EVALUERING AF MATERIALERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT- BASEREDE UNDERVISNINGS- MATERIALER TIL DANSKUDDAN- NELSERNE FOR VOKSNE UDLÆN- DINGE"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF MATERIALERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT- BASEREDE UNDERVISNINGS- MATERIALER TIL DANSKUDDAN- NELSERNE FOR VOKSNE UDLÆN- DINGE""

Transkript

1 Til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Dato December 2009 EVALUERING AF MATERIALERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT- BASEREDE UNDERVISNINGS- MATERIALER TIL DANSKUDDAN- NELSERNE FOR VOKSNE UDLÆN- DINGE" [Dobbeltklik for at indsætte billede (str. 18,6 cm x 10,1 cm) eller slet dette felt]

2 2 Ref. J.nr.: 2007/ EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSERNE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

3 3 INDHOLD 1. Indledning Læsevejledning Om puljen Om evalueringen Metoder og datakilder 8 2. Konklusion og anbefalinger Konklusion Anbefalinger Tværgående analyse Materialernes bidrag til øget kvalitet af danskuddannelserne Definition De 12 materialers bidrag til danskuddannelsernes kvalitet Hvad er særligt vigtigt, hvis materialerne skal bidrage til at øge danskuddannelsernes kvalitet Materialernes fleksibilitet Definition Materialernes bidrag til at øge danskuddannelsernes fleksibilitet Hvad er særligt vigtigt, hvis materialerne skal bidrage til at øge danskuddannelsernes fleksibilitet Materialernes arbejdsmarkedsrelevans Definition De 12 materialers arbejdsmarkedsrelevans Hvad er særligt vigtigt, hvis materialerne skal være arbejdsmarkedsrelevante? Materialernes bidrag til kursisternes progression Definition De 12 materialers bidrag til kursisternes progression Hvad er særligt vigtigt, hvis materialerne skal bidrage til kursisternes progression? 25 BILAG Bilag A Evalueringer af de 12 materialer Bilag B Pop-in skema Bilag c Skema til ekspertvurdering Bilag D Datakilder EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

4 4 1. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af puljen til udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer til danskuddannelserne for voksne udlændinge, foretaget af Rambøll Management Consulting (Rambøll) for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (herefter Integrationsministeriet). Formålet med evalueringen har været at undersøge, hvorvidt de udviklede materialer bidrager til at fremme en mere effektiv og individuel tilrettelæggelse af undervisningen. For at vurdere dette er materialer udviklet med tilskud fra puljen blevet evalueret i forhold til, hvorvidt de bidrager til de overordnede mål for danskuddannelserne: Kvalitet, fleksibilitet, arbejdsmarkedsrelevans og bidrag til progression Læsevejledning Dette kapitel indeholder en kort præsentation af baggrunden for puljen og en oversigt over de 12 materialer udviklet med tilskud herfra. Dernæst følger en kort præsentation af evalueringens formål og metode. Kapitel 2 indeholder konklusionerne fra den tværgående analyse af de 12 materialer. I kapitel 3 præsenteres den tværgående analyse af materialerne, hvor materialernes status på de fire evalueringskriterier gennemgås et for et. Bilag A indeholder individuelle evalueringer af hvert af de 12 materialer, der er udviklet med tilskud fra puljen. Bilag B indeholder skemaer anvendt til pop-in-undersøgelse blandt materialernes onlinekursister. Bilag C indeholder et skema anvendt til ekspertvurdering af materialerne. Bilag D indeholder en oversigt over datakilder. 1.2 Om puljen Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge trådte i kraft 1. januar 2004 og afløste dermed den daværende danskundervisningslov, der trådte i kraft den 1. januar Tabel 1.1 nedenfor gengiver de overordnede forskelle og ligheder mellem de to love: 1 De fire kriterier defineres nærmere i kapitel 3. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSERNE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

5 5 Tabel 1.1 Sammenligning af tidligere og nugældende danskuddannelseslov Danskuddannelsens hovedfokus Danskundervisningsloven fra 1999 Fokus på kvalitet i undervisningen. Danskuddannelsesloven fra 2004 I forlængelse af tidligere kvalitetsfokus nu desuden øget fokus på arbejdsmarkedsorientering, fleksibilitet og effektivisering. Målgruppen Voksne udlændinge over 18 år. Der er ingen tidsbegrænsning. Treårig uddannelsesret for voksne udlændinge over 18 år med mulighed for forlængelse. Organisering af danskuddannelsen Styringstilgangen Udbyderkredsens karakter Tre spor for danskuddannelsen med trin. Traditionel tilskudsstyring via en tilskudsordning. 2 Snævrere udbyderkreds. Modulopbygningen af de tre danskuddannelser med afsluttende prøver og modultest, der synliggør progression. Incitamentsbaseret styring via modultakstfinansiering med vejledende modultakster. Bredere udbyderkreds, da udbud medfører en blanding af private, kommunale og andre offentlige virksomheder (herunder uddannelsesinstitutioner m.m.) med bredere mulighed for specialisering. Der skete et skift i hovedfokus fra danskundervisningsloven i 1999 til danskuddannelsesloven i Formålet med den daværende danskundervisningslov var at give danskundervisningen af udlændinge et kvalitetsløft og styrke undervisningens samspil med den øvrige integrationsindsats, herunder især aktiveringsindsatsen (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, lovforslag nr. L 158, Bemærkninger til lovforslaget: 2). Med lovændringen i 2004 fulgte et nyt hovedfokus. Det fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget, at man med lovændringen ønsker et større fokus på udlændingenes integration på arbejdsmarkedet, således at udlændinge hurtigere bliver selvforsørgende og frigøres fra klientrollen (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Lovforslag L 158). Lovændringen skal dermed ses i sammenhæng med regeringens overordnede integrationspolitik, der i denne periode lægger større og større vægt på, at selvforsørgelse på arbejdsmarkedet opnås så hurtigt som muligt 3. En central målsætning i den nye danskuddannelseslov er, at fleksibiliteten i danskuddannelserne skal øges således, at undervisningen i videst muligt omfang kan tilpasses til den enkelte udlændings behov. For at understøtte målet om hurtigst mulig selvforsørgelse blandt målgruppen tilstræbes en hurtigere progression på danskuddannelserne, således at flere udlændinge hurtigere lærer dansk på et tilfredsstillende niveau. Denne hurtigere progression må dog ikke være på bekostning af kvaliteten af danskuddannelserne, der skal fastholdes og videreudvikles. Herudover har lovændringen betydet større fokus på effektivisering af danskuddannelsen. Denne effektivisering sigter på at knytte undervisningen tættere sammen med den enkelte kursists situation på arbejdsmarkedet (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Lovforslag nr. 158, Bemærkninger til lovforslaget). I forbindelse med implementeringen af loven blev der i perioden afsat 9,2 mio. kr. til udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer. Formålet med puljen var via de udviklede materialer, at bidrage til fremme af en mere effektiv og individuel tilrettelæggelse af undervisningen. Ministeriet lagde i forbindelse med udvælgelsen af projekter vægt på følgende kriterier: 2 Lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne. 3 Se fx regeringens På vej mod en ny integrationspolitik fra EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

6 6 Mulighed for anvendelse som led i danskuddannelserne i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Dækning af et behov for it-baserede undervisningsmaterialer med vægt på nye typer af materialer Målgruppen med vægt på brede anvendelsesmuligheder Relevans i forhold til beskæftigelse Fleksibilitet med vægt på om materialet kan anvendes selvstændigt af kursisterne Emne og sproglige niveau Pædagogisk kvalitet forskellige it-baserede undervisningsmaterialer er blevet udviklet med tilskud fra puljen. De 12 materialer er kort præsenteret i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Oversigt over de 12 materialer Projektleder Materialets navn Formål Dansk e- Learning Center ApS Videnscenter for Integration (VIFIN) Videnscenter for Integration (VIFIN) Videnscenter for Integration (VIFIN) Det interaktive udtaleprogram (en del af DanskABC) le Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted (en del af Dansk.nu) dtalevaerksted.htm Vores fællessprog (digital udgave) Det mobile sproglaboratorium (en del af Dansk.nu) ab.htm Det interaktive udtaleprogram muliggør ikke kun aflytning og læsning af ord, sætninger og vendinger på dansk, men også aktiv træning i udtale. Materialet muliggør fleksibel, interaktiv læring og kan anvendes, uanset hvor man er i verden. Projektet videreudvikler det virtuelle sproglaboratorium, der er udviklet i det EU-støttede projekt dsa-com, og som muliggør nye øvelsesprogrammer i artikulation, udtale og samtale på dansk. Materialet træner dansk sprog, som det tales i hverdagen, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet. Projektet vil digitalisere grammatikbøgerne Vores Fællessprog, som er oversat til 10 sprog. Formålet er at gøre grammatikbøgerne tilgængelige og pædagogisk anvendelige med øvelser og instruktion på internettet. Der udvikles et såkaldt mobilt sproglaboratorium, som kan betjenes via internettet og mobiltelefon. Man kan downloade 10 filmsekvenser med hverdags- og arbejdssamtaler og en række øvelser, der træner sproglig opmærksomhed og aktivt talesprog. Tdl. Ishøj Sprog- og Integrationscenter og Danmarks Radio (Mobil-e.dk/ Skab Let) Lærdansk sprogcentrene Pt Tekst I/S (Avisen Overblik, tdl. På let dansk ) Sprogquizzen ng/jobforalle/underside r/sprogquizzen.htm Dialogbaseret dansk udtaletræning for indvandrere Center for Fleksibel Voksenuddannelse dansk.htm Den virtuelle skole (Netdansk) u/ Den elektroniske avis 4 sider inkl. opgaver k.dk/index.php/pld/arti kler/4_sider_og_overbl ik_undervisning/ Udvikling af et arbejdsmarkedsrettet e-learningsmateriale for udlændinge med kortere skolebaggrund baseret på autentisk billedmateriale fra Danmarks Radios arkiv. Gennem udvikling af it-baserede forfatterværktøjer gives undervisere, der underviser på danskuddannelsen til voksne udlændinge, mulighed for selv at lave it-baserede undervisningsmaterialer, der støtter træningen især i mundtligt dansk. Udvikling af et it-baseret undervisningsmateriale (Danskuddannelse 3) til begyndere for at kunne give et onlinebaseret og fleksibelt tilbud til medarbejdere på virksomheder samt studerende og medarbejdere på uddannelsesinstitutioner. Udvikling af et website i tilknytning til den trykte udgave af avisen Overblik, således at undervisere og kursister får adgang til supplerende materiale. I projektet indgår en sproglig tilpasning af materialet til kursister på Danskuddannelse 1 og 2. 4 Jf. Kravspecifikation for undersøgelse af projekterne under puljen Udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer til danskuddannelserne for voksne udlændinge. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

7 7 Projektleder Materialets navn Formål Troels Myram Specialpædagogisk forlag, Herning Alfabeta Uni-C Den digitale udtale træner /index.php?page=digit al_udtaletraener Opgaver til læseværkstedet word=bog+med+gratis +opgaver Ultimate Danish k/index.php?lang=dk Lexin Billedtema Udvikling af en digital udtaletræner, som skal være et supplement til den lærerbaserede undervisning. Kursisterne skal selvstændigt træne dansk udtale gennem en række øvelser, som omfatter en kombination af lytning og udtale. Der trænes korrekt dansk udtale af enkeltord. Udvikling af gratis læseopgaver til frilæsningsbøger til nettet. Der etableres en opgavebank med varierede opgaver til et bredt udsnit af letlæsningsromaner for voksne udlændinge. Formålet er at styrke læsefærdigheder hos udlændinge, som følger en danskuddannelse. Projektets formål er at udvikle it-baseret begyndermateriale, som tilgodeser den udlænding/indvandrer, der ikke kan modtage undervisning hos udbyderne af danskuddannelse, eller som ønsker at supplere denne undervisning. Materialet kan endvidere bruges af personer i udlandet samt af personer i beskæftigelse, som ikke har mulighed for at gå til sprogundervisning. Projektet er en dansk version af den webbaserede svenske billedordbog Lexin. Billedordbogen vil kunne anvendes ved danskuddannelse og selvstudium, bl.a. på virksomheder, af tosprogede voksne. 1.3 Om evalueringen Evalueringens primære formål er at skabe et grundlag for en forbedring af den offentlige indsats for at styrke danskuddannelserne og dermed kursisternes mulighed for integration i det danske samfund. Evalueringens resultater skal dermed styrke anvendelsen af it-baserede undervisningsmaterialer ved at give anbefalinger til udviklingen af undervisningsmaterialer inden for danskuddannelsesområdet, således at de fremmer en mere effektiv og individuel tilrettelæggelse af undervisningen. Der er således i undersøgelsen fokus på at belyse materialernes indflydelse på kursisternes danskindlæring og indflydelse på danskuddannelsernes effektivitet. Rambøll har i samarbejde med Integrationsministeriet og en ekstern ekspert fra Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) kategoriseret disse spørgsmål under fire overordnede kriterier, der relaterer tilbage til danskuddannelsernes overordnede mål. De fire kriterier er som nævnt: Kvaliteten af materialernes faglige og pædagogiske indhold (materialernes indflydelse på kursisternes danskindlæring) Fleksibilitet forstået som tilgængeligheden af materialerne for såvel kursister som undervisere på danskuddannelserne Arbejdsmarkedsrelevans dvs. materialernes bidrag til at øge arbejdsmarkedsrelevante kompetencer og/eller arbejdsmarkedsrelevant viden Progression hvorvidt materialerne hjælper kursisterne til hurtigere at bestå modulerne på de tre danskuddannelser (materialernes indflydelse på danskuddannelsernes effektivitet). I kapitel 3 findes en præcisering af, hvorledes vi har operationaliseret de fire kriterier i evalueringen. Hvert materiale, der har modtaget midler fra puljen, er blevet evalueret med udgangspunkt i disse fire kriterier. Evalueringerne af de enkelte materialer forefindes i bilag A til denne rapport. I den tværgående analyse af de 12 materialer evaluerer Rambøll, hvorvidt puljen kan siges at have bidraget til at øge danskuddannelsernes kvalitet, fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans samt EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

8 8 kursisternes progression. Desuden præsenteres anbefalinger til, hvordan it-baserede undervisningsmaterialer bedst kan bidrage til at øge danskuddannelsernes kvalitet, fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans samt kursisternes progression Metoder og datakilder Evalueringen er designet efter principperne for en brugerevaluering, hvor der stilles skarpt på, hvorvidt brugerne (dvs. undervisere og kursister på danskuddannelserne) vurderer, at undervisningsmaterialerne bidrager til at nå de opstillede mål for puljen. Det er altså ikke en evaluering af, om målene nås, men en evaluering af om redskaberne ifølge centrale nøglepersoner vurderes at være velegnede til at nå de opstillede mål. Rambøll har anvendt følgende datakilder i forbindelse med evalueringen: Rundspørge blandt alle landets sprogcentre Statusrapporter, evalueringsrapporter og andre relevante dokumenter i forbindelse med hvert materiale Interview med projektledere Fokusgruppeinterview med undervisere på danskuddannelserne, som anvender/eller har anvendt materialerne i undervisningen Pop-in-spørgeskemaer blandt kursister, som anvender materialerne Ekspertvurdering af hvert materiale 5. De mange datakilder har givet mulighed for en triangulering af data, hvilket er nødvendigt for at kunne drage robuste konklusioner. Denne triangulering har været vigtig ikke blot i vurderingen af det enkelte materiale, men også i den tværgående analyse af de 12 materialer. 5 Projektleder Tove Rasmussen fra Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) har været tilknyttet som ekstern ekspert. Hendes opgave har været at vurdere alle materialerne ud fra et dertil udviklet skema (se bilag C). EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

9 9 2. Konklusion og anbefalinger I indeværende kapitel konkluderes det først og fremmest, om og i hvilket omfang de 12 materialer har bidraget til opnåelse af puljens formål om at bidrage til at fremme en mere effektiv og individuel tilrettelæggelse af undervisningen. Dette er som nævnt blevet vurderet i forhold til, hvorvidt de bidrager til de overordnede mål for danskuddannelserne: kvalitet, fleksibilitet, arbejdsmarkedsrelevans og progression. På denne baggrund, og baseret på især undervisernes vurdering af materialerne og deres forslag til forbedringer, præsenteres dernæst en række anbefalinger til den fremadrettede udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer. 2.1 Konklusion Overordnet kan det konkluderes, at de 12 projekter i puljen har potentiale for at bidrage til en mere effektiv og individuel tilrettelæggelse af danskundervisningen. Dette kan materialerne særligt, fordi de giver øget mulighed for kvalificerede selvstudier enten som supplement eller som alternativ til den almene undervisning. Med gode it-materialer kan kursisterne i højere grad end ved traditionelle undervisningsmaterialer arbejde selvstændigt med udvikling af specifikke færdigheder, hvor it-mediet anvendes til at skabe aktiv læring. Der er dog rig mulighed for at udnytte it-mediets muligheder endnu mere, end mange af de 12 materialer har gjort, hvilket uddybes yderligere senere. Først konkluderes der på de fire kriterier og materialernes bidrag til opfyldelse af disse. Kvalitet Materialerne bidrager til at øge danskuddannelsernes kvalitet. Dette primært ved at muliggøre differentiering af undervisningen i forhold til niveau og forskellige færdigheder. Flere af materialerne kan således anvendes med henblik på at træne forskellige færdigheder, afhængigt af den enkelte kursists konkrete forudsætninger. God udnyttelse af lydfunktioner, animationer m.m. betyder desuden, at kursisterne kan lære meget af materialerne, også selv om underviseren ikke hele tiden er til stede til at hjælpe. Dermed giver materialerne god mulighed for at differentiere undervisningen ved at lade forskellige kursister arbejde med forskellige dele af et materiale. Næsten alle materialerne vil dog i endnu højere grad kunne bidrage til at øge danskuddannelsernes kvalitet, hvis de eksempelvis udnyttede mulighederne for at skabe kobling mellem formel og uformel læring, dvs. mellem på den ene side den sprogtilegnelse, der sker inden for rammerne af undervisningen og på den anden side den sprogtilegnelse, der sker via brug af sproget i praksis, hvis de i højere grad indeholdt opgaver til sproglig egenproduktion samt udnyttede mediets muligheder for aktive dialoger. Det betyder også, at it-materialerne primært bidrager til udviklingen af kursisternes receptive færdigheder og i mindre grad til kursisternes produktive færdigheder. Enkelte materialer har endvidere et gammeldags lærings- og sprogtilegnelsessyn, hvor der er mere fokus på at teste om kursisterne har læst og forstået end på at udvikle et miljø, hvor kursisten tager ansvar for egen læring. Fleksibilitet Materialerne er samlet set meget fleksible, både hvad gælder tilgængelighed og målgruppe. En del materialer er gratis og kan downloades fra en hvilken som helst computer og kan anvendes ubegrænset i tid og sted, andre kræver licens, hvorefter brugeren (kursister/undervisere) har fri adgang til materialet fra en hvilken som helst computer. I nogle tilfælde kan materialet downloades til mobiltelefoner, hvorefter brugeren har adgang til materialet, selv når vedkommende ikke har adgang til en computer. Introduktionerne er generelt gode og nogle gange på flere sprog. Underviserne efterspørger dog i flere sammenhænge endnu bedre introduktioner samt løbende forklaringer på flere sprog. Endelig kan materialerne anvendes på såvel DU1, DU2, DU3 og af selvstuderende. Underviserne efterspørger dog generelt materialer til de første moduler på DU1 og DU2, hvor de vurderer, at de fleste af de eksisterende materialer ikke kan anvendes. Meget få af materialerne anvendes af kursister, der ikke er tilknyttet en danskuddannelse. Dette kan bl.a. skyldes, at mange materialer kræver, at en underviser introducerer materialet, samt at meget få materialer har været formidlet med denne gruppe kursister for øje. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

10 10 Med hensyn til formidling viser evalueringen generelt, at en formidlingsstrategi, der kombinerer flere forskellige typer formidling, er nødvendig for at skabe kendskab til og dermed udbrede materialerne. Mange af materialerne især dem der bygger videre på allerede eksisterende undervisningsredskaber var velkendte blandt de sprogcentre, som Rambøll henvendte sig til i løbet af undersøgelsen. For enkelte materialer var kendskabet dog meget begrænset og for ét materiale var det ikke muligt at identificere en eneste respondent, der anvendte materialet. Arbejdsmarkedsrelevans Materialerne er generelt ikke specielt arbejdsmarkedsrelevante ud over deres almene bidrag til sproglig udvikling og kendskab til det danske samfund og emner, der rører sig i den danske befolkning. At udvikle et arbejdsmarkedsrelevant undervisningsmateriale har kun været et primært formål for et af materialerne, men det er på den anden side heller ikke noget, der efterspørges blandt underviserne. Progression Materialerne har generelt potentiale for at bidrage til kursisternes progression, men dette skyldes ikke, at progression er indarbejdet i materialerne, eller at materialerne er udviklet med udgangspunkt i kravene til danskuddannelserne, herunder de forskellige modultest. I stedet bidrager materialerne til at øge kursisternes progression ved at øge differentieringen af undervisningen og muligheden for at supplere undervisningen med selvstudier (fleksibilitet). En større sammenhæng med modultest efterspørges af underviserne, imens eksperten efterspørger en højere grad af indbygget progression i de enkelte materialer og gerne en tydelig progression, således at kursisten selv kan følge sin udvikling. Samlet set kan det konkluderes, at de 12 it-materialer præsenterer et supplerende tilbud i forhold til den almindelige danskundervisning. It-materialerne har særligt den fordel, at de kan anvendes til at differentiere undervisningen, i og med at kursisterne kan lære fra materialerne, også uden underviserens tilstedeværelse. Derudover kan de supplere den almindelige undervisning og dermed give mulighed for yderligere selvstudier for kursister, der gerne vil lære mere og hurtigere. Endelig kan materialerne bidrage til en alternativ måde at lære på, og blot dét, at undervisningsmetoden kan ændres, kan for nogle betyde øget udbytte af undervisningen. Som en sideeffekt lærer kursisterne at blive fortrolige med it samtidig med, at de lærer dansk. Såvel i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og generel deltagelse i samfundslivet i Danmark er grundlæggende fortrolighed med it vigtig, bl.a. fordi en stadig større del af borgernes kontakt til stat og kommune nu foregår elektronisk. I de nedenstående bokse beskrives to it-materialer, som i særlig høj grad bidrager til at øge danskuddannelsernes kvalitet, fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans samt kursisternes progression. Boks 1: Interaktivt udtaleprogram Interaktivt udtaleprogram er et supplement til danskundervisning og en del af sprogprogrammet DanskABC, der har fokus på at forbedre kursisternes udtale. Materialet består af 14 kapitler, som fx Hos lægen og Til jobsamtale, der alle indeholder dialoger, sætninger og ord. Materialet indeholder endvidere fire discipliner, hvor kursisterne kan arbejde videre med det, de har mødt i kapitlerne. De fire discipliner er: 1) Sætninger, hvor kursisten kan læse, høre, udtale og optage de ord, sætninger og vendinger, han/hun møder i de 14 kapitler, 2) Udtale, hvor kursisten specifikt kan træne sproglige problemer, som fx konsonantgrupper, 3) Mit hjørne, hvor kursisten kan vælge selv at indtale nye ord og sætninger, og 4) Undervisernes hjørne, hvor underviseren kan indtale et nyt emne med tilhørende ord og sætninger. Interaktivt udtaleprogram bidrager i særlig høj grad til at øge kvaliteten af danskuddannelserne. Det skyldes for det første, at materialet muliggør differentiering af undervisningen, ved at kursister dels kan træne deres udtale inden for de forskellige kapitler, dels kan træne det udtaleområder, de har behov for (fx konsonanter, ordtryk eller sætningstryk). Desuden kompenserer materialet for EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

11 11 den manglende direkte (fysiske) interaktion ved at anvende dialoger med en høj grad af autenticitet, og det adskiller sig fra flere af de øvrige materialer ved at indeholde skabeloner. Materialet indeholder således både en skabelon beregnet til kursistens underviser, mentor, kollega etc., hvori de kan indtale et nyt emne med tilhørende ord og sætninger, som kursisten herefter kan øve sig på, samt en skabelon til kursisten, hvori han/hun kan vælge selv at indtale nye ord og sætninger. Materialet bidrager ligeledes i høj grad til at øge danskuddannelsernes fleksibilitet, hvilket skyldes, at det kan anvendes ubegrænset i tid og sted, og at det indeholder en fyldestgørende introduktion til undervisere og kursister, hvorfor det også kan benyttes af kursister uden bistand fra en underviser. Dertil kommer, at materialet er lettilgængeligt grundet en høj grad af brugervenlighed. Bl.a. er det brugervenligt, fordi det er tydeligt, hvilke opgaver der træner hvilke kompetencer, og kursisten har mulighed for at vælge, i hvilket tempo han/hun vil høre udtalen, og om speakeren skal være en mand eller en kvinde. Derudover har det en bred målgruppe, da materialet kan anvendes på mere end 4 moduler på danskuddannelserne, og da målgruppen ikke er begrænset til kursister på danskuddannelserne. Endvidere er målgruppen bred i den forstand, at materialet er oversat til 8 sprog. Endelig bidrager materialet i en vis grad til danskuddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, idet det indeholder dialoger, sætninger og ord, der typisk anvendes i forbindelse med ansøgning om arbejde. Og det bidrager til progression, idet det målrettet stimulerer udtale. Boks 2: Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online er en virtuel skole, der tilbyder danskundervisning til personer med længerevarende skolebaggrund. Undervisningen i Netdansk foregår på nettet, men kursisterne har alligevel kontakt til og kommunikerer med både medkursister og undervisere. Det foregår via forum, chat, webkonferencer og private beskeder. Undervisningen tager udgangspunkt i de enkelte kursisters behov og er fortrinsvis baseret på materialer fra nettet. Der udarbejdes løbende opgaver ud fra kursisternes behov og interesser, og alle opgaver vurderes og kommenteres af undervisere og/eller medkursister. Materialets primære force er, at det med den online undervisningsplatform er lykkedes at udnytte it-mediets mulighed for at opløse tid og rum. Det er via den online platform muligt at deltage i virtuel klasseundervisning, uanset hvor i verden man befinder sig, så længe der er adgang til internettet. Tilsvarende kan kursisterne benytte platformen til sideløbende selvstudier eller til at løse og indlevere opgaver til gennemlæsning af underviser på et tidspunkt efter eget ønske. Materialet udnytter desuden mediets muligheder for at kombinere læring gennem tekst og lyd, fx i muligheden for at optage lydstykker af egen udtale og lade en underviser kommentere samt sende korrekt udtale tilbage. Kombinationen af denne og lignende funktionaliteter og løsrivelsen af undervisningen fra tid og rum gør det muligt for kursister at opnå en individuelt tilrettelagt undervisning med en meget høj grad af indbygget fleksibilitet. Materialet er direkte arbejdsmarkedsrelevant, da det indeholder temaer og opgaver, der relaterer sig til arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at materialet målrettet stimulerer færdighederne læse, skrive, tale, lytte/forstå og udtale, som er relevante i forhold til modultest. Materialet giver desuden underviser og kursist mulighed for at producere eget materialet til platformen efter behov, hvilket giver gode muligheder for at tilpasse undervisningen til den enkelte kursists behov. Materialet fremstår således med en meget høj grad af fleksibilitet og med stærke kvaliteter i forhold til at fremme den enkeltes sprogindlæring, beståelse af modultest samt direkte vej mod arbejdsmarkedet. 2.2 Anbefalinger Selv om materialerne generelt har bidraget til opnåelse af puljens formål, er der mange muligheder for at forbedre de eksisterende materialer, lige såvel som der er mange forslag til, hvordan EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

12 12 kommende it-baserede undervisningsmaterialer kan blive bedre, og hvordan anvendelsen heraf generelt kan øges. Disse præsenteres herunder. Anvendelse af it-mediet Der er en generel oplevelse af, at de udviklede it-materialer ikke i tilstrækkelig grad udnytter itmediets muligheder. Det har været svært for underviserne specifikt at pege på, hvad det er de nuværende materialer mangler ud over en generel fornemmelse af, at it-mediet ikke er udnyttet godt nok i mange af de nuværende materialer. I enkelte tilfælde her underviserne begrundet denne fornemmelse med, at det nogle gange kan virke som om, at it er lagt ned over et materiale i stedet for at være tænkt ind i / sammen med et materiale. Enkelte undervisere har været lidt mere konkrete i forhold til, hvad de mangler, for at it-mediet efter deres mening er tilstrækkeligt udnyttet. Disse undervisere efterspørger materialer, der i højere grad minder om computerspil, eller at materialerne i højere grad er opdaterede og dermed "autentiske" i forhold til kursisternes hverdag. Det er Rambølls vurdering, at det i forbindelse med udviklingen af it-baserede undervisningsmaterialer er relevant at inddrage it-udviklere allerede i opstarts- og designfasen frem for at koble dem på i implementeringsfasen. Det er med andre ord vigtigt at lade personer med kendskab til undervisning i dansk som andetsprog foretage udviklingen i samarbejde med it-udviklere, da det vil give mulighed for at tænke mediets muligheder ind allerede i planlægningen af materialet. Et tættere samarbejde bør således resultere i, at underviserne i mindre grad har en fornemmelse af, at it er lagt ned over et materiale frem for at være tænkt ind i / sammen med et materiale. Dette understøttes af, at det er lykkedes at udnytte it-mediets materiale i projekter, hvor der har været tæt samarbejde fra start. Derudover er der en tendens til, at især ved digitalisering af eksisterende undervisningsmateriale (Den elektroniske avis, Vores fælles sprog og Læseværkstedet) har det været en udfordring at sikre tilstrækkelig udnyttelse af mediets muligheder. Brugervenlighed Evalueringen viser, at brugervenlighed er afgørende i forhold til materialernes anvendelighed. Brugervenlighed dækker over mange grundlæggende elementer ved materialerne og det kan anbefales, at materialerne: Bygges pædagogisk op og har et overskueligt design Kan anvendes af kursister, som kun har få tekniske kundskaber Giver overblik over, hvilke opgaver/dele der er målrettet hvilke kursistniveauer, og hvilke opgaver/dele der kan anvendes for at træne hvilke færdigheder Giver rig mulighed for afveksling i forhold til emner, færdigheder m.m., således at kursister og undervisere ikke "keder sig". Indbygget lærer For at opnå et velfungerende materiale er det vigtigt, at materialet kan registrere rigtige og forkerte svar, at det kan melde tilbage til kursisten, om denne har gjort det rigtige eller forkerte og uden assistance fra en underviser kan tilbyde kursisten en forklaring på det, der er rigtigt/ forkert. Det er med andre ord vigtigt, at materialerne har en "indbygget lærer". Dette er en forudsætning for, at materialet er velegnet til at supplere og differentiere den almindelige undervisning. Målgruppe Der synes at være behov for at udvikle it-baserede undervisningsmaterialer til følgende målgrupper: 1. Personer på de første moduler af DU1 og DU2 2. Personer, der ikke er tilknyttet danskuddannelserne De fleste af de eksisterende materialer er for svære at anvende teknisk såvel som i forhold til niveau og færdigheder for kursister på DU1 og DU2. Der er således behov for at udvikle itbaserede materialer, der er målrettet behovene blandt denne målgruppe. Materialer til personer, der ikke er tilknyttet en danskuddannelse i Danmark eksempelvis potentielle arbejdstagere, der er bosiddende i andre lande skal være lettilgængelige og nemme at anvende uden hjælp fra en underviser. Desuden er det nødvendigt at gennemfører en formid- EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

13 13 lingsindsats for at gøre denne målgruppe opmærksom på materialerne. Det kan fx være via workindenmark centrene eller via hjemmesiden der har til formål at sætte udenlandske arbejdstagere i kontakt med danske arbejdsgivere. Endelig skal omkostningerne være tilpasset målgruppens økonomiske muligheder, da en for høj pris vil kunne udelukke nogle personer i målgruppen fra at gøre brug af materialerne. Mobiltelefon Mange kursister er fortrolige med mobiltelefoner og mindre fortrolige med computere. Mobiltelefoner har de desuden altid til rådighed ikke blot på sprogcentret, men også i hjemmet, på arbejdspladsen og ude i byen. For at øge materialernes fleksibilitet og dermed anvendelse er der derfor behov for at udvikle flere materialer til mobiltelefonen og i videst muligt omfang gøre de eksisterende materialer tilgængelige på en mobil. Overblik En helt grundlæggende ting, som mange undervisere efterspørger, er et generelt overblik over alle de forskellige it-baserede undervisningsmaterialer, der findes. Det er vigtigt, at overblikket giver oplysninger om følgende forhold: Hvad materialet koster Hvilken type kursister, materialet henvender sig til Hvad materialet kan anvendes til (hvilke færdigheder det kan hjælpe med at udvikle) Hvilke krav der stilles til underviserkompetencer og it-udstyr Hvor man skal henvende sig for at få adgang til materialet. Ved at tilbyde underviserne på danskuddannelserne et sådan overblik, har underviserne bedre mulighed for at vælge de mest velegnede materialer i forhold til deres kursisters behov. Tilpas formål Endelig er det vigtigt at være bevidst om it-materialets formål, da dette kan have stor betydning for, hvordan det skal opbygges, og hvad det skal indeholde. Rambøll vurderer generelt, at itbaserede undervisningsmaterialer kan have tre formål: 1. At være et alternativ til almen danskundervisning som "En hel danskuddannelse 3 online". Dette kan bidrage til danskuddannelsernes fleksibilitet, idet kursister der af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at følge almindelig holdundervisning, kan tilegne sig dansk ved hjælp af selvstudie. I dette tilfælde er det afgørende, at materialet er direkte knyttet op på modultest, at det giver mulighed for at træne alle de nødvendige færdigheder og at der kompenseres for manglende direkte fysisk kontakt mellem lærer og kursist og også gerne mellem kursister. 2. At supplere den almindelige undervisning. I dette tilfælde er det vigtigt, at materialet er tilgængeligt, at det er selvforklarende, at det registrerer og forklarer rigtige og forkerte svar, at det er indbydende og kan anvendes til at opøve forskellige typer af færdigheder. Dette fordi materialet skal kunne anvendes af kursisten i fritiden. Det vil ligeledes være en fordel, hvis der er indbygget progression. 3. At hjælpe til at differentiere den almindelige undervisning. I dette tilfælde vil der være en underviser til at mediere og udvælge øvelser etc., hvilket betyder, at kravene til det anvendelige materiale er mindre, om end det stadig vil være en fordel, at materialet indeholder de ovenfor nævnte elementer. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

14 14 3. Tværgående analyse I dette kapitel præsenteres en tværgående analyse af de 12 materialer, og i hvilket omfang samt hvordan de bidrager til opnåelsen af puljens overordnede formål om, at: 1. Øge kvaliteten af danskuddannelserne 2. Øge danskuddannelsernes fleksibilitet 3. Øge danskuddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans 4. Øge kursisternes progression. Hvert delformål behandles separat i de følgende afsnit. Det er dog vigtigt at have øje for, at der er en vis sammenhæng mellem de fire overordnede formål. Især er det tilfældet, at øget kvalitet og fleksibilitet forventes at resultere i øget progression. Logikken er, at bedre (kvalitet) og mere (fleksibilitet) danskuddannelse giver øget progression. 3.1 Materialernes bidrag til øget kvalitet af danskuddannelserne I det følgende afsnit vil vi se nærmere på, om og hvordan materialerne bidrager til danskuddannelsernes kvalitet. Derudover vil vi se på, hvad der er særligt vigtigt, hvis materialerne skal bidrage til at øge kvaliteten af danskuddannelserne. Men først skal det præciseres, hvad der i analysen menes med kvalitet Definition Kvalitet er i indeværende evaluering defineret som: Materialets pædagogiske overensstemmelse med almene principper i danskuddannelserne, jf. vejledningen (bidrag til undervisningsdifferentiering og kobling mellem formel og uformel læring) Materialets udnyttelse af it-mediets muligheder Materialets mulighed for at kompensere for manglende direkte (fysisk) interaktion. Denne relativt snævre definition af kvalitet hænger sammen med, at det har været nødvendigt at skabe analytiske distinktioner mellem de relativt overlappende kriterier. Således er eksempelvis elementer som materialets tilgængelighed tilknyttet kriteriet om fleksibilitet, selv om det i princippet også kunne have været inkluderet i definitionen af materialernes kvalitet. I det følgende afsnit analyseres det, hvorvidt materialerne indeholder hver af disse tre dimensioner i kvalitetskriteriet De 12 materialers bidrag til danskuddannelsernes kvalitet Overordnet set er materialerne gode til at efterleve målet om at bidrage til danskuddannelsernes kvalitet, dog primært gennem at øge mulighederne for differentieret undervisning. To materialer har ifølge eksperten meget høj kvalitet. Det drejer sig om "Det Mobile Sproglaboratorium og Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online" med henholdsvis 7 og 8 point ud af 9 mulige. Underviserne bekræfter denne vurdering, hvilket de blandt andet begrunder med, at de to materialer udnytter it-mediets muligheder, muliggør differentiering af undervisningen og har autenticitet i dialoger. I forhold til materialernes pædagogiske overensstemmelse med almene principper i danskuddannelserne vurderer eksperten, at alle materialerne muliggør differentiering af undervisningen i forhold til kursisternes niveau, mens 9 ud af 11 materialer muliggør differentiering af undervisningen i forhold til kursisternes behov for udvikling af specifikke færdigheder 6. Denne vurdering støttes af undervisere og projektledere, idet de ofte giver eksempler på, hvordan de forskellige materialer bidrager til at differentiere undervisningen. Blandt andet fortæller en underviser, at materialet Vores Fællessprog gør det muligt for kursister at arbejde med netop de grammatiske problemstillinger, de har behov for at blive stærkere i, som fx korrekt brug af forholdsord. 6 Dialogbaseret it-materiale er ikke blevet vurderet ud fra dets mulighed for at differentiere undervisningen, da materialet består af opgaveeksempler til en platform, hvorfra der kan udarbejdes egne opgaver, og det således kun er anvendeligt for undervisere. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

15 15 Boks 3: Eksempel på et materiale af høj pædagogisk kvalitet Interaktivt udtaleprogram er en del af sprogprogrammet DanskABC. Materialet bidrager i høj grad til at øge kvaliteten af danskuddannelserne, idet det muliggør differentiering af undervisningen, ved at kursister dels kan træne deres udtale inden for forskellige emner, som fx Hos lægen, dels kan træne det udtaleområder, de har behov for (fx konsonanter, ordtryk eller sætningstryk). Derudover kompenserer materialet for den manglende direkte interaktion ved at anvende dialoger med en høj grad af autenticitet herunder også i relation til jobsamtaler. Desuden adskiller Interaktivt udtaleprogram sig fra flere af de øvrige materialer ved at indeholde skabeloner. Materialet indeholder således både en skabelon beregnet til kursistens underviser, mentor, kollega etc., hvori de kan indtale et nyt emne med tilhørende ord og sætninger, som kursisten herefter kan øve sig på, samt en skabelon til kursisten, hvori han/hun kan vælge selv at indtale nye ord og sætninger. På grund af skabelonerne bliver materialet aldrig statisk, og der vil altid kunne udarbejdes opgaver, der vil være udfordrende for kursisten. Det andet element i definitionen af kvalitet, nemlig den pædagogiske overensstemmelse med almene principper i danskuddannelserne, er mindre udbredt i materialerne. Således skaber materialerne generelt i meget begrænset omfang kobling mellem formel og uformel læring. Det skyldes, at få materialer rummer opgaver, som skal løses i autentisk kommunikation, eller hvor kursisternes erfaring med sprog i brug inddrages. Endvidere skyldes det, at få materialer tilbyder skabeloner som kursister og/eller underviser kan udfylde med relevant indhold. Ifølge ekspertvurderingen er der således kun 4 ud af 12 materialer, der skaber en form for kobling mellem formel og uformel læring. Hvad angår det andet hovedelement i definitionen af kvalitet, formår 9 ud af 12 materialer ifølge eksperten at udnytte it-mediets muligheder ved anvendelse af henholdsvis animationer og lydfunktioner. Derudover anvender flere af materialerne filmklip og kursisters egne optagelser, og et enkelt materiale gør brug af webkonferencer ( Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online"). Ekspertens forholdsvis positive vurdering af materialernes udnyttelse af it-mediets muligheder understøttes af undervisere og projektledere, der samtidig fremhæver, at dette er til gavn for kursisternes indlæring. For eksempel påpeger en underviser, at materialer, der kombinerer billeder og lyd, er gode hjælpemidler til kursisters indlæring, da de to læringskanaler visuel og auditiv understøtter hinanden. Boks 4: Eksempel på et materiale der udnyttet it-mediets muligheder Ultimate Danish er et internetbaseret sprogprogram designet specielt til selvstudie. Materialet indeholder 12 lektioner svarende til ca. 300 undervisningstimer. Hver af de 12 lektioner indeholder tre underkategorier, og inden for hver underkategori er der en animeret kortfilm, der omhandler det valgte emne eksempelvis Bestille tid hos frisøren. Derudover indeholder materialet både audiodialoger, der kan høres i deres helhed eller sætning for sætning, og udtaleøvelser med mulighed for at indspille egen udtale og sammenligne denne med originaludtalen. Endelig tilbyder materialet talende lister, der indeholder indtalte ord inden for bestemte emner samt en række øvelser, der bl.a. indeholder lydklip, herunder skrive-, grammatik- og læseøvelser. Således udnytter materialet it-mediets muligheder på en række områder, hvilket har en positiv effekt på kursisternes indlæring, idet deres indlæring styrkes ved brug af forskellige typer læringsinput og forskellige understøttende indlæringskanaler (visuel og auditiv). Generelt viser evalueringen af materialerne, at de kunne blive bedre til at udnytte it-mediets muligheder i hele materialet, frem for eksempelvis kun i introduktionen til materialet eller i øvelsesopgaverne. Derudover fremhæver flere undervisere og projektledere, at materialerne skal være bedre til at benytte autentiske video- og lydklip, således at kursisterne i højere grad indlærer dansk som det tales i hverdagssituationer. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

16 16 Endelig hvad angår det tredje og sidste hovedelement i definitionen af kvalitet, kunne materialerne generelt være bedre til at kompensere for den manglende (direkte) fysiske interaktion. Således har 6 ud af 9 materialer autenticitet i dialoger, ifølge den eksterne vurdering 7, og det er kun materialet "Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online", der kompenserer for manglende direkte interaktion ved at indeholde opgaver til sproglig egenproduktion og ved at udnytte mediets særlige muligheder for dialog. Konkret gør materialet det ved at benytte såvel videokonferencer som egne optagelser. Dette er dermed et område, som bør udvikles yderligere, især da muligheden for dialog og sproglig egenproduktion generelt vurderes vigtig for kursisternes indlæring, og mangel på samme kritiseres ved mange af de eksisterende materialer. Både projektledere og undervisere lægger desuden vægt på, at materialerne gennem autenticitet i dialoger, dels kan forberede kursisterne til autentisk kommunikation, dels kan give kursisterne et udbytte i forhold til kultur- og samfundskendskab Hvad er særligt vigtigt, hvis materialerne skal bidrage til at øge danskuddannelsernes kvalitet Som det ses af analysen ovenfor, er det særligt vigtigt, at it-materialerne kan supplere den ordinære undervisning, for at bidrage til at øge danskuddannelsernes kvalitet. Interaktivt udtaleprogram er et eksempel på et materiale, der i særlig høj grad supplerer den ordinære danskundervisning, idet materialet har fokus på at forbedre kursisternes sproglige kompetencer i forhold til udtale. Netop udtale er inden for sprogundervisningen ofte en akilleshæl for undervisere, som det bl.a. påpeges i rapporten På vej mod effektiv udtaleundervisning 8. I samme rapport angives der som årsag, at mange undervisere er usikre over for at undervise i udtale. I de gennemførte interview var flere undervisere samt projektledere inde på denne problemstilling. Således supplerer Interaktivt udtaleprogram den ordinære undervisning ved at tilbyde undervisning inden for et område, som nogle undervisere er usikre overfor. Materialet kan ligeledes anvendes til at differentiere undervisningen, da kursisterne kan øve forskellige udtaleproblemer, eller da underviseren kan undervise holdet i et helt andet område, imens enkelte kursister træner udtale. Derudover viser evalueringen, at det er særligt vigtigt, at materialerne indeholder opgaver, der er udfordrende og/eller indeholder skabeloner, som undervisere og kursister kan udfylde med relevant indhold. Flere undervisere efterspørger mere kreative og udfordrende opgaver, idet de vurderer, at flere af de allerede eksisterende opgaver ikke kræver specielt megen tankevirksomhed og derved ikke bidrager tilstrækkeligt til kursisternes receptive og produktive færdigheder. Der er eksempelvis flere materialer, hvis opgaver blot fordrer et simpelt ja/nej svar, og der er opgaver, der kan løses, uden at kursisten har forstået øvelsen. Endelig gør underviserne opmærksom på, at det er vigtigt, at de materialer, der bliver udviklet, har fokus på dialog, idet kursisterne indlærer bedst, når de selv bruger sproget aktivt. Itbaserede undervisningsmaterialer vurderes at have en særlig forudsætning for at imødekomme dette behov, set i forhold til traditionelle materialer som bøger, hæfter m.m. 7 Materialerne Dialogbaseret it-materiale, Vores Fællessprog og Lexin Billedtema er ikke blevet vurderet ud fra, hvorvidt de har autenticitet i dialoger, da der er tale om henholdsvist et materiale til undervisere, en internetbaseret grammatikbog og en internetbaseret lyd- og billedordbog. 8 Af Katrine Kirk og Lene Mølgaard Jørgensen. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oktober 2006, s EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

17 Materialernes fleksibilitet I dette afsnit undersøges det, hvordan materialerne bidrager til danskuddannelsernes fleksibilitet Definition I indeværende evaluering defineres fleksibilitet ud fra to hovedelementer: Materialernes tilgængelighed (teknisk, økonomisk og anvendelighed i tid og sted) Bredden af materialernes målgrupper, herunder mulighed for anvendelse på flere moduler på danskuddannelserne og mulighed få at nå målgrupper uden for danskuddannelserne Materialernes bidrag til at øge danskuddannelsernes fleksibilitet Overordnet set er øget fleksibilitet i danskuddannelserne det mål, materialerne har bidraget mest til opnåelse af. Ifølge ekspertens vurdering af materialerne er især tre materialer fleksible. Det er Vores fællessprog, Lexin Billedtema og Sprogquizzen, som alle har fået 13 point ud af 14 mulige. Underviserne er enige i, at disse materialer er meget fleksible, om end de for de to førstnævnte materialers vedkommende efterspørger, at materialerne oversættes til flere sprog, herunder thai, tysk og polsk, og at de for Sprogquizzens vedkommende efterspørger en introduktion. Materialerne bidrager generelt til at øge danskuddannelserne fleksibilitet, idet de stort set alle kan anvendes ubegrænset i tid og sted, og derved gør det muligt for kursisterne at træne deres sprogkompetencer, når og hvor de har lyst. Kun Den digitale udtaletræner er begrænset af at skulle anvendes på et sprogcenter i åbningstiden. Det betyder samtidig, at materialerne i høj grad har potentiale for at bidrage til, at danskuddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid og sted for derved at fremme samspillet med kursisternes beskæftigelse, aktivering eller uddannelse. Denne vurdering bekræftes af, at mange kursister var hjemme eller på deres arbejdsplads, da de besvarede skemaet. Figur 1: Oversigt over hvor kursisterne befandt sig ved besvarelse af spørgeskemaet. Spørgsmålsformulering: Hvor er du lige nu? Den elektroniske avis "4 sider" inkl. opgaver (n = 22) 55% 27% 5% 9% 5% Det interaktive udtaleprogram (n = 62) 76% 8% 5% 8% 3% Vores Fællessprog (n = 545) 67% 15% 4% 10% 4% Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted (n = 423) 68% 19% 5% 5% 3% Det mobile sproglaboratorium (n = 112) 52% 29% 3% 13% 5% Lexin Billedtema (n = 92) 77% 4% 1% 10% 8% Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online (n = 15) 80% 0% 13% 7% Sprogquizzen (n = 36) 58% 28% 6% 6% 3% Ultimate Danish (n = 46) 74% 7% 4% 11% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hjemme På sprogcenteret (jeg har undervisning) På sprogcentret (i min fritid) På arbejde Andet sted EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

18 18 Tilsvarende er næsten alle materialerne teknisk tilgængelige. Det vil sige, at de enten er gratis og kan anvendes med enhver computer/mobil, eller at sprogcentret har en licens, og at kursisterne ved hjælp af et login kan anvende materialet med enhver computer/mobil. En del undervisere fremhæver, at materialer, der er gratis, oftere anvendes, idet sprogcentrene har begrænsede midler til anskaffelse af nye materialer. Det kan dog ikke bekræftes af undersøgelsen blandt sprogcentrene. Således er der ikke noget mønster i forhold til prisens betydning for, hvilke materialer sprogcentrene angiver, der bliver anvendt af mindst én medarbejder. Endelig peger flere undervisere på, at det vil øge den tekniske fleksibilitet, hvis materialerne i højere grad kunne benyttes ved hjælp af mobiltelefoner, idet kursisterne er meget fortrolige med dette medie. Endvidere er de fleste materialer tilgængelige i den forstand, at introduktionen til kursister og undervisere er fyldestgørende, eller at opgaverne er selvforklarende. Ifølge ekspertvurderingen indeholder alle 12 materialer en fyldestgørende introduktion til kursister, eller opgaver der er selvforklarende, mens 9 ud af 10 materialer indeholder en fyldestgørende introduktion til undervisere, eller opgaver der er selvforklarende 9. At materialerne har en fyldestgørende introduktion, eller opgaver der er selvforklarende støttes af kursistvurderingerne, som viser, at størstedelen af kursisterne mener, at materialerne er meget eller lidt nemme at anvende. Figur 2: Oversigt over hvorvidt kursisterne finder materialerne nemme at anvende. Spørgsmålsformulering: Synes du materialet er nemt at anvende? Den elektroniske avis "4 sider" inkl. opgaver (n = 16) 50% 50% Det interaktive udtaleprogram (n = 45) 27% 31% 13% 29% Vores Fællessprog (n = 450) 34% 30% 8% 28% Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted (n = 364) 42% 36% 6% 17% Det mobile sproglaboratorium (n = 96) 40% 38% 9% 14% Lexin Billedtema (n = 72) 28% 25% 7% 40% Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online (n = 15) 13% 60% 20% 7% Sprogquizzen (n = 26) 23% 19% 8% 50% Ultimate Danish (n = 35) 17% 26% 9% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, meget Ja, lidt Nej, ikke rigtigt Ved ikke Flere undervisere anbefaler imidlertid, at enkelte materialer tilføjer en introduktion til kursister på andre sprog end dansk, ligesom de angiver, at enkelte materialer kræver, at en underviser præsenterer materialet, inden kursisten selv kan anvende det. Flere af materialerne har desuden en bred målgruppe og kan derved hjælpe flere typer kursister til at lære dansk. Således kan de fleste materialer, ifølge ekspertens vurdering, anvendes på mere end 4 moduler på danskuddannelserne (kun Ultimate Danish og Den elektroniske avis 4 9 Netdansk, en hel danskuddannelse online 3 og Ultimate Danish er ikke blevet vurderet ud fra, hvorvidt de indeholder en fyldestgørende introduktion til undervisere, da materialerne er til brug for henholdsvis undervisere kun ved LærDansk-sprogcentre og selvstuderende. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

19 19 sider kan anvendes på under 4 moduler), og 11 ud af 11 materialer kan nå målgrupper uden for danskuddannelserne 10. At målgruppen er bred understøttes af, at spørgeskemaundersøgelsen blandt kursister viser, at for mange materialers vedkommende deltog kursister fra såvel danskuddannelse 1, 2 og 3 i undersøgelsen, ligesom flere af kursisterne, der deltog i undersøgelsen, ikke er tilknyttet en danskuddannelse. Figur 3: Oversigt over kursisterne tilknytning til danskuddannelserne Spørgsmålsformulering: På hvilket niveau i danskuddannelsen er du? 11 Den elektroniske avis "4 sider" inkl. opgaver (n = 15) 13% 13% 20% 7% 47% Det interaktive udtaleprogram (n = 36) 28% 28% 19% 8% 11% 6% Vores Fællessprog (n = 402) 22% 20% 25% 8% 21% 4% Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted (n = 343) 26% 18% 44% 4% 5% 2% Det mobile sproglaboratorium (n = 81) 33% 19% 40% 2% 2% 4% Lexin Billedtema (n = 54) 35% 9% 7% 11% 22% 15% Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online (n = 13) 62% 23% 8% 8% Sprogquizzen (n = 26) 4% 8% 38% 4% 35% 12% Ultimate Danish (n = 28) 46% 7% 4% 18% 14% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Selvstuderende Jeg er ikke tilknyttet danskuddannelsen Ved ikke Materialernes tilgængelighed blandt en bred målgruppe øges af, at flere af materialerne er oversat til mange forskellige sprog. Eksempelvis er Lexin Billedtema oversat til 16 sprog, hvoraf nogle dog er mindre relevante på et dansk sprogcenter. Desuden viser evalueringen, at om end materialerne generelt har en bred målgruppe, så er det vigtigt, at der bliver udviklet materialer specifikt til kursister på danskuddannelse 1 og 2. Flere undervisere fremhæver således, at de mangler sådanne materialer i deres undervisning. 10 Dialogbaseret It-materiale er ikke blevet vurderet ud fra dets mulighed for at nå målgrupper uden for danskuddannelserne, da materialet består af opgaveeksempler til en platform, hvorfra der kan udarbejdes egne opgaver, og det således kun er anvendeligt for undervisere. 11 Tabellen gengiver brugernes egen angivelse af niveau. I det omfang enkelte kursister ikke har præcis viden om, hvilket niveau de er tilknyttet, kan deres besvarelse have været unøjagtig. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

20 20 Boks 5: To eksempler på fleksible materialer Vores fællessprog er et undervisningsmateriale, hvor den basale danske grammatik er oversat til og sammenlignet med 10 forskellige sprog, mens Lexin Billedtema er et flersprogligt interaktivt lyd- og billedordbogsmateriale. Begge er eksempler på materialer, der særligt bidrager til at øge fleksibiliteten i danskuddannelserne. Det skyldes først og fremmest, at begge materialer kan anvendes ubegrænset i tid og sted, og at de er gratis og kan anvendes med enhver computer. Det betyder, at kursisterne kan arbejde med deres dansktilegnelse når og hvor de har lyst, hvilket for eksempelvis er en fordel for de kursister, der ikke synes, det er rart at udtale ord og sætninger, de har vanskeligt ved i en klasse. Dertil kommer, at materialerne tilbyder en fyldestgørende introduktion til undervisere og kursister, hvorfor de også kan benyttes af kursister uden bistand fra en underviser. Derudover har de begge en bred målgruppe, da materialerne kan anvendes på mere end 4 moduler på danskuddannelserne, og da deres målgruppe ikke er begrænset til kursister på danskuddannelserne. Endvidere er begge målgrupper brede i den forstand, at materialerne er oversat til mange sprog; Lexin Billedtema er oversat til 16 sprog, og Vores fællessprog er oversat til 8 sprog. Materialernes brede målgruppe er en styrke, idet de derved både kan bidrage til, at et stort antal kursister på danskuddannelserne kan forbedre deres dansksproglige kompetencer, og at kursister, der ikke er tilknyttet en danskuddannelse eller eksempelvis befinder sig i udlandet, kan forbedre deres danskkompetencer. Samlet set har materialerne ifølge undervisere mindre gode introduktioner, og som nævnt anbefaler de for nogle af materialernes vedkommende, at der tilføjes en introduktion på andre sprog en dansk Hvad er særligt vigtigt, hvis materialerne skal bidrage til at øge danskuddannelsernes fleksibilitet En af de helt centrale styrker ved it-materialer er, at de kan anvendes ubegrænset i tid og sted, og det er derfor afgørende, at denne egenskab udnyttes. Det er i den forbindelse særligt vigtigt, at materialerne ikke er begrænset af kun at kunne anvendes på sprogcentre eller andre undervisningsinstitutioner, fx grundet særlige computer installeringer. Derudover viser indeværende evaluering, at det er særligt vigtigt, at materialerne er lettilgængelige for undervisere og kursister i form af en fyldestgørende introduktion, idet der ellers er risiko for, at materialerne ikke bliver anvendt. En introduktion på såvel dansk som engelsk og eventuelt andre sprog ville her styrke fleksibiliteten af flere materialer. Med hensyn til tilgængelighed er brugervenlighed ligeledes vigtig. Brugervenlighed dækker over mange grundlæggende elementer ved materialerne: De skal være pædagogisk opbygget og have et overskueligt design. De skal kunne anvendes af kursister, som kun har få tekniske kundskaber. De skal tilbyde en oversigt over, hvilke opgaver/dele der er målrettet hvilke kursistniveauer, og hvilke opgaver/dele der træner hvilke færdigheder. Selvom et materiale på alle tænkelige måder måtte være fleksibelt, kan det imidlertid ikke bidrage til at øge danskuddannelsernes fleksibilitet, medmindre målgruppen har kendskab til det. Undersøgelsen blandt sprogcentrene viser i den sammenhæng, at for de fleste materialer gælder det, at over halvdelen af de adspurgte sprogcentre har mindst én medarbejder med kendskab til materialet (kun Dialogbaseret dansk og Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online kendes af mindst én medarbejder på under halvdelen af sprogcentrene). Endvidere er "Vores fælles sprog" det materiale, for hvilket flest kursister har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, hvilket indikerer, at flest kursister kender til dette materiale. For at sprogcentre/undervisere og kursister skal få kendskab til materialerne, er det vigtigt, at eksistensen af materialerne bliver formidlet til disse. Flere af materialerne er i den forbindelse blandt andet blevet annonceret i fagblade, de er blevet præsenteret på konferencer, messer og workshops, og de er blevet formidlet via links på internettet. EVALUERING AF PROJEKTERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT-BASEREDE UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DANSKUDDANNELSER- NE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE"

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk

Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 15 : 2010 Indvandrerkvinder vil gerne lære dansk Af Leif Husted, AKF Indvandrerkvinder er engagerede i dansktimerne, men

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 1 Intro-dansk Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 2 Indhold Indledning side 3 Undervisningens formål og mål

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber WECADEMY Forpligtende fællesskaber Copyright 2015 WECADEMY Digital læring/webinar Hvad er fordelene? Fleksibilitet læring på tværs af tid og sted Erfaringsudveksling mellem personer og grupper der ikke

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Spørgsmål og svar 1 18. februar 2013 Udbud på Danskuddannelse til voksne udlændinge

Spørgsmål og svar 1 18. februar 2013 Udbud på Danskuddannelse til voksne udlændinge Spørgsmål og svar 1 18. februar 2013 Udbud på Danskuddannelse til voksne udlændinge Nedenfor kan læses indkomne spørgsmål og svar: Spørgsmål er besvaret med orange skrift Spørgsmål til udbudsmaterialet:

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Programmer og websites, der henvender sig til eller er oplagte i undervisningen af: Elever med andet modersmål end dansk

Programmer og websites, der henvender sig til eller er oplagte i undervisningen af: Elever med andet modersmål end dansk Programmer og websites, der henvender sig til eller er oplagte i undervisningen af: Elever med andet modersmål end dansk Udvalgte programmer fra Mikro Værkstedet Læsehuset De yngste elever Her er både

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere