Mimi Strange, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog
|
|
- Sandra Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 , Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog
2
3 9:00 10:15 Tilknytning og sexuelle overgreb v/ søskendeincest Mediationscase 10:30 12:00 Evt. Mediationscase, forts. Behandlingsprincipper og psykoterapeutisk gruppebehandling af unge med seksuelt krænkende adfærd
4 Sexuelle overgreb og tilknytning Søskendeincest Mediation
5 De tilknytningsmønstre, som grundlægges tidligt i barndommen, tager form i puberteten og er af afgørende betydning for hvordan den unge er rustet til at møde voksenlivet. Tilknytningsstilen påvirker dermed kapaciteten til at tilfredsstille behov for nærhed, hvilket sammen med den sexuelle udvikling bidrager til at unge søger andre relationer end dem til forældrene (Tidefors,2010)
6 Tilknytningsstil/mønstre hos småbørn:ssp (Strange Situation) - Adfærdsobservation Tilknytningsstil hos voksne:aai (Adult Attachment Interview) Interview:Sprog og repræsentationer (20 spørgsmål) Tilknytningsstil hos børn i skolealderen CAI (Child Attachment Interview):Interview: Sprog og repræsentationer (19 spørgsmål)
7 For både AAI og CAI gælder at spørgsmålene retter sig mod tilknytningsrelaterede erfaringer fra barndommen Generelle erfaringer & konkrete exempler
8 Tilknytningsteori er ikke en teori om sexualitet Men i nyere tilknytningsforskning forsøges det at integrere og forstå den sexuelle dimension: Hvorfor og hvordan sexualiteten kan blive en arena hvor fundamentale relationsspørgsmål udkæmpes
9 Sexualitet er stærkt forbundet med krop/sanser som påminder mennesker om hvordan vi havde det i vores tidlige relationer Disse erfaringer registreres og lagres i kroppen og dermed kommer barnets sensuelle bånd med tilknytningspersoner til at påvirke sexualiteten som voksen (Tidefors,2010)
10 Studier har påvist at børn, der afvises af deres forældre tidligt i livet, oftere udvikler en senere destruktiv sexualitet (Marshall& Mazucci) Mangler i den tidlige tilknytning kan forudsige en senere udvikling af tvingende sexualitet dvs overgreb på andre (Smallbone&Dads,2002) Resultaterne tolkes af forskerne som at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede Denne sammenkobling kan dels lede til at sexualiteten senere i livet bliver en arena hvor tidligere dramaer udspiller sig og dels at sexualiteten bliver en kompensation for tidlige mangler i nærhed (mangelfuld tilknytning)
11 Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer
12 Hvad ved vi fra udenlandske og skandinaviske studier? Data fra det første danske sample Indsatser og behandlingserfaringer et caseog metode exempel
13 Studier har påvist sammenhæng ml. oplevelser af manglende nærhed til primære tilknytningspersoner i barndommen og sexuelle overgreb mod børn senere i livet (Marshall,1995, Pitchers et al 1998) Hvis et barn tidligt har været afvist af sine forældre, kan dette i sig selv forudsige at den pågældende senere i livet udvikler sexuel overgrebsadfærd hvilket indikerer at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede (Marshall&Mazucco1995;Smallbone&Dads,2000)
14 I et sammenlignende studie af unge, der havde forgrebet sig sexuelt på søskende, med en gruppe unge der havde forgrebet sig på ofre uden for familien, sås det at søskende-overgriberne i højere grad var vokset op med forældre med høj grad af indbyrdes konflikter, en negativ familieatmosfære, mere afvisende forældre og højere grad af fysisk afstraffelse (Worling 1995) En familiedynamik med afvisende forældre, misbrug og konflikter ml de voksne, spiller en hovedrolle i unges udvikling af sexuel overgrebsadfærd mod en søskende. Tidvist er grænsen mellem hvem der er offer og hvem der er krænker uklar (Schwartz et all 2oo6)
15 Nogle definerer søskendeincest som en sexuel relation ml individer som har en eller begge forældre fælles (Smith&Israel 87) Andre finder det mere meningsfuldt at tale om psykologisk incest dvs overskridelse af sexuelle barrierer som existerer mellem mennesker som kalder sig selv en familie (Perlmutter et al,1982)
16 Utilgængelige forældre (fraværende, misbrug, psykisk sygdom) Hvis samboende forældre exponeres børnene for et sexualiserende klima samt udenomsægteskabelige relationer Fraværende fædre og kaotiske opvækstmiljøer kan føre til at piger udnyttes sexuelt af deres brødre (Cyr et al 2002)
17 Søgen efter trøst og nærhed kan således føre til en gensidig sexualiserende adfærd som siden bliver til overgrebsadfærd, hvis den ene søskende (oftest den ældste) udvikler et større behov for sexuel stimulans (Svedin&Bank,2002) Studier viser at en stor del af forældrene i familier hvor søskendeincest forekommer, selv har været ofre for sexuelle og/eller fysiske overgreb som børn (Adler&Schutz 1995;Cyr et al 2002) Manglen på forældre engagement muliggør endvidere at overgrebene kan ske uden at de opdages (DiGiorgi-Miller,1998)
18 Unge der begår sexuelle overgreb har oftere end andre unge været udsat for sexuelle og fysiske overgreb, er opvokset med omsorgssvigt og social isolation, har dårlig impulskontrol og kognitive vanskeligheder (Camp et al 2005) Ca halvdelen af børn under 13, som begår overgreb, er selv sexuelt misbrugte (Svedin&Bank 2002) Ca 1/3 af unge (over 13 år) der begår overgreb er selv misbrugte
19 Den tydeligste udviklingsrelaterede faktor som skiller de, som begår sexuelle overgreb mod børn fra andre lovovertrædere er at krænkerne selv i højere grad har været udsat for overgreb som børn (Systematisk litteraturoversigt. Statens beredning for medicinsk utvärdering, 2011,s.23)
20 Børn/unge som begår overgreb mod børn anvender mindre vold i forbindelse med overgrebene, er oftest i familie med ofret og har generelt svært ved at relatere til jævnaldrende (Hunter et all, 2003) Majoriteten af unge som begår sexuelle overgreb vælger sit første offer indenfor familien
21 I Worlings studie (2001) havde 70 % begået overgreb mod søskende Dette kan betyde at offer-preference muligvis styres af andre faktorer end sexuelle interesser, exempelvis kompensation for manglende omsorg i kombination med tilgængelighed I studie af Shaw et all (2000) af børn der havde forgrebet sig på børn, var 51% søskende-incest
22 Studier som fokuserer på selve overgrebshandlingen viser at samleje er hyppigere forekommende ved søskende incest end ved overgreb begået udenfor familien
23 Tilknytningen mellem børn som vokser op sammen fra de er helt små leder til sexuel hæmning, dvs de tænder ikke på hinanden sexuelt Bindingen ml børn der vokser op i samme familie under normale omstændigheder leder til sexuel hæmning, mens den binding, der sker mellem søskende, udsat for omsorgssvigt, i stedet leder til at sexualiteten vækkes (tidefors,2010)
24 Søskendeincest kan forstås som en måde at kompensere for utilfredsstillede behov for omsorg og trøst Det er rimeligt at antage at det i familier med en generel mangel på sexuelle grænser er sværere at etablere og opretholde et incesttabu og at dette tabu ikke er stærkt nok hos de der begår overgreb mod søskende De som begår søskendeovergreb er oftest børn/unge og har for nogens vedkommende endnu ikke lært at tyde de sociale koder som omgiver sexualiteten (Caffaro&Con-Caffaro,2005)
25 For nogens vedkommende er denne manglende tydning af sociale koder bestemt af begavelseshandicap, neuro-psykiatriske lidelser (ADHD, Autisme mv)
26 Tidligt omsorgssvigt spiller en rolle i udvikling af overgrebsadfærd Omsorgssvigt giver dels ringere reflektions- og indlevelsesevne som nedsætter muligheden for at sætte sig ind i ofrets oplevelse og dels kan overgreb være en måde at kompensere for utilfredsstillede behov (for nærhed etc) Unge som begår overgreb vælger oftest sit første offer i familien Søskendeovergreb er oftest grovere og pågår i længere tid
27 Søskende-krænkere er oftere: Fysisk, sexuelt og psykisk misbrugte Opvokset med afvisning fra forældre og højt konfliktniveau mellem forældre Familialt dysfunktionelt miljø, herunder sexuelt dysfunktionelt Familiedynamikker spiller en hovedrolle i skabelse af en kontext, hvor søskendeincest kan forekomme
28 Søskendeincest handler mere om tilfredsstillelse af emotionelle behov end sexuelle behov Mange tidligere studier har fokuseret på den krænkende adfærd/overgrebskarakteristik mens få har haft fokus på relationen mellem søskende
29 Det antages at den omstændighed alene at være afvist af forældre tidligt i livet kan disponere den pågældende for sexuel krænkende adfærd og der ses således en nær sammenhæng mellem tilknytningssystem og sexuel udvikling Tilknytning mellem søskende vil under normale omstændigheder føre til sexuel hæmning, mens tilknytning som resultat af uopfyldte behov kan vække sexualiteten Forældre der ikke er til rådighed øger behovet for kontakt mellem søskende for at tilfredsstille behov for nærhed/trøst som kan blive sexualiseret
30 Sexualitet er klædt i en symbolsk dragt, som de fleste er enige om. For de drenge, som selv var udsat for forældreovergreb, opstår spørgsmål som hvad sker der med barnets tilknytning, symbolverden, mentaliserings- og følelsesmæssige evne, når det oplever sexualitet sammen med en forældre? Samme spørgsmål kan stilles om drengenes ofre, ikke mindst om de ofre som var søskende; hvad blev konsekvenserne af at være med til sexualitet sammen med en bror (Tidefors, 2010, p.156, min oversættelse)
31 Nu skal jeg bare vænne mig til ikke at have sex med ham ; Udtalelse fra 8 årig dårligt begavet pige, sexuelt misbrugt af sin storebror på 14, da hun skal begynde på at se ham igen på samvær - efter at overgrebene er opdaget og behandlet
32 Data: >220 børn/unge (4-18 år)som har forgrebet sig sexuelt på andre børn >350 ofre (overvejende børn ml 3 og 12 år) I alle sager kender de to parter hinanden 25% søskendeincestsager Indsatser: Psykologiske undersøgelser Psykologisk behandling (gruppe & individuelt) Mediationsmøder (møde mellem offer og krænker) Forældregrupper & familiebehandling
33 No: 363 victims of sexual abuse committed by 227 child and adolescent perpetrators Sex and relationship: 93 (25,6%) of the 363 victims are related to the offender as a sibling (including half siblings and siblings in fostercare families) Looking only at the cases of sibling incest: 35,5% are boys Looking at all 363 victims: 44,5% are boys Looking only at the 270 non-sibling victims: 48% are boys
34 11 % havde evne til at etablere en tæt tilknytning til andre og danne nære og gensidigt givende interpersonelle relationer. 89 % viste sig at have tilknytningsproblemer og svært ved at stole på og danne nære og gensidigt givende relationer til andre.
35 3/4 af klienterne var præget af betydelige følelsesmæssige vanskeligheder. Lidt over halvdelen havde en utilstrækkelig interpersonel og social kompetence og mere end 4/5 havde problemer i forhold til at indgå i tilfredsstillende og gensidigt givende interpersonelle relationer.
36 Mange føler sig så socialt usikre, at de ikke magter at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Mange fremviser et usikkert tilknytningsmønster, som indikerer, at de har svært ved at stole på og føle tillid til andre mennesker. Samlet må det konkluderes, at evnen til at indgå i sociale og interpersonelle situationer på en hensigtsmæssig og uproblematisk måde er læderet hos langt de fleste af de henviste børn og unge.
37 Mange har neuro-psykiatriske lidelser Begavelseshandicap, ADHD, autismespektrum Udsat for omsorgssvigt Er sexuelt misbrugte, jo yngre jo oftere Er opvokset med dysfunktion i familien Er ofre for eller vidne til vold i familien Exponeret for voksen sexuel aktivitet i hjemmet
38 De yngste børn 6-12 år har oftere været udsat for sexuelle overgreb (50%), mens tallet for hele samplet er ca 1/3 Jo yngre børn med sexuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd er jo oftere er de selv ofre for overgreb
39 Søskenderelation: 50% helsøskende (søster30%; bror 20%), Halvsøskende 29% og 21% stedsøskende
40 300 Ofre til klienter i Janus Centret (n=363) Søskend e ofre Ikke- søskend e ofre 0 Søskende ofre Ikke-søskende ofre
41 Søskendeofres relation til klient (93) Stedbror 3 Stedsøster Halvbror Halvsøster Bror Søster
42 35% Offers alder ved første overgreb af klient 30% 25% 20% 15% 10% Søskend e (93) Ikkesøskend e (270) 5% 0% >
43 70% Antal overgreb 60% 50% 40% Søsken de (93) 30% 20% 10% 0% Uoplyst
44 70% Overgrebets varighed 60% 50% 40% 30% 20% 10% Søskend e (93) Ikkesøskend e (270) 0% 1 dag 2-6 dage Uger Mdr. År Uoplyst
45 Klienter i Janus Centrets sample(227) Klienter med min. 1 søskendebarn som offer 115 Klienter med min 1 offer hvoraf ingen er et søskendebarn 33 Klienter uden ofre
46 Søskendeofre er yngre end i det samlede sample Flere overgreb end i det samlede sample Længerevarende (20% stået på i flere år) end..
47 Søskende udsættes således oftere for overgreb, som er alvorligere og står på over længere tid - og ofrene er yngre ved onset
48 Mediationsmøder af afholdt i 25 % af 100 behandlingssager Alle mediationsmøder har været i søskendeincestsager Mediationsmøder heler osse relationer og tilknytning mellem andre i familien end de to søskende
49 En afgørende faktor i forhold til at etablere et potentielt helende fokus er at der existerer en fortidig og dermed en potentiel fremtidig relation mellem overgriberen og ofret Regulering af den fremtidige kontakt som beskytter ofret og gør krænkeren ansvarlig på en meningsfuld måde indenfor den sociale kontext hvor overgrebet foregik Alternativet til reparation af relationen er en smertefuld ødelæggelse af relationer i familien
50 Gensamling af medlemmerne altså de skikkelser der hører til ens livshistorie (White,2206/2008)
51 Genmedlemsgørelse er en hensigtsbestemt, særlig genforening (White, 2006/2008) Ved mediation inkluderes man i flokken igen. Ingen kan leve med at blive ekskluderet fra sin flok/familie; Mediation = genmedlemsgørelse Påvirker osse andre end de to hovedaktører (offer og krænker)
52 Mediationsmøder er et led i det terapeutiske arbejde Kombineres (oftest) med gruppebehandling (25x2 timer)- efter psykologisk undersøgelse Forældregruppe og/eller samtaler Søskendesamtaler (ikke krænkende søskende) Familiesamtaler Terapeutisk behandling af offeret Opfølgende samtaler med hele familien
53 Arbejde med ofret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Arbejde med krænkeren påtage sig ansvaret, undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som overgriber Arbejde med øvrige deltagere: Forstå at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er ikke et forum for angreb og marginalisering
54 Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sin undskyldning Overgriberen har skrevet breve fra offeret til sig selv og til offeret
55 Søskendeincestsag med fraskilte forældre Søren 17 år (krænker) Emilie 7 år (offer) Far Preben (krænkers far), gift med (Sted)mor Birgit (offerets mor) Mor Lis (krænkers mor), skilt fra Preben Psykolog Hanne (offerets psykolog); extern Thomas og Michael (Birgits sønner/offers stedbrødre)
56 Mediator Krænker Offer Krænkerbehandler Offerbehandler Forælder Forælder mødebord.docx Forælder Forælderbehandler Forælderbehandler Søskende Søskende Søskendebehandler
57 Sørens mor: Så var det jo endt i lidt af en katastrofe ( ) Jeg tror ikke, tiden kan læge det, det tror jeg ikke på. Offerets psykolog påpeger konsekvenserne for Søren: Hvis ikke der havde været mediation, så var Søren ikke på vej til at blive genindlemmet i familien, det tror jeg ikke.
58 Emilie: Jeg ville slet ikke have haft det gode forhold til Søren, som jeg har Emilie fortæller selv, at det bedste ved mediationen, det var: At jeg fik svar på de spørgsmål, som jeg havde haft i mit hoved i flere måneder. Endelig har det stor betydning for Emilie, at Søren igen kunne blive en del af familien. Hendes mor siger: Det var en kæmpe lettelse for Emilie, fordi hun savnede ham.
59 Hun (Emilie)har især nydt, ja både at Søren kom i familien igen, og så at Preben (far til krænker) og Birgit (mor til offer) nu arbejdede meget med at få Søren til at komme (på besøg) igen og reparere på deres indbyrdes relationer og få familien til at fungere på en ny måde
60 Preben pointerer: Altså der var slet ingen tvivl om, at mediation var den eneste vej frem. Der var ingen andre veje. Jeg prøvede at se, om jeg kunne lave et eller andet herhjemme, men det kunne bare ikke lade sig gøre. ( ) Følelserne hos de forskellige mennesker var så rå, at man blev nødt til at have en eller anden form for kontrolleret proces omkring det, det er der slet ingen tvivl om. Preben har gennem hele den svære proces været splittet mellem sin loyalitet over for sin hustru og sin loyalitet over for sin søn. Preben fortæller: Uden (mediation i) JANUS så er jeg ret sikker på, vi var gået fra hinanden.
61 Søren : Det kan da godt være min far og Birgit var blevet skilt, og det kan også godt være, de var blevet sammen, men båndet ville aldrig nogensinde være oprettet på samme måde ( ) Jeg tror aldrig, jeg havde snakket med dem igen sådan for alvor
62 Emilies psykolog : Og da jeg så, de havde øjenkontakt lige fra starten af, så tænkte jeg: Det her det kommer til at gå godt! I hvert fald mellem de to. Emilie sagde, hun tænkte kun på kontakten til Søren, og Søren havde haft det lige sådan. ( ) Hun var slet ikke påvirket af resten af familien. Det tror jeg var vigtigt for hende. ( ) For det betyder, at det blev jo en reparation mellem hende og Søren.
63 Søren : At blive sat helt der for enden af bordet - det gav en samtale mellem mig og Emilie, og det var dét, jeg ville. At de andre hørte med, så de kunne få ro i sindet, var helt kanon, men som det drejede sig om, var det et møde mellem mig og Emilie.
64 Søren : Jeg blev meget indelukket af det der, og altså det sætter stadig præg på mig, at det er sket. Jeg er stadig mere indelukket, end før det skete og holder mig mere til mig selv, men efter mediationen i forhold til lige før mediationen, der er der kæmpe forskel. ( ) Jeg har tidligere skrevet breve, som jeg aldrig har fået sendt, men bare for at få ordene ud, men det har aldrig rigtig virket før på samme måde som mediationen.
65 . Sørens mor : Det mest meningsfulde var selvfølgelig, at Emilie og Søren fik talt sammen og kigget på hinanden og kigget hinanden i øjnene, og at Søren fik lov til at sige undskyld, som han jo havde gået og ventet på i mange måneder. Det har han jo gerne villet længe. Og så for alle os andre også at høre det og se det, især for Thomas (stedbror til offer) og Michael (stedbror) og Birgit (offers mor), foruden Emilie selvfølgelig, men det var godt at se dem tage imod det og komme videre og være positive over for det, fordi så kunne man ligesom se, nå men det kan godt være, det bliver godt igen.
66 Ofrets mor, Birgit fortæller om den effekt, mediationen har haft for deres familie: Det har givet Søren velkommen adgang til os igen. Sørens far, Preben supplerer: Der er ikke blevet slået en streg over noget som helst, men han har haft mulighed for at komme med den undskyldning, og der ligger en forklaring på, hvad det er, der skete. Søren nævner selv: Altså det har virkelig gjort mit liv meget mere positivt ( ) Jeg kan ikke rigtig lægge andre ord i det end bare at være meget gladere og ikke have den der sky af konstant tvivl. Endvidere: Jeg er kommet tættere på min far
67 Mediation synes ikke blot at have en effekt på selve ofret og klienten samt deres allernærmeste. Der sker endvidere relationsforbedrende arbejde i den øvrige familiekontekst. Ofrets mor, Birgit: Altså min ældste søn, han kunne slet ikke forestille sig, at han nogensinde kunne kigge Søren i øjnene igen, og efter mediationen var det helt anderledes. Ja, men han blødte helt op efter mediationen, og det er Emilies storebror, altså dét betyder meget!
68 Herudover sker der også en ændring imellem de to sammenbragte familier (her mellem mødrene). Birgit (offers mor) : Det var også vigtigt for mig at sidde over for Sørens mor (krænkers mor), det var det virkelig. ( ) Og jeg kan bare mærke altså, at der til sidst så kunne hun kigge mig i øjnene igen, og faktisk jeg kunne bare mærke, at hun rakte lidt ud igen ( ) Det var okay før, men altså jeg kan bare mærke, at det er blødt op igen, og hun kan måske bedre forstå mig, og jeg kan bedre forstå hende.
69 Behandlingsprincipper
70 Sexuelt grænseoverskridende adfærd er skadeligt for de fleste som udsættes for den og den er skadelig for den, som udfører den Adfærden påvirker de personer, som lever omkring både offer og krænker, på negativ måde
71 Mål for behandling af krænkende adfærd er dels at beskytte ofre og forebygge nye overgreb og dels at hjælpe børn/unge til at udtrykke sexualitet på en socialt acceptabel måde Alle børn har ret til en krænkelsesfri tilværelse
72 Samarbejde tværsektorielt og tværfagligt er nødvendigt i arbejdet med børn/unge med sexuel overgrebsadfærd Ingen enkelt-instans kan håndtere alle problemets dele alene
73 Behandlingen indbefatter at barnet/den unge på aldersadækvat måde tager ansvar for sine handlinger; kan ofte faciliteres i gruppe Møde mellem offer og krænker kan være en betydningsfuld terapeutisk metode i denne ansvarspåtagelse I behandlingen indgår naturligvis også behandling af eventuelle egne traumer og offeroplevelser
74 Psykologisk udredning/undersøgelse Klinisk interview med barn, forældreanamnese Individuel behandling Gruppebehandling; Differentierede gruppetilbud for normalt begavede, for børn/unge med udviklingshæmning, med ADHD, med autisme Mediation - møder mellem offer og krænker Forældre- og familiesamtaler Søskendesamtaler Forældregrupper Supervision og rådgivning individuelt Supervisionsgrupper for plejeforældre, pædagogisk døgnpersonale, støtte/kontaktpersoner mv
75 Holistisk perspektiv Netværksorienteret Familieinddragelse Samarbejde med andre professionelle omkring den unge Barnets/den unges eget perspektiv
76 Barn / Ung: - Gruppeterapi - Individuelle samtaler - Familiesamtaler HOLISTISK TRIANGULERING Professionelle / Døgninst.: - Supervisionsgruppe - Individuel supervision - Netværksmøder - Koordinerende møder Janus Centret Forældre: - Forældregruppe - Forældresamtaler - Familiesamtaler
77 Inddrage andre faktorer end de(t) sexuelle overgreb Familie Skole Kammerater Individuel funktionsmåde Tilpasningsformåen Kompetencer Relationer til andre Fokus på resiliens
78 Gruppebehandling
79 Ifølge international litteratur er baggrunden for seksuelt krænkende adfærd hos unge kompliceret og multifaktoriel Psykoterapeutisk intervention skal derfor rettes mod flere faktorer Der arbejdes med den unges samlede situation og samspil med omgivelserne, herunder familier, forældre, venner, skole, kammerater Der arbejdes både tilknytningsteoretisk, kognitivt, udviklingspsykologisk og psykodynamisk
80 i gruppen kan den unge opleve at modtage støtte fra jævnaldrende og øve sig i social kompetence i gruppen vil følelsen af isolation kunne brydes og det hemmelighedskræmmeri som almindeligvis understøtter overgreb vil kunne ophæves i gruppen kan man bevidst træne i at være sammen med andre på en struktureret måde, som ikke er krænkende eller grænseoverskridende
81 Identitet og livshistorie (genogram, netværk, livslinje, m.v.) Seksuelle krænkelser (problemets betydning m.v.) Forhold til andre (relationer, venskab, kæreste) Følelser (identifikation, differentiering) Sociale kompetencer (etablering af relationer) Seksualitet (undervisning, fokus på sund sex.) Fremtid (visioner, forudsætninger) Recidivforebyggelse (de 4 trin, risikocirkel)
82 Har jeg gjort noget utilgiveligt? Er jeg ondskaben selv? Er jeg syg i hovedet? Skal jeg tage livet af mig? Om at miste selvværdet, andres tillid og nære relationer - og om at komme videre
83 1) Motiv for at krænke 2) indre barrierer / finde på undskyldninger 3) ydre barrierer / opnå mulighed 4) barnets modstand / udførelse
84 Trin 1 ønske om / Kontakt Misundelse Jalousi Magt Lyst Bryde ensomhed Hævn motiver Udleve følelser Udleve erfaringer Pubertet Porno Forvrænget seksualitet
85 Trin 2 finde på Minimere skaden Projektion af skyld Fralægge ansvar Selvmedlidenhed Rationaliseringer Eks: Børn kan selv sige fra Børn ved selv om de har lyst til sex Små børn husker ikke Piger med sexet påklædning beder selv om det undskyldninger Kognitiv dissonans minimeres Viden om regler og etik i baggrunden Egenkontrol forsvinder
86 Trin 3 opnå mulighed Udpege et konkret offer Etablere (ny) relation med barnet Undgå opsyn Tilbyde barnepasning Udnytte position
87 Trin 4 udførelse Kræve betaling / ydelse mod belønning (slik, låne PC spil) Opfordre til leg Lokke True med hemmeligholdelse/ tæv Ignorere protester, tegn og signaler
88 Behandlingstilbud til børn og unge med vanskeligheder inden for autisme-spektret eller med psykisk udviklingshæmning
89 En stor andel af henviste unge viser tydelige tegn på enten ASF eller psykisk udviklingshæmning ASF eller psykisk udviklingshæmning kan udgøre en selvstændig risikofaktor for overgrebsadfærd
90 Koncentrationsproblemer Impulsstyring Svært ved at aflæse sociale situationer og følelsesudtryk Behov for klare regler og strukturer Kommunikative vanskeligheder Indlærer langsomt og omgivelsesbetinget Lærer bedst visuelt
91 Træning i sociale regler for fysisk kontakt Træning i regler ift. seksuel adfærd og kærester Overlevering til forældre mhp. at støtte op om de unges læring og videreføre denne i dagligdagen
92 Stor inddragelse af primære omsorgspersoner Undervisning Deltagelse i behandlingsprogrammet Indlæringsbaseret/undervisning Høj grad af struktur, styring og forudsigelighed Øvelsesbaseret Yderst konkret og visuelt materiale Hjemmeopgaver undervejs i gruppen og efterfølgende Repetition
93 1. Identitet (Hvem er jeg?) 2. Grænser, egne og andres 3. Signaler og reaktioner 4. Aldersforskelle og magtforskelle 5. Kærester/venner/bekendte/fremmede ligheder og forskelle 6. Regler omkring kærester og sex 7. Overgrebene eller den seksuelt bekymrende adfærd 8. Pornografi 9. Seksualundervisning
94 Eksempler på øvelser
95
96
97 1. Rød snor Gul snor Grøn snor
98 Lyserød terning Jeg husker dengang Jeg tror på Jeg tænker tit på Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til Jeg kan ikke fordrage, når Jeg er stolt af mig selv, når Grå terning Jeg synes, jeg ligner andre, når det gælder Jeg synes, jeg er anderledes, når det gælder Jeg holder meget af Jeg bliver ked af det, når For et år siden var jeg Om et år er jeg Gul terning Jeg bliver overrasket over mig selv, når Jeg hader, når Mit værste mareridt er Jeg tror, at man er lykkelig, når Jeg synes, det er pinligt, når Jeg synes, det er svært at
99 ANDRES STOPSIGNALER Når nogen siger nej, så mener de det. Når nogen siger nej, stoppe med det, man er i gang med. Når jeg skal finde ud af, om jeg må noget, kan jeg spørge: Må jeg? Når man leger eller er sammen med en anden, betyder det STOP, hvis den anden SIGER: Lad vær Jeg gider ikke osv Når man leger med en anden, kan det betyde STOP, når hvis den anden GØR sådan: Række hånden op med håndfladen udad Skubber Gå væk Ser ked ud af det MINE EGNE STOPSIGNALER Hvis jeg selv vil sige stop, kan jeg SIGE: Lad vær Stop Jeg siger det til de voksne Jeg kan ikke lide det Når jeg leger med en anden, kan det betyde STOP, hvis jeg GØR sådan: Skubbe Holde hånden op til stop
100
101
102
103 1. Når en pige er venlig mod en dreng, er det altid fordi, hun vil være kæreste med ham? 2. Er det i orden at klaske piger i korte kjoler bagi? 3. Der er en grænse mellem mennesker, som man ikke kan se. Hvordan kan man mærke, hvis den usynlige grænse mellem mennesker overskrides? 4. Er det let at være alene med en kæreste i begyndelsen?
104 1. Hvad er en ven? 2. Hvad kan man lave med en ven? 3. Hvad er en kæreste? 4. Hvad kan man lave med en kæreste, når begge er under 15 år, eller kun den ene er fyldt 15 år? 5. Hvad kan man lave med en kæreste, når begge er mindst 15 år gamle, OG begge to har lyst, OG man har fået lov af kæresten?
105 Udfylde fritiden erstatte tomrum med positive og sunde interesser Fremme og anerkende positiv adfærd Erstatte seksuelt bekymrende/ krænkende adfærd med sund seksuel adfærd Ensartet medarbejder tilgang Samværspolitik et fagligt og ikke personligt anliggende
106 Samværspolitik på skolen/ institutionen Synlig for alle Forståelig for de unge Vedligeholdt et redskab i dagligdagen Beredskabsplan når krisen opstår Hvem gør hvad, hvordan, hvornår Seksualundervisning Tilpasset de unges funktionsniveau Uddannede medarbejdere
107 Seksualvejledning og grænsesætning Kontinuerligt Gentagelsespræget Dagligdags Konkret (plancher, visuel støtte, sprogbrug) Enkle, forståelige regler Porno og unge med særlige udfordringer Uforståeligt, voldsomt seksuelt materiale Ufiltreret og ubearbejdet lagring
108
109 Forældregruppen er for forældre, hvis barn er i behandling i JanusCentret Formålet med forældregruppen er at give forældre mulighed for at tale med andre forældre, hvis børn har bekymrende eller krænkende seksuel adfærd Psykoedukation & læring Medinddragelse Reetablering af tillid & ansvar, ophæve tabu
110 Tilbuddet gives til plejeforældre, der har et barn boende, der er i behandlingsforløb i JanusCentret Formålet med supervisionsgruppen er dels at styrke det faglige indhold i plejefamiliernes arbejde med det enkelte barn/ung Dels at yde gensidig erfaringsmæssig støtte mellem plejefamilier
111 Supervision til den medarbejder, der primært har kontakten til det barn/den unge, der går i behandling i JanusCentret Gruppen består af medarbejdere fra døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, dagbehandlingssteder Forum for drøftelse af både den unges og medarbejderens situation, gensidig sparring, læring, perspektivskifte
112 Seksualpolitik på institutionen Seksuel grænsesætning Seksualundervisning til børn/unge Seksualrådgivning til forældre Beredskabsplan/handleplan Specialrådgivning Netværk
113 Tidefors, I. (2010). Det känns som jag inte har haft nåt riktigt liv än. Fyrtiofem tonårspojkar som har begått sexuella övergrepp. Forskningsrapport 1, Statens institutions Styrelse (SiS). Autoriseret psykolog og lektor i psykologi,göteborgs Universitet. Tidefors, I. (2010). Sibling Incest: A literature review and clinical study. Journal of Sexual Aggression, 16. Side Behandlingsmetoder för personer som begått eller risikerar att begå sexuella övergrepp mot barn. En systematisk litteraturöversikt. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU,2011)
114
115 Centret er en del af den danske strategi til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn ( Handling bag ord, maj 2011) Der er behov for en landsdækkende indsats til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og for en samlet indsats, der kan forebygge, at disse børn/unge udvikler seksuel overgrebsadfærd, også i voksenlivet. Der er endvidere behov for en landsdækkende videnscenterfunktion, så mest mulig viden kan indsamles og videreformidles til professionelle o.a.
116 Der er behov for vidensformidling og opgradering af professionelle som arbejder med børn og unge såvel pre- som postgraduat for at opspore og forebygge sexuelle overgreb Udenlandske undersøgelser peger på at >80 af ofrene ikke selv fortæller om de sexuelle overgreb (NSPCC, 2011)
117 Centret er en del af den danske strategi til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn ( Handling bag ord, maj 2011) Der er behov for en landsdækkende indsats til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og for en samlet indsats, der kan forebygge, at disse børn/unge udvikler seksuel overgrebsadfærd, også i voksenlivet. Der er endvidere behov for en landsdækkende videnscenterfunktion, så mest mulig viden kan indsamles og videreformidles til professionelle o.a.
118 Der er behov for vidensformidling og opgradering af professionelle som arrbejder med børn og unge såvel præ- som postgraduat for at opspore og forebygge sexuelle overgreb Udenlandske undersøgelser peger på at >80 af ofrene ikke selv fortæller om de sexuelle overgreb (NSPCC, 2011)
119 Pædofili: Den pædofile er en person, oftest en mand, der udelukkende retter sin seksualitet mod mindreårige af det ene eller det andet køn og kun kan opnå seksuel tilfredsstillelse gennem kontakt med eller fantasier om børn. Dette kunne man kalde den ægte pædofile (Fuglestved og Munck, 2007)
120 Seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet (WHO`s diagnoseliste ICD-10) Den voksne skal være bl.a. mindst 16 år og offeret mindst 5 år yngre for at opfylde kriterier for pædofilidiagnose (DSM IV) Ønske om seksuelt samvær med børn Leve disse ønsker ud i aktiv handling dvs pædofil adfærd Det er ikke strafbart at være pædofil
121 Den seksuelle orientering og adfærd er ikke nødvendigvis entydig: Nogle er eksklusivt optaget af sex med børn Andre kan også tiltrækkes af alderssvarende heteroseksuelle eller homoseksuelle partnere Man kan altså være mere eller mindre pædofil (Fuglestved&Munck 2007)
Mimi Strange, Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision
, Centerchef i Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Tilknytning, sexuelle overgreb og mediationsmøder/genoprettende møder Børn og unge med sexuel overgrebsadfærd
Læs mereHINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn. KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl
HINDSGAVL Forskningsnetværket om sexuelle overgreb mod børn KONFERENCE 5. og 6. september Hindsgavl Tirsdag d.6.september Tema: Sexuelle overgreb og tilknytning Behandling af børn udsat for seksuelle overgreb
Læs mereKonference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011
Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi
Læs mereSMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt
Konferense 17.03.2015 SMISO- Senter mot incest og seksuelle overgrep Traume og unge som krenker seksuelt Søskenincest -Hvordan rammes familien og hva kan gjøres for å hjelpe? Mimi Strange, Direktør, JanusCentret
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereSpædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag
Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Ved psykologerne Tove Weis & Stine Tofte fra BUPP Landsmøde Dansk Institut for Spædbarnsterapi Haraldskær 27. marts 2019 BUPP: Børne- og Ungepsykologisk Praksis
Læs mereNår børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen
Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen DET DOBBELTE PERSPEKTIV: OFFER/KRÆNKER 1 KLINISK AKTIVITET I JANUSCENTRET
Læs mereANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE
ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/11 2016: MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE MIMI STRANGE, DIREKTØR, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET
Læs mereVISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef Mimi Strange, JANUSCentret
VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef, JANUSCentret Hvad ved vi? Præsentation af det første danske sample (>200 børn ml. 4 og 18 år); Børns sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet
Læs mereKonference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011
Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi
Læs mereKonference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011
Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi
Læs mereKonference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011
Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereCENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012
CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn
Læs merePSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereLÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE
LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE INDIVIDUELT FORLØB TIL BARNET/DEN UNGE OG FAMLIEN Vi tilbyder forløb, der tager udgangspunkt i barnets
Læs mere- Forebyggelse og handlevejledning.
Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og
Læs mereVi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.
Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs merekrænker Når børn og unge
modelfotos: bam/scanpix Projekt JANUS Af Mimi Strange Når børn og unge krænker Gennem fem år har Projekt JANUS indsamlet viden om og erfaring med behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold
Læs mereWorkshop 33. Søskende
Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereDIALOG ANBRINGELSESSTED
DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereVISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016
VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 TOVE WEIS, PSYKOLOG, SPECIALIST OG SUPERVISOR I BØRNEPSYKOLOGI, JANUSCENTRET Børn og unge med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd overfor
Læs mereSexuel risikoadfærd hos børn og unge
BØRNE- OG UNGEPOLITISK HØRING CHRISTIANSBORG 06.12.16 MIMI STRANGE, DIREKTØR, PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET Sexuel risikoadfærd hos børn og unge SEXUEL ADFÆRD HOS ANBRAGTE
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereVoldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år
Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale
Læs mereDet første overgreb er det vigtigste at forebygge
Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken 2013-2016 Udarbejdet af JanusCentret,
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereCENTER FOR BØRN OG UNGE
Statusrapport VIII: 1. 3. 2010-22.12. 2010 Samlet status 2003-2010 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3.
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende
Læs mereOffer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl.
Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereBørnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.
Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereHvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling?
Hvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling? Kuno Sørensen Psykolog Porno & Samfund konferencen Pornoens Konsekvenser 24. maj 2017 Det kan være skræmmende Syvårige Magnus bryder grædende sammen
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereGÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN?
DEN 9:E NORDISKE KONFERENSEN OM BARNMISHANDEL OCH OMSORGSSVIKT STOCKHOLM, 22-25 MAJ 2016 GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN? NFBO KONFERENCE STOCKHOLM, 23.MAJ
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mereDialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap
1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet
Læs mereFra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereTemadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013
Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Dagens program: - Velkomst - Præsentation - Praktisk for dagen - Målet for dagen Livshistoriens betydning Barnets identitet udvikles livet igennem * Hvis
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Anbringelsessteder Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Sex.indd 1 15/01/13 11.00 Mariam på 14 år
Læs mereCENTER FOR BØRN OG UNGE
Statusrapport VII: 1. 3. 2009-1. 3. 2010 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3. 1620 København K Tlf.: 33
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereKonference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart
Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereOplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.
Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Familienetværket er en afdeling i Børnefamilieenheden. Familienetværket er CBU s behandlingstilbud for børnefamilier med
Læs mereHolistisk behandling
Holistisk behandling 22 Psykolog nyt 23 2008 af børn og unge I Projekt JANUS arbejder man med helheden omkring det barn eller den unge, hvis adfærd er seksuelt krænkende. Indsatsen rettes således også
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs merePORNO OG SAMFUND, KONFERENCE MAJ 17
PORNO OG SAMFUND, KONFERENCE MAJ 17 KONFERENCE 24.5.17 Børn, sexuelt bekymrende adfærd og exponering for pornografi i tidlig barnealder. Mimi Strange, direktør for Januscentret, klinisk børnepsykolog,
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mere