Forfattere: Studieretning: Anders Haugaard. Kandidatafhandling. Digital aftaleindgåelse i forbrugerforhold: Via Internettet & mobiltelefon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfattere: Studieretning: Anders Haugaard. Kandidatafhandling. Digital aftaleindgåelse i forbrugerforhold: Via Internettet & mobiltelefon"

Transkript

1 Studieretning: Cand.merc.jur Forfattere: Anders Johnsen Anders Haugaard Kandidatafhandling Digital aftaleindgåelse i forbrugerforhold: Via Internettet & mobiltelefon Handelshøjskolen i Århus 2006

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL INDLEDNING Problemformulering Afgrænsninger Metode RETSKILDER Supplerende vejledninger KAPITEL 2: DIGITAL AFTALEINDGÅELSE VIA OG HJEMMESIDER INTERNETTET Internettets udvikling World Wide Web IP nummer og domænenavne Udveksling af data UDVIKLINGEN I BRUGEN AF TELE- OG INTERNETTET FORBRUGERAFTALER OG FJERNSALG Særligt om Internetauktioner DIGITAL AFTALEINDGÅELSE Formkrav ved aftaleindgåelse Digital viljeserklæring Afgivelse af digitale viljeserklæringer Afgivelse af digital viljeserklæring via Afgivelse af digital viljeserklæring via hjemmesider Tilbud eller opfordring til at gøre tilbud Internetauktioner Hjemmesider Kundskabsbegrebet Kundskabsbegrebet via Tilbagekaldelse af viljeserklæring via Kundskabsbegrebets indtrædelse ved aftaleindgåelse via hjemmesider Tilbagekaldelse af viljeserklæringer via hjemmesider Accept Acceptfrist Uoverstemmende accept Acceptens fremkomst Forsvarligt befordringsmiddel DELKONKLUSION KLIKAFTALER Oplysningspligt og aftalevilkår Bebyrdende vilkår Afslå aftalevilkår Øvrige aftaleformer Shrinkwrap aftaler Browsewrap aftaler Ordrebekræftelsen og kvitteringen Varigt medie Sammenfatning... 80

3 7. FORTRYDELSESRETTEN VED FORBRUGERAFTALER UNDERSØGELSER AF HJEMMESIDER Billigespil.dk (www.billigespil.dk) BON A PARTE (www.bonaparte.dk) Dragons Lair (www.dragonslair.dk) Sammenfatning DELKONKLUSION KAPITEL 3: DIGITAL AFTALEINDGÅELSE VIA MOBILTELEFONEN INDLEDNING MOBILTELEFONIENS UDVIKLING NMT standarden GSM-standarden (2. generation) ½ G G-standarden (UMTS) HVAD ER M-COMMERCE? MIKROBETALINGER FORBRUGERAFTALER VIA MOBILTELEFONEN Aftalens parter Afgivelse af en viljeserklæring via mobiltelefon Tilbud eller opfordring til at gøre tilbud? Kundskabsbegrebet ved bestilling af overtakserede tjenesteydelser via mobiltelefon Accept Forsvarligt befordringsmiddel INDHOLDSUDBYDERENS OPLYSNINGSPLIGT Er mobiltelefoner at anse som et varigt medium? FORTRYDELSESRETTEN VED OVERTAKSEREDE TJENESTEYDELSER UNDERSØGELSE AF SMSLAND, PHONEZONE OG BOOMI Tjenesteydelser via markedsføringsmateriale i ugeblade, kataloger og lign Tjenesteydelser via indholdsudbydernes hjemmesider Bestilling af tjenesteydelse SMSland Phonezone Boomi DELKONKLUSION KAPITEL 4: DIGITAL SIGNATUR DIGITAL SIGNATUR Den digitale signatur Den digitale signaturs funktioner Autencitet Integritet Uafviselighed Konfidentialitet Kryptering Symmetrisk kryptering Public Key Infrastructure/Asymmetrisk kryptering Certifikater Udstedelsen af certifikater

4 1.4.2 Kvalificerede certifikater Den private nøgle Konfidentialitet ved digital signatur De tidsmæssige aspekter Den digitale signatur manifesterer viljeserklæringen DELKONKLUSION KAPITEL KONKLUSION PERSPEKTIVERING ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE Faglitteratur Hjemmesider Lovregister Anbefalinger og lignende Domme og Afgørelser Artikler Andet Bilagsoversigt 1. Skærmbilleder fra QXL 2. Skærmbilleder fra Billigespil.dk, BON A PARTE & Dragons Lair 3. Annoncer fra indholdsudbyderne SMSland, Phonezone & Boomi 4. Skærmbilleder fra SMSland & Boomi 5. Skærmbillede fra TDC 6. Skærmbillede fra Phonezone 7. Nye bilag til Rammeaftale for mobile indholdstjenester 8. Ny annonce fra indholdsudbyderen SMSland

5 Kapitel 1 1. Indledning Den teknologiske udvikling i samfundet har medført, at flere forbrugere i dag benytter sig af Internettet til indgåelse af aftaler. Det er derfor vigtigt at søge at fastslå, hvilke retsregler der skal anvendes på dette område, da der stadig er nogle uafklarede spørgsmål ved brugen af Internettet til aftaleindgåelse. Hvornår der foreligger en juridisk bindende aftale mellem to parter, er et område, hvor der kan opstå tvivlstilfælde, og det er derfor vigtigt at få fastlagt, hvilke rettigheder forbrugeren har under og efter aftaleindgåelsen. Aftaleindgåelse via Internettet - digital aftaleindgåelse - er en relativt ny aftaleform, hvilket ikke synes at have opnået den samme tillid som den papirbaserede aftaleindgåelse. Set i lyset af at handlen via dette medie stadig bliver mere udbredt, er det vigtigt at styrke tilliden til den digitale aftaleform. For at kunne opnå dette, er det af stor betydning, at man med sikkerhed er i stand til at føre bevis for den digitale kommunikation mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende i en aftalesituation. Teoretisk kan denne sikkerhed opnås vha. af den digitale signatur, men det er uklart, hvorvidt den digitale signatur kan sidestilles med den alm. traditionelle underskrift. Den stadige udvikling i teknologien gør, at man udover E-commerce også er begyndt at udnytte potentialet ved M-commerce. Udbredelsen af den mobiletrafik har medført, at de erhvervsdrivende i nogen grad er begyndt at udbyde varer og tjenesteydelser via mobiltelefonen. Dette giver forbrugeren mange muligheder, men der opstår også nogle faldgrubber, idet lovgivningen og teorien indenfor dette område synes at være begrænset. Der er således en del spørgsmål der synes ubesvarede, når forbrugeren indgår aftaler via mobiltelefonen; hvilke oplysninger skal forbrugeren gøres bekendt med ved aftaleindgåelsen, og på hvilket medie skal de fremkomme, og hvordan er det med fortrydelsesretten? Blot for at nævne nogle af de problemstillinger, som M- commerce medfører. 1

6 1.1 Problemformulering Ovenstående er sammenfattet til følgende problemformulering: 1. Analyse af digital aftaleindgåelse mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende i forhold til gældende ret for at fastslå, hvornår der foreligger en retlig bindende aftale. Set ud fra et E-commerce perspektiv. 2. Hvornår er der, ved bestilling af en enkeltstående overtakseret tjenesteydelse via mobiltelefonen, indgået en retlig bindende aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende? 3. I forbindelse hermed foretages en fortolkning af den digitale signatur med henblik på at vurdere, om den digitale signatur har samme retsvirkning som en almindelig underskrift. 1.2 Afgrænsninger Nærværende afhandling er udarbejdet med henblik på digital aftaleindgåelse på det danske marked. Afhandlingen vil derfor ikke omfatte international aftaleindgåelse via Internettet og mobiltelefoner. Der ses bort fra elementerne ved aftaleindgåelsen mellem virksomheder (business to business) og aftaleindgåelsen mellem forbruger (consumer to consumer). Afhandlingen omhandler således kun aftaleindgåelser mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Den digitale aftaleindgåelse kan foregå via forskellige elektroniske medier, såsom: e- mail, hjemmesider, mobiltelefoner, internetauktioner, realtidskommunikation, voice over IP og EDI (electronic data interchange). Fokus i denne afhandling vil være på aftaleindgåelse via , hjemmesider og mobiltelefoner. Aftalelovens kapitel 2 vedr. fuldmagt og kapitel 3 omhandlende ugyldige viljeserklæringer er undtaget fra denne afhandling. 2

7 Angående undersøgelserne af de danske hjemmesider gøres der opmærksom på, at disse ikke skal betragtes som værende af udtømmende karakter, da der kun foreligger en analyse af få hjemmesider. Kapitel 3 omhandlende M-commerce behandler ikke problemstillinger der måtte opstå som følge af en indholdsudbyders manglende overholdelse af markedsføringsloven. Der henvises dog i enkelte tilfælde til loven. Kapitlet beskæftiger sig udelukkende med fjernsalgsaftaler vedrørende enkeltstående tillægstakserede/overtakserede tjenesteydelser 1, hvilket i dette tilfælde drejer sig om tjenesteydelser bestående af nyheder, ringetoner, horoskoper, vitser m.m., der kan bestilles via uge- og reklameblade samt hjemmesider på Internettet. Der gives ingen teknisk beskrivelse af, hvorledes et mikrobetalingssystem er indrettet og fungerer. Finansielle tjenesteydelser er ikke omfattet i afhandlingen. Overtakserede tjenesteydelser er digitale ydelser, og det kan være svært at definere, om en sådan ydelse lovmæssigt skal ses som en vare eller en tjenesteydelse. Fx er der forskelle i fortrydelsesfristen og dens beregning ved henholdsvis varer og tjenesteydelser, jf. forbrugeraftalelovens 18, stk. 2. Ifølge Nordisk Forbrugerråds anbefalinger er problemstillingen uafklaret og området... trænger til en juridisk kulegravning 2 Der henvises yderligere til, at man må se på, hvilken kommunikationsform, ydelsen er knyttet til, og derfor må nogle ydelser nødvendigvis kategoriseres som varer eller tjenesteydelser. Det fremgår ikke af forbrugeraftalelovens forarbejder, hvad der ligger i begrebet tjenesteydelser, men det er dog fastslået, at hensigten har været at omfatte alt fjernsalg, og at tjenesteydelser ikke omfatter fysiske 1 Ved tillægstaksering forstås bestilling af tjenester og varer med tilhørende betalingsformidling via SMS, MMS, WAP eller andet takseringsmedie, hvor formidling af betaling foretages over mobiltelefonregningen, og hvor mobilabonnenten hæfter for den betaling, der formidles eller hvor formidling af betaling sker gennem mobile prepaidløsninger. Rammeaftale for mobile indholdstjenester, 2 Mikrobetaling og forbrugerbeskyttelse (herefter Mikrobetaling og forbrugerbeskyttelse), Nordisk Forbrugerråds Anbefalinger, s

8 løsøregenstande. Salg af domænenavne, ringetoner til mobiltelefoner, at tanke taletid til sin mobiltelefon osv. kan således defineres som tjenesteydelser. 3 Spørgsmålet bliver ikke diskuteret yderligere i denne afhandling, hvorfor der ikke forsøges at nå til nogen løsning endegyldig løsning. Forfatterne er derfor af hensyn til afhandlingens videre forløb - nået til enighed om at kategorisere overtakserede tjenesteydelser som værende tjenesteydelser efter lovens forstand. Dette synes også at være den generelle holdning i litteraturen. I analysen af den digitale signatur foreligger der ikke nogen gennemgang af den matematiske opbygning af kryptering og fremstilling af nøglepar. Der forekommer i enkelte tilfælde henvisninger til andre love end de der fremgår af retskildeafsnittet. Disse er kun medtaget af praktiske årsager og i begrænset omfang og vil således ikke være genstand for nærmere gennemgang i afhandlingen. 1.3 Metode Kandidatafhandlingen er opdelt i 5 overordnede kapitler, hvor hovedvægten ligger på kapitel 2 og 3 som vedrører den digitale aftaleindgåelse, hvorimod kapitel 4, som omhandler digital signatur, er et emne, der supplerer aftaleindgåelsen, idet den digitale signatur formodes at skabe en bedre sikkerhed for, at de aspekter, der fremkommer i en aftalesituation, kan bevises. I Kapitel 2 foretages en analyse af digital aftaleindgåelse for at fastlægge, hvornår der foreligger en retlig bindende aftale. Med udgangspunkt i DL 5-1-1, som fremhæver, at der er aftalefrihed i dansk ret, er i afhandlingen benyttet den eksisterende lovgivning til at beskrive de situationer, hvor der indgås digitale aftaler via og hjemmesider. For at opnå det mest hensigtsmæssige billede af, hvorledes digital aftaleindgåelse skal reguleres, er der benyttet forskellige supplerende vejledninger og retningslinier til at fortolke lovgivningen. 3 Kasper Heine, Martin von Haller Grønbæk og Jan Trzaskowski, Internetjura, 2. udg., 2002, Forlaget Thomson, s. 354 (herefter Internetjura) 4

9 De retsregler, der anvendes til at regulere digital aftaleindgåelse og de tilhørende supplerende vejledninger, som benyttes til at fortolke disse, fastlægges og beskrives kort. Efterfølgende foreligger en gennemgang af en række aftaleretlige grundbegreber set i forhold til den digitale aftaleindgåelse. Disse er struktureret efter Aftalelovens model. Retstilstanden søges fastlagt gennem analyse af de nuværende retsregler, aftaleretlige grundbegreber, samt en diskussion af udvalgte forfatters synspunkter om digital aftaleindgåelse. For bedre at kunne forholde sig til de juridiske problemstillinger vedrørende digital aftaleindgåelse, er der indsat et generelt afsnit først i afhandlingen, der introducerer Internettet og dets funktioner. Som følge af den teoretiske analyse af retstilstanden bliver der foretaget en undersøgelse af tre udvalgte hjemmesider med den hensigt at give et indblik i, hvorledes aftaleindgåelsen tager form i virkeligheden. Der er foretaget udskrifter af relevante data fra de undersøgte hjemmesider, og disse er vedlagt som bilag 2. I kapitel 3 er formålet, som nævnt i problemformuleringen, at fastslå, hvornår der ved en enkeltstående overtakseret tjenesteydelse, er indgået en retlig bindende aftale. Da der som udgangspunkt i den danske lovgivning hersker aftalefrihed, kan aftaler også indgås via mobiltelefonen. Aftaleindgåelsen reguleres således også gennem de retsregler, der er gældende for den digitale aftaleindgåelse. Da den aftalemæssige struktur ved digitale aftaleindgåelser via mobiltelefonen umiddelbart må antages at følge samme retslige principper beskrevet i kapitel 2, følges samme struktur for at klarlægge retstilstanden på dette område. Indledningsvis beskrives mobiltelefonens teknologiske udvikling og derefter søges defineret, hvad der forstås ved begrebet M-commerce, og hvorledes dette adskiller sig fra E-commerce. For at få en større forståelse af, hvad der bl.a. gør sig gældende gennem aftaleindgåelsen søges dernæst klarlagt, om mobiltelefonen kan bruges som betalingsmiddel. 5

10 Slutteligt gennemføres en undersøgelse af tre indholdsudbydere for at se, hvorledes aftaleindgåelsen af en enkeltstående overtakseret tjenesteydelse gennemføres i praksis. I Kapitel 4 foreligger en fortolkning af den digitale signatur i sammenhæng med digital aftaleindgåelse med henblik på at vurdere, om den digitale signatur har samme retsvirkning som den almindelige underskrift. For at kunne stadfæste ovenstående foretages en gennemgang af teknikken ved brugen af en digital signatur og endvidere behandles emnet kryptering. Yderligere undersøges det om en digital signatur manifesterer en viljeserklæring. Der vil være en delkonklusion efter kapitel 2-4. Herudover er der afslutningsvis en sammenfatning ved større afsnit. Afhandlingen rundes af med en mindre konklusion, der sammenfatter delkonklusionerne fra kap

11 2. Retskilder I øjeblikket foreligger der helt specifikke lovregler på dele af området for digital aftaleindgåelse mellem erhvervsdrivende og forbrugere. For de dele som ikke er dækket ind af de specifikke lovregler, er man derimod henvist til andre lovbestemmelser, og eventuel retspraksis på området. Digital aftaleindgåelse mellem forbrugere og erhvervsdrivende synes således ikke at kunne behandles ud fra blot en enkelt lovgivning. Som udgangspunkt er der efter dansk ret ikke nogen formkrav til aftaler. Dette fremgår af danske lov 5-1-1, 4 hvorefter: Éen hver er pligtig at efterkomme hvis Hand med mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver. Aftaleloven Aftaleloven (LBK nr. 781 af 26/08/1996) omfatter både deklaratorisk og præceptiv lovgivning. Således er kapitel 1 i aftaleloven deklaratorisk jf. dennes 1, 2. pkt. For nærværende afhandling er hovedsageligt kapitel I og kapitel IV af stor betydning, da de henholdsvis omhandler afslutning af aftaler og særlige regler om forbrugeraftaler. Derudover er der kapitel V, som vedrører de almindelige bestemmelser. Aftaleloven er fra 1917, og dette har en betydning, fordi man ikke ukritisk kan tillægge så gammelt et regelsæt betydning ved aftaleretlige problemer, idet teknologien, det vedrører, ikke var opfundet på tidspunktet, loven blev udstedt. Det er dog fastslået flere steder i den juridiske litteratur, at aftaleloven kan anvendes på problemstillinger af aftaleretlig karakter, og hvor elektroniske medier er involveret. 5 Det synes således at være et spørgsmål om, hvorledes de aftaleretlige grundbegreber skal fortolkes ved digital aftaleindgåelse. E-handelsloven E-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel) implementerer e-handelsdirektivet 4 Christian den Femtis Danske Lov af 15. april Ruth Nielsen, E-handelsret, 2. udg., 1. oplag, 2004 Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 69 (herefter E-handelsret) og Mads Bryde Andersen, IT-retten, 2. udgave 2005, afsnit 19, (herefter IT-retten) 7

12 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked). Denne lov klarlægger nogle specifikke områder, når der diskuteres digital aftaleindgåelse. Dette fremgår af e-handelslovens formål, som, i henhold til lovens forarbejder (FT , 2.samling, tillæg A, s. 1794), hovedsagligt er at sikre fri bevægelighed i det indre marked for påbegyndelse og udøvelse af tjenester, som har et kommercielt sigte, og som leveres online på individuel anmodning, jf. lovens 1, stk. 1, samt 2, nr. 1. Hvad der nærmere ligger i disse betingelser fremgår af lovens forarbejder. Det fremgår heraf, at informationstjenester eksempelvis kan være internetadgangstjenester, søgemaskiner, reklamer og tilbud om salg af en vare på Internettet. 6 Hvad angår det kommercielle sigte synes det at være opfyldt, når der fx er tale om internetadgangstjenester, elektronisk post, WAP- og SMS-tjenester samt søgemaskiner. Det faktum, at handlen skal foregå on-line, betyder, at tjenesteyderen og tjenestemodtageren ikke fysisk er til stede på det samme sted, og at tjenesten skal leveres over en vis distance. Det fremgår således af loven at den bl.a. finder sin anvendelse på handel via Internettet og mobiltelefonen, og dermed er den i en vis udstrækning relevant for de aftaleretlige problemer, som nærværende afhandling fremstiller. Forbrugeraftaleloven Folketinget vedtog d. 4. juni 2004 lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler, og loven trådte i kraft 1. oktober forbrugeraftaleloven bygger hovedsagligt på Betænkning nr. 1440/2004 om revision af forbrugeraftaleloven. En forbrugeraftale er nærmere defineret i lovens 3, stk. 1: Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. 6 Jf. forslag til lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel. 2001/2LSF 61, pkt. C i bemærkninger lovforslagets indhold. 8

13 Endvidere fremgår det af lovens 3, stk. 3: Under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 finder loven tillige anvendelse på aftaler om varer og tjenesteydelser fra ikkeerhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller tjenesteyderen af en erhvervsdrivende, samt på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler. Forbrugeraftaleloven definerer bl.a. reglerne om fjernsalg, hvilket vil sige aftaler, der indgås ved brug af fjernkommunikation, uden at parterne mødes fysisk og som indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende, jf. 4. For at forenkle og modernisere loven er der sket en omstrukturering således, at der i videst mulig omfang er indført fælles regler for de forskellige typer af forbrugeraftaler. Bl.a. er der indført fælles regler omkring fortrydelsesretten, om fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt og hvorledes fortrydelsesretten skal udøves af forbrugeren. Den måske vigtigste ændring, set fra afhandlingens perspektiv, er, at det er blevet nemmere at udbyde indholdstjenester over mobiltelefonen og derigennem udnytte de teknologiske muligheder, der findes på dette marked. 7 Lov om digital signatur Lov om digital signatur (signaturloven), lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EF-Tidende 2000 nr. L 13, s. 12). Det fremgår af denne at: 1. Lovens formål er at fremme en sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation gennem fastsættelse af krav til visse elektroniske signaturer og til nøglecentre, der udsteder certifikater til elektroniske signaturer. 7 Sonny Kristoffersen, Forbrugeraftaleloven med kommentarer, 1. udgave 2004, Forlaget Thomson s (herefter Forbrugeraftaleloven med kommentarer) 9

14 2. Loven finder anvendelse på nøglecentre etableret i Danmark, der udsteder kvalificerede certifikater til offentligheden, jf. dog 12. Stk. 2. Loven finder desuden anvendelse på efterprøvelse af, at signaturgenereringssystemer overholder de opstillede krav til sikre signaturgenereringssystemer. Loven omhandler både elektronisk signatur og avancerede elektroniske signaturer. Forskellen på kravene til disse signaturer fremgår af dennes 3. Lov om visse betalingsmidler Bekendtgørelse af lov om visse betalingsmidler (betalingsmiddelloven), lov nr. 603 af 24/06/2005 bekendtgøre lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler med de ændringer, der følger af lov nr. 459 af 10. juni 2003 om ændring af lov om visse betalingsmidler (Mulighed for at opkræve gebyr i den fysiske handel, når der betales med betalingskort). Betalingsmidler forstås i denne lov til at være midler der kan benyttes til at erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige overførsel af beløb, hæve penge eller foretage andre betalingstransaktioner, jf. dennes 1, stk Supplerende vejledninger Forbrugerombudsmanden udgav i oktober 2000 en rapport om handel og markedsføring på Internettet. Rapporten er baseret på en analyse af 22 danske virksomheders hjemmesider med henblik på, at afdække evt. generelle problemer med erhvervsdrivendes overholdelse af gældende ret ved handel og markedsføring via Internettet. De nordiske forbrugerombudsmænd offentliggjorde i oktober 2002 ligeledes et standpunkt til handel og markedsføring på Internettet. Standpunktet sammenfatter nogle af de regler, som de erhvervsdrivende skal følge, når de handler med forbrugeren for at opfylde det fælleskrav om god markedsføringsskik. Standpunktet afspejler den lovgivning og praksis, som er gældende for E-commerce. 10

15 Nordisk Ministerråd udgav i 2004 rapporten: Mikrobetalinger og forbrugerbeskyttelse. Rapporten omhandler de retslige problemer ved små beløb via overtakserede SMS/MMS-beskeder. Dette indebærer, at der foreligger en analyse af mikroaftaler og mikrobetalinger, sammenholdt med relevant EU-regulering og national ret i de nordiske lande. Den lovgivning der regulerer digital aftaleindgåelse er i vidt omfang baseret på EUdirektiver, men på internationalt plan er der også udarbejdet nogle regelsæt, som ikke har karakter af at være bindende. Disse regelsæt har karakter af retningslinier, som har til formål at beskrive, hvad der er god skik på Internettet. 8 UNCITRAL (United Nations Commission on International Trade Law) offentliggjorde i 1996 Model Law on Electronic Commerce. Model Law om Electronic Commerce er en FN resolution, der omhandler funktionel ækvivalens mellem papirbaseret skriftlige meddelelser og elektroniske meddelelser. Model loven kan benyttes som fortolkningsbidrag til dansk ret, såfremt der ikke fremgår andet i den danske lovgivning. Herudover kan denne FN resolution anvendes som fortolkningsbidrag i forbrugerforhold. Modelloven omfatter FN s medlemslande og er som sagt ikke bindende for disse lande, men skal blot ses som et forslag til, hvordan medlemslandene kan indrette deres lovgivning. 9 OECD udgav i 1999 Retningslinier for forbrugerbeskyttelse i forbindelse med elektronisk handel. OECD s reguleringer har kun karakter af at være henstillinger og vejledninger, og er derfor heller ikke bindende for medlemslandene. Set ud fra afhandlingens perspektiv, har kapitel 3 om elektronisk videregivelse af oplysninger og kapitel 4 om bekræftelsesprocessen særlig interesse. Teleselskaberne (TDC, Sonofon, Telia, Orange og Tele2) vedtog d. 18. december 2003 en brancheaftale kaldet Aftale om taksering af og visse former for betalingsformidling af via SMS og MMS, version 2.18, som resultat af, at indholdsudbydere ikke overholdt 8 Internetjura, s E-handelsret, s

16 reglerne omkring fjernsalg. Aftalen er siden hen blevet revideret til version 3.1 d. 3. december 2004 og inkluderer nu teleselskaberne TDC, Sonofon, Telia, Tele2 og HI3G Denmark. I brancheaftalen er opstillet nogle ganske specifikke krav til, hvordan teleselskaberne skal regulere markedet for overtakserede SMS og MMS. Det er således anført i brancheaftalens præambel at: Formålet med aftalen er at opstille rammerne for udbuddet af mobil betalingsformidling i tilknytning til tillægstakserede tjenester og varer, herunder for udnyttelsen af applikationskoder til brug herfor. Det er samtidig brancheaftalens mål at: sikre et gennemsigtigt marked for disse tillægstakserede tjenester og varer med en ensartet kommunikation overfor forbrugerne. Det er videre anført i brancheaftalens afsnit 9.1, at indholdsudbyderne ved markedsføring og salg af overtakserede tjenesteydelser skal overholde gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven. Der henvises i dette tilfælde særligt til forbrugeraftalelovens kapitel 4, der omhandler fortrydelsesretten, som reference er vedlagt som bilag i selve brancheaftalen. Det er anført i brancheaftalens afsnit 9.3, at tilsidesætter en indholdsudbyder vilkårene i brancheaftalen eller overtræder gældende lovgivning i forbindelse med udbud af overtakserede tjenesteydelser, anses dette for en væsentlig misligholdelse, hvorfor teleselskabet er berettiget til uden yderligere varsel, at ophæve aftalen med indholdsudbyderen. 12

17 Kapitel 2: Digital aftaleindgåelse via og hjemmesider 1. Internettet I nedenstående afsnit redegøres kort for udviklingen af Internettet. Samtidig defineres nogle af de begreber, der er vigtige for at få en forståelse af, hvad der kendetegnende ved Internettet. 1.1 Internettets udvikling Internettet opstod som bekendt ikke fra den ene dag til den anden, men er et produkt af en mangeårig udvikling. Det, der senere skulle udvikle sig til Internettet, blev skabt sidst i 1950 erne efterfølgende Sovjetunionens succesfulde opsendelse af satellitten Sputnik den 4. oktober Som reaktion herpå oprettede den Amerikanske regering American Research Projects Agency (ARPA) 10. Formålet med ARPA var bl.a. forskning inden for rumteknologi og videreudvikling af atomvåben. Den egentlige udvikling af Internettet blev resultatet af militærets behov for at kunne kommunikere, når og hvis de konventionelle kommunikationskanaler skulle svigte. ARPANET var resultatet af den forskning, der havde fundet sted under ARPA, og formålet med forskningen var kommunikation gennem sammenkoblingen af computere, således at også deling af forskningsresultater var muligt. John. C. R. Licklider beskrev i et memorandum af 1962 et system, hvor en række computere er sammenkoblet således, at dette muliggør brugernes fælles adgang til de samme data. Disse tanker bærer ligheder med den måde, hvorpå Internettet fungerer den dag i dag. 11 Den 2. september 1969 blev den første computer tilsluttet ARPANET på University of California Los Angeles (UCLA), og senere blev en anden computer tilsluttet på Stanford Research Institute. Ved udveksling af data brugte man ordet login, hvor man overførte et bogstav af gangen, men da man kom til bogstavet g brød systemet desværre sammen. Skridtet mod nutidens Internet var dog taget. 10 Lars Stoltze, Internet Ret, 1. udg., 2001, Nyt Juridisk Forlag, s. 18 (herefter Internet Ret) 11 Internet Ret, s

18 I december 1969 blev University of California Santa Barbara og University of Utah tilsluttet ARPANET, og i december 1971 var antallet af computere tilsluttet ARPANET oppe på 23. Udviklingen skred i de efterfølgende år hurtigt frem. Lawrence G. Roberts skrev i 1972 det første program, og i 1973 var der omkring 2000 computere tilsluttet ARPANET. Bob Kahn og Vint Cerf udgav A Protocol for Packet Network Interconnection, hvori protokollen Transmission Control Protocol (TCP) blev beskrevet, og senere blev TCP opdelt i henholdsvis TCP og IP. 12 TCP og IP blev udnævnt som standard for ARPANET af det amerikanske forsvarsministerium, og samtidig førte anvendelsen af TCP og IP til den første definition af Internettet, da det nu var muligt at sammenkoble flere netværk af computere der brugte disse protokoller. TCP/IP blev hurtigt den dominerende protokol på de forskellige netværk, der senere opstod. En protokol kan defineres som et fælles sprog mellem computerne, der gør det muligt at udveksle data på trods af forskellige operativsystemer. 13 Fra midten af 70 erne begyndte andre netværk at se dagens lys. Heriblandt kan nævnes USENET, der etableredes i Hvor ARPANET var et seriøst forskningsprojekt, blev USENET mere brugt til useriøs kommunikation. Af andre netværk kan nævnes BITNET (Because It s Time NETwork), CSNET (Computer Science NETwork), SPAN der blev udviklet af NASA, EUnet (European UNIX Network) og JANET (Joint Academic Network). 14 I 1984 udviklede Paul Mockapetris Domain Name System (DNS), da der efterhånden var så mange computere tilsluttet ARPANET, at muligheden for at huske hver enkelt computers numeriske navn blev betydeligt kompliceret. DNS gjorde det muligt for hver enkelt host 15 at få sit eget navn. Det var nu også muligt for lande at få egne top domænenavne (Danmark =.dk og Tyskland =.de), mens de generiske top domænenavne som.com (commercial),.edu (educational),.gov (governmental) og.org (international organisations) blev oprettet Internet Ret, s Internetjura, s Internet Ret, s En host tilbyder at lagre, tilgængeliggøre personers hjemmesider, databaser og lign. 16 Internet Ret, s

19 Internettet var således allerede oprettet i 1984, og var en måde, hvorpå man udvekslede informationer forskere imellem forskere. Internettet var således et netværk af mange netværk. Der opstod også mere åbne netværk som fx det amerikanske NSFNET (1985, National Science Foundation), selvom dette netværk dog stadig var begrænset til brugere på de højere uddannelsesinstitutioner. Det amerikanske forsvarsministerium trak sig i 1991 ud af samarbejdet omkring Internettet og opbyggede i stedet det lukkede MilNet. 17 ARPANET efterlod sig et omfattende netværk af netværk, som efterfølgende blev kendt som Internettet. Antallet af hosts var nu oppe på I 1991 fjernede man de restriktioner, der gjorde, at det udelukkende var de højere uddannelsesinstitutioner, der havde adgang til netværket. Dette bevirkede, at den private bruger nu havde adgang til netværket. 1.2 World Wide Web Tim Berners Lee fik i slutningen af 80 erne ideen til et hypermediesystem. Han arbejdede på daværende tidspunkt for et europæisk kerneforskningsinstitut ved navn CERN. Ideen var, at de medarbejdere, han arbejdede sammen med, skulle være i stand til at kunne udveksle data internt i virksomheden. Et sådant system er i dag kendt som et Intranet. 18 Ideen udviklede sig fra Intranet til dataudveksling mellem flere af verdens forskere via Internettet, der på det tidspunkt havde eksisteret i en del år. Tim Berners Lee havde planer om et helt nyt hypermediesystem i stedet for de allerede gængse på Internettet. 19 Ideen var at blande tekst, billeder, lyd og video. Resultatet blev efterfølgende kendt som World Wide Web (www). WWW er ikke selve Internettet men et værktøj, man benytter sig af, når man skal bevæge sig rundt mellem forskellige hjemmesider. WWW benytter sig af protokollen HTTP, HyperText Transfer Protocol samt HTML, HyperText Markup Language. HTTP har den funktion, at den giver en browser adgang til at hente informationer fra servere på Internettet, mens HTML er selve den bagvedliggende kode, der beskriver og bestemmer, hvordan hjemmesiden ser ud og er struktureret. De fleste informationer, der 17 IT-retten, afsnit 1.2.f Internet. 18 Om World Wide Web, 19 Her tænkes på E-post, telnet, Ftp-servere m.v. 15

20 er at finde på Internettet, befinder sig på hjemmesider, hvor browseren, fx Internet Explorer eller Mozilla, anvendes til at hente og vise hjemmesider til brugeren. Dette kan enten gøres manuelt ved at indtaste en web-adresse i selve browseren eller aktivere et link på en hjemmeside For at sende en skal man benytte sig af en klient, hvilket er et program, hvori en bliver fremstillet. Eksempler på klienter er Outlook Express, Yahoo Mail og Hotmail. En består typisk af tekst, men kan eksempelvis også indeholde vedhæftede billeder. Når en sendes fra klienten, modtager en mailserver 20 en og sender denne videre til en anden mailserver, som modtageren via sin klient har adgang til. Benyttes en konstant Internetopkobling, fx ADSL vil der typisk være adgang til Internetudbyderens mailserver i det øjeblik netværket aktiveres, altså når computeren tændes. På denne måde vil indkommende s der modtages af mailserveren omgående blive sendt videre til brugeren; så disse altid er tilgængelige. 21 Nogle klienter, som Outlook Express, kræver, at man aktiverer sin Indbakke/Udbakke førend der modtages/sendes s videre fra/til mailserveren. Således sendes s ikke automatisk videre fra mailserveren til modtageren, selvom denne benytter sig af en konstant Internetopkobling. Bruges et modem 22 til at komme på Internettet, skal der først ringes op til Internetudbyderen, førend s kan hentes ned fra mailserveren. 1.4 IP nummer og domænenavne Når en computer tilsluttes Internettet tildeles denne et IP-nummer (Internet Protocol). Tegner man fx et Webspeed abonnement hos TDC får man automatisk tildelt et unikt IP-nummer, der identificerer brugerens computer. 20 Det kan fx være en mailserver, der står hos TDC hvor forfatteren af en har et Internet abonnement. 21 Internet Ret, s Fx et 56k modem 16

Elektroniske aftaler og betaling

Elektroniske aftaler og betaling Elektroniske aftaler og betaling IT Universitetet, 29. marts 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Indledende bemærkninger Funktionel ækvivalens og ikke-diskrimination Christian Den Femtis

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Elektronisk aftaleindgåelse Jan Trzaskowski Copenhagen Business School IBC Euroforum, Kommercielle aftaler, 23. marts 2004 Indledende bemærkninger Internetjuraens 1. læresætning Funktionel ækvivalens og

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Juridiske aspekter af mobil e-handel

Juridiske aspekter af mobil e-handel Juridiske aspekter af mobil e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent IBC konference om billing den 12. december 2001 2 Kendetegn ved mobil e-handel Lille skærm Personlig - identifikation Mange unge

Læs mere

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D.

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D. INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT Aftaleret og fjernsalg. Kapitel 2 Formkrav og digital signatur Aftaleindgåelse Almindelige aftaleretlige spørgsmål, f.eks. om ugyldighed, begreberne komme

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

Spørgsmål 6 Elektronisk handel Markedsføring. Vedtagelse

Spørgsmål 6 Elektronisk handel Markedsføring. Vedtagelse Indledning Spørgsmål 6 Elektronisk handel Markedsføring. Vedtagelse Pensum: IT-retten, 2. udg. Køb/salg af varer og tjenesteydelser via hjemmesider på internettet. Retsgrundlag Regelsættene supplerer hinanden,

Læs mere

Tilsagn over for Forbrugerombudsmanden

Tilsagn over for Forbrugerombudsmanden Teleområdet Teleselskabernes behandling af klager over indholdstakserede tjenester mv. Teleselskaberne, TDC, Telenor, Telia og 3 har ved tilsagn bl.a. forpligtet sig til at behandle klager over indholdstakserede

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Spørgsmål 7 Elektronisk handel Aftaleindgåelse. Ugyldighed. Fortrydelsesret

Spørgsmål 7 Elektronisk handel Aftaleindgåelse. Ugyldighed. Fortrydelsesret Spørgsmål 7 Elektronisk handel Aftaleindgåelse. Ugyldighed. Fortrydelsesret Indledning Spørgsmålet i en sammenhæng. Pensum: IT-retten, 2. udg. Tilbud eller opfordring til tilbud? Aftaleindgåelsen Dette

Læs mere

E-Business i praksis. E-Business i praksis

E-Business i praksis. E-Business i praksis planen for i dag hvem er ham der taler nu? hvad er referencerammen for dagens emne? hvilke elementer kræves i en lovlig webshop? e-handelsdirektivet og internationale aspekter cases til fredag! 3. marts

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet

Lov om tjenester i informationssamfundet Lov om tjenester i informationssamfundet Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Telia den 23. maj 2002 2 Forventninger og særlige interesseområder E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige

Læs mere

Hvordan skal hjemmesiden indrettes?

Hvordan skal hjemmesiden indrettes? Hvordan skal hjemmesiden indrettes? Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Dansk Fødevare Forum, April 2 nd 2003 God markedsføringsskik Hæderlighed Må ikke misbruge forbrugerens tillid Eller udnytte

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Internetretten anno 2012

Internetretten anno 2012 Internetretten anno 2012 Køberetlige spørgsmål Ansvar og ytringsfrihed Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut 1 Køberetlige spørgsmål 2 Overblik Langt de fleste online-aftaler vedrører

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Gennemførelse af direktivet om. om forbrugerrettigheder

Gennemførelse af direktivet om. om forbrugerrettigheder 27. juni 2013 Gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder Betænkning afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder København 2013 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Spørgsmål 8 Elektronisk betaling

Spørgsmål 8 Elektronisk betaling Spørgsmål 8 Elektronisk betaling Pensum: IT-retten, 2. udg. Indledning Betalingsmiddellovens 3 Retsgrundlag Lov om visse betalingsmidler Hævekort og betalingskort, jf. 1, stk. 2, nr. 1 Anvendes med PIN-kode,

Læs mere

Den nye forbrugeraftalelov og betydningen for fjernsalgsaftaler, herunder internethandel

Den nye forbrugeraftalelov og betydningen for fjernsalgsaftaler, herunder internethandel Vejledning Den nye forbrugeraftalelov og betydningen for fjernsalgsaftaler, herunder internethandel og abonnementsaftaler. Den nye forbrugeraftalelov indeholder en række skærpet oplysningskrav, som danske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Uanmodede henvendelser

Uanmodede henvendelser Uanmodede henvendelser Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Copenhagen Business School, 25 September 2003 Markedsføringsloven Erhvervsdrivende må ikke uden samtykke rette henvendelse til nogen Ved

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Spørgsmål 5 Elektronisk aftaleindgåelse

Spørgsmål 5 Elektronisk aftaleindgåelse Spørgsmål 5 Elektronisk aftaleindgåelse Pensum: IT-retten, 2. udg., Elektronisk aftaleret. Indledning Afgrænsning og begreber Her vil behandles elektronisk aftaleindgåelse, herunder: Retsgrundlag Formkrav

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

1. Indledning... 4. 2. Internettets udvikling... 9. 3. Aftaleindgåelse... 15. 4. Direktivet om elektronisk handel implementeret i dansk ret...

1. Indledning... 4. 2. Internettets udvikling... 9. 3. Aftaleindgåelse... 15. 4. Direktivet om elektronisk handel implementeret i dansk ret... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering/struktur...5 1.2 Afgrænsning...7 1.3 Metodevalg...7 2. Internettets udvikling... 9 2.1 Historik...9 2.2 Teknisk introduktion...11 2.2.1 World

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1)

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1) LOV nr 227 af 22/04/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-04-2002 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den fulde tekst Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/2015 Institution Handelsgymnasiet, Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011-12

Undervisningsbeskrivelse 2011-12 Undervisningsbeskrivelse 2011-12 Klasse/hold Fag og niveau Lærer Alle hhx 3. år, sommereksamen 2012, IBC - Aabenraa Erhvervsret niveau C Jens Erik Mehlsen Oversigt over undervisningsforløb 1 Kontrakters

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 22.2.2013 2011/0284(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Retsudvalget

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Nyhedsbrev. IP & Technology. Nyt standpunkt om markedsføring og handel på nettet

Nyhedsbrev. IP & Technology. Nyt standpunkt om markedsføring og handel på nettet Nyhedsbrev IP & Technology Nyt standpunkt om markedsføring og handel på nettet Internettet som markedsplads er gennem de sidste 10 år gået fra at være en vision for fremtiden til at være en del af de fleste

Læs mere

Jan Trzaskowski. Andre typer fjernkommunikation CPR registret Orientering om muligheder for indsigelse Nem adgang til frameldelse

Jan Trzaskowski. Andre typer fjernkommunikation CPR registret Orientering om muligheder for indsigelse Nem adgang til frameldelse Jan Trzaskowski!"# Forbud mod uopfordret kommerciel e-post Nyhedsbreve Autosignaturer, flyttemeddelelser, pressemeddelelser etc. Løbende kundeforhold Krav til samtykket Frivilligt, informeret og specifikt

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013/2014 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Formodningen for mangler var ikke afkræftet

Formodningen for mangler var ikke afkræftet Formodningen for mangler var ikke afkræftet Telefonen var mangelfuld, idet fejlen var opstået inden for seks måneder efter købet, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet formodningen. Den erhvervsdrivende

Læs mere

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen (1998.83H) Ikke betydning for beslutningen Begreberne opt in og opt out Uanmodede personlige henvendelser Forbrugeraftalelovens 6 Bopæl,

Læs mere

Juridisk Institut. Forfatter: Sine Steffens Vejleder: Hanne Kirk Deichmann. God markedsføringsskik ved indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites

Juridisk Institut. Forfatter: Sine Steffens Vejleder: Hanne Kirk Deichmann. God markedsføringsskik ved indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites CM (jur.) 4. semester Juridisk Institut Kandidatafhandling Forfatter: Sine Steffens Vejleder: Hanne Kirk Deichmann God markedsføringsskik ved indgåelse af forbrugeraftaler via web-sites Handelshøjskolen

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO VELKOMMEN TIL CLUB MOJO Når du køber et abonnement hos Mojo Mobile ApS, CVR-nr. 33 85 77 72, Nørre Farimagsgade 37, 4, 1364 København K ( Mojo Mobile ), bliver du samtidig hermed medlem af Club Mojo (

Læs mere

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Jan Trzaskowski Copenhagen Business School!""! #$ E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige bestemmelser Afsenderlandsprincippet Principper Krav vedrørende etablering og oplysninger Kommerciel

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

"Abonnement" er en enkeltstående eller løbende serviceydelse, som brugeren har valgt at indgå aftale med Mybanker.dk om.

Abonnement er en enkeltstående eller løbende serviceydelse, som brugeren har valgt at indgå aftale med Mybanker.dk om. Mybanker.dk s forretningsbetingelser Hvem står bag Mybanker.dk/Kontakt Mybanker.dk A/S Amaliegade 36 1256 København K CVR-nr. 30504496 Tlf: + 45 7020 7232 Telefax: + 45 7020 7233 E-mail: Info@mybanker.dk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

Redegørelse nr. 11 Stikprøvekontrol af mobile indholds- og betalingstjenester 1. september 30. november 2009

Redegørelse nr. 11 Stikprøvekontrol af mobile indholds- og betalingstjenester 1. september 30. november 2009 Redegørelse nr. 11 Stikprøvekontrol af mobile indholds- og betalingstjenester 1. september 30. november 2009 Baggrund Mobiloperatørerne 3, Telenor, Telia og TDC (herefter benævnt mobiloperatørerne ) har

Læs mere

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter IBM den 25. februar 1998 Jan@Trzaskowski.dk Agenda Jura og den moderne teknologi Aftaleindgåelse på Internettet Lov- og forumvalg på Internettet

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR mypku Disse generelle brugerbetingelser ( Betingelser ) fastsætter de betingelser, der gælder mellem dig som bruger ( Brugeren ) og Nutricia A/S, CVR.: 73128110 ( Nutricia

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Markedsførings i computerspil og andre virtuelle verdener

Markedsførings i computerspil og andre virtuelle verdener Markedsførings i computerspil og andre virtuelle verdener Danske IT Advokater, 15 May 2007 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Trends i spilindustrien Kreativitet og interaktion Ingen foruddefineret

Læs mere

Handelsbetingelser (v. 130722)

Handelsbetingelser (v. 130722) Handelsbetingelser (v. 130722) Anvendelighed Nærværende handelsbetingelser finder anvendelse på alle salg af værdibeviser fra Pro-Deals Danmark ApS. Handelsbetingelserne gælder således for alle aftaler

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

FORBRUGEROMBUDSMANDENS UNDERSØGELSE AF DANSKE INTERNETAUKTIONER. 27. februar 2006

FORBRUGEROMBUDSMANDENS UNDERSØGELSE AF DANSKE INTERNETAUKTIONER. 27. februar 2006 FORBRUGEROMBUDSMANDEN FORBRUGEROMBUDSMANDENS UNDERSØGELSE AF DANSKE INTERNETAUKTIONER 27. februar 2006 1. Baggrund og metode Internetauktioner er blevet en stadig mere populær handelsform, hvilket naturligt

Læs mere

Regler og lovgivning Direct Mail

Regler og lovgivning Direct Mail Regler og lovgivning Direct Mail Hvornår har man tilsagn og må sende et nyhedsbrev, og ikke mindst hvad må det indeholde? Og hvilke krav er der til opbevaring og dokumentation af disse tilsagn? Dette dokument

Læs mere

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer Lov nr. 417 af 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

EU-Udbud på. Bilag IIA tjenesteydelse. Rengøring. til borgere i eget hjem. i Vesthimmerlands Kommune

EU-Udbud på. Bilag IIA tjenesteydelse. Rengøring. til borgere i eget hjem. i Vesthimmerlands Kommune EU-Udbud på Bilag IIA tjenesteydelse Rengøring til borgere i eget hjem i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Generel beskrivelse af opgaven... 3 1.2 Ansvarlig for udbud...

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til forslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til forslagets 2. behandling BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om visse forbrugeraftaler (Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Arbejdsmarked) Afgivet til forslagets

Læs mere

Jan Trzaskowski !" #$ %%% &' '

Jan Trzaskowski ! #$ %%% &' ' Jan Trzaskowski!" #$ %%% &' ' Ole Lando, Kort indføring til komparativ ret, p. 79-108 ICC Guidelines on Advertising and Marketing on the Internet OECD Guidelines for Consumer Protection in the Context

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Tillægsaftale. om Hvilende Abonnement. til standardaftale. om gensalg fastnet. mellem. TDC Totalløsninger A/S XXX

Tillægsaftale. om Hvilende Abonnement. til standardaftale. om gensalg fastnet. mellem. TDC Totalløsninger A/S XXX 18. januar 2005 Tillægsaftale om Hvilende Abonnement til standardaftale om gensalg fastnet mellem TDC Totalløsninger A/S og XXX 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 1.1 Bilagsliste... 2 2 Præambel...

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /TFL Klager: CØV 7800 Skive Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Indklaget energiselskab: I/S Skive Fjernvarme CVR 6832 6214 Marius Jensens Vej 3 7800 Skive Amagerfælledvej

Læs mere

Reguleringen af overtakserede SMS-tjenester Særligt i forhold til børn og unge som forbrugere

Reguleringen af overtakserede SMS-tjenester Særligt i forhold til børn og unge som forbrugere Reguleringen af overtakserede SMS-tjenester Særligt i forhold til børn og unge som forbrugere Regulation of overprized text message services Specifically regarding children and youth as consumers af HELENE

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Forbrugerombudsmand Henrik Øe Sendt pr. e-mail til Chefkonsulent Tina Morell Nielsen (tmn@kfst.dk) 1. april 2014 Forbrugerombudsmandens vejledning

Læs mere

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier 1. Indledning 2. Generelt om uanmodet elektronisk kommunikation og spam-forbuddet 2.1 Facebook - elektronisk

Læs mere

GENERELLE BETINGELSER FBI.TV

GENERELLE BETINGELSER FBI.TV GENERELLE BETINGELSER FBI.TV Senest opdateret maj 2013 Indholdsfortegnelse 1. Filmtjenesten FBI.TV... 3 2. Brug af og adgang til FBI.TV... 3 3. Særligt vedr. leje af film via FBI.TV... 4 4. Særligt vedr.

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1152 Klager: Kim Egegaard Ordrupvej 90, 4. 2920 Charlottenlund Indklagede: Denis Eg Maribovej 215 4900 Nakskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011/2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Næstved Hhx Erhvervsret C (2010-bekendtgørelse)

Læs mere

Introduktion til Internettet

Introduktion til Internettet Introduktion til Internettet Peter Havskov Christensen 30. januar 2012 1 Baggrund Internettets virkemåde er påvirket af både historiske og tekniske årsager. Lidt baggrundsviden om nettets historie og teknik

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

En god hjemmeside set med forbrugerøjne

En god hjemmeside set med forbrugerøjne En god hjemmeside set med forbrugerøjne Jan Trzaskowski, Forbrugerstyrelsen Netværkscenteret, Aalborg den 1. november 1999 Agenda Forbrugerstyrelsen og e-handel Forbrugerbeskyttelse i Cyberspace God markedsføringsskik

Læs mere