BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN"

Transkript

1 BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN OG EFFEKTEN HERAF FOR DEN KOMMUNALE ØKONOMI - beregninger for Bornholms Regionskommune af Konsulent Steen Schønemann og Professor Bjarne Hartz Madsen Rapporten er udarbejdet for Bornholms Regionskommune af konsulent, cand.polit. Steen Schønemann i samarbejde med Center for Regional- og Turismeforskning ved professor, dr. oecon. Bjarne Hartz Madsen og stud. polit. Astrid Estrup Enemark samt stud. polit. Morten Harding Jensen

2 Titel: Befolkningsudvikling, scenarier for fremtiden og effekten heraf for den kommunale økonomi - beregninger for Bornholms Regionskommune Forfattere: Steen Schønemann, Bjarne Hartz Madsen, Astrid Estrup Enemark og Morten Harding Jensen Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej Nexø Telefon Center for Regional- og Turismeforskning og forfatterne ISBN: (PDF) Center for Regional- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regionaludvikling med fokus på yderområder, turisme i et destinationsperspektiv samt modeløkonomisk analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har eksisteret siden

3 Indholdsfortegnelse 1 Samlet vurdering af rapportens resultater Redegørelse for rapportens metoder Konklusioner Samlet vurdering Indledning Befolkningsudviklingen fra 2005 til Sammenfatning Scenarier Udgangspunkt eller base line for Bornholm Scenarier for Bornholm Scenarie 1: Stigning i beskæftigelse på fuldtidspersoner i maskinindustrien Scenarie 2: Befolkningstilflytning Scenarie 2a: Tiltrækning af personer i alderen år Scenarie 2b: Tiltrækning af personer i alderen år Scenarie 3: Tiltrækning af second-home-turister - Turistscenariet Sammenfatning Effekter for udskrivningsgrundlag, indkomstdannelse og kommunal økonomi Sammenfatning

4 Tabeller: Tabel 1: Nettofødsler pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner... 9 Tabel 2: Flytningerne fra/til udlandet pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner Tabel 3: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som påbegynder en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 4: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som afslutter en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 5: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som oplever familieforøgelse pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 6: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, hvor familiemedlemmer går ud af arbejdsmarkedet pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 7: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som ikke oplever begivenheder pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 8: Begivenhed og antal tilflyttede pr indbyggere Tabel 9: Arbejdspladser som andele efter produktionssted fordelt på erhverv for Tabel 10: Ændringer i beskæftigelse efter produktionskommune Tabel 11: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Tabel 12: Befolkning efter bopælskommune Tabel 13: Ændring i befolkning for Bornholm fordelt på aldersgrupper Tabel 14: Ændringer i Bornholms befolkning efter uddannelse Tabel 15: Befolkning fordelt på aldersgrupper for 2012, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 16: Ændring i Bornholms befolkning efter aldersgrupper Tabel 17: Ændringer i Bornholms befolkning efter uddannelse Tabel 18: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Tabel 19: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm Turistscenariet Tabel 20: Ændringer i Bornholms befolkning efter uddannelse Tabel 21: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Tabel 22: Specificering af ændringer i udskrivningsgrundlag for Bornholm Tabel 23: Ændringer i bruttoværditilvækst på Bornholm efter erhverv Tabel 24: Ændring i Bornholms kommunalbudget fordelt på hovedkonto Tabel 25: Resulterende skattepligtig indkomst pr. indbygger på Bornholm Tabel 26: Ændring i overordnede udligninger på Bornholm Figurer: Figur 1: Befolkning og beskæftigede på Bornholm over tid Figur 2: Arbejdsløshedsprocent på Bornholm over tid Figur 3: Befolkning fordelt på aldersgrupper

5 1 Samlet vurdering af rapportens resultater Nærværende rapport er skrevet til Bornholms Regionskommune for at belyse nogle udviklingsveje for kommunen og beskrive de økonomiske konsekvenser heraf. Beregningerne er lavet for at give en ide om, hvad der er på spil ved givne ændringer og se på størrelsesforholdene imellem dem. Ud over udviklingen i befolkning, beskæftigelse og indkomst er også beregnet de økonomiske effekter for kommunen, når der tages højde for den kommunale udligning. De valgte scenarier beskriver konsekvenserne ved relativt store ændringer, idet vi forsøger at beskrive konsekvenserne ved konsekvent at forfølge givne udviklingsveje på langt sigt. 1.1 Redegørelse for rapportens metoder Befolkningsudvikling Denne rapport beskriver en faktuel udvikling i befolkningen fra 2005 til 2010 på basis af data fra Danmarks Statistik kombineret med oplysninger i LINE, hvor til- og fraflytning relateret til begivenhederne påbegyndelse og afslutning af uddannelse, familieforøgelse og pensionering er beskrevet for Bornholm, tre sammenlignelige kommuner og Københavns Kommune. Scenarier: Vækst i maskinindustri, tilflytning, vækst i turisterhvervet Dernæst beskrives scenarier for en gunstig erhvervsudvikling beregnet med udgangspunkt i en kraftig vækst i maskinindustrien, en tilflytning af henholdsvis erhvervsaktive og pensionister og endelig for en øget turisme med basis i en lempelse af boligpolitikken. Beregningerne er foretaget i den regionaløkonomiske model LINE, hvis modelstruktur og relationer er konsistente med den økonomiske model ADAM (Aggregat Danish Annual Model), som benyttes af bl.a. Finansministeriet. Det skal understreges, at nedenstående scenarier er langsigtsscenarier, de viser konsekvenserne på langt sigt og er udtryk for en konsistent beregning af de givne alternativer. Udregning af konsekvenser for udligning og udskrivningsgrundlag Endelig beskriver rapporten de konsekvenser ændringerne vil have for kommunens finansierings- og udgiftsside, når der tages højde for de resulterende ændringer i udskrivningsgrundlag og udgiftsbehov, jf. det gældende tilskuds- og udligningssystem for kommunerne. Parametrene fra de regionaløkonomiske LINE-beregninger er her kørt igennem beregningsmodellen for det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Beregningerne er gennemført, fordi kommunen spiller en væsentlig rolle i udviklingen, hvorfor det er relevant at vide, hvad de rent kommunaløkonomiske konsekvenser af givne prioriteringer er, efter at der er taget højde for virkningen af det kommunale udligningssystem. 1.2 Konklusioner Mangel på arbejdskraft Det er meget tydeligt, at Bornholms befolkning reduceres og dette kraftigere end forudsagt for godt 10 år siden. Ældrebefolkningen stiger mere end i den øvrige befolkning, og om få år vil den bornholmske arbejdsstyrke være mindre end behovet for arbejdskraft. Årsagen hertil er, at 4

6 befolkningen er alderstung, og at overrepræsentationen af ældre bliver yderligere forstærket, når vi ser frem i tiden. Folk flytter efter muligheder for beskæftigelse Bornholm har oplevet en positiv tilflytning i forbindelse med, at familier får børn, og at familier trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Dette er ikke enestående for Bornholm, men tværtimod kendetegnende for udkantskommuner. Der skal med andre ord gøres en særlig indsats, såfremt Bornholm skal opnå en stabil befolkningsudvikling. De vandringer, der finder sted, når unge skal have en uddannelse, er de samme for Bornholm som for de øvrige udkantsområder, der alle viser flytning til de store uddannelsesbyer København, Århus, Odense og Ålborg. Men for Bornholm sker en fraflytning af unge, der har færdiggjort deres uddannelse på øen. Denne fraflytning er bemærkelsesværdig, fordi der på Bornholm er gjort store bestræbelser på at uddannelser finder sted på øen ud fra den antagelse, at de, der færdiggør en uddannelse, også vil være til rådighed for det bornholmske arbejdsmarked efterfølgende. I gruppen øvrige, hvor ingen af begivenhederne relateret til uddannelse, familieforøgelse eller pensionering finder sted, er der ligeledes en fraflytning. Dette indikerer, at folk flytter efter muligheder for beskæftigelse. Gruppen af nyuddannede, der fraflytter Bornholm, og gruppen af øvrige er omtrent lige store og modsvarer i antal tilflytningen af pensionister og børnefamilier. Bidraget til et faldende befolkningstal på Bornholm stammer fra et fødselsunderskud og fraflytning af unge, der skal have en uddannelse, mens tilflytning af børnefamilier og pensionister altså kun lige kan udligne fraflytningen af unge, der uddannes på øen, og fraflytning i gruppen øvrige. Tallene indikerer, at beskæftigelsesudsigterne er afgørende for udviklingen i befolkningen. Det er rimeligt at antage, at positive beskæftigelsesmuligheder på øen i første omgang vil reducere fraflytningen af øvrige. Det kunne være rimeligt at antage, at fraflytningen af unge, der har opnået en kompetencegivende uddannelse på øen, også vil blive reduceret, men det vil være klogt at undersøge dette nærmere. Vækst i maskinindustrien med nye arbejdspladser stigning i indtægt via udskrivningsgrundlag En stigning i beskæftigelsen i maskinindustrien på personer vil tiltrække 695 personer, og den samlede vækst i beskæftigelsen vil være på ca fuldtidspersoner. Beregningerne viser, at scenariet med vækst i maskinindustrien skaber den største fremgang i indkomst, målt som bruttoværditilvækst og stigning i udskrivningsgrundlag. Stigningen i udskrivningsgrundlaget vil betyde, at provenuet for Bornholms Regionskommune bliver positivt med netto ca. kr. 30 mio. årligt efter mellemkommunal udligning og afholdelse af de kommunale udgifter, der knytter sig til den større befolkning. Tilflytning af årige flere indbyggere, stigning i indtægt via udligning og udskrivningsgrundlag Ved tiltrækning af årige er de afledte konsekvenser, at der yderligere tiltrækkes ca. 730 personer, og beskæftigelsen øges med godt fuldtidsstillinger. Scenariet er valgt, fordi fremskrivningerne tilsiger, at der på Bornholm om få år vil være mangel på arbejdskraft. Tilflytning af 5

7 årige vil bidrage positivt til kommunens provenu med netto kr. 25 mio. Effekten er den, at udskrivningsgrundlaget pr. indbygger stiger svagt, mens antallet af indbyggere vokser, hvilket samlet set giver et større provenu til kommunen. Udgifterne stiger også, men denne stigning overgås af stigningen i indtægterne til kommunen som følge af det større udskrivningsgrundlag og udligningen. Tilflytning af årige udgifter vil overstige indtægter Der er lavet yderligere et scenarie med en stigning på indbyggere i alderen år. Scenariet er valgt, ikke fordi det er realistisk at tro, at tilflytning i dette omfang for denne aldersgruppe vil finde sted, men fordi det kan siges at være en langtidsvirkning af tiltrækningen af de årige eller en langtidsvirkning af ældre, der forlader arbejdsmarkedet. Scenariet viser en tilflytning på godt 500 indbyggere ud over de årige, mens beskæftigelsen samlet stiger med godt 300 personer, primært inden for den offentlige sektor. Korrigeres udgifterne for aldersgruppens forventede træk på den kommunale service, vil udgifterne overstige indtægterne med ca. kr. 20 mio. Det er dog værd at bemærke, at var scenariet beregnet alene for de over 65-årige, eksempelvis årige i stedet for de årige, ville resultatet formentligt have været positivt for kommunen. Det beregnede scenarie svarer til en tiltrækning af pensionister, der er ca. fem gange større end den, der fandt sted i perioden 2005 til Turistscenarie mere beskæftigelse, flere indbyggere og økonomisk neutralt for kommunen En lempelse af bopælspligten og skabelse af øgede muligheder for mennesker med bopæl uden for Bornholm for at købe boliger på øen vil kunne øge turismen. En stigning i turismen med overnatninger 1 vil særligt give en fremgang i beskæftigelsen og i befolkningen, mens effekten på de kommunale udgifter og indtægter er meget begrænsede. 1.3 Samlet vurdering De valgte scenarier beskriver følgevirkninger på langt sigt for relativt store ændringer, mens analysen af flyttemønstret, som det har været fra 2005 til 2010, belyser en historisk udvikling. Hvilke tiltag kan man på baggrund af den foreliggende analyse af kendte mønstre og fremtidige konsekvenser forestille sig gennemført? Det nemmeste og mest umiddelbart gennemførlige tiltag vil være en realisering af flere overnatninger gennem en liberalisering af adgangen til boligkøb uden bopælspligt i de attraktive områder ved kysten. En lempelse af reglerne koblet med en kampagne, i samarbejde med f.eks. ejendomsmæglere, vil kunne hjælpe realiseringen på vej. Det er i afdækningen af flyttemønsteret blevet klart, at fastholdelse af mennesker i den arbejdsdygtige alder kræver, at der er arbejdspladser. Med udsigten til knaphed på arbejdskraft vil et oplagt første skridt være at undersøge, hvorfor der er en fraflytning blandt de, der har opnået en kompetencegivende uddannelse på øen. Sker fraflytningen primært blandt dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, eller er det dem, der gennemfører en udlagt uddannelse, der flytter? Sker fraflytningen blandt dem med de bedste eller dårligste eksamensresultater? Er det nyuddannede inden for særlige brancher, der flytter? Tilsvarende er fraflytningen af gruppen af øvrige værd at 6

8 undersøge nærmere er der eksempelvis et mønster i denne fraflytning, er det særlige uddannelseskategorier, der fraflytter, og hvad er årsagen? Den knaphed på arbejdskraft, som kan forudses om ganske få år, kunne være anledning til et bredt samarbejde om tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Manglen rammer Bornholm før resten af landet, og denne udfordring bør tages offensivt op. Chancerne for at tiltrække folk til besættelse af ledige stillinger er gode for Bornholm, idet mangelsituationen vil indtræde her, før den indtræder i resten af landet. Det vil kræve en stor grad af koordinering mellem arbejdsgivere og det offentlige, så beslutningen om at flytte til Bornholm bliver let at tage, for nyuddannede enlige såvel som for familier. Det beregnede eksempel med tiltrækning af årige er næppe vejen frem. Denne gruppe er plejekrævende, og sandsynligheden for, at tilflytning af denne gruppe vil være en god forretning for kommunen, er ikke stor. Man skal dog ikke lade sig skræmme af scenariet, der mere er udtryk for en langsigtseffekt af flere gamle end en egentlig beregning at et ønskescenarie. Det er realistisk at øge tilflytningen af yngre pensionister, uden at dette nødvendigvis vil belaste kommunekassen beregningen af tilflytning af yngre pensionister er dog ikke foretaget. Den økonomiske fordel ved tiltrækning af pensionister er, at disse er uden for arbejdsstyrken og derfor ikke stiller krav til beskæftigelse, mens den efterspørgsel, som de repræsenterer, vil komme øen til gode. Bornholm har tiltrukket pensionister i størrelsesorden 200 personer fra 2005 til Dette niveau er ikke højt i forhold til andre udkantskommuner og er f.eks. kun en tredjedel af niveauet i Odsherred Kommune. Det synes derfor muligt at øge tiltrækningen til Bornholm, bl.a. gennem målrettede kampagner. 7

9 2 Indledning Folketallet på Bornholm har været faldende over en længere årrække. Ser man fremad, viser befolkningsfremskrivninger også tilbagegang. Fremskrivninger er behæftet med usikkerhed, men denne har ikke været voldsom stor. I 2001 blev den samlede bornholmske befolkning fremskrevet til at være i 2010 i publikationen Bornholm i tal 2. I 2010 var befolkningstallet , og seneste tal for er på Faldet i den bornholmske befolkning er altså indtruffet i større grad end fremskrevet i Tendensen nu og dengang er færre yngre og flere ældre personer, og det noteredes i publikationen, at Befolkningstallet vil i 2030 være steget for alle aldersgrupper fra 60 år og op, medens befolkningen i alle aldersgrupper derunder vil være faldet (ibid. p. 36), hvilket stadig er sandt. Dette har betydning for levevilkårene på Bornholm: Kan Bornholm fortsætte med at være et levende samfund med muligheder for at stille service til rådighed for borgere og erhverv? Og hvad er konsekvenser for indtjening og arbejdspladser og den kommunale økonomi? For at komme nærmere en forståelse af befolkningens udvikling ser vi nærmere på dødelighed, fertilitet, ind- og udvandring samt ikke mindst flytninger. Vi ser på, hvordan sammenhængen mellem flytninger og begivenhederne er: Påbegyndelse og færdiggørelse af uddannelse, familieforøgelse, pensionering samt øvrige. Når dette er undersøgt, tager rapporten udgangspunkt i kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvorledes tilflyttere og arbejdspladser kan trækkes til Bornholm, og hvorledes fraflytning og udflytning af arbejdspladser kan begrænses. Der gennemføres beregninger med Center for Regionalog Turismeforsknings model LINE for Bornholm for at kaste lys over konsekvenser af forskellige typer af befolknings-, bolig- og erhvervspolitikker for arbejdspladser, indtjening generelt og for kommunens økonomi. I rapporten opstilles og præsenteres resultater af beregninger af følgende scenarier for Bornholm: Case 1: Hvis der skabes ekstra arbejdspladser på Bornholm inden for maskinindustrien Case 2a: Hvis Bornholm tiltrækker personer i alderen år Case 2b: Hvis Bornholm tiltrækker personer i alderen år Case 3: Hvis der sælges boliger til turister Dernæst ses på udviklingen i produktion, indkomst og beskæftigelse på Bornholm som følge af scenarierne, herunder hvorledes den kommunale økonomi forventes at udvikle sig. I beregningen af de kommunale budgetforhold er medtaget såvel udgiftseffekter som indtægtseffekter, idet udligningsmæssige effekter af ændringerne er beregnet ud fra Indenrigsministeriets model herfor 4. 8

10 3 Befolkningsudviklingen fra 2005 til 2010 For at illustrere, hvad der forklarer udviklingen i kommunens befolkningstal, vises nedenfor de elementer, som indgår i den såkaldte dekomponering. Komponenterne, som opgøres pr indbyggere, udgøres af følgende grupper: Fødselsoverskuddet, dvs. fødsler fratrukket antallet af døde Nettoindvandring fra/til udlandet Nettotilgang af personer, som (lever i en familie, hvor mindst en person) o har påbegyndt en uddannelse o har afsluttet uddannelse o er i en familie, som får flere børn o er gået på pension/ud af arbejdsmarkedet o tilhører gruppen øvrige Fødselsoverskud Ser man først på fødselsoverskuddet pr indbyggere, dvs. fødsler fratrukket antallet af døde ses, at der på Bornholm og i de tre sammenligningskommuner Odsherred, Lolland og Tønder er et fødselsunderskud fra 11 til 39 pr indbyggere i perioden fra 2005 til Bornholm har et underskud på 24 pr indbyggere på niveau med Odsherred, mens København har et overskud på samme størrelse. Fødselsunderskuddet på Bornholm og de øvrige udkantskommuner reflekterer en alderssammensætning med relativt få i den fødedygtige alder og relativt flere ældre. Tabel 1: Nettofødsler pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner Hele Danmark Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det forhold, at der i hele landet er tale om et fødselsoverskud, fremkommer ved, at flertallet af kommuner har et fødselsoverskud, og at dette er størst i nærheden af de større bycentre. Udkantskommunerne har en aldersstruktur med relativt flere ældre og dermed et fødselsunderskud. 9

11 Nettoindvandring fra/til udlandet Ser man på bidraget vedr. nettoindvandring til og fra udlandet til Danmark, ses at de fleste kommuner får et positivt bidrag fra nettoindvandring fra udlandet, der for landet som helhed er på 18 personer pr indbyggere. For de udvalgte kommuner er tilvæksten mindst for Bornholm, Lolland og Odsherred med 8-10 personer pr indbyggere, mens Tønder med 21 ligger tæt på landsgennemsnittet. København ligger på 37, det dobbelte af landsgennemsnittet. Tabel 2: Flytningerne fra/til udlandet pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner Hele Danmark Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Nettotilgang af personer Befolkningsudviklingen påvirkes i høj grad af flytning mellem kommuner. For at komme nærmere en forståelse af hvorfor flytninger foretages, opdeles befolkningen - og dermed flytningerne - i følgende begivenhedsgrupper, dvs. familier, hvor: 1. Personer påbegynder uddannelse 5 2. Personer afslutter uddannelse 6 3. Der sker familieforøgelser 7 4. Personer pensioneres mv Øvrige For disse 5 begivenhedsgrupper henregnes alle personer i en familie til kategorien påbegynder en uddannelse, hvis mindst et af familiens medlemmer er påbegyndt en uddannelse. Tilsvarende henregnes alle personer i familien til afsluttet uddannelse, hvis mindst ét af familiens medlemmer har afsluttet en uddannelse osv. Skal man derfor forstå udviklingen i folketal for de enkelte kommuner, er det nødvendigt at se på, hvorledes hver enkelt komponent bidrager. Personer påbegynder uddannelse For det første afhænger udviklingen af flytninger ved påbegyndelse af uddannelse: 10

12 Tabel 3: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som påbegynder en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det ses, at fraflytningen relateret til uddannelse er på samme niveau for de valgte udkantskommuner med omkring personer pr indbyggere, mens København tilsvarende har en tilflytning på det dobbelte, nemlig 38 personer pr indbyggere. Det er en generel tendens, og således ikke et specielt udkantsfænomen, at der sker fraflytning fra alle landets kommuner til de fire universitetsbyer: København, Århus, Odense og Ålborg. Personer afslutter uddannelse I næste trin ses på afslutning af uddannelser. Heraf fremgår det, at der sker en fraflytning fra Bornholm, Lolland og Tønder, mens Odsherred er næsten uændret, hvorimod København som uddannelsesby oplever en tilflytning. Tabel 4: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som afslutter en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det er bemærkelsesværdigt, at der sker en fraflytning fra Bornholm efter færdiggørelse af uddannelse. Det er åbenlyst, at de begrænsede bornholmske uddannelsesmuligheder betyder en fraflytning for at opnå en uddannelse. Men at det også er tilfældet for personer, der færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse på øen, er en erkendelse, der hidtil ikke har fået meget opmærksomhed fra uddannelsesmiljøet, erhvervslivet eller fra politisk side på Bornholm. Der har på Bornholm været satset på at kunne tiltrække uddannelsespladser, således at Bornholm opnåede en højere grad af selvforsyning i form af udlagte uddannelser, hvor uddannelsesinstitutioner fra typisk København drev filialer på Bornholm. Rationalet har været, at uddannelse lokalt ville sikre forsyningen af det lokale arbejdsmarked med uddannet arbejdskraft. Det er her værd at notere, at Odsherred Kommune ser ud til at kunne fastholde personer, der har færdiggjort en uddannelse i kommunen. En nærmere granskning af disse tal vil kunne give vigtig viden og forståelse af, hvorfor fraflytningen af unge mennesker med en erhvervskompetencegivende uddannelse er så relativ stor på Bornholm. Der sker familieforøgelser En væsentlig begivenhed med betydning for flytning er familieforøgelse. Nedenfor ses derfor på nettotilflytningen, som opstår ved familieforøgelser, dvs. hvor mange der netto flytter til de enkelte kommuner målt pr indbyggere: 11

13 Tabel 5: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som oplever familieforøgelse pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det er forståeligt og forventeligt, at der generelt sker en udflytning til forstæderne, som har de arealog boligmæssige forudsætninger for at tage imod børnefamilier. Dette er således baggrunden for fraflytningen fra København, der modsvares af tilflytning i kommunerne rundt om byen, og mønstret kendetegner de øvrige uddannelsesbyer. Det fremgår, at Bornholm, Odsherred og Lolland har et positivt bidrag fra børnefamilier. Bidraget er mindre for Bornholm end for de kommuner, der ligger i umiddelbar nærhed af de fire største uddannelsesbyer, men med 5 personer pr indbyggere ligger niveauet på det samme som Odsherred. Personer pensioneres mv. Sidste led i begivenhedsrækken, som medfører flytninger mellem kommunerne, er afgang fra arbejdsmarkedet: Tabel 6: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, hvor familiemedlemmer går ud af arbejdsmarkedet pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det fremgår her, at flytninger af ældre i nogen grad retter sig imod kommuner med lav befolkningstæthed. Bornholm har her med 6 personer pr indbyggere et positivt bidrag på niveau med flere udkantskommuner som bl.a. Lolland og Tønder, mens Odsherred med 16 personer, har et mere markant bidrag fra tilflytning efter ophør af arbejdsmarkedstilknytning. Øvrige Til sidst ser vi på gruppen øvrige, der udgøres af personer/familier, som ikke har været udsat for en begivenhed. Tabel 7: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som ikke oplever begivenheder pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det ses, at gruppen bidrager negativt til befolkningsudviklingen på Bornholm og i andre områder med svag økonomisk udvikling, hvilket formentlig skyldes, at gruppen i høj grad påvirkes af udviklingen i beskæftigelse og ledighed. For Bornholm er det negative bidrag lige så stort som det positive bidrag fra 12

14 flytninger relateret til familieforøgelse. Dette indikerer, at gode forhold for børn ikke er en tilstrækkelig betingelse for øget tilflytning der skal også være arbejdspladser. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Odsherred er en undtagelse. 3.1 Sammenfatning Bornholm har haft en tilgang i befolkningen i perioden vedrørende indvandring, flytninger relateret til familieforøgelse samt flytning i forbindelse med pensionering på i alt 19 personer pr indbyggere i perioden. Herfra skal trækkes et fødselsunderskud, fraflytning i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af uddannelse samt et negativt bidrag fra øvrige personer, der ikke har oplevet ovenstående begivenheder i perioden, hvilket samlet giver i alt 53 personer pr indbyggere. Udviklingen på Bornholm er på punkterne Fødselsoverskud, Nettoindvandring og Begyndelse på uddannelse lig den i Odsherred, mens Odsherred, i modsætning til Bornholm, ikke har væsentlig fraflytning efter endt uddannelse, flere pensionister tilflytter kommunen, og bidraget fra folk, der ikke oplever de nævnte begivenheder, er positivt. Det er værd at notere sig, at bevægelsen væk fra bycentrene ved familieforøgelse og ved afgang fra arbejdsmarkedet er typisk, og altså ikke noget specielt for Bornholm. Det er dog en mulighed, som Bornholm som en udviklingsmæssigt udfordret kommune skal være opmærksom på. Tilflytning af folk i arbejdsstyrken kræver, at der er beskæftigelsesmuligheder, mens dette ikke er tilfældet såfremt målgruppen er pensionister. Tabel 8: Begivenhed og antal tilflyttede pr indbyggere Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Fødselsoverskud Nettoindvandring Begynder på uddannelse Afslutter uddannelse Familieforøgelse Afgang fra arbejdsmarkedet Øvrige I alt Kilde: CRT, SAM-K og LINE I næste afsnit ser vi bl.a. nærmere på, hvad der vil ske med Bornholms økonomi, såfremt der skabes arbejdspladser og tilflytning af forskellige alderskategorier finder sted. 13

15 4 Scenarier 4.1 Udgangspunkt eller base line for Bornholm Udviklingen i folketal, beskæftigelse og arbejdsløshed på Bornholm ser i en aktuel fremskrivning med LINE således ud: Figur 1: Befolkning og beskæftigede på Bornholm over tid 120 Indeks: 2012 = Befolkning Beskæftigelse 70 og Danmarks Statistik Befolkningstallet forventes i prognosen, baseret på Danmarks Statistiks standardprognose, at falde fra knapt i 2012 til knapt i 2028, hvilket betyder, at fremskrivningen er mere negativ end fremskrivningen var for godt 10 år siden. Videre fremgår det, at beskæftigelsen udviser en meget svagt faldende tendens, hvilket overraskende nok fører til en mangel på arbejdskraft, idet arbejdsstyrken falder kraftigere end beskæftigelsen. I modelberegningen ses dette som en negativ arbejdsløshed. Da dette ikke kan forekomme i virkelighedens verden, er det udtryk for, at der enten er opgaver, som ikke vil blive løst, eller også bliver arbejdsstyrken forøget gennem en øget tilflytning eller en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 14

16 Figur 2: Arbejdsløshedsprocent på Bornholm over tid 15,00 Procent 10,00 5,00 0,00-5,00-10,00-15,00-20,00-25,00-30,00 Arbejdsløshed Ser man på udviklingen i befolkningssammensætningen, forstår man, hvorfor det særligt er arbejdsstyrken, der er faldende. Den største gruppe af erhvervsaktive mellem 30 og 64 år, der indtil 2008 udgjorde over 50 % af befolkningen, tegner til i 2020 kun at udgøre 44 % og fortsætter med at falde, således at den i 2030 udgør under 40 %. Samtidigt ses en stigning i andelen af over 65-årige, mens de 0-17-årige går fra en andel på over 20 % i 2008 til knapt 16 % i Den mindre gruppe af årige udgør en andel på ca. 9 % i samme periode med en svagt faldende tendens. 15

17 Figur 3: Befolkning fordelt på aldersgrupper 60,00 50,00 40,00 30,00 Andel 0-17 årige årige årige 20,00 10,00 0, årige 80 og derover Fremskrivningerne tager udgangspunkt i, at der ikke gøres noget særligt for at fastholde og tiltrække befolkning og arbejdspladser til Bornholm. Beregningerne er gennemført med CRT s økonomiske model LINE, som rummer hele landets økonomiske og demografiske variabler og deres udvikling over tid. Det unikke ved LINE er dens detaljegrad, der gør det muligt at se kommunefordelte variabler inddelt på detaljerede erhvervsgrupper, varegrupper, aldersgrupper og uddannelsesgrupper m.m. I fremskrivningen er der taget udgangspunkt i udviklingen i dansk økonomi 9 tillagt eller fratrukket forskellige trends for Bornholms udvikling, som kan forventes at trække Bornholm bort fra de nationale udviklingstendenser. 4.2 Scenarier for Bornholm Idéen med konsekvensberegninger i LINE er at kunne analysere konsekvenserne af kommunalpolitiske indgreb eller andre ændringer i de økonomiske variable for herefter at kunne se effekten på alle de øvrige variable i økonomien som beskæftigelse, produktion, eksport, kommunens budget, udligning m.m. Konsekvensberegningerne foregår inden for ét år og viser således, hvordan dette ene år ville have set ud, hvis ændringen var indtruffet. Følgevirkningerne over tid ses derfor inden for dette år og afhænger af, hvilken af de 4 modeltyper man vælger: Model 1: Ændringer på kort sigt Viser samfundskonsekvenserne på kort sigt. 16

18 En stigning i beskæftigelsen i en kommune vil her gå direkte over i et tilsvarende fald i arbejdsløsheden, således at størrelsen på arbejdsstyrken er upåvirket af den direkte effekt. Model 2: Ændringer på mellemlangt sigt Viser samfundskonsekvenserne på mellemlangt sigt. Her er arbejdsløsheden konstant og vil ikke ændres ved øget beskæftigelse. Derimod vil en øget beskæftigelse skabe en større arbejdsstyrke, mens befolkningen er uændret. Model 3: Ændringer på langt sigt Viser samfundskonsekvenserne på langt sigt. Her er arbejdsløsheden også konstant, og den øgede beskæftigelse vil igen øge arbejdsstyrken, som igen vil skabe en stigning i befolkningen. Model 4: Ændringer i eksogene variable Viser som model 3 samfundskonsekvenserne på langt sigt. I modsætning til model 1, 2 og 3, som bruges til ændringer i endogene variable (som f.eks. beskæftigelse og turismeomsætning), kan model 4 bruges til at ændre eksogene variabler (som f.eks. befolkningen). I beregningerne er det valgt at benytte en kombination af model 3 og model 4. Det relevante er at se, hvor meget man mere permanent kan ændre på det spor, som Bornholms udvikling følger. Vi ser nu nærmere på 3 hovedscenarier, som viser ændringerne i udviklingen i befolkning, arbejdspladser, produktion, indkomst og kommunale budgetter. For ikke blot at betragte Bornholm isoleret ser vi for udvalgte variable på de tre udkantskommuner Odsherred, Lolland og Tønder, der ligesom Bornholm er beliggende uden for større bycentre med begrænsede pendlingsmuligheder. 17

19 Tabel 9: Arbejdspladser som andele efter produktionssted fordelt på erhverv for 2012 Erhverv Bornholm % Odsherred % Lolland % Tønder % Hele landet % Landbrug, skovbrug og fiskeri 5,16 5,44 5,69 9,82 2,62 Råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 1,45 0,37 1,19 1,29 1,09 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3,42 1,34 2,00 3,11 2,06 Maskinindustri 2,50 0,03 6,09 0,21 1,98 Øvrig industri 2,75 10,62 5,02 12,21 7,09 Bygge og anlæg 6,44 10,78 6,43 8,84 5,93 Handel og transport mv. 30,12 23,95 23,03 24,37 25,36 Information og kommunikation 1,89 0,60 0,50 0,68 3,74 Finansiering og forsikring 1,37 1,10 1,55 1,43 3,20 Ejendomshandel og udlejning 1,41 1,10 3,98 1,26 1,47 Erhvervsservice 5,28 5,37 3,50 5,53 9,76 Offentlig administration, undervisning og sundhed 35,00 34,52 37,90 27,23 30,94 Kultur, fritid og anden service 3,21 4,77 3,12 4,04 4,74 Alle erhverv 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Kilde: CRT, SAM-K 4.3 Scenarie 1: Stigning i beskæftigelse på fuldtidspersoner i maskinindustrien Det er kendetegnende for alle fire kommuner Bornholm, Odsherred, Lolland og Tønder, at de primære erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri fylder mindst dobbelt så meget som på landsplan. Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen i industrien på Bornholm ligger under landsgennemsnittet, mens den ligger over i de øvrige tre kommuner. Det fremgår dog ret klart, at bl.a. fødevare- og maskinindustrierhvervet har en betydelig vægt. Inden for maskinindustrien er der på Bornholm et industrielt miljø, og erhvervet eksporterer i væsentligt omfang. Hvis det skulle lykkes at øge beskæftigelsen kunne det være inden for maskinindustrien, hvor udsving i efterspørgslen på markederne og konkurrenceforholdene i dag betyder store udsving i beskæftigelsen. Vi ser derfor på et scenarie, hvor der skabes arbejdspladser inden for maskinindustrien, som udtryk for, at det lykkes industrien at fastholde en fremgang gennem en længere periode. Dette ville betyde, at industriens samlede beskæftigelsesandel på Bornholm ville komme på niveau med det, der i dag er gældende for Lolland. Maskinindustrien vil ikke alene skabe direkte jobs, men også skabe afledte arbejdspladser for underleverandører og for virksomheder, som lever af voksende indkomst og forbrug afledt af de nye eksportarbejdspladser. Endelig vil det have afledte konsekvenser for kommunen, som skal stille daginstitutioner, skoler mv. til rådighed for de nye familier, som flytter til øen. Udgifterne vil vokse, men de vil blive finansieret af skatteindtægter opkrævet fra det øgede beskatningsgrundlag jf. afsnit 5. 18

20 Tabel 10: Ændringer i beskæftigelse efter produktionskommune Difference (antal) Bornholm Region Øvrige Samlede Hovedstaden Danmark Danmark maskinindustri Det fremgår af ovenstående tabel, at der på Bornholm vil blive skabt 300 flere arbejdspladser ud over dem, der skabes i maskinindustrien, mens der i det øvrige Danmark skabes knapt 400 arbejdspladser med størstedelen i hovedstadsregionen. Ses på fordelingen af arbejdspladser fremgår det, at ca. 40 % af den afledte beskæftigelseseffekt vil tilfalde handel og transporterhvervet. Endelig vil ca. 30 % af den afledte beskæftigelseseffekt ske i offentlig service som følge af flere indbyggere, primært børn med pasningsbehov eller børn i den skolepligtige alder. Tabel 11: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Difference (antal) maskinindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 992 Bygge og anlæg 8 Handel og transport mv. 123 Information og kommunikation 7 Finansiering og forsikring 9 Ejendomshandel og udlejning 9 Erhvervsservice 38 Offentlig administration, undervisning og sundhed 102 Kultur, fritid og anden service 14 Uoplyst aktivitet 0 Alle erhverv Den øgede beskæftigelse øger befolkningens størrelse på Bornholm, idet vi beskriver et langsigtscenarie, hvor befolkningen tilpasser sig, og ledigheden er konstant. 19

BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN

BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN OG EFFEKTEN HERAF FOR DEN KOMMUNALE ØKONOMI - beregninger for Bornholms Regionskommune af Konsulent Steen Schønemann og Professor Bjarne Madsen Rapporten er

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 1 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 2 Disposition Projekt for Region

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Kommunenotat. Aarhus Kommune

Kommunenotat. Aarhus Kommune Kommunenotat Aarhus Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Aarhus Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere