Fremskrivningsnotat, december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremskrivningsnotat, december 2012"

Transkript

1 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november 2012 (BASISversion_nov2012) Indledning Hermed følger et egentlige fremskrivningsnotat baseret på basis af novemberversionen af overvågningsmodellen. Først gives i afsnit 1 en gennemgang af forventingerne til udviklingen i dansk økonomi baseret på seneste ADAM-fremskrivning fra november Dette efterfølges af afsnit om de regionale arbejdsmarkeder, afsnit 2, hvor overordnede konsekvenser af fremskrivningerne for de enkelte regioner gennemgås. Sidst i afsnit 3 gennemgås den regionale produktionsstruktur (afsnit 3.1) og regionernes arbejdsmarkeder (afsnit 3.2). Herefter redegøres for et væsentligt gennembrud i aktualiseringen af data, nemlig anvendelsen af data for E- indkomst fra Danmarks Statistik. Dette gøres i et temaafsnit, hvor der gives eksempler på hvad data viser og kan bruges til.

2 Fremskrivning, november 2012 I dette afsnit gennemgås resultaterne af opdatering og aktualisering af det lokale samfundsregnskab (SAM- K) for og LINE s fremskrivning af den økonomiske udvikling for regioner for hvert af årene samt 2020, 2025, 2030 og 2035 (tilsammen benævnt BASISversion_nov2012). Opdateringen af SAM-K ( ) og fremskrivning med LINE ( ) bygger på: Revideret fremskrivning med ADAM fra september 2012 (se under ALFRED\ADAM) og er baseret på: a. Finanslovsforslaget for 2013 samt gennemført lovgivning b. Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra august 2012 (ØR Aug2012) SAM-K, som er udbyggede nationalregnskaber for danske kommuner og er opdateret med endelige regnskaber for 2008 og foreløbige regnskaber for (se under ALFRED\SAM-K og) Nye basisdata til opbygning af SAM-K (se under ALFRED\DATAinputSAMK): a. E-indkomst-data, som indeholder data vedr. arbejdstimer og lønindkomster for 4. kvartal 2011 (se under E-INDKOMSTdata) b. KRNR vedr (endelig) og (foreløbige data) (se under KRNR-data) c. Personregisterdata vedr (som Danmarks Statistik henregner til 2011), som er fremregnet til 2011 med E-indkomstdata (se under PersRegU0data) d. Tilgang- og anvendelsestabeller for kommuner (varebalancer) med endelige data for 2008 og foreløbige data for 2009 til 2010 (se under VareBalanceData(TA)) LINE, som er opdateret med fremskrivninger fra 2012 til 2035 (se under ALFRED\SAM-K og LINE) 2

3 1. Landets økonomi fremskrevet med ADAM 1. Udgangspunktet for fremskrivningen af den regionale og lokale økonomiske udvikling (med LINE 2 ) er en fremskrivning af den samlede danske økonomi med ADAM-modellen. Hvis der tages udgangspunkt i arbejdsmarkedet tegner ADAM følgende billede: Figur 1.1.a Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 1996 til personer Arbejdsstyrke Beskæftigelse Det skal bemærkes, at den aktuelle ADAM-fremskrivning indregner regeringens reform af efterlønsordningen. Konsekvensen er at arbejdsstyrken er relativt stabil omkring et niveau på mio. 2,9 personer i hele perioden. Fremskrivningen af beskæftigelsesudvikling er stagnerende i de nærmeste år, men forventes at stige fra 2015 til 2020, hvorefter udviklingen igen stagnerer frem imod Detaljerede resultater af ADAM-fremskrivningen kan ses i brugersystemet ALFRED under BASISversion- MAR2012\ALFRED\ADAMfremskrivning 2 LINE er en lokal- og interregional økonomisk model med kommunen som økonomisk enhed. LINE er en makroøkonomisk model, hvor beskæftigelsen bestemmes af produktion, som bestemmes af efterspørgslen f.eks. eksport til udlandet, eksport til andre kommuner og efterspørgsel fra kommunen selv. Produktionen bestemmer hvad tjenes (bruttoværditilvæksten, primærindkomsterne, skatter og disponible indkomster). Arbejdsløsheden bestemmes af beskæftigelsen men også af arbejdsstyrken, som angiver hvor mange af de enkelte kommuners befolkning, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken er bestemt af befolkningen. En nærmere dokumentation af LINE findes flere steder: For det første gives i brugervejledningens kapitel 2 en beskrivelse af LINE, som model til fremskrivning og konsekvensberegning. En grundigere mere teknisk beskrivelse af modellen er givet i Madsen et al samt Madsen & Jensen-Butler (2005). 3

4 Figur 1.1.b Arbejdsløshedsprocent fra 1996 til 2030 Procent 9,0 8,0 7,0 Arbejdsløhedsprocent 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Arbejdsløsheden er relativt stabil på godt 4 % frem til 2015, hvorefter den falder fra 2015, så den i 2020 er faldet til godt 3%, et niveau der forventes holdt frem til Udviklingen i arbejdsstyrken er ikke alene en funktion af konjunkturerne krisen og den efterfølgende forventede stabilisering men også af den bagvedliggende demografiske udvikling: Figur 1.2.a Befolkning, arbejdsstyrke, pensionister m.v. fra 1996 til personer Befolkning Arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken (ikke førtidspensionister) Skatteydere - personer med skattepl.indk. større end nul Folkepensionister Førtidspensionister 4

5 Det fremgår, at befolkningen vil vokse med knap fra ca i 2012 til ca i 2020, hvorefter den er stabil frem mod 2030 (jf. figur 1.2.a). Relativt vokser befolkningen altså med mere end 2,5 %, hvilket er ca. fem gange mere end væksten i arbejdsstyrken, som i samme periode forventes at vokse med 0,5 %. Efter 2020 er arbejdsstyrken konstant. I konkrete tal vokser arbejdsstyrken fra mio. 2,884 personer i 2012 til mio. 2,900 i Antal personer uden for arbejdsstyrken vokser fra ca i 2012 til i 2015 svarende til at forsørgerbyrden vokser (se figur 1.2.b). Især vokser antallet af folkepensionister med fra 2012 til 2015 og yderligere fra 2015 til Væksten er ganske kraftig og udgør en relativ vækst på godt 13% i perioden frem til Figur 1.2.b Arbejdsstyrke, pensionister mv. som andel af hele befolkningen fra 1996 til 2030 Andel af befolkningen i % 60,0 Arbejdsstyrke 50,0 40,0 30,0 20,0 Uden for arbejdsstyrken (ikke førtidspensioniste r) Skatteydere - personer med skattepl.indk. større end nul Folkepensionister 10,0 0,0 Førtidspensionist er Udviklingen i beskæftigelsen er trukket af udviklingen i produktionen, som igen drives af udviklingen i efterspørgslen: 5

6 Figur 1.3 Anvendelse fordelt på komponenter 1996 til = ,0 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 Råvareforbrug (mio. kr.) Privat forbrug (mio. kr.) Offentligt forbrug (mio. kr.) Bruttoinvesteringer (mio. kr.) Eksport til udlandet (mio. kr.) Anvendelse i alt (mio. kr.) Det fremgår, at efterspørgslen vokser og det forventes at udviklingen fra 2012 og fremover normaliseres efter tilbageslaget i kriseårene. Udviklingen i 2012 og fremefter forventes således, at udvise et mere normalt vækstmønster med en relativ kraftig udvikling i eksport og bruttoinvesteringer, der vokser mere end de øvrige efterspørgselskomponenter, og en relativt svag vækst i det private forbrug og en endnu svagere vækst i det offentlige forbrug. Udviklingen i efterspørgslen fører til ændringer i produktionen. Ændringerne i produktionen fører igen til ændringer i beskæftigelsen: 6

7 Figur 1.4 Ændring i produktion, beskæftigelse og beskæftigelsesindhold Procent 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Produktion Beskæftigelse Beskæftigelsesindhold Anm. Årlige ændringer kan kun vises frem til 2015, da der ikke findes foregående årstal fra og med Det fremgår, at produktionen efter et kraftigt fald i 2009 i 2010 igen udviser positiv vækst på i 2011 og fremefter. Stigningen i produktionen trækker en stigningen i beskæftigelsen med fra 2011 og frem til Vækst i produktionen med en reduceret beskæftigelse, betyder at det producerede pr. medarbejder arbejdsproduktiviteten er steget siden det markante fald i Figur 1.4 viser beskæftigelsesindholdet, der er faldet siden 2009 og ligeledes forventes at falde i årene fremover, svarende til at arbejdsproduktiviteten fortsat stiger. Denne aggregerede stigning dækker over forskellig udvikling indenfor forskellige erhverv. Ser man således på udviklingen i arbejdsproduktiviteten inden for hovederhverv, tegner der sig følgende billede: 7

8 Figur 1.5 Produktivitet for erhverv 1996 til = ,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Primær erhverv Industri Privat service Offentlig service Bygge- og anlægsvirksomhed Alle erhverv Det fremgår, at det især er produktiviteten indenfor private erhverv, særligt industri, som stiger med ca. 40 % fra 2010 til 2030, med halvdelen af væksten i årene frem til Omvendt stiger produktiviteten inden for offentlig service stort set ikke før 2020, hvor væksten så frem til 2030 antages at følge udviklingen i de private erhverv, således at produktiviteten i 2030 er steget med 16 %. Det betyder, at beskæftigelsen fordelt på erhverv forventes at udvikle sig således: 8

9 Figur 1.6 Beskæftigelsen fordelt på erhverv fra 1996 til 2030 Andel af alle erhverv i % 60 Privat service Offentlig service 30 Industri Bygge- og anlægsvirksom hed Primær erhverv 0 Beskæftigelsesudviklingen domineres af udviklingen i den private service, der forventes at stige fra 50 % i 2012 og til 52% i Den offentlige service antages være relativt konstant på ca. 29 %. Industri og primære erhverv er faldende over perioden, mens bygge- og anlægsvirksomhed er konstant. Udviklingen i erhvervssammensætningen afspejler samtidig udviklingen i produktionen opdelt på erhverv og dermed udviklingen i efterspørgslen, især udviklingen i eksporten opdelt på varegrupper og den offentlige service. Udviklingen i eksporten til udlandet fordelt på varegrupper forventes at udvikle sig således: 9

10 Figur 1.7a Eksporten fordelt på varer 1996 til 2030, 2005-priser kædede værdier 2010=100 Næringsmidler, levende dyr, 220,0 drikkevarer og tobak 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Ubearb. varer, ikkespiselige undt. brændsel samt anim.& veget. olier mv. Brændselsstoffer, smøreolier mv. Kemik., bearb. v., mask. & transportm.(ekskl. skibe, fly og borepl.) a. færdigv.samt div. Skibe, fly og boreplatforme Øvrige tjenester Turistindtægter Alle varer Det fremgår her, at væksten i eksport af øvrige tjenester til udlandet fra 2010 og frem til 2015 vokser med 32 % og at denne vækst forudsættes at fortsætte, således at den i 2030 steget med hele 105 % i forhold til Andre varegrupper forventes at opleve vækstrater der er lavere, men dog ganske pæne. Således er væksten i kemiske varer og maskiner frem til 2030 og turistindtægter på knap 60 %. Særlig markant er den negative udvikling i varekategorierne Brændstoffer og smøreolier som afspejler udviklingen i Nordsøen. Den samlede vækst i eksport af varer og tjenester er på 65 %. Udviklingen i produktionen fordelt på erhverv bestemmes af afsætningsmulighederne og viser følgende billede: 10

11 Figur 1.8 Produktionens fordeling på erhverv 1996 til 2030, 2005-priser kædede værdier Andel af alle erhverv 60,0 Privat service 50,0 40,0 Industri 30,0 Offentlig service 20,0 10,0 Bygge- og anlægsvirksom hed Primær erhverv 0,0 Det fremgår, at andelen af produktionsværdi inden for privat service fra 2010 frem til 2015 forventes at vokse fra ca. 54 % til ca. 57 %, mens alle andre erhverv inkl. offentlig service forventes at falde. Mønstret fortsætter efter 2015 således at privat service i 2030 er vokset til knap 59 %. 2. De regionale arbejdsmarkeder 3 Den regionale arbejdskraftbalance viser den regionale arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed. I fremskrivningen med LINE udvikler arbejdsløsheden fordelt på regioner sig således: 3 Tal/resultater for kommuner opdelt på erhverv, ejerform, køn, alder, uddannelse, familietype mv. og evt. summeret til arbejdskraftoplande, landsdele, ø-kommuner mm. kan hentes i brugersystemet til SAM-K og LINE (kaldet ALFRED) Detaljerede resultater af LINE-fremskrivningen kan ses i brugersystemet ALFRED under BASISversion_nov2012\ALFRED\SAM-K og LINE : a. Tabellerne A-C indeholder en oversigtlig præsentation af centrale resultater, eller data fra SAM-K ( ) henholdsvis LINE ( , 2020, 2025, 2030 og 2035) Tabellerne i Line1 Line3 indeholder en i princippet - udtømmende præsentation af detaljerede resultater eller data fra SAM-K ( ) henholdsvis LINE ( , 2020, 2025, 2030 og 2035) 11

12 Figur 2.1 Arbejdsløshedsprocent i regioner fra 1996 til 2030 Procent 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet -6,0 Det er bemærkelsesværdigt, at arbejdsløshedsprocenten for Region Hovedstaden er højst i landet og at forskellen til landsgennemsnittet øges i perioden frem til Således er udgangspunktet i 2012 en ledighedsprocent i Hovedstadsregionen på niveau med landsgennemsnittet, mens det i 2020 med 7,2 % er dobbelt så højt som landsgennemsnittet og i 2030 med 10 % er tre gange over landsgennemsnittet, der i hele perioden er på godt 3 %. Alle øvrige regioner ligger under landsgennemsnittet, med Region Midtjylland tættest på det nationale gennemsnit. I Region Sjælland og Region Syddanmark forventes en ledighed markant under landsgennemsnittet. Man skal hæfte sig ved at ledigheden er negativ i Region Sjælland i 2020 og frem og at det samme er tilfældet for Region Syddanmark fra Dette kan naturligvis ikke lade sig gøre at ledigheden er negativ, men det siger noget om at arbejdsstyrken er udnyttet og at der vil være et pres for flytninger ind i regionen eller for ind-pendling. Pendling og udvikling i arbejdsstyrken spiller således en væsentlig rolle, især for Region Sjællands og Region Syddanmarks udvikling. Den regionale arbejdsløshed afspejler udviklingen i de regionale arbejdskraftbalancer: Arbejdsstyrke - Beskæftigelse = Arbejdsløshed Vokser den regionale arbejdsstyrke og falder den regionale beskæftigelse stiger den regionale arbejdsløshed. Falder arbejdsstyrken og stiger beskæftigelsen falder arbejdsløsheden. En forklaring på fremskrivningen i arbejdsløsheden er derfor en konsekvens af udviklingen i arbejdsstyrken henholdsvis beskæftigelsen: Udgangspunktet for udviklingen i arbejdsstyrken er befolkningstallet. Befolkningens størrelse og sammensætning følger Danmarks Statistiks folketal (senest opgjort pr. 1. januar 2012, som i SAMK og LINE svarer til 2011) og Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj 2012 opgjort pr. 1. januar

13 Tabel 2.2 Befolkningen fordelt på regioner fra 1996 til = ,00 115,00 Region Hovedstaden Region Sjælland 110,00 105,00 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 100,00 95,00 90,00 Det fremgår, at folketallet fra 2010 til 2030 vokser mest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland med henholdsvis 14 og 10 %. Under den landsgennemsnitlige vækst på knap 7 % ligger Region Syddanmark og Region Nordjylland med en vækst på 2 %, mens Region Sjælland forventes at have en befolkningstilbagegang på hele 3 %. Befolkningsudviklingen antages i fremskrivningen at have betydning for udviklingen i den regionale arbejdsstyrke: 13

14 112,00 Tabel 2.3 Arbejdsstyrke fordelt på regioner fra 1996 til = ,00 104,00 100,00 96,00 92,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 88,00 Det fremgår, at den regionale arbejdsstyrke i høj grad følger udviklingen i det regionale folketal, dog således at andelen af personer i arbejdsstyrken generelt er faldende. For hele landet forventes arbejdsstyrken at vokse med 1 % fra 2010 til 2020, hvorefter den er konstant frem til Region Hovedstaden og Region Midtjylland forventes at kunne imødese en vækst over dette niveau, idet arbejdsstyrken vokser med knap 11 % i Hovedstadsregionen og godt 3 % i Midtjylland imod For Region Syddanmark og Region Nordjylland forventes arbejdsstyrken at falde med ca. 5 % frem til 2030 mens faldet for Region Sjælland vil være hele 10 %. Der er således tale om markante forskelle på udviklingen i regionernes arbejdstyrker. Fremskrivningen af beskæftigelsen efter bopæl giver følgende resultat: 14

15 Figur 2.4 Beskæftigelsen efter bopæl i regioner fra 1996 til = ,00 108,00 106,00 104,00 102,00 100,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 98,00 96,00 Det fremgår, at beskæftigelsen efter bopæl fra 2010 og frem til 2030 har en vækst på ca. 1 % for hele landet. Ser man på regionerne forventes Region Hovedstaden og Region Midtjylland at klare sig bedre end landsgennemsnittet med en beskæftigelsesfremgang på ca. 3 %. Region Syddanmark har en svag negativ udvikling i beskæftigegelsen i perioden. Det dækker over et fald frem til 2015 på 1,5 % med en efterfølgende stigning. Anderledes er det for Region Nordjylland samt Region Sjælland, der kan forvente en beskæftigelsesudvikling ikke alene under den landsgennemsnitlige, men direkte negativ, idet beskæftigelsen er henholdsvis 2 og 4 % lavere i 2030 end i Som konsekvens heraf fås følgende udviklingen i den regionale arbejdsløshed: Tabel 2.1.a Forventet udvikling i regionale arbejdsmarkeder for regioner Ændring i Arbejdsløshedsprocent Beskæftigelse efter bopæl Arbejdsstyrke Ændring i %-point Region Hovedstaden 0,5 2,7 3,5 5,5 2,1 Region Sjælland -0,7-2,7 3,1 1,1-2,0 Region Syddanmark -1,0-1,2 3,1 2,9-0,2 Region Midtjylland 1,3 1,0 2,6 2,3-0,3 Region Nordjylland -1,2-1,1 3,2 3,4 0,1 Hele landet 0,0 0,3 3,1 3,4 0,3 Det er interessant at Region Hovedstaden har en positiv udvikling i beskæftigelsen, men at denne overgås af udviklingen i arbejdsstyrken, hvorved resultatet bliver en stigning i ledigheden frem til Region Midtjylland har en ligeledes en positiv udvikling i såvel arbejdsstyrke som beskæftigelse, men da beskæftigelsen 15

16 stiger mere end arbejdsstyrken falder ledigheden. De øvrige regioner har en negativ vækst i beskæftigelsen som modsvares eller overgås af faldet i arbejdsstyrken, hvorved ledigheden er uændret eller falder. Tabel 2.1.b Forventet udvikling i regionale arbejdsmarkeder for regioner Ændring i Arbejdsløshedhedsprocent Beskæftigelse efter bopæl Arbejdsstyrke Ændring i %-point Region Hovedstaden 2,3 6,5 3,5 7,2 4,1 Region Sjælland -0,7-4,6 3,1-0,9-3,9 Region Syddanmark 0,1-2,0 3,1 1,1-2,1 Region Midtjylland 2,8 2,5 2,6 2,3-0,3 Region Nordjylland -1,0-2,0 3,2 2,3-1,0 Hele landet 1,2 1,3 3,1 3,2 0,1 Ses på udviklingen frem til 2020 er billedet det samme: Region Hovedstaden og Midtjylland har en beskæftigelsesfremgang på henholdsvis 2,3 og 2,8 % og arbejdsstyrken i Hovedstaden vokser mere end beskæftigelsen, hvilket giver en stigning på 4,1%-points i ledigheden, mens arbejdsstyrken i Region Midtjylland kun vokser med 2,3 %, hvilket betyder et fald i ledighedsprocenten med 0,3 %. Region Syddanmark har frem til 2020 en vækst i beskæftigelsen på 0,1 %, hvilket med et fald i arbejdsstyrken på 2 % betyder en reduktion i ledighedsprocenten med 2,1 procentpoint. Region Nordjylland har en faldende beskæftigelse og en endnu kraftigere faldende arbejdsstyrke, hvorved ledigheden falder og for Region Sjælland bliver den i fremskrivningen negativ, hvilket den jo ikke vil være i virkeligheden jf. tidligere. Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl bestemmes af udviklingen i arbejdspladser efter produktionssted og ændringer i pendlingsmønstret: Figur 2.5 Beskæftigelse efter produktionssted fra 1996 til = ,00 108,00 106,00 104,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 Udviklingen i bopælsbeskæftigelsen følger ikke overraskende udviklingen i arbejdspladser: Beskæftigelsen efter arbejdssted i Region Hovedstaden og Region Midtjylland forventes at vokse fra 2010 til 2030 med henholdsvis 5 % og 3 %. I regionerne Sjælland, Sydjylland og Nordjylland forventes en udvikling, der er under 16

17 landsgennemsnittet og negativ, idet beskæftigelsesudviklingen vil minus 7 % for Region Sjælland, minus 2 % for Region Nordjylland og minus 1 % for Region Syddanmark. Udviklingen i arbejdspladser afspejler udviklingen i produktionen og beskæftigelsesindholdet af produktionen: Figur 2.6 Produktionsværdi i mængder for regioner fra 1996 til = ,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 50,00 Ser man først på udviklingen i produktionen, forventes Region Hovedstaden og Midtjylland fra 2010 til 2020 at have en vækst lidt over landsgennemsnittet, mens de øvrige regioner ligger tæt på landsudviklingen og med Region Sjælland med en markant svagere udvikling til 2020, hvorefter udviklingen som den eneste bliver negativ frem til Ser man dernæst på udviklingen i arbejdsproduktiviteten, tegner der sig følgende billede: 17

18 Figur 2.7 Produktivitet = Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 50 Arbejdsproduktiviteten for alle regioner udviser en jævn vækst på godt 10 % for perioden 2010 til Herefter er væksten for Region Sjælland kun ca. 5 % og dermed halvt så kraftig som for de øvrige regioner frem til Endelig er Region Sjællands vækst negativ fra 2020 til 2030, hvor den lander på et niveau, der er knapt 10 % over udgangspunktet i De øvrige regioner afviger meget lidt fra hinanden og har i perioden 2010 til 2030 en vækst på lidt over 20 % i arbejdsproduktiviteten. I forhold til konsekvenserne for arbejdsstedsbeskæftigelsen (arbejdspladser) kan udviklingen sammenfattes således: Tabel 2.2 Rangordning af udviklingen i beskæftigelse efter produktionssted forklaret af udviklingen i produktion og arbejdsproduktivitet fra 2010 til Produktion i mængder (figur 3.6) Arbejdsproduktivitet (figur 3.7) Beskæftigelse efter produktionssted (figur 3.5) rang procent rang procent rang procent Region Hovedstaden 1 28,5% 3 22% 1 3,3% Region Sjælland 5 1,6% 5 9% 5-3,8% Region Syddanmark 3 23,4% 1 24% 3-0,2% Region Midtjylland 2 24,5% 4 21% 2 3,2% Region Nordjylland 4 20,6% 2 23% 4-1,9% Hele landet 22,4% 21% 1,0% Igen er modpolerne Region Sjælland og Region Hovedstaden, med Region Sjælland på sidstepladsen for så vidt angår udvikling i produktion, i arbejdsproduktivitet og i beskæftigelsen. Med hensyn til produktion og arbejdsproduktivitet er udviklingen i regionerne på nær Region Sjælland relativt ensartet, mens beskæftigelse kun udvikler sig positivt i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. 18

19 Ser man på udviklingen i eksport til udlandet, får man en del af forklaringen på udviklingen i producerede mængder: Figur 2.8 Eksport til udlandet fordelt på regioner fra 1996 til 2030, 2010=100 foregående års priser 180,00 150,00 120,00 90,00 60,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 30,00 Det fremgår, at Region Hovedstaden ligger i top med en vækst i eksporterede mængder på godt 80 % frem til 2030, mens Region Sjælland forventes at have den svageste vækst på knap 50 %. På landsplan forventes væksten fra 2010 til 2030 at være på 65 %, som Region Midtjylland ligger lidt over og Regions Syddanmark og Region Nordjylland ligger lidt under. 19

20 3. Den regionale produktionsstruktur Udviklingen i regionerne forventes ikke alene at være forskellig med hensyn til den samlede økonomiske aktivitet (befolkning, produktion, indkomst, beskæftigelse, arbejdsløshed mv.), men også i den økonomiske struktur. I dette afsnit ses på forventede forandringer i erhvervsstrukturen og forandringer med hensyn til kvalifikationer på de regionale arbejdsmarkeder. 3.1 Erhvervsstrukturen 4 For at beskrive udviklingen i regionernes erhvervsstruktur vises først for hele landet den erhvervsfordelte beskæftigelse på grundlag af 10 branchegrupperinger: 35 Figur 3.1.a Erhvervsfordelt beskæftigelse i hele landet 1996 til 2015 Andel Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 4 I dette afsnit præsenteres alene en overordnet branchegruppering. Detaljerede resultater på basisversionens 37- branchegruppering (DB07) kan hentes i brugersystemet. Ligeledes kan tilsvarende data for hver af de 98 kommuner ligeledes hentes i brugersystemet. 20

21 Figur 3.1.b Erhvervsfordelt beskæftigelse i hele landet 1996 til 2015 Andel 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Privat service består af a. Information og kommunikation b. Finansiering og forsikring c. Ejendomshandel og udlejning d. Erhvervsservice e. Kultur, fritid og anden service Generelt forventes produktion og beskæftigelse inden for privat service og industriprodukter med høj forarbejdningsgrad at få større vægt, mens landbrugsproduktion og basal industriproduktion forventes at få mindre vægt jf. præsentation af tendenser i den nationale erhvervsstruktur beskrevet i afsnit 1. Landbrugets andel af beskæftigelsen forventes konstant omkring knap 3 % fra 2010 til Beskæftigelsen inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed forventes at være konstant ca. 12 % i perioden 2010 til Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed er rimelig konstant omkring 6 % med en svag vækst i slutningen af perioden. Handel og transport forventes at vokse med omkring 1 % fra 25 % til 26 % frem til Inden for privat service er beskæftigelsen svagt stigende inden for information og kommunikation (fra 3,7 til 3,9 %), finansiering og forsikring (fra 3,1 til 3,4 %) mens ejendomshandel og udlejning falder ( fra ca. 1,5 % til 1,1%). Erhvervsservice forventes ligeledes at være konstant omkring ca. 9 % og Kultur, fritid og anden service forventes at være konstant omkring 5 %. Offentlig service er svagt faldende fra 32 % i 2010 til ca. 31 % i Denne stigning skyldes trækket fra en aldrende befolkning på social- og sundhedsvæsenet. Udviklingen forventes også at slå igennem i regionerne, men med forskellig styrke. Ser man på fordelingen af beskæftigelsen på erhverv, forventes følgende udvikling for hver af de 5 regioner: 21

22 Region Hovedstaden: Figur a Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Hovedstaden 1996 til 2015 Andel Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Figur b Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Hovedstaden 1996 til 2015 Andel 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Kultur, fritid og anden service Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Erhvervsservice 22

23 Det fremgår, at udviklingen i Hovedstadsområdet adskiller sig fra andre regioner ved markant lavere beskæftigelse inden for landbrug og industri, råvareindvinding og forsyningsvirksomhed, mens information og kommunikation, finansiering og forsikring, erhvervsservice og kultur, fritid og anden service ligger højere. Generelt forventes erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden at blive fastholdt frem til 2015, dog med følgende udvikling: Beskæftigelse i handel og transport forventes stige fra 26 til 27 %. De øvrige erhverv inden for privat service forventes at være uforandrede, dog således at der er en fremgang i finansiering og forsikring samt information og kommunikation. Offentlig service forventes at være konstant, mens landbrug samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed forventes at falde svagt frem til Region Sjælland For Region Sjælland er erhvervsstrukturen præget af markant højere andel af beskæftigelsen inden for offentlig service samt bygge- og anlægsvirksomhed, hvilket afspejler regionens rolle som arbejdskraftopland til Region Hovedstaden. Landbrug har større vægt, og industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed har mindre vægt end landsgennemsnittet. Dette udgangspunkt tegner et vækstmønster svarende til det nationale med stagnation inden for offentlig service og faldende beskæftigelse inden landbrug og industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, mens bygge- og anlægsvirksomhed samt handel og transport forventes at vokse svagt, hvorimod øvrig privat service under et forventes at være uændret. Figur a Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Sjælland 1996 til 2015 Andel Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. 23

24 Figur b Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Sjælland 1996 til 2015 Andel 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Region Syddanmark Region Syddanmark har i forhold til landsgennemsnittet højere beskæftigelse inden for landbrug og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og lavere andel inden for information og kommunikation, erhvervsservice samt offentlig service: Figur a Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Syddanmark 1996 til 2015 Andel Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 24

25 Figur b Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Syddanmark 1996 til 2015 Andel 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Region Syddanmark forventes at få et mindre fald inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, mens beskæftigelsen inden for handel og transport forventes at vokse marginalt, hvorimod øvrig privat service forventes at være stort set uændret, mens offentlig service er svagt faldende. Region Midtjylland For Region Midtjylland er branchestrukturen påvirket af en blanding af storby-funktioner og traditionelle by- /land-aktiviteter: 25

26 Figur a Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Midtjylland 1996 til 2015 Andel Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Figur b Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Midtjylland 1996 til 2015 Andel 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice For Region Midtjylland ses et relativt svagt fald frem mod 2015 i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, mens der forventes relativt svagere vækst inden for handel og service og uændret beskæftigelse inden for anden privat service. Udviklingen i beskæftigelsen inden for offentlig service er relativ konstant frem til 2013, hvorefter den falder svagt. Region Nordjylland For Region Nordjylland har landbrug samt industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed relativt stor vægt målt ved beskæftigelsen. 26

27 Figur a Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Nordjylland 1996 til 2015 Andel Offentlig administration, undervisning og sundhed Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Figur b Erhvervsfordelt beskæftigelse i Region Nordjylland 1996 til 2015 Andel 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Det fremgår, at landbrug og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed udgør en konstant andel af beskæftigelsen fra 2010 til 2015, mens handel og transport samt erhvervsservice vil få voksende andele. Øvrig privat service forventes at få næsten uændrede beskæftigelsesandele, mens offentlig service forventes at få en faldende andel fra 2010 til

28 3.2 Regionernes arbejdsmarkeder 5 En anden central strukturudvikling er de regionale arbejdsmarkeder, hvor tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft er et afgørende element i regional økonomisk vækst og velfærd. I de følgende tabeller er vist et summarisk uddrag af fremskrivningen af arbejdsmarkederne for de 5 hovedgrupper af uddannelser: Ufaglært, studenter mv. Faglærte / EFU Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser For hele landet tegner der sig følgende udvikling: Tabel 3.1 Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for hele landet Ændringer ( ) Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ændring Ændring ( (antal) %-point) Alle uddannelser ,3 Ufaglært, studenter mv ,4 Faglærte / EFU ,6 Kort vid.g. uddannelse KVU ,5 Mellemlang vid.g. uddannelse MVU ,3 Lang vid.g. uddannelse - LVU ,2 I modelberegningerne er det antaget, at efterspørgslen efter arbejdskraft (beskæftigelsen efter produktionssted) fordelt på uddannelser forlænger den trend i efterspørgslen, som kan konstateres fra 2000 til 2011: Hvis andelen af ufaglærte går ned, fortsætter nedgangen frem til På udbudssiden følger udviklingen befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik samt hvordan aldersgrupper uddanner sig (en såkaldt kohortemetode). I 2015 vil antal personer i arbejdsstyrken uden uddannelse falde, fordi andelen af uuddannede blandt de ældre er størst og disse grupper pensioneres. Det bemærkes, at modelberegninger af udviklingen på arbejdsmarkedet er foretaget uden de tilpasninger i markedet, der naturligt kan forventes, hvis der opstår ubalancer. F.eks. kan negativ arbejdsløshed pr. definition ikke forekomme i virkelighedens verden, fordi andre grupper helt eller delvist vil overtage de ledige jobs (fleksibilitet). Resultaterne skal derfor opfattes som en afdækning af de underliggende ubalancer, som kan forventes de kommende år. Af tabel 3.1 fremgår, at beskæftigelsen for ufaglærte, studenter mv. for hele landet fra 2011 til 2015 forventes at falde med Samtidig stiger arbejdsstyrken med 469. Tilsammen forventes arbejdsløsheden for ufaglærte, studenter mv. at vokse med eller med ca. 4.0 %-points. Der kan derfor i de kommende år forventes en vækst i antal arbejdsløse blandt personer uden kompetencegivende uddannelse. Personer der er faglærte /EFU kan forvente et fald i arbejdsløsheden på eller et fald i arbejdsløshedsprocenten med 3,6 %-points. Det skyldes primært et markant fald i arbejdsstyrken på Beskæftigelsen forventes at falde med 4.407, således at der i de kommende år kan forventes voksende mangel på faglært arbejdskraft. 5 I fremstillingen ses på 5 hoveduddannelsesgrupper. I brugersystemet kan der hentes oplysninger om udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder for 20 uddannelsesgrupper og med yderligere opdeling på køn og alder. Ligeledes kan disse oplysninger hentes for hver af de 98 kommuner. 28

29 Ser man på arbejdsmarkedet for kort videregående uddannelse forventes en vækst i antal arbejdspladser med og en stigning i arbejdsstyrken på 3.247, hvilket resulterer i en faldende arbejdsløshed på 0,5%-points. På trods af at nogle af at undergrupperne kan forvente gode beskæftigelsesmuligheder, vil der også være grupper af personer med kort videregående uddannelse, som kan imødese voksende arbejdsløshed. For uddannelseskategorien mellemlang videregående uddannelse forventes en vækst i antallet af arbejdspladser, som er mindre end den stigning i arbejdsstyrken, som forventes frem til Arbejdsløshedsprocenten forventes således at stige med 0,3 %-points for denne gruppe. For gruppen af lang videregående uddannelse ses ligeledes en forventning om større stigning i arbejdsstyrken end i beskæftigelsen, således at arbejdsløsheden forventes at stige med 1,2%-points, dog med betydelige forskelle for undergrupperne. Generelt viser detaljerede beregninger, at der på alle uddannelsesniveauer er mangel af personer med uddannelser, der retter sig imod social- og sundhedsområdet, mens andre områder tværgående har en ringere beskæftigelsessituation. Der er markante regionale forskelle på arbejdsmarkedssituationen for forskellige uddannelsesgrupper. Ser man først på Hovedstadsregionen tegner der sig følgende billede: Tabel 3.1.a Udviklingen i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Hovedstaden Ændringer ( ) Arbejdsstyrke Beskæftigelse Arbejdsløshed Ændring (antal) Ændring ( %- point) Alle uddannelser ,1% Ufaglært, studenter mv ,4% Faglærte / EFU ,2% Kort vid.g. uddannelse - KVU ,5% Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU ,2% Lang vid.g. uddannelse - LVU ,0% For Region Hovedstaden udvikler arbejdsløsheden for de ufaglærte sig mere negativt end i andre regioner, idet beregningerne viser, at arbejdsløshedsprocenten fra 2011 til 2015 i hele landet vokser med 4,4 %, hvorimod arbejdsløshedsprocenten for Region Hovedstaden forventes at stige med 5,4 %. For faglærte / EFU forventes arbejdsløsheden at falde med 2,2 % sammenlignet med ca. 3,6 % for hele landet. For personer med lang videregående uddannelse er væksten i arbejdsløshed omvendt meget høj (3,0 % mod et landsgennemsnit på 1,2 %), hvilket tyder på en overskudssituation. For personer med kort videregående uddannelse tyder fremskrivningen ligeledes på et mindre overskud og en stigning i ledigheden med 2,5 %. Arbejdsmarkedet i Hovedstadsområdet synes derfor for personer med uddannelse - at adskille sig fra det øvrige land ved relativt en mindre mangel på faglært arbejdskraft og relativt større overskud af personer med såvel korte som mellemlange og lange videregående uddannelse. 29

30 For Region Sjælland tegner der sig følgende billede: Tabel 3.1.b Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Sjælland fra Region Sjælland Ændringer ( ) Arbejdsstyrke Beskæftigelse Arbejdsløshed Ændring (antal) Ændring ( %- point) Alle uddannelser ,0% Ufaglært, studenter mv ,2% Faglærte / EFU ,1% Kort vid.g. uddannelse - KVU ,7% Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU ,3% Lang vid.g. uddannelse - LVU ,0% For Region Sjælland ses ligeledes et mønster med voksende arbejdsløshed for ufaglærte og faldende arbejdsløshed alle uddannede, det gælder arbejdsstyrke med en faglært/efu-uddannelse, såvel som korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Den positive udvikling i beskæftigelse for de korte, de mellemlange og lange videregående uddannelser, betyder at der i fremskrivningen opstår negativ ledighed. I praksis vil dette formentlig betyde en udligning via pendling eller flytning, idet udviklingen er modsat Region Hovedstadens, som oplever overskud af personer med mellemlang og lang videregående uddannelse. For Region Syddanmark tegner der sig følgende billede: Tabel 3.1.c Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Syddanmark fra Ændringer ( ) Arbejdsstyrke Beskæftigelse Arbejdsløshed Ændring (antal) Ændring ( %- point) Alle uddannelser ,2% Ufaglært, studenter mv ,4% Faglærte / EFU ,5% Kort vid.g. uddannelse - KVU ,1% Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU ,2% Lang vid.g. uddannelse - LVU ,8% 30

31 For Region Syddanmark forventes overskuddet af ufaglært arbejdskraft henholdsvis manglen på faglært arbejdskraft at udvikle sig nogenlunde som hele landet fra 2011 til For gruppen med lang videregående uddannelse forventes modsat udviklingen i Region Hovedstaden og til dels Region Midtjylland - en generel mangelsituation, idet arbejdsløshedsprocenten for lang videregående uddannelse falder med 1,8 %-points, resulterende i en svag negativ ledighed. For de korte og mellemlange videregående uddannelser forventes en reduktion i ledigheden på henholdsvis 2,2 % og 0,2 %. Igen vil den negative arbejdsløshed ikke kunne lade sig gøre og kombinationer af pendling/substitution og flytning vil finde sted. Ser man på Region Midtjylland viser fremskrivningen fra 2010 til 2016 følgende billede: Tabel 3.1.d Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Midtjylland fra Ændringer ( ) Arbejdsstyrke Beskæftigelse Arbejdsløshed Ændring (antal) Ændring ( %- point) Alle uddannelser ,3% Ufaglært, studenter mv ,3% Faglærte / EFU ,5% Kort vid.g. uddannelse - KVU ,8% Mellemlang vid.g. uddannelse MVU ,3% Lang vid.g. uddannelse - LVU ,7% For Region Midtjylland ser man en udvikling, som til dels ligner Region Hovedstaden: Der synes at være et voksende overskud af personer uden uddannelse (en stigning i arbejdsløshedsprocenten på 4,3 %), mens der er udsigt til mangel på faglærte, som følge af faldende arbejdsstyrke og stigende beskæftigelse. For personer med en kort videregående uddannelser falder arbejdsløshedsprocenten med 1,8 %. Arbejdsløsheden stiger for grupperne med mellemlang og videregående uddannelse med hhv. 0,3 %-points og 0,7 %-points, fordi udbuddet arbejdsstyrken stiger mere end efterspørgslen beskæftigelsen. For Region Nordjylland viser fremskrivningen følgende resultater: Tabel 3.1.e Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Nordjylland fra Ændringer ( ) Arbejdsstyrke Beskæftigelse Arbejdsløshed Ændring (antal) Ændring ( %- point) Alle uddannelser ,1% Ufaglært, studenter mv ,1% Faglærte / EFU ,9% Kort vid.g. uddannelse - KVU ,8% Mellemlang vid.g. uddannelse MVU ,3% Lang vid.g. uddannelse - LVU ,9% 31

32 For Region Nordjylland synes udviklingen i arbejdsløsheden for ufaglærte (4,1 %) og faglærte (-3,9 %) at følge udviklingen for hele landet. For de korte videregående uddannelser er der tale om et svagt fald i arbejdsløsheden, mens der for de mellem lange og lange videregående uddannelser er tale en bemærkelsesværdig stigning på henholdsvis 1,3 og 2,9 %-points. 32

33 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 November Specialafsnit: E-Indkomst Danmarks Statistik leverer nu statistik baseret på E-indkomst. Der tale om data for arbejdstimer og løn fordelt på erhverv og uddannelse samt på kommuner som leveres kvartalsvist 2-3 kvartaler bagud. Således ligger der data for første kvartal 2012 tilgængeligt pr. december Aktualiseringen kan således ikke gøres mere aktuel med officielle data. Er der således sat mål for den ønskede beskæftigelsesudvikling i en regions vækstforum, kan det konstateres, hvordan det går med realiseringen af målet med bare 2-3 kvartalers forskydning. Fremskrivningsnotatet afsnit 1-3 indeholder for 2011 foreløbige tal baseret på data fra E- indkomst og abonnementsordningen gør således allerede brug af E-indkomst-statistikken. For at give et eksempel på, hvad E-indkomst kan bruges til vises nedenfor beskæftigelse for alle kvartaler fra 2008 til 2011 for de fem regioner. Der er viden at hente om sæsonudsving i beskæftigelsen, som naturligt ikke har været tilgængeligt tidligere i de ikke kvartalsopgjorte tal. Når bortses fra ufordelte, som er en mindre post, der primært vedrører aktiviteterne i Nordsøen og på ambassader i Danmark, ses at hovedstadsregionen har de mindste sæsonudsving og den svageste tilbagegang. Samtidig har Region Syddanmark og Region Sjælland de største sæsonudsving og den største tilbagegang i beskæftigelsen. Region Nordjylland og Midtjylland ligger relativt tæt på landsgennemsnittet, både i henhold til sæsonudsving som niveau. 4.1 Beskæftigelse - arbejdstimer 115,00 110,00 105,00 100,00 95,00 Nordjylland Midjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Udenfor Hele Danmark 90, Kilde: Danmarks Statistik: E-Indkomst Figur 4.2 Lønindkomster (bredt begreb) 33

34 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 November ,00 136,00 131,00 126,00 121,00 116,00 111,00 106,00 Nordjylland Midjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Udenfor Hele Danmark 101,00 96, Kilde: E-indkomst, Danmarks Statistik Udviklingen i lønindkomst følger samme mønster som beskæftigelsen, det vil sige med Region Hovedstaden med den største fremgang og Regionerne Sjælland og Syddanmark med den ringeste udvikling. 34

35 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 November 2012 Figur 4.3 Beskæftigelse på erhverv 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. IT og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendome, boliger mv. Erhvervsservice Offentlige adm. Kultur, fritis, mv. Uoplyst I alt Kilde: E-indkomst, Danmarks Statistik Det er interessant at udviklingen kvartalsvist henover krisen. Det er tydeligt at de mindre konjunkturfølsomme erhverv er dem med den svageste nedgang i beskæftigelsen, nemlig landbrug, råstofindvinding og offentlig administration, mens industrien og bygge-anlæg fra 2008 til 2010 faldt med ca. 20 % for derefter at bevæge sig langsomt opad. Et mindre fald på ca. 10 % fra 2008 til 2010 gør sig gældende for Handels og Transport samt en række øvrige private erhverv. Tilsvarende har disse erhverv en svag fremgang i

36 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 kvt01 kvt02 kvt03 kvt04 November 2012 Figur 4.4 Lønindkomst Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. IT og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendome, boliger mv. Erhvervsservice Offentlige adm. Kultur, fritis, mv. Uoplyst I alt Kilde: E-indkomst, Danmarks Statistik Opgørelsen over lønindkomst viser at de erhverv der har haft den mest positive udvikling i lønindkomsten samtidig er de erhverv, der har haft den mest gunstige udvikling i beskæftigelsen. Bygge- og anlægssektorerne hører samtidig til de brancher der har haft den kraftigste reduktion i lønindkomsten fra 2008 til

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Fremskrivningsnotat, april 2012

Fremskrivningsnotat, april 2012 Fremskrivningsnotat, april 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra februar 2012

Læs mere

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Fremskrivningsnotat December 2013

Fremskrivningsnotat December 2013 Fremskrivningsnotat December 2013 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2013) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november 2013. hw Side 1 af

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012.

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Bornholm Produktion og beskæftigelse CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Notat om fremskrivning af den regionale udvikling på Bornholm og i andre udvalgte kommuner med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Temadag Vækst i Fødevaresektoren

Temadag Vækst i Fødevaresektoren 215 Temadag Vækst i Fødevaresektoren CHRJE Bornholms Regionskommune 4-5-215 Bornholm et fødevaredemografisk overblik Fødevarer og Bornholm er nærmest to uadskillelige ord. Som alle andre samfund før industrialiseringen

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Kommunenotat. Frederikshavn

Kommunenotat. Frederikshavn Kommunenotat Frederikshavn 215 Befolkning og arbejdsmarked Frederikshavn Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere