Forfattere: Studieretning: Anders Haugaard. Kandidatafhandling. Digital aftaleindgåelse i forbrugerforhold: Via Internettet & mobiltelefon

Transkript

1 Studieretning: Cand.merc.jur Forfattere: Anders Johnsen Anders Haugaard Kandidatafhandling Digital aftaleindgåelse i forbrugerforhold: Via Internettet & mobiltelefon Handelshøjskolen i Århus 2006

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL INDLEDNING Problemformulering Afgrænsninger Metode RETSKILDER Supplerende vejledninger KAPITEL 2: DIGITAL AFTALEINDGÅELSE VIA OG HJEMMESIDER INTERNETTET Internettets udvikling World Wide Web IP nummer og domænenavne Udveksling af data UDVIKLINGEN I BRUGEN AF TELE- OG INTERNETTET FORBRUGERAFTALER OG FJERNSALG Særligt om Internetauktioner DIGITAL AFTALEINDGÅELSE Formkrav ved aftaleindgåelse Digital viljeserklæring Afgivelse af digitale viljeserklæringer Afgivelse af digital viljeserklæring via Afgivelse af digital viljeserklæring via hjemmesider Tilbud eller opfordring til at gøre tilbud Internetauktioner Hjemmesider Kundskabsbegrebet Kundskabsbegrebet via Tilbagekaldelse af viljeserklæring via Kundskabsbegrebets indtrædelse ved aftaleindgåelse via hjemmesider Tilbagekaldelse af viljeserklæringer via hjemmesider Accept Acceptfrist Uoverstemmende accept Acceptens fremkomst Forsvarligt befordringsmiddel DELKONKLUSION KLIKAFTALER Oplysningspligt og aftalevilkår Bebyrdende vilkår Afslå aftalevilkår Øvrige aftaleformer Shrinkwrap aftaler Browsewrap aftaler Ordrebekræftelsen og kvitteringen Varigt medie Sammenfatning... 80

3 7. FORTRYDELSESRETTEN VED FORBRUGERAFTALER UNDERSØGELSER AF HJEMMESIDER Billigespil.dk ( BON A PARTE ( Dragons Lair ( Sammenfatning DELKONKLUSION KAPITEL 3: DIGITAL AFTALEINDGÅELSE VIA MOBILTELEFONEN INDLEDNING MOBILTELEFONIENS UDVIKLING NMT standarden GSM-standarden (2. generation) ½ G G-standarden (UMTS) HVAD ER M-COMMERCE? MIKROBETALINGER FORBRUGERAFTALER VIA MOBILTELEFONEN Aftalens parter Afgivelse af en viljeserklæring via mobiltelefon Tilbud eller opfordring til at gøre tilbud? Kundskabsbegrebet ved bestilling af overtakserede tjenesteydelser via mobiltelefon Accept Forsvarligt befordringsmiddel INDHOLDSUDBYDERENS OPLYSNINGSPLIGT Er mobiltelefoner at anse som et varigt medium? FORTRYDELSESRETTEN VED OVERTAKSEREDE TJENESTEYDELSER UNDERSØGELSE AF SMSLAND, PHONEZONE OG BOOMI Tjenesteydelser via markedsføringsmateriale i ugeblade, kataloger og lign Tjenesteydelser via indholdsudbydernes hjemmesider Bestilling af tjenesteydelse SMSland Phonezone Boomi DELKONKLUSION KAPITEL 4: DIGITAL SIGNATUR DIGITAL SIGNATUR Den digitale signatur Den digitale signaturs funktioner Autencitet Integritet Uafviselighed Konfidentialitet Kryptering Symmetrisk kryptering Public Key Infrastructure/Asymmetrisk kryptering Certifikater Udstedelsen af certifikater

4 1.4.2 Kvalificerede certifikater Den private nøgle Konfidentialitet ved digital signatur De tidsmæssige aspekter Den digitale signatur manifesterer viljeserklæringen DELKONKLUSION KAPITEL KONKLUSION PERSPEKTIVERING ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE Faglitteratur Hjemmesider Lovregister Anbefalinger og lignende Domme og Afgørelser Artikler Andet Bilagsoversigt 1. Skærmbilleder fra QXL 2. Skærmbilleder fra Billigespil.dk, BON A PARTE & Dragons Lair 3. Annoncer fra indholdsudbyderne SMSland, Phonezone & Boomi 4. Skærmbilleder fra SMSland & Boomi 5. Skærmbillede fra TDC 6. Skærmbillede fra Phonezone 7. Nye bilag til Rammeaftale for mobile indholdstjenester 8. Ny annonce fra indholdsudbyderen SMSland

5 Kapitel 1 1. Indledning Den teknologiske udvikling i samfundet har medført, at flere forbrugere i dag benytter sig af Internettet til indgåelse af aftaler. Det er derfor vigtigt at søge at fastslå, hvilke retsregler der skal anvendes på dette område, da der stadig er nogle uafklarede spørgsmål ved brugen af Internettet til aftaleindgåelse. Hvornår der foreligger en juridisk bindende aftale mellem to parter, er et område, hvor der kan opstå tvivlstilfælde, og det er derfor vigtigt at få fastlagt, hvilke rettigheder forbrugeren har under og efter aftaleindgåelsen. Aftaleindgåelse via Internettet - digital aftaleindgåelse - er en relativt ny aftaleform, hvilket ikke synes at have opnået den samme tillid som den papirbaserede aftaleindgåelse. Set i lyset af at handlen via dette medie stadig bliver mere udbredt, er det vigtigt at styrke tilliden til den digitale aftaleform. For at kunne opnå dette, er det af stor betydning, at man med sikkerhed er i stand til at føre bevis for den digitale kommunikation mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende i en aftalesituation. Teoretisk kan denne sikkerhed opnås vha. af den digitale signatur, men det er uklart, hvorvidt den digitale signatur kan sidestilles med den alm. traditionelle underskrift. Den stadige udvikling i teknologien gør, at man udover E-commerce også er begyndt at udnytte potentialet ved M-commerce. Udbredelsen af den mobiletrafik har medført, at de erhvervsdrivende i nogen grad er begyndt at udbyde varer og tjenesteydelser via mobiltelefonen. Dette giver forbrugeren mange muligheder, men der opstår også nogle faldgrubber, idet lovgivningen og teorien indenfor dette område synes at være begrænset. Der er således en del spørgsmål der synes ubesvarede, når forbrugeren indgår aftaler via mobiltelefonen; hvilke oplysninger skal forbrugeren gøres bekendt med ved aftaleindgåelsen, og på hvilket medie skal de fremkomme, og hvordan er det med fortrydelsesretten? Blot for at nævne nogle af de problemstillinger, som M- commerce medfører. 1

6 1.1 Problemformulering Ovenstående er sammenfattet til følgende problemformulering: 1. Analyse af digital aftaleindgåelse mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende i forhold til gældende ret for at fastslå, hvornår der foreligger en retlig bindende aftale. Set ud fra et E-commerce perspektiv. 2. Hvornår er der, ved bestilling af en enkeltstående overtakseret tjenesteydelse via mobiltelefonen, indgået en retlig bindende aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende? 3. I forbindelse hermed foretages en fortolkning af den digitale signatur med henblik på at vurdere, om den digitale signatur har samme retsvirkning som en almindelig underskrift. 1.2 Afgrænsninger Nærværende afhandling er udarbejdet med henblik på digital aftaleindgåelse på det danske marked. Afhandlingen vil derfor ikke omfatte international aftaleindgåelse via Internettet og mobiltelefoner. Der ses bort fra elementerne ved aftaleindgåelsen mellem virksomheder (business to business) og aftaleindgåelsen mellem forbruger (consumer to consumer). Afhandlingen omhandler således kun aftaleindgåelser mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Den digitale aftaleindgåelse kan foregå via forskellige elektroniske medier, såsom: e- mail, hjemmesider, mobiltelefoner, internetauktioner, realtidskommunikation, voice over IP og EDI (electronic data interchange). Fokus i denne afhandling vil være på aftaleindgåelse via , hjemmesider og mobiltelefoner. Aftalelovens kapitel 2 vedr. fuldmagt og kapitel 3 omhandlende ugyldige viljeserklæringer er undtaget fra denne afhandling. 2

7 Angående undersøgelserne af de danske hjemmesider gøres der opmærksom på, at disse ikke skal betragtes som værende af udtømmende karakter, da der kun foreligger en analyse af få hjemmesider. Kapitel 3 omhandlende M-commerce behandler ikke problemstillinger der måtte opstå som følge af en indholdsudbyders manglende overholdelse af markedsføringsloven. Der henvises dog i enkelte tilfælde til loven. Kapitlet beskæftiger sig udelukkende med fjernsalgsaftaler vedrørende enkeltstående tillægstakserede/overtakserede tjenesteydelser 1, hvilket i dette tilfælde drejer sig om tjenesteydelser bestående af nyheder, ringetoner, horoskoper, vitser m.m., der kan bestilles via uge- og reklameblade samt hjemmesider på Internettet. Der gives ingen teknisk beskrivelse af, hvorledes et mikrobetalingssystem er indrettet og fungerer. Finansielle tjenesteydelser er ikke omfattet i afhandlingen. Overtakserede tjenesteydelser er digitale ydelser, og det kan være svært at definere, om en sådan ydelse lovmæssigt skal ses som en vare eller en tjenesteydelse. Fx er der forskelle i fortrydelsesfristen og dens beregning ved henholdsvis varer og tjenesteydelser, jf. forbrugeraftalelovens 18, stk. 2. Ifølge Nordisk Forbrugerråds anbefalinger er problemstillingen uafklaret og området... trænger til en juridisk kulegravning 2 Der henvises yderligere til, at man må se på, hvilken kommunikationsform, ydelsen er knyttet til, og derfor må nogle ydelser nødvendigvis kategoriseres som varer eller tjenesteydelser. Det fremgår ikke af forbrugeraftalelovens forarbejder, hvad der ligger i begrebet tjenesteydelser, men det er dog fastslået, at hensigten har været at omfatte alt fjernsalg, og at tjenesteydelser ikke omfatter fysiske 1 Ved tillægstaksering forstås bestilling af tjenester og varer med tilhørende betalingsformidling via SMS, MMS, WAP eller andet takseringsmedie, hvor formidling af betaling foretages over mobiltelefonregningen, og hvor mobilabonnenten hæfter for den betaling, der formidles eller hvor formidling af betaling sker gennem mobile prepaidløsninger. Rammeaftale for mobile indholdstjenester, 2 Mikrobetaling og forbrugerbeskyttelse (herefter Mikrobetaling og forbrugerbeskyttelse), Nordisk Forbrugerråds Anbefalinger, s

8 løsøregenstande. Salg af domænenavne, ringetoner til mobiltelefoner, at tanke taletid til sin mobiltelefon osv. kan således defineres som tjenesteydelser. 3 Spørgsmålet bliver ikke diskuteret yderligere i denne afhandling, hvorfor der ikke forsøges at nå til nogen løsning endegyldig løsning. Forfatterne er derfor af hensyn til afhandlingens videre forløb - nået til enighed om at kategorisere overtakserede tjenesteydelser som værende tjenesteydelser efter lovens forstand. Dette synes også at være den generelle holdning i litteraturen. I analysen af den digitale signatur foreligger der ikke nogen gennemgang af den matematiske opbygning af kryptering og fremstilling af nøglepar. Der forekommer i enkelte tilfælde henvisninger til andre love end de der fremgår af retskildeafsnittet. Disse er kun medtaget af praktiske årsager og i begrænset omfang og vil således ikke være genstand for nærmere gennemgang i afhandlingen. 1.3 Metode Kandidatafhandlingen er opdelt i 5 overordnede kapitler, hvor hovedvægten ligger på kapitel 2 og 3 som vedrører den digitale aftaleindgåelse, hvorimod kapitel 4, som omhandler digital signatur, er et emne, der supplerer aftaleindgåelsen, idet den digitale signatur formodes at skabe en bedre sikkerhed for, at de aspekter, der fremkommer i en aftalesituation, kan bevises. I Kapitel 2 foretages en analyse af digital aftaleindgåelse for at fastlægge, hvornår der foreligger en retlig bindende aftale. Med udgangspunkt i DL 5-1-1, som fremhæver, at der er aftalefrihed i dansk ret, er i afhandlingen benyttet den eksisterende lovgivning til at beskrive de situationer, hvor der indgås digitale aftaler via og hjemmesider. For at opnå det mest hensigtsmæssige billede af, hvorledes digital aftaleindgåelse skal reguleres, er der benyttet forskellige supplerende vejledninger og retningslinier til at fortolke lovgivningen. 3 Kasper Heine, Martin von Haller Grønbæk og Jan Trzaskowski, Internetjura, 2. udg., 2002, Forlaget Thomson, s. 354 (herefter Internetjura) 4

9 De retsregler, der anvendes til at regulere digital aftaleindgåelse og de tilhørende supplerende vejledninger, som benyttes til at fortolke disse, fastlægges og beskrives kort. Efterfølgende foreligger en gennemgang af en række aftaleretlige grundbegreber set i forhold til den digitale aftaleindgåelse. Disse er struktureret efter Aftalelovens model. Retstilstanden søges fastlagt gennem analyse af de nuværende retsregler, aftaleretlige grundbegreber, samt en diskussion af udvalgte forfatters synspunkter om digital aftaleindgåelse. For bedre at kunne forholde sig til de juridiske problemstillinger vedrørende digital aftaleindgåelse, er der indsat et generelt afsnit først i afhandlingen, der introducerer Internettet og dets funktioner. Som følge af den teoretiske analyse af retstilstanden bliver der foretaget en undersøgelse af tre udvalgte hjemmesider med den hensigt at give et indblik i, hvorledes aftaleindgåelsen tager form i virkeligheden. Der er foretaget udskrifter af relevante data fra de undersøgte hjemmesider, og disse er vedlagt som bilag 2. I kapitel 3 er formålet, som nævnt i problemformuleringen, at fastslå, hvornår der ved en enkeltstående overtakseret tjenesteydelse, er indgået en retlig bindende aftale. Da der som udgangspunkt i den danske lovgivning hersker aftalefrihed, kan aftaler også indgås via mobiltelefonen. Aftaleindgåelsen reguleres således også gennem de retsregler, der er gældende for den digitale aftaleindgåelse. Da den aftalemæssige struktur ved digitale aftaleindgåelser via mobiltelefonen umiddelbart må antages at følge samme retslige principper beskrevet i kapitel 2, følges samme struktur for at klarlægge retstilstanden på dette område. Indledningsvis beskrives mobiltelefonens teknologiske udvikling og derefter søges defineret, hvad der forstås ved begrebet M-commerce, og hvorledes dette adskiller sig fra E-commerce. For at få en større forståelse af, hvad der bl.a. gør sig gældende gennem aftaleindgåelsen søges dernæst klarlagt, om mobiltelefonen kan bruges som betalingsmiddel. 5

10 Slutteligt gennemføres en undersøgelse af tre indholdsudbydere for at se, hvorledes aftaleindgåelsen af en enkeltstående overtakseret tjenesteydelse gennemføres i praksis. I Kapitel 4 foreligger en fortolkning af den digitale signatur i sammenhæng med digital aftaleindgåelse med henblik på at vurdere, om den digitale signatur har samme retsvirkning som den almindelige underskrift. For at kunne stadfæste ovenstående foretages en gennemgang af teknikken ved brugen af en digital signatur og endvidere behandles emnet kryptering. Yderligere undersøges det om en digital signatur manifesterer en viljeserklæring. Der vil være en delkonklusion efter kapitel 2-4. Herudover er der afslutningsvis en sammenfatning ved større afsnit. Afhandlingen rundes af med en mindre konklusion, der sammenfatter delkonklusionerne fra kap

11 2. Retskilder I øjeblikket foreligger der helt specifikke lovregler på dele af området for digital aftaleindgåelse mellem erhvervsdrivende og forbrugere. For de dele som ikke er dækket ind af de specifikke lovregler, er man derimod henvist til andre lovbestemmelser, og eventuel retspraksis på området. Digital aftaleindgåelse mellem forbrugere og erhvervsdrivende synes således ikke at kunne behandles ud fra blot en enkelt lovgivning. Som udgangspunkt er der efter dansk ret ikke nogen formkrav til aftaler. Dette fremgår af danske lov 5-1-1, 4 hvorefter: Éen hver er pligtig at efterkomme hvis Hand med mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver. Aftaleloven Aftaleloven (LBK nr. 781 af 26/08/1996) omfatter både deklaratorisk og præceptiv lovgivning. Således er kapitel 1 i aftaleloven deklaratorisk jf. dennes 1, 2. pkt. For nærværende afhandling er hovedsageligt kapitel I og kapitel IV af stor betydning, da de henholdsvis omhandler afslutning af aftaler og særlige regler om forbrugeraftaler. Derudover er der kapitel V, som vedrører de almindelige bestemmelser. Aftaleloven er fra 1917, og dette har en betydning, fordi man ikke ukritisk kan tillægge så gammelt et regelsæt betydning ved aftaleretlige problemer, idet teknologien, det vedrører, ikke var opfundet på tidspunktet, loven blev udstedt. Det er dog fastslået flere steder i den juridiske litteratur, at aftaleloven kan anvendes på problemstillinger af aftaleretlig karakter, og hvor elektroniske medier er involveret. 5 Det synes således at være et spørgsmål om, hvorledes de aftaleretlige grundbegreber skal fortolkes ved digital aftaleindgåelse. E-handelsloven E-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel) implementerer e-handelsdirektivet 4 Christian den Femtis Danske Lov af 15. april Ruth Nielsen, E-handelsret, 2. udg., 1. oplag, 2004 Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 69 (herefter E-handelsret) og Mads Bryde Andersen, IT-retten, 2. udgave 2005, afsnit 19, (herefter IT-retten) 7

12 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked). Denne lov klarlægger nogle specifikke områder, når der diskuteres digital aftaleindgåelse. Dette fremgår af e-handelslovens formål, som, i henhold til lovens forarbejder (FT , 2.samling, tillæg A, s. 1794), hovedsagligt er at sikre fri bevægelighed i det indre marked for påbegyndelse og udøvelse af tjenester, som har et kommercielt sigte, og som leveres online på individuel anmodning, jf. lovens 1, stk. 1, samt 2, nr. 1. Hvad der nærmere ligger i disse betingelser fremgår af lovens forarbejder. Det fremgår heraf, at informationstjenester eksempelvis kan være internetadgangstjenester, søgemaskiner, reklamer og tilbud om salg af en vare på Internettet. 6 Hvad angår det kommercielle sigte synes det at være opfyldt, når der fx er tale om internetadgangstjenester, elektronisk post, WAP- og SMS-tjenester samt søgemaskiner. Det faktum, at handlen skal foregå on-line, betyder, at tjenesteyderen og tjenestemodtageren ikke fysisk er til stede på det samme sted, og at tjenesten skal leveres over en vis distance. Det fremgår således af loven at den bl.a. finder sin anvendelse på handel via Internettet og mobiltelefonen, og dermed er den i en vis udstrækning relevant for de aftaleretlige problemer, som nærværende afhandling fremstiller. Forbrugeraftaleloven Folketinget vedtog d. 4. juni 2004 lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler, og loven trådte i kraft 1. oktober forbrugeraftaleloven bygger hovedsagligt på Betænkning nr. 1440/2004 om revision af forbrugeraftaleloven. En forbrugeraftale er nærmere defineret i lovens 3, stk. 1: Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. 6 Jf. forslag til lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel. 2001/2LSF 61, pkt. C i bemærkninger lovforslagets indhold. 8

13 Endvidere fremgår det af lovens 3, stk. 3: Under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 finder loven tillige anvendelse på aftaler om varer og tjenesteydelser fra ikkeerhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller tjenesteyderen af en erhvervsdrivende, samt på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler. Forbrugeraftaleloven definerer bl.a. reglerne om fjernsalg, hvilket vil sige aftaler, der indgås ved brug af fjernkommunikation, uden at parterne mødes fysisk og som indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende, jf. 4. For at forenkle og modernisere loven er der sket en omstrukturering således, at der i videst mulig omfang er indført fælles regler for de forskellige typer af forbrugeraftaler. Bl.a. er der indført fælles regler omkring fortrydelsesretten, om fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt og hvorledes fortrydelsesretten skal udøves af forbrugeren. Den måske vigtigste ændring, set fra afhandlingens perspektiv, er, at det er blevet nemmere at udbyde indholdstjenester over mobiltelefonen og derigennem udnytte de teknologiske muligheder, der findes på dette marked. 7 Lov om digital signatur Lov om digital signatur (signaturloven), lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EF-Tidende 2000 nr. L 13, s. 12). Det fremgår af denne at: 1. Lovens formål er at fremme en sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation gennem fastsættelse af krav til visse elektroniske signaturer og til nøglecentre, der udsteder certifikater til elektroniske signaturer. 7 Sonny Kristoffersen, Forbrugeraftaleloven med kommentarer, 1. udgave 2004, Forlaget Thomson s (herefter Forbrugeraftaleloven med kommentarer) 9

14 2. Loven finder anvendelse på nøglecentre etableret i Danmark, der udsteder kvalificerede certifikater til offentligheden, jf. dog 12. Stk. 2. Loven finder desuden anvendelse på efterprøvelse af, at signaturgenereringssystemer overholder de opstillede krav til sikre signaturgenereringssystemer. Loven omhandler både elektronisk signatur og avancerede elektroniske signaturer. Forskellen på kravene til disse signaturer fremgår af dennes 3. Lov om visse betalingsmidler Bekendtgørelse af lov om visse betalingsmidler (betalingsmiddelloven), lov nr. 603 af 24/06/2005 bekendtgøre lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler med de ændringer, der følger af lov nr. 459 af 10. juni 2003 om ændring af lov om visse betalingsmidler (Mulighed for at opkræve gebyr i den fysiske handel, når der betales med betalingskort). Betalingsmidler forstås i denne lov til at være midler der kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige overførsel af beløb, hæve penge eller foretage andre betalingstransaktioner, jf. dennes 1, stk Supplerende vejledninger Forbrugerombudsmanden udgav i oktober 2000 en rapport om handel og markedsføring på Internettet. Rapporten er baseret på en analyse af 22 danske virksomheders hjemmesider med henblik på, at afdække evt. generelle problemer med erhvervsdrivendes overholdelse af gældende ret ved handel og markedsføring via Internettet. De nordiske forbrugerombudsmænd offentliggjorde i oktober 2002 ligeledes et standpunkt til handel og markedsføring på Internettet. Standpunktet sammenfatter nogle af de regler, som de erhvervsdrivende skal følge, når de handler med forbrugeren for at opfylde det fælleskrav om god markedsføringsskik. Standpunktet afspejler den lovgivning og praksis, som er gældende for E-commerce. 10

15 Nordisk Ministerråd udgav i 2004 rapporten: Mikrobetalinger og forbrugerbeskyttelse. Rapporten omhandler de retslige problemer ved små beløb via overtakserede SMS/MMS-beskeder. Dette indebærer, at der foreligger en analyse af mikroaftaler og mikrobetalinger, sammenholdt med relevant EU-regulering og national ret i de nordiske lande. Den lovgivning der regulerer digital aftaleindgåelse er i vidt omfang baseret på EUdirektiver, men på internationalt plan er der også udarbejdet nogle regelsæt, som ikke har karakter af at være bindende. Disse regelsæt har karakter af retningslinier, som har til formål at beskrive, hvad der er god skik på Internettet. 8 UNCITRAL (United Nations Commission on International Trade Law) offentliggjorde i 1996 Model Law on Electronic Commerce. Model Law om Electronic Commerce er en FN resolution, der omhandler funktionel ækvivalens mellem papirbaseret skriftlige meddelelser og elektroniske meddelelser. Model loven kan benyttes som fortolkningsbidrag til dansk ret, såfremt der ikke fremgår andet i den danske lovgivning. Herudover kan denne FN resolution anvendes som fortolkningsbidrag i forbrugerforhold. Modelloven omfatter FN s medlemslande og er som sagt ikke bindende for disse lande, men skal blot ses som et forslag til, hvordan medlemslandene kan indrette deres lovgivning. 9 OECD udgav i 1999 Retningslinier for forbrugerbeskyttelse i forbindelse med elektronisk handel. OECD s reguleringer har kun karakter af at være henstillinger og vejledninger, og er derfor heller ikke bindende for medlemslandene. Set ud fra afhandlingens perspektiv, har kapitel 3 om elektronisk videregivelse af oplysninger og kapitel 4 om bekræftelsesprocessen særlig interesse. Teleselskaberne (TDC, Sonofon, Telia, Orange og Tele2) vedtog d. 18. december 2003 en brancheaftale kaldet Aftale om taksering af og visse former for betalingsformidling af via SMS og MMS, version 2.18, som resultat af, at indholdsudbydere ikke overholdt 8 Internetjura, s E-handelsret, s

16 reglerne omkring fjernsalg. Aftalen er siden hen blevet revideret til version 3.1 d. 3. december 2004 og inkluderer nu teleselskaberne TDC, Sonofon, Telia, Tele2 og HI3G Denmark. I brancheaftalen er opstillet nogle ganske specifikke krav til, hvordan teleselskaberne skal regulere markedet for overtakserede SMS og MMS. Det er således anført i brancheaftalens præambel at: Formålet med aftalen er at opstille rammerne for udbuddet af mobil betalingsformidling i tilknytning til tillægstakserede tjenester og varer, herunder for udnyttelsen af applikationskoder til brug herfor. Det er samtidig brancheaftalens mål at: sikre et gennemsigtigt marked for disse tillægstakserede tjenester og varer med en ensartet kommunikation overfor forbrugerne. Det er videre anført i brancheaftalens afsnit 9.1, at indholdsudbyderne ved markedsføring og salg af overtakserede tjenesteydelser skal overholde gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven. Der henvises i dette tilfælde særligt til forbrugeraftalelovens kapitel 4, der omhandler fortrydelsesretten, som reference er vedlagt som bilag i selve brancheaftalen. Det er anført i brancheaftalens afsnit 9.3, at tilsidesætter en indholdsudbyder vilkårene i brancheaftalen eller overtræder gældende lovgivning i forbindelse med udbud af overtakserede tjenesteydelser, anses dette for en væsentlig misligholdelse, hvorfor teleselskabet er berettiget til uden yderligere varsel, at ophæve aftalen med indholdsudbyderen. 12

17 Kapitel 2: Digital aftaleindgåelse via og hjemmesider 1. Internettet I nedenstående afsnit redegøres kort for udviklingen af Internettet. Samtidig defineres nogle af de begreber, der er vigtige for at få en forståelse af, hvad der kendetegnende ved Internettet. 1.1 Internettets udvikling Internettet opstod som bekendt ikke fra den ene dag til den anden, men er et produkt af en mangeårig udvikling. Det, der senere skulle udvikle sig til Internettet, blev skabt sidst i 1950 erne efterfølgende Sovjetunionens succesfulde opsendelse af satellitten Sputnik den 4. oktober Som reaktion herpå oprettede den Amerikanske regering American Research Projects Agency (ARPA) 10. Formålet med ARPA var bl.a. forskning inden for rumteknologi og videreudvikling af atomvåben. Den egentlige udvikling af Internettet blev resultatet af militærets behov for at kunne kommunikere, når og hvis de konventionelle kommunikationskanaler skulle svigte. ARPANET var resultatet af den forskning, der havde fundet sted under ARPA, og formålet med forskningen var kommunikation gennem sammenkoblingen af computere, således at også deling af forskningsresultater var muligt. John. C. R. Licklider beskrev i et memorandum af 1962 et system, hvor en række computere er sammenkoblet således, at dette muliggør brugernes fælles adgang til de samme data. Disse tanker bærer ligheder med den måde, hvorpå Internettet fungerer den dag i dag. 11 Den 2. september 1969 blev den første computer tilsluttet ARPANET på University of California Los Angeles (UCLA), og senere blev en anden computer tilsluttet på Stanford Research Institute. Ved udveksling af data brugte man ordet login, hvor man overførte et bogstav af gangen, men da man kom til bogstavet g brød systemet desværre sammen. Skridtet mod nutidens Internet var dog taget. 10 Lars Stoltze, Internet Ret, 1. udg., 2001, Nyt Juridisk Forlag, s. 18 (herefter Internet Ret) 11 Internet Ret, s

18 I december 1969 blev University of California Santa Barbara og University of Utah tilsluttet ARPANET, og i december 1971 var antallet af computere tilsluttet ARPANET oppe på 23. Udviklingen skred i de efterfølgende år hurtigt frem. Lawrence G. Roberts skrev i 1972 det første program, og i 1973 var der omkring 2000 computere tilsluttet ARPANET. Bob Kahn og Vint Cerf udgav A Protocol for Packet Network Interconnection, hvori protokollen Transmission Control Protocol (TCP) blev beskrevet, og senere blev TCP opdelt i henholdsvis TCP og IP. 12 TCP og IP blev udnævnt som standard for ARPANET af det amerikanske forsvarsministerium, og samtidig førte anvendelsen af TCP og IP til den første definition af Internettet, da det nu var muligt at sammenkoble flere netværk af computere der brugte disse protokoller. TCP/IP blev hurtigt den dominerende protokol på de forskellige netværk, der senere opstod. En protokol kan defineres som et fælles sprog mellem computerne, der gør det muligt at udveksle data på trods af forskellige operativsystemer. 13 Fra midten af 70 erne begyndte andre netværk at se dagens lys. Heriblandt kan nævnes USENET, der etableredes i Hvor ARPANET var et seriøst forskningsprojekt, blev USENET mere brugt til useriøs kommunikation. Af andre netværk kan nævnes BITNET (Because It s Time NETwork), CSNET (Computer Science NETwork), SPAN der blev udviklet af NASA, EUnet (European UNIX Network) og JANET (Joint Academic Network). 14 I 1984 udviklede Paul Mockapetris Domain Name System (DNS), da der efterhånden var så mange computere tilsluttet ARPANET, at muligheden for at huske hver enkelt computers numeriske navn blev betydeligt kompliceret. DNS gjorde det muligt for hver enkelt host 15 at få sit eget navn. Det var nu også muligt for lande at få egne top domænenavne (Danmark =.dk og Tyskland =.de), mens de generiske top domænenavne som.com (commercial),.edu (educational),.gov (governmental) og.org (international organisations) blev oprettet Internet Ret, s Internetjura, s Internet Ret, s En host tilbyder at lagre, tilgængeliggøre personers hjemmesider, databaser og lign. 16 Internet Ret, s

19 Internettet var således allerede oprettet i 1984, og var en måde, hvorpå man udvekslede informationer forskere imellem forskere. Internettet var således et netværk af mange netværk. Der opstod også mere åbne netværk som fx det amerikanske NSFNET (1985, National Science Foundation), selvom dette netværk dog stadig var begrænset til brugere på de højere uddannelsesinstitutioner. Det amerikanske forsvarsministerium trak sig i 1991 ud af samarbejdet omkring Internettet og opbyggede i stedet det lukkede MilNet. 17 ARPANET efterlod sig et omfattende netværk af netværk, som efterfølgende blev kendt som Internettet. Antallet af hosts var nu oppe på I 1991 fjernede man de restriktioner, der gjorde, at det udelukkende var de højere uddannelsesinstitutioner, der havde adgang til netværket. Dette bevirkede, at den private bruger nu havde adgang til netværket. 1.2 World Wide Web Tim Berners Lee fik i slutningen af 80 erne ideen til et hypermediesystem. Han arbejdede på daværende tidspunkt for et europæisk kerneforskningsinstitut ved navn CERN. Ideen var, at de medarbejdere, han arbejdede sammen med, skulle være i stand til at kunne udveksle data internt i virksomheden. Et sådant system er i dag kendt som et Intranet. 18 Ideen udviklede sig fra Intranet til dataudveksling mellem flere af verdens forskere via Internettet, der på det tidspunkt havde eksisteret i en del år. Tim Berners Lee havde planer om et helt nyt hypermediesystem i stedet for de allerede gængse på Internettet. 19 Ideen var at blande tekst, billeder, lyd og video. Resultatet blev efterfølgende kendt som World Wide Web (www). WWW er ikke selve Internettet men et værktøj, man benytter sig af, når man skal bevæge sig rundt mellem forskellige hjemmesider. WWW benytter sig af protokollen HTTP, HyperText Transfer Protocol samt HTML, HyperText Markup Language. HTTP har den funktion, at den giver en browser adgang til at hente informationer fra servere på Internettet, mens HTML er selve den bagvedliggende kode, der beskriver og bestemmer, hvordan hjemmesiden ser ud og er struktureret. De fleste informationer, der 17 IT-retten, afsnit 1.2.f Internet. 18 Om World Wide Web, 19 Her tænkes på E-post, telnet, Ftp-servere m.v. 15

20 er at finde på Internettet, befinder sig på hjemmesider, hvor browseren, fx Internet Explorer eller Mozilla, anvendes til at hente og vise hjemmesider til brugeren. Dette kan enten gøres manuelt ved at indtaste en web-adresse i selve browseren eller aktivere et link på en hjemmeside For at sende en skal man benytte sig af en klient, hvilket er et program, hvori en bliver fremstillet. Eksempler på klienter er Outlook Express, Yahoo Mail og Hotmail. En består typisk af tekst, men kan eksempelvis også indeholde vedhæftede billeder. Når en sendes fra klienten, modtager en mailserver 20 en og sender denne videre til en anden mailserver, som modtageren via sin klient har adgang til. Benyttes en konstant Internetopkobling, fx ADSL vil der typisk være adgang til Internetudbyderens mailserver i det øjeblik netværket aktiveres, altså når computeren tændes. På denne måde vil indkommende s der modtages af mailserveren omgående blive sendt videre til brugeren; så disse altid er tilgængelige. 21 Nogle klienter, som Outlook Express, kræver, at man aktiverer sin Indbakke/Udbakke førend der modtages/sendes s videre fra/til mailserveren. Således sendes s ikke automatisk videre fra mailserveren til modtageren, selvom denne benytter sig af en konstant Internetopkobling. Bruges et modem 22 til at komme på Internettet, skal der først ringes op til Internetudbyderen, førend s kan hentes ned fra mailserveren. 1.4 IP nummer og domænenavne Når en computer tilsluttes Internettet tildeles denne et IP-nummer (Internet Protocol). Tegner man fx et Webspeed abonnement hos TDC får man automatisk tildelt et unikt IP-nummer, der identificerer brugerens computer. 20 Det kan fx være en mailserver, der står hos TDC hvor forfatteren af en har et Internet abonnement. 21 Internet Ret, s Fx et 56k modem 16