BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN"

Transkript

1 BEFOLKNINGSUDVIKLING, SCENARIER FOR FREMTIDEN OG EFFEKTEN HERAF FOR DEN KOMMUNALE ØKONOMI - beregninger for Bornholms Regionskommune af Konsulent Steen Schønemann og Professor Bjarne Hartz Madsen Rapporten er udarbejdet for Bornholms Regionskommune af konsulent, cand.polit. Steen Schønemann i samarbejde med Center for Regional- og Turismeforskning ved professor, dr. oecon. Bjarne Hartz Madsen og stud. polit. Astrid Estrup Enemark samt stud. polit. Morten Harding Jensen

2 Titel: Befolkningsudvikling, scenarier for fremtiden og effekten heraf for den kommunale økonomi - beregninger for Bornholms Regionskommune Forfattere: Steen Schønemann, Bjarne Hartz Madsen, Astrid Estrup Enemark og Morten Harding Jensen Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej Nexø Telefon Center for Regional- og Turismeforskning og forfatterne ISBN: (PDF) Center for Regional- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regionaludvikling med fokus på yderområder, turisme i et destinationsperspektiv samt modeløkonomisk analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har eksisteret siden

3 Indholdsfortegnelse 1 Samlet vurdering af rapportens resultater Redegørelse for rapportens metoder Konklusioner Samlet vurdering Indledning Befolkningsudviklingen fra 2005 til Sammenfatning Scenarier Udgangspunkt eller base line for Bornholm Scenarier for Bornholm Scenarie 1: Stigning i beskæftigelse på fuldtidspersoner i maskinindustrien Scenarie 2: Befolkningstilflytning Scenarie 2a: Tiltrækning af personer i alderen år Scenarie 2b: Tiltrækning af personer i alderen år Scenarie 3: Tiltrækning af second-home-turister - Turistscenariet Sammenfatning Effekter for udskrivningsgrundlag, indkomstdannelse og kommunal økonomi Sammenfatning

4 Tabeller: Tabel 1: Nettofødsler pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner... 9 Tabel 2: Flytningerne fra/til udlandet pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner Tabel 3: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som påbegynder en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 4: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som afslutter en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 5: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som oplever familieforøgelse pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 6: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, hvor familiemedlemmer går ud af arbejdsmarkedet pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 7: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som ikke oplever begivenheder pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 8: Begivenhed og antal tilflyttede pr indbyggere Tabel 9: Arbejdspladser som andele efter produktionssted fordelt på erhverv for Tabel 10: Ændringer i beskæftigelse efter produktionskommune Tabel 11: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Tabel 12: Befolkning efter bopælskommune Tabel 13: Ændring i befolkning for Bornholm fordelt på aldersgrupper Tabel 14: Ændringer i Bornholms befolkning efter uddannelse Tabel 15: Befolkning fordelt på aldersgrupper for 2012, Bornholm og sammenligningskommuner Tabel 16: Ændring i Bornholms befolkning efter aldersgrupper Tabel 17: Ændringer i Bornholms befolkning efter uddannelse Tabel 18: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Tabel 19: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm Turistscenariet Tabel 20: Ændringer i Bornholms befolkning efter uddannelse Tabel 21: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Tabel 22: Specificering af ændringer i udskrivningsgrundlag for Bornholm Tabel 23: Ændringer i bruttoværditilvækst på Bornholm efter erhverv Tabel 24: Ændring i Bornholms kommunalbudget fordelt på hovedkonto Tabel 25: Resulterende skattepligtig indkomst pr. indbygger på Bornholm Tabel 26: Ændring i overordnede udligninger på Bornholm Figurer: Figur 1: Befolkning og beskæftigede på Bornholm over tid Figur 2: Arbejdsløshedsprocent på Bornholm over tid Figur 3: Befolkning fordelt på aldersgrupper

5 1 Samlet vurdering af rapportens resultater Nærværende rapport er skrevet til Bornholms Regionskommune for at belyse nogle udviklingsveje for kommunen og beskrive de økonomiske konsekvenser heraf. Beregningerne er lavet for at give en ide om, hvad der er på spil ved givne ændringer og se på størrelsesforholdene imellem dem. Ud over udviklingen i befolkning, beskæftigelse og indkomst er også beregnet de økonomiske effekter for kommunen, når der tages højde for den kommunale udligning. De valgte scenarier beskriver konsekvenserne ved relativt store ændringer, idet vi forsøger at beskrive konsekvenserne ved konsekvent at forfølge givne udviklingsveje på langt sigt. 1.1 Redegørelse for rapportens metoder Befolkningsudvikling Denne rapport beskriver en faktuel udvikling i befolkningen fra 2005 til 2010 på basis af data fra Danmarks Statistik kombineret med oplysninger i LINE, hvor til- og fraflytning relateret til begivenhederne påbegyndelse og afslutning af uddannelse, familieforøgelse og pensionering er beskrevet for Bornholm, tre sammenlignelige kommuner og Københavns Kommune. Scenarier: Vækst i maskinindustri, tilflytning, vækst i turisterhvervet Dernæst beskrives scenarier for en gunstig erhvervsudvikling beregnet med udgangspunkt i en kraftig vækst i maskinindustrien, en tilflytning af henholdsvis erhvervsaktive og pensionister og endelig for en øget turisme med basis i en lempelse af boligpolitikken. Beregningerne er foretaget i den regionaløkonomiske model LINE, hvis modelstruktur og relationer er konsistente med den økonomiske model ADAM (Aggregat Danish Annual Model), som benyttes af bl.a. Finansministeriet. Det skal understreges, at nedenstående scenarier er langsigtsscenarier, de viser konsekvenserne på langt sigt og er udtryk for en konsistent beregning af de givne alternativer. Udregning af konsekvenser for udligning og udskrivningsgrundlag Endelig beskriver rapporten de konsekvenser ændringerne vil have for kommunens finansierings- og udgiftsside, når der tages højde for de resulterende ændringer i udskrivningsgrundlag og udgiftsbehov, jf. det gældende tilskuds- og udligningssystem for kommunerne. Parametrene fra de regionaløkonomiske LINE-beregninger er her kørt igennem beregningsmodellen for det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Beregningerne er gennemført, fordi kommunen spiller en væsentlig rolle i udviklingen, hvorfor det er relevant at vide, hvad de rent kommunaløkonomiske konsekvenser af givne prioriteringer er, efter at der er taget højde for virkningen af det kommunale udligningssystem. 1.2 Konklusioner Mangel på arbejdskraft Det er meget tydeligt, at Bornholms befolkning reduceres og dette kraftigere end forudsagt for godt 10 år siden. Ældrebefolkningen stiger mere end i den øvrige befolkning, og om få år vil den bornholmske arbejdsstyrke være mindre end behovet for arbejdskraft. Årsagen hertil er, at 4

6 befolkningen er alderstung, og at overrepræsentationen af ældre bliver yderligere forstærket, når vi ser frem i tiden. Folk flytter efter muligheder for beskæftigelse Bornholm har oplevet en positiv tilflytning i forbindelse med, at familier får børn, og at familier trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Dette er ikke enestående for Bornholm, men tværtimod kendetegnende for udkantskommuner. Der skal med andre ord gøres en særlig indsats, såfremt Bornholm skal opnå en stabil befolkningsudvikling. De vandringer, der finder sted, når unge skal have en uddannelse, er de samme for Bornholm som for de øvrige udkantsområder, der alle viser flytning til de store uddannelsesbyer København, Århus, Odense og Ålborg. Men for Bornholm sker en fraflytning af unge, der har færdiggjort deres uddannelse på øen. Denne fraflytning er bemærkelsesværdig, fordi der på Bornholm er gjort store bestræbelser på at uddannelser finder sted på øen ud fra den antagelse, at de, der færdiggør en uddannelse, også vil være til rådighed for det bornholmske arbejdsmarked efterfølgende. I gruppen øvrige, hvor ingen af begivenhederne relateret til uddannelse, familieforøgelse eller pensionering finder sted, er der ligeledes en fraflytning. Dette indikerer, at folk flytter efter muligheder for beskæftigelse. Gruppen af nyuddannede, der fraflytter Bornholm, og gruppen af øvrige er omtrent lige store og modsvarer i antal tilflytningen af pensionister og børnefamilier. Bidraget til et faldende befolkningstal på Bornholm stammer fra et fødselsunderskud og fraflytning af unge, der skal have en uddannelse, mens tilflytning af børnefamilier og pensionister altså kun lige kan udligne fraflytningen af unge, der uddannes på øen, og fraflytning i gruppen øvrige. Tallene indikerer, at beskæftigelsesudsigterne er afgørende for udviklingen i befolkningen. Det er rimeligt at antage, at positive beskæftigelsesmuligheder på øen i første omgang vil reducere fraflytningen af øvrige. Det kunne være rimeligt at antage, at fraflytningen af unge, der har opnået en kompetencegivende uddannelse på øen, også vil blive reduceret, men det vil være klogt at undersøge dette nærmere. Vækst i maskinindustrien med nye arbejdspladser stigning i indtægt via udskrivningsgrundlag En stigning i beskæftigelsen i maskinindustrien på personer vil tiltrække 695 personer, og den samlede vækst i beskæftigelsen vil være på ca fuldtidspersoner. Beregningerne viser, at scenariet med vækst i maskinindustrien skaber den største fremgang i indkomst, målt som bruttoværditilvækst og stigning i udskrivningsgrundlag. Stigningen i udskrivningsgrundlaget vil betyde, at provenuet for Bornholms Regionskommune bliver positivt med netto ca. kr. 30 mio. årligt efter mellemkommunal udligning og afholdelse af de kommunale udgifter, der knytter sig til den større befolkning. Tilflytning af årige flere indbyggere, stigning i indtægt via udligning og udskrivningsgrundlag Ved tiltrækning af årige er de afledte konsekvenser, at der yderligere tiltrækkes ca. 730 personer, og beskæftigelsen øges med godt fuldtidsstillinger. Scenariet er valgt, fordi fremskrivningerne tilsiger, at der på Bornholm om få år vil være mangel på arbejdskraft. Tilflytning af 5

7 årige vil bidrage positivt til kommunens provenu med netto kr. 25 mio. Effekten er den, at udskrivningsgrundlaget pr. indbygger stiger svagt, mens antallet af indbyggere vokser, hvilket samlet set giver et større provenu til kommunen. Udgifterne stiger også, men denne stigning overgås af stigningen i indtægterne til kommunen som følge af det større udskrivningsgrundlag og udligningen. Tilflytning af årige udgifter vil overstige indtægter Der er lavet yderligere et scenarie med en stigning på indbyggere i alderen år. Scenariet er valgt, ikke fordi det er realistisk at tro, at tilflytning i dette omfang for denne aldersgruppe vil finde sted, men fordi det kan siges at være en langtidsvirkning af tiltrækningen af de årige eller en langtidsvirkning af ældre, der forlader arbejdsmarkedet. Scenariet viser en tilflytning på godt 500 indbyggere ud over de årige, mens beskæftigelsen samlet stiger med godt 300 personer, primært inden for den offentlige sektor. Korrigeres udgifterne for aldersgruppens forventede træk på den kommunale service, vil udgifterne overstige indtægterne med ca. kr. 20 mio. Det er dog værd at bemærke, at var scenariet beregnet alene for de over 65-årige, eksempelvis årige i stedet for de årige, ville resultatet formentligt have været positivt for kommunen. Det beregnede scenarie svarer til en tiltrækning af pensionister, der er ca. fem gange større end den, der fandt sted i perioden 2005 til Turistscenarie mere beskæftigelse, flere indbyggere og økonomisk neutralt for kommunen En lempelse af bopælspligten og skabelse af øgede muligheder for mennesker med bopæl uden for Bornholm for at købe boliger på øen vil kunne øge turismen. En stigning i turismen med overnatninger 1 vil særligt give en fremgang i beskæftigelsen og i befolkningen, mens effekten på de kommunale udgifter og indtægter er meget begrænsede. 1.3 Samlet vurdering De valgte scenarier beskriver følgevirkninger på langt sigt for relativt store ændringer, mens analysen af flyttemønstret, som det har været fra 2005 til 2010, belyser en historisk udvikling. Hvilke tiltag kan man på baggrund af den foreliggende analyse af kendte mønstre og fremtidige konsekvenser forestille sig gennemført? Det nemmeste og mest umiddelbart gennemførlige tiltag vil være en realisering af flere overnatninger gennem en liberalisering af adgangen til boligkøb uden bopælspligt i de attraktive områder ved kysten. En lempelse af reglerne koblet med en kampagne, i samarbejde med f.eks. ejendomsmæglere, vil kunne hjælpe realiseringen på vej. Det er i afdækningen af flyttemønsteret blevet klart, at fastholdelse af mennesker i den arbejdsdygtige alder kræver, at der er arbejdspladser. Med udsigten til knaphed på arbejdskraft vil et oplagt første skridt være at undersøge, hvorfor der er en fraflytning blandt de, der har opnået en kompetencegivende uddannelse på øen. Sker fraflytningen primært blandt dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, eller er det dem, der gennemfører en udlagt uddannelse, der flytter? Sker fraflytningen blandt dem med de bedste eller dårligste eksamensresultater? Er det nyuddannede inden for særlige brancher, der flytter? Tilsvarende er fraflytningen af gruppen af øvrige værd at 6

8 undersøge nærmere er der eksempelvis et mønster i denne fraflytning, er det særlige uddannelseskategorier, der fraflytter, og hvad er årsagen? Den knaphed på arbejdskraft, som kan forudses om ganske få år, kunne være anledning til et bredt samarbejde om tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Manglen rammer Bornholm før resten af landet, og denne udfordring bør tages offensivt op. Chancerne for at tiltrække folk til besættelse af ledige stillinger er gode for Bornholm, idet mangelsituationen vil indtræde her, før den indtræder i resten af landet. Det vil kræve en stor grad af koordinering mellem arbejdsgivere og det offentlige, så beslutningen om at flytte til Bornholm bliver let at tage, for nyuddannede enlige såvel som for familier. Det beregnede eksempel med tiltrækning af årige er næppe vejen frem. Denne gruppe er plejekrævende, og sandsynligheden for, at tilflytning af denne gruppe vil være en god forretning for kommunen, er ikke stor. Man skal dog ikke lade sig skræmme af scenariet, der mere er udtryk for en langsigtseffekt af flere gamle end en egentlig beregning at et ønskescenarie. Det er realistisk at øge tilflytningen af yngre pensionister, uden at dette nødvendigvis vil belaste kommunekassen beregningen af tilflytning af yngre pensionister er dog ikke foretaget. Den økonomiske fordel ved tiltrækning af pensionister er, at disse er uden for arbejdsstyrken og derfor ikke stiller krav til beskæftigelse, mens den efterspørgsel, som de repræsenterer, vil komme øen til gode. Bornholm har tiltrukket pensionister i størrelsesorden 200 personer fra 2005 til Dette niveau er ikke højt i forhold til andre udkantskommuner og er f.eks. kun en tredjedel af niveauet i Odsherred Kommune. Det synes derfor muligt at øge tiltrækningen til Bornholm, bl.a. gennem målrettede kampagner. 7

9 2 Indledning Folketallet på Bornholm har været faldende over en længere årrække. Ser man fremad, viser befolkningsfremskrivninger også tilbagegang. Fremskrivninger er behæftet med usikkerhed, men denne har ikke været voldsom stor. I 2001 blev den samlede bornholmske befolkning fremskrevet til at være i 2010 i publikationen Bornholm i tal 2. I 2010 var befolkningstallet , og seneste tal for er på Faldet i den bornholmske befolkning er altså indtruffet i større grad end fremskrevet i Tendensen nu og dengang er færre yngre og flere ældre personer, og det noteredes i publikationen, at Befolkningstallet vil i 2030 være steget for alle aldersgrupper fra 60 år og op, medens befolkningen i alle aldersgrupper derunder vil være faldet (ibid. p. 36), hvilket stadig er sandt. Dette har betydning for levevilkårene på Bornholm: Kan Bornholm fortsætte med at være et levende samfund med muligheder for at stille service til rådighed for borgere og erhverv? Og hvad er konsekvenser for indtjening og arbejdspladser og den kommunale økonomi? For at komme nærmere en forståelse af befolkningens udvikling ser vi nærmere på dødelighed, fertilitet, ind- og udvandring samt ikke mindst flytninger. Vi ser på, hvordan sammenhængen mellem flytninger og begivenhederne er: Påbegyndelse og færdiggørelse af uddannelse, familieforøgelse, pensionering samt øvrige. Når dette er undersøgt, tager rapporten udgangspunkt i kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvorledes tilflyttere og arbejdspladser kan trækkes til Bornholm, og hvorledes fraflytning og udflytning af arbejdspladser kan begrænses. Der gennemføres beregninger med Center for Regionalog Turismeforsknings model LINE for Bornholm for at kaste lys over konsekvenser af forskellige typer af befolknings-, bolig- og erhvervspolitikker for arbejdspladser, indtjening generelt og for kommunens økonomi. I rapporten opstilles og præsenteres resultater af beregninger af følgende scenarier for Bornholm: Case 1: Hvis der skabes ekstra arbejdspladser på Bornholm inden for maskinindustrien Case 2a: Hvis Bornholm tiltrækker personer i alderen år Case 2b: Hvis Bornholm tiltrækker personer i alderen år Case 3: Hvis der sælges boliger til turister Dernæst ses på udviklingen i produktion, indkomst og beskæftigelse på Bornholm som følge af scenarierne, herunder hvorledes den kommunale økonomi forventes at udvikle sig. I beregningen af de kommunale budgetforhold er medtaget såvel udgiftseffekter som indtægtseffekter, idet udligningsmæssige effekter af ændringerne er beregnet ud fra Indenrigsministeriets model herfor 4. 8

10 3 Befolkningsudviklingen fra 2005 til 2010 For at illustrere, hvad der forklarer udviklingen i kommunens befolkningstal, vises nedenfor de elementer, som indgår i den såkaldte dekomponering. Komponenterne, som opgøres pr indbyggere, udgøres af følgende grupper: Fødselsoverskuddet, dvs. fødsler fratrukket antallet af døde Nettoindvandring fra/til udlandet Nettotilgang af personer, som (lever i en familie, hvor mindst en person) o har påbegyndt en uddannelse o har afsluttet uddannelse o er i en familie, som får flere børn o er gået på pension/ud af arbejdsmarkedet o tilhører gruppen øvrige Fødselsoverskud Ser man først på fødselsoverskuddet pr indbyggere, dvs. fødsler fratrukket antallet af døde ses, at der på Bornholm og i de tre sammenligningskommuner Odsherred, Lolland og Tønder er et fødselsunderskud fra 11 til 39 pr indbyggere i perioden fra 2005 til Bornholm har et underskud på 24 pr indbyggere på niveau med Odsherred, mens København har et overskud på samme størrelse. Fødselsunderskuddet på Bornholm og de øvrige udkantskommuner reflekterer en alderssammensætning med relativt få i den fødedygtige alder og relativt flere ældre. Tabel 1: Nettofødsler pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner Hele Danmark Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det forhold, at der i hele landet er tale om et fødselsoverskud, fremkommer ved, at flertallet af kommuner har et fødselsoverskud, og at dette er størst i nærheden af de større bycentre. Udkantskommunerne har en aldersstruktur med relativt flere ældre og dermed et fødselsunderskud. 9

11 Nettoindvandring fra/til udlandet Ser man på bidraget vedr. nettoindvandring til og fra udlandet til Danmark, ses at de fleste kommuner får et positivt bidrag fra nettoindvandring fra udlandet, der for landet som helhed er på 18 personer pr indbyggere. For de udvalgte kommuner er tilvæksten mindst for Bornholm, Lolland og Odsherred med 8-10 personer pr indbyggere, mens Tønder med 21 ligger tæt på landsgennemsnittet. København ligger på 37, det dobbelte af landsgennemsnittet. Tabel 2: Flytningerne fra/til udlandet pr indbyggere i perioden 2005 til 2010 for Bornholm, Danmark og sammenligningskommuner Hele Danmark Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Nettotilgang af personer Befolkningsudviklingen påvirkes i høj grad af flytning mellem kommuner. For at komme nærmere en forståelse af hvorfor flytninger foretages, opdeles befolkningen - og dermed flytningerne - i følgende begivenhedsgrupper, dvs. familier, hvor: 1. Personer påbegynder uddannelse 5 2. Personer afslutter uddannelse 6 3. Der sker familieforøgelser 7 4. Personer pensioneres mv Øvrige For disse 5 begivenhedsgrupper henregnes alle personer i en familie til kategorien påbegynder en uddannelse, hvis mindst et af familiens medlemmer er påbegyndt en uddannelse. Tilsvarende henregnes alle personer i familien til afsluttet uddannelse, hvis mindst ét af familiens medlemmer har afsluttet en uddannelse osv. Skal man derfor forstå udviklingen i folketal for de enkelte kommuner, er det nødvendigt at se på, hvorledes hver enkelt komponent bidrager. Personer påbegynder uddannelse For det første afhænger udviklingen af flytninger ved påbegyndelse af uddannelse: 10

12 Tabel 3: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som påbegynder en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det ses, at fraflytningen relateret til uddannelse er på samme niveau for de valgte udkantskommuner med omkring personer pr indbyggere, mens København tilsvarende har en tilflytning på det dobbelte, nemlig 38 personer pr indbyggere. Det er en generel tendens, og således ikke et specielt udkantsfænomen, at der sker fraflytning fra alle landets kommuner til de fire universitetsbyer: København, Århus, Odense og Ålborg. Personer afslutter uddannelse I næste trin ses på afslutning af uddannelser. Heraf fremgår det, at der sker en fraflytning fra Bornholm, Lolland og Tønder, mens Odsherred er næsten uændret, hvorimod København som uddannelsesby oplever en tilflytning. Tabel 4: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som afslutter en uddannelse pr indbyggere fra 2005 til 2010 for Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det er bemærkelsesværdigt, at der sker en fraflytning fra Bornholm efter færdiggørelse af uddannelse. Det er åbenlyst, at de begrænsede bornholmske uddannelsesmuligheder betyder en fraflytning for at opnå en uddannelse. Men at det også er tilfældet for personer, der færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse på øen, er en erkendelse, der hidtil ikke har fået meget opmærksomhed fra uddannelsesmiljøet, erhvervslivet eller fra politisk side på Bornholm. Der har på Bornholm været satset på at kunne tiltrække uddannelsespladser, således at Bornholm opnåede en højere grad af selvforsyning i form af udlagte uddannelser, hvor uddannelsesinstitutioner fra typisk København drev filialer på Bornholm. Rationalet har været, at uddannelse lokalt ville sikre forsyningen af det lokale arbejdsmarked med uddannet arbejdskraft. Det er her værd at notere, at Odsherred Kommune ser ud til at kunne fastholde personer, der har færdiggjort en uddannelse i kommunen. En nærmere granskning af disse tal vil kunne give vigtig viden og forståelse af, hvorfor fraflytningen af unge mennesker med en erhvervskompetencegivende uddannelse er så relativ stor på Bornholm. Der sker familieforøgelser En væsentlig begivenhed med betydning for flytning er familieforøgelse. Nedenfor ses derfor på nettotilflytningen, som opstår ved familieforøgelser, dvs. hvor mange der netto flytter til de enkelte kommuner målt pr indbyggere: 11

13 Tabel 5: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som oplever familieforøgelse pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det er forståeligt og forventeligt, at der generelt sker en udflytning til forstæderne, som har de arealog boligmæssige forudsætninger for at tage imod børnefamilier. Dette er således baggrunden for fraflytningen fra København, der modsvares af tilflytning i kommunerne rundt om byen, og mønstret kendetegner de øvrige uddannelsesbyer. Det fremgår, at Bornholm, Odsherred og Lolland har et positivt bidrag fra børnefamilier. Bidraget er mindre for Bornholm end for de kommuner, der ligger i umiddelbar nærhed af de fire største uddannelsesbyer, men med 5 personer pr indbyggere ligger niveauet på det samme som Odsherred. Personer pensioneres mv. Sidste led i begivenhedsrækken, som medfører flytninger mellem kommunerne, er afgang fra arbejdsmarkedet: Tabel 6: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, hvor familiemedlemmer går ud af arbejdsmarkedet pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det fremgår her, at flytninger af ældre i nogen grad retter sig imod kommuner med lav befolkningstæthed. Bornholm har her med 6 personer pr indbyggere et positivt bidrag på niveau med flere udkantskommuner som bl.a. Lolland og Tønder, mens Odsherred med 16 personer, har et mere markant bidrag fra tilflytning efter ophør af arbejdsmarkedstilknytning. Øvrige Til sidst ser vi på gruppen øvrige, der udgøres af personer/familier, som ikke har været udsat for en begivenhed. Tabel 7: Flytninger mellem kommuner for personer/familier, som ikke oplever begivenheder pr indbyggere fra 2005 til 2010, Bornholm og sammenligningskommuner Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Kilde: CRT, SAM-K og LINE Det ses, at gruppen bidrager negativt til befolkningsudviklingen på Bornholm og i andre områder med svag økonomisk udvikling, hvilket formentlig skyldes, at gruppen i høj grad påvirkes af udviklingen i beskæftigelse og ledighed. For Bornholm er det negative bidrag lige så stort som det positive bidrag fra 12

14 flytninger relateret til familieforøgelse. Dette indikerer, at gode forhold for børn ikke er en tilstrækkelig betingelse for øget tilflytning der skal også være arbejdspladser. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Odsherred er en undtagelse. 3.1 Sammenfatning Bornholm har haft en tilgang i befolkningen i perioden vedrørende indvandring, flytninger relateret til familieforøgelse samt flytning i forbindelse med pensionering på i alt 19 personer pr indbyggere i perioden. Herfra skal trækkes et fødselsunderskud, fraflytning i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af uddannelse samt et negativt bidrag fra øvrige personer, der ikke har oplevet ovenstående begivenheder i perioden, hvilket samlet giver i alt 53 personer pr indbyggere. Udviklingen på Bornholm er på punkterne Fødselsoverskud, Nettoindvandring og Begyndelse på uddannelse lig den i Odsherred, mens Odsherred, i modsætning til Bornholm, ikke har væsentlig fraflytning efter endt uddannelse, flere pensionister tilflytter kommunen, og bidraget fra folk, der ikke oplever de nævnte begivenheder, er positivt. Det er værd at notere sig, at bevægelsen væk fra bycentrene ved familieforøgelse og ved afgang fra arbejdsmarkedet er typisk, og altså ikke noget specielt for Bornholm. Det er dog en mulighed, som Bornholm som en udviklingsmæssigt udfordret kommune skal være opmærksom på. Tilflytning af folk i arbejdsstyrken kræver, at der er beskæftigelsesmuligheder, mens dette ikke er tilfældet såfremt målgruppen er pensionister. Tabel 8: Begivenhed og antal tilflyttede pr indbyggere Bornholm Odsherred Lolland Tønder København Fødselsoverskud Nettoindvandring Begynder på uddannelse Afslutter uddannelse Familieforøgelse Afgang fra arbejdsmarkedet Øvrige I alt Kilde: CRT, SAM-K og LINE I næste afsnit ser vi bl.a. nærmere på, hvad der vil ske med Bornholms økonomi, såfremt der skabes arbejdspladser og tilflytning af forskellige alderskategorier finder sted. 13

15 4 Scenarier 4.1 Udgangspunkt eller base line for Bornholm Udviklingen i folketal, beskæftigelse og arbejdsløshed på Bornholm ser i en aktuel fremskrivning med LINE således ud: Figur 1: Befolkning og beskæftigede på Bornholm over tid 120 Indeks: 2012 = Befolkning Beskæftigelse 70 og Danmarks Statistik Befolkningstallet forventes i prognosen, baseret på Danmarks Statistiks standardprognose, at falde fra knapt i 2012 til knapt i 2028, hvilket betyder, at fremskrivningen er mere negativ end fremskrivningen var for godt 10 år siden. Videre fremgår det, at beskæftigelsen udviser en meget svagt faldende tendens, hvilket overraskende nok fører til en mangel på arbejdskraft, idet arbejdsstyrken falder kraftigere end beskæftigelsen. I modelberegningen ses dette som en negativ arbejdsløshed. Da dette ikke kan forekomme i virkelighedens verden, er det udtryk for, at der enten er opgaver, som ikke vil blive løst, eller også bliver arbejdsstyrken forøget gennem en øget tilflytning eller en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 14

16 Figur 2: Arbejdsløshedsprocent på Bornholm over tid 15,00 Procent 10,00 5,00 0,00-5,00-10,00-15,00-20,00-25,00-30,00 Arbejdsløshed Ser man på udviklingen i befolkningssammensætningen, forstår man, hvorfor det særligt er arbejdsstyrken, der er faldende. Den største gruppe af erhvervsaktive mellem 30 og 64 år, der indtil 2008 udgjorde over 50 % af befolkningen, tegner til i 2020 kun at udgøre 44 % og fortsætter med at falde, således at den i 2030 udgør under 40 %. Samtidigt ses en stigning i andelen af over 65-årige, mens de 0-17-årige går fra en andel på over 20 % i 2008 til knapt 16 % i Den mindre gruppe af årige udgør en andel på ca. 9 % i samme periode med en svagt faldende tendens. 15

17 Figur 3: Befolkning fordelt på aldersgrupper 60,00 50,00 40,00 30,00 Andel 0-17 årige årige årige 20,00 10,00 0, årige 80 og derover Fremskrivningerne tager udgangspunkt i, at der ikke gøres noget særligt for at fastholde og tiltrække befolkning og arbejdspladser til Bornholm. Beregningerne er gennemført med CRT s økonomiske model LINE, som rummer hele landets økonomiske og demografiske variabler og deres udvikling over tid. Det unikke ved LINE er dens detaljegrad, der gør det muligt at se kommunefordelte variabler inddelt på detaljerede erhvervsgrupper, varegrupper, aldersgrupper og uddannelsesgrupper m.m. I fremskrivningen er der taget udgangspunkt i udviklingen i dansk økonomi 9 tillagt eller fratrukket forskellige trends for Bornholms udvikling, som kan forventes at trække Bornholm bort fra de nationale udviklingstendenser. 4.2 Scenarier for Bornholm Idéen med konsekvensberegninger i LINE er at kunne analysere konsekvenserne af kommunalpolitiske indgreb eller andre ændringer i de økonomiske variable for herefter at kunne se effekten på alle de øvrige variable i økonomien som beskæftigelse, produktion, eksport, kommunens budget, udligning m.m. Konsekvensberegningerne foregår inden for ét år og viser således, hvordan dette ene år ville have set ud, hvis ændringen var indtruffet. Følgevirkningerne over tid ses derfor inden for dette år og afhænger af, hvilken af de 4 modeltyper man vælger: Model 1: Ændringer på kort sigt Viser samfundskonsekvenserne på kort sigt. 16

18 En stigning i beskæftigelsen i en kommune vil her gå direkte over i et tilsvarende fald i arbejdsløsheden, således at størrelsen på arbejdsstyrken er upåvirket af den direkte effekt. Model 2: Ændringer på mellemlangt sigt Viser samfundskonsekvenserne på mellemlangt sigt. Her er arbejdsløsheden konstant og vil ikke ændres ved øget beskæftigelse. Derimod vil en øget beskæftigelse skabe en større arbejdsstyrke, mens befolkningen er uændret. Model 3: Ændringer på langt sigt Viser samfundskonsekvenserne på langt sigt. Her er arbejdsløsheden også konstant, og den øgede beskæftigelse vil igen øge arbejdsstyrken, som igen vil skabe en stigning i befolkningen. Model 4: Ændringer i eksogene variable Viser som model 3 samfundskonsekvenserne på langt sigt. I modsætning til model 1, 2 og 3, som bruges til ændringer i endogene variable (som f.eks. beskæftigelse og turismeomsætning), kan model 4 bruges til at ændre eksogene variabler (som f.eks. befolkningen). I beregningerne er det valgt at benytte en kombination af model 3 og model 4. Det relevante er at se, hvor meget man mere permanent kan ændre på det spor, som Bornholms udvikling følger. Vi ser nu nærmere på 3 hovedscenarier, som viser ændringerne i udviklingen i befolkning, arbejdspladser, produktion, indkomst og kommunale budgetter. For ikke blot at betragte Bornholm isoleret ser vi for udvalgte variable på de tre udkantskommuner Odsherred, Lolland og Tønder, der ligesom Bornholm er beliggende uden for større bycentre med begrænsede pendlingsmuligheder. 17

19 Tabel 9: Arbejdspladser som andele efter produktionssted fordelt på erhverv for 2012 Erhverv Bornholm % Odsherred % Lolland % Tønder % Hele landet % Landbrug, skovbrug og fiskeri 5,16 5,44 5,69 9,82 2,62 Råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 1,45 0,37 1,19 1,29 1,09 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3,42 1,34 2,00 3,11 2,06 Maskinindustri 2,50 0,03 6,09 0,21 1,98 Øvrig industri 2,75 10,62 5,02 12,21 7,09 Bygge og anlæg 6,44 10,78 6,43 8,84 5,93 Handel og transport mv. 30,12 23,95 23,03 24,37 25,36 Information og kommunikation 1,89 0,60 0,50 0,68 3,74 Finansiering og forsikring 1,37 1,10 1,55 1,43 3,20 Ejendomshandel og udlejning 1,41 1,10 3,98 1,26 1,47 Erhvervsservice 5,28 5,37 3,50 5,53 9,76 Offentlig administration, undervisning og sundhed 35,00 34,52 37,90 27,23 30,94 Kultur, fritid og anden service 3,21 4,77 3,12 4,04 4,74 Alle erhverv 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Kilde: CRT, SAM-K 4.3 Scenarie 1: Stigning i beskæftigelse på fuldtidspersoner i maskinindustrien Det er kendetegnende for alle fire kommuner Bornholm, Odsherred, Lolland og Tønder, at de primære erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri fylder mindst dobbelt så meget som på landsplan. Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen i industrien på Bornholm ligger under landsgennemsnittet, mens den ligger over i de øvrige tre kommuner. Det fremgår dog ret klart, at bl.a. fødevare- og maskinindustrierhvervet har en betydelig vægt. Inden for maskinindustrien er der på Bornholm et industrielt miljø, og erhvervet eksporterer i væsentligt omfang. Hvis det skulle lykkes at øge beskæftigelsen kunne det være inden for maskinindustrien, hvor udsving i efterspørgslen på markederne og konkurrenceforholdene i dag betyder store udsving i beskæftigelsen. Vi ser derfor på et scenarie, hvor der skabes arbejdspladser inden for maskinindustrien, som udtryk for, at det lykkes industrien at fastholde en fremgang gennem en længere periode. Dette ville betyde, at industriens samlede beskæftigelsesandel på Bornholm ville komme på niveau med det, der i dag er gældende for Lolland. Maskinindustrien vil ikke alene skabe direkte jobs, men også skabe afledte arbejdspladser for underleverandører og for virksomheder, som lever af voksende indkomst og forbrug afledt af de nye eksportarbejdspladser. Endelig vil det have afledte konsekvenser for kommunen, som skal stille daginstitutioner, skoler mv. til rådighed for de nye familier, som flytter til øen. Udgifterne vil vokse, men de vil blive finansieret af skatteindtægter opkrævet fra det øgede beskatningsgrundlag jf. afsnit 5. 18

20 Tabel 10: Ændringer i beskæftigelse efter produktionskommune Difference (antal) Bornholm Region Øvrige Samlede Hovedstaden Danmark Danmark maskinindustri Det fremgår af ovenstående tabel, at der på Bornholm vil blive skabt 300 flere arbejdspladser ud over dem, der skabes i maskinindustrien, mens der i det øvrige Danmark skabes knapt 400 arbejdspladser med størstedelen i hovedstadsregionen. Ses på fordelingen af arbejdspladser fremgår det, at ca. 40 % af den afledte beskæftigelseseffekt vil tilfalde handel og transporterhvervet. Endelig vil ca. 30 % af den afledte beskæftigelseseffekt ske i offentlig service som følge af flere indbyggere, primært børn med pasningsbehov eller børn i den skolepligtige alder. Tabel 11: Ændringer i beskæftigelse for Bornholm fordelt på erhverv Difference (antal) maskinindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 992 Bygge og anlæg 8 Handel og transport mv. 123 Information og kommunikation 7 Finansiering og forsikring 9 Ejendomshandel og udlejning 9 Erhvervsservice 38 Offentlig administration, undervisning og sundhed 102 Kultur, fritid og anden service 14 Uoplyst aktivitet 0 Alle erhverv Den øgede beskæftigelse øger befolkningens størrelse på Bornholm, idet vi beskriver et langsigtscenarie, hvor befolkningen tilpasser sig, og ledigheden er konstant. 19

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012.

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Bornholm Produktion og beskæftigelse CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Notat om fremskrivning af den regionale udvikling på Bornholm og i andre udvalgte kommuner med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere