Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Transkript

1 Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne Rådgivningsstrukturen Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedsuddannelsernes styringssystem Det samlede beslutningssystem 4.2. Finansiering af erhvervsuddannelserne De offentlige udgifter Skattefinansiering Finansiering fra kollektive fonde Finansiering af de erhvervsrettede efteruddannelser Tilskud fra EU s Socialfond Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel VI. TENDENSER OG PERSPEKTIVER 6.1. Indledning 6.2. Reform af de tekniske erhvervsuddannelser 6.3. Livslang læring 6.4. Nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser 6.5. Det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner 6.6. Internationaliseringen og EU s betydning BILAG Bilag 1: Forkortelser og akronymer Bilag 2: Relevante institutioner og organisationer Bilag 3: Kilder Bilag 4: Definition af nogle centrale begreber Bilag 5: Seneste tiltag

2 Tendenser og perspektiver 6.1. Indledning I det følgende omtales nogle hovedtendenser og væsentlige prioriteringer inden for det erhvervsrettede uddannelsesområde i Danmark. Fremstillingen koncentrerer sig om centrale problemkomplekser, som det politiske system i øjeblikket arbejder med, og som vil medføre markante ændringer i de erhvervsrettede uddannelser. Endvidere omtales kort nogle virkninger af EU s politiske initiativer samt af EU s uddannelsesprogrammer Reform af de tekniske erhvervsuddannelser De tekniske erhvervsuddannelser tiltrækker ikke i tilstrækkeligt omfang de unge. Samtidig er der sket en stigende søgning mod gymnasiet, hvorfor der over de seneste 20 år er sket en forskydning i rekrutteringsgrundlaget til erhvervsuddannelserne, således at disse uddannelser i mindre omfang tiltrækker ressourcestærke unge. Desuden er frafaldet i erhvervsuddannelserne både i skoledelen og praktikdelen for højt, ligesom der må gøres mere for at få de ressourcesvagere igennem. Meget tyder på, at selve strukturen i uddannelserne er en væsentlig barriere for den ønskede elevrekruttering, frafaldsproblemet og udstødningen af de svagere unge. Det store antal uddannelser er uoverskueligt, det er svært at gennemskue mulighederne, der tages ikke hensyn til, at elevernes forudsætninger er forskellige, og erhvervsuddannelserne byder på for få muligheder for videreuddannelse. Dette er baggrunden for, at et intensivt reformarbejde er i gang i Undervisningsministeriet Der vil blive fremlagt et lovforlag om en ny reform i løbet af Strukturen i uddannelserne forventes ændret, således at det tekniske område gøres mere attraktivt ved at blive mere overskueligt, gennemskueligt og imødekommende over for differentierede elevforudsætninger. Generelt ønsker de unge at holde mange veje åbne, mens de uddanner sig og prøver deres evner og interesser af, og en mere åben og fleksibel struktur menes at kunne give et væsentligt bidrag til problemernes løsning Forslagets væsentligste nyskabelse er forenklingen af indgangene til de tekniske erhvervsuddannelser. Unge, der vil begynde på en teknisk erhvervsuddannelse, skal fra år 2000 kun vælge mellem 6-7 forskellige»grundforløb«der f.eks. kan være»industri«,»håndværk«,»servicefag«og»transport«i modsætning til de 83, der findes i dag. Grundforløbet (som svarer til de hidtidige»1. og 2. skoleperioder«) kan vare fra 1/2 til 1 1/2 år afhængig af den enkelte elevs ønsker og behov. Her præsenteres eleverne for de forskellige muligheder for videreuddannelse. Der er endvidere lagt op til en meget fleksibel og modulopbygget struktur og organisering i den enkelte indgang, hvor hver elev ud over en række obligatoriske kernefag selv skal vælge og sammensætte sit grundforløb ud fra de fag, der ligger i den enkelte indgang Herefter vil eleverne kunne vælge mellem de nuværende uddannelsestilbud i det såkaldte»hovedforløb«, der bygges op efter følgende principper: Kapitel VI Tendenser og perspektiver

3 Hovedforløbet veksler normalt mellem skole- og praktikophold. 2. Der er indgået en uddannelsesaftale eller etableret et skolepraktikforløb. 3. Indholdet bygger på grundfag, områdefag, specialefagsmoduler og valgfag. 4. Eleven har mulighed for at tilvælge studiekompetencegivende fag i valgfagene og evt. også som fjernundervisning i forbindelse med praktikuddannelsen. 5. Der indgår specialefag opbygget i moduler. Disse specialefag kan være enten obligatoriske eller valgfrie (elevens og virksomhedens valg). 6. For at styrke samspillet mellem skole- og virksomhedsforløbene indføres der obligatorisk»logbog«for den enkelte elev. 7. Hovedforløbet afsluttes normalt med en faglig prøve, svendeprøve eller lignende Samtidig lægger forslaget op til bedre at tilgodese både de bogligt svage og stærke elever. Undervisningen skal lægges sådan til rette, at også de svageste elever holdes i skoleforløbet ved at give dem mere tid. Magter en elev ikke at tage en hel faglig uddannelse, skal han/hun have mulighed for at bruge det, han/hun har lært, altså gives reelle muligheder for at erhverve en formaliseret delkompetence. Det foreslås endvidere, at der bliver etableret muligheder for undervejs og i fortsættelse af erhvervsuddannelsen at supplere med studiekompetencegivende forløb, så elever inden for strukturen kan erhverve en dobbeltkompetence (både erhvervs- og studiekompetence) En meget interessant nydannelse er overvejelserne om at skabe et indholdsmæssigt samspil mellem de tekniske erhvervsuddannelsers specialefag og voksen- og efteruddannelserne, især AMU-systemets modulopbyggede efteruddannelseskurser. Ud over en række ressourcemæssige fordele er der også indholdsmæssige og pædagogiske perspektiver ved en sådan strategi. Samtidig vil det etablere en naturlig kontinuitet fra grunduddannelsen og over i tilbagevendende uddannelse i et livslangt perspektiv Indholdet i erhvervsuddannelserne fastlægges i dag af 55 faglige udvalg. På AMUområdet fastlægger 50 efteruddannelsesudvalg mål og indhold i mere end moduler. Et optimalt samspil vil fordre en samordning og forenkling af dette felt, men som allerede nævnt understøttes denne udvikling af den stigende grad af koordinering mellem og personsammenfald i de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalgene Livslang læring Regeringen har gennem flere år arbejdet systematisk på at tilrettelægge voksen- og efteruddannelserne, så uddannelse kan blive en naturlig og tilbagevendende del af arbejdslivet. Gennem initiativet fra efteråret 1995,»Hurtigere i job og uddannelse«, og de efterfølgende lovændringer på næsten alle områder, der vedrører voksen- og efteruddannelserne, har regeringen lagt strukturerne til rette for selve uddannelsesindsatsen. Målet for voksen- og efteruddannelsesområdet er at sikre gode og relevante uddannelsestilbud til alle voksne med behov for det. Livslang uddannelse til alle har været et politisk indsatsområde i Danmark i flere år, hvor udgangspunktet bl.a. er Undervisningsministeriets»10-punkts«-plan for tilbage-

4 Tendenser og perspektiver vendende uddannelse. Netop derfor blev Det Europæiske År for Livslang Uddannelse betragtet som en god anledning til at udveksle erfaringer EU-landene imellem De væsentligste principper for tilbagevendende voksenuddannelse er følgende: Frit optag, således at institutionerne kan optage alle deltagere, som opfylder adgangsbetingelserne. Efterspørgselsstyring. De offentlige bevillinger til de enkelte uddannelser, kurser og skoler skal i fremtiden bestemmes af efterspørgslen fra den enkelte, virksomhederne og medarbejderne, hvor det ikke allerede er tilfældet. Deltagerbetaling, der indrettes således, at den bliver mindst på brede, generelt kvalificerende uddannelser til de kortuddannede og højst på mere specifikke kurser for højtuddannede Efterspørgselsstyringen af både ungdomsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne stiller generelt krav til skolerne om at være markedsorienterede. Skolerne skal sættes i stand til hurtigt at reagere på arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov, således som de kommer til udtryk i elevernes, kursisternes, virksomhedernes og de regionale arbejdsmarkedsråds efterspørgsel efter uddannelser og kurser Tilskudssystemet til uddannelser for voksne er så uoverskuelige, at en reform nu kræves af LO. I dag er der fire typer af finansiering, når ledige eller beskæftigede skal på efteruddannelse: 1) AMU-godtgørelse, 2) uddannelsesgodtgørelse, 3) uddannelsesorlov og 4) voksenuddannelsesstøtte (VUS). De retter sig mod forskellige grupper på arbejdsmarkedet og mod forskellige typer af uddannelse. Derfor foreslår LO, at alle danskere i stedet får mulighed for et års uddannelsesorlov på maksimale dagpenge inden for en 5-årig periode alle andre former for ydelser til uddannelse kan så afskaffes Nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser Med henblik på at skabe øgede incitamenter for voksnes deltagelse i efter- og videreuddannelse er der i oktober 1996 af undervisningsministeren fremlagt et diskussionsoplæg vedrørende kurser og efteruddannelser. Formålet er at give de voksne på arbejdsmarkedet samme muligheder som de unge for at påtage sig nye job- og uddannelsesmæssige udfordringer. Fremover skal de kunne få anerkendt såvel erhvervsmæssig erfaring som kursusdeltagelse og personlige kvalifikationer og derved opnå en egentlig studie- og jobkompetence. Et sådant system vil kunne bane vej for livslang uddannelse for alle på et stadigt stigende kompetenceniveau Det skønnes, at 80 % af den voksenuddannelse, der tilbydes i dag, ikke er formelt kompetencegivende. Ved at indføre en form for pointsystem (»unit-credit accumulation system«) foreslår undervisningsministeren, at man skal kunne Kapitel VI Tendenser og perspektiver

5 118 sammensætte kompetencegivende forløb, som i forbindelse med praktisk erhvervserfaring kan føre frem til aflæggelse af eksamen Den praktiske udmøntning af det nye system pågår i øjeblikket. Arbejdsmarkedets parter er inddraget i arbejdet og skal være med til dels at fastsætte mål for de praktiske færdigheder, dels at godskrive den opnåede erhvervserfaring. Den nye voksenuddannelseskompetence skal kunne godkendes landsdækkende for at sikre reelle muligheder for at kunne benytte kompetencen på arbejdsmarkedet og ved fortsat uddannelse. Forslaget er på afgørende områder et brud med de eksisterende principper for partsstyret tilrettelæggelse og anerkendelse af erhvervsrettet uddannelse i Danmark. De ovenfor omtalte reformovervejelser (afsnit 6.1), hvor intentionen er at skabe et fælles grundlag for unge og voksne i form af kursusmoduler, som samtidigt kan indgå dels i arbejdsmarkedsuddannelserne og dels i specialerne i erhvervsuddannelserne, er et konkret skridt i retning af virkeliggørelsen af et fleksibelt uddannelsessystem, som understøtter princippet om livslang uddannelse Det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner En reform af de videregående uddannelsers institutionelle struktur er på vej i Danmark. Sammenlignet med udlandet er uddannelsernes institutionelle landkort præget af relativt mange små institutioner spredt ud over hele Danmark. Der eksisterer i dag 195 videregående uddannelsesinstitutioner, heraf 12 universiteter, 117 institutioner, der udbyder MVU-uddannelser, og 66 institutioner, der udbyder KVU-uddannelser. 169 institutioner udbyder kun uddannelser inden for et enkelt fagområde (monoinstitutioner) Til sammenligning kan nævnes, at de øvrige nordiske lande har godt 30 uddannelsesinstitutioner hver. Endvidere har nabolandene et gennemsnitligt antal studerende på , hvor tallet i Danmark er lidt over 800. Regeringens målsætning om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, har accentueret diskussionen af, om den nuværende institutionelle opbygning er optimal for at håndtere en sådan vækst. Der arbejdes i Undervisningsministeriet med forslag til 2 modeller for en fremtidig institutionsstruktur: Dels foreslås det, at uddannelser kan gå sammen i Centre for Videregående Uddannelse»CVU«-modellen. Det kan f.eks. ske, ved at erhvervsskoler og MVUinstitutioner (mellemlange videregående uddannelser) placeres i en institutionel ramme, eller ved at KVU (kortere videregående uddannelser) placeres på en institution, der er dannet gennem fusioner af MVU-institutioner. Eventuelt kan et CVU etableres ved fusion udelukkende mellem MVU-institutioner. MVU på institutionerne vil eventuelt kunne få tildelt bachelorstatus, og fra KVU skal der i så fald ligeledes sikres adgang til bacheloruddannelser. Formålet med opbygningen af en CVU-sektor er dels at give et fagligt kvalitetsløft og tilføre udviklingsmuligheder gennem tværfaglige miljøer, dels at skabe attraktive regionale uddannelsescentre også uden for universitetsbyerne, og dels at være et

6 Tendenser og perspektiver alternativ til universiteterne og dermed kunne opsuge en del af den stigende søgning til de videregående uddannelser. 119 Den anden model,»universitetsmodellen«, er baseret på fusioner mellem universiteter og MVU-institutioner. Der forventes i alt ca universiteter med et antal geografisk spredte afdelinger. Universiteterne kan indrette sig med vægt på forskningsbaseret uddannelse og/eller på mere erhvervsrettede universiteter. MVU på de fusionerede institutioner vil kunne opnå bachelorstatus. For KVU vil der blive sikret en bekendtgørelsesbelagt merit til relevante MVU og diplomuddannelser Undervisningsministeren lægger op til, at sammenlægningerne skal ske frivilligt ud fra regionale hensyn og interesser. Reformen forventes gennemført i løbet af 5-7 år. Lovgivningsvejen med indbygget tvang vil næppe blive anvendt. I stedet forventes anvendt en kombination af reduktion af tilskud til de små institutioner og incitamenter ekstra tilskud til udvikling, uddannelse og forskning forbeholdt fusionerede institutioner Internationaliseringen og EU s betydning Internationaliseringen bliver i stigende omfang et vigtigt udviklingstræk for erhvervslivet og dermed for erhvervsuddannelserne. Det er derfor en væsentlig udfordring for skolerne at medtænke internationaliseringen i den konkrete udvikling af uddannelserne og i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning. Mange erhvervsskoler, AMU-centre samt faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg har allerede været involveret i aktiviteter i relation til EU-programmer. På denne måde har adskillige lærere og elever stiftet bekendtskab med elementer af internationalisering i løbet af uddannelsesforløbet Erhvervsuddannelsesrådet peger i sin statusrapport fra februar 1997 generelt på et behov for en sammenhængende og målrettet strategi for en kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelsernes internationalisering med henblik på at fremme den internationale dimensions integration i erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeren fremlagde i 1997 sin redegørelse til Folketinget,»Strategier for udvikling af den internationale dimension i uddannelserne«, hvor den fremtidige udviklingsstrategi beskrives. Der er efterfølgende udviklet en samlet strategiplan for erhvervsuddannelsesområdet Et internationaliseringsinitiativ, som har været en stor succes blandt eleverne på erhvervsskolerne, er PiU-ordningen Praktik i Udlandet. Igennem denne ordning, som i Danmark er lovfæstet gennem en ændring af Lov om Erhvervsuddannelser, er der mulighed for, at unge, såvel med eller uden dansk praktikplads, kan komme til udlandet som en integreret del af en dansk erhvervsuddannelse. Denne udlandspraktik understøttes økonomisk af AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion). Erfaringerne fra praktikopholdene viser, at de fleste elever vender hjem til de danske virksomheder mere modne og med en masse kulturelle og sproglige erfaringer, samtidig med at de gennem praktikopholdet har erhvervet sig viden om deres fag fra helt nye sider. Kapitel VI Tendenser og perspektiver

7 En anden markant tendens er udviklingen og fornyelsen af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne gennem deltagelse i de europæiske aktionsprogrammer på uddannelsesområdet. Mange danske erhvervsskoler deltager i disse EUprogrammer, som skaber samarbejde i netværk via fælles projektdeltagelse. Der bliver i disse netværk skabt væsentlige indholdsmæssige og pædagogiske fornyelser. En række mere permanente samarbejds- og udviklingsaftaler er indgået med institutioner i andre lande, og der bliver til stadighed indgået nye i et decentraliseret system, hvor skoler og centre selv vil og kan Det præcise udbytte af deltagelsen i EU s uddannelsesprogramaktiviteter er endnu ikke blevet ordentligt belyst i Danmark. Men eksempelvis er Leonardo da Vinciprogrammets betydning blevet vurderet gennem en midtvejsevaluering i Her blev der formuleret det kriterium, at projekterne skulle give løfter om at være innovative, og den detaljerede gennemgang af alle godkendte danske projekter indikerede, at dette var tilfældet for de fleste projekter. Det generelle problem ved udviklingsmodeller baseret på pilotprojekter, nationale såvel som internationale, er risikoen for»indkapslet viden«, som er meget berigende for dem, der deltager, men som kun har begrænset effekt på de omgivende systemer. Den danske evaluering opstillede følgende kriterier for at vurdere mulige systemvirkninger udsprunget af projektaktiviteterne under Leonardo-programmet: grad af forankring i erhvervsuddannelsessystemerne formidling af resultater skabelse af forandringsagenter Bedømt herudfra har Leonardo-programmets sandsynlige resultater i Danmark været meget lovende. For det første er en række af projektkoordinatorerne væsentlige aktører, der er centralt forankrede i det danske erhvervsrettede uddannelsessystem, og de har derfor glimrende muligheder for på nationalt niveau at sprede informationer og implementere innovationer høstet i et Leonardoprojekt. For det andet viser erfaringerne, at mange projekter bevidst benytter transnationale projektmøder til at arrangere nationale informationsspredningskonferencer allerede fra starten og med inddragelse af interesseorganisationer, erhvervsskoler, virksomheder mv. For det tredje skabes der gennem deltagelse i og styring af transnationale projekter meget kompetente forandringsagenter, en skabelsesproces som ACIU, den danske programkoordinationsenhed, i øvrigt har understøttet aktivt ved at arrangere særlige workshops og konferencer for allerede aktive samt potentielle projektledere. For det fjerde giver den særlige opbygning gennem trepartsstyringsstrukturen i ACIU en sikkerhed for, at samarbejdet nationalt om Leonardo-aktiviteterne mellem ministerier og arbejdsmarkedets parter er overordentlig stærk.