Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER"

Transkript

1 Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

2 INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen Lars Benjaminsen Jens Bonke KØBENHAVN 2007 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Afdelingsleder: Ole Gregersen Afdelingen for Socialpolitik og velfærdsydelser ISSN: Layout: Hedda Bank 2007 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 I manualen Effektmåling har vi beskrevet forskellige metoder til at foretage effektmålinger af projekter under SATS-puljen. 1 Hvor formålet med manualen har været en grundig gennemgang af principperne bag effektmåling, sigter denne introduktion mod at give en overordnet indføring i effektmålingstankegangen. Det er således hensigten på en kortfattet, ikke matematisk måde at øge forståelsen for de forskellige effektmålingsmetoder, idet dette gerne skulle bidrage til at udforme gode bestillinger af effektmålinger. Det betyder, at manualens klassifikationsskema, som er udviklet til valg af metoder, er gengivet her med det formål at blive anvendt til en umiddelbar vurdering af, om et konkret projekt bør effektmåles og i givet fald efter hvilken metode. HVAD ER EFFEKTMÅLING OG HVORFOR ER DET RELEVANT? I kølvandet på den stigende interesse for effektmåling er der fulgt forskellige opfattelser af, hvad dette begreb dækker over. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at det, vi her forstår som effektmåling, er en måling af, om de resultater, der opnås med en given socialpolitisk indsats, skyldes selve indsatsen. Hvor Performance Management anvendes til at monitorere implementeringen af en indsats fra input over aktiviteter til umiddelbare produkter, og til at vurdere mulige resultater i form af forandringer i borgerens livssituation på kort og langt sigt, har effektmålinger fokus på virkningen af indsatsen. Performance Management kan således ikke afklare, om resultaterne skyldes indsatsen, men derimod via en forandringsteori bidrage til at sandsynliggøre det ud fra gældende viden på området. For at være sikker på, at en given indsatsen virker, er det nødvendigt at anvende en af de effektmålingsmetoder, som er beskrevet i denne introduktion. Performance Management-tilgangen kan i den for- 1. Connie Nielsen, Peter Thisted Dinesen, Lars Benjaminsen, Jens Bonke: Effektmåling. Socialforskningsinstituttet 07:08. 3

5 bindelse skabe et godt grundlag, idet man herigennem får viden om implementeringen af indsatsen og et godt datagrundlag. DEN KONTRAFAKTISKE SITUATION OG SELEKTIONSSKÆVHED Helt centralt i forhold til at måle effekten af et givet tiltag er spørgsmålet om, hvad der ville være sket, hvis tiltaget ikke havde fundet sted, hvilket man kalder den kontrafaktiske situation. Hvis en gruppe hjemløse deltager i en indsats, som skal hjælpe dem ud af hjemløshed, er det nødvendigt at have et troværdigt estimat af, hvad der ville være sket med denne gruppe, hvis de ikke havde deltaget i programmet, for at kunne sige noget om effekten af dette program. En simpel før og efter sammenligning af de, som modtager indsatsen, og de som ikke gør, vil ofte være misvisende, idet den gruppe, der modtager indsatsen, kan vise sig at afvige systematisk fra gruppen, som ikke modtager den. Det betyder, at den effekt, som ikke-deltagerne ville have opnået, hvis de havde modtaget indsatsen, ikke nødvendigvis er den samme som den, deltagerne opnår efter at have modtaget indsatsen. Når deltagerne afviger systematisk fra ikkedeltagerne kaldes det for selektionsskævhed, hvilket kan være ødelæggende for muligheden for at vurdere, hvorvidt et givet tiltag har den ønskede effekt, fordi man ikke kan vurdere den kontrafaktiske situation. Selektionsskævheden er illustreret i figur 1 nedenfor som forskellen mellem deltagernes kontrafaktiske forløb i forhold til ikke-deltagernes forløb. 4

6 Figur 1: Resultat Effekt af deltagelse Selektionsskævhed Deltagere Deltageres kontrafaktiske forløb Ikke-deltagere Indsats Tid De effektmålingsmetoder, som vi præsenterer i det følgende, forsøger på forskellig vis at tage højde for selektionsskævheden. Vi konstruerer således den kontrafaktiske situation på baggrund af personer, der ikke modtager indsatsen, men som samtidig ligner dem, der gør. De to grupper kan derfor sammenlignes. DEN EKSPERIMENTELLE METODE: RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG Tankegangen bag randomiserede forsøg er helt parallel til den, som man kender inden for eksempelvis medicinsk forskning. Ideen er således, at vi tilfældigt udvælger en gruppe (forsøgsgruppen), som deltager i eksperimentet (som vi har valgt at kalde indsatsen), mens de resterende udgør den gruppe, som ikke deltager. Idet deltagerne af indsatsen er tilfældigt udvalgte, kan vi antage, at personerne ligner de personer, der ikke deltager i indsatsen, inden denne sættes i værk. En registreret positiv eller negativ effekt af deltagelse kan derfor alene tilskrives den pågældende indsats. De randomiserede forsøg udgør et meget stærkt effektforskningsdesign og er derfor også guldstandarden inden for effektforskning. 5

7 Der kan dog være problemer forbundet med de randomiserede forsøg. For det første kan disse forsøg være relativt omkostningskrævende, hvilket begrænser anvendelsen heraf. For det andet kan der også være en række implementeringsproblemer, som kan forhindre, at de randomiserede forsøg fungerer efter hensigten. I visse situationer kan man forestille sig, at nogle personer i ikke-deltagergruppen selv gør noget for at modtage en tilsvarende indsats som forsøgsgruppen (fx selv at anskaffe sig medicin til afvænning), hvilket betyder, at resultaterne af forsøget ikke længere er troværdige. Herudover stiller randomiserede forsøg store krav til ekspertisen hos de sagsbehandlere og øvrige socialarbejdere, som bidrager til udførelsen heraf. Hvis disse ikke er tilstrækkeligt trænede i udførelsen af de randomiserede forsøg, kan det betyde, at resultaterne af eksperimentet bliver usikre og som en konsekvens heraf opnås ikke den viden om det givne tiltags effekt, som man ønsker. Herudover kan der for det tredje være problemer med generaliserbarheden af de randomiserede forsøg. De personer, der deltager i et givet forsøg både deltager- og ikkedeltagergruppe - kan afvige fra den gruppe, som siden hen skal modtage denne indsats, hvilket indebærer et generaliseringsproblem. Vi ved med andre ord ikke, om resultaterne kan overføres til andre grupper. Endelig kan der for det fjerde være etiske spørgsmål forbundet med udførelsen af de randomiserede forsøg, idet de, der ikke modtager indsatsen, kan føle sig snydt. På den anden side ved man ikke, om indsatsen virker, hvilket forsøget netop har til formål at afklare. De problemer, der kan opstå i forbindelse med et randomiseret forsøg, skal dog altid sættes i forhold til de mulige gevinster i form af viden om effekten af et tiltag. Udover de randomiserede forsøg findes der også nogle såkaldte ikke-eksperimentelle metoder. Tankegangen bag en række af disse vil blive behandlet nedenfor. IKKE-EKSPERIMENTELLE METODER I præsentationen af de ikke-eksperimentelle metoder vil vægten blive lagt på tankegangen bag metoderne og ikke matematikken. Følgende metoder vil blive gennemgået: 6

8 Regression Matching Instrumentvariabel regression IKKE-EKSPERIMENTELLE METODER 1: REGRESSIONSANALYSE Den grundlæggende tankegang bag regressionsanalyse er at finde nogle forhold uafhængige variable der påvirker et givet fænomen (den afhængige variabel). I en effektmålingsoptik vil vores uafhængige variabel typisk være en form for indsats (et program eller lignende), der forventes at påvirke den afhængige variabel, som er det resultat, som man ønsker at ændre på. Dette er illustreret i figur 2 vha. hjemløshedseksemplet. Figur 2: Indsats (Program mod hjemløshed) Resultat (Boligsituation) Den uafhængige variabel er den indsats mod hjemløshed, som visse hjemløse modtager, mens den afhængige variabel er, hvorvidt boligsituation forbedres. Ved at undersøge sammenhængen mellem om man modtager indsatsen og boligsituationen, ser vi på, om de hjemløse, der modtager indsatsen, i gennemsnit klarer sig bedre end de hjemløse, der ikke gør. Hvis det er tilfældet, og det samtidigt er statistisk sikkert signifikant er der fundet en sammenhæng, som indikerer, at tiltaget virker. Man kunne imidlertid godt forestille sig, at der er andre forhold end dem, der er indgår som uafhængige variable, der påvirker deltagergruppens boligsituation sammenlignet med ikke-deltagergruppens. Måske klarer kvinder sig bedre end mænd, og yngre bedre end ældre, samti- 7

9 digt med at disse grupper er overrepræsenteret i indsatsgruppen der kan med andre ord være tale om en selektionsskævhed. Der er derfor brug for at kontrollere for, at den tilsyneladende effekt af tiltaget ikke skyldes, at særlig mange kvinder eller yngre har modtaget dette. Dette forhold er illustreret i figur 3. Figur 3: Indsats (Program mod hjemløshed) Resultat (Boligsituation) Alternative forklaringer (køn, alder, etc.) Regressionsanalysen er nu udvidet til at omfatte sammenhængen mellem indsatsen (den uafhængige variabel) og resultatet (den afhængige variabel) samtidigt med, at der kontrolleres for en række andre faktorer (kontrolvariable). Det kan betyde, at indsatsen har en mindre eller slet ingen effekt sammenlignet med analysen uden kontrolvariabler. I så fald var der tale om, hvad man kalder en spuriøs sammenhæng, da vi så på den simple sammenhæng mellem indsats og resultat. Det kan derfor være nødvendigt at inddrage alternative forklaringer, når man vil forklare (den afhængige variabel), hvorvidt indsatsen (den uafhængige variabel) har en effekt. Regressionsanalysen forudsætter, at det, man vil kontrollere for, er målbart. Hvis det ikke er tilfældet, og det er forhold, man ikke kan observere, som påvirker resultatet, vil vi få en fejlagtig effekt af indsatsen. I eksemplet med indsatsen over for hjemløse kan vi som nævnt kontrollere for, at en eventuel effekt ikke skyldes en forskellig observerbar sammensætning af deltager- og ikke-deltagergruppe, som kan forventes at påvirke resultatet af indsatsen. Man kunne imidlertid også forestille 8

10 sig, at deltagerne og ikke-deltagerne adskiller sig på måder, som er uobserverbare. Fx kan deltagerne være mere motiverede for at komme ud af hjemløshed end ikke-deltagerne, så de i højere grad forsøger at få indsatsen, og samtidigt vil de også have tendens til at få et større udbytte end ikke-deltagerne ville have fået. Hvis dette forekommer, vil regressionsanalysen overvurdere effekten af indsatsen på resultatet (boligsituationen), idet der eksisterer selektionsskævhed i form af forskellige grader af motivation hos modtagerne og ikke-modtagerne. Problemet er her, at det kan være svært at måle graden af motivation hos de hjemløse. Man kunne muligvis stille dem spørgsmål herom, men det er tvivlsomt, om de afgivne svar ville være gyldige der kan være mange opfattelser af, hvad det vil sige at være motiveret, og det er formentlig de færreste, der opfatter sig selv som umotiverede for at komme ud af hjemløshed. IKKE-EKSPERIMENTELLE METODER 2: MATCHING Ligesom regressionsmetoden kan matching bruges til at kontrollere for en række observerbare forhold, som forventes at påvirke resultatet, når man undersøger sammenhængen mellem en indsats og et resultat. Ideen bag matching er at parre individer, som har samme observerbare karakteristika, men som afviger i forhold til, hvorvidt man modtager indsatsen eller ej. Man finder således to identiske personer, som henholdsvis deltager og ikke deltager i en indsats, og sammenligner deres resultater. I forhold til regressionsmetoden er fordelen ved matching, at man kan sammenligne resultatet for de enkelte personer, mens man i regressionsmetoden blot ser på et sammenvejet gennemsnit af resultaterne for hhv. deltager- og ikke-deltagergruppe. Endvidere kan matching være en måde at reducere omkostningerne ved udvælgelse af personer til at deltage i en indsats. Hvis man på forhånd har en idé om hvilke forhold, der kan være af betydning for det resultat, som man ønsker at observere, kan det være fornuftigt at vælge personer ud, som ligner hinanden på disse forhold, så disse kan holdes konstante. Herved kan man reducere antallet af personer, som modtager indsatsen og dermed omkostningerne herved. Problemet ved matching er dog, ligesom for regressionsmetoden, at der ikke 9

11 kan kontrolleres for uobserverbare forhold. Det kan der til gengæld i visse situationer vha. instrumentvariabel regression, som gennemgås i det nedenstående. IKKE-EKSPERIMENTELLE METODER 3: INSTRUMENTVARIABEL REGRESSION Instrumentvariabel regression IV-regression - bygger på de samme teknikker som den traditionelle regression. Udover at korrigere for forskellige observerbare forhold kan IV-regression også i visse situationer korrigere for ikke-observerbare forhold. Figur 4 illustrerer således en situation, hvor der er uobserverbare forhold, der påvirker resultatet: Figur 4: Indsats (Program mod hjemløshed) Resultat (Boligsituation) Alternative forklaringer (køn, alder, etc.) Uobserverbare faktorer (motivation etc.) I forhold til regressionsmetoden ovenfor, hvor der blev korrigeret for observerbare alternative forklaringer, er der nu også nogle uobserverbare alternative forklaringer, der er med til at påvirke resultatet. Hvis vi fx gennemførte en almindelig regression, som før blev illustreret i figur 3, er problemet, at den estimerede effekt af deltagelse også er påvirket af de 10

12 uobserverbare forhold, så vi får et fejlagtigt skøn på effekten af deltagelse. Vi kan her igen tænke på eksemplet med indsatsen over for hjemløse, hvor man kan forestille sig, at de hjemløses motivation for at komme ud af hjemløshed spiller ind på deres deltagelse i indsatsen og udbyttet af denne. Vi har imidlertid det problem, at motivation er en variabel, det kan være svært at observere. Når motivation derfor ikke kan indgå for sig selv i regressionen, vil deltagelsesvariablen trække noget af forklaringen fra den uobserverede variabel for motivation. Ideen bag IV-regression er at identificere en variabel (et instrument), som kan bruges til at forklare, hvorvidt man modtager en indsats eller ej, men som samtidigt ikke direkte påvirker resultatet. Sagt på en anden måde kan man korrigere for den uobserverbare selektionsskævhed ved at forklare, hvorfor man modtager en indsats og herved sikre, at estimatet af betydningen af indsatsen bliver rigtigt. Når vi ser på eksemplet med de hjemløse, er det ikke helt ligetil at finde et godt instrument for at deltage i en indsats. Et ideelt eksempel vil være, hvis der kan trækkes lod blandt mange lige kvalificerede, der alle er visiterede til et tilbud om denne indsats. Hvis vi ønsker at måle effekten af at deltage for de hjemløse, der er visiterede, vil lodtrækningen være et ideelt instrument. Vi er således sikre på, at instrumentet ikke har anden forklaringskraft på resultatet end, hvorvidt man deltager eller ej. Det skal bemærkes, at lodtrækningen her kun illustrerer, hvad der ville gøre instrumentet i IV-regressionsmetoden ideelt. Det skal således ikke forveksles med det at lave randomiserede forsøg. I praksis er det sjældent tilfældet, at man kan trække lod, hvorfor det er nødvendigt at være mere kreativ med at finde på et godt instrument. Lad os antage, at vi har flere målinger over tid. Herved vil vi kunne bruge konjunkturen som instrument for deltagelse. Det kan vi gøre ved i stedet for deltagelsesvariablen at indsætte variabler som antallet af herbergspladser og antallet af hjemløse, idet antallet af hjemløse også kan tænkes at afhænge af antallet af herbergspladser. Som nævnt er det antagelsen bag IV-regression, at instrumentet ikke påvirker boligsituationen direkte, men kun gennem om man modtager indsatsen eller ej. Det begrænser i sig selv, hvad man kan finde på af instrumenter. Hvis det lykkes at finde et godt instrument, vil IV- 11

13 regression give et gyldigt estimat af effekten af indsatsen på resultatet for de hjemløse. Tanken bag IV-regression er illustreret med det beskrevne eksempel i figur 5 nedenfor. Det fremgår heraf, at instrumentet påvirker deltagelsen i indsatsen og ikke længere resultatet. Den stiplede pil fra de uobserverbare forhold, som var angivet i figur 4, er derfor fjernet. Figur 5: Instrument Indsats (Program mod hjemløshed) Resultat (Forbedret boligsituation) Alternative forklaringer (Køn, alder, Uobserverbare faktorer (motivation etc.) VALG AF METODE: KLASSIFIKATIONSSKEMA Som det er fremgået af ovenstående gennemgang beror valget af effektmålingsmetode på en lang række forhold. En given effektmåling kan ydermere ofte foretages på flere måder, og der er derfor sjældent én rigtig metode. Det betyder, at det konkrete valg af effektmålingsmetode bør bero på overvejelser af såvel praktisk som teoretisk karakter. Til at hjælpe ved valget af metode har vi udviklet et klassifikationsskema, som rummer en række centrale overvejelser omkring valg af effektmålingsredskab. Skemaet er vedlagt. Hvis flere betingelser fremgår samtidigt for valg af stier i skemaet, skal de alle være opfyldte. 12

14 INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Denne introduktion sigter mod at give en overordnet indføring i effektmålingstankegangen. Det er således hensigten på en kortfattet, ikke-matematisk måde at øge forståelsen for de forskellige effektmålingsmetoder, idet dette gerne skulle bidrage til at udforme gode bestillinger af effektmålinger. Et klassifikationsskema, som er udviklet til valg af metoder, er gengivet her med det formål at blive anvendt til en umiddelbar vurdering af, om et konkret projekt bør effektmåles og i givet fald efter hvilken metode.

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

07:08. Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke EFFEKTMÅLING

07:08. Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke EFFEKTMÅLING 07:08 Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke EFFEKTMÅLING 07:08 EFFEKTMÅLING Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke KØBENHAVN 2007 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 341 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK >-r:- - - P R O S T I T U I O N I DANMARK Afdelingsleder; Lars Pico Geerdsen

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Der er stor variation i, hvor mange førtidspensioner kommunerne har tilkendt i 2008. Nogle kommuner har tilkendt én eller derunder pr. 1.000

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2 Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003 Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 1 Evalueringer Kun 23 har udfyldt evalueringsskemaerne ud af ca. 120 tilmeldte til eksamen Resultatet kan ses på hjemmesiden

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1

Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Oktober 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 2. uge

Øvelser til basalkursus, 2. uge Øvelser til basalkursus, 2. uge Opgave 1 Vi betragter igen Sundby95-materialet, og skal nu forbedre nogle af de ting, vi gjorde sidste gang. 1. Gå ind i ANALYST vha. Solutions/Analysis/Analyst. 2. Filen

Læs mere

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm ' " 9.

11:29. SFl FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER ÅR 1 ; Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 247 Offentligt. 'm '  9. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 247 Offentligt 1 ; 'm ' " 9. ' i SFl - om forebygjdit m alternativ til anbringelse DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD I FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

PROBLEM MANAGEMENT STRUKTURERET PROBLEM ANALYSE

PROBLEM MANAGEMENT STRUKTURERET PROBLEM ANALYSE PROBLEM MANAGEMENT STRUKTURERET PROBLEM ANALYSE UDBYTTE VED STRUKTURERET PROBLEM ANALYSE Metoden er med til at sikre: At vi bliver skarpere på vores problem definitioner At vi undgår at springe til årsagen

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Statistisk model: Vi antager at sammenhængen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006 Dagens program Den simple regressionsmodel SLR : Én forklarende variabel (Wooldridge kap. 2.1-2.4) Motivation for gennemgangen af SLR Definition

Læs mere

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER

RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESULTATER FRA EFFEKTEVALUERINGEN AF PROGRAMMET 2017 Udarbejdet af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet INDHOLD BAGGRUND SIDE 1 UNDERSØGELSEN

Læs mere