UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Dansk Udskolingen TEMA OM GRÆSKE MYTER Fortolkning Perspektivering Livsfilosofi Brug før / efter skolekoncert med DUO BOERSMA/ARAGHIPOUR LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 3 Fælles Mål 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 Undervisningsmateriale (se Fælles Mål s. 3) 8 Sådan bruges materialet - Lyn-introduktion 9 Sådan bruges materialet - Lidt længere forløb 10 Lidt om koncerten (lærer/elev) 11 Musik vs. Myte (elev) 12 Opgave 1 - Analyse af Ovid s myte om Arethusa og Alpheus (elev) 13 Opgave 2 - Moderne gendigtning (elev) 14 Opgave 3 - Walk and talk om længsel efter kærlighed (elev) Duoen lige før det går løs... Foto: Henrik Andersen Bilag 15 BILAG 1: Baggrundsstof om myter (elev) 16 BILAG 2: Ovid s originale version af myten (elev) MUSIKSEMPEL Hør 1. sats fra Karol Szymanowski s værk Myter, op. 30 spillet af Duo Boersma/Araghipour: Klik HER Forsidefoto: Henrik Andersen 2

3 Fælles Mål (7.-9. KLASSE) KOMPETENCEOMRÅDE Fortolkning Livsfilosofi og etik KOMPETENCEMÅL 1. Fortolkning 2. Perspektivering 3. Livsfilosofi Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Fortolkning Livsfilosofi Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål Perspektivering Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleven har kendskab til genretræk inden for myter. 2. Eleven kan fortolke og forklare særlige fokusområder i genren, herunder handling, sproglige billeder, temaer og personkarakteristik 3. Eleven kan omskrive én genre til en anden genre. 4. Eleven kan forholde sig til flere forskellige udtryksformer. 5. Eleven kan sætte teksten i relation til egen og andres virkelighed 3

4 Til kontaktlæreren KONCERTEN Mennesker har til alle tider haft en længsel i sig efter det ukendte, mystiske og magiske. I denne koncert udforskes denne længsel i den polske komponist K. Szymanowskis værk, Myter Op. 30 (1915). I tre satser, baseret på myterne Arethusas Kilde (alt. Arethusa og Alpheus), Narcissus og Dryaderne og Pan, bevæges musikken af en drømmende og umiddelbar sans for natur, erotik og længsel. Med fortælleglæde og passion fører violinist Herbert Boersma og pianist Janus Araghipour eleverne ind i en verden af ulykkelig kærlighed, selvmord og mystik, hvor stærke følelser og indre drømme får frit spil i en intens koncertoplevelse. Så går det løs! Foto: Henrik Andersen MUSIKERNE ER Herbert Boersma - violin Janus Araghipour - piano UNDERVISNINGSMATERIALE Materialet henvender sig til klasse og dansklærer og indeholder dels en obligatorisk forberedelse med en præsentation af duoen og koncerten, og et kendskab til de tre græske myter. Derudover er der en valgfri opgave i form af lytteeksempler fra koncerten med efterbehandling af elevernes egne oplevelser af musikken. I et supplerende samlet dansk-forløb om mytegenren indgår en analyse af to forskellige teksttyper, en omskrivning fra det oprindelige tekstformat til en moderne gendigtning, samt en perspektivering til elevernes egne holdninger og erfaringer med kærligheden. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Duo Boersma/Araghipour EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 4

5 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Udskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 20 minutter Nedtagningstid: 10 minutter Scene/lokale: Tekniske krav: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Gymnastiksal eller lukket aula uden gennemgang - gerne m. bagvæg (pga. resonans). 3x4 m - helst på gulv eller lav scene, som det passer bedst. Så tæt på eleverne som muligt. Vil gerne benytte skolens flygel eller akustisk klaver (gerne relativt nystemt), hvis muligt Nej tak På stole i halvcirkel omkring scenerummet, hvis muligt. Nej % akustisk Ja tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Herbert Boersma Mobil: herbertboersma@gmail.com EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

6 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT Foto: Henrik Andersen Duo Boersma/Araghipour KLASSER STED TIDSPUNKT

7 Undervisningsmateriale (se Fælles Mål s. 3) 7

8 LÆRERARK Sådan bruges materialet 1. LYN-INTRODUKTION (Klasselærer) ½ -1 LEKT EN LÆSE - OG LYTTEOPLEVELSE IND I MYTERNES VERDEN Før koncerten vil Duo Boersma/Araghipour gerne bede om, at eleverne bliver introduceret til koncerten og dens tema af enten dansk- eller klasselæreren. 1. FORTÆL OM DUO EN OG KONCERTEN, OG LÆS SAMMENDRAGET AF DE TRE MYTER [Obligatorisk introduktion Arbejdsform: Fælles i klassen] Fortæl lidt om koncerten med DUO BOERSMA/ARAGHIPOUR (se s. 10), og forklar, at koncertens hovedværk, (Szymanowski s Myter) er inspireret af tre græske myter. Læs derefter sammendraget af de tre græske myter, Arethusa og Alpeheus, Narcissus og Dryaderne og Pan (se s. 10) som højtlæsning eller selvlæsning. Lad derefter eleverne komme med et bud på, hvad de tror, myternes fælles hovedtema er. 2. LYTTEØVELSE I 3 ETAPER [Valgfri opgave Arbejdsform: Fælles i klassen] 1. etape: Eleverne lytter til koncertoptagelsen med Duo Boersma/Araghipour med satsen Arethusa og Alpheus (helt eller delvist). Lad eleverne komme med deres førstegangsindtryk af musikken. Brug evt. spørgsmål som disse: - Hvad tror du, musikken i satsen vil fortælle? - Ser du nogle billeder for dig, når du hører musikken? - Hvilke stemninger udtrykker musikken? 2. etape: Lad derefter eleverne lytte til koncertoptagelsen igen, men denne gang med arket Temaer fra Arethusa og Alpheus liggende foran sig (se elevark s. 11). Spørgsmålene efter 2. lytteoplevelse kunne være: - Nu hvor du kender handlingen i satsen minut for minut, ændrer det så din oplevelse af musikken? - Er musikken nemmere at lytte til nu? (begrund dit svar) - Synes du, det lykkes komponisten at udtrykke historien bag med sin musik? 3. etape: Til sidst tages en fælles snak om forskellen på de to lytteoplevelser. Bud på spørgsmål: - Hvordan var det at lytte til satsen 1. gang, hvor du selv skulle danne billeder? - Hvordan var det at lytte til satsen 2. gang, hvor handlingsforløbet var givet minut for minut? - Hvilken lytteoplevelse kunne du bedst lide? (begrund dit svar) 8

9 LÆRERARK 2. LIDT LÆNGERE FORLØB 2 LEKT VI DYKKER NED I MYTEN OM ARETHUSA OG ALPHEUS I dette undervisningsforløb sættes der særligt fokus på myten om Arethusa og Alpheus. Eleverne får mulighed for at udforske mytegenrens magiske univers gennem tre danskfaglige opgaver; genrekendskab, omskrivning af én genre til en anden, samt en perspektivering til egne holdninger og erfaringer: 1. GENREKENDSKAB Første del er en gennemlæsning og tekstanalyse af både en letlæst og en oprindelig version af Arethusa og Alpeheus. I grupper skal eleverne finde handlingsforløb, temaer, brug af sproglige virkemidler (metaforer, besjæling og personifikation) samt lave en personkarakteristik af de to hovedpersoner (se elevark s. 12). Efter arbejdet er en god ide at tage en fælles snak om analysen, og i stikordsform skriver læreren på tavlen, hvad eleverne er nået frem til. Arbejdsform: Grupper på fire Opgave: Læs først den letlæste tekst om Arethusa og Alpheus og derefter myten af samme navn i den oprindelige version. Analysearbejdet kan derefter begynde. 2. OMSKRIVNING Anden del handler om at omdanne den oprindelige genre til en moderne gendigtning af Arethusa og Alpheus. To og to skal eleverne digte en hverdagssituation mellem Arethusa og Alpheus i et nutidigt sprog og med en ny slutning, eleverne selv finder på. På elevarket s. 13 er der hjælp at hente. Arbejdsform: To og to Opgave: Digt en moderne version af Arethusa og Alpheus i et nutidigt sprog og med en ny slutning. 3. PERSPEKTIVERING (EVT. FØRST EFTER KONCERTEN) Tredje del bringer eleverne i grupper af to og to på banen i en walk and talk om Alpeheus længsel efter Arethusa, hvor elevernes egne holdninger til og erfaringer med at længes efter kærligheden inddrages (se s. 13). Til slut i forløbet er det en god ide at tage en fælles snak i klassen om kærlighedens længsel i dens forskellige former. Arbejdsform: To og to/fælles snak bagefter Opgave: En walk and talk om kærlighedens længsel med efterfølgende snak i klassen. 9

10 LÆRER/ELEV LIDT OM KONCERTEN Snart skal I til koncert med Duo Boersma/Araghipour, der sats for sats vil føre jer på en guidet tur rundt i den polske komponist Karol Szymanowskis ( ) kendte og medrivende værk for violin og klaver, Myter op. 30, (skrevet i 1915). Værket har tre satser, der hver især er baseret på en myte fra den græske digter Ovid s 2000 år gamle bogværk Metafmorfoser. Før koncerten er det derfor en god idé at læse disse korte beskrivelser af de tre myter, det handler om: Duo Boersma/Araghipour Foto: Henrik Andersen DE TRE GRÆSKE MYTER 1. sats Arethusas Kilde (også kaldet: Arethusa og Alpheus) beskriver nymfen Arethusa, der bader i floden uden at ænse flodguden Alpheus, der bliver vild af forelskelse. Han sniger sig ind på hende, men den kyske Arethusa flygter fra hans favntag, og han sætter efter. Til sidst omdannes hun til en kilde på Sicilien, og han opløser sig selv for at kunne blande sit vand med hendes. I 2. sats Narcissus er det nymfen Ekko, der håbløst kaster sin kærlighed på den gudesmukke unge mand, Narcissus. Han er dog kun interesseret i sig selv og forkaster selv guders kærlighed. Som straf lader gudinden Hera ham forelske i sit eget spejlbillede, og mens han til sidst begår selvmord ved visheden om, at han aldrig kan forene sig med dette spejlbillede, begræder Ekko hans skæbne. 3. sats Dryaderne og Pan handler om skovguden Pans desperate jagt på kærlighed blandt trænymferne, Dryaderne. Skoven er sært besjælet, og man hører lyden af Pans fløjte i det fjerne. Pludselig springer han frem fra buskene, og nymferne flygter og danser drilsk omkring den amourøse buk. MØD MUSIKERNE Herbert Boersma (f. 1986) begyndte at spille violin som 9-årig på Sønderborg Musikskole og blev uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium, kombineret med to års violinstudier i USA. Derefter i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra han debuterede med ros september Janus Araghipour (f. 1990) begyndte at spille klaver som 9-årig. Fik i bl.a. guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og Jacob Gades Talentlegat. Efter Bachelor fra Syddansk Musikkonservatorium i 2011 fortsatte han med 2 års klaverstudier i Polen. Siden 2014 i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium. I 2015 vandt han 1. pris ved konservatoriets årlige solistkonkurrence. /KLASSELÆRER 10

11 ELEVARK MUSIK VS. MYTE Musikken til 1. sats af Szymanowski s Myter, op. 30 følger nøje historien i myten om Arethusa og Alpheus. Lyt til musikken, og følg med i, hvordan historien og musikken udfolder sig samtidig: TID TEMA Hør musikken: Klik HER 00:22 Vand Nymfen Arethusa hører lyden af det klareste vand. Så lifligt og uimodståeligt risler det af sted, at hun må bade i floden. 00:42 Arethusa Arethusa begynder at synge, mens hun svømmer omkring og nyder vandets stille rislen. En drømmende længselfuld sang, der kan mærkes helt nede på bunden af floden 01:43 Mødet med flodguden Alpheus Pludselig mærker Arethusa vandet blive uroligt under sig. Det er Alpheus der er blevet lokket til af hendes tilstedeværelse. Han bliver med det samme dybt forelsket i nymfen, men Arethusa flygter forskræmt væk fra floden og gemmer sig for ham i skoven. 03:12 Flugten Alpheus er dog mindst lige så hurtig som Arethusa og haler ind på hende. I desperation bønfalder hun Artemis (Diana) om hjælp, og hendes bøn bliver hørt. 03:48 Arethusa indhyldes i tåge Arethusa indhyldes i en tæt tåge, men Alpheus leder stadig efter hende 04:01 Vand Arethusa omdannes selv langsomt til en piblende strøm, mens Alpheus længelsfuldt synger den sang han hørte Arethusa synge i floden. 05:20 Vandene blandes Jorden åbner sig for Arethusa, og en ny flugtvej åbner sig. Langsomt glider hun ned gennem kløften, men Alpheus omdanner sig selv til en strøm og følger efter. Til slut går han i opløsning for at blande sit vand med hendes, og det siges, at ved kildens udspring ser man græske forårsblomster kom me op af med vandet. Og smider man en trækop i floden Alpheus i Græken land, vil den dukke frem i Arethusas kilde på Sicilien evigt forbundet! /KLASSELÆRER 11

12 ELEVARK OPGAVE 1 - ANALYSE - AF OVID S MYTE OM ARETHUSA OG ALPHEUS Hmm...hvad mon jeg egentlig mente med den myte?? GRUPPEARBEJDE I skal være fire i hver gruppe. Læs først den letlæste tekst om Artehusa og Alpeheus (bilag 1) og dernæst Ovids oprindelige version (bilag 2). Vælg en til at være referent i gruppen, og de tre andre i gruppen byder ind med svar til analysens spørgsmål. Før I begynder at læse de to tekster, er det vigtigt i holder jer for øje, hvad I skal have fokus på i analysen, så læs grundigt spørgsmålene i rammen nedenfor først: OPGAVEBESKRIVELSE: 1. Handling Hvad handler myten om? (Skriv et kort resumé af handlingen) 2. Temaer Hvad drejer teksten sig om? Redegør for, hvordan temaet kærligheds længsel kommer til udtryk i teksten. Find selv andre temaer ved nærmere gennemlæsning. 3. Sproglige virkemidler Hvor i teksten ser I, at Ovid gør brug af sproglige virkemidler: metaforer, besjæling, personifikation? Ex. Hun forbarmed sig straks, tog en af de tætteste tåger og slog den om mig.. Ex. Jeg som duen må flygte for høgen på skælvende vinge Han som den susende høg forfølger den bævende due Gå selv på jagt efter andre eksempler. 4. Personkarakteristik 1. Hvilken person tror I, Arethusa er? Find eksempler i Ovid s tekst: Ex. Glad var jeg slet ikke for at man roste min skikkelses ynder Ex. Formerne andre fornøjer sig over, fik mig til snerpet at rødme; jeg fandt det pinligt at være feteret. Gå selv på jagt efter andre eksempler. 2. Hvilken person tror I, Alpeheus er? Find eksempler i Ovid s tekst: Ex. To gange går han lige forbi hvor gudinden har skjult mig, to gange kalder han: Kom, Arethusa! Kom her, Arethusa! Og han går ikke sin vej. Da han ser at sporene standser, der hvor jeg er, bliver han ved at bevogte stedet og skyen. Gå selv på jagt efter andre eksempler. 12

13 ELEVARK OPGAVE 2 - Moderne gendigtning SKRIVEØVELSE Nu har I arbejdet med teksten om Arethusa og Alpheus i en mytisk ramme, og jeres opgave er nu at gendigte whistorien om de to i en moderne og realistisk ramme. 1. To og to arbejder sammen 2. Gendigtningen skal skrives på computer. Husk at give den en overskrift. 3. Efter endt arbejde printer I jeres moderne gendigtning ud og hænger den op i klassen. Derefter er det tid til at gå rundt og læse de forskellige kærlighedshistorier om Arethusa og Alpheus. HER ER LIDT HJÆLP TIL JERES MODERNE GENDIGTNING: Fortællingen skal foregå i vores tid. Personerne have samme karaktertræk som i den oprindelige version Handlingsforløbet skal begynde som i den oprindelige version, men slutningen skal være ny Målgruppen er læsere på jeres egen alder I kan f.eks. lave gendigtningen som en mail/sms-korrespondance, en skriftlig invitation til en date, en dagbogsoptegnelse, et kærestebrev eller måske som tanker, der løber gennem hovedet en dag i svømmehallen - I bestemmer. 13

14 ELEVARK OPGAVE 3 - Walk and talk - om længsel efter kærlighed Vi taler om den, fascineres af den, vi drømmer om den og vi længes efter den kærligheden! Vi møder og mærker den alle vegne, men hvad er kærligheden egentlig for en størrelse? Har du tænkt over det? I en walk and talk skal I forholde jer til Alpheus længsel efter Arethusa og komme med jeres egne erfaringer med og tanker om, hvad kærlighedslængsel er, og hvad den gør ved jer - nu og gennem et helt liv. Walk and talk (to og to) - diskuter følgende spørgsmål: Hvordan længes Alpeheus efter Arethusa? Kender du selv den følelse? Er det i orden, at Alpeheus bliver ved med at jagte Arethusa - også når hun siger nej til ham, endda flere gange? (begrund dit svar) Kan fortællingen om Arethusa og Alpeheus finde sted i dag? Diskuter, hvad kærlighedslængsel er for dig, og hvad den betyder for dig? Du har sikkert flere forskellige kærlighedsrelationer i dit liv (familie, venner, kæreste) Prøv at sætte ord på, hvordan de er forskellige Føles kærlighedens længsel mon på samme måde gennem et helt liv? Hvad vil det sige at længes efter noget, man ikke rigtig ved, hvad er? Har du prøvet det? 14

15 BILAG 1 ELEVARK BAGGRUNDSSTOF OM MYTER MYTEN OM ARETHUSA OG ALPHEUS - KORT Her er en kort genfortælling af græske digter Ovids myte om Arethusa og Alpheus: Den smukke Arethusa var en af nymferne, der hørte til jagtens, skovens og dyrenes gudinde, Artemis. Ligesom Artemis elskede Arethusa at vandre frit rundt og jage i skovene og bjergene, på markerne og i floderne og nyde naturens skønhed. På en af sine ture bemærkede hun en brusende flod, og lokket af muligheden for et forfriskende bad, besluttede hun sig for at tage en dukkert i vandet. Hun hængte sin kjole på en gren og gik ud i vandet for at svømme i det kølige vand. Men snart opdagede hun, at hun ikke var alene. For flodguden Alpheus, der hørte hjemme i netop denne flod, blev så betaget af synet af den skønne Arethusa, at han øjeblikkeligt blev forelsket i hende. Men Arethusa ville ikke have noget at gøre med den elskovssyge flodgud. Nymfen var nemlig stadig jomfru og ligesom Artemis ønskede hun at forblive kysk. Så Arethusa flygtede fra Alpheus tilnærmelser. Men Alpheus var imidlertid ikke så let at ryste af flodens gud forvandlede sig simpelthen fra vand til en jæger og satte efter sit udvalgte bytte, som en høg jager en due. Arethusa flygtede herefter over marker, gennem skove, over klippe og fjeld, hele tiden tæt forfulgt af Alpheus. Til sidst bad hun fortvivlet til Artemis om at komme hende til undsætning og redde hende, og Artemis besvarede hendes bøn ved straks at omhylle hende i en tæt tåge. Men Alpheus kunne mærke, han var tæt på sit bytte og kredsede omkring tågen. Arethusa begyndte da at svede af angst og fra hendes hår faldt dråber af dug, og på et øjeblik forvandledes hun fuldstændigt til vand og tågen blev opløst. Men Alpheus genkendte hende i vandet, og forvandlede sig hurtigt tilbage til vand igen for at kunne blande sig med hendes vand og derved forenes med hende. Men i sidste øjeblik åbnede jorden sig under Arethusa og hun undslap. Derefter flød de hun gennem underjordiske kanaler, til hun dukkede op igen langt væk derfra på øen Ortygia - nu som en kilde af det fineste, klare vand. Sådan undslap Arethusa altså til sidst ved at blive forvandlet til en kilde. VIDSTE DU, AT... de tre myter fra koncerten er skrevet af en romersk digter ved navn Publius Ovidius Naso (43 fvt. 17). I Danmark kalder vi ham Ovid. myterne kommer fra en bog, der hedder Metamorfoser (forvandlinger) Ovid var en rigtig kærlighedsdigter, der skrev om al slags kærlighed, længsler og jalousi, både blandt unge elskende og ældre ægtefolk. VIDSTE DU OGÅ, AT besjæling og personifikation er, når begreber, dyr eller genstande får tillagt menneskelige egenskaber. når forfatteren bruger metaforer i sin tekst, betyder det, at man låner ét ords betydning til en anden sammenhæng med en ny billedlig betydning (fx Der gik et lys op for ham ). LIDT OM MYTERS GENRETRÆK Overnaturlige ting sker i en magisk verden Hovedpersonen skal gennem en eller flere prøvelser Det er en kronologisk historie med begyndelse, midte og afslutning Hovedpersonen er ofte beskrevet med mange detaljer. Billedligt sprog bliver brugt i form af metaforer, besjæling og personifikation. LÆS NU OVID S ORIGINALE VERSION (BILAG 2) 15

16 BILAG 2 EL E V ARK OVID S ORIGINALE VERSION ARETHUSA OG ALPHEUS Tag noter her! 16

17 [Ovid s Arethusa og Alpheus - BILAG 2 fortsat] EL E V ARK Tag noter her! Slut 17