Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet 2014 April 2015

2 Kvalitetsrapport Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Afdelingen for Dagtilbud Fotos: Susan Klausen og Bøgebjerg Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Forord Velkommen til læsning af Vordingborg Kommunes kvalitetsrapport for 2014 på dagtilbudsområdet. I Vordingborg Kommune vil vi gerne klæde børnene på til fremtiden og give dem gode forudsætninger for dannelse og uddannelse. Vores daginstitutioner og dagpleje er ikke bare et pasningstilbud - vi tager børn alvorligt og sikrer dem tryghed, omsorg og et godt læringsmæssigt afsæt. Gennem dialog og tæt samarbejde med forældrene vil vi sikre, at alle børn i vores dagtilbud får de bedste forudsætninger for at kunne bidrage til og begå sig i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Målet er, at alle børn klarer sig bedre i morgen, end de gør i dag. Derfor vægter vi, at vores dagtilbud har de nødvendige rammer for, at alle børn trives, udfolder deres potentialer og er med i fællesskaber. Kvalitetsrapporten skal bidrage til at give et overblik over status på dagtilbudsområdet samt hvilke områder, der er under udvikling. Afslutningsvis redegør rapporten for fokusområderne for Kvalitetsrapporten udgør en del af et fælles afsæt for drøftelse af, hvordan vi kan fortsætte med at udvikle kvaliteten af kommunens dagtilbud til gavn for børn, forældre, medarbejdere og Vordingborg Kommune. Kirsten Overgaard formand for Børne-, Unge og Familieudvalget

4 Indhold 1. Indledning Overordnet strategi og pædagogisk udvikling Ny gæsteordning for dagplejen Ændring af ni børnehave til integrerede institutioner Det faglige arbejde Fokusområdet i De pædagogiske læreplaner Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med behov for særlige vilkår Det pædagogiske arbejde med børn med behov for særlige vilkår indenfor de pædagogiske læreplaner Arbejdet med et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Dokumentation Hverdagen Pædagogisk tilsyn Legepladser Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Overgang til skole og fritidstilbud Ressourcer Kommunens dagtilbudsstruktur Økonomi Personalemæssige ressourcer og uddannelse Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Ledelsens uddannelsesniveau Anden uddannelse (ledere og medarbejdere) Sygefravær Samlet konklusion for 2014 med et kig frem mod arbejdet i Fokusområder i

5 1. Indledning Denne kvalitetsrapport henvender sig til kommunalbestyrelse, dagtilbud og borgere. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. De faglige resultater bygger på oplysninger fra de enkelte dagtilbud herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. Rapporten rummer dermed informationer og data fra både daginstitutioner og dagplejen. De øvrige oplysninger er genereret af Afdelingen for Dagtilbud. Skabelonen, der her er brugt, er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og Kommunernes Landsforening (KL). Emnerne i kvalitetsrapporten er: Overordnet strategi og pædagogisk udvikling. Det faglige arbejde. Ressourcer. Uddannelse. Det fremtidige arbejde. Kvalitetsrapporten er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som dagtilbuddenes arbejde skaber. 2. Overordnet strategi og pædagogisk udvikling Dagtilbud har også i 2014 arbejdet ud fra det Overordnet strategigrundlag for Dagtilbudsområdet frem til 2014 som blev godkendt i Udvalget for Børn, Unge og Familie. Strategigrundlaget består af to ben som indeholder en indsats, der skal fremme økonomisk og personalemæssigt bæredygtige enheder og en anden indsats, der skal styrke den faglige udvikling og det pædagogiske arbejde med børnene. Der har i 2014 har været arbejdet videre med en intern kompetenceudvikling af pædagoger og daglejere. Der er også i 2014 gennemført og påbegyndt større tiltag på dagtilbudsområdet. Ny gæsteordning for dagplejen. Ændring af ni børnehaver til integrerede institutioner. I januar 2014 deltog Vordingborg Kommunes dagtilbudsområde på KL s Børnetopmøde med en stand. Standen var sat op med billeder af forskellige læringssituationer i dagtilbud. Der blev vist en video med optagelser af indretningsmiljøer, et eksempel på arbejde med børn i en lille 3

6 gruppe, et interview med en pædagog og et med en leder om deres oplevelser af arbejdet med Det Fælles Pædagogiske Grundlag. Der var stor interesse for det materiale, der blev præsenteret, og efterfølgende har videoen været brugt med stor succes i forbindelse med den interne undervisning. I 2014 indviede forældre, børn, ansatte og politikere de nye fysiske rammer for Børnehuset Troldehaven, som i maj flyttede til nybygget institution. Institutionen blev ved den lejlighed også ændret fra en 2-6 års institution til en 0-6 års institution Ny gæsteordning for dagplejen Der er i 2014 gennemført en større ændring i dagplejens struktur, hvor organisering af gæsteplacering af Dagplejebørn børn fra 1. maj overgik til en gæsteordning i 6 udvalgte institutioner, og den traditionelle form for gæsteplacering hos dagplejere og egentlige gæstedagplejere blev nedlagt. Stillingerne i den nye gæsteordning blev besat efter en intern ansøgningsrunde blandt kommunens nuværende dagplejere Ændring af ni børnehave til integrerede institutioner Der blev i august 2014 truffet politisk beslutning om at ændre 9 børnehaver til 0-6 års institutioner. Ændringen sker løbende i perioden november 2014 til november Ændringen omfatter følgende institutioner: Børnehuset Æblehaven i Køng. Børnehuset Bøgebjerg i Lundby. Børnehuset Tusindfryd i Præstø. Børnehuset Skovhuset i Vintersbølle. Mern Børnehus i Mern. Børnehuset Elnasminde i Stensved. Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter i Kalvehave. Dr. Fanes Børnehus i Askeby. Stege Børnehus i Stege. Det betød, at en række dagplejere ikke længere kunne tilbydes ansættelse som dagplejere, og de fik i stedet tilbud om at ansættelse i daginstitutionerne. 3. Det faglige arbejde Der er i Vordingborg Kommune ikke et krav om at bruge et bestemt evalueringsværktøj som metode i arbejdet. Dagtilbuddene bruger flere af de følgende metoder i deres løbende evalueringsprocesser: Billed- og fotodokumentation og videooptagelser. Debat/refleksion i personalegruppen. Udviklingsbeskrivelser. Trivselsskemaer. Iagttagelser. Handleplaner. Årshjul. Tilsynsrapporter. 4

7 I arbejdet med at afdække og evaluere områdets resultater fra 2014 er der anvendt følgende indsamlingsmetoder: Beskrivelser fra anmeldte og uanmeldte tilsyn. Fokusgruppeinterview med udvalgte pædagoger fra institutioner. Interviews med dagplejepædagoger. Skriftlige tilbagemeldinger fra de 3 ledernetværk og de enkelte institutioner. Indsamling af tal om ressourcer brugt på området i Fokusområdet i 2014 Der har i 2014 været arbejdet med en lang række emner og området i en direkte videreførelse af arbejdet i Nogle af de pædagogiske tiltag, der har været særlig fokus på, har været: Detailplaner. Pædagogik og indretning. Alders- og niveauopdeling af børnene. Opdeling af børnene i mindre grupper over dagen. Det pædagogiske personales opgave i forhold til børnene. Beskrivelser af erfaringer med dette indgår løbende i kvalitetsrapporten under de forskellige emner De pædagogiske læreplaner 1 Første del af kvalitetsrapporten beskriver dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner og herunder det pædagogiske arbejde med børn med behov for særlige vilkår. Alle dagtilbud i Danmark er forpligtet til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde ud fra de seks læreplanstemaer. Lov om læreplaner i dagtilbud fejrede i års jubilæum. I arbejdet med at planlægge hvornår og hvordan arbejdet med temaerne i de pædagogiske læreplaner skal ske, er der flere forhold, de pædagogiske medarbejdere tager hensyn til. Det er børnenes lyst til noget (børnenes spor) og det er, hvad børnene har brug for (de overordnede læreplaner). Medarbejderne udarbejder en forundersøgelse, hvor de begynder med at undersøge, hvad børnene ved om emnet i forvejen, så de kan bygge oven på den viden. Eksempel Børnene har lyst til at lave noget med vand. Børnene har brug for at lære, hvad vand bruges til. At vand er 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

8 livsnødvendigt de kan vande og undlade at vande nogle blomster over en periode. Vand indgår dermed som en aktivitet, hvor der kan foregå nogle planlagte aktiviteter over tid. Dertil kommer dét at gribe øjeblikket, når det opstår en dag er det måske haglvejr eller snevejr. Børnene kan få en mulighed for at lære noget om vand, der ikke lige var planlagt i detaljen, men som medarbejderen kan gribe og udnytte inden for vandprojektet, fordi hun ved hvad formålet med at udnytte vejret er, og hvad det er, børnene har brug for at lære. De enkelte temaer er ofte i spil med andre temaer og hvor de 3 første temaer (personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglig udvikling) er en forudsætning for den øvrige læring og dermed områder, der hele tiden er i spil i alt arbejdet med børnene. Alsidig personlig udvikling Dette læreplanstema er et af de tre temaer, der altid indgår i arbejdet med børnene. Med dette tema er der fokus på evnen til fordybelse, forundring, opmærksomhed, koncentration og eftertanke. Det handler om, at barnet skal lære at kende til egne holdninger og følelser. Det handler også om at kunne genkende dem hos andre og være i stand til at handle under hensyntagen til begge. Blandt andet gennem projekter og ved opdeling i mindre grupper kommer der særlig fokus på dette læreplanstema. Også i det daglige arbejde går dette tema igen. Et eksempel på dette er, når den pædagogiske medarbejder giver barnet mulighed for at lære at tage tøj af og på. Det lærer derved at tage ansvar for sig selv og at kunne. Barnet oplever en glæde og stolthed ved at tage ansvar for og at kunne magte opgaven. Medarbejderne oplever, at når der er fokus på dette tema, så sker der en udvikling i børnenes evner til at være selvhjulpne. Sociale kompetencer Sociale kompetencer er at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og det, at kunne knytte sig til andre. Det er også evnen til at indgå i fællesskaber og i relationer. Flere af institutionerne giver udtryk for, at der skal arbejdes med, at børnene mangler konkrete erfaringer om virkelighedens verden til gengæld har de meget kendskab til animationsverdenen. Der bliver arbejdet meget med øve/hjælpe børnene til at opbygge egne fællesskaber. Dette sker blandt andet ved at arbejde med børnene i mindre grupper, hvor børnene deltager i noget, de har valgt efter interesse. Når den voksne er med og giver opmærksomhed og understøtter den gode relation, bliver børnene bedre til at selv at sikre, at alle børn er en del af legen. Sproglig udvikling Evalueringen af arbejdet med temaet om sproget viser, at det fylder og begejstrer meget. I alle dele af dagtilbudsområdet er der fokus på læreplanstemaet om sprog. Der bliver stadigvæk arbejdet med dialogisk læsning i institutioner og dagplejen. Det betyder meget, at der bliver læst i små børnegrupper, hvor det at bryde ind er en del af læsningen, frem for hvor der tidligere blev tysset på barnet, hvis det afbrød læsningen. Gentagelser har stor effekt på den sproglige udvikling. Medarbejderne mærker tydeligt, at det er dem, der først bliver trætte af gentagelserne, hvorimod børnene elsker det, de kender, og det har stor betydning for udvikling af sproget. Der er behov for at have fokus på sproget og øge den indsats, der er i gang. Resultater fra Vordingborg Kommune viser, at 8 procent af 3 årige og 13 procent af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats, hvilket er over landsgennemsnittet. 6

9 Der bliver fra institutionernes side gjort opmærksom på, at pædagoger med mere sproglig viden kan være med til at gøre en stor forskel. Krop og bevægelse Prioritering af udeliv er et effektivt værktøj til opfyldelse af dette læreplanstema. Under temaet krop og bevægelse lærer børnene også om sund og usund mad, og hvad der sker, når vi spiser maden. Spisesituationerne i det daglige er gode hverdagsstunder, hvor dette tema er en del af både det formelle og det mere uformelle arbejde med børnene. Legepladsen og naturen uden for institutioner/dagplejehjemmet giver rige udfoldelsesmuligheder i forhold til dette læreplanstema. Udflugter til fods og organiserede lege på legepladsen medvirker til at udfordre børnene kropsligt. En institution har erfaring med, at et udvidet samarbejde med ergo- og fysioterapien har skabt rammer, hvor træningen af børn med særlige behov er blevet en del af den voksenstyrede leg. Naturen og naturfænomener Naturen og det naturvidenskabelige handler om, at børnene får erfaringer med og dannelse i naturen og dens 4 elementer: jord, vand, ild og luft. De 4 elementer bliver typisk brugt som temaer i løbet af året, blandt andet ved at sætte drager op, og lave mad på bål. Børnene får udfordret deres viden om natur og teknik, de lærer at systematisere, og de erfarer årsag og virkning. De ser, at de kan påvirke naturen og omvendt. De oplever rytme og cyklus. Arbejdet med naturen og naturfænomener foregår både ude og inde og på tur væk fra institution og dagpleje. Temaet om naturen og temaet om krop og bevægelse er to temaer, der ofte er i spil sammen. Et stort plus ved dette tema er, at det som oftest er børnene selv, der kommer med ideer til dette. Det kan være ved at inddrage det aktuelle vejrlig i en gennemtænkt situation. Generelt er der god udvikling i at tage input fra børnene frem for selv at opfinde emner og 7

10 områder. Også små nedslag har stor værdi. En bille på legepladsen eller en sommerfugl i vindueskarmen. I Vordingborg Kommune er en del af dagplejerne certificeret som naturdagplejere under Grønne Spirer. Senest er der kommet 2 til i De arbejder med en lang række store og små projekter, og selv de mindste børn arbejder med. Der er malet med bærblæk hvor børnene først plukker hyldebær, som de derefter presser og bruger som blæk. Derefter maler børnene på kaffefiltre med en lille gren/pind, som de har fundet på en af deres ture. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer er et væsentligt element i læring. At forståelse for musik, kunst, teater og litteratur giver mulighed for at invitere børn ind i fællesskaber på andre måder, er fokus i dette læreplanstema. Ved bevidst at bruge traditioner og gentagelser med metoder som teater, eventyr, tegning, maling, sang og musik sker der en øget læring, og inklusion bliver en naturlig del af hverdagen. Arbejdet sker som en del af projekter og også bare i det daglige, hvor det at læse og spille eller lytte til musik indgår naturligt i hverdagen. Dagtilbud arbejder sammen med institutioner og foreninger på kultur og fritidsområdet på at gøre kultur til en endnu mere naturlig del af børns udvikling og læring. Det er især markering af højtider, der går igen i dette læreplanstema. Men også forskellige eksterne indslag som Hospitalklovnene, Fortællerstolen og Eventyrkuffert bliver brugt. I april 2014 blev Vordingborg Kommune inddraget i Kulturtjenesten. Kulturtjenesten er et projekt med foreningsstruktur, der udbyder en række kulturelle tilbud til dagtilbud og skole. I dagtilbud er der udpeget en række kulturaktører. Hos Kulturtjenesten kan der hentes tilbud, inspiration, udvikling af aktiviteter og projektforløb på dagtilbudsområdet Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med behov for særlige vilkår 2 Dagtilbuddene skal arbejde målrettet med børn med behov for særlige vilkår, og på denne måde bidrage til en vigtig forebyggende udvikling og indsats. Det gør de blandt andet under mottoet : Pædagogik handler om at skabe deltagelsesmuligheder til alle børn I arbejde med de udsatte børn er målet at skabe et miljø, hvor vi opnår en ligestilling blandt alle børnene. Alle børn skal profitere af at være i et dagtilbud og have understøttet netop deres ressourcer. Dette muliggøres bl.a. af en åbenhed i personalegruppen, hvor det er tilladt at tale med hinanden om holdning til børnene og en opmærksomhed på hvert enkelt barn. Det er desuden vigtigt at redefinere de børn, som er kommet i en udsat position og holde fokus på alle børns gode og positive kompetencer. 2 Dagtilbudsloven 1 8

11 I dette mål, er arbejdet med børnene i mindre grupper i institutionerne et vigtigt element, der giver mulighed for både dybde og fokus på børnenes behov, samt store muligheder for at følge børnenes spor. I dagplejen er der øget fokus på at etablere gode samarbejder og etablere gode match imellem dagpleje/barn/forældre. Afdelingen for Dagtilbud har udarbejdet en række redskaber og værktøjer, som de pædagogiske medarbejdere kan bruge til at understøtte dette arbejde. Der var i 2014 ansat 4 ressourcevejledere, som understøttede og vejledte de enkelte dagtilbud i dette arbejde og i brugen af de udviklede redskaber. I Dagplejen var det dagplejepædagogerne, der vejledte de enkelte dagplejere Det pædagogiske arbejde med børn med behov for særlige vilkår indenfor de pædagogiske læreplaner I dette arbejde viser erfaringen, også fra 2014, at det særligt er følgende metoder, aktiviteter og overvejelser, der betyder noget: Arbejde med børn i mindre grupper. Fokus på sammensætningen. Forudsigelighed og gentagelser. Tydelige overgange mellem aktiviteter. Fokus på styrker og kompetencer frem for det modsatte. Dyrkelse af styrker bryde mønstre. Ekstra nærvær på både dagen og i enkelte situationer. Inddrage relevante ressourcepersoner. Samarbejde med forældre og tilskyndelse til at børn lave legeaftaler med andre end dem, de normalt leger med. Brugen af de 8 samspilstemaer og en masse dialog virker. Og det pædagogiske personale skal hele tiden øve sig i at bruge dialogen endnu mere. Anerkendende beskrivelser, og det at være pro agerende virker godt i forhold til børn med særlige behov og generelt også i forhold til alle børn. For alle metoderne gælder, at hele børnegruppen vil profitere af at arbejdet organiseres og gennemføres ud fra nævnte metoder og struktureringer Arbejdet med et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Arbejdet med et godt børnemiljø indgår som en del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Arbejdet med at indrette rum og generel oprydning, er med til at skabe et godt børnemiljø, hvor der er mulighed for ro og fordybelse. Der bliver overalt i institutionerne arbejdet mere og mere med at kategorisere legetøj, og placere det i reoler og kasser, hvor det giver mening for barnet at finde og bruge det. 9

12 Oprydning sikrer, at puslespil er hele, og at der ikke mangler noget, der har betydning for at et legetøj virker. Halve og ubrugelige legetøj lægges væk eller smides ud. Og med etiketter synliggøres for børnene, hvad der hører til, og hvor og evt. hvordan de kan bruge det. Den måde det pædagogiske arbejde planlægges på har stor betydning for arbejdet med et godt børnemiljø. Også her har det stor betydning, at børnene i løbet af dagen bliver delt i mindre grupper, der giver mulighed for ro og fordybelse. Den pædagogiske indretning som alle institutioner er i gang med at folde ud, sikrer ro i rummene og tydelighed i forhold til, hvad det, der er i rummet skal bruges til. Den pædagogiske indretning understøtter den læring og den udvikling dagtilbuddet arbejder med Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud En læreproces er hver gang, en voksen har tænkt over, hvad børnene skal have ud af at gøre tingene på netop denne måde. Det er både pædagogiske planlagte aktiviteter og også hverdagens forskellige hændelser og rutiner. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner har også i 2014 været tilrettelagt med udgangspunkt i Det Fælles Pædagogiske Grundlag og de overordnede læreplaner. I institutionerne og i Dagplejen er læreplanerne mere og mere en naturlig del af det daglige arbejde. I nogle institutioner arbejder de med alle temaerne i læreplaner løbende, og i andre institutioner tænker de mere temaerne ind i projektforløb. Dog er temaerne om sproglig udvikling, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling altid en del af det daglige arbejde med udvikling af børnene. Erfaringen fra dagtilbuddene viser, at det at inddele børn i mindre grupper, også hvor det ikke udspringer af en indsats for børn med særlige behov, har stor effekt, uanset hvilke læreplanstemaer der i spil. Inddelingen kan være efter alder, sprog eller relationer. Det at inddele kræver en plan både for aktiviteten, dagen og ugen. Ofte fungerer det sådan, at der er en lille gruppe, hvor der foregår en meget målrettet aktivitet. Resten af gruppen, der så er større, bliver beskæftiget med aktiviteter, der kræver mindre voksen deltagelse. Planlægning skal sikre, at alle børn i løbet af en uge oplever at være del af begge typer inddeling. Derudover er der fokus på, at det at have børnene i små grupper, ikke kun behøver at dreje sig om store projekter. Det handler også om at dække bord med en mindre gruppe børn, gå på badeværelset eller lege hvor den voksne deltager med et læringsperspektiv. Det der er afgørende er, at den voksne er bevidst om det hun gør, og hvad hun ønsker børnene skal have ud af det. Der er mange læringspotentialer i små hverdagssituationer. Projektarbejde i forbindelse med læreplanstemaerne gør børnene engagerede, og de begynder selv at tage initiativer i forlængelse af arbejdet. I alle tilbagemeldinger fra ledere og medarbejdere bliver Det Fælles Pædagogiske Grundlag fremhævet som værende det, der sikrer at læreplansarbejdet og dermed alle temaerne bliver en integreret del af det daglige arbejde i Dagtilbud. De overordnede læreplaner og de redskaber og metoder, der er introduceret i forlængelse af Det Fælles Pædagogiske Grundlag, medvirker til at sikre struktur og justering af indsatserne hver dag. Det fremgår tydeligt i tilbagemeldingerne, at Det Fælles Pædagogiske Grundlag 10

13 virkelig er et fælles grundlag, som alle har vilje til at arbejde ud fra. Det gør dermed en forskel for medarbejdere og børnene hver dag Dokumentation Alle dagtilbud har i 2014 arbejdet på at øge dokumentationen af det arbejde, der sker i de enkelte dagtilbud. Den skriftlige og den billedlige dokumentation sker på flere niveauer. Der bliver som udgangspunkt dokumenteret til børnene, til forældrene og til de øvrige ansatte i institutionen. Dokumentationen er både: Beskrivende, dvs. en dokumentation som viser, hvad medarbejderne laver med børnene, eller hvad børnene laver selv. Reflekterende, dvs. det er stadig det der sker, der fotograferes og beskrives, men nu med det formål at reflektere over processen i forhold til det mål, der var sat op for aktiviteten. Dokumentationen har i 2014 typisk foregået ved ophæng af billeder, tekst og ting, der er lavet af børnene i forbindelse med forskellige projekter. Det kan også være gennem nyhedsbreve, dagbøger og ændring af institutionens udtryk gennem indretning og ophængninger efter aktuelle temaer Hverdagen Vi stræber i vores dagtilbud efter at skabe en hverdag, der i sin struktur har følgende form og indhold: Løbende modtagelse af børn, indskrivning og notering af evt. beskeder fra forældre. Indtil kl er der mulighed for morgenmad for de børn, der har behov for dette. Kl. 9.00, hvor langt de fleste børn er kommet, begynder de planlagte pædagogiske aktiviteter inde eller ude. I langt de fleste tilfælde begynder de i institutionerne med morgensamling, hvor børnene er samlet enten som hele gruppen eller i mindre grupper. Under morgensamlingen bliver der sunget sange, og alle børn bliver nævnt. Det gælder både de børn, der er til stede, og dem der ikke er der den dag. Under morgensamlingen bliver der også talt om dagens/ugens/periodens fokuspunkter og læringsaktiviteter. Efter morgensamling vil der være aktiviteter, der berører et eller flere af læreplanstemaerne. Det kan være et projekt, der varer over længere tid, eller det kan være en aktivitet, der er af kortere varighed, men bundet op på et tema der er af længere varighed. 11

14 Eksempelvis vil der i november/december være aktiviteter og projekter, der relaterer sig til julen som højtid og vinteren som årstid. For børnene i alderen 0-3 år er der et formiddagsmåltid. Og for de større børn er der altid mulighed for, at de kan hente mad fra madpakken, hvis de i løbet af formiddagen bliver sultne. Efter frokost er der resten af dagen typisk en mere åben struktur, hvor børnene selv kan være med til at bestemme, hvor de vil opholde sig i huset og på legepladsen. De er også selv med til at vælge, hvem de vil være sammen med af børn og voksne, og hvilke lege og aktiviteter de vil deltage i. Der er for alle børn mulighed for at sove i det omfang, de har brug for det. Om eftermiddagen er der et eftermiddagsmåltid Pædagogisk tilsyn Ifølge Dagtilbudsloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med indholdet i dagtilbud og den måde, opgaverne udføres på. Tilsynet indgår som en del af Kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbuddets rammer. Tilsynet skal respektere både Dagtilbudsloven og de kommunalt besluttede politikker, mål og retningslinjer. Byrådet i Vordingborg Kommune har delegeret denne pligt til Afdelingen for Dagtilbud, hvor det er den pædagogiske konsulent, som fører tilsynet. Ansvaret for udførelsen af tilsynet er lagt hos Dagtilbudschefen Der er ikke centralt fastsatte krav til, hvordan udmøntningen skal foregå, men følgende skal indgå i tilsynet: De fysiske rammer, herunder legepladsen. Det pædagogiske indhold og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. Personale- og forældresamarbejde. Sikkerhed. Hygiejne. Der sker som udgangspunkt et anmeldt tilsyn og et uanmeldt tilsyn pr. år pr. institution. Dette gælder også for de private institutioner Legepladser En stor del af livet i dagtilbud foregår på legepladsen og hos dagplejen i haven. Derfor er det også vigtigt, at legepladserne er gode og sikre at bruge. Der er i 2013 og 2014 sket en gennemgribende renovering af daginstitutionernes legepladser. Der har i renoveringen været fokus på at gøre alle kommunens legepladser i dagtilbuddene motorisk udfordrende for børnene. 12

15 3.11. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? ja Plan for mål og rammer for sprogvurdering Materiale Organisering Hvem udfører Rambøll Sprog. Bliver brugt både for et og 2-sprogede børn Alle, der udfører sprogvurderinger, har taget et kursus i at bruge sprogvurderingsmaterialet gennem Sprogpakken. Der er som udgangspunkt 2 personer fra hver institution. For dagtilbuddene kan der hentes hjælp og inspiration hos tale- og hørekonsulenterne og hos sprogkoordinatoren. Der er 4 gange om året sprogpakkemøde, hvor alle de medarbejdere, der sprogtester, har mulighed for at få nyt viden og dele erfaringer. I hverdagen i institutionerne skal der arbejdes med børn i mindre grupper, hvor der er fokus på sproget. Både hvor der er behov for konkrete deltag og hvor det sproglige arbejde indgår i aktiviteter, der også omhandler andet. Fra 2015 er det både alle de 3 årige og alle de 5 årige, der skal sprogvurderes. For de børn der er indskrevet i dagtilbud, er det pædagoger i dagtilbud, der udfører sprogvurderingen. For børn uden for dagtilbud med dansk som modersmål, er det tale- og hørekonsulenterne, og for de tosprogede børn er det flerkulturel- og sprogkoordinatoren, der udfører sprogvurderingen. Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats Generel indsats Dagtilbud vil arbejde med temaet sprog som en del af de pædagogiske læreplaner og vil holde opmærksomheden på de sprogunderstøttende aktiviteter. Fokuseret indsats Pædagog, tale- og hørekonsulenter og forældre udarbejder i fællesskab en handleplan for sprogunderstøttende aktiviteter. De aftaler også, hvornår der skal laves en revurdering. Særlig indsats Pædagog, tale- og hørekonsulent og forældre skal holde et dialogmøde for at aftale det videre forløb med tale- og hørekonsulenten. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 31. december Dagtilbudsloven 11 13

16 Sprogvurderinger Børn Procentandel af kommunens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3- årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats ,7 Fokuseret indsats 38 12,9 Særlig indsats 21 7,1 Generel indsats 0 0 Fokuseret indsats 0 0 Særlig fokuseret indsats timer ugentlig Overgang til skole og fritidstilbud 4 Her er beskrevet, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. For at kvalificere og sikre de bedst mulige betingelser for børnenes overgang mellem dagtilbud, skole og fritidsordning, bliver der løbende arbejdet med at strukturere overgangene. Både ved overgang fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole, bliver der med forældrenes samtykke udfyldt et overgangs-skema, som følger barnet med over i den nye institution. Der arrangeres besøg i institutioner og skolen, så barnet møder de nye voksne, der bliver en del af barnets nye hverdag Målet med brobygning er: At børnene lærer børnehaven og dens miljø at kende. At børnene får den bedst mulige start i overgangen fra børnehave til skole. At børnene i skolens fritidsdel får forhåndskendskab til de nye rammer, samværsformer og pædagoger, og derved oplever tryghed i overgangen. At daginstitutionernes arbejde med barnets udvikling og trivsel videreføres i skolen. Alle børn der skulle starte i skole, blev i 2014 den 1. maj samme år flyttet fra daginstitutionen til skolens fritidsdel (SFO). Fra 2015 er proceduren ændret og skolebørnene flytter fra institutionerne til skole den 1. august Der blev i efteråret 2014 igangsat et arbejde med at udvikle og gentænke den måde, dagtilbud og skoler sikrer trygge og systematiske overgange. Til dette er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra både skoler og dagtilbud. Skoleudsættelser Antal skoleudsat Antal elever i 0 klasse Procent 2014 Drenge Piger I alt Dagtilbudsloven 7 stk

17 4. Ressourcer Dette afsnit handler om de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, er oplysningerne baseret på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår Kommunens dagtilbudsstruktur Kommunens dagtilbudsstruktur består af den kommunale dagpleje og en række institutioner. Alle ledere indgår i et forpligtende ledernetværk, der skal medvirke til at udvikle de ledelsesmæssige kompetencer og styrke samarbejdet. Der er i alt tre netværk. To af lederne er leder for to institutioner, og de øvrige leder hver en. Dagplejen er organiseret med en leder, som også er leder af hele dagtilbudsområdet, en souschef og 2 dagplejepædagoger. Der blev i august 2014 truffet politisk beslutning om at ændre 9 børnehaver til 0-6 års institutioner. Ændringen sker løbende i perioden november 2014 til november Som en del af denne beslutning skal Mern Børnehave flytte til Kulsbjerg Skole, Mern afdelingen. Institutionens navn Inst.type 2014 Dagpleje 0-3 årige Langebæk: Mern Børnehave Børnehuset Elnas Minde Kalvehave Børnehave og Ressourcecenter Møn og Bogø Børnecentret Lærkereden Dronning Fanes Børnehus Lendemarke Børnehave Stege Børnehave Hjertehaven Præstø Børnehaven Tusindfryd Nøddebo Bårse Børnecenter 3-6 årige 2-6 årige 0-6 årige 0-6 årige 3-6 årige 0-6 årige 3-6 årige 0-6 årige 3-6 årige 0-6 årige 0-6 årige Vordingborg: Børnehuset Nordlys Børnehuset Mejemarken De fire Årstider Børnehuset Bøgebjerg Børnehuset Kastanjen Parkhaven Troldehaven Skovhuset Børnehuset Æblehaven Inst.type 2-6 årige 0-6 årige 0-6 årige 3-6 årige 0-6 årige 0-6 årige 0-6 årige 3-6 årige 3-6 årige 15

18 Kapacitet 5 Antal indskrevne 6 helårsbørn 7 8 Dækningsgrad 9 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje % årige i daginstitution % årige i daginstitution til børnehavetakst % 1189 Dagtilbudstyper 10 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale Dagtilbud 64* 8 12** Selvejende Dagtilbud Private institutioner Puljeordninger 1 1 *Opgjort 31.december 2014 **Dr. Fanes Børnehus, Børnehuset Æblehaven og Børnehuset Troldehaven ændrede i 2014 status fra børnehaver til integrerede institutioner. 5 Børn i kommunale institutioner 6 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 9 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 10 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 11 Skovbørnehaven Kragevig lukkede ultimo februar 2014 og indgår ikke i tallet. 16

19 4.2. Økonomi Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Kommunal dagpleje (0-3 år) Kommunale og selvejende vuggestuer Bruttodriftsudgifter 12 (kroner) Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads (kroner) Tilskud i alt (kroner) Bruttodrifts-udgift pr. barn pr år Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner (0-6 år) (0-2 år) (3-6 år) Privat (dagpleje) pasningsordninger Private institutioner (0-2 år) (3-6 år) Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn Beløbet er indeholdt i beløbet for private institutioner (0-2 år) (3-6 år) Samlede udgift til søskendetilskud i 2014 for hele dagtilbudsområdet var kr ,81 Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: indtil barnet fylder 3 år Åbningstid Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 13 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år 14. Børnehave 50 timer 0 Integrerede 50 timer 0 daginstitutioner Kommunal dagpleje 48 timer 0 12 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægsog ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 13 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 4 institutioner har 54 timer. 14 I Vordingborg Kommune har vi koordineret pasning fredag efter kr. himmelfartsdag, grundlovsdag og ml. jul og nytår. 17

20 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud etableret efter dagtilbudsloven (et tilbud der ligner serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Støtte efter dagtilbudsloven ydes i Vordingborg Kommune aldrig til det enkelte barn. Vi anvender Socialministeriets vejledning, hvoraf det blandt andet fremgår, at støtte efter dagtilbudsloven har blandt andet til formål at være en integreret del i det tilbud, der modtager støttekrævende børn og unge, så støtten er til gavn for den samlede gruppe i tilbuddet. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det er hensigten, at personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter mv, der er velegnede til at inkludere børns mulige behov i gruppen. Vordingborg Kommune kan på baggrund af specifik ansøgning yde en kompenserende støtte til den enkelte institution med henblik på at gøre det muligt for institutionen at skabe et inkluderende miljø, der inkluderer alle børn tilknyttet institutionen. Ingen Ingen 22 børn i Ressourcecenter Kalvehave Fuldtidstakst for 2014 år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 15 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 16 Dagpleje 0-2 år % 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden % frokost årige i børnehave uden frokost % 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost % Opkrævningen af forældreandelen sker i 11 måneder om året. Juli måned er betalingsfri. 15 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30 %, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 16 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap Ingen kommunale institutioner i Vordingborg Kommune tilbyder pt. frokostordning 18

21 5. Personalemæssige ressourcer og uddannelse Det følgende afsnit viser de pædagogiske medarbejderes og ledernes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål, dagtilbuddene har. Dato for opgørelse: 31. december Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Daginstitutioner* Antal fuldtidsstillinger Dagplejen Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale i Daginstitutioner Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Inkl. Dagplejen Personale med en 133,8 3* 50,4 pædagoguddannelse 4 procent Personale med en kortere pædagogisk 8,5 0 3,2 0 uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk 122, ,1 96 procent uddannelse 18 Personale med relevant diplomuddannelse 0,8 0 0,3 0 *Her er kun medregnet, det personale der er ansat direkte i daginstitutionerne. Det dækker dermed ikke pædagogisk konsulent og ressourcevejledere. Antallet indeholder ansatte i gæsteordningerne. **Heraf to dagplejepædagoger 5.2. Ledelsens uddannelsesniveau 19 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud 5 27,8 Masteruddannelse 0 0 Ledere der er i gang med eller har dele af diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 9 50 Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 4 22,2 18 Elever tæller som ikke uddannet personale/der er ikke elever med i opgørelsen. 19 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 19

22 5.3. Anden uddannelse (ledere og medarbejdere) Uddannelse Antal der har deltaget i 2014 O-2 års kursus 22 incl 1 leder Kursus for medarbejdere i gæsteordningen 21 Fælles Pædagogisk Grundlag - pædagoger 49 inkl. 4 ressourcevejledere og 1 pædagogisk konsulent og 1 leder Fælles Pædagogisk Grundlag dagplejere 41 Ergonomi (dagplejen) 14 Førstehjælp (dagplejen) 25 Grønne spirer (dagplejen) 10 Der er i 2014 gennemført 2 interne kompetenceudviklingsforløb, der tager udgangspunkt i Vordingborg Kommunens Fælles Pædagogiske Grundlag. Forløbene er for pædagoger. I 2015 gennemføres lignende forløb for pædagogmedhjælpere dog af en kortere varighed. Forløbende bliver løbende justeret, så de tilgodeser ønsker fra deltagerne om emner, de har særlig brug for bliver gennemgået. I 2014 var der ønske om særlig fokus på kollegial sparring og forældresamarbejde- og inddragelse. Evalueringerne af forløbene viser, at der er meget stor tilfredshed med de interne forløb, deres anvendelighed og aktualitet Sygefravær 20 Sygefravær i procent 22 Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 21 Det pædagogiske personale 16,1 7,33 6. Samlet konklusion for 2014 med et kig frem mod arbejdet i 2015 Det fremgår af denne kvalitetsrapport, at der i 2014 er videreført en lang række af de initiativer og tiltag, som Afdelingen for dagtilbud har iværksat siden Der er i 2014 arbejdet med de overordnede læreplaner, pædagogik og indretning, brugen af detailplaner, inddeling af børn i mindre grupper i løbet af dagen, aldersopdeling og dokumentation. Dette arbejde giver medarbejdere og ledere udtryk for medvirker til at skabe gode og forudsigelige rammer for børnene, som sikrer læring og deltagelsesmuligheder for alle. Der er forskel på, hvor langt de enkelte dagtilbud er kommet med at implementere de forskellige metoder og strukturer, og alle er indstillet på, at det kræver fokus og dedikation at komme videre. Dagtilbuddene giver udtryk for, at de skal og gerne vil have et øget fokus på forældreinddragelse og ikke bare forældreinformation. 20 Indeholder fravær ved alm. sygdom og ved kronisk sygdom ( 56). Beregningen er ikke sammenligning med den måde vi normalt beregner til den centrale statistik 21 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 22 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 20

23 Det har stor betydning, at alle medarbejderne har haft og vil have mulighed for at deltage i interne kompetenceudviklingskurser. Dette sikrer, at alle får en præsentation af Det Fælles Pædagogiske Grundlag og de metoder og redskaber, der knytter sig til det pædagogiske arbejde og den retning, Vordingborg Kommune har valgt for dagtilbudsområdet Fokusområder i 2015 Der igangsat flere politisk vedtagne initiativer, som omstrukturer hele dagtilbudsområdet. Der er i beslutningerne og arbejdet fokus på at skabe de bedst mulige rammer for børnene indenfor de økonomiske rammer, dagtilbudsområdet råder over. I 2015 skal der fokus på at få gennemført hele den besluttede ændring af institutionstyper. Der vil være fokus på den sproglige udvikling og på trygge overgange til skole. Der er pr. 1. januar indført en særlig udvidet åbningstid i 4 institutioner, der skal give forældre en øget fleksibilitet i hverdagen. Der vil være fokus på en øget forældreinddragelsen som skal medvirke til at tydeliggøre, hvad og hvorfor de enkelte dagtilbud gør, som de gør i hverdagen. Det skal også medvirke til, at forældrene giver inspiration til og får inspiration fra medarbejderne at skabe sammenhæng mellem det, børnene oplever hjemme, og det de oplever i institutionen. BørneIntra som i 2015 bliver fuldt implementeret på hele dagtilbudsområdet skal medvirke til dette og skal ikke stå alene. Den personlige kontakt forældre og pædagogiske medarbejdere imellem skal forsat have høj prioritet i hverdagen. Der vil i 2015 forsat blive arbejdet med implementeringen af Det Fælles Pædagogiske Grundlag herunder et internt kompetenceudviklingsforløb for pædagoger som endnu ikke har gennemført kompetenceudviklingsforløbet. 21