Effekten af reduceret tildeling af fosfor på knoglestyrken hos danske søer

Transkript

1 Effekten af reduceret tildeling af fosfor på knoglestyrken hos danske søer [ Af Mads Thor Madsen, Helle Lohmann Poulsen, Dorte Hald Nielsen, Gunner Sørensen, Fintan McEvoy og Eiliv Svalastoga*] The Influence of Reduced Dietary Phosphorus on Bone Strength in Danish Sows Summary A reduction of phosphorus discharge from Danish sows through a reduction in dietary phosphorus supply, will benefit the environment and reduce the feed costs. By a reduction of dietary phosphorus supply, it must be secured that the bone strength and reproduction results, among other things, are not compromised. Bone strength can be measured objectively by DEXA (Dual Energy X-ray Absorptiometry), while reproduction results can be expressed as farrowing rate and total born piglets per litter. In three production sow herds, sows from gilts until culling, were fed a diet containing digestible phosphorus levels either according to standards (control group) or below standards (experimental group), during gestation. The control group received 2.5 g digestible phosphorous per Danish feed unit, while the experimental group received 1.8 g digestible phosphorous per Danish feed unit. The trial period per sow was between 4 and 50 months. Bone material for DEXA was collected from a total of 194 sows. The bone material from each sow consisted of the distal part of the right and left forearms. The result of DEXA was given as an average of BMD (Bone Mineral Density, g hydroxyapatit per cm 2 ) of the right and left feet from the carpal-metacarpal joint and distal ( ). was 1.34 g per cm 2 for the control group (n = 105) and 1.35 g per cm 2 for the experimental group (n = 89). From all sows (n = 5,209) in the three sow herds, reproduction results, expressed as farrowing rate and total born piglets per litter, were recorded during the trial period. Although there was no difference between the control group and experimental group in farrowing rate (87.9 versus 87.7), there was a difference of 0.2 total born piglets per litter, in favour of the control group (p < 0.05). A reduction of digestible phosphorous in gestation feed for sows from 2.5 to 1.8 g per Danish feed unit does not compromise bone strength, expressed by DEXA. The reproduction results are not compromised in terms of farrowing rate, but the litter size, expressed as total born piglets per litter, are affected negatively by 0.2 piglets. *Fagdyrlæge Mads Thor Madsen, Landsudvalget for Svin, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, agronom, faglig koordinator Helle Lohmann Poulsen, Egebjerg Maskinfabrik A/S, Egebjerg Hovedgade 27, 4500 Nykøbing Sjælland, ph.d., dyrlæge Dorte Hald Nielsen, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for mindre Husdyrs Sygdomme, Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C, agronom, afdelingsleder Gunnar Sørensen, Landsudvalget for Svin, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, lektor, DVM Fintan McEvoy og professor, dr.med.vet. Eilif Svalastoga, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C. Sammendrag En nedgang i udledningen af fosfor fra det danske sohold fx via en reduktion i anvendelse af mineralske foderblandinger indeholdende fosfor, vil være gavnligt for miljøet samtidig med at foderomkostninger ville kunne reduceres. Ved en reduktion i fosfortildelingen må det bl.a. sikres at søernes knoglestyrke og reproduktionsresultater ikke påvirkes negativt. Knoglestyrken kan bestemmes objektivt ved anvendelse af DEXA-skanning (Dual Energy X-ray Absorptiometry), mens reproduktionsresultaterne kan udtrykkes grise pr. kuld. I tre produktionsbesætninger blev søer fra indgang som gylte til udsætning fra besætningen fodret med foder indeholdende fordøjeligt fosfor enten efter norm (tilstræbt) eller under norm, i drægtighedsperioden. Søerne modtog enten 2,5 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv (kontrolgruppen) eller 1,8 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv (forsøgsgruppen). Søerne var i forsøg minimum 4 og maksimum 50 måneder. Knoglemateriale til DEXA-skanning blev indsamlet fra 194 søer. Hvert knoglesæt bestod af højre og venstre forfod afklippet igennem den distale del af ulna og radius. Resultatet af DEXA-skanningen blev angivet som et gennemsnit af BMD (Bone Mineral Density, gram hydroxyapatit pr. cm 2 ) for højre og venstre forfod fra metametacarpal leddet og distalt ( ). Resultatet af DEXA-skanningen var 1,34 gram pr. cm 2 for kontrolgruppen (n = 105) og 1,35 gram pr. cm 2 for forsøgsgruppen (n = 89). Fra samtlige søer (n = 5.209) i de tre besætninger, blev reproduktionsresultaterne opgjort som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld. Der var ingen forskel imellem kontrol- og forsøgsgruppen hvad angik faringsprocent (87,9 versus 87,7), mens der var en forskel mellem totalfødte grise pr. kuld på 0,2 gris, til fordel for kontrolgruppen (p < 0,05). 34 Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 9 Årgang 88

2 En reduktion af fordøjeligt fosfor pr. FEsv til drægtige søer fra 2,5 til 1,8 gram påvirker ikke søernes knoglestyrke, For reproduktionsresultaterne, udtrykt grise pr. kuld, ændres faringsprocenten ikke, mens kuldstørrelsen påvirkes negativt med 0,2 gris. Indledning og baggrund Fra et sohold udledes mere fosfor pr. hektar, end planterne kan udnytte. Det ekstra fosfor er uønsket, fordi det belaster miljøet og giver høje foderomkostninger. For at reducere udledningen af fosfor blev der gennemført et produktionsforsøg med søer af Sørensen & Poulsen (. Forsøget dannede efterfølgende grundlag for at ændre fosfornormen til avlsdyr fra total fosfor til fordøjeligt fosfor. Normen blev efterfølgende fastsat til 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv til drægtige søer og 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv til diegivende søer. Disse normer blev implementeret i Til sammenligning er den hollandske norm på 2,4 gram fordøjeligt fosfor pr. kg til drægtige søer og 3,0 gram fordøjeligt fosfor pr. kg til diegivende søer. Hollænderne regner ikke med helt samme indhold af fordøjelig fosfor i foderstofferne og mineraler som danskerne, og normerne til avlsdyr er alene fastsat ud fra beregning af fosforbehov til vedligehold, mælkeproduktion og fostertilvækst. Normerne bygger således ikke direkte på dyreforsøg. De angivne normer har uden problemer været brugt i Holland i en årrække. Det teoretiske behov for fosfor til drægtige søer er beregnet under forudsætning af, at der aflejres 5,0 gram fosfor pr. kg tilvækst inklusive fostertilvækst, at der er et obligatorisk endogent tab på 1,7 gram fosfor pr. dag, og at den gennemsnitlige foderoptagelse i drægtighedsperioden er på 300 FEsv. I gennemsnit har første kuldssøer en tilvækst på cirka 75 kg, hvilket svarer til en aflejring af fosfor på 375 gram. Hertil skal lægges det endogene tab henover drægtighedsperioden (115 dage) svarende til 196 gram fosfor. I alt kræves der således 571 gram fosfor i drægtighedsperioden svarende til 1,9 gram fosfor pr. FEsv (571 gram fosfor/300 FEsv). Det teoretiske behov falder fra 1,9 til 1,0 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv, når søerne bliver ældre. Dette skyldes primært at den gennemsnitlige tilvækst falder med stigende kuldnummer. Ud fra ovennævnte beregning skulle det være muligt at reducere fosfortildelingen til de drægtige søer yderligere ved at begrænse tilsætningen af mineralsk fosfor til foderblandingerne. Formålet med forsøget var at afgøre, om det var muligt at reducere tildelingen af fordøjeligt fosfor til søer i drægtighedsperioden, uden at det havde en negativ betydning for søernes knoglestyrke, Endvidere om en reduktion i fordøjeligt fosfor påvirkede reproduktionsresultaterne, udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld, negativt. Materialer og Metoder Der indgik søer fra tre besætninger i forsøget. Besætningsoplysninger Besætning A havde 440 årssøer, som var opstaldet individuelt i hele cyklus. Der blev brugt indkøbt tørfoder. Besætningen lavede selv alle polte ved zig-zag krydsning (modsat ornerace for hver generation (Landrace eller Yorkshire orne)). Besætning B havde 260 årssøer. De drægtige søer var opstaldet i løsdrift i stier á seks søer fra 12. drægtighedsuge og frem til faring med gulvfodring. I den resterende periode var søerne opstaldet individuelt. Der blev brugt indkøbt tørfoder. Besætningen lavede selv alle polte udfra en kerne af Landrace søer. Besætning C havde 270 årssøer. De drægtige søer var opstaldede i løsdrift, indrettet med to stier med dybstrøelse i lejearealet og fast gulv i gøde/ædeområdet. I den resterende periode var søerne opstaldet individuelt. Der blev fodret via elektronisk sofodring med to stationer pr. sti. Der blev brugt hjemmeblandet tørfoder, som var tilsat indkøbt mineralske foderblandinger. Besætningen indkøbte alle polte. Billede 1. Drægtighedsstald med elektronisk sofodring I de tre besætninger blev polte tilfældigt inddelt i en kontrol- og forsøgsgruppe, således at race var ens mellem grupperne, indenfor den enkelte besætning. Poltene indgik i forsøget fra indgang som gylte og til afgang fra besætningen, hvilket svarede til en forsøgsperiode på minimum 4 og maksimum 50 måneder. I hele forsøgsperioden blev tildelt fordøjeligt fosfor efter normen (kontrolgruppen) eller fordøjeligt fosfor under normen (forsøgsgruppen) i drægtighedsperioden. Kontrol- og forsøgsblandingerne havde samme procentvise sammensæt- > Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 9 Årgang 88 35

3 Tabel 1. Forsøgs- og kontrolgruppens tilstræbte indhold af fordøjeligt fosfor og kalcium (gram pr. FEsv) i drægtigheds- og diegivningsfoder Gruppe Drægtighedsblanding Diegivningsblanding Ford. fosfor Kalcium Ford. fosfor Kalcium Kontrol 2,2 7,0 2,7 7,0 Forsøg 1,5 7,0 2,7 7,0 ning af foderstoffer. Den ønskede forskel i fordøjeligt fosfor blev styret via tilsætning af mineralske fosfater. Den tilstræbte forskel af fordøjeligt fosfor i kontrol- og forsøgsgruppen fremgår af tabel 1. Dyrene blev derudover fodret efter gældende anbefalinger i begge grupper (2). Analyse af foder Der blev udtaget foderprøver af de anvendte foderblandinger som samleprøver af to prøver fra samme blanding pr. foderbatch eller levering. Foderprøverne blev udtaget af både drægtigheds- og diegivningsblandingerne. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin efter gældende forskrifter fra Plantedirektoratet (3) hos AnalyCen A/S, Fredericia. Herudover blev der udført forsøg til bestemmelse af fordøjelig fosfor i de anvendte forsøgsblandinger fra alle tre besætninger, som beskrevet af Poulsen (4). Knoglemateriale Fra de tre besætninger blev knoglemateriale indsamlet løbende i perioden august 2001 til juli 2002 fra slagtede, aflivede eller selvdøde søer. Fra hver so blev indsamlet begge forben afklippet igennem den distale del af ulna og radius. Knoglerne blev pakket sammen i en plasticpose og et manilamærke med et fortløbende nummer lagt ved. For slagtede søer, svarende til det fortløbende nummer, blev soens slagtenummer samt CHR- og individnummer noteret på et skema. Herudover blev dyrets vægt noteret som angivet på slagtebåndets vægt. For søer aflivet eller selvdøde i besætningerne blev noteret CHR- og individnummer. Knoglerne blev opbevaret ved minus 18 grader celsius indtil analyse. DEXA-skanning DEXA-skanning blev udført på Klinisk Institut, KVL, i perioden juli til september Inden analyse blev knoglerne sat til optøning ved stuetemperatur i ca. 24 timer og skanning blev udført. Et knoglepar pr. dyr blev skannet samtidigt, mens knoglerne billedmæssigt blev analyseret hver for sig. For yderligere oplysninger om den konkrete DEXA-skanning henvises til Madsen et al. (5) og Nielsen et al. (6). DEXA-skanningen omfattede højre og venstre forfod fra carpal-metacarpal leddet og distalt, det vil sige hele forfoden dog uden håndrodsknoglerne. Resultatet af DEXA-skanningen blev opgivet som en værdi pr. so, nemlig som et gennemsnit af BMD (Bone Mineral Density, gram hydroxyapatit pr. cm 2 ) for højre og venstre forfod ( ). Tabel 2. Søernes gennemsnitlige tid i forsøg inden udsætning, fordelt på besætning og gruppe Gruppe K 2) F 3) K F K F K F Forsøgstid Angivet i hele antal måneder, 2) Angiver kontrolgruppen, 3) Angiver forsøgsgruppen Endelig blev reproduktionsdata, udtrykt grise pr. kuld, indsamlet. I opgørelsen indgik samtlige søer som havde været i forsøg. Data blev analyseret i statistikprogrammet SAS (7). Billede 2. DEXA-skanning. LUNAR DPX-L skanner (GE Medical Systems, Tyskland) Resultater og diskussion I alt indgik 194 søer fordelt med 105 søer i kontrolgruppen og 89 søer i forsøgsgruppen. Søerne havde været i forsøg i minimum 4 og maksimum 50 måneder. Antal måneder i forsøg fordelt på besætning og gruppe er angivet i tabel 2. Der var ingen forskel mellem grupper indenfor besætning eller mellem besætninger på hvor lang tid, søerne havde været i forsøg. I gennemsnit modtog søerne kontrol- eller forsøgsblandingerne i 29 og 26 måneder, inden de blev udsat og knogler indsamlet. Alder på søerne ved udsætning, udtrykt som kuldnummer, var 5,9 og 5,7 for kontrol- og forsøgsgruppen, henholdsvis. Ud af 194 søer var 141 søer slagtet, mens de resterende 53 søer var aflivet eller selvdøde. For de slagtede søer var vægten registreret som den vægt soen blev vejet til på slagtebåndet. For at få soens levende vægt blev den korrigeret (ganget) med en faktor på 1,283 oplyst af Larsen (8). I tabel 3 er angivet søernes vægt fordelt på besætning og gruppe. 36 Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 9 Årgang 88

4 Tabel 4. Kontrol- og forsøgsgruppens reelle indhold af fosfor og kalcium (gram pr. FEsv) i drægtigheds- og diegivningsfoder Gruppe Drægtighedsblanding Diegivningsblanding Ford. fosfor Kalcium Ford. fosfor Kalcium Kontrol 2,5 7,5 2,7 7,4 Forsøg 1,8 7,5 2,7 7,4 Analyse af foder Analyser og fordøjelighedsforsøg af de anvendte blandinger viste, at for drægtighedsfoderet indeholdt kontrolblandingerne i gennemsnit 2,5 gram fordøjeligt fosfor, mens forsøgsblandingerne indeholdt 1,8 gram fordøjeligt fosfor. Dette var en forskel fra det forventede, angivet i tabel 1, på henholdsvis 12 og 17 procent for kontrol- og forsøgsgruppen, begge i opadgående retning. Også indholdet af kalcium lå over det forventede. Det reelle indhold af fosfor og kalcium er angivet i tabel 4. På trods af at det reelle indhold af fordøjeligt fosfor lå over det forventede i både kontrol- og forsøgsgruppen, blev der alligevel opnået en forskel mellem de to gruppe på 0,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv, for de anvendte drægtighedsblandinger. Analyse for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi, lysin, methionin, cystin og treonin, i drægtigheds- og diegivningsblandingerne, viste ingen forskel i forhold til det forventede (9). DEXA-skanning Der blev udført DEXA-skanning på 194 parrede knoglepar fordelt på de tre besætninger. Resultatet opgivet som fordelt på besætning og gruppe, er angivet i tabel 5. Som det ses af tabel 5 var der samlet ingen forskel i mellem kontrol- og forsøgsgruppen. Værdierne var henholdsvist 1,34 og 1,35 gram pr. cm 2, og med samme spredning. En reduktion af gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv fra 2,5 til 1,8 i drægtighedsperioden, påvirker ikke søernes knoglestyrke, udtrykt ved DEXA-skanning, negativt. Ses på de fundne niveauer af mellem besætninger for de enkelte grupper ses en forskel primært mellem besætning A og de to andre besætninger. Forskellen skal primært tilskrives en forskel i vægt, som angivet i tabel 3. Det er tidligere vist at øges vægten af en so med 10 kg vil øges med 0,021 gram pr. cm 2 (5). Dette betyder at indregnes vægten i de fundne værdier for fx besætning A ville værdierne skulle opskrives med cirka 0,1 gram pr. cm 2. Sammenholdes de opnåede DEXAtotal -værdier med et referencemateriale, analyseret fra 655 slagtesøer i 2001 (5), ses det at de i dette forsøg fundne værdier ligger noget højere. I referencematerialet blev angivet til 1,24 gram pr. cm 2, mens den tilsvarende værdi for nærværende undersøgelse ligger på 1,34 gram pr. cm 2. Der var samme spredning på -værdierne i de to undersøgelser. Årsagen til den fundne forskel i skal findes i det faktum, at søerne i nærværende undersøgelse var cirka 23 kg tungere ved slagtning (216 kg versus 239 kg). Reproduktionsresultaterne udtrykt Tabel 3. Søernes gennemsnitsvægt med angivelse af besætning, spredning, interval (minimum og maksimum) og antal søer Gruppe K 2) F 3) K F K F K F Vægt, kg Spredning, kg 24,2 35,9 38,5 35,3 42,2 30,8 42,9 36,1 Interval, kg Antal søer Angivet i hele kg. Vægt på slagtebånd korrigeret (ganget) med en faktor på 1,283, 2) Angiver kontrolgruppen, 3) Angiver forsøgsgruppen Tabel 5. Resultat af DEXA-skanning med angivelse af besætning, spredning, interval (minimum og maksimum) og antal søer Gruppe K 3) F 4) K F K F K F 1,14 2) 1,16 1,37 1,34 1,40 1,40 1,34 1,35 Spredning 0,11 0,07 0,14 0,17 0,16 0,14 0,17 0,16 Interval 0,87 1,37 1,02 1,25 1,08 1,56 1,00 1,67 0,97 1,63 0,96 1,62 0,87 1,63 0,96 1,67 Antal søer Måleområde er knoglen fra carpal-metacarpalleddet og distalt, værdien er angivet som et gennemsnit af højre og venstre knogle 2) Angivet i gram pr. cm 2, 3) Angiver kontrolgruppe, 4) Angiver forsøgsgruppen > Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 9 Årgang 88 37

5 Tabel 6. Reproduktionsresultater, fordelt på gruppe, udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld Gruppe Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Antal søer Faringsprocent 87,9 87,7 Totalfødte grise pr. kuld 13,1 a 12,9 b a,b forskelligt bogstav angiver statistisk sikker forskel indenfor række (p < 0,05) grise pr. kuld blev indsamlet for samtlige søer i de tre besætninger, hvilket involverede søer. Reproduktionsresultaterne fordelt på gruppe er angivet i tabel 6. Som det ses af tabel 6 var der en forskel på 0,2 totalfødte grise pr. kuld til fordel for kontrolgruppen, således at en reduktion af gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv fra 2,5 til 1,8 i drægtighedsperioden, påvirkede søernes kuldstørrelse negativt. På faringsprocenten var der ingen forskel mellem grupperne. Opdeling af resultaterne udfra søernes alder, udtrykt som kuldnummer viste, at det primært var første og andenkuldssøer, som bidrog til den lavere kuldstørrelse, i forsøgsgruppen. Dette bekræfter teorien om, at unge søer har et behov for et større indhold af fordøjeligt fosfor i foderet, blandt andet på grund af vækst. Resultatet indikerer, at man kunne opnå en reduktion i anvendelse af mineralske fosfater, og dermed udledning af fosfor til miljøet, ved at anvende to forskellige foderblandinger til drægtige søer. En drægtighedsblanding med gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv efter normen til første og andenkuldssøer og en drægtighedsblanding med 1,8 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv til ældre søer. En anden mulighed for reduktion af tilsatte mineralske fosfater til so foderblandinger er anvendelse af enzymet fytase. P.t. kan opnås optil dobbelt så høj udnyttelse af det naturlige indhold af fosfor ved tilsætning af fytase som uden, afhængig af den anvendte kornandel (10, 1. Konklusion Over en forsøgsperiode på minimum 4 og maksimum 50 måneder, fik søer i drægtighedsperioden tildelt fordøjeligt fosfor enten tilstræbt efter normen (2,5 gram fordøjelig fosfor pr. FEsv) (kontrolgruppen) eller under normen (1,8 gram fordøjelig fosfor pr. FEsv) (forsøgsgruppen). Søerne fik tildelt blandingerne fra indgang som gylte og til afgang fra besætningen. I alt deltog tre besætninger med en kontrol- og forsøgsgruppe, indenfor hver besætning. Fra 194 søer afgået fra besætningerne (slagtede, aflivede eller selvdøde søer) blev indsamlet knogler afklippet igennem den distale del af ulna og radius, og knoglestyrken bestemt ved DEXA-skanning. DEXA-skanningen omfattede højre og venstre forfod fra carpal-metacarpal leddet og distalt. Resultatet af DEXA-skanningen blev opgivet som en værdi pr. so, som et gennemsnit af BMD for højre og venstre forfod ( ). Resultatet af DEXA-skanningen var 1,34 gram pr. cm 2 for kontrolgruppen og 1,35 gram pr. cm 2 for forsøgsgruppen. En reduktion af gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv fra 2,5 til 1,8 i drægtighedsperioden påvirkede således ikke knoglestyrken, Reproduktionsresultaterne udtrykt grise pr. kuld opgjort for samtlige søer i de tre besætninger (5.209 søer) viste, en forskel i totalfødte grise pr. kuld på 0,2 grise til fordel for kontrolgruppen (13,1 versus 12,9) (p < 0,05), mens der ikke var forskel på faringsprocenten (87,9 versus 87,9). En reduktion af gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv fra 2,5 til 1,8 i drægtighedsperioden påvirkede således kuldstørrelsen, men ikke faringsprocenten. Den negative effekt på kuldstørrelsen var primært henhørende til de yngste søer (første og andenkuldssøer). Udfra dette forsøg kan det derfor ikke anbefales at ændre på normen for gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv til drægtige søer. Post Scriptum Artiklen er sidste artikel i en serie på to. Første artikel omhandlede metodebeskrivelse for DEXA-skanning og sammenhæng mellem knoglestyrke og besætningsfaktorer (Dansk Veterinærtidsskrift 2004, 87, 23, pp ). Litteraturhenvisninger ( Sørensen, G & Poulsen, H. D. Reduceret fosforindhold i foder til søer. Landsudvalget for Svin, Meddelelse nr. 361, Info Svin, 1997 (2) Sørensen, G. Foder, fodring og foderstrategi, fodring af drægtige og diegivende søer. Landsudvalget for Svin, Info Svin - Håndbogen, 2003 (3) Plantedirektoratets metodeliste. Plantedirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Analysemetoderne: 93/28/EØF (råprotein), 98/64/EF (råfedt), 71/250/EØF (råaske), 92/89/EØF (træstof), ), PD meddelelse FO 05/04 (energi (FEsv EFOSi)), 71/250/EØF (calcium), 71/393/EØF (fosfor), 98/64/EF (aminosyrer) (4) Poulsen, H.D. Reduceret fosfortildeling til slagtesvin. Effekt på produktion og foderudnyttelse. Statens Husdyrbrugsforsøg, forskningsrapport nr. 28, p. 29, 1994 (5) Madsen, M.T., Nielsen, D.H., McEvoy, F. & Svalastoga, E. Sammenhæng mellem besætningsfaktorer og knoglestyrken, udtrykt ved DEXA-skanning, hos danske søer. Dansk Veterinærtidsskrift 2004, 87, 23, (6) Nielsen, D. H., McEvoy, F. J., Poulsen, H. L., Madsen, M. T., Buelund, L. E. & Svalastoga, E. Dual energy X-ray absorptiometry of the pig: protocol development and evaluation. Meat Science, 2004, Issue 2, 68, (7) SAS Institute Inc. SAS System for Elementary Statistical Analysis. Cary, NC: Version 8.2., (8) Larsen, J. Personlig meddelelse, Slagterikontrollen, Axelborg 2002 (9) Sørensen G. & Damgaard H.. Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Landsudvalget for Svin, Meddelelse nr. 542, Info Svin, 2002 (10) Maribo, H. Fosfor (P). Landsudvalget for Svin, Info Svin - Håndbogen, 2004 (1 Tybirk, P. Fytase. Landsudvalget for Svin, Info Svin Håndbog, Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 9 Årgang 88