AKADEMIET FOR PSYKOTERAPI.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKADEMIET FOR PSYKOTERAPI."

Transkript

1 AKADEMIET FOR PSYKOTERAPI. Den 4 årige uddannelses struktur og indhold. Gældende for uddannelser med start fra Indhold: Den oplevelsesorienterede organiske psykoterapi s. 2 Uddannelsens værdigrundlag s. 3 Etiske regler s. 4 Studiebeskrivelsen s. 6 Uddannelsens struktur s. 6 Fagbeskrivelse s. 7 Eksistentiel psykoterapi s. 7 Gestaltterapi s. 8 Kropterapi s. 8 Den terapeutiske proces s. 10 Gruppeproces s. 10 Indre barn s. 10 Familieterapi s. 11 Psykoterapiens historie og samfundsmæssige sammenhæ ng. s. 12 Kommunikationsteori s. 12 Udviklings- og personlighedspsykologi s. 13 Den psykoterapeutiske relation s. 13 Forskning i psykoterapi s. 14 Psykiatri og psykopatologi s. 14 Undervisning i psykoterapeutiske metoder s. 14 Undervisning i etik og etiske dilemmaer s. 15 Undervisnings- arbejds- og prøveformer s. 16 Afsluttende eksamen s. 18 Merit s. 19 Kursusplan s. 20

2 Den oplevelsesorienterede organiske psykoterapi. På Akademiet for psykoterapi udgør den oplevelsesorienterede organiske psykoterapi den primære tilgang til psykoterapi og uddannelsen af psykoterapeuter tager afsæt i det oplevelsesorienterede organisk-terapeutiske perspektiv. Oplevelsesorienteret organisk psykoterapi hører til den terapeutiske hovedretning, der i dag kendes som oplevelsesorienteret psykoterapi. Oplevelsesorienteret psykoterapi bygger på den fæno menologiske metode og har som videnskabsteoretisk grundlag dels fænomenologien dels eksistentialismen og dels gestaltterapien. Oplevelsesorienteret organisk psykoterapi bygger primært på 3 terapeutiske perspektiver nemlig gestaltterapi, kropterapi og eksistentiel terapi. Herudover vægtes fokus på relationelle forhold i terapi. Både i forståelsen for den enkelte klients problematik og i forhold til betydningen af relationen mellem klient og terapeut. Den oplevelsesorienterede organiske psykoterapis grundlag i de her nævnte traditioner skal først og fremmest forstås ud fra et praktisk terapeutisk udg angspunkt. I den terapeutiske praksis har gestalt-, kropterapeutiske og eksistentielle tilgange vist sig at gå fint i spænd. På det teoretiske plan er der til en hvis grad tale om fælles forståelser, mens der i midlertid også kan findes tilsyneladende teoretiske modsætninger. På det metateoretiske plan har fænomenologien således en grundlæggende forståelse af verden som noget der eksisterer før erkendelsen, men at erkendelsen (tolkningerne) kan sløre adgangen til verden herunder vores egen psyke, mens visse eksistentielle tilgange betoner eksistensen som 1. princip og verden som principielt ustabil. Begge tilgange pointerer betydningen af åbenhed og processualitet i den terapeutiske pro ces, men på baggrund af vidt forskellige metateoretiske tilgange. Den organiske psykoterapi slog igennem som en anerkendt selvstændig gestaltterapeutisk tilgang i 1980-erne. I forhold til gestaltterapien som denne udfoldede sig i Danmark, integrerede den organiske psykoterapi kropterapien i og betonede betydningen af tidlige erfaringer i den terapeutiske proces. Den gestaltterapeutiske tilgang blev derfor mindre konfronterende i bevidstheden om at et for højt angstniveau ville ku nne forhindre opløsning af tidlige og dybtliggende vanskeligheder. Terapiens organiske aspekt viser sig på flere planer. Organisk refererer i dag primært til betydningen naturlig, ud fra en forståelse af at mennesket indeholder naturlige selvhelende potentialer. Det er en alment kendt biologisk forståelse at naturen og organismerne indeholder selvregulerende mekanismer såvel i forhold til udvikling som i forhold til heling. På samme måde bygger den organiske psykoterapi på en forståelse af mennesker på det psykiske områder på samme måde indeholder selvhelende kræfter og vækstpotentialer som terapien kan understøtte. Terapien kan i den forstand forstås som understøttende i for hold til klientens egen selvhelende proces. Klienten vil på den måde spille 1. violin i terapie n, fordi det kun er gennem klientens egen oplevelse af sig selv at terapien kan understøtte d en selvhelende proces. Den organiske terapi vil være organisk i sin intervention og inddrage de enk elte tilgange organisk så de indgår på en naturlig måde med respekt for klientens selvhelende proces. Da psykoterapi tager afsæt i et møde mellem 2 mennesker klient og terapeut har den organiske psykoterapi fokus på relationens betydning. Erfaringer fra andre terapeutiske perspektiver inddrages i den samlede uddannelse, men med udgangspunkt i det organisk oplevelsesorienterede perspektiv. Den praktiske undervisning i den organiske oplevelsesorienterede terapi tager afsæt i praktisk terapeutisk træning og i den terapeutiske proces så vel i forhold til den individuelle terapi som i forhold til gruppeprocessen. Der anvendes fænomenologiske metoder hentet fra de 3 retninger: eksistentiel psykoterapi, gestaltterapi og kropspsykoterapi.

3 Den teoretiske del af undervisningen finder sted på 2 måder. Dels lægges der teoretiske oplæg ind i forbindelse med de praktisk terapeutiske samlinger på 3-dages forløbene, på det 1. år lægges et introducerende oplæg med præsentation af traditione ns elementer, gestalt- krop og eksistentiel psykoterapi og den særlige organiske tradition. Traditionens forståelse af forholdet mellem teoretisk viden og kropslige ikke sproglige erfaringer diskuteres. På 4. år sættes gestaltterapien, kropterapien og den eksistentielle terapis teoretisk op over hinanden og deres indbyrdes modsætninger og ligheder diskuteres. Foruden de 3 grundretninger indgår tilgange hentet fra andre perspektiver: Den udviklingspsykologisk tilgang er inspireret af Sterns betoning af det kompetente barn, arbejdet omkring det indre barn er inspireret af Alice Mil ler, Kathrin Asper og John Bradshaw, det tilknytningsmæssige element bygger på Bowlbys arbej der, i det kropspsykoterapeutiske arbejde og i arbejdet med traumer indtænkes Peter Levines arbejd er, ligesom Davidsen-Nielsens arbejde omkring tab og traume inddrages. Endvidere inddrages erfaringerne omkring spejlneuroner i den samlede uddannelse. De gruppe- og familieterapeutiske elementer tager bl.a. afsæt i de gestaltterapeutiske erfaringer omkring encounter (Carl Rogers) og psykodrama (Moreno). Den videnskabelige baggrund for den organiske oplevelsesorienterede psykoterapi kan indkredses af den videnskabelige referenceliste. Uddannelsens værdigrundlag. Vores værdigrundlag bygger på et humanistisk eksist entielt menneskesyn. I arbejdet med den organiske oplevelsesorienterede psykoterapi er værdigrundlaget ikke noget vedhæftet men ligge i vidt omfang implicit i den te rapeutiske praksis. I den terapeutiske praksis udfoldes en grundlæggend e forståelse som er baseret på: - at det enkelte menneske er unikt og skal mødes so m sådan - en menneskeforståelse som bygger på en opfattelse at mennesket på den ene side er unikt og enestående og på den anden side er en del af en omf attende kollektivitet at mennesket på den ene side er grundlæggende individuel og på samme tid gr undlæggende socialt. Det individuelle og det sociale ses derfor ikke som modpoler men som 2 sider af den samme sag. I erfaringerne omkring menneskelig tilknytning og tilknytningsproces oplever vi således hvordan tilknytningsprocessens succes bliver forudsætning for den individuelle fri hed. Jo mere sikker og tryg den basale tilknytning er funderet jo større bliver friheden til at udforske verden. Tryghed og frihed er ikke poler men hinandens forudsætninger. - at livet må ses eksistentielt i lyset af bevidstheden om døden, friheden, meningsløsheden og ensomheden som grundvilkår for den menneskelige eksistens. Grundvilkår som betoner den enkeltes ansvar for sit eget liv. andre elte og mennesker i fællesskaberne for naturen og for samfundet Løvlie: Livsbevidsthed. Yalom: Eksistentiel Psykoterapi Claudio Naranjo: Lev i nuet teknik, beskrivelse og ideal. i Her og nu, klassiske og nye gestaltterapeutiske tekster. Paludan 2004

4 Akademiet for Psykoterapis etiske regler. Indledning: Den terapeutiske profession er i sin natur tæt forb undet med nogle grundlæggende etiske spørgsmål. Respekten for det enkelte menneske og troen på indi videts ukrænkelighed udgør grundstene i den terapeutiske praksis og i den terapeutiske forståel se som den oplevelsesorienterede organiske psykoterapi er bygget op omkring. I tilgangen til den enkelte klient er terapeuten som udgangspunkt grundliggende solidarisk med dette menneske uanset dette menneskes handlinger og måder at forvalte sit liv på. Det er således en forudsætning for at der kan etableres en terapeutis k relation at denne grundlæggende solidaritet er tilstede fra terapeutens side. Kan terapeuten ikke møde klienten med denne respekt er det terapeutens pligt at henvise klienten til en anden terapeut. I den terapeutiske relation kan der indgå etiske di lemmaer. Mange af disse dilemmaer udspringer af den asymmetri klientrelationen er udtryk for. I læn gevarende forløb kan tilknytningen mellem klient og terapeut være ikke kun naturlig men i højeste gr ad terapeutisk meningsfuld. Dette vil medføre at klienten opbygger en afhængighed af terapeuten, en afhængighed som kan give terapeuten stor indflydelse på klienten og dennes liv. Det er terap eutens ansvar at denne indflydelse sker under respekt for klientens velfærd. Det er i den forbind else terapeutens ansvar at bringe denne problematik op i forhold til den enkelte klient og at støtte klienten i selv at tage ansvar for egne beslutninger. Akademiet for Psykoterapi følger psykoterapeutforen ingens etikregler ligesom man som psykoterapeut er underlagt de etiske bestemmelser, der fremgår af psykoterapeutforeningens etiske regler. Akademiet for Psykoterapi arbejder på ovens tående baggrund ud fra flg. etiske retningslinier 1. Som psykoterapeuten skal man arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige interesser. 2. Tavshedspligt Psykoterapeuten har, med de undtagelser der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold, erfaret under terapien. Fremkommer oplysninger i terapien vedrørende person er under 18 år, der giver grund til at antage, at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedvæ rdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har terapeuten pligt til at underrette de socia le myndigheder i barnets opholdskommune. 2.1 Psykoterapeuten må indskærpe, at deltagerne i g ruppeterapi iagttager tavshedspligt. 2.2 Psykoterapeuten må indskærpe, at supervisor og andre deltagere i supervision iagttager tavshedspligt. 2.3 Videregivelse af oplysninger At videregive oplysninger kræver samtykke fra klien ten, medmindre der foreligger en udtrykkelig undtagelse. Der kan videregives oplysninger, såfrem t det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningerne angår. Klienten skal oplyses om sin ret til at se udtalelser, som psykoterapeuten har udfærdiget om klienten. Ved videregivelse af oplysninger ved samtykke skal samtykke skal foreligge skriftligt og angive hvilke typer oplysninger, der må videregives til hv em og til hvilket formål. Samtykket kan altid tilbagekaldes og bortfalder efter 1 år. 2.4 I forbindelse med optagelse af terapi til forevisning i TV eller til anden forevisning i offentlige forsamlinger skal klienten give skriftlig samtykke, som til enhver tid kan tilbagekaldes, ligesom klienten kan nægte forevisning efter optagelserne e r lavet Såfremt det drejer sig om optagelse af en fam ilieterapi, hvor en eller flere børn indgår, har hvert enkelt barn ret til at rådføre sig med en vok sen udenfor familiekredsen, såvel før som under og efter optagelsen. Den offentlige forevisning må før st finde sted, efter den voksne sammen med barnet har gennemset den færdigredigerede udsende lse og udtrykkeligt sagt god for den. 2.5 Opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, bånd etc. skal foregå forsvarligt med henblik på

5 at forebygge misbrug af materialet. 3. Psykoterapeuten må ikke udnytte sin stilling som terapeut til skade for klienten. 3.1 Seksuel omgang mellem psykoterapeut og klient må ikke forekomme. 3.2 En forretningsmæssig tilknytning til en klient skal undgås, hvis den kan risikere at føre til en ikke professionel kontaktform. 4. Psykoterapeuten skal henvise klienten til anden behandling, når terapeuten ikke er kompetent til arbejde med de problemer klienten har. 4.1 Psykoterapeuten skal oplyse klienten om, hvorvidt det er muligt at få hjælp af det offentlige uden eller med ringe udgift for klienten 4.2 Har psykoterapeuten påbegyndt en terapi, er han /hun ansvarlig for at denne afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, evt. ved viderehenvisn ing til en anden kvalificeret psykoterapeut. 5. I forhold til kollegaer skal psykoterapeuten vise kollegial respekt og hensynsfuldhed. Det er uetiks at stjæle klienter fra hinanden. Er d er en uafklarethed med en kollega kontakter man vedkommende for at få dette afklaret. Det er uetisk at omtale en kollega på en nedsættende måde. 6. Som psykoterapeut kan man kun modtage klienter såfremt man deltager i regelmæssige supervisionsforløb. Derudover skal man som praktise rende terapeut holde sig fagligt ajour gennem egenterapi og deltagelse i faglige kurser. 7 Etiske regler i forhold til undervisningen på Aka demiet for Psykoterapi. 7.1 Ovenstående bestemmelser gælder også i et terap eutisk lærer/elev forhold. 7.2 Som uddannelsessted er Akademiet for Psykoterapi forpligtet til at undervise i fagets etik og i etiske dilemmaer, samt sikre at ansatte og studerende kender de interne etikregler. 7.3 Akademiet for Psykoterapi er forpligtet til at hensynet til de studerendes personlige og indlæringsmæssige proces går forud for hensynet til Akademiet for Psykoterapis interesser. 7.4 Der må derfor ikke optræde situation, hvor den studerende bliver økonomisk afhængighed af Akademiet for Psykoterapi. 7.5 Akademiet for Psykoterapi er forpligtet til at leve op til de kvalitetskrav som gælder for psykoterapeutiske uddannelser, der er evalueret og godkendt af psykoterapeutforeningen. 7.6 Akademiet for Psykoterapi er forpligtet til at sikre sig de habilitetsmæssige forhold omkring enkeltpersoners varetagelse af forskellige roller. En uddannelsesleder med økonomisk interesse for videreførelse af et hold, der samtidig har kompeten ce til at dumpe/bestå studerende, skal have sikret sin habilitet så han/hun kan ikke i den konkrete si tuation alene varetage begge opgaver. 8.1 En psykoterapeut, der bliver opmærksom på, at e t medlem af Psykoterapeut Foreningen bryder de etiske regler, har pligt til at påpege det overf or medlemmet og rette henvendelse til Psykoterapeut Foreningens etikudvalg. 9. Klager fra studerende over Akademiet for Psykoterapi tages i første omgang op internt og rettes mod Akademiet for Psykoterapis ledelse. Er en af parterne utilfreds med forløbet kontakter ledelsen en uvildig person. Ved konflikt mellem 2 lærere kon taktes ledelsen, ved konflikt mellem ledelse og studerende eller ledelse og lærer tages dette op me d en uvildig person. Hvis dette ikke løser problemet rettes klagen til Psykoterapeutforeningens etikudvalg.

6 STUDIEBESKRIVELSEN. Uddannelsens struktur. Uddannelsen til psykoterapeut på Akademiet for Psyk oterapi er bygget op omkring 3 bestræbelser: terapeutisk proces terapeutisk træning teoretisk fordybelse og indeholder en struktur med flg. 6 elementer: 7 årlige deltagelse i litteratur deltagelse i 5 teoridage egenterapi samlinger studiegruppe studier træningsgruppe - 7 årlige samlinger i uddannelsesgruppen a tre dages varighed - 5 teoridage - egenterapi mindst 10 årlige sessioner af 1½ times varighed hos en af Akademiet godkendt terapeut - arbejde i studiegruppe med mindst 6 årlige heldag sforløb - litteraturstudier og udarbejdelse af skriftlige opgaver - arbejde i træningsgruppe på det 3. år. Uddannelsen er en praktisk/teoretisk uddannelse, hvor det praktiske element indeholder 2 dele. Dels en terapeutisk del, hvor den studerendes egen terapeutiske proces står centralt. Dette tjener 2 formål. D els er det en afgørende del af det at kvalificere sig til psyk oterapeut på Akademiet for Psykoterapi at terapeutens egne personlige temaer er terapeutisk velkendte, fordi dette er en forudsætning for at kunne rumme kli entens personlige stof, og dels er det en del af læringen at terapeuten har et 1. hånds kendskab til det at v ære klient og har prøvet terapi på egen krop. Derudover består uddannelsens praktiske del af en omfattende terapeutisk træning, en træning der dels finder sted på samling erne og dels finder sted i trænings- og studiegrupp erne. Den teoretiske del af uddannelsen tjener 2 formål. For det første indgår indsigt og begribelse i sig s elv som en del af den terapeutiske proces og i den forbindelse bidrager teori og teoretisk viden til den terapeutiske fordybelse. For det andet tjener de teoretiske studier til at bibringe de studerende en teoretisk indsigt i forhold til emner med relevans for en terapeutisk praksis. Det kan dreje sig om almene teorier om udviklings og personlighedspsykologi, teori om terapiens historiske udvikling, viden om psykoterapiforskning mm. I den teoretiske del vil der derudover være fokus p å videns(skabs)-teori, på viden om forholdet mellem sprog (teori) og psykisk erfaring (krop), hvor forudsætni ngen for terapeutisk proces kan være at komme bagom de sprogligt funderede tolkninger, for at komme i kontakt med fortrængte og tilbageholdte psykiske erfari nger. Af særlig betydning er kendskab til de etiske regle r og etiske dilemmaer knyttet til den terapeutiske praksis. De forskellige elementer bidrager til det samlede uddannelsesforløb, hvor de 3 bestræbelser: terapeuti ske proces, terapeutisk træning og teori på hver sit sæ t bidrager til det samlede forløb.

7 Fagbeskrivelsen. Uddannelsen består foruden af den terapeutiske pers onlige proces af flg. fag: Hovedfag: Eksistentiel psykoterapi - Gestaltterapi Kroptera pi - Terapeutiske processer: herunder traditionens behandlingsforståelse, teoriens implik ationer for begreberne sygdom/sundhed samt terapiens mål, muligheder og begrænsninger Andre fag: Gruppeproces - Indre barn Familieterapi - Vidensk absteori, sprog og terapi. - Den terapeutiske retnings historie og samfundsmæssige placering - Ps ykoterapibegrebets historiske udvikling - Kommunikationsteori - Personligheds og udviklingspsykologi - Relationer i terapi - Psykiatri og psykopatologi - Psykoterapeutisk forskning metodik og empiri fra psykoterapiforskningen og evidensbaserede psykoterapier indgår heri Beskrivelse af de enkelte fag. Eksistentiel Psykoterapi. Der må skelnes mellem eksistentialismen som filosof i og den eksistentielle psykoterapi. Eksistentialismen indgår sammen med humanismen i den organiske psykot erapis værdigrundlag. Den eksistentielle psykoterapi indgår i primært tem atisk dvs. der undervises oplevelsesorienteret i de eksistentielle grundvilkår som de er beskrevet af Y alom. Yalom selv betoner at eksistentiel psykoterapi ikke kan stå alene, fordi det i hans udformning mere dre jer sig om en tematisk tilgang med de eksistentielle grundbvilkår i fokus, end om en egentlig eksistenti el psykoterapeutisk metode. Den eksistentielle samtaleterapi som den eks. praktiseres af Emmy van Deurzen-Smith berøres kun i mindre omfang. Den eksistentielle terapi tager udgangspunkt i det terapeutiske arbejde med de eksistentielle grundvilkår. Døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden udgø r her det terapeutiske udgangspunkt for arbejdet med det moderne livs grundvilkår. Gennem uddannelsen ar bejdes der med de studerendes evne til at forstå og praktisere terapi i forhold til eksistentielle dilemmaer i mødet med fremtidige klienter, herunder evn en til at kunne skelne mellem en ontodynamisk (almenmenneskelig problematik) og en psykodynamisk (individuel livshistorisk betinget) tilgang. Dette opnås gennem en kombination af personlig proces omkring eksistentielle temaer og træning i eksistentiel ter api på samlingerne i uddannelsesgruppen. Teoretisk undervises i tilknytning til den praktiske oplevelsesorienterede undervisning gennem oplæg f ra underviserne og oplæg fra studiegrupperne. Desuden vil der være en teoridag, hvor den eksistentielle t erapi belyses med en gennemgang af den eksistentielle filosofis hovedtræk. Forskellen på europæisk og amerikansk eksistentiel terapi gennemgås og teoreti ske divergenser mellem gestaltterapi, fænomenologi, eksistentiel terapi og kropterapi gennemgås. Derudover vil de studerende skulle besvare spørgsmå l omkring eksistentiel terapi i skriftlige opgaver. Anne-Lise Løvlie Schibbye: Livsbevidsthed - om at v ære til stede i livet, Akademisk Forlag 2007 (O) Anne-Lise Løvlie Schibbye: Relationer, Akademisk For lag 2005 (O) Irvin D Yalom: Eksistentiel psykoterapi, Hans Reitzel 1999(O) Irvin D Yalom: Terapiens essens, Gyldendal 2002 (O) Irvin D Yalom: Som at se solen. Martin Buber: Jeg og du. Hans Reitzel 1997 Yalom: Kærlighedens bøddel, hansreitzel Spinelli Ernesto: Terapi magt og mystifikation. H ans Reitzel timer

8 Gestaltterapi Gestaltterapien udgør sammen med kropterapien og de n eksistentielle terapi den grundlæggende tilgang t il det terapeutiske arbejde og den terapeutiske forstå else i den oplevelsesorienterede organiske psykoterapi. Læringen opnås bl.a. igennem egenterapien, hvor de gestaltterapeutiske værktøjer bruges i den personli ge proces, såvel i den individuelle egenterapi som i d en terapeutiske proces i uddannelsesgruppen. I uddannelsesgruppen trænes de gestaltterapeutiske ar bejdsmetoder og der suppleres med teoretiske oplæg i tilknytning til den praktiske træning. Derudover ud arbejder studiegrupperne oplæg i forhold til den gestaltterapeutiske teori og der indgår spørgsmål o mkring gestaltterapien i en skriftlig opgave efter 2. år. Gennem uddannelsen arbejdes der således med gestalt terapiens teoretiske grundlag i gestaltpsykologien i fænomenologien og i den eksistentielle tilgang. Der arbejdes teoretiske og praktisk med de grundlæg gende gestaltterapeutiske tilgange, kontakt, grænse r, nærvær her og nu og personligt ansvar. Der trænes i de gestaltterapeutiske teknikker omkring kontaktfladen, personligt rum, stolearbejde, encounter, psykodrama, forstærkning mm. Der trænes i evne n til at identificere klientens temaer og i at anvende teknikkerne organisk ud fra det personlige kendskab til klienten og i forhold til det materiale klienten bringer frem i nuet. I forlængelse af fokusering på k ontakt inddrages relationen mellem klient og terapeut og evnen til at arbejde med de tilknytningsmæssige aspe kter af klientens personlighed trænes. Hanne Hostrup: Gestaltterapi, hans reitzel, 1999 (O) F. Perls: Gestaltterapi, socialpæd.forlag 1972 (O) F. Perls: Gestaltterapiens metode, socialpæd. Bibliot ek 1978 (O) Perls, Goodmann, Hefferline: Grundbog i gestaltterapi, socialpæd.bibliotek 1977 (O) Mogens A. Lund: Gestaltterapi og oplevelse, forum 1975 Kontakten er det centrale, interview med Gary Yon tef, publiceret på hjemmesiden for Gestaltterapeuti sk Forum i Danmark af: Eriksen, Birgitte; Sonne, Mikael og Winther-Jensen, Lise. Naranjo, Claudio: Leven i nuet teknik, beskrivels e og ideal, i: Her og Nu, klassiske og nye gestal t terapeutiske tekster, red. Jørgen Lumbye, Forlaget Paludan, 2004.Yontef, Gary: Awareness, Dialogue, and Process, Gestalt Journa l Press, N. Y., Haderup/Jørgensen: Kontaktfladen I alt 218 lektione r. Kropterapi. Kropterapien udgør den 3. grundpille i den organisk e oplevelsesorienterede psykoterapi. Den kropterapeutiske tilgang hviler på den forståelse a t følelser er kropslige og at psykiske blokering og mental væren er kropslig. Krop/væren, krop/blokering og krop/følel ser er identiteter, men vi har af kulturelle og overlevelsesmæssige grunde indlejret en oplevelse af adskillelse mellem krop og psyke, ligesom det at kunne skille krop og emotion er en del af vores mentale potentialer, og som sådan indgår i vores psykiske beredskab. I det terapeutiske arbejde er det erfaringen at det at forandre stivnede reaktionsmønstre forudsætter en adgang bagom sproget, en adgang til kropsligt bundne erfaringer og erindringer. En stor del af kropterapien foregår imidlertid på det sproglige pl an. Ved at spørge ind til og være sammen med kan der via den sproglige og nonverbale kontakt etableres adgang til det kropslige, men også gennem direkte kropslige interventioner kan adgangen til før-sproglige erfaringer forstærkes. Kropterapien støtter muligheden for følelsesmæssig forløsning gennem direkte kropslig intervention via forskellige kropsbaserede teknikker som nærende berøring og katalyserende tryk. I det terapeutiske arbejde lægges der vægt på muligheden for integration af det bearbejdede materiale gennem en sproglig begribelse af de indhøstede erfa ringer. Uden denne sproglige bevidstgørelse risikerer den følelsesmæssig forløsning at stå tilb age som en enkeltstående oplevelse og følelsesmæssig lettelse. Udover de individuelle kropterapeutiske teknikker arbejdes der med gruppeøvelser der styrker grounding, energimobilisering og følelsesudtryk. Undervisningen i kropterapien finder sted på de gru ppeterapeutiske kursusforløb dels som oplæg fra underviserne dels igennem anvendelsen i det terapeutiske arbejde i gruppen. De studerende

9 gennemgår træning i smågrupper eller under direkte supervision fra underviserne i anvendelse af kropterapeutiske teknikker. Derudover skal der besvares skriftlige opgaver og fremstilles gruppeoplæg fra studiegrupperne. I undervisningen inddrages erfaringer fra den evidensbaserede forskning omkring spejlneuroner og indhøstet viden om betydningen af fysisk berøring. David Boadella: Livskilder-introduktion til biosyntese,borgen 1993 Malcom Brown: Den helende berøring, bestilling hos Cayleo Philipsen tlf Alexander Lowen: Den guddommelige krop,borgen 1995, Bioenergetik, Borgen 1988, Kærlighed, sex og dit hjerte, borgen 1993 og Narcis sisme og terapi, Borgen 1988 Peter Levine: Væk tigeren, borgen 1998 og samme: H elbredelse af traumer, Borgen Bauer, Joachim: Hvorfor jeg føler det, du føler: intuitiv kommunik ation og hemmeligheden ved spejlneuroner, Borgen, Kbh., Hart, Susan: Spejlneuroner, kontakt og omsorg, i: Psykolog Nyt, nr. 11, Dansk Psykolog Forening, Anne-Lise Løvlie Schibbye: Relationer, Akademisk Fo rlag lektioner Den terapeutiske proces. Faget indeholder den praktisk-terapeutiske træning, den terapeutiske proces i gruppen og hos den enkelte samt undervisning i teorier om psykoterapeutiske processer herunder teoretiske overvejelser over den oplevelsesorienterede organiske psykoterapis forståelse af begreberne behandling og sygdom/sundhed. Teorier om psykoterapeutiske processer. I uddannelsen af psykoterapeuter på Akademiet for P sykoterapi står den personlige terapeutiske proces helt centralt. I den individuelle terapi såv el som i gruppeforløbene gennemgår de studerende psykoterapi på egen krop, som en afgørende forudsæt ning for at kunne være terapeut for andre. Den terapeutiske proces er en forudsætning for at kunne etablere de afgørende terapeutiske grundegenskaber, nemlig evnen til at være nærværend e, kontaktfuldt og autentisk til stede i forhold til sine klienter. Gennem den personlige og oplevede erfaring med egne følelser og personlige temaer opnår terapeuten en evne til at være i konta kt med klienten på en måde, hvor terapeutens personlighed og egne erfaringer kan bidrage til det terapeutiske arbejde som resonansbund i et møde, hvor det er klientens stof der er i forgrund. Teorier om de terapeutiske processer indgår ikke ku n som supplement til den terapeutiske proces, men viden om og refleksion over hvad der sker i terapi bidrager i sig selv til den terapeutiske proces. Terapi og teori ses som gensidigt fordybende. I den tematiske undervisning, dvs de 3-4 dage lange procesfunderede forløb inddrages teori om terapeutisk proces på en strategisk måde, der ofte vil bidrage til at den kropslig, følelsesmæssige erfaring ligger før den teoretiske introduktion. De tte understøtter refleksionens karakter af begribelse. I processen går oplevelsen før begribel sen, som så igen virker tilbage på oplevelsen. Dette skal understrege 2 ting. Dels terapeutisk træ ning i at kunne møde sin klient i dennes umiddelbare oplevelse. Som medlevende terapeut, kan du ikke forberede dig på hvad der sker, når klienten træder ind af døren, men du kan træne at v ære i denne uvished. For det andet understreger det den opfattelse at i organisk psykoterapi arbejder vi med særlig fokus på det kropslige, dvs i det der ligge før sproget, samt på sammenhængen mellem det kropslige og sproget. Gennemgangen af teorierne om de psykoterapeutiske processer integreres således i den tematiske undervisning. Derudover afsættes et særligt teoretisk modul en kursusdag til gennemgang af og refleksion

10 over teorier om terapeutisk proces. Her gennemgås b la.: Teorier om proces knyttet til kontakt, her og nu, encounter og psykodrama(gestalt) - teorier om proces i kropsarbejdet teorier om proces knyttet til arbejdet med de eksistentielle forhold (Yalom) overvejelser over forholdet mellem teori og praksis (videnskabsteori) - sammenhængen mellem katarsis og begribelse og sprogets betydning i den terapeutiske proces undrens betyd ning for forandring (Løvlie). - problemet med at holde sig fri af projekter på klientens vegne sorg arbejdsmodellen. Flyvbjerg, Bent, Menneske, rationalitet, erfaring. En Fænomenologi af menneskets læreproces, i: Flyvbj erg, Bent: Rationalitet og Magt. Bind I. Det konkretes videnskab. Akademisk Forlag, 1991, Kap.2. Fog, Jette, Saglig medmenneskelighed. Grundforhold i psykoterapien, Hans Reitzel, 1998, Kap. 2,3,4 og 7. Udsolgt fra forlag. Yalom, Irvin: Eksistentiel Psykoterapi, Hans Reizels Forlag 1998, kap. 7 og 9 Hougaard, Esben, Psykoterapi, teori og forskning, Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave, Anne-Lise Løvlie Schibbye: Relationer. Akademisk Fo rlag. kap lektioner Gruppeproces: Undervisningen på Akademiet for Psykoterapi er prim ært baseret på terapeutisk proces og læring i gruppen. Der arbejdes i den store gruppe, som bestå r af mellem 14 og 16 personer. Denne gruppe udgør den gennemgående enhed gennem alle 4 år. Deru dover arbejdes der i studiegrupper med 4-5 deltager. Gruppeprocessen står således centralt ige nnem hele forløbet og gennem deltagelse i denne optrænes indsigt i gruppedynamik og træning i at ar bejde med grupper, herunder familier i terapeutisk sammenhæng. De enkelte deltagere opøver dermed opmærksomhed på egen andel i og betydning for gruppens funktion og proces. Der træn es i gruppeterapeutiske værktøjer, som eksempelvis encounter og i forbindelse med studiegrupperne arbejdes der arbejdes med feed-back. Der afsættes derudover en særlig teoridag til genne mgang af den særlige teori omkring gruppefunktion og gruppeproces. Barbro Lenneer-Axelson mfl.: Arbejdsgruppens psykologi. samme: Om konflikter. Ken Heap: Gruppemetode indenfor social og sundhedsområdet. Reitzel Carl Rogers: Om encountergrupper lektioner: 90 Indre barn. Indre barn udgør en praktisk-terapeutisk tilgang, der er hensigtsmæssig i forhold til at arbejde terapeutisk med livshistorisk stof og i forhold til regressivt arbejde. Indre barn er en metafor for uforløste følelsesmæssige tilstande der er indlejre t i barndommen og som til stadighed aktiveres i den voksne og opleves som en begrænsning af livspot entialet. Følelsesmæssigt uforløst stof fra barndommen, kan d ukke op og tage over så vi, hvis vi trænet mærker efter får det som om vi var et barn og genta ger de overlevelsesmekanismer vi anvendte som børn. De fleste vil umiddelbart kunne genkende denn e oplevelse når vi kommer på besøg i vores barndomshjem eller når vi er sammen med vores foræl dre. Der er typisk tale om følelser knyttet til oplevels er med forladthed, hvilket såvel Alice Mille, som Kathrin Asper betoner betydningen af. Gestaltterapien afviser at arbejde med indre barn, men vi finder at figuren det indre barn er et særdeles effektivt værktøj i forhold til at integre re uafsluttede følelsesmæssigt belastninger fra barndommen.

11 John Bradshaw betoner at mange af os i vores opvæks t har fået knægten vores medfødte kreativitet, spontanitet og nysgerrighed på livet. Ved at integrere vores barnlige side med vores voksne side kan vi få tilført og tilbageerobre spontanitet og det legende og nysgerrige i vores liv som voksne. I arbejdet med det indre barn er det centralt at arbejde med at få den voksne og modne side af vores personlighed til tage ansvar for og møde det indre barn. Hos nogle af os kan der være en tendens til at vi bliver hængende i at det er vores indre barn, der bestemmer farten, hvor forudsætningen for integration og vækst er at vores modne og voksne si de bliver i stand til at møde barnet og dets behov. I den personlige proces kan det være nødvendigt at det indre barn i første omgang kan få tillid til og tage imod støtte og omsorg fra andre voksne, terape uten eller fra gruppemedlemmernes omsorg i terapigruppen. Først i en senere fase vil vi kunne udvikle en sådan styrke i den modne og voksne del at den egentlige integrationsproces kan etableres. Der arbejdes med indre barn som en gennemgående t erapeutisk tilgang hen igennem det personlige terapeutiske arbejde gennem hele uddannelsen. Derudover er der afsat et helt kursusmodul, hvor begrebet gennemgås teoretisk og p ræsenteres oplevelsesorienteret og hvor der trænes i at arbejde terapeutiske med begrebet. Bradshaw John: Rejsen hjem. Befri dit indre barn og forstå dig selv som voksen, Lindhardt og Ringhof Asper Kathrin: Ravnen i glasbjerget, Gyldendal 1990 Miller Alice: Det selvudslettende barn, Munksgaard, 1982 Lektioner: 28 Familieterapi. Der arbejdes med familieterapeutiske problemstillinger i forbindelse med vægtningen af den personlige terapeutiske proces på det 1. studieår. De studerende stifter bekendtskab med familieterapeutiske problemstillinger gennem arbejdet med familiepsykodrama og familieopstilling. Forløbet strækker sig over ca. 5 studiedage og læri ngen tager primært sigte på den personlige terapeutiske proces. Gennem arbejdet med de familieterapeutiske værktøjer afdækkes de studerendes relations- og følelsesmæssige problemst illinger i forhold til såvel barndomsfamilien som i forhold til den aktuelle familie. På denne må de fungerer forløbet som eksemplarisk indlæring, hvor de studerende gennem deres egen proces får et førstehåndskendskab til arbejdet med familiestof og for arbejdet med gruppen omkring psykodrama og familieopstilling. Gennem deltagelsen i de andre studerendes proces så vel aktivt i forhold til deltagelse i psykodrama som passivt i forhold til at være vidne til process erne får de enkelte studerende en viden om og erfaring med familieproblematikker og nogle familieterapeutiske værktøjer. Litteratur: Selvhjælpsterapi v. Goodison & Ernst. Modtryk Kempler Walter: Oplevelsesorienteret familieterapi. Apostrof Scheel Krüger Ebbe og Else Marie Schulz Rasmussen: Psykodrama, Munksgaard. Moreno J.L: Who shall survive. Foundations og Sociometri, Group Psychoterapy and Sociodrama. Beacon Winnicut D.: Familien og den individuelle udvikling, Det lille forlag 1996 Jul Jesper: Dit kompetente barn. Schønberg Lektioner: 22

12 Psykoterapiens historie og samfundsmæssige sammenhæng. Undervisningen i psykoterapiens og psykoterapibegrebets historie og samfundsmæssige sammenhæng tager udgangspunkt i et genealogisk pers pektiv. Det vil sige at vi i første omgang er optaget af hvordan psykoterapien er blevet til og hvad der er dens historie frem til i dag. Vi er i den forbindelse specielt interesseret i den organiske psykoterapis tilblivelseshistorie i Danmark. Gennem en tilblivelseshistorisk tilgang får de stud erende en mulighed for at fordybe deres forståelse for dens metoder og særlige tankegang. Det samfundsmæssige inddrages som en del af den til blivelseshistoriske afdækning ud fra en forståelse af at det historisk satte perspektiv vir ker ind på den psykoterapeutiske selvforståelse og at den psykoterapeutiske forståelse og praksis virker ind på samfundet. Samfund og psykoterapi ses som to sider af samme sag. Samfundet er (også) psyk oterapi og psykoterapi er samfund. Der afsættes en kursusdag hvor psykoterapiens histo rie, samfundsmæssige sammenhæng og psykoterapibegrebets historie gennemgås. I den sammenhæng gennemgås: fænomenologiens histori e - kropterapiens historie fra Freud over Reich til Boadella, Alexander og Lowen Malcolm Brown - gestaltterapiens historie fra Freud og gestaltpsykologien over Perls til Hanne Hostrup - eksistentialismens historie fra græsk filosofi over Kierkegård og Nietzsche til Yalom og den europæiske eksistentialisme med Spinelli og Deutzen-Smith. Forholdet mellem universalitet og perspektivisme diskuteres. (det forhold at vi søger en almen sandhed, samtidig med at vi i vores mulighed for at erkende og vide noget er henvist til den historiske og tankemæssige tid vi er en del af). Ps ykoterapiens særlige danske historie diskuteres, herunder dens kamp for anerkendelse og psykoterapiens placering i tiden i det danske samfund belyses. Psykoterapibegrebets historie fra behandling til vækst gennemgås. Perls, Fredericks S.: Fire forelæsninger, i: Lumbye, Jørgen (red): Her og nu Klassiske og nye gestal tterapeutiske tekster. Paludan i samarbejde med Gestalt International Study Center s kr. 250 Hougaard, Esben, Psykoterapi, teori og forskning, Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave, kap 2,4,6 PIAA Jerlang, Espen: Udviklingspsykologiske teorier. Sp ecielt kapitlerne om Eriksson, Mahler, Maslow og Freud bør læses. Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed Van Deurs S, Hjort SD, red. 7,5 lektioner Kommunikationsteori. Der afsættes en kursusdag til undervisning i kommun ikationsteori. Formålet er at give de studerende forudsætninger for at kunne analysere de væsentligs te aspekter af interpersonel kommunikation samt at blive introduceret til refleksion over egne kompetencer og evner til god kommunikation. Den pragmatiske kommunikations teoris udvikling fra kybernetik til systemteori gennemgås. De grundlæggende begreber omkring information, metakom munikation og kontekst beskrives. Beskrivelse af lineære og cirkulære modeller samt de grundlæggende lærersætninger i moderne kommunikations-teori. Beskrivelser af de forskellige former for digitale og analoge tegn. Demonstration af øvelser i kommuni kation herunder: empatisk spejling, centrering vs. decentrering, dialogformer for god kommunikation, proces og indhold, feed back mekanismer, dobbelt kommunikat ion og dobbelt binding. Nyere forskning omkring mentalisering og affektregulering relateres til kommunikationsteorien. Litteratur: Grenness, C. E. Kommunikations I organisationer. Klim, Krog, J.L.. Empatisk Kommunikation i oplevelsesorienteret terapi. Psykologisk Studieskriftsserie, Aarhus Universitet. Ussing, Ole: Oplæg til undervisning i kommunikations teori Ølgaard, Bent: Kommunikation og økomentale systemer en introduktion til Gregory Batesons forfatterskab, Akademisk Forlag, Lektioner: 7,5

13 Udviklings- og personlighedspsykologi. Undervisningen i udviklings- og personlighedsteori har fokus på 3 delområder. Dels det historiske udgangspunkt i Freuds model for personlighedsudvikling, som introduceres med henblik på at kunne perspektivere de senere udviklingspsykologiske retninger. Dels lægges der vægt på tilknytningsteorierne og dels fokuseres der på nyer e forståelser for spædbarnets udvikling med udgangspunkt i Daniel Sterns arbejder. + vækst teor ien fra Neill og Gesell. Derudover pointeres de udviklingspsykologiske aspekter i den gestaltterapeutiske tradition og i forhold til kropterapien. Undervisningen tager primært afsæt i afvikling af 2 teoridage, som primært har karakter af teoretiske oplæg fra undervisere. Derudover inddrag es det udviklingspsykologiske element i forhold til arbejdet med såvel de gestaltterapeutiske temae r i det gruppeterapeutiske procesarbejde som i arbejdet med andre centrale temaer, som f.eks. ind re barn og i arbejdet med kropterapien og med familieterapi. Jerlang Espen, red: Udviklingspsykologiske teorier, Soc.pæd.Bibliotek.2002 (O) Smith Lars: Tilknytning og børns udvikling, Akademi sk forlag 2002 (O) Stern Daniel: Barnets interpersonelle univers, Hans Reitzel 1997 (O) Bowlby John: En sikker base, Det lille forlag 1994 Stern Daniel: De første seks måneder, Hans Reitzel 1979 Stern Daniel: Det nuværende øjeblik, Hans Reitzel Stern Daniel: Et spædbarns dagbog, Hans Reitzel Juul Jesper: Dit kompetente barn. Schønberg Winnicut D.: Familien og den individuelle udvikling, Det lille forlag 1996 Lektioner: 15 Den psykoterapeutiske relation. På Akademiet for Psykoterapi arbejdes der med en su bjekt-subjekt model (Løvlie) som udgangspunkt for forståelsen af den terapeutiske re lation. Dvs i terapi foregår et møde mellem to mennesker en terapeut og en klient. Perspektivet for såvel klient som terapeut er klientens proces. I den forstand er der tale om 2 subjekter, der befinder sig forskellige steder i sig. Klienten har sit liv og fokus på sig selv som perspektiv, mens terapeute n har sig selv og klienten i fokus med henblik på klientens liv. ` Det terapeuten oplever hos sig selv i relationen til klienten inddrages i terapeutens oplevelse af og forståelse for klienten. Den særlige terapeutiske relation gør det muligt at arbejde med klientens relationelle erfaringer idet omfang relationen mellem klient og terapeut inddrages i processen. Relationen muliggør således tilknytning og bearbejd ning af tilknytningsmæssige erfaringer. Terapeuten skal i dette forhold være den der rummer klienten og dennes temaer og subjektive oplevelser. Selvom relationen er en subjekt-subjekt relation er den samtidig asymmetrisk idet omfang klienten følelsesmæssigt bliver særlig sårbar og åben overfo r terapeuten og dennes evne til at rumme og møde klienten. Oplevelse af bevidst eller ubevidst afvisning kan være retraumatiserende for klienten, og dermed kontraindicerende i forhold til klientens vækst. Undervisningen i den psykoterapeutiske relation finder sted på flere måde. Dels indgår det relationelle element i den egenterapi de studerende skal igennem, såvel i den individuelle terapi som i gruppeforløbene. Her arbejdes der med relationer såvel i forhold til de andre gruppedeltagere som i forhold til de terapeutiske undervisere. Derudover indgår det relationelle i den terapitræning, der foregår under supervision i gruppeforløbene. Derudover gennemgås spørgsmålet om arbejdet med rel ationer og teorier om den terapeutiske relation på en særlig kursusdag. Her gennemgås bl.a. tilknytningsteori kærligheden s betydning i terapi (Løvlie) relationelle

14 overgreb ved tolkning og italesættelse(løvlie) - an dre relationsmodeller: subjekt-objekt vs objekt-subjekt, teorier om ikke-involvering (Van Deuzen) mm og refleksioner over disse temaer. Løvlie Schibbye Anne-Lise: Livsbevidsthed - om at v ære til stede i livet, Akademisk Forlag 2007 (O) Løvlie Schibbye Anne-Lise: Relationer, Akademisk Fo rlag 2005 (O) Van Deurzen-Smith Emmy: Eksistentiel samtale og terapi. Hans Reitzel Carl Rogers: Klientcentreret terapi. Lektioner: 40 Forskning i psykoterapi og evidensbaseret psykoterapi. Formål: At den studerende for indblik i psykoterapi forskningens grundlæggende resultater samt indblik i de specielle krav til evidensbaseret forskning. Der lægges vægt på at den studerende får et reflekteret forhold til evidensbegrebet samt indblik i evidensbaserede metoder. Indhold: Den historiske udvikling i forskningen fra Rogers nødvendige og tilstrækkelige betingelser til moderne tiders manualisering, herunder specielt kognitiv terapi. Desuden præsenteres forskning fra forskningen omkring affektregulering og mentalisering. Der lægges vægt på diskussion af fællesfaktorer (non-specifitetsantagelsen) samt grundprincipperne i effektforskning og effekt mål. Metodikken bag effektforskning præsenteres, og der gives øvelser i læsning af forskningsresulteter. Litteratur: Hougaard Esben: Psykoterapi, teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag 2004, Hart, Susan: Spejlneuroner, kontakt og omsorg, i: Psykolog Nyt, nr. 11, Dansk Psykolog Forening, Rogers Carl: Om encountergrupper. Jespersen og Pio Lektioner: 7,5 Psykiatri og psykopatologi: Der undervises på en teoridag i grænselandet til ps ykiatri og i psykiatri og psykopatologi. Formålet e r at give de studerende en viden om psykiatriske lidelser som en nødvendig forudsætning for at kunne henvise kli enter med psykiatriske lidelser til det psykiatriske system. Som sådan indgår denne undervisning i også i fo rhold til at de studerende erhverver sig viden om psykoterapiens anvendelsesområder. Som udgangspunkt er uddannelsen til psykoterapeut en grunduddannelse, der kvalificerer til at arbejde med klienter indenfor normalområdet, afgrænset af eks. psykiatri. Den opl evelseorienterede organiske psykoterapi kan dog også anvendes i psykiatrien eller f. eks. i behandlingsarbejde med børn og unge med tilknytningsforstyrrels er. Dette kan dog kun udføres af terapeuter der har gru ndlæggende faglige og behandlingsmæssige forudsætninger for at arbejde terapeutisk indenfor disse områder. Litt.: Svein Hausgjerd: Grundlaget for en ny psyki atri Reitzel, Cullberg: Psykiatri teori og metode, Re itzel, Nilsson: Farlige relationer om borderline, Silfving. lektioner 7,5 Undervisning i psykoterapeutiske metoder. Undervisningen i psykoterapeutiske metoder tager afsæt i de 3 bestræbelser. 1) Den oplevelsesorienterede terapeutiske proces, hvor der arbejdes terapeutisk med den enkelte kursist og med gruppen. Denne undervisning er såled es eksemplarisk dvs gennem den terapeutiske praksis som den udføres af de terapeut iske undervisere opleves metoder og teknikker på egen krop og i arbejdet med den enkelte kursist får de øvrige et 1. håndskendskab til metoder og teknikker. 2) De terapeutiske processer indlæres gennem trænin g på modulforløbene 3) De terapeutiske metoder og teknikker gennemgås t eoretisk via oplæg fra underviserne, ved gruppeoplæg fra de studerende og igennem skriftlige opgaver. Metoderne vi arbejder ud fra er fænomenologisk hvil ket betyder at terapeuten og klienten undersøger klientens oplevelse som den er her og nu dvs. som den viser sig for dem

15 Der undervises i metoder og teknikker fra de 4 hovedområder, gestalt krop eksistentiel psykoterapi samt i forhold til gruppeterapeutiske metoder og teknikker. Der arbejdes og undervises bl.a. i flg. metoder: Her og nu kontakt - Den tomme stol - Polaritetsarbejde - Arbejdet med forsvarsmekanismer kontaktkompetencer) - Figur/ grund - Psykodrama - Selvstøtte - Drømmearbejde - Kontaktfladearbejde - indre barn - Rollespil - Vi sualisering - Fantasirejser - Tegning - Mobilisering af krop - Grounding - Nærende berøring Katalyserende pres - Åndedræt mm. I forbindelse med undervisningen lægges der vægt på at anvendelsen af de enkelte teknikker inddrages organisk dvs i forhold til hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til den terapeutiske proces. Men i alle forløb lægges der vægt på at arb ejdet omkring kontakt står centralt. I gennem kontakten og arbejdet i kontaktfladen afdæ kkes og undersøges hvilke arbejdspunkter og personlige temaer der kan arbejdes med i den enkelte session. I løbet af undervisningen trænes fokuseret på dette undersøgende afdækningsarbejde o g en del af den terapeutiske træning er målrettet den studerendes evne til at afsøge terape utiske temaer. En anden del af træningen fokuserer på at opbygge erfaring og bevidsthed omkr ing inddragelse af relevante teknikker på en organisk måde, der på én gang tager afsæt i en tema tisk tilgang men samtidig inddrager fornemmelsen og forståelse for den konkrete klient og dennes personlighed og særlige omstændigheder. Der trænes i indikation og kontraindikation, dvs i hvilke forløb, der gavner klientens proces og hvilke, der modarbejder samme, ligesom der trænes i overvejelser over tidsperspektiver og mulige forandringer. Gennem uddannelsen trænes de studeren de i at inddrage prognostiske overvejelser omkring hvilke forandringer der er mulige og med hvilken tidshorisont. Denne træning inddrager vurderinger af den enkeltes temaer, deres karakter og betydning i forhold til hele personen og i forhold til dennes personlige ressourcer osv. Evaluering og rapportering gennemgås på en af de in dlagte teoridage, hvor undervisningen tager sigte på at den studerende introduceres for redskab er til at vurderer og viderekommunikere omkring væsentlige forhold i den terapeutiske proces i forb indelse med supervision og egenreflektion. Der arbejdes med journalisering. Relevante aspekter af forvaltningsloven. Terapi rapport før og efter supervision. Metoder til klientens evaluering af terapien/terapeuten. Rapportering til singelcase studies. Litteratur: De centrale værker fra gestalt- og kropt erapi: Hostrup Hanne: Gestaltterapi, Hans Reitzel, 1999 (O), Hougaard Esben: Psykoterapi, teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag 2004, Perls F.: Gestaltterapi, Socialpæd. For lag 1972 (O) Perls F.: Gestaltterapiens metode, Socialpæd. Bibliotek 1978 (O ) Perls, Goodmann, Hefferline: Grundbog i gestaltterapi, Socialpæd. Bibliotek 1977 (O) Boadella David: Livskilder - introduktion til biosyntese, Borgen 1993 (O) Brown Malcom: Den helende berøring, bestilling hos Cayleo Philipsen tlf nogle afsnit er (O) Lowen Alexander: Bioenergetik, Borgen 1988 (O)Lowen Alexander: Narcissisme og terapi, Borgen 1988 Lowen Alexander: Den guddommelige krop, Borgen 1995 (O) Løvlie Schibb ye Anne-Lise: Relationer, Akademisk Forlag 2005 (O) Lektioner: 297 heraf 7,5 på særlig teoridag Undervisning i etik og etiske dilemmaer. Den terapeutiske profession er i sin natur tæt forb undet med nogle grundlæggende etiske spørgsmål. Respekten for det enkelte menneske og troen på indi videts ukrænkelighed udgør grundstene i den terapeutiske praksis og i den terapeutiske forståel se som den oplevelsesorienterede organiske psykoterapi er bygget op omkring. I tilgangen til den enkelte klient er terapeuten grundliggende solidarisk med dette menneske uanset

16 dette menneskes handlinger og måder at forvalte sit liv på. Det er således en forudsætning for at der kan etableres en terapeutisk relation at denne grundlæggende solidaritet er tilstede fra terapeutens side. Kan terapeuten ikke møde klienten med denne r espekt er det terapeutens pligt at henvise klienten til en anden terapeut. I den terapeutiske relation kan der indgå etiske di lemmaer. Mange af disse dilemmaer udspringer af den asymmetri klientrelationen er udtryk for. I læn gevarende forløb kan tilknytningen mellem klient og terapeut være ikke kun naturlig men i højeste gr ad terapeutisk meningsfuld. Dette vil medføre at klienten opbygger en afhængighed af terapeuten, en afhængighed som kan give terapeuten stor indflydelse på klienten og dennes liv. Det er terap eutens ansvar at denne indflydelse sker under respekt for klientens velfærd. Det er i den forbind else terapeutens ansvar at bringe denne problematik op i forhold til den enkelte klient og at støtte klienten i selv at tage ansvar for egne beslutninger. Der kan ligeledes opstå etiske dilemmaer i forhold til de forskellige roller, den enkelte terapeut kan have i forhold til en klient og en klientgruppe. Hvordan tager man som terapeut stilling til om en klient kan tage sine familiemedlemmer med i nogle sessioner. Eller hvordan forholder man sig etisk til at have de samme klienter i flere sammenhænge, som kursist, i supervision, i parterapi. Gennem undervisningen trænes de studerende i at for holde sig de etiske dilemmaer, som er knyttet til den terapeutiske profession. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i at de etiske regler, problematikker og dilemmaer tages op sådan som de d ukker op i den praktiske træning, undervisning og proces på de enkelte hold. Derudove r gennemgås de etiske regler på 1. kursusmodul og på det 22. modul tages arbejdet med de etiske dilemmaer op teoretisk og praktisk. Løvlie Schibbye Anne-Lise: Relationer. Akademisk Fo rlag Munk Else: Psykoterapi og etik, Munksgaard 1982 Spinelli Ernesto: Terapi magt og mystifikation. H ans Reitzel 1998 Psykoterapeutforeningens etiske regler Akademiets etiske regler. Lektioner: 20 Undervisnings arbejds- og prøveformer. Undervisninger og arbejds- og prøveformer er tilret telagt så de passer organisk ind i det samlede forløb. Undervisningsformerne tager udgangspunkt i de 3 bestræbelser terapeutisk proces terapeutiske træning teoretisk fordybelse og de 6 elementer so m udgør uddannelsen struktur. Den centrale undervisnings og arbejdsform udgøres a f de gruppeterapeutiske modulforløb. Her er arbejdsformen oplevelsesorienteret og tilpasset den gruppeterapeutiske og den indlæringsmæssige proces. Dvs der veksles mellem a) terapeutisk arbejde, hvor de terapeutiske metoder i indlæringsmæssig forstand anvendes eksemplarisk, b) terapitræning, hvor terapitræningen foregår i gruppen til dels under direkte supervision, c) teoretiske og erkendelsesmæssige momenter, der indgår som refleksion over processerne i gruppen, d ) oplæg fra underviserne og e) oplæg fra de studerende. På teoridagene gennemgås det teoretiske stof i en b landing af oplevelsesorienteret medinddragelse af de studerende og som oplæg fra underviserne. I studiegrupperne indgår elementer af såvel terapeu tisk proces, terapeutisk træning som teoretisk fordybelse. Strukturen i studiegruppeforløbene tilg odeser dens bidrag til terapeutisk proces, idet der afsættes tid til personlige runder på hvert forløb. Derudover arbejdes der i studiegrupperne med træning og teori afhængig af de aktuelle behov. Stu diegrupperne skal sammen udarbejde oplæg

17 angående teoretisk stof til fremlæggelse på modulfo rløbene. Den individuelle terapi har primært sigte på den pe mål som eksemplarisk i forhold til terapeutisk læri rsonlige proces, men indgår som sådan i et vist ng i praksis. Den individuelle teoretiske fordybelse er et vigtigt element i den samlede proces såvel indlæringsmæssigt som terapeutisk. Dette arbejde sk al bl.a. munde ud i skriftlige opgaver, hvor det teoretiske stof skal fremstilles på en måde så egne temaer og terapeutiske erfaringer inddrages oplevelsesorienteret. I træningsgruppeforløbene som leder op til den afsl uttende eksamen trænes det terapeutiske arbejde intensivt med udgangspunkt i det personlige stof hos gruppedeltagerne, samt træning i temaer og terapeutiske tilgange. Den personlige terapeutiske proces er en forudsætni ng for at kunne praktisere som psykoterapeut. Målet med den terapeutiske proces er at give den st uderende de personlige forudsætninger for at kunne arbejde terapeutisk med klienter. Gennem gennemarbejdelsen af egne personlige temaer opnås en sådan fortrolighed med eget stof, at terap euten er i stand til at rumme klienternes stof og i situationen være i stand til at tilsidesætte sit eg et stof. Den terapeutiske proces foregår såvel på modulforlø bene som i den individuelle terapi hos den individuelle terapeut. For at sikre kontinuiteten er de individuelle terapeuter valgt blandt organisk uddannede psykoterapeuter, som samarbejder med Akademiet for Psykoterapi og skal være godkendt af uddannelsesstedet. Indlæring af metoder og gennemgang af det terapeuti ske stof tilrettelægges oplevelsesorienteret og på den måde bidrager terapeutisk træning og øvelser i forhold til metoder og temaer i sig selv til den individuelle og gruppeterapeutiske proces. Udover at give de studerende de nødvendige personli ge forudsætninger som terapeut, får de studerende gennem egen terapeutisk udvikling et 1. håndskendskab til det at være klient, hvilket i sig selv ses som en væsentlig erfaring i forhold i arbejdet med egne klienter. Det terapeutiske procesarbejde på modulforløbene bi drager derudover eksemplarisk til læringen i psykoterapeutisk praksis og psykoterapeutiske metoder. I modulforløbene lægges der vægt på træning i forho ld til terapeutiske metoder og terapeutisk praksis. Hen igennem forløbet intensiveres trænings elementet, så de enkelte studerende træner indlærte metoder og temaer i forhold til den terape utiske praksis. Træningen foregår dels i 2, 3 eller 4 mands grupper og dels under direkte supervision fra de terapeutiske undervisere. Den teoretiske del af undervisningen finder sted på flere måder. Indlagt i modulforløbene præsenteres teorier og metoder via oplæg fra underv iserne. Studiegrupperne forbereder teoretiske oplæg som fremlægges på modulforløbene hvor de indg år i en diskuterende afdækning af de enkelte teoretiske emner. De studerende udarbejder skriftlige opgaver, som bedømmes og der gives feed-back fra underviserne og censorer. Derudover indgår der 11 teoridage, hvor forskellige teoretiske emner præsenteres. Undervisningen på teoridagene varetages i et vist omfang af gæstel ærere, der som specialister er tilknyttet Akademiet for Psykoterapi. Prøver og eksamen: Det er frivilligt om de studerende vil tage uddannelsen med eller uden eksamen. Eksamensforløbet betales særskilt. Alle studerende deltager i den år lige evaluering, mens de egentlige prøver og den endelige eksamen er frivillig.

18 Prøver, evalueringer og eksamener er lagt ind løben de hen igennem forløbet. Efter hvert år laves en evaluering i plenum, hvor d e studerende fremlægger egen evaluering i forhold til: personlig proces terapeutisk træning og teoretisk forståelse. Evalueringen har fokus på fremtidige arbejdspunkter og der indgår en tilba gemelding fra underviserne. 1. års prøve laves på baggrund af en skriftlig opga ve, hvor årets stof indre barn familien etik grundfølelser valg og det personlige rum gestal t skal beskrives på en måde der inddrager personlige erfaringer. Der laves en intern bedømmel se. 2. års prøve udgøres af en skriftlige opgave, der s kal laves på baggrund af en videosekvens. Opgaven laves indenfor årets stof gestaltterapi og skal besvares oplevelsesorienteret. Den bedømmes eksternt med bestået ikke bestået. På det 3. år er der 2 prøveforløb. Den ene prøve sk er på baggrund af 4 dages deltagelse i en træningsgruppe. Dette afsluttes med en terapisessio n under direkte supervision. På denne baggrund er der en uge til at lave en skriftlig opgave. Året s eksamen bedømmes bestået ikke bestået. Deltagelse i træningsgruppen bedømmes for sig på ba ggrund af aktiv deltagelse, mens den skriftlige opgave og terapisessionen bedømmes særskilt. Afsluttende eksamen. Det 4. år afsluttes med den endelige eksamen. Denne er bygget op omkring et forløb, hvor hver enkelt studerende skal gennemføre et terapeutisk fo rløb med en ekstern klient 5-8 sessioner a 1-1½ time. Forløbet optages på video. Under forløbet vil der fra Akademiet for Psykoterapi blive tilbudt supervision i grupper samt eksamensvejledning. Supervisionsforløbet er obligatorisk. Det er den studerendes eget ansvar at finde en ekstern klient. Akademiet stiller videoudstyr til rådighed. På baggrund af forløbet udvælger den studerende en sekvens som vises ved eksamen. På baggrund af forløbet udfærdiges en skriftlig opgave som både in deholder refleksioner over den studerendes personlige proces og teoretiske overvejelser over det terapeutiske forløb. Ved den mundtlige eksamen, som tager ca. 45 min. udvælger den studere nde en videosekvens på ca. 15 min som underbygning af den skriftlige opgave. Den skriftlige og mundtlige eksamen bedømmes af lær er og ekstern censor og der gives en samlet vurdering bestået/ikke-bestået Dumper den studerende skal hele eksamenen tages om. Merit. Det er muligt at få meritoverførsel for uddannelses forløb eller dele heraf i det omfang det gennemgåede forløb mindst lever op til det tilsvare nde forløb på uddannelsen ved Akademiet for Psykoterapi. Det gennemgåede forløb skal modsvare forløbet ved A kademiet for Psykoterapi såvel hvad angår hovedfagene gestalt, krop og eksistentiel psykoterapi, som hvad angår forløbet af den personlige terapeutiske proces og den praktiske træning. I forhold til teori-dage kan evt. mangler her tages sideløbende med studieforløbet. Stillingtagen til merit tages på baggrund af en kon kret vurdering og hensynet til de allerede

19 etablerede uddannelseshold vil indgå i den samlede vurdering. Kursusplan Akademiet for Psykoterapi. Kursusplanen er vejledende og de konkrete forløb på de enkelte hold vil kunne afvige på baggrund af det enkelte holds udvikling. Gruppeprocessen er en dynamisk faktor og den organiske tilgang lægger vægt på at programmet tilpasses det konkrete forløb. Det er en del af den pædagogiske tilgang at de konkrete forløb ikke annonceres på forhånd. Dette sker af 2 grunde. For det første for at styrke den kropslig/fænomenologiske tilgang. Vi starter med at mærke i kroppen og først derefter sættes ord o g teori på med henblik på begribelse. For det andet har det forhold at programmet ikke er kendt af de studerende den pointe, at vi på den måde træner de studerende i som kommende terapeuter at k unne håndtere det forhold at man som terapeut ikke kan vide, hvad der kommer til at ske når klien ten træder ind ad døren. De konkrete moduler vil derfor ikke blive annonceret offentligt, men den overordnede struktur tager udgangspunkt i flg. 4 temaer: 1. TEMA: GRUPPEPROCES OG SELVUDVIKLING: ca. 4 moduler 2. GESTALTTERAPI. ca. 6 moduler 3. KROPTERAPI. ca. 6 moduler 4. EKSISTENTIALISME ca. 4 moduler 5. INTEGRATION og eksamen. ca. 4 moduler

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut. Integrativ Energi & Power Psykoterapeut

Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut. Integrativ Energi & Power Psykoterapeut NAVN ANSØGNINGSSKEMA Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut Integrativ Energi & Power Psykoterapeut Ansøgningsskema Ansøgning om optagelse til Integrativ Energi & Power Coach og Terapeut samt Integrativ

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

SEXOLOG- OG PSYKOTERAPEUT UDDANNELSEN I SYDDANMARK STUDIEBESKRIVELSE

SEXOLOG- OG PSYKOTERAPEUT UDDANNELSEN I SYDDANMARK STUDIEBESKRIVELSE SEXOLOG- OG PSYKOTERAPEUT UDDANNELSEN I SYDDANMARK STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. ANNE LENE LUNDGAARD SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Klientcentreret

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Indhold. www.essens- uddannelse.dk info@essens- kurser.dk. side 1

Indhold. www.essens- uddannelse.dk info@essens- kurser.dk. side 1 side 1 Indhold Studiebeskrivelse... 2 1. Formål... 2 2. Optagelseskriterier... 4 Dispensation... 5 Orlov og dispensation for et længere studieforløb end 6 år... 5 Merit... 5 3. Uddannelsens struktur og

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

Aadland, Einar (2000) Etik dilemma og valg. 1.udg., 1opl. København: Dansk psykologisk Forlag.

Aadland, Einar (2000) Etik dilemma og valg. 1.udg., 1opl. København: Dansk psykologisk Forlag. Litteraturliste EKSISTENS-PSYKOLOGI/-FILOSOFI Jensen, Gitte Bach: Den menneskelige Eksistens og den eksistentielle samtalepartners forholden sig til den. Kandidatafhandling, Psykologisk Institut, Århus

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Værd at huske ved. valg af privatpraktiserende psykoterapeut

Værd at huske ved. valg af privatpraktiserende psykoterapeut Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut Socialministeriet Marts 2005 Udgiver: Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 Kbh. K. Udgivelsesår: 2005 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Oplæg om. kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen.

Oplæg om. kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut. Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 106 Offentlig Oplæg om kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut Socialministeriet Undervisningsministeriet Sundhedsstyrelsen Juli 2004 Side 1 af

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Transpersonlig efteruddannelse

Transpersonlig efteruddannelse Transpersonlig efteruddannelse September 2007 - Maj 2008 Klaregade 13, 5000 Odense C www.anne-strange.dk Transpersonlig psykoterapeut Medlem af Psykoterapeut Foreningen Hvem kan søge? Efteruddannelsen

Læs mere

Psykodynamik og Coaching

Psykodynamik og Coaching Psykodynamik og Coaching Dagens temaer Psykodynamik og Sigmund Freud Psykoterapi vs coaching Diverse samtaleformer vs coaching Psykodynamisk tilgang til coaching Relationen Ræsonans, overføring, projektion,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Person Centered and Experiential Psychotherapy

Person Centered and Experiential Psychotherapy Person Centered and Experiential Psychotherapy Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi 2011-2012 Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (IPCOPT) tilbyder

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut

STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut Uddannelsen til familie- og psykoterapeut tager 4 år, bestående af et basisår og et 2. 3. og 4. studieår. Basisåret er en selvstændig enhed, som kan tages uden aktuelt

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Derfor kan professionel hjælp fra fx en psykoterapeut være en mulighed. Og så rejser der sig mange spørgsmål, fx:

Derfor kan professionel hjælp fra fx en psykoterapeut være en mulighed. Og så rejser der sig mange spørgsmål, fx: Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut Socialministeriet Marts 2005 Indhold Indledning Afsnit 1 Hvordan finder jeg en god behandler? Afsnit 2 Kontakt til psykoterapeuten Afsnit 3 Under

Læs mere

Den 2-årige Gestaltpraktiker- & den 2-årige Gestaltterapeutuddannelse

Den 2-årige Gestaltpraktiker- & den 2-årige Gestaltterapeutuddannelse STUDIEHÅNDBOG Revid. 23. juli 2015 side 1 Den 2-årige Gestaltpraktiker- & den 2-årige Gestaltterapeutuddannelse...3 Optagelseskriterier...4 A. 2-årig gestaltpraktikeruddannelse...4 B. 2-årig Gestaltterapeut

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 15 Herning HF

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Referat fra studierådsmøde på Stenstruplund den 26. november 2013 klokken 19.00

Referat fra studierådsmøde på Stenstruplund den 26. november 2013 klokken 19.00 Referat fra studierådsmøde på Stenstruplund den 26. november 2013 klokken 19.00 Til stede: Karna og Inger, Hans og Hanne C samt Stine og William. Hanne S og Lisa havde meldt afbud 1. Præsentatiosnrunde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk SEXOLOG og PARterapeut Skolen Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk Sexolog uddannelse Max. 14 elever. 8 weekender og et ugekursus inkl. kost, logi og materialer.

Læs mere

STUDIEORDNING. En beskrivelse af formål, struktur, indhold, formalia & regler m.m.

STUDIEORDNING. En beskrivelse af formål, struktur, indhold, formalia & regler m.m. STUDIEORDNING En beskrivelse af formål, struktur, indhold, formalia & regler m.m. November 2012 Psykoterapeutisk Institut Århus Kbh Forfatter Niels Møller Uddannelsesleder Version 2.3 Sidst opdateret den

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30)

Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30) Den professionelle uddannelse opfylder kravene til RAB Registreret Alternativ Behandler Telefon 33 93 61 62 (man, tirs og tors 08.00 09.30) www.skole-kbh.dk e-mail: info@skole-kbh.dk 1 Danmarks først Zoneterapeutskolen

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

Studieordning forår 2013... 1. Indhold... 1. Den 4-årige almene uddannelse Oplevelsesorienteret Psykoterapeut...1. Optagelseskriterier...

Studieordning forår 2013... 1. Indhold... 1. Den 4-årige almene uddannelse Oplevelsesorienteret Psykoterapeut...1. Optagelseskriterier... å Indhold Studieordning forår 2013.... 1 Indhold... 1 Den 4-årige almene uddannelse Oplevelsesorienteret Psykoterapeut...1 Optagelseskriterier... 2 Uddannelsens indhold og struktur...3 1. Det teoretiske

Læs mere

Evaluering af private psykoterapeutuddannelser - Selvevalueringsskabelon

Evaluering af private psykoterapeutuddannelser - Selvevalueringsskabelon Evaluering af private psykoterapeutuddannelser sskabelon 5. udgave 2012 Institutnavn: Dato for fremsendelse: Kære uddannelsesinstitut I gennemfører selvevaluering ved at beskrive, hvordan I lever op til

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier 1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier - med mulighed for certificering Den 1-årige efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier er

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere