Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt"

Transkript

1 university of copenhagen Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt Publication date: 2004 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Bramsen, J-M., & Nielsen, K. (2004). Interaktiv benchmarking: med eksempler fra landbruget. København: Fødevareøkonomisk Institut. (Rapport / Fødevareøkonomisk Institut; Nr. 172). Download date: 19. sep

2 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 172 Interaktiv benchmarking Med eksempler fra landbruget Jens-Martin Bramsen og Kurt Nielsen København 2004

3 2 Interaktiv benchmarking, FØI

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning og konklusion Indledning Fastlæggelse af best practice Produktionsmuligheder Estimation af fronten DEA kontra SFA Sammendrag Benchmarking tilpasset den enkelte beslutningsenhed Introduktion af præferencer Eksempler på andre interaktive benchmarkingværktøjer Interaktion mellem analytiker og beslutningstager Interaktiv benchmarking Valg af analyser Benchmarking og Balanced Scorecard Balanced Scorecard Interaktiv benchmarking som en del af Balanced Scorecard Benchmarking og faglige netværk Sammendrag Konkrete forslag til benchmarking i svineproduktion Svineproduktionen i Danmark Opdeling efter staldsystemer De fremtidige udfordringer for svineproduktionen Konkret eksempel på et benchmarkingsystem Overordnet økonomisk analyse Overordnet teknisk analyse Teknisk underproces Farestalden Modellering af præferencer Dataproblemer Case Identifikation af problemområder Interaktiv benchmarking, FØI 3

5 4.3. Balanced Scorecard Benchmarking og faglige netværk Det internetbaserede værktøj Dataflow Sammendrag Summary Litteraturliste Appendiks A. Produktionsøkonomi Appendiks B. Data Envelopment Analysis Ordliste Interaktiv benchmarking, FØI

6 Forord Denne rapport er en revideret udgave af prisopgaven Internetbaseret benchmarking Et redskab til beslutningsstøtte for svineproducenter. Prisopgaven blev tildelt kr. af Norma og Frode S Jacobsens Fond i Prisopgaven besvarer følgende opgave offentliggjort i DJØF bladet den 15. august 2003: Moderne landbrugsbedrifter er erhvervsvirksomheder, hvor benchmarking, som i andre brancher, er blevet et udbredt ledelsesværktøj. Beskriv ved eksempler fra svineproduktionen, hvorledes benchmarking som beslutnings- og læringsredskab kan hjælpe den enkelte landmand til at tage bedre beslutninger. Beskrivelsen skal belyse, hvorledes benchmarking kan udnyttes af landmanden til at identificere problemer, til at afdække muligheder og til at fastlægge realistiske og relevante mål, og det ønskes beskrevet og illustreret, hvordan dette kan foregå i praksis, fx interaktivt over Internettet. Rapporten henvender sig bredt til personer med interesse i præstationsmåling og beslutningsstøtte. Fokus er på både anvendelse og udvikling af beslutningsstøtte baseret på præstationsmåling. De foreslåede metoder er generelle og kan principielt anvendes i en lang række sektorer. Redigeringen består i mindre brug af matematik og større fokusering på det konkrete beslutningsværktøj. Desuden er der udarbejdet en ordliste som giver en kort forklaring på fagtermer fra såvel praktisk landbrug som fra økonomi- og managementlitteraturen. Den oprindelige version af prisopgaven kan findes på Fødevareøkonomisk Instituts hjemmeside Rapporten er udarbejdet af ph.d.-studerende Jens-Martin Bramsen og adjunkt Kurt Nielsen. Professor Peter Bogetoft og seniorforsker Mogens Lund har medvirket ved redigeringen. Fødevareøkonomisk Institut, december 2004 Søren E. Frandsen Interaktiv benchmarking, FØI 5

7 6 Interaktiv benchmarking, FØI

8 Sammenfatning og konklusion Rapporten beskriver et generelt benchmarkingsystem med eksempler specielt designet til svineproducenter. Systemet kombinerer state of the art indenfor produktivitetsmåling og strategiske managementværktøjer, og viser hvordan et sådan system konkret kan anvendes som beslutningsstøtte til svineproducenter. Systemet løser et grundlæggende koordineringsproblem, dels i form af beskrivelse af best practice og dels i form af koordinering af brugerens præferencer og best practice. Med udgangspunkt i sammenlignelige beslutningsenheders faktiske målbare præstationer, estimeres best practice. Estimationen kan være parametrisk eller ikkeparametrisk. En parametrisk estimation bruger økonometriske teknikker til at bestemme formen og placeringen af en konkret funktionsform. Denne funktion anvendes efterfølgende i benchmarkinganalyserne. Den ikke-parametriske metode er derimod baseret direkte på data. Ved forskellige antagelser om den underliggende produktionsteknologi beskrives best practice. Krav til anonymitet og kvaliteten af data er afgørende for valget af analysemetode. I denne rapport har vi hovedsageligt fokuseret på den ikke-parametriske metode, primært fordi den giver mere information om konkrete forbilleder. Benchmarking er basalt set en læringsproces, hvor information om best practice inspirerer beslutningstagere til at tage bedre beslutninger. Den reelle værdi ligger selvfølgelig i de bedre beslutninger, og er derfor helt afhængig af den enkeltes evne til at omsætte information om best practice til forbedrende tiltag. Det bedste et benchmarkingsystem kan gøre, er at præsentere best practice så informativt og relevant som muligt. Best practice består af en uendelig mængde information, hvilket selvsagt stiller store krav til præsentationsmetoden. Det er ikke muligt at give et dækkende overblik over alle mulige benchmark på en gang, men det er heller ikke alle benchmark, der er lige relevante. Selve fronten af mulighedsområdet, som vi kalder best practice, bestemmes uden brug af den enkelte brugers præferencer, men det er klart, at det ideelle benchmark er helt afhængig af den enkeltes præferencer. Vi foreslår derfor et skræddersyet benchmarkingsystem, som tilpasses brugerens præferencer. Brugeren afgiver information om de relative priser eller fremtidige mål, hvilket kan fortolkes som en retning. Herefter findes det benchmark, der leverer den bedste præstation i den angivne retning. Brugeren præsenteres for dels det konkrete benchmark, og dels de beslutningsenheder der beskriver det fundne benchmark. Ved at ændre på de relative priser findes et nyt benchmark og tilhørende nye forbilleder. Denne interaktion Interaktiv benchmarking, FØI 7

9 giver brugeren mulighed for at få præsenteret et svært tilgængeligt produktionsmulighedsområde på en enkel måde. Vi har altså en analysemodel, der bruges til at bestemme best practice og brugerens præferencer, som anvendes til at udvælge det/de mest relevante benchmark og forbilleder. I praksis vil det ikke være muligt at beskrive alle facetter af en produktion med en enkelt analysemodel. En svineproduktion er en kompliceret produktion, der afhænger af biologiske processer, staldsystemer, driftslederevner, rådgivning, det omgivne marked m.m. At man skulle kunne beskrive en svineproduktion i alle dens mange detaljer i en enkelt model er ganske urealistisk. Vi foreslår derfor et sæt af mindre partielle modeller, som tilsammen beskriver en svineproduktion i alle dens facetter. De forskellige analyser opdeles i 3 hierarkiske kategorier: Overordnet økonomisk analyse, overordnet teknisk analyse og specifikke procesanalyser. De enkelte analyser er benchmarkinganalyser, hvor den enkeltes præstation bliver målt op mod best practice. Den hierarkiske opbygning gør det muligt at holde overblikket og bevæge sig systematisk ned på detailniveau for at lokalisere forbedringspotentialet og problemerne. Antallet af analyser kan dog kræve et ekstra værktøj til at skabe et bedre overblik. Vi foreslår, at systemet kombineres med det meget anvendte strategiske værktøj Balanced Scorecard (BSC). Formålet med BSC er at skabe fokus på strategisk styring via organisering af nøgletal i en given virksomhed. Nøgletallene inddeles i 4 grupper, som beskriver virksomheden med hensyn til økonomi, produktion, afsætning, samt læring og vækst. Indenfor de enkelte grupper er hvert nøgletal beskrevet med: Faktisk værdi, benchmark, målsætning og tiltag der kan forbedre dette nøgletal. BSC er derfor i høj grad en organisering og beskrivelse af faktorer, der sikrer overblik over virksomhedens præstationer, trusler og muligheder. I modsætning til interaktiv benchmarking giver BSC ikke nogen bestemt metode til at bestemme mål og benchmark. De to værktøjer har derfor hvert sit formål og komplementerer hinanden. Vi foreslår BSC anvendt til at skabe overblik over det store antal af analyser. Konkret foreslår vi, at målene i BSC bestemmes ved hjælp af benchmarkinganalyser, og at BSC udvides med en henvisning for hvert nøgletal, som indikerer i hvilken benchmarkinganalyse dette tal forekommer, samt et signal om den relative præstation i den enkelte analyse. Interaktiv benchmarking er desuden ideelt til at undersøge substitutionseffekter og dermed indikere nogle årsagssammenhænge. Denne øgede indsigt i årsagssammenhænge giver en bedre beskrivelse af de tiltag der kan forbedre et givet nøgletal. Ved at 8 Interaktiv benchmarking, FØI

10 kombinere de to værktøjer forbedres nytten af begge. Generelt set bidrager interaktiv benchmarking med større indsigt og BSC med større overblik. Et naturligt næste skridt i en benchmarkingproces er konkret erfaringsudveksling med relevante forbilleder. Vi viser, hvordan man kan anvende benchmarking til at sammensætte beslutningsenheder i de mest lærerige netværk. Der vil dels være absolutte forbilleder og dels gensidige forbilleder. De absolutte forbilleder vil typisk være dem man inviterer ud til et foredrag. I forhold til dannelse af faglige netværk er de gensidige forbilleder mere interessante. Ved en systematisk opdeling af potentielle forbilleder sammensættes de enkelte beslutningsenheder mest optimalt. I praksis foregår det ved, at brugeren foretager en simpel markering af de parametre, der ønskes forbedret. Herefter får brugeren mulighed for at udvælge, hvem der skal inviteres til en eller anden form for erfaringsudveksling. Sammensætningen af netværk vil være en oplagt serviceydelse for rådgivningscentrene. Det konkrete forslag til et benchmarkingsystem til svineproducenter præsenteres med en række skærmbilleder, som brugeren ser dem. Som nævnt bruges BSC til at skabe overblik over de mange analyser, og det hierarkiske sæt af analyser giver brugeren indblik i produktionens mange facetter. Ved at genbruge benchmark i underliggende analyser gives en unik mulighed for at bevæge sig fra et overordnet økonomisk niveau og helt ned på procesniveau. På samme måde kan der gives mulighed for, at man kan bringe et benchmark på procesniveau op på det overordnede økonomiske niveau. Indenfor hver analyse kan man yderligere tilpasse analysen ved at ændre retningen (relative priser) eller referencesættet (datagrundlaget). Benchmarkingsystemet giver dermed muligheder for at afsøge mulighedsområdet med kun 2 styringsinstrumenter. BSC og den hierarkiske opdeling i små overskuelige modeller giver stor indsigt i og overblik over produktionen. Systemets arkitektur er designet med henblik på enkelthed og fleksibilitet - størrelser der til tider kan være modsatrettede. Hvorvidt designet vil kunne tilfredsstille brugeren, der både kræver stort overblik og indsigt må bero på en praktisk applikation. Interaktiv benchmarking, FØI 9

11 10 Interaktiv benchmarking, FØI

12 1. Indledning At foretage den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt er selvsagt den vigtigste opgave for en hvilken som helst beslutningstager. Sådan har det altid været, men af forskellige grunde er mange beslutninger mere komplekse i dag end for blot 10 eller 20 år siden. Højere løn og øget velstand eller krav om bedre kvalitet og øget konkurrenceevne lokalt som globalt - stiller større krav til den enkelte beslutningstager og hans evne til at tilpasse sig og til at tage de rigtige beslutninger. Den øgede kompleksitet skabes af stadig større mængder af relevant såvel som irrelevant information. Muligheden for behandling af denne stadig større mængde information, viden og erfaring stiller store krav til systematisk sortering og koordinering af denne information med beslutningstagerens behov og forudsætninger. Denne rapport giver et bud på, hvordan benchmarking kan bruges i denne proces til at skabe bedre beslutninger. Benchmarking fik sit store gennembrud som strategisk styringsinstrument i 1980-erne og 1990-erne 1. Noget af årsagen bag udbredelsen af benchmarking er formentligt, at det bygger på helt naturlige læringsprincipper. En læringsproces, der har til formål at forbedre ens situation, vil typisk bestå af 3 punkter: 1) at undersøge mulighederne for at forbedre sig, 2) at forstå hvordan det kan gøres og 3) at tilpasse til egen situation. Lettere omformuleret og krydret med lidt management-terminologi minder den gængse definition på benchmarking om en almindelig læringsproces: Identificere best practice Forstå de processer der skaber best practice Nytænke de processer der vil kunne forbedre situationen i forhold til best practice og implementere dem Et godt benchmarkingværktøj kan hjælpe beslutningstageren med en bedre beskrivelse og forståelse af best practice. Herved skabes et bedre grundlag for de beslutninger der skal give den reelle værditilvækst. Problemet med at beskrive processer og identificere best practice gør, at benchmarking dækker over forskellige systematiske tilgange. Vores tilgang kan kaldes individuel interaktiv benchmarking og kan defineres ved følgende sætning: 1 Firmaet Rank Xerox var pioner indenfor brugen af benchmarking. Rank Xerox formåede at vende en skrantende økonomi ved en gennemgribende og systematisk brug af benchmarking som gjorde det muligt at satse på de komparative fordele (Mohamed, 1996). Interaktiv benchmarking, FØI 11

13 En systematisk sammenligning med de mest optimale benchmark (mål og muligheder) fundet ved hjælp af individuel interaktiv afvejning af egne præferencer (mål og visioner) og mulige præstationer (best practice) på såvel økonomisk som teknisk niveau. Behovet for at foretage en systematisk behandling af faktuelle data fra mange sammenlignelige beslutningsenheder kræver en analytisk tilgang. Samtidig kræver en relevant sammenligning, at man dels forstår de faktiske processer og dels tager højde for beslutningstagerens præferencer. Benchmarking kræver derfor et godt samarbejde mellem analytikeren og beslutningstageren. Analytikerens opgave er i høj grad at undersøge mulighederne (baseret på faktuelle data fra andre virksomheder) i forhold til beslutningstagerens præferencer. I denne rapport viser vi, hvordan man kan omsætte faktuel information om potentielle forbilleder og beslutningstagerens præferencer til værdifuld information. Billedligt talt kan man sige, at vi ikke kun fokuserer på at forbedre sig, men også at forbedre sig i den rigtige retning (den rigtige for den enkelte). Som det fremgår af definitionen på individuel interaktiv benchmarking, repræsenterer retningen brugerens præferencer, som gerne skulle være udtrykt i hans mål og visioner. Et centralt problem er, hvordan vi udvælger relevante forbilleder? En mulighed vil være at vælge det mest relevante kriterium og finde det landbrug der klarer sig bedst. Som svineproducent kunne man for eksempel vælge dækningsbidraget per årsso (produktionsenhed) som det mest væsentlige kriterium. Dette nøgletal kunne være nok så relevant, men det giver ikke meget information om best practice. Eksempelvis kunne det bedste landbrug repræsenterer et mindre landbrug som per årsso anvender mange timer i forhold til værdien af kapitalapparatet. Omvendt kunne man forestille sig, at nummer to på listen over bedste dækningsbidrag repræsenterer et landbrug, hvor den anvendte arbejdskraft er relativ lille i forhold til kapitalapparatet per årsso. Vi kunne altså meget nemt have, at de to landbrug der klarer sig bedst er vidt forskellige og dermed reelt er forbillede for vidt forskellige landbrug. Vi har med andre ord brug for en mere nuanceret udvælgelse af forbilleder, ikke mindst har vi brug for at se på flere kriterier samtidigt. Som i eksemplet ovenfor kunne vi vælge de to klassiske input arbejdskraft og kapital per produceret enhed. Spørgsmålet er nu, hvordan vi finder et relevant benchmark ved hjælp af disse 2 kriterier. Vi vil gerne finde det bedste, så lad os konstruere et landbrug ved at finde det laveste forbrug af arbejdskraft og den mindste investerede kapital per enhed. Dette ekstreme eksempel virker nærmest absurd da det konstruerede landbrug er et urealistisk fantom-landbrug. Det svarer i princippet til at man sammenligner sig selv med et menneske der har Niels Bors evne til at tænke 12 Interaktiv benchmarking, FØI

14 abstrakt, Mother Theresas barmhjertighed og i øvrigt Marilyn Monroes udstråling. Det er klart, at et sådant menneske ikke eksisterer og hvis det gjorde, ville det nok alligevel være et dårligt benchmark for de fleste. Lidt abstrakt kan man sige, at summen af de enkelte kriterier overstiger værdien af helheden. Vi har altså nok brug for flere kriterier, men det er ikke trivielt, hvordan vi vægter de enkelte kriterier for at finde relevante benchmark. Ydermere har vi brug for at finde netop de benchmark der har det største læringspotentiale for den enkelte. Ved at kombinere produktionsøkonomi med diverse management-teknikker sikrer vi, at de konstruerede landbrug (benchmark) og de faktiske forbilleder har størst mulig relevans for det enkelte landbrug (bruger af værktøjet). Eksempelvis sikrer vi os, at de fundne benchmark udtrykker de substitutionsforhold, der naturligt findes mellem diverse input og output. I smågriseproduktionen kunne det fx være forbindelsen mellem antal levende fødte og døde før fravænning eller fravænnede grise pr. årsso. Ved at konstruere virtuelle landbrug opnås en bedre repræsentation af best practice. Grundlæggende antagelser om produktionsteknologien gør, at vi undgår at konstruere ubrugelige fantom-landbrug. Vælger brugeren et givet virtuelt landbrug som benchmark, vil de bagvedliggende landbrug (dem der er brugt til at konstruere det virtuelle landbrug) også kunne præsenteres for brugeren. Disse bagvedliggende landbrug vil alle have et potentielt læringspotentiale for brugeren. Udover at forbedre den enkeltes beslutninger ved systematisk læring om best practice, kan benchmarking bruges mere direkte til at uddelegere beslutningskompetence. På større gårde vil man typisk have ansatte med decideret beslutningskompetence. I modsætning til ejeren har en driftsleder på fast løn ikke de samme incitamenter til at gøre, hvad der er bedst for virksomheden som helhed. En resultatkontrakt baseret på få nøgletal som fx producerede grise pr. årsso vil ofte give skæve incitamenter. Derimod kan en fornuftig udformet benchmarkinganalyse bruges til at give driftslederen de rette incitamenter til at handle på den økonomisk mest optimale måde. Desuden vil en resultatkontrakt, der bygger på relativ præstation, skabe en motiverende konkurrence driftsledere eller landbrug imellem. Rapporten indeholder en nærmere redegørelse for nogle af disse muligheder, men her begrænser vi os til benchmarking som læringsmekanisme. Rapporten er arrangeret som følger. I kapitel 2 beskrives, hvordan man ved hjælp af overordnet viden om produktionen og faktiske data kan bestemme best practice. Vi præsenterer to forskellige metoder til at bestemme fronten; den ikke-parametriske (sammenligning direkte mod data) og den parametrisk tilgang (sammenligning mod Interaktiv benchmarking, FØI 13

15 en estimeret model). Det mest væsentlige af det teoretiske fundament præsenteres så let fordøjeligt som muligt, mens det mere grundlæggende og tekniske er placeret i appendiks. I kapitel 3 præsenteres forskellige ideer til at forbedre benchmarkingprocessen. Først og fremmest viser vi, hvordan en interaktion mellem analytikeren og beslutningstageren gør det muligt at skræddersy benchmarkinganalysen til den enkeltes præferencer. Herefter diskuteres valget af analyser, og hvordan benchmarkingprocessen kan arrangeres i et hierarki af analyser. Vi relaterer dette system af analyser til det såkaldte balanced scorecard, og viser hvordan de to metoder komplementerer hinanden. Kapitlet afsluttes med et afsnit om, hvordan benchmarking understøtter dannelsen af faglige netværk på tværs af sociale og geografiske skel. I kapitel 4 anvendes de beskrevne metoder og ideer fra kapitel 2 og 3 til benchmarking i svinesektoren. Vi foreslår et sæt af konkrete analyser og præsenterer forskellige design. Systemet illustreres med en række skærmbilleder, der er tilpasset fra en tidligere internetbaseret demoversion. Kapitlet afsluttes med en overordnet gennemgang af, hvad det kræver at designe et internetbaseret benchmarkingværktøj. 14 Interaktiv benchmarking, FØI

16 2. Fastlæggelse af best practice Den grundlæggende idé ved benchmarking er at promovere læring ved sammenligning med best practice. Best practice kan beskrives som det bedste sammenligningsgrundlag, der er praktisk muligt. Formålet med dette kapitel er at vise, hvordan man kan beskrive best practice ved en relativ sammenligning af sammenlignelige virksomheder. Der er med andre ord tale om en systematisk analyse af et stort antal virksomheder i modsætning til en sammenligning med en enkelt konkret virksomhed. Best practice er altså ikke et bestemt benchmark eller forbillede, men snarere en beskrivelse af det samlede mulighedsområde. Vi beskriver det produktionsøkonomiske fundament, der ligger til grund for denne form for benchmarking. Inden vi beskriver de anvendte metoder til bestemmelse af best practice, vil vi prøve at indkredse hvad et godt og lærerigt benchmark er. Som udgangspunkt må et godt benchmark først og fremmest afhænge af, hvad den enkelte ønsker at lære/forbedre. Det er dog svært på forhånd at vide, hvad den enkelte landmand eller virksomhedsleder har som målsætning. I forhold til svineproduktion kunne et godt bud være at forbedre dækningsbidraget eller et centralt nøgletal, som for eksempel antal grise produceret pr. årsso, daglige tilvækst eller måske reducere foderforbruget. Et godt benchmark kunne i så fald være den virksomhed der klarer sig bedst på det pågældende kriterium. Problemet er, at disse forskellige mål for effektivitet ikke nødvendigvis giver et entydigt svar. Et benchmark med mange producerede grise pr. årsso har ikke nødvendigvis det højeste dækningsbidrag, og hvad er så bedst at sammenligne sig med? Tager vi blot den bedste præstation for hvert kriterium ender vi op med et fantom, som beskrevet i indledningen. Størst økonomisk overskud er heller ikke nødvendigvis en entydig strategi. Hvis vi ser på den enkelte landmands prioritering af tid, vil det fx være en prioritering mellem tid brugt i svineproduktionen, tid brugt på planteavlen og tid til familien. Forskellige landmænd vil prioritere forskelligt, og kravet til timelønnen i svineproduktionen kan således være forskellig alt afhængig af tidens værdi andetsteds. Størst økonomisk overskud i svineproduktionen er næppe den eneste prioritering og der findes derfor ingen entydig strategi. Hvis vi alligevel antager, at det eneste væsentlige er at opnå størst muligt økonomisk overskud, har vi så behov for at se på flere kriterier? Ja, det har vi, fordi vi har behov for at se på flere kriterier for at beskrive, hvordan det opnås. Tag for eksempel et benchmark i form af DB per årsso som udtryk for størst økonomisk overskud. For at Interaktiv benchmarking, FØI 15

17 kunne lære noget om, hvad der har forårsaget det høje DB må vi kende de kriterier, der ligger bag et sådan benchmark for derved at kunne sammenligne resultatet med ens egen præstation. Skyldes det høje DB for eksempel meget lave omkostninger eller meget stort revenu? Vi har altså under alle omstændigheder brug for en nuanceret analyse af best practice. Det samme gør sig gældende med partielle produktivitetsmål, såsom grise pr. årsso eller foder pr. kg tilvækst. Disse mål er kun udtryk for en deloptimering og kan således let være i konflikt med hinanden og en samlet økonomisk optimering. Desuden kan der være flere forskellige veje til at nå et mål, og disse forskellige strategier kan være svære at sammenligne. Der er ikke noget nemt svar på, hvad der er den rigtige strategi, og efter hvilke kriterier, der skal sorteres. Landmænd har ikke de samme muligheder for at optimere deres produktion. Der kan være forskellige lovmæssige begrænsninger der bremser deres muligheder, og der kan være forskellige priser på fx jord, byggeri og foder på den enkelte bedrift. Udelader vi væsentlige rammefaktorer som disse, opnår vi ikke en fair eller relevant benchmarking, så disse skal også inkluderes i analysen. Opgaven i dette kapitel er at beskrive best practice i alle dets facetter uden nærmere kendskab til beslutningstagerens præferencer. Det vides ikke på forhånd, om beslutningstageren for eksempel har størst nytte af et stort økonomisk udbytte, meget fritid eller måske de bedste produktionsresultater. I kapitel 3 vender vi tilbage til brugerens præferencer og ser nærmere på hvordan benchmarkingprocessen kan udformes sådan, at den tilpasses hans præferencer. Uden driftslederens præferencer er den eneste betingelse, der umiddelbart kan opstilles, at mere er bedre. Mere fritid er bedre og større overskud er bedre, men hvad der er bedst, kan vi ikke umiddelbart tage stilling til. Er et benchmark ikke direkte overgået (domineret) i denne simple betingelse, er benchmarket efficient. Til forskel fra effektivitet, som signalerer en subjektiv vurdering af den enkeltes præstation, betyder ordet efficiens således blot, at det ikke er muligt at producere mere med mindre 2. Vi ved til gengæld, at beslutningstagerens mest optimale benchmark skal findes blandt de efficiente benchmark (givet at analysen inddrager alle vurderingskriterier). En mere formel definition af efficiens følger senere. 2 Ordet effektivitet bruges ofte i daglig tale løst om både det vi kalder efficiens og effektivitet. Formelt signalerer effektivitet dog noget subjektivt. Selve målingen af effektivitet kan meget vel være en objektiv måling, men man har implicit taget stilling til hvilke kriterier, der skal måles på - deraf det subjektive. 16 Interaktiv benchmarking, FØI

18 Figur 2.1 illustrerer, hvordan vi bevæger os fra en teoretisk situation med fuld information om såvel den enkeltes nytte og det sande mulighedsområde til en praktisk anvendelig metode. I den ideelle situation er det optimale benchmark hans maksimalt mulige nytte. Uden kendskab til hans præferencer, må vi i stedet erstatte disse med et simplere kriterium om, at mere er bedre. På den måde går sammenligningen på efficiens i stedet for effektivitet. Figur 2.1. Relativ efficiens Det næste problem er, at de bagvedliggende potentielle produktionsmuligheder er ukendte. Måske er det i teorien muligt at have 35 grise pr årsso, men disse potentielle produktionsmuligheder er svære at fastslå præcist. Fremgangsmåden må i stedet være at estimere produktionsmulighederne ud fra, hvad der faktisk er opnået. Samtidig vil det være lettere at lære noget konkret af disse. Som illustreret i figur 2.1, er næste trin således at gå fra en absolut til en relativ sammenligning af efficiens. En søgning efter benchmark er dermed præciseret til at være en søgning efter efficiente produktionsmuligheder, der kan være et godt sammenligningsgrundlag. Formålet med dette kapitel er at introducere metoderne til dette og tankegangen bag. En mere uddybende gennemgang af grundlæggende produktionsøkonomi, samt en grundig behandling af de to metoder vi arbejder med her, findes i henholdsvis appendiks A og B. Teorien i appendiks og kapitlet bygger primært på Coelli, Rao & Battese (1998) og Cooper, Seiford, & Tone (2000). Interaktiv benchmarking, FØI 17

19 2.1. Produktionsmuligheder Den indgangsvinkel vi tager til benchmarking er gennem produktion, altså en transformation af input til output. Det kan være omdannelsen af råvarer vha. maskiner og arbejdskraft til et færdigt produkt, eller det kan være omdannelsen af arbejdskraft til serviceydelser. Produktion ses altså her som en bred betegnelse, der kan dække over traditionelle produktionsvirksomheder til hospitaler eller interesseorganisationer, der i varierende grad producerer håndgribelige output. Generelt betegnes en virksomhed eller organisation som en beslutningsenhed, hvor vi til tider vil bruge den gængse engelske forkortelse for en Decision Making Unit (DMU). Dette indikerer, at benchmarking kan anvendes overfor alle beslutningsenheder, der på en eller anden måde omdanner input til output. Den grundlæggende metode har været anvendt til benchmarking af så forskellige størrelser som sportfolk, politistationer og deciderede profitmaksimerende virksomheder. Et helt centralt begreb i produktionsøkonomi er teknologi, dvs. den teknologi hvorved det er muligt at omdanne input til output.. En beskrivelse af teknologien er således en beskrivelse af sammenhængen mellem input og output. Oversat til almindelig sprogbrug er teknologi et udtryk for de samlede forudsætninger og muligheder produktionsvirksomheder i en bestemt branche er underlagt, og i forhold til benchmarking er opgaven altså at prøve at finde den virksomhed, som er bedst til at udnytte teknologien. Den matematiske definition af mulighedsområdet eller teknologimængden T er: T = m+ s { x, y) R x kan producere y} ( 0 x inputvektor, m input, x = { x1,..., x m } y outputvektor, s output, y = { y,..., } Teknologien, som økonomer ser den, kan illustreres i et diagram med et input og et output som i figur 2.2. En række virksomheder med samme type produktion har forskellige input- og outputkombinationer illustreret med stjerner. Ikke alle virksomheder har været lige dygtige til trods for, at vi antager, at de alle har haft mulighed for at anvende den samme teknologi. Umiddelbart er det dog svært at sige, hvilken af virksomhederne der har været bedst. Det kræver som nævnt, at vi kender beslutningstagerens præferencer. I stedet vil vi fokusere på de efficiente virksomheder, hvor kriteriet er at producere mere med mindre. 1 y s 18 Interaktiv benchmarking, FØI

20 Figur 2.2. Produktionsteknologien (Output) y Virksomhed 4 Virksomhed 3 x (Input) Mere præcist gælder det, at en produktionsmulighed er efficient, hvis den ikke er domineret af en anden produktionsmulighed. Dvs. hvis der ikke findes en anden produktionsmulighed, der enten har 1. mere output med samme eller mindre input eller 2. samme output med mindre input er produktionsmuligheden efficient. I forhold til figur 2.2 er virksomhed 4 således efficient, mens virksomhed 3 ikke er det, idet virksomhed 4 har opnået et større output med akkurat det samme input. Alle virksomheder med store stjerner er dermed de efficiente i figur 2.2. Matematisk definition af efficiens Virksomhed i T med inputvektoren x i = ( x i1, x i2,,x im ) og outputvektoren y i = (y i1, y i2,,y is ), sammensat i vektoren z i = (-x i, y i ) = (z i1,, z ik,, z i m+s ) er efficient, hvis der ikke findes en anden virksomhed j med z j T, hvor: z jk > z ik k z jk z ik k Hvis vi igen vender fokus mod teknologien, er der en række almindelige antagelser i produktionsøkonomien. Disse antagelser kan hjælpe med til at fastlægge mulighederne i produktionen, det såkaldte mulighedsområde (teknologimængde). Interaktiv benchmarking, FØI 19

University of Copenhagen. Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt. Publication date: 2004

University of Copenhagen. Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt. Publication date: 2004 university of copenhagen University of Copenhagen Interaktiv benchmarking Bramsen, Jens-Martin Roikjer; Nielsen, Kurt Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

En benchmarkers bekendelser

En benchmarkers bekendelser En benchmarkers bekendelser Peter BOGETOFT Department of Economics Copenhagen Business School Sept 2014 pb.eco@cbs.dk Peter Bogetoft Peter Bogetoft, dr.merc, professor, CBS Århus Univ., Odense Univ, KVL,

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18)

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1. Vi ønsker at beskrive de teknologiske begrænsninger som en virksomhed har. 2. Vi har set på nyttefunktioner indenfor forbrugerteorien. 3. Nu ser vi på "produktionsfunktioner".

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18)

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1. "Produktionsteori" har til formål at beskrive de teknologiske begrænsninger en virksomhed er underlagt. 2. Dette gøres ved "produktionsfunktioner". 3. Visse ligheder

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/36 Estimation af varians/spredning Antag X 1,...,X n stokastiske

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd 2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2 Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003 Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 1 Evalueringer Kun 23 har udfyldt evalueringsskemaerne ud af ca. 120 tilmeldte til eksamen Resultatet kan ses på hjemmesiden

Læs mere

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Årsmøde for svineproducenter på Gefion. 25. februar 2015 F R I I S & P A R T N E R S ApS Virksomhedsrådgivning. Forretningsudvikling. Turnaround. Turn

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7

UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7 UNDERSØGELSE af RISK MANAGEMENT blandt danske virksomheder 2006/7 Baggrund: Risk Management (RM) er i dag et væsentligt fundament for at kunne håndtere store og komplekse projekter - herunder at kunne

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

SAMMENFATNING AF AFHANDLING

SAMMENFATNING AF AFHANDLING SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006 Dagens program Den simple regressionsmodel SLR : Én forklarende variabel (Wooldridge kap. 2.1-2.4) Motivation for gennemgangen af SLR Definition

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Frederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport maj 2014

Frederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport maj 2014 Frederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 26. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN

Læs mere

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Da det er besluttet, at målbeskrivelsen skal være en del af rette vejledningen til alle fag ved Økonomisk Institut, så indledes med målbeskrivelsen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere