OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER"

Transkript

1 Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første drægtighed. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MIDTGAARD RASMUSSEN LISBETH ULRICH HANSEN UDGIVET: 8. OKTOBER 2014 Dyregruppe: Fagområde: Gylte og søer Stalde og Miljø Sammendrag Afprøvningen skulle sammenligne to grupperingsstrategier for gylte i første drægtighed i drægtighedsstalde med elektronisk sofodring (ESF). Gyltene blev opstaldet enten i en stabil gruppe sammen med søer, eller i en dynamisk gruppe med både søer og gylte, hvor der blev indsat nye dyr flere gange i løbet af drægtighedsperioden. Der blev registreret, hvor stor andel af gylte der nåede frem til løbning til 2. kuld. Der kunne ikke vises en effekt på overlevelse frem til løbning til 2. kuld ved at vælge én strategi frem for en anden. Der var ingen statistisk sikker effekt af strategi på, hvorvidt dyr afgik fra besætningen før løbning til 2. kuld, som slagtede, aflivede eller selvdøde dyr. 1

2 Der var ligeledes ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne på, hvor stor en andel af gyltene der i løbet af opstaldningen i drægtighedsstien havde været indsat i sygesti. Endvidere var der ikke forskel på frekvensen af halte gylte mellem grupperne. Gyltene lå i højere grad uden for redekassen i stien, når de var opstaldet i en stabil gruppe med søer sammenlignet med opstaldning i dynamiske grupper. Gyltene er de mindste dyr, og derfor de rangsvage og med mindst mulighed for at vælge de bedste lejeområder. Det stiller større krav til udformningen af stien, når gylte og søer opstaldes sammen. Baggrund Gylte og unge søer er overrepræsenteret blandt såvel slagtede, som selvdøde og aflivede søer [1]. Unge søers økonomiske potentiale udnyttes derfor ikke i tilfredsstillende grad, idet kuldstørrelsen først topper ved kuld, og søer bidrager økonomisk positivt helt frem til 6. kuld. Der er således en produktionsøkonomisk gevinst i at få flest mulige af søerne til at producere mere end ét kuld grise [2]. Gylte er de mindste dyr i drægtighedsstalden, og i grupper med ældre søer får gyltene ofte en lav placering i rangordenen, da rangordenen i høj grad afgøres af kropsvægt [3]. Rangordenen er med til at regulere adgangen til begrænsede ressourcer, så som attraktive liggepladser og adgang til foder. Forskning viser, at søer med lav social status er placeret lavt i æderækkefølgen i en sti med elektronisk sofodring. De befinder sig mindre i lejearealerne end de højt rangerende søer, og de har flere skrammer [4]. I en dynamisk gruppe, hvor der løbende foretages udtagning og indsættelse af nye dyr, vil hele grupper af søer ændre deres ædetidspunkt, når en gruppe af dyr sættes ind eller tages ud af stien [6]. Fuld integrering af nyindsatte søer og gylte i en allerede bestående gruppe af drægtige søer tager op til 21 dage. I den periode vil de senest introducerede individer ofte forblive i deres egne undergrupper og have begrænset adgang til attraktive ressourcer [5]. Det vides ikke, om det er muligt at påvirke andelen af gylte, der når frem til løbning til 2. kuld ved at vælge opstaldning i en stabil gruppe med søer frem for dynamisk opstaldning enten i en eller i en gruppe med søer. Ligeledes vides det ikke, om valg af grupperingsstrategi vil påvirke gyltes adgang til foder og leje. Formålet med afprøvningen var at undersøge, om andelen af gylte, der løbes til 2. kuld, kunne øges ved at vælge én grupperingsstrategi frem for en anden i drægtighedsstalde med elektronisk sofodring. 2

3 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med elektronisk sofodring og omfattede gylte. Tabel 1. Produktionsforhold i de to besætninger. Besætning 1 Besætning 2 Årssøer Driftsform Ugedrift 14-dagesdrift Løbe/kontrolafdeling Bokse Løsdrift Opstaldning af gylte (kontrol) Dynamisk gruppe med gylte og søer Dynamisk Opstaldning af gylte (forsøg) Stabil gruppe med søer Stabil gruppe med søer Følgende grupper indgik i forsøget: Gruppe 1 (kontrol): Gylte opstaldet i dynamisk gruppe sammen med søer (besætning 1)/ kun sammen med gylte (besætning 2). Gruppe 2 (forsøg): Gylte opstaldet i stabile grupper med søer. I begge besætninger blev grupper af gylte sat ind i drægtighedsstierne fire uger efter løbning. I figur 1 ses en skitse af drægtighedsstalden i besætning 1. I drægtighedsstien til den stabile gruppe blev gyltene indsat, to dage før søerne blev indsat i stien. I den dynamiske sti blev gyltene indsat på samme tidspunkt som søerne fra samme ugehold. Der blev taget gylte og søer ud til farestalden og indsat nye gylte og søer i den dynamiske gruppe hver 14. dag. Signaturforklaring: = foderstation. Figur 1: Indretning af drægtighedsstalden i besætning 1. Lejearealet bestod af henholdsvis 0,7 m 2 fast gulv/dyr og 0,6 m 2 drænet gulv uden for redekasserne/dyr. I figur 2 ses en skitse af drægtighedsstalden i besætning 2. I den stabile gruppe blev gyltene indsat i en tom kontrolsti to dage før søerne fra samme hold. Gylte og søer blev drægtighedsscannet efter fire 3

4 uger, og alle drægtige gylte og søer blev indsat i en drægtighedssti. Gruppen af gylte og søer blev således dannet fire uger før indsættelsen i drægtighedsstien. I den dynamiske gruppe blev gyltene indsat i ugen efter inseminering. Der blev taget gylte ud til farestalden og indsat nye gylte i den dynamiske gruppe hver 14. dag. Signaturforklaring: = foderstation. Figur 2: Indretning af drægtighedsstalden i besætning 2. Hele lejearealet var med fast gulv. Registreringer Under afprøvningen blev følgende registreret i de to besætninger: Gyltenes liggeadfærd i drægtighedsstien o Registrering af gylte der lå uden for det faste gulv i drægtighedsstierne. Registreringen fandt sted én gang ugentligt i alle drægtighedsstier på et tidspunkt, hvor der var ro i stalden. Procent ædt af foderration på individniveau via automatisk logning af foderstationerne. Benvurdering blev foretaget tre gange: o Første benvurdering = vurdering på polte umiddelbart efter indsættelse (og sammenblanding med ukendte polte) i træningsstien. o Anden benvurdering = vurdering på gylte cirka to uger efter indsættelse i drægtighedsstalden. o Tredje benvurdering = vurdering på gylte ved indsættelse i farestalden. o Ved hver vurdering blev følgende skala benyttet: 0=ikke halt, 1=lidt, 2=meget, 3=kan ikke rejse sig. Dato for indsætning og udtagning af stien. Indsættelse i sygesti frem til løbning til 2. kuld. Afgang fra besætningen i kategorierne slagtet, aflivet og selvdød. Dato for løbning til 2. kuld. Statistik De primære forsøgsparametre andel af gylte og insemineret til 2. kuld blev testet via Χ²-test. 4

5 De sekundære forsøgsparametre afgang fra besætningen frem til løbning til 2. kuld halthedsvurdering, samt andel gylte i sygestier blev testet via Χ²-test. På liggeadfærd i drægtighedsstalden og foder blev udført en variansanalyse med uge, antal indsatte dyr samt gruppe som forklarende variable. Liggeadfærd blev analyseret som gennemsnit i stien, mens foderoptagelse blev analyseret for hvert dyr, hvorfor stien indgår som tilfældig variabel. Resultater og diskussion De gylte fra de to besætninger indgik i kontrol- og forsøgsgruppen på baggrund af, hvilket ugehold de blev løbet til, som det fremgår af tabel 2. Resultaterne fra de to besætninger er opgjort separat, fordi opstaldningen af gyltene i kontrolgruppen var forskellige mellem besætningerne. Tabel 2. Antal gylte i forsøgs- og kontrolgrupperne i de to besætninger og den gennemsnitlige alder på gyltene ved indsættelse i drægtighedsstien. Besætning 1 Besætning 2 Dynamisk so- og Dynamisk Antal gylte ved indsættelse i drægtighedsstien, stk Poltenes gennemsnitlige alder ved indsættelse i drægtighedsstien, dage Gyltene blev i begge besætninger indsat i drægtighedsstien ved en alder på cirka ni måneder (8 måneder ved løbning). Andel gylte løbet til 2. kuld samt brug af sygesti Opgørelsen af, om der var en effekt af grupperingsstrategi på andelen af gylte, der blev løbet til 2. kuld, ses i tabel 3. Tabel 3. Dyr der blev løbet til 2. kuld i procent at gylte indsat i forsøg. Besætning 1 Besætning 2 (dynamisk gruppe), pct (stabil gruppe) pct P-værdi 0,29 0,56 Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperingsstrategier i andelen af gylte, der nåede frem til at blive løbet til 2. kuld. 5

6 Der var ingen statistisk sikker effekt af grupperingsstrategi på, hvorvidt de dyr, der ikke nåede frem til løbning til 2. kuld, afgik fra besætningen som slagtede, aflivede eller selvdøde dyr. Der var ligeledes ingen statistisk sikker forskel mellem grupperingsstrategierne på, hvor stor en andel af gyltene, der i løbet af opstaldningen i drægtighedsstien, havde været indsat i en sygesti. Udvikling af halthed Af tabel 4 er vist, hvordan halthed udviklede sig fra indsættelse i træningsstien og frem til to uger efter indsættelse i drægtighedsstierne. I begge besætninger var langt de fleste søer ikke halte ved indgang i træningsstien (N0 og N1 i tabellen). Det skal bemærkes, at benvurdering 1 var en meget let halthed, hvor dyret ikke havde behov for indsættelse i sygesti. Ligeledes var der meget få gylte, der fik benvurdering 2 to uger efter indsættelse i drægtighedsstalden og slet ingen fik vurdering 3. I begge besætninger var der ikke forskel på fordeling af benvurdering mellem kontrol og forsøg. Tabel 4. Udvikling i halthed. Procent gylte der to uger efter indsættelse i drægtighedsstalden blev halthedsvurderet. (Besætning 1: 605 gylte, besætning 2: 264 gylte). Halthed ved indgang i træningssti 0=ikke halt Besætning 1 N0: 440* N1: 68* Besætning 2 N0: 229* N1: 35* Halthed 2 uger efter indsættelse i drægtighedsstalden 1=halt ** ** *) Antal dyr med henholdsvis halthedsvurdering 0 og 1 ved indgang i træningsstien. **) Kolonnen med vurdering 9 er søer som var halthedsvurderet som polt, men efterfølgende var afgået fra besætningen eller ikke umiddelbart kunne finde på registreringsdagen. Data viser endvidere, at der i de to besætninger ikke var forskel i benvurderingen mellem kontrol og forsøg i den resterende del af drægtighedsperioden. Gyltenes valg af leje, samt brug af foderstation Registrering af gylte, der lå uden for redekasserne i ugerne efter indsættelse i drægtighedsstien, blev opgjort én gang pr. uge. Det betød, at effekten af staldtemperatur, antallet af dyr i stien og eventuelt uro efter udtagning eller indsættelse af dyr i stien påvirkede de to grupper lige meget på registreringstidspunktet. Disse faktorer er derfor ikke medtaget i opgørelsen. 6

7 Tabel 5. Andel af gylte der lå uden for redekasserne i drægtighedsstierne i de første uger efter indsættelse, procent. Kun ugehold med mindst seks dyr indgår. Data i gråt felt indgik i de statistiske beregninger. Besætning 1 Besætning 2 Uger efter inseminering Dynamisk so- og Dynamisk * * * * P-værdi <0,001 <0,001 - : Gyltene var opstaldet i bokse i de første fire uger efter inseminering. * : Gyltene var opstaldet med søer i løsdrift i en kontrolsti i de første fire uger efter inseminering, og blev indsat sammen med søerne i drægtighedsstien efter drægtighedsscanning. I begge besætninger førte opstaldningen af gylte i stabile grupper til, at statistisk sikkert flere gylte lå uden for det faste gulv i stien sammenlignet med kontrolgrupperne i de respektive besætninger. Dette uanset om den dynamiske gruppe var en ren eller gruppe med både gylte og søer. Der ses en niveauforskel mellem besætningerne i andelen af gylte, der ligger på spaltegulvet. Det skyldes sandsynligvis, at der i besætning 1 kun var 0,7 m 2 /dyr med fast gulv. Den resterende del af leje var drænet gulv, som var placeret udenfor den egentlige redekasse. Erfaringerne med gylte i stabile grupper var, at hvis der var mulighed for at vælge at ligge på det faste gulv, valgte gyltene det faste gulv. Der er ikke belæg for at tro, at gyltene fravalgte det faste gulv, men at det derimod var rangordenen i stien, der gjorde deres adgang til det faste gulv begrænset. Det stilles altså store krav til udformningen af stien til stabile grupper. Stien bør sandsynligvis indrettes med flere lejer, så gyltene kan søge væk fra de rangstærke søer og stadig finde et tørt og trækfrit leje. Det er muligt, at de dynamiske grupper faktisk giver den mulighed, fordi stierne typisk er større og der er flere muligheder for at finde plads i ét leje ud af flere. 7

8 Figur 3: Gyltene blev opstaldet i stien til stabile grupper, to dage før søerne blev indsat, og brugte det faste gulv som det foretrukne lejeareal. Når søerne blev indsat, lå gyltene uden for det faste gulv. I tabel 6 er angivet andelen af gylte, der åd hele den tildelte foderration. Tabel 6. Andelen (%) af den tildelte foderration, som gyltene har ædt i løbet af en uge. Registreringen blev foretaget i ugerne efter indsættelse i drægtighedsstalden. Data i gråt felt indgik i de statistiske beregninger. Besætning 1 Besætning 2 Uger efter inseminering Dynamisk so- og Dynamisk * * * * P-værdi 0,90 0,14 - : Gyltene var opstaldet i bokse i de første fire uger efter inseminering. * : Gyltene var opstaldet med søer i løsdrift i en kontrolsti i de første fire uger efter inseminering, og blev indsat sammen med søerne i drægtighedsstien efter drægtighedsscanning. Gyltene åd langt den største del af deres foderration. Der var ikke forskel mellem andelen af gylte, der åd den tildelte foderration mellem grupperingsstrategier. Det ses endvidere, at gyltene havde en lavere foderoptagelse, i de første uger de var opstaldet i dynamiske grupper, sandsynligvis fordi etablering af en stabil rangorden var vanskeligere. 8

9 Konklusion Gylte opstaldet i stabile grupper med søer i drægtighedsstier med elektronisk sofodring blev sammenlignet med opstaldning i en dynamisk gruppe. Der kunne ikke vises en effekt på overlevelse frem til løbning til 2. kuld ved at vælge én strategi frem for en anden. Der var ingen statistisk sikker effekt af strategi på, hvorvidt dyr afgik fra besætningen før løbning til 2. kuld, som slagtede, aflivede eller selvdøde dyr. Der var ligeledes ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne på, hvor stor en andel af gyltene, der i løbet af opstaldningen i drægtighedsstien havde været indsat i sygesti. Endvidere var der ikke forskel på frekvensen af halte gylte mellem grupperne. Gyltene lå i højere grad uden for redekassen i stien, når de var opstaldet i en stabil gruppe med søer sammenlignet med opstaldning i dynamiske grupper. Gyltene er de mindste dyr, og derfor de rangsvage og med mindst mulighed for at vælge de bedste lejeområder. Det stiller større krav til udformningen af stien, når gylte og søer opstaldes sammen. Referencer [1] Vestergaard, K.; Christensen, G.; Petersen, L. B. og Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin. [2] Rasmusen J. (2004): Udskiftning af søer. Notat 0442, Landsudvalget for Svin. [3] Hoy, S.; Bauer, J.; Borberg, C.; Chonsch, L. og Weirich, C. (2009): Investigations on dynamics of social rank of sows during several parities. Applied Animal Behaviour Science, vol 121, pp [4] O Connel, N. E.; Beattie, V. E. og Moss, B. W. (2003): Influence of social status on the welfare of sows in static and dynamic groups. Animal Welfare, 12: pp [5] Moore, A. S.; Gonyo, H. W. og Ghent, A. W. (1993): Integration of newly introduced and resident sows following grouping. Applied Animal Behaviour Science, vol. 38, pp [6] Bressers H.P.M., Brake J.H.A., Te, Engel B., & Boordhuizen J.P.T.M. (1993): Feeding order of sows at an individual electronic feed station in a dynamic group housing system. Applied Animal 9

10 Behaviour Science.35: Deltagere Teknikere: Mimi Lykke Mølgaard Eriksen, Roald Koudal, Jens Martin Strager og Tommy Nielsen Statistiker: Mai-Britt Friis Nielsen Afprøvning nr Aktivitets nr.: Journal nr.: 3663-D //NP// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)

FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR. 1310 Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig

Læs mere

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn

Læs mere

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

HOLDBARHED HOS UNGE SØER HOLDBARHED HOS UNGE SØER ERFARING NR. 1704 Det gav en gevinst på 101 kr. per årsso at øge holdbarheden blandt første og andet kuld-søer. Før blev hver tredje af de udsatte søer sat ud inden løbning til

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER

ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: ROEPILLER SOM SUPPLEMENT TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 1076 Fri adgang til roepiller til gylte og drægtige søer i stier med ESF betød, at dyrene i gennemsnit åd 450 gram roepiller

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER Støttet af: GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 5 Der var stor forskel på andelen af søer, der åd grovfoder som supplement til restriktiv fodring afhængig af grovfodertype

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

DIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

DIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER DIMENSIONER PÅ SPALTEGULV I STIER MED LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 533 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH BROGAARD PETERSEN UDGIVET: 1. NOVEMBER

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere