to punkter. I trint 2 og 3 i ovenstående procedure kan du bevæge markøren til et eksisterende punkt på skærmen og trykke w. Det vil gøre det eksisterende punkt til en af enderne på linjestykket.

13 2- Tegning og redigering af objekter u Sådan tegnes en uendelig linje 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 3:Infinite Line. 2. Flyt markøren til en hvilken som helst placering på skærmen og tryk derefter w. 3. Flyt markøren til en anden placering på skærmen og tryk derefter w. Dette vil tegne en linje, der passerer imellem de to punkter. u Sådan tegnes en halvlinje 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 4:Ray. 2. Flyt markøren til en hvilken som helst placering på skærmen og tryk derefter w. 3. Flyt markøren til en anden placering på skærmen og tryk derefter w. Dette vil tegne en halvlinje der starter fra det første punkt du valgte og passerer igennem det andet punkt. u Sådan tegnes en vektor 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 5:Vector. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen hvorfra du ønsker at tegne vektoren og tryk derefter w. 3. Flyt markøren til det sted på skærmen hvortil du ønsker at tegne vektoren og tryk derefter w. Dette tegner vektoren.

14 2- Tegning og redigering af objekter u Sådan tegnes en cirkel 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 6:Circle. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen, hvor du ønsker at centerpunktet på cirklen skal være og tryk derefter w. 3. Flyt markøren til det sted på skærmen, hvor du ønsker at omkredsen af cirklen skal være og tryk derefter w. Dette tegner en cirkel hvis centrum er punktet du bestemte i 2. trin og hvis omkreds løber igennem punktet du bestemte i 3. trin. Med andre ord er distancen mellem de to punkter, du bestemmer, radiussen af cirklen. I trin 2 og 3 i ovenstående procedure kan du bevæge markøren til et eksisterende punkt på skærmen og trykke w. Det vil gøre det eksisterende punkt til enten centrum eller omkredspunktet. u Sådan tegnes en bue 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 7:Arc. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen, hvor du ønsker, at centerpunktet på buen skal være og tryk derefter w. 3. Flyt markøren til det sted på skærmen, hvor du ønsker at startpunktet på buen skal være og tryk derefter w. 4. Flyt markøren til det sted, hvor du ønsker at slutpunktet på buen skal være Flyt markøren og linjestykket til det sted på skærmen, hvor du ønsker at slutpunktet på buen skal være og tryk derefter w. En bue vil blive tegnet fra startpunktet til slutpunktet, i retning mod uret.

15 2- Tegning og redigering af objekter u Sådan tegnes en trekant 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 8:Triangle. 2. Flyt markøren til en hvilken som helst placering på skærmen og tryk derefter w. 3. Flyt markøren til en anden placering. Det får en valg-grænse frem på skærmen, med angivelse af størrelsen på trekanten, som tegnes. 4. Tryk w. Dette tegner en trekant. Hvis placeringen af markøren, når du trykker w, er meget tæt på det punkt, du bestemte i 2. trin, vil trekanten blive maksimal størrelse, der kan være på skærmen. Samme type to-punktsvalg-grænse i ovenstående procedure bruges også, når der skal tegnes en ligebenet trekant, rektangel, kvadrat eller regulær n-kant. I hvert tilfælde vil det resulterende objekt blive maksimal størrelse, der passer på skærmen, hvis det andet punkt er for tæt på eller på samme placering som det første punkt. Eksempel: Ved tegning af en trekant /

16 2- Tegning og redigering af objekter u Sådan tegnes en ligebenet trekant 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) 9:Isosc Triangle. 2. Udfør trin 2 til 4 under Sådan tegnes en trekant (side 2-5). Dette tegner en ligebenet trekant. u Sådan tegnes et rektangel eller et kvadrat 1. Udfør en af følgende handlinger: 3(Draw) A:Rectangle eller 3(Draw) B:Square. 2. Flyt markøren til en hvilken som helst placering på skærmen og tryk derefter w. Dette vil få et kors (3) til at fremkomme ved markørplaceringen. 3. Flyt markøren til en anden placering. Det får en valggrænse frem på skærmen med angivelse af størrelsen på rektangelet (eller kvadratet) som tegnes. 4. Tryk w. Dette tegner et rektangel eller et kvadrat. Hvis placeringen af markøren, når du trykker w, er meget tæt på det punkt du bestemte i 2. trin, vil objektet blive maksimal størrelse, der kan være på skærmen. Ved tegning af et kvadrat vil hver side være længden af den korteste side af det rektangel, du angiver med valgsgrænsen i 3. trin.

17 2- Tegning og redigering af objekter u Sådan tegnes en polygon 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) C:Polygon. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen, hvor du ønsker at toppunktet af polygonen skal være og tryk derefter w. Gentag dette trin så mange gange, det er nødvendigt for at angive de andre toppunkter på polygonen. 3. For at færdiggøre polygonen flyttes markøren til placeringen af det første toppunkt og derefter trykkes w. Hvis du trykker J i stedet for 3. trin, færdiggøres figuren som den er, hvilket resulterer i en ikke lukket ikke-polygon. u Sådan tegnes en regulær n-kant 1. Udfør følgende handling: 3(Draw) D:Regular n-gon. Dette viser en dialogboks der beder dig angive antallet af sider. 2. Indtast en værdi fra 3 til 12 og tryk derefter w. 3. Udfør trin 2 til 4 under Sådan tegnes en trekant (side 2-5). Dette vil tegne en regulær n-kant med det antal sider, du angav i 2. trin.

18 2- Tegning og redigering af objekter Valg og fravalg af objekter Før du kan redigere (flytte eller slette) et objekt eller oprette en figur ved hjælp af et objekt, skal du først vælge en del af det eller hele objektet. Dette afsnit forklarer, hvordan man vælger og fravælger objekter. u Sådan vælges et bestemt objekt 1. Hvis et værktøjsikon findes i det øverste højre hjørne af skærmen, tryk J eller o for at fravælge værktøjet. 2. Flyt markøren tæt på det objekt, du ønsker at vælge. Dette vil få et eller flere mærker til at fremkomme på objektet. / (Linjestykke) / (Punkt) / (Cirkel) 3. Tryk w. Dette vil få til at ændre sig til k, hvilket angiver at objektet er valgt. / Nu kan du gentage 2. og 3. trin for at vælge andre objekter, hvis du ønsker det. u Sådan vælges en hel polygon 1. Hvis et værktøjsikon findes i det øverste højre hjørne af skærmen, tryk J eller o for at fravælge værktøjet.

19 2- Tegning og redigering af objekter 2. Flyt markøren tæt på det objekt du ønsker at vælge. Dette vil få mærker til at fremkomme på en del af objektet (toppunkt, side osv.). 3. Tryk x eller udfør følgende handling: 2(Edit) 4:Select Figure. Dette vælger hele objektet. u Sådan fravælges et bestemt objekt 1. Hvis et værktøjsikon findes i det øverste højre hjørne af skærmen, tryk J eller o for at fravælge værktøjet. 2. Flyt markøren tæt på det objekt du ønsker at fravælge. Dette vil få k mærket/mærkerne til at blive fremhævet. / 3. Tryk w. Dette vil fravælge objektet, og k mærket/mærkerne forsvinder. u Sådan markeres alle objekter på skærmen Udfør følgende handling: 2(Edit) 2:Select All. u Sådan fravælges alle objekter på skærmen Tryk o eller udfør følgende handling: 2(Edit) 3:Deselect All.

20 2-10 Tegning og redigering af objekter Sådan bruges konstruktions-menuen Tryk 4(Construct) for at vise konstruktions-menuen. Du kan bruge konstruktions-menuen til at konstruere forskellige typer geometriske objekter, såsom en vinkelret halveringslinje, parallel, vinkelhalveringslinje osv. u Sådan konstrueres en vinkelret halveringslinje 1. Tegn et linjestykke og marker det. 2. Udfør følgende handling: 4(Construct) 1:Perp Bisector. Dette vil tegne den vinkelrette halveringslinje på det linjestykke du valgte. Du kan udføre konstruktion af en vinkelret halveringslinje, mens et enkelt linjestykke, en side af en polygon, eller to punkter er valgt på skærmen. u Sådan konstrueres en vinkelret 1. Tegn et linjestykke, plot et punkt, og vælg linjen og punktet. 2. Udfør følgende handling: 4(Construct) 2:Perpendicular. Dette vil tegne en vinkelret til det valgte linjestykke og passere igennem det valgte punkt.

21 2-11 Tegning og redigering af objekter Du kan udføre konstruktion af en vinkelret, mens et linjestykke og enkelt punkt, en enkelt linje og et enkelt punkt, en enkelt halvlinje og et enkelt punkt, en enkelt vektor og et enkelt punkt, eller en side af en polygon og et enkelt punkt er valgt på skærmen. u Sådan konstrueres et midtpunkt 1. Tegn et linjestykke og marker det. 2. Udfør følgende handling: 4(Construct) 3:Midpoint. Dette vil tegne midtpunktet på det linjestykke du valgte. Du kan udføre konstruktion af et midtpunkt, mens et enkelt linjestykke, en side af en polygon, eller to punkter er valgt på skærmen. u Sådan konstrueres skæringspunktet mellen 2 linjer 1. Tegn to krydsende linjestykker og marker dem. 2. Udfør følgende handling: 4(Construct) 4:Intersection. Dette plotter punktet, hvor de to linjestykker krydser hinanden. Du kan konstruere skæringspunktet mellem to linjer, mens to af følgende objekter (to af samme type eller to forskellige objekter) er valgt på skærmen: linjestykke, linje, halvlinie, vektor, side af en polygon, cirkel eller bue.

22 2-12 Tegning og redigering af objekter u Sådan konstrueres en vinkelhalveringslinje 1. Tegn en trekant og marker to af dens sider. 2. Udfør følgende handling: 4(Construct) 5:Angle Bisector. Dette tegner halveringslinjen af vinklen dannet af de to sider af den valgte trekant. Du kan lave en vinkelhalveringslinje, mens to af følgende objekter (to af samme type eller to forskellige objekter) er valgt på skærmen: linjestykke, linje, halvlinje, vektor, eller en side af en polygon. Hvis de to objekter du vælger er krydsende, vil handlingen konstruktion af vinkelhalveringslinje konstruere to vinkelhalveringslinjer. / u Sådan konstrueres en parallel 1. Tegn et linjestykke, plot et punkt, og vælg linjen og punktet.

23 2-13 Tegning og redigering af objekter 2. Udfør følgende handling: 4(Construct) 6:Parallel. Dette vil tegne en parallel til det valgte linjestykke der passerer igennem det valgte punkt. Du kan udføre en konstruktion af en parallel, mens en af følgende kombinationsobjekter er valgt. Et enkelt linjestykke og et enkelt punkt, en enkelt linje og et enkelt punkt, en halvlinje og et enkelt punkt, en enkel vektor og et enkelt punkt En side af en polygon og et enkelt punkt u Sådan konstrueres en tangent 1. Tegn en cirkel. 2. Udfør følgende handling: 4(Construct) 7:Tangent. Dette vil få beskeden Select Curve til at fremkomme. 3. Flyt markøren tæt på den placering på cirklen, hvor du ønsker at konstruere tangenten. Flyt markøren imod cirklen indtil mærkerne fremkommer på den. 4. Tryk w. Dette vil tegne en linje som er tangent til cirklen på den placering du valgte med markøren. Du kan udføre en tangentkonstruktion, mens en cirkel eller bue er valgt.

24 2-14 Tegning og redigering af objekter Sådan bruges transformations-menuen Tryk 5(Transform) for at vise transformations-menuen. Du kan bruge transformationsmenuen til at udføre forskellige transformeringshandlinger, såsom objektspejling, objektrotation osv. u Sådan afspejles et objekt 1. Tegn det objekt du ønsker at afspejle. Her vil vi bruge en trekant. 2. Tegn et linjestykke, der repræsenterer aksen på afspejlingen. 3. Udfør følgende handling: 5(Transform) 1:Reflection. Dette vil få beskeden Vælg akse til at fremkomme. 4. Flyt markøren tæt på det linjestykke, du ønsker at bruge som akse til afspejlingen. Flyt markøren imod linjestykket indtil mærkerne fremkommer på det. 5. Tryk w. Dette afspejler objektet ved at bruge linjestykket som akse.

25 2-15 Tegning og redigering af objekter Du kan bestemme et linjestykke, linje, halvlinje eller en side af en polygon som akse for afspejlingen. Hvis du kun vælger en del af et objekt før du udfører 3. trin i ovenstående procedure, bliver kun den valgte del afspejlet. Hvis du valgte side BC af trekanten i 2. trin og udfører resten af trinene startende fra 3. trin, vil kun side BC afspejles som vist nedenfor. / u Sådan overføres et objekt ved bestemte værdier 1. Tegn det objekt du ønsker at overføre. Her vil vi bruge en trekant. 2. Udfør følgende handling: 5(Transform) 2:Translation. Dette viser overføringsskærmen. 3. Indtast vektor-formatværdier for at bestemme distancen for parallel overføring. Værdien i linje 1 er overføringsdistancen langs med X-aksen, mens værdien i linje 2 er distancen langs med Y-aksen.

26 2-16 Tegning og redigering af objekter 4. Når værdierne er som du ønsker, tryk w. Dette udfører parallel overføring af objektet ved distancen bestemt af værdierne du indtastede i 3. trin. Hvis du kun vælger en del af et objekt før du udfører 2. trin i ovenstående procedure, bliver kun den valgte del overført. u Sådan overføres et objekt ved hjælp af en eksisterende vektor 1. Tegn det objekt du ønsker at overføre. Her vil vi bruge en trekant. Derefter tegnes det objekt du ønsker at bruge til parallel overføring. 2. Udfør følgende handling: 5(Transform) 3:Trans(Sel Vec). Dette vil få beskeden Select Vector til at fremkomme. 3. Flyt markøren tæt på den vektor, du ønsker at bruge til den parallelle overføring. Flyt markøren imod vektoren indtil mærkerne fremkommer på den.

27 2-17 Tegning og redigering af objekter 4. Tryk w. Dette vil udføre en parallel overføring af det originale objekt i retning af den vektor, du valgte. Hvis du kun vælger en del af et objekt før du udfører 2. trin i ovenstående procedure, bliver kun den valgte del overført. u Sådan roteres et objekt 1. Tegn det objekt du ønsker at rotere. Her vil vi bruge en trekant. 2. Udfør følgende handling: 5(Transform) 4:Rotation. Dette vil få beskeden Sel Rotation Center til at fremkomme. 3. Flyt markøren til det sted du ønsker at angive som midtpunkt for rotationen. 4. Tryk w. Dette viser en dialogboks, der beder dig angive vinklen på rotationen.

28 2-18 Tegning og redigering af objekter 5. Indtast vinklen på rotationen (mod uret) i grader og tryk derefter w. Dette vil tegne det oprindelige objekt, roteret med den angivne værdi. / Hvis du kun vælger en del af et objekt før du udfører 2. trin i ovenstående procedure, bliver kun den valgte del roteret. u Sådan forstørres et objekt 1. Tegn det objekt du ønsker at forstørre. Her vil vi bruge en trekant. 2. Udfør følgende handling: 5(Transform) 5:Dilation. Dette vil få beskeden Sel Dilation Center til at fremkomme. Se figuren i noterne nedenfor med henblik på detaljer omkring den terminologi der bruges under forstørrelses-handlingen. 3. Flyt markøren til det sted du ønsker at angive som midtpunkt for forstørrelsen. 4. Tryk w. Dette viser en dialogboks der beder dig angive skalaen for forstørrelsen.

29 2-19 Tegning og redigering af objekter 5. Indtast en skalaværdi i området 0,1 < x < 10 og tryk derefter w. Det vil tegne en version af det oprindelige objekt i ny størrelse. / Hvis du kun vælger en del af et objekt før du udfører 2. trin i ovenstående procedure, bliver kun den valgte del forstørret. Følgende figur illustrerer betydningen af termerne, der bruges i ovenstående procedure. Midtpunkt for forstørrelse Skala: 1 Skala: 2 Det Skala: 0,5 oprindelige objekt Fortrydelse og gentagelse af en handling Fortrydelseskommandoen giver dig mulighed for at fortryde den sidste handling du udførte, mens annuller fortrydelse giver dig mulighed for at genskabe en handling du har fortrudt. u Sådan fortrydes den sidste handling du har udført Straks efter du har udført den handling du ønsker at fortryde, tryk * eller udfør følgende handling: 2(Edit) 1:Undo/Redo. Vigtigt! at følgende handlinger ikke kan fortrydes. Handlingen rens alle objekter: 2(Edit) 6:Clear All (side 2-21) Se konfiguration af vinduesindstillinger (side 3-3) Zoomfunktion (side 3-4) Scrollfunktion (side 3-4) Panoreringsfunktion (side 3-3) Ændring af indstillinger (side 3-1) u Sådan annulleres fortrydelse af en handling Straks efter fortrydelse af handlingen, tryk * eller udfør følgende handling: 2(Edit) 1:Undo/Redo.

30 2-20 Tegning og redigering af objekter Flytning og sletning af et objekt Før du kan flytte eller slette et objekt, skal du først markere det. Se Valg og fravalg af objekter (side 2-8), for flere detaljer. u Sådan flyttes et objekt Du kan sommetider komme ud for, at et objekt ikke kan flyttes, som du ønsker det. Hvis dette sker, kan du prøve at låse de(n) del(e) af objektet du ikke vil flytte (side 5-10), eller midlertidigt låse alle objekter op (Clr Constraint, side 5-11). 1. Marker det objekt du ønsker at flytte. Hvis du f.eks. kun ønsker at flytte en af toppunkterne på en trekant, vælges toppunktet. For kun at flytte en side af trekanten, vælges siden. Et toppunkt valgt En side valgt Tre sider valgt 2. Tryk v. Dette får 4 ikonet til at fremkomme i øverste højre hjørne af skærmen, og markøren ændres fra 2 til 4. Desuden vil et rektangel omgive det objekt du har valgt under 1. trin. Et toppunkt valgt En side valgt Tre sider valgt 3. Brug markør-knapperne for at flytte objektet i den retning du ønsker. Rektanglet vil flytte i samme retning. Et toppunkt valgt En side valgt Tre sider valgt

31 2-21 Tegning og redigering af objekter 4. For at flytte objektet til den aktuelle placering af rektanglet, tryk w. Et toppunkt valgt En side valgt Tre sider valgt Hvis du trykker v når ingenting er valgt på skærmen, vil markøren ændres til et 4, som du kan bruge til at panorere (flytte) hele skærmen. / / u Sådan slettes et objekt 1. Marker det objekt du ønsker at slette. Hvis du f.eks. kun ønsker at slette en af toppunkterne på en trekant, vælges toppunktet. For kun at slette en side af trekanten, vælges siden. 2. Tryk D eller udfør følgende handling: 2(Edit) 5:Delete. Dette sletter det valgte objekt. u Sådan slettes alle objekter på skærmen 1. Udfør følgende handling: 2(Edit) 6:Clear All. Det får en dialogboks med bekræftelse til at fremkomme. Vigtigt! Tryk på 1(Yes) i følgende trin vil slette alle objekter på skærmen. Denne handling kan ikke fortrydes. 2. Tryk 1(Yes) for at slette alle objekter på skærmen eller 6(No) for at annullere sletningen. Du kan også slette alle objekter ved at trykke o to gange, mens ingenting på skærmen er er valgt.

32 2-22 Tegning og redigering af objekter Skjul og vis objekter Brug følgende handlinger for at skjule bestemte objekter og for at vise alle i øjeblikket skjulte objekter. u Sådan skjules et objekt 1. Vælg det objekt, du ønsker at skjule. 2. Udfør følgende handling: K(Option) 6:Hide. Dette skjuler de valgte objekter. u Sådan vises alle skjulte objekter Udfør følgende handling: K(Option) 5:Show All. Dette viser alle i øjeblikket skjulte objekter.

33 3-1 Kontrollering af geometri-vinduets udseende 3. Kontrollering af geometri-vinduets udseende Dette afsnit giver information om, hvordan man kontrollerer udseendet på skærmen ved at scrolle eller zoome, og ved at vise eller skjule akser og gitternettet. Visning af akser og gitternettet Brug følgende procedurer til at slå visning af akser og gitternet til eller fra. u Sådan bestemmes akseindstillingen 1. Tryk!m(SET UP) for at vise opsætningsskærmen. 2. Brug følgende tasteprocedurer, for at vælge den indstilling du ønsker. For at vælge denne indstilling: Tryk på denne tast: Akser til 1(On) Akser fra 2(Off) Akser med skalaværdier til 3(SCALE) 3. Når indstillingen er som du ønsker, tryk J. Skalaværdierne, som vises efter du vælger 3(SCALE) i ovenstående procedure, vil være den yderste skala på hver af akserne (x og y). at skalaværdierne ikke vil vises, hvis den yderste skalaværdi ligger uden for skærmbilledet.

34 3- Kontrollering af geometri-vinduets udseende u Sådan skiftes talgittervisningen til og fra 1. Tryk!m(SET UP) for at vise opsætningsskærmen. 2. Brug c for at flytte markeringen til Integer Grid. 3. Brug følgende tasteprocedurer, for at vælge den indstilling du ønsker. For at vælge denne indstilling: Tryk på denne tast: Talgitter til 1(On) Talgitter fra 2(Off) 4. Når indstillingen er som du ønsker, tryk J. Når du plotter eller flytter et punkt, mens talgitteret er slået til, vil punktet springe til den nærmeste gitterlokation. Slå talgitteret til når du ønsker, at alle punkter på en graf skal ligge på koordinater med heltals-værdier. Konfigurering af vinduesvisning (View Window) Du kan konfigurere vinduesvisning til at angive koordinaterne af skærmens venstre kant (Xmin) og højre kanter (Xmax). Længden af y-aksen er konfigureret automatisk ved forholdet 1:2 (y-akse:x-akse), men du kan angive hvilken del af y-aksen der er i midten af skærmen (Ymid). Ymid Xmin Xmax

35 3- Kontrollering af geometri-vinduets udseende u Sådan konfigureres vinduesvisning 1. Udfør følgende handling for at vise skærmen for vinduesvisning:!3(v-win). 2. Indtast værdier for Xmin, Xmax, og Ymid. Hvis du ønsker ændre disse indstillinger tilbage til deres oprindelige standard, tryk 1(INIT). 3. Når alle indstillinger er som du ønsker, tryk J. Brug af panorering og scrollfunktion til at forskyde skærmbilledet Der findes to metoder til at forskyde indholdet af skærmen. Ud over scrollfunktionen, kan du også bruge panorering som lader dig gribe et bestemt punkt på skærmen og forskyde det til den placering du ønsker. u For at panorere skærmen 1. Udfør følgende handling: 1e(View) 2:Pan. Dette går ind i panorerings-mode, som indikeres ved H ikonet i det øverste højre hjørne af skærmen. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen, hvor du ønsker at plotte et punkt og tryk derefter w. Dette får markøren til at ændre sig fra 2 til I. 3. Brug markør-knapperne for at forskyde skærmen i den retning du ønsker.

36 3- Kontrollering af geometri-vinduets udseende 4. Forlad panorerings-mode, ved at trykke J. I panorerings-mode vil hvert tryk på w skifte formen på markøren mellem 2 og I. Mens 2 markøren vises, kan du bruge markør-tasterne til at flytte den til en anden placering på skærmen. Tryk på markør-tasterne mens I markøren vises vil forskyde (panorere) skærmindholdet. u Sådan scrolles skærmen 1. Tryk. eller udfør følgende handling: 1e(View) 3:Scroll. Dette går ind i scroll-mode, som indikeres ved N ikonet i det øverste højre hjørne af skærmen. Markøren forsvinder fra skærmen på dette tidspunkt. 2. Brug markør-knapperne for at scrolle skærmen i den retning du ønsker. 3. Forlad scroll-mode ved at trykke J. Zoomfunktion Geometri-mode giver dig et udvalg af zoom-kommandoer, som du kan bruge til at forstørre eller formindske et helt skærmbillede eller et bestemt område af et objekt. u Sådan zoomes ved hjælp af zoomboksen 1. Udfør følgende handling: 1e(View) 1:Zoom Box. Dette får S ikonet til at fremkomme i øverste højre hjørne af skærmen. 2. Flyt markøren til det sted på skærmen, hvor du ønsker at den ene kant af zoomboksens område skal være, og tryk derefter w.

37 3- Kontrollering af geometri-vinduets udseende 3. Flyt markøren i retning af zoombox-områdets modsatte kanter. Mens du gør dette vil lommeregneren vise en valggrænse, som udvides i takt med at du flytter markøren. 4. Når du har valgt det zoomboks område du ønsker, tryk w. Området inden for zoomboksen udvides til at fylde hele skærmen. u Sådan zoomes ind og ud Det viste billede fordobles i størrelse ved at trykke + eller udfør følgende handling: 1e(View) 4:Zoom In. Det viste billede halveres i størrelse ved at trykke - eller udfør følgende handling: 1e(View) 5:Zoom Out. u Sådan zoomes skærmbilledet til at passe vinduesarealet Tryk - eller udfør følgende handling: 1e(View) 6:Zoom to Fit. Dette vil forstørre eller formindske det viste billede, således at det fylder skærmen. /

38 4-1 Brug af tekst og mærkater i et skærmbillede 4. Brug af tekst og mærkater i et skærmbillede Du kan bruge procedurerne i dette afsnit til at indsætte tekst i et skærmbillede. Du kan også redigere mærkaterne, som lommeregneren indsætter automatisk for objekter, og tilføje mærkater til objekter. Indsættelse af tekst i skærmbilleder Du kan bruge følgende procedurer til at indsætte tekst i et skærmbillede og til at redigere eksisterende tekst. u Sådan indsættes tekst i et skærmbillede 1. Flyt markøren til det sted på skærmen, du ønsker at indsætte teksten. 2. Udfør følgende handling: K(Option) 1:Text. Det vil vise en dialogboks til tekstindtastning og automatisk skifte lommeregnerens taster til Alfa-lås. 3. Indtast tekst med op til 31 tegn og tryk derefter w. Den tekst du indtaster indsættes på skærmbilledet ved markørens placering. / 4. Nu kan du flytte teksten til en anden placering på skærmen, hvis du ønsker det. Se Sådan flyttes et objekt (side 2-20), for flere detaljer. /

39 4- Brug af tekst og mærkater i et skærmbillede u Sådan redigeres skærmtekst 1. Marker den tekst du ønsker at redigere. 2. Tryk J. Dette viser en måleboks i bunden af skærmen. 3. Tryk w. Dette viser en dialogboks til tekstindtastning. 4. Rediger teksten og tryk derefter w. Dette får den nyligt redigerede tekst til at fremkomme på skærmen. / 5. Luk måleboksen ved at trykke J to gange. Tilføjelse eller ændring af et mærkat Mærkathandlinger forklares i dette afsnit ved hjælp af en trekant. I det første eksempel ændrer vi et eksisterende mærkat, mens vi i det andet eksempel tilføjer et mærkat til en side af trekanten. u Sådan ændres et eksisterende mærkat 1. På trekanten vælges det toppunkt, hvis mærkat du ønsker at ændre. I dette eksempel vil vi vælge punkt A.

40 4- Brug af tekst og mærkater i et skærmbillede 2. Tryk J. Dette viser en måleboks i bunden af skærmen. 3. Tryk d for at fremhæve pil op-knappen på venstre side af måleboksen og tryk derefter w. Dette viser en ikonpalet. 4. Brug markør-tasterne for at flytte markeringen hen til < ikonet på ikonpaletten og tryk derefter w. 5. Tryk e for at flytte markeringen tilbage til måleboksen og tryk derefter w. Det vil vise en dialogboks til mærkatredigering og automatisk skifte lommeregnerens taster til Alfa-lås. 6. Indtast op til 14 tegn for mærkatteksten og tryk derefter w. Dette vil ændre mærkatet. Alfa-lås markøren (0) og den aktuelle mærkattekst ( A i dette eksempel) vil skiftevis blinke i dialogboksen. / 7. Luk måleboksen ved at trykke J to gange.

41 4- Brug af tekst og mærkater i et skærmbillede u Sådan tilføjes et nyt mærkat 1. Vælg den side på trekanten, hvortil du vil tilføje mærkatet. 2. Tryk J for at vise måleboksen. 3. Tryk d for at fremhæve pil op-knappen på venstre side af måleboksen og tryk derefter w. Dette viser en ikonpalet. 4. Brug markør-tasterne til at flytte markeringen hen til < ikonet på ikonpaletten og tryk derefter w. 5. Tryk e for at flytte markeringen tilbage til måleboksen og tryk derefter w. Dette vil vise en dialogboks til mærkatredigering. 6. Indtast op til 14 tegn for det nye mærkat og tryk derefter w. Dette vil tilføje mærkatet. / 7. Luk måleboksen ved at trykke J to gange.

42 5- Brug af måleboksen 5. Brug af måleboksen Tryk på J viser en måleboks i bunden af skærmen, som vist nedenfor. Måleboks Du kan bruge måleboksen til at udføre følgende handlinger. Vise målene på et objekt Visning af måleboksen og valg af et objekt viser kombinationer af følgende målinger, afhængig af hvilken objekt-type du vælger: koordinater, distance/længde, hældning, ligning, vektor, radius, omkreds, perimeter, areal, vinkel, supplerende vinkel, tangering, kongruens, hyppighed, eller punkt på en kurve. Angiv målene på en del af et objekt Efter måleboksen vises, kan du vælge en del af et objekt og derefter ændre numeriske værdier for den anvendte måling. Du kan angive koordinaterne for et punkt, længden af et linjestykke (afstand mellem slutpunkter), vinklen dannet af to linjer osv. Lås målene på en del af et objekt Når måleboksen vises, kan du vælge en del af et objekt og derefter låse den anvendte måling. Du kan låse koordinaterne for et punkt, længden af et linjestykke, vinklen dannet af to linjer osv. Visning af målene på et objekt Typen af information, der vises i måleboksen, afhænger af det objekt, der i øjeblikket er valgt på skærmen. Hvis f.eks. et linjestykke er valgt, vil måleboksen vise afstand, hældning eller ligningen for den linje. Du kan angive typen af information du vil se, ved at fremhæve pil-op knappen til venstre for måleboksen og trykke w (eller f) tast, og derefter bruge markørtasterne til at markere det pågældende ikon på den ikonpallette der vises.

43 5- Brug af måleboksen Følgende tabel beskriver informationen der vises når du markerer hvert ikon, og forklarer hvornår hvert ikon kan vælges. Ikon Ikonnavn Dette ikon vises når dette er valgt: Markering af dette ikon viser: Låsbar 5 Koordinater Et enkelt punkt Punktets koordinater Ja = Distance/ længde > Hældning? Ligning? Udtryk To punkter på et objekt eller to forskellige objekter, eller et enkelt linjestykke eller en vektor Enkelt linje, halvlinje, linjestykke eller vektor En hvilken som helst enkelt linje eller linjestykke, halvlinje, cirkel eller bue Et enkelt udtryk ( EXPR= objekt) Distance mellem to punkter, længden af et linjestykke eller en vektor Linjens hældning, halvlinje, linjestykke eller vektor Objektets funktion (ved hjælp af rektangulære koordinater) Beregningsformel? Vektor En enkel vektor Vektorelementer Radius En enkelt cirkel eller bue Radius på cirkel eller bue A Omkreds En enkelt cirkel eller bue Længden af omkredsen Nej *3 A Perimeter En enkelt polygon B Areal Hvilke som helst tre punkter, en enkelt cirkel, bue, eller polygon 6 Vinkel *1 To linjer, linjestykker, buer, eller vektorer *2 7 Supplerende vinkel *1 Tangering i hvilken som helst kombination To cirkler eller buer, linje og cirkel, eller en linje og bue 9 Kongruens To linjestykker 8 Hyppighed Punkt og en linje, bue, cirkel eller en vektor *1 Vinklen og supplerende vinkel er altid vist som grader Summen af sidernes længder Ja Ja Nej Nej Ja Nej Areal Nej *3 Vinkel og dens supplement dannet af de to objekter Om de to enheder er tangenter Om de to linjestykker er samme længde Om punktet er på linjen/ kurven *2 Når to vektorer er valgt, er vinklen som ikke er en vinkel dannet matematisk af de to vektorer. Den indikerer blot den simple vinkel der ville blive dannet, hvis vektorerne var to linjer. *3 Cirklen selv kan låses. Ja Ja Ja Ja

44 5- Brug af måleboksen Ikon Ikonnavn : Rotationsvinkel ; Udvidelsesskala < Mærkat/Tekst Dette ikon vises når dette er valgt: To punkter oprettet ved hjælp af 5 4:Rotation command To punkter oprettet ved hjælp af 5 5:Dilation command Et punkt der har et mærkat eller et objekt der kan navngives Markering af dette ikon viser: Vinklen på rotationen Udvidelsesskala Mærkattekst Låsbar Nej Nej Nej Du kan bruge måleboksen til at fastsætte bestemte målinger. Det første eksempel nedenfor viser hvordan man ser målene på et linjestykke. I det andet eksempel er tre punkter på skærmen valgt, og måleboksen viser arealet af trekanten dannet af punkterne. u Sådan vises målene på et linjestykke 1. Tegn et linjestykke og vælg det. 2. Tryk J for at vise måleboksen. Dette viser længden på linjestykket. 3. Tryk d for at markere pil op-knappen på venstre side af måleboksen og tryk derefter w. Dette viser en ikonpalet.

45 5- Brug af måleboksen 4. Vælg ikonerne på ikonpalletten for at vise andre mål. Ved f.eks. et linjestykke, kan du se dets længde, hældning, og ligning. Hældning Ligning 5. Luk måleboksen ved at trykke J to gange. u Sådan vises arealet af et rektangulært område Du kan bruge måleboksen til at vise arealet på en trekant, dannet af tre vilkårlige punkter du vælger på skærmen. Eksempel: For at bruge rektanglet ABCD til at bestemme arealet på trekanterne dannet af punkterne A, D og B, og punkterne A, D og C 1. Tegn rektanglet. 2. Vælg punkterne A, D, og B. 3. Tryk J. Det får arealet på trekanten ADB til at fremkomme i måleboksen.

46 5-5 Brug af måleboksen 4. Gør tegne-skærmen aktiv ved at trykke J. Det får måleboksen til at miste sin markering og markøren til at vende tilbage til tegneskærmen. 5. Tryk o for at fravælge de aktuelle punkter og vælg derefter punkterne A, D og C. Det får arealet på trekanten ADC til at fremkomme i måleboksen. Ovenstående procedure viser at arealet af de to trekanter er det samme. 6. Luk måleboksen ved at trykke J. En værdi der viser arealet på et objekt, hvis linjer krydser hinanden, indikeres ved dobbelte stjerner (`` ) til venstre for værdien. Dette indikerer at værdien muligvis ikke angiver det korrekte areal

47 5- Brug af måleboksen Angivelse af et mål på et objekt I følgende eksempler angiver vi vinklen på en trekant og længden af en side af en trekant. u Sådan angives vinklen på en trekant 1. Tegn en trekant. 2. Vælg side AC og vælg derefter side BC. 3. Tryk J for at vise måleboksen. Det viser størrelsen på ACB (i grader) i måleboksen. 4. Indtast den værdi du ønsker at angive for ACB (i grader) i måleboksen og tryk derefter w. I dette eksempel indtaster vi 90, som gør ACB til 90 grader. / 5. Luk måleboksen ved at trykke J to gange. Udførelse af 5. trin i ovenstående procedure ændrer ikke kun måle-værdien, den låser også målene. Se Låsning eller oplåsning af målene på et objekt (side 5-9), for detaljer om låsning og oplåsning af mål. Angivelse af en værdi kan ændre et objekt på en uventet måde. Hvis dette sker, kan du prøve at låse en eller flere del(e) af objektet (side 5-10), eller midlertidigt låse alle objekter op (Clr Constraint, side 5-11).

48 5- Brug af måleboksen u Sådan angives længden af en side af en trekant Angivelse af en af følgende mål første gang i den fil, du redigerer (eller lige efter udførelse af funktionen rens alle: 2(Edit) 6:Clear All) vil ændre størrelsen på det resulterende objekt så det passer inden for skærmarealet. - Længden af en side af en trekant - Længden af et linjestykke eller vektor - Længden af en side af et rektangel, kvadrat, polygon eller regulær n-kant - Omkreds af en cirkel eller længden på en bue Indstillingerne for vinduesvisning bliver rekonfigureret automatisk, sådan at størrelsen på objektet på skærmen muligvis ikke ser ud til at ændre sig ret meget. Følgende eksempel viser hvad der sker, når længden af basen på trekanten, tegnet med standardindstillinger for vinduesvisning (med en skærmbredde på 10,7) bliver ændret til 120. / Indstillinger for vinduesvisning bliver rekonfigureret, for at sikre at angivelse af mål på et objekt ikke gør det for stort til at passe på skærmen eller for lille til at se. at alle andre objekter der i øjeblikket er på skærmen også ændrer størrelse i samme forhold som det objekt, hvis mål du angiver. Når du angiver et mål på et objekt, vil det ikke ændre størrelse igen, hvis du angiver et andet af dets mål. I følgende eksempel vil længden af samme side af en trekant blive angivet to gange. forskellen mellem hvad der sker, når du angiver det første mål, og når du angiver det andet mål. 1. Udfør følgende handling for at rense skærmen: 2(Edit) 6:Clear All. 2. Udfør følgende handling for at vise skærmen for vinduesvisning:!3(v-win). 3. Tryk 1(INIT) for at initialisere indstillinger for vinduesvisning. 4. Tryk J for at forlade skærmen med vinduesvisning.

49 5- Brug af måleboksen 5. Tryk!m(SET UP) for at vise opsætningsskærmen. 6. Tryk 3(SCALE). 7. Tryk J for at forlade opsætningsskærmen. 8. Tegn en trekant. 9. Vælg side AC. 10. Tryk J for at vise måleboksen. Dette viser længden på side AC i måleboksen. 11. Indtast den værdi du ønsker at angive for side AC i måleboksen. Her vil vi indtaste 120.

50 5- Brug af måleboksen 12. Tryk w. Dette ændrer længden på side AC til 120 og ændrer størrelsen på hele trekanten efter samme forhold. Indstillinger for vinduesvisning opdateres automatisk, sådan at den ændrede trekant passer til skærmen. at skalaværdierne på aksen også ændres. 13. Indtast nu 90 som længden for siden AC og tryk derefter w. Ved brug af A som referencepunkt ændres siden AC til 90. I dette tilfælde bliver længden af siden AC forkortet, uden at den overordnede størrelse af trekanten ændres. Låsning eller oplåsning af målene på et objekt Ved låsning af et mål mener vi at det pågældende objekt ikke kan flyttes. F.eks. hvis vi låser et punkt til en cirkel og flytter cirklen, vil punktet flytte med. u Sådan låses eller oplåses et mål Ikonet til højre for måleboksen indikerer om et mål er låst eller ikke låst. Q Mål er ikke låst. F Mål er låst.

51 5-10 Brug af måleboksen u Sådan låses et bestemt mål Du kan låse et bestemt mål ved at udføre en af følgende handlinger. Udfør proceduren under afsnittet Angivelse af et mål på et objekt (side 5-6) for at angive målet. Dette vil låse det angivne mål automatisk. / Hvis ikonet til højre for måleboksen er Q, fl yt da markeringen til ikonet og tryk w. / Flyt markeringen til pil op-knappen til højre for Q ikonet og tryk w. På menuen der fremkommer, vælges [Lock] og tryk derefter w. / Nogen mål kan ikke låses. Se kolonnen Låsbar under tabellen i Visning af målene på et objekt (side 5-1). u Sådan låses et bestemt mål op Du kan låse et bestemt mål op ved at udføre en af følgende handlinger. Hvis ikonet til højre for måleboksen er F, fl yt da markeringen til ikonet og tryk w. Flyt markeringen til pil op-knappen til højre for F ikonet og tryk w. På menuen der fremkommer, vælges [Unlock] og tryk derefter w

52 5-11 Brug af måleboksen u Sådan låses alle objekter på skærmen op Udfør følgende handling: K(Option) 4:Clr Constraint. Dette låser alle låste indstillinger op. Ovenstående handling låser op for mål, du har låst manuelt, og for objekter der automatisk er låst, når de er tegnet. F.eks. låser ovenstående handling op for alle følgende låseforhold. Låsen der anvendes når du tegner et rektangel, der holder sine modsatrettede sider lige store (modsatrettet side kongruenslås) Låsen der anvendes når du tegner en ligebenet trekant (ABC), der holder side AB og side BC lige store (side AB og side BC kongruenslås) Låsen der anvendes når du tegner en uendelig linje, der holder linjen passerende igennem to punkter (punkt A og punkt B) (uendelig linje og punkt A, B hyppighedslås) Forholdet mellem linjestykket og en vinkelret halveringslinje der er dannet når du vælger et linjestykke, og udfører følgende handling: 4(Construct) 1:Perp Bisector Lighederne (låste) mellem objekter, når du vælger objekterne og udfører følgende handling: 5(Transform) 5:Dilation Kopiere mål ind i et skærmbillede Du kan bruge procedurerne i dette afsnit til at kopiere objektmål ind i skærmbilledet. Målene ændres dynamisk når du manipulerer med objektet. Følgende mål-typer kan kopieres ind i et skærmbillede: koordinater, distance/længde, hældning, ligning, vektor, radius, omkreds, perimeter, areal, vinkel, supplerende vinkel, tangering, kongruens, hyppighed, eller punkt på en kurve. u Sådan kopieres et mål ind i et skærmbillede Eksempel: Sådan kopieres et internt vinkelmål ind i et skærmbillede 1. Tegn en trekant og vælg to af dens sider. 2. Tryk J for at vise måleboksen.

53 5-12 Brug af måleboksen 3. Tryk e for at markere pil op-knappen på højre side af måleboksen og tryk derefter w. Dette vil vise en menu. 4. Tryk f for at flytte markeringen til [Paste] og tryk derefter w. Dette vil kopiere målet i måleboksen ind i skærmbilledet. På dette tidspunkt er den kopierede måletekst valgt. / 5. Flyt teksten til en anden placering på skærmen, hvis du ønsker det. Tryk v og brug derefter markør-tasterne til at flytte det kopierede mål rundt på skærmen. Se Sådan flyttes et objekt (side 2-20), for flere detaljer. / Du kan også kopiere målet, der i øjeblikket findes i måleboksen, ind i skærmbilledet ved at trykke!j(paste), mens måleboksen er markeret, i 2. trin af ovenstående procedure. Redigering af en måletypemærkat Når du kopierer et mål ind i et skærmbillede ved at bruge proceduren Sådan kopieres et mål ind i et skærmbillede på side 5-11, er et måletypemærkat (tekst eller symbol) hæftet foran måleværdien for at indikere måletypen. Eksempler: Længde Vinkel (intern) Vinkel (supplerende) Du kan redigere eller slette måletypemærkatet, som du ønsker.