Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt"

Transkript

1 university of copenhagen Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt Publication date: 2004 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Bramsen, J-M., & Nielsen, K. (2004). Interaktiv benchmarking: med eksempler fra landbruget. København: Fødevareøkonomisk Institut. (Rapport / Fødevareøkonomisk Institut; Nr. 172). Download date: 19. sep

2 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 172 Interaktiv benchmarking Med eksempler fra landbruget Jens-Martin Bramsen og Kurt Nielsen København 2004

3 2 Interaktiv benchmarking, FØI

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning og konklusion Indledning Fastlæggelse af best practice Produktionsmuligheder Estimation af fronten DEA kontra SFA Sammendrag Benchmarking tilpasset den enkelte beslutningsenhed Introduktion af præferencer Eksempler på andre interaktive benchmarkingværktøjer Interaktion mellem analytiker og beslutningstager Interaktiv benchmarking Valg af analyser Benchmarking og Balanced Scorecard Balanced Scorecard Interaktiv benchmarking som en del af Balanced Scorecard Benchmarking og faglige netværk Sammendrag Konkrete forslag til benchmarking i svineproduktion Svineproduktionen i Danmark Opdeling efter staldsystemer De fremtidige udfordringer for svineproduktionen Konkret eksempel på et benchmarkingsystem Overordnet økonomisk analyse Overordnet teknisk analyse Teknisk underproces Farestalden Modellering af præferencer Dataproblemer Case Identifikation af problemområder Interaktiv benchmarking, FØI 3

5 4.3. Balanced Scorecard Benchmarking og faglige netværk Det internetbaserede værktøj Dataflow Sammendrag Summary Litteraturliste Appendiks A. Produktionsøkonomi Appendiks B. Data Envelopment Analysis Ordliste Interaktiv benchmarking, FØI

6 Forord Denne rapport er en revideret udgave af prisopgaven Internetbaseret benchmarking Et redskab til beslutningsstøtte for svineproducenter. Prisopgaven blev tildelt kr. af Norma og Frode S Jacobsens Fond i Prisopgaven besvarer følgende opgave offentliggjort i DJØF bladet den 15. august 2003: Moderne landbrugsbedrifter er erhvervsvirksomheder, hvor benchmarking, som i andre brancher, er blevet et udbredt ledelsesværktøj. Beskriv ved eksempler fra svineproduktionen, hvorledes benchmarking som beslutnings- og læringsredskab kan hjælpe den enkelte landmand til at tage bedre beslutninger. Beskrivelsen skal belyse, hvorledes benchmarking kan udnyttes af landmanden til at identificere problemer, til at afdække muligheder og til at fastlægge realistiske og relevante mål, og det ønskes beskrevet og illustreret, hvordan dette kan foregå i praksis, fx interaktivt over Internettet. Rapporten henvender sig bredt til personer med interesse i præstationsmåling og beslutningsstøtte. Fokus er på både anvendelse og udvikling af beslutningsstøtte baseret på præstationsmåling. De foreslåede metoder er generelle og kan principielt anvendes i en lang række sektorer. Redigeringen består i mindre brug af matematik og større fokusering på det konkrete beslutningsværktøj. Desuden er der udarbejdet en ordliste som giver en kort forklaring på fagtermer fra såvel praktisk landbrug som fra økonomi- og managementlitteraturen. Den oprindelige version af prisopgaven kan findes på Fødevareøkonomisk Instituts hjemmeside Rapporten er udarbejdet af ph.d.-studerende Jens-Martin Bramsen og adjunkt Kurt Nielsen. Professor Peter Bogetoft og seniorforsker Mogens Lund har medvirket ved redigeringen. Fødevareøkonomisk Institut, december 2004 Søren E. Frandsen Interaktiv benchmarking, FØI 5

7 6 Interaktiv benchmarking, FØI

8 Sammenfatning og konklusion Rapporten beskriver et generelt benchmarkingsystem med eksempler specielt designet til svineproducenter. Systemet kombinerer state of the art indenfor produktivitetsmåling og strategiske managementværktøjer, og viser hvordan et sådan system konkret kan anvendes som beslutningsstøtte til svineproducenter. Systemet løser et grundlæggende koordineringsproblem, dels i form af beskrivelse af best practice og dels i form af koordinering af brugerens præferencer og best practice. Med udgangspunkt i sammenlignelige beslutningsenheders faktiske målbare præstationer, estimeres best practice. Estimationen kan være parametrisk eller ikkeparametrisk. En parametrisk estimation bruger økonometriske teknikker til at bestemme formen og placeringen af en konkret funktionsform. Denne funktion anvendes efterfølgende i benchmarkinganalyserne. Den ikke-parametriske metode er derimod baseret direkte på data. Ved forskellige antagelser om den underliggende produktionsteknologi beskrives best practice. Krav til anonymitet og kvaliteten af data er afgørende for valget af analysemetode. I denne rapport har vi hovedsageligt fokuseret på den ikke-parametriske metode, primært fordi den giver mere information om konkrete forbilleder. Benchmarking er basalt set en læringsproces, hvor information om best practice inspirerer beslutningstagere til at tage bedre beslutninger. Den reelle værdi ligger selvfølgelig i de bedre beslutninger, og er derfor helt afhængig af den enkeltes evne til at omsætte information om best practice til forbedrende tiltag. Det bedste et benchmarkingsystem kan gøre, er at præsentere best practice så informativt og relevant som muligt. Best practice består af en uendelig mængde information, hvilket selvsagt stiller store krav til præsentationsmetoden. Det er ikke muligt at give et dækkende overblik over alle mulige benchmark på en gang, men det er heller ikke alle benchmark, der er lige relevante. Selve fronten af mulighedsområdet, som vi kalder best practice, bestemmes uden brug af den enkelte brugers præferencer, men det er klart, at det ideelle benchmark er helt afhængig af den enkeltes præferencer. Vi foreslår derfor et skræddersyet benchmarkingsystem, som tilpasses brugerens præferencer. Brugeren afgiver information om de relative priser eller fremtidige mål, hvilket kan fortolkes som en retning. Herefter findes det benchmark, der leverer den bedste præstation i den angivne retning. Brugeren præsenteres for dels det konkrete benchmark, og dels de beslutningsenheder der beskriver det fundne benchmark. Ved at ændre på de relative priser findes et nyt benchmark og tilhørende nye forbilleder. Denne interaktion Interaktiv benchmarking, FØI 7

9 giver brugeren mulighed for at få præsenteret et svært tilgængeligt produktionsmulighedsområde på en enkel måde. Vi har altså en analysemodel, der bruges til at bestemme best practice og brugerens præferencer, som anvendes til at udvælge det/de mest relevante benchmark og forbilleder. I praksis vil det ikke være muligt at beskrive alle facetter af en produktion med en enkelt analysemodel. En svineproduktion er en kompliceret produktion, der afhænger af biologiske processer, staldsystemer, driftslederevner, rådgivning, det omgivne marked m.m. At man skulle kunne beskrive en svineproduktion i alle dens mange detaljer i en enkelt model er ganske urealistisk. Vi foreslår derfor et sæt af mindre partielle modeller, som tilsammen beskriver en svineproduktion i alle dens facetter. De forskellige analyser opdeles i 3 hierarkiske kategorier: Overordnet økonomisk analyse, overordnet teknisk analyse og specifikke procesanalyser. De enkelte analyser er benchmarkinganalyser, hvor den enkeltes præstation bliver målt op mod best practice. Den hierarkiske opbygning gør det muligt at holde overblikket og bevæge sig systematisk ned på detailniveau for at lokalisere forbedringspotentialet og problemerne. Antallet af analyser kan dog kræve et ekstra værktøj til at skabe et bedre overblik. Vi foreslår, at systemet kombineres med det meget anvendte strategiske værktøj Balanced Scorecard (BSC). Formålet med BSC er at skabe fokus på strategisk styring via organisering af nøgletal i en given virksomhed. Nøgletallene inddeles i 4 grupper, som beskriver virksomheden med hensyn til økonomi, produktion, afsætning, samt læring og vækst. Indenfor de enkelte grupper er hvert nøgletal beskrevet med: Faktisk værdi, benchmark, målsætning og tiltag der kan forbedre dette nøgletal. BSC er derfor i høj grad en organisering og beskrivelse af faktorer, der sikrer overblik over virksomhedens præstationer, trusler og muligheder. I modsætning til interaktiv benchmarking giver BSC ikke nogen bestemt metode til at bestemme mål og benchmark. De to værktøjer har derfor hvert sit formål og komplementerer hinanden. Vi foreslår BSC anvendt til at skabe overblik over det store antal af analyser. Konkret foreslår vi, at målene i BSC bestemmes ved hjælp af benchmarkinganalyser, og at BSC udvides med en henvisning for hvert nøgletal, som indikerer i hvilken benchmarkinganalyse dette tal forekommer, samt et signal om den relative præstation i den enkelte analyse. Interaktiv benchmarking er desuden ideelt til at undersøge substitutionseffekter og dermed indikere nogle årsagssammenhænge. Denne øgede indsigt i årsagssammenhænge giver en bedre beskrivelse af de tiltag der kan forbedre et givet nøgletal. Ved at 8 Interaktiv benchmarking, FØI

10 kombinere de to værktøjer forbedres nytten af begge. Generelt set bidrager interaktiv benchmarking med større indsigt og BSC med større overblik. Et naturligt næste skridt i en benchmarkingproces er konkret erfaringsudveksling med relevante forbilleder. Vi viser, hvordan man kan anvende benchmarking til at sammensætte beslutningsenheder i de mest lærerige netværk. Der vil dels være absolutte forbilleder og dels gensidige forbilleder. De absolutte forbilleder vil typisk være dem man inviterer ud til et foredrag. I forhold til dannelse af faglige netværk er de gensidige forbilleder mere interessante. Ved en systematisk opdeling af potentielle forbilleder sammensættes de enkelte beslutningsenheder mest optimalt. I praksis foregår det ved, at brugeren foretager en simpel markering af de parametre, der ønskes forbedret. Herefter får brugeren mulighed for at udvælge, hvem der skal inviteres til en eller anden form for erfaringsudveksling. Sammensætningen af netværk vil være en oplagt serviceydelse for rådgivningscentrene. Det konkrete forslag til et benchmarkingsystem til svineproducenter præsenteres med en række skærmbilleder, som brugeren ser dem. Som nævnt bruges BSC til at skabe overblik over de mange analyser, og det hierarkiske sæt af analyser giver brugeren indblik i produktionens mange facetter. Ved at genbruge benchmark i underliggende analyser gives en unik mulighed for at bevæge sig fra et overordnet økonomisk niveau og helt ned på procesniveau. På samme måde kan der gives mulighed for, at man kan bringe et benchmark på procesniveau op på det overordnede økonomiske niveau. Indenfor hver analyse kan man yderligere tilpasse analysen ved at ændre retningen (relative priser) eller referencesættet (datagrundlaget). Benchmarkingsystemet giver dermed muligheder for at afsøge mulighedsområdet med kun 2 styringsinstrumenter. BSC og den hierarkiske opdeling i små overskuelige modeller giver stor indsigt i og overblik over produktionen. Systemets arkitektur er designet med henblik på enkelthed og fleksibilitet - størrelser der til tider kan være modsatrettede. Hvorvidt designet vil kunne tilfredsstille brugeren, der både kræver stort overblik og indsigt må bero på en praktisk applikation. Interaktiv benchmarking, FØI 9

11 10 Interaktiv benchmarking, FØI

12 1. Indledning At foretage den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt er selvsagt den vigtigste opgave for en hvilken som helst beslutningstager. Sådan har det altid været, men af forskellige grunde er mange beslutninger mere komplekse i dag end for blot 10 eller 20 år siden. Højere løn og øget velstand eller krav om bedre kvalitet og øget konkurrenceevne lokalt som globalt - stiller større krav til den enkelte beslutningstager og hans evne til at tilpasse sig og til at tage de rigtige beslutninger. Den øgede kompleksitet skabes af stadig større mængder af relevant såvel som irrelevant information. Muligheden for behandling af denne stadig større mængde information, viden og erfaring stiller store krav til systematisk sortering og koordinering af denne information med beslutningstagerens behov og forudsætninger. Denne rapport giver et bud på, hvordan benchmarking kan bruges i denne proces til at skabe bedre beslutninger. Benchmarking fik sit store gennembrud som strategisk styringsinstrument i 1980-erne og 1990-erne 1. Noget af årsagen bag udbredelsen af benchmarking er formentligt, at det bygger på helt naturlige læringsprincipper. En læringsproces, der har til formål at forbedre ens situation, vil typisk bestå af 3 punkter: 1) at undersøge mulighederne for at forbedre sig, 2) at forstå hvordan det kan gøres og 3) at tilpasse til egen situation. Lettere omformuleret og krydret med lidt management-terminologi minder den gængse definition på benchmarking om en almindelig læringsproces: Identificere best practice Forstå de processer der skaber best practice Nytænke de processer der vil kunne forbedre situationen i forhold til best practice og implementere dem Et godt benchmarkingværktøj kan hjælpe beslutningstageren med en bedre beskrivelse og forståelse af best practice. Herved skabes et bedre grundlag for de beslutninger der skal give den reelle værditilvækst. Problemet med at beskrive processer og identificere best practice gør, at benchmarking dækker over forskellige systematiske tilgange. Vores tilgang kan kaldes individuel interaktiv benchmarking og kan defineres ved følgende sætning: 1 Firmaet Rank Xerox var pioner indenfor brugen af benchmarking. Rank Xerox formåede at vende en skrantende økonomi ved en gennemgribende og systematisk brug af benchmarking som gjorde det muligt at satse på de komparative fordele (Mohamed, 1996). Interaktiv benchmarking, FØI 11

13 En systematisk sammenligning med de mest optimale benchmark (mål og muligheder) fundet ved hjælp af individuel interaktiv afvejning af egne præferencer (mål og visioner) og mulige præstationer (best practice) på såvel økonomisk som teknisk niveau. Behovet for at foretage en systematisk behandling af faktuelle data fra mange sammenlignelige beslutningsenheder kræver en analytisk tilgang. Samtidig kræver en relevant sammenligning, at man dels forstår de faktiske processer og dels tager højde for beslutningstagerens præferencer. Benchmarking kræver derfor et godt samarbejde mellem analytikeren og beslutningstageren. Analytikerens opgave er i høj grad at undersøge mulighederne (baseret på faktuelle data fra andre virksomheder) i forhold til beslutningstagerens præferencer. I denne rapport viser vi, hvordan man kan omsætte faktuel information om potentielle forbilleder og beslutningstagerens præferencer til værdifuld information. Billedligt talt kan man sige, at vi ikke kun fokuserer på at forbedre sig, men også at forbedre sig i den rigtige retning (den rigtige for den enkelte). Som det fremgår af definitionen på individuel interaktiv benchmarking, repræsenterer retningen brugerens præferencer, som gerne skulle være udtrykt i hans mål og visioner. Et centralt problem er, hvordan vi udvælger relevante forbilleder? En mulighed vil være at vælge det mest relevante kriterium og finde det landbrug der klarer sig bedst. Som svineproducent kunne man for eksempel vælge dækningsbidraget per årsso (produktionsenhed) som det mest væsentlige kriterium. Dette nøgletal kunne være nok så relevant, men det giver ikke meget information om best practice. Eksempelvis kunne det bedste landbrug repræsenterer et mindre landbrug som per årsso anvender mange timer i forhold til værdien af kapitalapparatet. Omvendt kunne man forestille sig, at nummer to på listen over bedste dækningsbidrag repræsenterer et landbrug, hvor den anvendte arbejdskraft er relativ lille i forhold til kapitalapparatet per årsso. Vi kunne altså meget nemt have, at de to landbrug der klarer sig bedst er vidt forskellige og dermed reelt er forbillede for vidt forskellige landbrug. Vi har med andre ord brug for en mere nuanceret udvælgelse af forbilleder, ikke mindst har vi brug for at se på flere kriterier samtidigt. Som i eksemplet ovenfor kunne vi vælge de to klassiske input arbejdskraft og kapital per produceret enhed. Spørgsmålet er nu, hvordan vi finder et relevant benchmark ved hjælp af disse 2 kriterier. Vi vil gerne finde det bedste, så lad os konstruere et landbrug ved at finde det laveste forbrug af arbejdskraft og den mindste investerede kapital per enhed. Dette ekstreme eksempel virker nærmest absurd da det konstruerede landbrug er et urealistisk fantom-landbrug. Det svarer i princippet til at man sammenligner sig selv med et menneske der har Niels Bors evne til at tænke 12 Interaktiv benchmarking, FØI

14 abstrakt, Mother Theresas barmhjertighed og i øvrigt Marilyn Monroes udstråling. Det er klart, at et sådant menneske ikke eksisterer og hvis det gjorde, ville det nok alligevel være et dårligt benchmark for de fleste. Lidt abstrakt kan man sige, at summen af de enkelte kriterier overstiger værdien af helheden. Vi har altså nok brug for flere kriterier, men det er ikke trivielt, hvordan vi vægter de enkelte kriterier for at finde relevante benchmark. Ydermere har vi brug for at finde netop de benchmark der har det største læringspotentiale for den enkelte. Ved at kombinere produktionsøkonomi med diverse management-teknikker sikrer vi, at de konstruerede landbrug (benchmark) og de faktiske forbilleder har størst mulig relevans for det enkelte landbrug (bruger af værktøjet). Eksempelvis sikrer vi os, at de fundne benchmark udtrykker de substitutionsforhold, der naturligt findes mellem diverse input og output. I smågriseproduktionen kunne det fx være forbindelsen mellem antal levende fødte og døde før fravænning eller fravænnede grise pr. årsso. Ved at konstruere virtuelle landbrug opnås en bedre repræsentation af best practice. Grundlæggende antagelser om produktionsteknologien gør, at vi undgår at konstruere ubrugelige fantom-landbrug. Vælger brugeren et givet virtuelt landbrug som benchmark, vil de bagvedliggende landbrug (dem der er brugt til at konstruere det virtuelle landbrug) også kunne præsenteres for brugeren. Disse bagvedliggende landbrug vil alle have et potentielt læringspotentiale for brugeren. Udover at forbedre den enkeltes beslutninger ved systematisk læring om best practice, kan benchmarking bruges mere direkte til at uddelegere beslutningskompetence. På større gårde vil man typisk have ansatte med decideret beslutningskompetence. I modsætning til ejeren har en driftsleder på fast løn ikke de samme incitamenter til at gøre, hvad der er bedst for virksomheden som helhed. En resultatkontrakt baseret på få nøgletal som fx producerede grise pr. årsso vil ofte give skæve incitamenter. Derimod kan en fornuftig udformet benchmarkinganalyse bruges til at give driftslederen de rette incitamenter til at handle på den økonomisk mest optimale måde. Desuden vil en resultatkontrakt, der bygger på relativ præstation, skabe en motiverende konkurrence driftsledere eller landbrug imellem. Rapporten indeholder en nærmere redegørelse for nogle af disse muligheder, men her begrænser vi os til benchmarking som læringsmekanisme. Rapporten er arrangeret som følger. I kapitel 2 beskrives, hvordan man ved hjælp af overordnet viden om produktionen og faktiske data kan bestemme best practice. Vi præsenterer to forskellige metoder til at bestemme fronten; den ikke-parametriske (sammenligning direkte mod data) og den parametrisk tilgang (sammenligning mod Interaktiv benchmarking, FØI 13

15 en estimeret model). Det mest væsentlige af det teoretiske fundament præsenteres så let fordøjeligt som muligt, mens det mere grundlæggende og tekniske er placeret i appendiks. I kapitel 3 præsenteres forskellige ideer til at forbedre benchmarkingprocessen. Først og fremmest viser vi, hvordan en interaktion mellem analytikeren og beslutningstageren gør det muligt at skræddersy benchmarkinganalysen til den enkeltes præferencer. Herefter diskuteres valget af analyser, og hvordan benchmarkingprocessen kan arrangeres i et hierarki af analyser. Vi relaterer dette system af analyser til det såkaldte balanced scorecard, og viser hvordan de to metoder komplementerer hinanden. Kapitlet afsluttes med et afsnit om, hvordan benchmarking understøtter dannelsen af faglige netværk på tværs af sociale og geografiske skel. I kapitel 4 anvendes de beskrevne metoder og ideer fra kapitel 2 og 3 til benchmarking i svinesektoren. Vi foreslår et sæt af konkrete analyser og præsenterer forskellige design. Systemet illustreres med en række skærmbilleder, der er tilpasset fra en tidligere internetbaseret demoversion. Kapitlet afsluttes med en overordnet gennemgang af, hvad det kræver at designe et internetbaseret benchmarkingværktøj. 14 Interaktiv benchmarking, FØI

16 2. Fastlæggelse af best practice Den grundlæggende idé ved benchmarking er at promovere læring ved sammenligning med best practice. Best practice kan beskrives som det bedste sammenligningsgrundlag, der er praktisk muligt. Formålet med dette kapitel er at vise, hvordan man kan beskrive best practice ved en relativ sammenligning af sammenlignelige virksomheder. Der er med andre ord tale om en systematisk analyse af et stort antal virksomheder i modsætning til en sammenligning med en enkelt konkret virksomhed. Best practice er altså ikke et bestemt benchmark eller forbillede, men snarere en beskrivelse af det samlede mulighedsområde. Vi beskriver det produktionsøkonomiske fundament, der ligger til grund for denne form for benchmarking. Inden vi beskriver de anvendte metoder til bestemmelse af best practice, vil vi prøve at indkredse hvad et godt og lærerigt benchmark er. Som udgangspunkt må et godt benchmark først og fremmest afhænge af, hvad den enkelte ønsker at lære/forbedre. Det er dog svært på forhånd at vide, hvad den enkelte landmand eller virksomhedsleder har som målsætning. I forhold til svineproduktion kunne et godt bud være at forbedre dækningsbidraget eller et centralt nøgletal, som for eksempel antal grise produceret pr. årsso, daglige tilvækst eller måske reducere foderforbruget. Et godt benchmark kunne i så fald være den virksomhed der klarer sig bedst på det pågældende kriterium. Problemet er, at disse forskellige mål for effektivitet ikke nødvendigvis giver et entydigt svar. Et benchmark med mange producerede grise pr. årsso har ikke nødvendigvis det højeste dækningsbidrag, og hvad er så bedst at sammenligne sig med? Tager vi blot den bedste præstation for hvert kriterium ender vi op med et fantom, som beskrevet i indledningen. Størst økonomisk overskud er heller ikke nødvendigvis en entydig strategi. Hvis vi ser på den enkelte landmands prioritering af tid, vil det fx være en prioritering mellem tid brugt i svineproduktionen, tid brugt på planteavlen og tid til familien. Forskellige landmænd vil prioritere forskelligt, og kravet til timelønnen i svineproduktionen kan således være forskellig alt afhængig af tidens værdi andetsteds. Størst økonomisk overskud i svineproduktionen er næppe den eneste prioritering og der findes derfor ingen entydig strategi. Hvis vi alligevel antager, at det eneste væsentlige er at opnå størst muligt økonomisk overskud, har vi så behov for at se på flere kriterier? Ja, det har vi, fordi vi har behov for at se på flere kriterier for at beskrive, hvordan det opnås. Tag for eksempel et benchmark i form af DB per årsso som udtryk for størst økonomisk overskud. For at Interaktiv benchmarking, FØI 15

17 kunne lære noget om, hvad der har forårsaget det høje DB må vi kende de kriterier, der ligger bag et sådan benchmark for derved at kunne sammenligne resultatet med ens egen præstation. Skyldes det høje DB for eksempel meget lave omkostninger eller meget stort revenu? Vi har altså under alle omstændigheder brug for en nuanceret analyse af best practice. Det samme gør sig gældende med partielle produktivitetsmål, såsom grise pr. årsso eller foder pr. kg tilvækst. Disse mål er kun udtryk for en deloptimering og kan således let være i konflikt med hinanden og en samlet økonomisk optimering. Desuden kan der være flere forskellige veje til at nå et mål, og disse forskellige strategier kan være svære at sammenligne. Der er ikke noget nemt svar på, hvad der er den rigtige strategi, og efter hvilke kriterier, der skal sorteres. Landmænd har ikke de samme muligheder for at optimere deres produktion. Der kan være forskellige lovmæssige begrænsninger der bremser deres muligheder, og der kan være forskellige priser på fx jord, byggeri og foder på den enkelte bedrift. Udelader vi væsentlige rammefaktorer som disse, opnår vi ikke en fair eller relevant benchmarking, så disse skal også inkluderes i analysen. Opgaven i dette kapitel er at beskrive best practice i alle dets facetter uden nærmere kendskab til beslutningstagerens præferencer. Det vides ikke på forhånd, om beslutningstageren for eksempel har størst nytte af et stort økonomisk udbytte, meget fritid eller måske de bedste produktionsresultater. I kapitel 3 vender vi tilbage til brugerens præferencer og ser nærmere på hvordan benchmarkingprocessen kan udformes sådan, at den tilpasses hans præferencer. Uden driftslederens præferencer er den eneste betingelse, der umiddelbart kan opstilles, at mere er bedre. Mere fritid er bedre og større overskud er bedre, men hvad der er bedst, kan vi ikke umiddelbart tage stilling til. Er et benchmark ikke direkte overgået (domineret) i denne simple betingelse, er benchmarket efficient. Til forskel fra effektivitet, som signalerer en subjektiv vurdering af den enkeltes præstation, betyder ordet efficiens således blot, at det ikke er muligt at producere mere med mindre 2. Vi ved til gengæld, at beslutningstagerens mest optimale benchmark skal findes blandt de efficiente benchmark (givet at analysen inddrager alle vurderingskriterier). En mere formel definition af efficiens følger senere. 2 Ordet effektivitet bruges ofte i daglig tale løst om både det vi kalder efficiens og effektivitet. Formelt signalerer effektivitet dog noget subjektivt. Selve målingen af effektivitet kan meget vel være en objektiv måling, men man har implicit taget stilling til hvilke kriterier, der skal måles på - deraf det subjektive. 16 Interaktiv benchmarking, FØI

18 Figur 2.1 illustrerer, hvordan vi bevæger os fra en teoretisk situation med fuld information om såvel den enkeltes nytte og det sande mulighedsområde til en praktisk anvendelig metode. I den ideelle situation er det optimale benchmark hans maksimalt mulige nytte. Uden kendskab til hans præferencer, må vi i stedet erstatte disse med et simplere kriterium om, at mere er bedre. På den måde går sammenligningen på efficiens i stedet for effektivitet. Figur 2.1. Relativ efficiens Det næste problem er, at de bagvedliggende potentielle produktionsmuligheder er ukendte. Måske er det i teorien muligt at have 35 grise pr årsso, men disse potentielle produktionsmuligheder er svære at fastslå præcist. Fremgangsmåden må i stedet være at estimere produktionsmulighederne ud fra, hvad der faktisk er opnået. Samtidig vil det være lettere at lære noget konkret af disse. Som illustreret i figur 2.1, er næste trin således at gå fra en absolut til en relativ sammenligning af efficiens. En søgning efter benchmark er dermed præciseret til at være en søgning efter efficiente produktionsmuligheder, der kan være et godt sammenligningsgrundlag. Formålet med dette kapitel er at introducere metoderne til dette og tankegangen bag. En mere uddybende gennemgang af grundlæggende produktionsøkonomi, samt en grundig behandling af de to metoder vi arbejder med her, findes i henholdsvis appendiks A og B. Teorien i appendiks og kapitlet bygger primært på Coelli, Rao & Battese (1998) og Cooper, Seiford, & Tone (2000). Interaktiv benchmarking, FØI 17

19 2.1. Produktionsmuligheder Den indgangsvinkel vi tager til benchmarking er gennem produktion, altså en transformation af input til output. Det kan være omdannelsen af råvarer vha. maskiner og arbejdskraft til et færdigt produkt, eller det kan være omdannelsen af arbejdskraft til serviceydelser. Produktion ses altså her som en bred betegnelse, der kan dække over traditionelle produktionsvirksomheder til hospitaler eller interesseorganisationer, der i varierende grad producerer håndgribelige output. Generelt betegnes en virksomhed eller organisation som en beslutningsenhed, hvor vi til tider vil bruge den gængse engelske forkortelse for en Decision Making Unit (DMU). Dette indikerer, at benchmarking kan anvendes overfor alle beslutningsenheder, der på en eller anden måde omdanner input til output. Den grundlæggende metode har været anvendt til benchmarking af så forskellige størrelser som sportfolk, politistationer og deciderede profitmaksimerende virksomheder. Et helt centralt begreb i produktionsøkonomi er teknologi, dvs. den teknologi hvorved det er muligt at omdanne input til output.. En beskrivelse af teknologien er således en beskrivelse af sammenhængen mellem input og output. Oversat til almindelig sprogbrug er teknologi et udtryk for de samlede forudsætninger og muligheder produktionsvirksomheder i en bestemt branche er underlagt, og i forhold til benchmarking er opgaven altså at prøve at finde den virksomhed, som er bedst til at udnytte teknologien. Den matematiske definition af mulighedsområdet eller teknologimængden T er: T = m+ s { x, y) R x kan producere y} ( 0 x inputvektor, m input, x = { x1,..., x m } y outputvektor, s output, y = { y,..., } Teknologien, som økonomer ser den, kan illustreres i et diagram med et input og et output som i figur 2.2. En række virksomheder med samme type produktion har forskellige input- og outputkombinationer illustreret med stjerner. Ikke alle virksomheder har været lige dygtige til trods for, at vi antager, at de alle har haft mulighed for at anvende den samme teknologi. Umiddelbart er det dog svært at sige, hvilken af virksomhederne der har været bedst. Det kræver som nævnt, at vi kender beslutningstagerens præferencer. I stedet vil vi fokusere på de efficiente virksomheder, hvor kriteriet er at producere mere med mindre. 1 y s 18 Interaktiv benchmarking, FØI

20 Figur 2.2. Produktionsteknologien (Output) y Virksomhed 4 Virksomhed 3 x (Input) Mere præcist gælder det, at en produktionsmulighed er efficient, hvis den ikke er domineret af en anden produktionsmulighed. Dvs. hvis der ikke findes en anden produktionsmulighed, der enten har 1. mere output med samme eller mindre input eller 2. samme output med mindre input er produktionsmuligheden efficient. I forhold til figur 2.2 er virksomhed 4 således efficient, mens virksomhed 3 ikke er det, idet virksomhed 4 har opnået et større output med akkurat det samme input. Alle virksomheder med store stjerner er dermed de efficiente i figur 2.2. Matematisk definition af efficiens Virksomhed i T med inputvektoren x i = ( x i1, x i2,,x im ) og outputvektoren y i = (y i1, y i2,,y is ), sammensat i vektoren z i = (-x i, y i ) = (z i1,, z ik,, z i m+s ) er efficient, hvis der ikke findes en anden virksomhed j med z j T, hvor: z jk > z ik k z jk z ik k Hvis vi igen vender fokus mod teknologien, er der en række almindelige antagelser i produktionsøkonomien. Disse antagelser kan hjælpe med til at fastlægge mulighederne i produktionen, det såkaldte mulighedsområde (teknologimængde). Interaktiv benchmarking, FØI 19

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne

Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne Redigeret af: Lotte Bøgh Andersen Peter Bogetoft Jørgen Grønnegård Christensen Torben Tranæs Bidragydere: Lotte Bøgh Andersen - Peter Bogetoft - Jørgen

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kan benchmarking fremme læring og videndeling?

Kan benchmarking fremme læring og videndeling? Kan benchmarking fremme læring og Kan benchmarking fremme læring og videndeling? af adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx132-mat/b-16082013 Fredag den 16. august 2013 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde

Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde 24. april 2015 Gå-hjem-møde Dansk Energi Sigurd Næss-Schmidt, Copenhagen Economics Min baggrund Knap 30 års baggrund med praktisk økonomi o Meget

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/a-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk.

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen juni 999 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere