SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN

Transkript

1 Telefon: KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2004 SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN Hoveddel Sammenfattende beskrivelse

2 Indhold 1. Indledning Baggrund for planarbejdet Målsætninger for og indsatsområder i planlægningen Planens tilblivelse og indhold Planens opbygning BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER FOR PLANEN Regelgrundlaget for speciallægepraksis Overenskomstens planbestemmelser Tidligere praksisplanlægning UDVIKLING OG STATUS FOR SPECIALLÆGEBETJENINGEN I KØBENHAVNS AMT Kapacitet Aktivitet og udgifter HOVEDRESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER TIL SPECIALLÆGEPRAKSIS, ALMEN PRAKSIS OG SPECIALERÅD SOM GRUNDLAG FOR PRAKSISPLANLÆGNINGEN Formålet med undersøgelserne og anvendelse af resultaterne Sammenfatning af de væsentligste resultater PRAKSISPLANENS FORSLAG TIL UDVIKLING AF SAMARBEJDE, KVALITET OG SERVICE Baggrund Sammenfatning af anbefalinger i de udarbejdede delrapporter Rapport vedr. samarbejde og opgavefordeling Rapport vedr. kvalitetsudvikling og service

3 6. DEN VIDERE PLANLÆGNING Forslag til specialebeskrivelser Kapacitet: Aktivitet: Ressourseforbrug: Godkendelse af specialebeskrivelser som grundlag for udarbejdelse af delplaner vedr. fremtidig kapacitet og opgavefordeling Bilag Planlægningsorganisation Speciallægeoverenskomstens planbestemmelser

4 1. Indledning 1.1 Baggrund for planarbejdet Arbejdet med udarbejdelse af en praksisplan for speciallægeområdet i Københavns amt blev igangsat i efteråret Som grundlag for planarbejdet godkendte sundheds- og forebyggelsesudvalget på sit møde den en projektbeskrivelse, der efterfølgende ligeledes blev tiltrådt af samarbejdsudvalget med de praktiserende speciallæger den og meddelt til orientering for sygehusudvalget den Projektbeskrivelsen indeholdt en kort gennemgang af speciallægepraksissektorens indplacering indenfor det samlede sundhedsvæsen samt de hidtidige målsætninger for praksisplanlægningen. Hovedperspektiverne i den nye speciallægeoverenskomst af samt overenskomstens krav til praksisplanlægningen blev nærmere beskrevet, og på baggrund heraf var formuleret de overordnede målsætninger samt en række forslag til særlige indsatsområder i planlægningen. Endelig indeholdt projektbeskrivelsen forslag til organisation for planarbejdet. Udarbejdelse af en speciallægepraksisplan indgår som en temaplan indenfor den overordnede sundhedsplanlægning i Københavns amt for perioden Målsætninger for og indsatsområder i planlægningen Det blev ved godkendelse af projektbeskrivelsen besluttet at lægge følgende overordnede målsætninger til grund for planlægningen: Størst mulig lighed i borgernes adgang til speciallægelig bistand Ventetiderne til behandling bør ikke overstige et behandlingsmæssigt/fagligt acceptabelt niveau og skal løbende registreres 4

5 Der tilstræbes den bedst mulige ressourseudnyttelse, som skal sikres ved satsning på heltidspraksis, ved fremme af fleksible organiseringsformer i praksis og ved placering af de ambulante ydelser på det laveste effektive omsorgsniveau Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening til enhver tid har en høj kvalitativ standard såvel i forhold til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold til organiseringen af patientbehandlingen Der skal sikres samordnede og koordinerede patientforløb Der er endvidere vedtaget følgende indsatsområder, der særligt har fokus på samarbejde og samordning samt kvalitets- og serviceudvikling i speciallægepraksis: Forbedring af borgerinformation i forbindelse med det frie valg af speciallæge Udvikling af servicemål mv. for aktiviteten i speciallægepraksis Kvalitetsudvikling og sikring i speciallægepraksis Formalisering af samarbejdet mellem speciallægepraksis og sygehuse IT-anvendelsen i speciallægepraksis 1.3 Planens tilblivelse og indhold I henhold til projektbeskrivelsen har arbejdet været organiseret med en styregruppe, som fik det overordnede ansvar for udarbejdelsen af speciallægepraksisplanen. Herudover blev der nedsat følgende grupper: en sekretariatsgruppe med den opgave at producere planen og betjene den organisation, der bygges op omkring arbejdet med planen samt en følge/referencegruppe til at følge og kommentere arbejdet med planen. Styregruppen har fastlagt de overordnede retningslinjer for planudarbejdelsen indenfor rammerne af projektbeskrivelsen. Styregruppen har nedsat mindre arbejdsgrupper vedr. de enkelte specialer. Der blev nedsat en arbejdsgruppe for hvert af de 15 specialer, der praktiseres indenfor under sygesikringen i Københavns amt. I hver arbejdsgruppe har deltaget 1 praktiserende speciallæ- 5

6 ge og 1 speciallæge for de respektive specialafdelinger på sygehusene. Styregruppen har derudover nedsat 2 tværgående arbejdsgrupper hhv. vedr. samarbejde og opgavefordeling mellem sygehussektoren og speciallægepraksis og kvalitetsudvikling og service i speciallægepraksis, jfr. de besluttede indsats-/focusområder i planlægningen. En fortegnelse over medlemmerne af planlægningsorganisationen fremgår af bilag 1. Der er i styregruppen i enighed truffet følgende beslutninger vedr. proceduren og den nærmere indholdsmæssige tilrettelæggelse af det samlede arbejde med praksisplanen: For at skabe det bedst mulige oplysningsgrundlag og sikre de væsentligste interessenter på området en reel medindflydelse på praksisplanlægningen er der gennemført spørgeskemaundersøgelser i speciallægepraksis, i almen praksis og hos specialerådene. Hensigten har været at afdække en række af de væsentligste faktorer af betydning for vurdering og planlægning på de enkelte specialeområder. Styregruppen har prioriteret i første omgang at anvende undersøgelsesresultaterne i en generel sammenhæng, således at nærværende praksisplan har karakter af en overordnet rammeplan, der indeholder forslag, hvis hovedsigte er at bidrage til at nedbryde de forholdsvis stive afgrænsninger mellem sygehussektoren og speciallægepraksissektoren og sikre opbygningen af en ny og mere hensigtsmæssig samarbejdsstruktur, hvor arbejdet med en reel vurdering af opgavefordeling og kapacitet samt kvalitetsudviklingstiltag kan finde sted. Praksisplanen indeholder på ovennævnte baggrund følgende hovedelementer til beslutning: (1) Tværgående anbefalinger vedr. samarbejde, kvalitets- og serviceudvikling, der skal udmøntes indenfor de enkelte specialer i særligt nedsatte samarbejdsfora, og som er baseret 6

7 på resultaterne af de gennemførte spørgeskemaundersøgelser (2) Forslag til specialebeskrivelser, som er retningsgivende for gennemgangen vedr. den konkrete tilrettelæggelse af opgavefordeling og fremtidig speciallægekapacitet indenfor de enkelte specialer Den nævnte procedure rummer i relation til det samlede planlægningsarbejde følgende fordele: Der skabes en hensigtsmæssig struktur, der kan sikre en udbygning af samarbejdet mellem sygehus- og speciallægepraksissektoren, hvortil kommer en forankring af arbejdet med kvalitets- og serviceudvikling Der sikres den fornødne tid til i regie af de nævnte samarbejdsfora detaljeret at gennemgå opgavefordelingen og en heraf følgende fastlæggelse af kapaciteten i respekt for speciallægeoverenskomstens bestemmelse om, at der skal etableres en systematisk gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren, jfr. overenskomstens 13, stk. 5. Det bemærkes herudover, at det henset til den kommende reform af den amtskommunale struktur ikke anses for realistisk at få gennemført en kapacitetsplan indenfor speciallægepraksis isoleret set for Københavns amt. Det findes derimod hensigtsmæssigt at få vedtaget nye strukturer til at forestå en udbygning af samarbejdet og kvalitetsudviklingen samt med henblik på, at der kan ske en detaljeret tilrettelæggelse af fremtidig opgavefordeling og kapacitet. Et detaljeret plangrundlag vil kunne bæres med over i en ny struktur som Københavns amts bidrag til praksisplanlægningen på speciallægeområdet. Vedr. forelæggelsen for det politiske niveau af de specialevise planer, jfr. ovennævnte pkt. 2, foreslås denne at ske successivt med en opdeling i kirurgiske, medicinske samt de psykiatriske og tværgående servicespecialer, og således at det samlede planarbejde er tilendebragt inden udgangen af

8 1.4 Planens opbygning Planen er på ovenstående baggrund disponeret på følgende måde: Kap. 2 og 3 er baggrundskapitler. I kap. 2 redegøres for regelgrundlaget for speciallægepraksis herunder overenskomstens planbestemmelser. Der er endvidere en kort omtale af hidtidig praksisplanlægning samt de opnåede resultater som optakt til kap. 3. I kap 3 gøres der status for speciallægebetjeningen i Københavns amt, herunder den opnåede målopfyldelse vedr. speciallægekapaciteten i forhold til den seneste speciallægepraksisplan, og der redegøres for udviklingen i kapacitet, aktivitet og ressourseforbrug sammenholdt med øvrige amter og hele landet. Der er i alle opgørelser anvendt de senest foreliggende oplysninger. I kap. 4 er der redegjort for formålet med og anvendelsen af spørgeskemaundersøgelserne og de væsentligste resultater er sammenfattet. En samlet afrapportering fremgår af Bilagsdel 1. I kap. 5 er indeholdt styregruppens forslag til udvikling af samarbejde, kvalitet og service i speciallægepraksissektoren. Forslagene bygger på rapporterne fra to tværgående arbejdsgrupper: Rapport vedr. samarbejde og opgavefordeling mellem sygehussektoren og speciallægepraksis (Bilagsdel 2) og Rapport vedr. kvalitetsudvikling og service i speciallægepraksis (Bilagsdel 3). I kap. 6 er der som optakt til den videre planlægning redegjort for de foreliggende specialebeskrivelser vedr. de i alt 15 specialer i Københavns amt (Bilagsdel 4). Beskrivelserne, incl. specialespecifikke sammenfatninger af spørgeskemaundersøgelsens resultater, har karakter af de udkast til beskrivelser, som samarbejdsudvalget med de praktiserende speciallæger skal godkende som en del af grundlaget for planlægningen. I statusbeskrivelserne er indeholdt en beskrivelse af de kommende faglige udfordringer indenfor de enkelte specialer suppleret med en statistikmæssig gennemgang vedr. kapacitet, produktion og forbrug såvel indenfor sygehus- som praksissektoren. 8

9 Specialebeskrivelserne er indledningsvis forsynet med en læsevejledning, der forklarer den anvendte fagterminologi. Det bemærkes, at spørgeskemaundersøgelsernes resultater bredt vil blive inddraget i den videre specialevise planlægning. 9

10 2. BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER FOR PLANEN 2.1 Regelgrundlaget for speciallægepraksis En praktiserende speciallæge er uddannet speciallæge i et af de af Sundhedsstyrelsen anerkendte lægelige specialer (på nær specialet almen medicin). Som praktiserende er speciallægen en selvstændig erhvervsdrivende, som på vegne af amtet og efter overenskomst leverer sundhedsydelser til borgerne. Der foreligger således ikke et egentligt ansættelsesforhold i forhold til amtet, og amtet har som følge heraf heller ikke instruktionsbeføjelser overfor speciallægen. For at den praktiserende speciallæge kan udføre sit virke og blive honoreret af sygesikringen for at behandle patienterne, skal lægen tildeles et ydernummer af amtet. Kun læger med et tildelt ydernummer kan få betaling for deres ydelser til patienter. Der tildeles eet pr. praksis, idet kompagniskabspraksis eksempelvis udgør eet ydernummer, hvilket bl.a. gør, at sygesikringen ikke kan se forskel på den enkelte læges produktion indenfor en kompagniskabspraksis. Ydernes virke bliver reguleret af lovgrundlaget og af de overenskomster, som Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) på vegne af amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner indgår med Foreningen af Speciallæger (FAS). Som selvstændigt erhvervsdrivende er de praktiserende speciallæger selv ansvarlige for praksis`drift og økonomi. Den praktiserende speciallæge honoreres efter de i overenskomsten aftalte honorarer for de enkelte ydelser. Honoreringen er sammensat i en takststruktur, som bl.a. er tilrettelagt med henblik på at udgøre et incitament til at tilrettelægge arbejdet i praksis effektivt og rationelt, men som også har indflydelse på aktiviteten i praksis som helhed. Ydelsesmønstret kan således i praksis være meget varierende, og er ofte afhængig af den enkelte speciallæges uddannelse og interesse. Der kan også være forskel på ydelsesmønstret mellem heltids- og deltidspraksis, især hvad angår den opera- 10

11 tive aktivitet, hvilket naturligt hænger sammen med omkostninger og investeringer. Sygesikringsudgifter til speciallægepraksis varierer derfor og følger ydelsesmængde og type. Dette er en væsentlig forskel fra sygehusene, hvor udgifterne for hovedpartens vedkommende er fastlagt ved et budget. Det er vanskeligt direkte at sammenligne produktivitet og omkostninger på sygehuse og i speciallægepraksis, da vilkår for aktiviteten således er forskellige, og der som det vil fremgå af den konkrete praksisplanlægning for de enkelte specialer er forskel i patientsammensætning og -tyngde. Henvisning til praktiserende speciallæge Der gælder følgende regler for henvisning til praktiserende speciallæge: Der kræves som hovedregel henvisning fra den praktiserende læge til speciallægepraksis. Der er frit valg til speciallæge i eller udenfor Københavns amt. For to af specialernes vedkommende nemlig øjenlæger og øre-/næse-/halslæger gælder, at der er direkte adgang uden henvisning fra alment praktiserende læge. Det skyldes dels historiske grunde, dels at der er tale om specialer med meget store patientgrupper, som ofte gennem længere tid har en fast tilknytning til speciallægen, f.eks. ørebørn. Speciallægen skal modtage patienterne i sin konsultation, normalt til forud aftalt tid. Speciallægen skal normalt have åbent for telefonisk tidsbestilling mindst 1 time hver konsultationsdag. Speciallægen kan vælge at afvise patienten af kapacitetsmæssige eller andre grunde. Patienten må selv finde tid hos en anden speciallæge, enten indenamts eller udenamts. Speciallægen sætter selv ventetider og dato for konsultation, undersøgelse eller behandling for den enkelte patient. Speciallægen er således ikke underlagt egentlige servicemål om behandling indenfor bestemte tider eller krav om registrering af ventetider. Speciallægen kan henvise videre direkte til sygehuset, til sygehusenes røntgenafdelinger samt videresende patologisk anatomiske prøver til sygehusene eller speciallægepraksis. 11

12 I praksis vil det oftest være patientens egen læge, der i samråd med patienten vælger hvilken speciallæge, patienten skal opsøge. Herefter er det patientens eget ansvar og opgave at finde, vælge og henvende sig til den pågældende praksis. I tilfælde af at patienten afvises eller ønsker kortere ventetid, er det patientens egen opgave at kontakte ny speciallæge. Henvisningen fra egen læge gælder således generelt til pågældende speciale såvel inden- som udenamts. I speciallægepraksis har der ikke hidtil været foretaget registrering af henviste patienter, henvisningsdiagnose, ventetider og viderehenviste patienter. Af samme grund er amtet ikke i besiddelse af oplysninger om hvor mange patienter, der henvises fra de praktiserende læger, hvor mange heraf der ikke søger en speciallæge, om patienten viderehenvises og i givet fald hvortil. På samme måde savnes oplysninger om henvisningsdiagnoserne samt evt. ændringer heri over tid. Praksisformer En speciallæge kan praktisere som enten fuldtids-, deltids-, overlæge- eller delepraksis. I overenskomsten vedr. speciallægehjælp er beskrevet at: En fuldtidspraksis indebærer, at speciallægen ikke samtidig kan have fuldtidsstilling i andet regie, og at den årlige omsætning overstiger omsætningsgrænsen for deltidspraksis indenfor det pågældende speciale, jfr. tillige nedenfor. En delepraksis er en praksis, hvor 2 eller flere speciallæger går sammen om at dele en fuldtidspraksis. Omsætningen reguleres som ved fuldtidspraksis. Deltidspraksis defineres i kraft af, at omsætningen ikke må overstige den i overenskomsten fastsatte omsætningsgrænse for specialet, jfr. nedenfor. Overlægepraksis indebærer mulighed for 3 timers ugentlig praksis på sygehus (er nedsat i henhold til overlægeaftalerne). Disse aftaler er i øvrigt ophørt, således at der ikke kommer flere nye overlægepraksis. 12

13 3 og 4 aftaler Overenskomsten om speciallægehjælp giver mulighed for, at de enkelte amter lokalt kan indgå såkaldte 3 aftaler med de praktiserende speciallæger, både på initiativ af amtet og på initiativ af de praktiserende speciallæger, som eksempelvis kan have et ønske om at udføre bestemte ikke overenskomstfastsatte opgaver. 3 aftalerne siger, at der lokalt kan indgås aftaler vedr. ændring af overenskomsten for så vidt angår: A. Omsætningsregulering B. Honorering af ydelser C. Honorering af opgaver D. Afregning E. Rekrutterings- og fastholdelsestiltag F. Vikaraftaler Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter til orientering, men ikke til godkendelse. Med den seneste overenskomst (pr ) fik de lokale samarbejdsudvalg kompetence til at indgå 3 aftaler om ovennævnte forhold uden central godkendelse. Forhold, der ligger udover de i A-F nævnte, skal dog stadig godkendes centralt. Herudover er der mulighed for at indgå aftaler iht. overenskomstens 4 om såkaldte rammeydelser. Rammeydelser er betegnelsen for de ydelser i overenskomsten, der kun kan foretages efter beslutning i de enkelte amter. Beslutningen kan omfatte alle eller kun enkelte speciallæger indenfor et speciale. I Københavns amt er der indgået følgende 3 og 4 aftaler (anført i kronologisk rækkefølge): 3 aftaler: 1994: 3 aftale om undersøgelser for husstøvmider (intern medicin, pædiatri) 1996: 3 aftale om edb afregning og tidlig honorering 1997: 3 aftale om speciallægepraksiskonsulentordning (kirurgi og 13

14 intern medicin i 2001 er intern medicin erstattet med gynæklogi) 14

15 1999: 3 aftale om undersøgelse for streptokokker hos psoriasispati enter (hudlægers ret til at rekvirere Strep A) 2000: 3 aftale om epilering (hudspecialet, fornyet 2003) 2002: 3 aftale om undersøgelse med CW-doppler eller duplexscanning i forbindelse med åreknuder (kirurgi, opsagt 2003) 2002: 3 aftale om rekvisition af katetre (kirurgi) 2003: 3 aftale om tværsektorielle koordinerende møder samt socialmedicinsk samarbejde indenfor børnepsykiatri 2003: 3 aftale om mindre ortopædkirurgiske indgreb i almen kirurgisk praksis (kirurgi) 2003: 3 aftale om ultralydscanning af galdeveje (kirurgi) 2004: 3 aftale om lacrytest (øjenspecialet) 4 aftaler: 1995: Rammeaftale om grå stær (øjenspecialet, opsagt 2003). Erstattet af kontrakter med øjenlægepraksis efter udbud af operationer 1997: Rammeaftale om efterstær (øjenspecialet, udvidet i 2004) 2002: Rammeaftale om sterilisation (kirurgi, udvidet i 2003) 2003: Rammeaftale om endometriedestruktion (gynækologi) 2003: Rammeaftale om forundersøgelser med henblik på høreapparatbehandling (øre-næse-halsspecialet) Hertil kommer at der er indgået aftale med Kirudan om rekvisition af forbindsstoffer til speciallæger. Aftalen skal fornys hvert andet år. Endelig er der nogle tidligere 3 og 4 aftaler, som nu er afløst af ordinære sygesikringsydelser: måling af perifert blodtryk (hudspecialet), knæoperationer (ortopædkirurgi) samt rammeaftale om ekkocardiografi (intern medicin). Overenskomsten giver i protokollat af 11. oktober 2001 desuden mulighed for, at amterne kan indgå kontrakter om at udlægge sygehusopgaver til praktiserende specialæger, enten i henhold til 3 i overenskomsten eller som kontrakter udenfor gældende overenskomst. Eksempelvis blev aftalerne om meraktivitetsprojekter i speciallægepraksis i 2002 og 2003 i medfør af regeringens meraktivitetspulje indgået i henhold til bestemmelserne i nævnte protokollat. Dette gælder tilsvarende aftalerne med de praktiserende øjenlæ- 15

16 ger i amtet om varetagelse af en vis mængde grå stær operationer til aflastning af øjenafdelingen i Herlev samt det udenamts sygehusforbrug. Omsætningsbegrænsning ved hjælp af knækgrænser For at sikre en vis stabilitet i sygesikringens udgifter til speciallægehjælp, men samtidig anspore speciallægerne til at opretholde en høj produktion og produktivitet, er aftalt et honoreringssystem i form af knækgrænser, som, når et vist omsætningsloft er nået, sætter ind med omsætningsbegrænsning. Omsætningsbegrænsningen for fuldtidspraksis foretages ved at: Honoraret reduceres med 10% ved 1. knækgrænse Honoraret reduceres med 25% ved 2. knækgrænse Honoraret reduceres med 40% ved 3. knækgrænse Det bemærkes, at jfr. overenskomsten er det 1. knæk ophævet med virkning fra den De 2 (resterende) knækgrænser er specialespecifikke og er fastlagt som følger i nedenstående oversigt: Knækgrænser gældende fra : Knækmodel reguleret 1. knæk, 25%`s reduktion 2. knæk, 40%`s reduktion Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi Intern medicin Kirurgi Klinisk kemi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædkirurgi Ørelægehjælp

17 Plastikkirurgi Pædiatri Psykiatri/børnepsykiatri For deltidspraksis gælder, at der i stedet for knækgrænser er et loft over den maksimale årlige omsætning. Dette gælder dog ikke for patologi-specialet. Deltidspraksis indenfor følgende specialer, der afregner via edifact, er i 2004 underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på kr. Demato-venerologi (hudspecialet) Gynækologi Intern medicin Kirurgi Ortopædisk kirurgi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Deltidspraksis indenfor følgende specialer, der afregner via edifact, er i 2004 underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på kr. Anæstesiologi Børne-og ungdomspsykiatri Neurologi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Reumatologi Omsætningsloftet for overlægepraksis er i kr. 2.2 Overenskomstens planbestemmelser Bestemmelserne vedr. udarbejdelse af praksisplan er indeholdt i speciallægeoverenskomstens 13 (se bilag 2). 17

18 Det fremgår heraf, at amtet med henblik på at etablere en systematisk gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager en samlet planlægning for til- 18

19 rettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i amtet, og at denne foregår med udgangspunkt i de enkelte specialer. Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen behandles i henhold til kap 6a i sygesikringsloven een gang i hver kommunal valgperiode. Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i amtet er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. Vedr. proceduren for praksisplanlægningen foreskrives følgende: Amtet udarbejder som en del af grundlaget for planlægningen en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til beskrivelsen. Samarbejdsudvalget forelægges amtets udkast til praksisplan og kan meddele amtet bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges amtsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Den af amtsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til speciallægelandssamarbejdsudvalget til orientering. 2.3 Tidligere praksisplanlægning Nedsættelse som privat praktiserende speciallæge med ret til at praktisere for Den Offentlige Sygesikring forudsætter, at dette er i overensstemmelse med en af amtsrådet fastlagt plan for området, udarbejdet i samarbejde med speciallægerne. 19

20 Der er i perioden udarbejdet følgende praksisplaner: plan for øjenspecialet (1994) og revision heraf (1997), plan for øre-næsehalsspecialet (1994) plan for hudspecialet (1994) samt praksisplan for øvrige specialer indenfor overenskomsten vedr. anden speciallægehjælp (1996). Herudover er der udarbejdet en særlig redegørelse for det gynækologiske speciale: Kapacitet, aktivitet og opgavefordeling (2001). Københavns amts hovedmålsætninger for tilrettelæggelse af behandlingskapaciteten på speciallægeområdet er vedtaget i forbindelse med amtsrådets behandlinger af praksisplanerne og er følgende: Størst mulig lighed i borgernes adgang til speciallægelig bistand Speciallægepraksis skal så vidt muligt udøves som heltidspraksis fremfor deltids- og overlægepraksis Ventetiderne til behandling bør ikke overstige et behandlingsmæssigt/fagligt acceptabelt niveau Evt. justering af kapaciteten i praksissektoren må ske under hensyntagen til de generelle økonomiske vilkår i amtet Kapacitetsmålene indenfor de enkelte specialer er fastlagt i overensstemmelse med nævnte hovedmålsætninger, og der er i det efterfølgende kap. 3 redegjort for den konkrete målopfyldelse fordelt på specialer, praksisformer samt sygehusenes normaloptageområder. I praksisplanen af 1996 indgik tillige en række tværgående anbefalinger vedr. specialerne under eet. Anbefalingerne havde bl.a. til formål gennem iværksættelse af en række samarbejdsinitiativer at underbygge kvalitetsudviklingen på området og sikre et mere dynamisk samspil mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis. Der er i det følgende kort redegjort for de i alt 9 tværgående anbefalinger samt status for realiseringen af dem. 20

21 Forslag 1: Indførelse af speciallægepraksiskonsulentordning Status: Der blev i 1997 indført konsulentordninger til dækning af hhv. de kirurgiske og de medicinske specialer. Praksiskonsulenten for intern medicin blev i forbindelse med stillingsledighed i 2001 erstattet af en gynækologisk speciallægepraksiskonsulent som opfølgning på anbefaling herom i redegørelsen vedr. det gynækologiske speciale fra samme år. Forslag 2: Udbygning af de gensidige møde- og undervisningsaktiviteter mellem sektorerne Status: Der blev i praksisplanen stillet forslag om, at der etableres faste møder mellem overlægerne og speciallægerne i de enkelte sygehusoptageområder med henblik på drøftelse af diagnostiske og behandlingsmæssige problemer. Der blev tillige foreslået en styrkelse af samarbejdet om undervisnings- og uddannelsesaktiviteter. Der er sket en udbygning af mødevirksomheden navnlig indenfor de mest praksistunge specialer (øre-næse-hals, øjen- og hudspecialerne). Samarbejdet varierer dog stadig meget fra speciale til speciale og kan tillige være forskelligt fra sygehusoptageområde til sygehusoptageområde. Forslag 3: Inddragelse af speciallægepraksis i ventelisteprojekter Status: Der blev i praksisplanen stillet forslag om, at praksissektoren altid skal inddrages i vurderingen forinden iværksættelse af ventelisteprojekter indenfor behandlingsområder, hvor praksissektoren lægefagligt og økonomisk konkurrencemæssigt kan sidestilles med sygehussektoren. Speciallægepraksis er i de seneste år blevet inddraget i en række ventelisteprojekter, herunder bl.a. operation for brok og åreknuder samt operation for grå stær. Hertil kommer som tidligere omtalt praksissektorens betydelige medvirken ved afvikling af de såkaldte meraktivitetsprojekter i

22 og 2003 med henblik på nedbringelse af ventelisterne indenfor sygehusvæsenet, navnlig indenfor de kirurgiske specialer. Forslag 4: Løbende opgørelse af ventetider Status: Opgørelse af ventetider har fundet sted i regie af praksiskonsulentordningen. Ventetider til øjenlægehjælp offentliggøres på amtets hjemmeside. Forslag 5: Henvisning indenfor specialerne psykiatri og børnepsykiatri Status: Vedr. specialet psykiatri/børnepsykiatri fremgik det som anbefaling i planen, at der grundet de flydende grænser for patientbehandling indenfor disse specialer var enighed om at foreslå, at speciallæger, ansat i sygehusenes psykiatriske afdelinger (skadestuer og distriktspsykiatriske centre), uden om praktiserende læge kan henvise direkte til privatpraktiserende psykiatere. Forsøget blev først iværksat pr , idet det i første omgang ikke blev godkendt af de centrale overenskomstparter. Evalueringen efter 2 år viste, at ordningen har været anvendt meget forskelligt på de tre amtssygehuse. Amtssygehuset i Gentofte havde henvist ca. 70% af alle patienter, der indgik i ordningen. Der var dog tilkendegivelser fra sygehusene/de psykiatriske centre om, at de fandt, at forsøget var en god ide og gerne så forsøgsperioden forlænget, og efter at have ansøgt overenskomstparterne om forlængelse af forsøget, blev det genoptaget for yderligere 2 år med virkning fra den , og er således ikke endeligt afsluttet. Forslag 6: Generel ændring af henvisningsreglerne Status: Det blev i praksisplanen anbefalet at rette henvendelse til overenskomstparterne med henblik på at få ændret henvisningsblanketten, således at denne gøres mere formålsorienteret. Herunder skulle der åbnes mulighed for, at egen læge som årsag kunne henvise mere differentieret: a) til behandling b) behandlingsforslag udbedes og c) til diagnostik. Vedr. de 2 sidstnævnte henvisningsmuligheder overtager speciallægen ikke behandlingsansvaret for patienten. 22

23 På baggrund af amtets henvendelse blev det af Sygesikringens Forhandlingsudvalg i forbindelse med forhandlingerne om speciallægeoverenskomstens fornyelse pr fremført som emne til drøftelse, at den alment praktiserende læge skulle kunne henvise til en enkelt undersøgelse med henblik på, at behandlingsansvaret stadig var den praktiserende læges. Drøftelserne affødte dog ikke ændringer i de i overenskomsten beskrevne henvisningsregler. Forslag 7: Intervention i praksisoverdragelser Status: Det indgik som anbefaling i planen, at ved fremtidigt salg af såvel heltids- som deltidspraksis er det et krav, at praksisoverdragelse finder sted til en speciallæge med samme grenspeciale som tidligere praksisindehaver. Kan kravet ikke opfyldes, skal salget til andet grenspeciale godkendes i samarbejdsudvalget. Der har hidtil ikke været hjemmel til, at amtet kunne intervenere i praksisoverdragelser med henblik på at ændre/bevare et bestemt subspeciale. Der er dog nu med den nye aftale om modernisering af det intern medicinske speciale (gældende fra ) fastsat, at amterne i praksisplanlægningen kan udpege enkelte speciallægepraksis indenfor intern medicin til at varetage enten grundspecialet intern medicin eller endokrinologi, gastroenterologi, kardiologi samt lungemedicin. Forslag 8: Flytning af praksis Status: Af planen fremgår det, at flytning af praksis frit og uden ansøgning kan foretages indenfor de enkelte sygehuses optageområde. Flytning fra eet optageområde til et andet kan udover det i planen anførte derimod kun finde sted efter godkendelse i samarbejdsudvalget. Beslutningen har været administreret uden problemer, således at praksis, der har ansøgt om flytning indenfor samme praksisområde, er blevet godkendt. Godkendelse af flytning af praksis typisk fra det nordlige område med høj dækningsgrad til den vestlige del af am- 23