Videndeling i daginstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videndeling i daginstitutioner"

Transkript

1 Videndeling i daginstitutioner Afgangsprojekt videndeling refleksion kommunikation praksis fortællinger pædagogisk praksis daginstitutionskultur socialkonstruktivistisklæringsteorier hyperkompleks Pædagogisk Diplomuddannelse i Medier og Kommunikation Afgangsprojekt Jysk Center for Videregående Uddannelse november 2007 Tove Husted TH Vejleder Hans Kristensen Antal anslag Opgaven må offentliggøres

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metodiske overvejelser... 4 Teori... 4 Empiri... 5 Teori... 7 Det hyperkomplekse og postmoderne samfund... 7 Tredelt kompetencebegreb... 9 Viden Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet, kultur Socialkonstruktivistisk vidensteori Den lærende organisation Opsamling Kulturundersøgelse Artefakter Kommunikation mellem børnehusene Medarbejderportalen Ugentlige postmøder Kalendere og daglige meddelelser Håndskrevne logbøger og mødereferater Skueværdier Praksisfortællinger Grundlæggende antagelser Elektronisk kommunikation i daginstitutionskulturen Udvikling af pædagogisk praksis Teknologi Elektronisk kalender Mødereferater Praksisfortællinger Opsamling Litteratur Bilagsfortegnelse

3 Indledning Udgangspunktet for denne opgave er mine erfaringer med og interesse for at arbejde med elektronisk videndeling. Jeg har beskæftiget mig med udvikling af intranet og elektronisk kommunikation nogle år i folkeskolen og set, hvordan elektronisk kommunikation ved hjælp af et velfungerende intranet kan være med til at styrke videndeling og dermed lærernes daglige pædagogiske praksis. På det netbaserede pd-studium på JCVU har jeg oplevet, hvordan videndeling og samarbejde via nettet har været befordrende for min egen læring. Gennem mit nuværende pd-studium har jeg fået kontakt med pædagoger fra daginstitutionsmiljøet i Odense. Dette førte til min interesse for at undersøge, hvordan det forholder sig med hensyn til praktisk anvendelse af elektronisk kommunikation og videndeling i andre pædagogiske organisationer. Yderligere blev jeg opmærksom på, at BUPL s udviklingsfond har fokus på Udvikling og formidling af pædagogers viden (bilag 5). Dette sammen med en udbredt fordom om, at pædagoger lider af edb-angst (Brandt og Aldershvile, 2003) har skærpet min interesse for problematikken og jeg fik lyst til at undersøge, om - og hvordan - videndeling finder sted inden for daginstitutionsverdenen blandt pædagoger. I Odense Kommune er daginstitutionerne blevet sammenlagt til større enheder med fem til syv institutioner under én fælles ledelse. Disse underafdelinger benævnes børnehuse. Børnehusene er placeret geografisk adskilt og har hver sin afdelingsleder. Jeg har besøgt Børnehus A flere gange og i vores samtaler under disse besøg, har medarbejdere og ledelse givet udtryk for, at dette medfører et øget behov for udveksling af informationer og kommunikation i institutionerne og mellem afdelingerne. Jeg er interesseret i at undersøge, hvordan samarbejdet fungerer mellem samarbejdspartnere på en arbejdsplads, hvor afdelingerne er fysisk adskilte. Jeg har en formodning om, at den måde informationsudveksling og videndeling foregår på nu, medfører at mange informationer går tabt, eller at de ikke når frem til de rigtige. 2

4 Jeg vil i denne opgave undersøge, hvordan medarbejderne kommunikerer internt i børnehusene og på tværs af børnehusene i en daginstitution i Odense Kommune. Og med baggrund i undersøgelser af teorier om forskellige opfattelser af viden og videndeling, vil jeg undersøge, om elektronisk kommunikation vil kunne føre til en styrkelse af den daglige pædagogiske praksis i børnehusene. Problemformulering Hvordan kan elektronisk kommunikation via et intranet være med til at styrke videndeling og dermed udvikling af den daglige pædagogiske praksis i en daginstitution? 3

5 Metodiske overvejelser I dette afsnit forklarer jeg, hvordan jeg har valgt at belyse problemstillingen i mit afgangsprojekt ud fra teori og empiri. Teori Indledningsvis giver jeg en kort karakteristik af samfundet, som det er i dag. Her benytter jeg mig af Nielsen (2003) og Qvortrup (2002, 2004). Denne samfundskarakteristik danner baggrund for en nærmere forståelse af, hvorfor elektronisk kommunikation er praktisk og nødvendig i en moderne organisation. For at kunne undersøge lærings- og udviklingsmulighederne ved at benytte elektronisk videndeling i daginstitutioner, benytter jeg mig af Qvortrups (2002, 2004) definition af, hvad viden er, og hvorledes man tilegner sig denne. Qvortrup har udarbejdet en systematik, hvor han inddeler viden i fire niveauer, hvilket jeg finder formålstjenligt som baggrund for en forståelse af vidensbegrebet. Mit læringsteoretiske ståsted i opgaven er socialkonstruktivistisk. Jeg redegør for socialkonstruktivistiske læringsteorier ud fra Lave og Wengers teorier om læring i praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 2003), da jeg mener disse teorier i særlig grad understøtter min holdning til og erfaringer med læreprocesser. Dette gælder både personligt i forhold til det netbaserede studium på JCVU og i relation til mit arbejde som folkeskolelærer og underviser gennem en årrække. Træk af teorier om den lærende organisation (Hildebrandt, 1997) gennemgår jeg for at belyse udviklingspotentialet ved brugen af elektronisk kommunikation og videndeling i daginstitutionen. 4

6 Empiri Ud over den teoretiske tilgang bygger min projektopgave på empiri. Denne gennemgår jeg i afsnittet om kulturundersøgelsen, hvor jeg beskriver og analyserer daginstitutionen i relation til Scheins teorier om kulturanalyse (Schein, 1994). Mit fokus er særligt rettet mod at undersøge, hvordan udveksling af information og kommunikation i daginstitutionen finder sted. Ifølge Schein, er der i en organisations kultur tre niveauer, man kan undersøge: 1) organisationens synlige strukturer og processer, som benævnes artefakter, 2) skueværdier, som er organisationens udtrykte mål og værdigrundlag og 3) de grundlæggende, underliggende antagelser. For at få et indblik i organisationskulturen, herunder specielt dens måde at håndtere information og kommunikation på, har jeg besøgt Børnehus A flere gange i efteråret. I den forbindelse har jeg haft samtaler med lederen af hele daginstitutionen, afdelingslederen for Børnehus A og to medarbejdere. Jeg har deltaget som observant ved et personalemøde i Børnehus A, hvor det igangværende projektarbejde med at skrive praksisfortællinger var til drøftelse (bilag 6 og 7), og jeg har gennemført to interviews, ét med en medarbejder i institutionen (bilag 2) og et med afdelingslederen i Børnehus A (bilag 1). Interviewene er gennemført som semistrukturerede kvalitative interviews. Dvs. at jeg har haft en overordnet plan for interviewene med angivelse af, hvad jeg ønskede at få belyst, men uden nogen fast struktur. Gennem disse kvalitative interviews søger jeg at forstå, hvordan kommunikation og videndeling foregår internt i børnehuset og mellem de forskellige børnehuse, samt hvordan respondenterne vurderer den interne kommunikation i institutionen, som den er nu. Det semistrukturerede kvalitative interview giver mulighed for, at respondenterne med egne ord gør rede for de problemstillinger, de står i til daglig. Desuden har man i det kvalitative interview gode muligheder for at stille uddybende spørgsmål og derved følge op på udsagn. Efterfølgende har jeg fortolket disse udsagn så objektivt som muligt og har i min fortolkning benyttet 5

7 mig af de tre niveauer: Selvforståelse, common sense og teoretisk tolkning. (Kvale, 1997). Det kvalitative interview er at foretrække, når det drejer sig om så komplekse problemstillinger, som der er tale om her. En kvantificerbar spørgeskemaundersøgelse kunne jeg have valgt at benytte som supplement for at få belyst, hvor mange medarbejdere, der har kendskab til og umiddelbart kunne forestille sig at skulle benytte elektroniske kommunikationsmidler. Men her har jeg i stedet valgt at benytte mig af eksisterende undersøgelser foretaget i forbindelse med to rapporter om udviklingsarbejder, der indbefatter brugen af it som redskab indenfor det pædagogiske område. (Brandt & Aldershvile, 2003 og Brendstrup & Larsen, 2005). 6

8 Teori I mit teoriafsnit indleder jeg med en kort karakteristik af samfundet, som det er i dag. Denne samfundskarakteristik danner baggrund for en nærmere forståelse af, hvorfor indførelse af elektronisk kommunikation via intranet er praktisk og nødvendig for videndelingsprocesser i en moderne organisation. Dernæst belyser jeg socialkonstruktivistiske vidensteorier, idet disse danner baggrund for min forståelse af, hvad videndeling er. Og endelig følger en gennemgang af centrale temaer fra teorier om den lærende organisation som baggrund for at kunne sige noget om, hvordan elektronisk kommunikation og videndeling kan føre til udvikling af den daglige pædagogiske praksis i daginstitutionen. Det hyperkomplekse og postmoderne samfund Indledningsvis belyser jeg Qvortrups (2002, 2004) og Nielsens (2003) definitioner af samfundet, som det ser ud i dag efter industrisamfundet. De benævner det henholdsvis som det hyperkomplekse samfund eller det postmoderne. Det er væsentligt som baggrund for en forståelse af, hvilke færdigheder eller kompetencer vi som lærere og pædagoger må beherske i dag. Da jeg i denne opgave har fokus på pædagogernes kompetencer, har jeg i mine teoretiske undersøgelser valgt at inddrage artiklen Viden indtil videre, hvor Finn Hedegaard Nielsen (2003) har nogle væsentlige pointer i relation til pædagogernes uddannelsesbaggrund i det postmoderne samfund. Nielsen beskriver det moderne samfund som værende et postmoderne samfund, idet han henviser til blandt andre Giddens. (Nielsen 2003, 2). Et samfund, der karakteriseres ved brud på traditioner, usikkerhed og uvished. Kontingens og refleksivitet er centrale begreber og mennesket i det postmoderne samfund er nødt til selv at finde eller skabe mening. Viden er kontinuerligt til diskussion og gælder kun indtil ny viden kommer til. (Nielsen, 2003). I det 7

9 postmoderne samfund er der sket et skift fra, at viden er universel og altid til troende, til at viden kontinuerligt må opdateres. Qvortrup beskriver samfundsudviklingen som en bevægelse fra et samfund, hvor hovedudfordringen var menneskets kamp mod naturen. Et sådant samfund måtte basere sig på regelstyring og effektiv håndtering og bearbejdning af naturen. I det hyperkomplekse samfund i dag er udfordringen kampen mod kompleksitet. Vi er ikke bare usikre på vores forholden os til omverdenen. Vi er usikre på vores usikkerhed. (Qvortrup, 2002). I det hyperkomplekse samfund er alting i konstant bevægelse i forhold til hinanden og samfundsforhold ændres fra dag til dag. Det hyperkomplekse samfund kendetegnes ved høj ydre kompleksitet, dvs. at samfundet består af mange flere muligheder end det enkelte menneske kan forholde sig til og kapere i sit system. Qvortrup mener, at det moderne menneskes svar på denne ydre kompleksitet er at opbygge en indre kompleksitet, dvs. hele tiden at skulle lære nyt. Det moderne menneske er nødt til at være i besiddelse af refleksive kompetencer, så det er i stand til at kunne udvælge den relevante viden.... viden er et begreb for et individs måder at håndtere omverdenskompleksitet på. Viden er en kilde til at transformere usikkerhed til sikkerhed, men den er ligeledes - og dette i stigende grad - en kilde til at kunne give denne usikkerhed form, dvs. opretholde usikkerhed som usikkerhed, men gøre den håndterbar, f.eks. ved at have evne til at identificere nyheder, forandringer osv. og udvikle strategier til at omgås dem. (Qvortrup, 2004: 82). Nielsen og Qvortrup peger begge på uddannelse og læring som forudsætningen for, at vi kan håndtere det moderne samfunds kompleksitet. Nielsen er kritisk over for de nuværende pædagogiske uddannelsesinstitutioner, idet han mener de studerende fremdeles uddannes som om vi levede i industrisamfundet. Der må lægges større vægt på dannelse, således at den enkelte studerende får mulighed for at udvikle sig personligt. Med de nye bekendtgørelser for pædagoguddannelsen er der lagt op til, at dannelsesbegrebet skal spille en rolle på linje med tilegnelse af faglige begreber. Hans påstand er imidlertid, at uddannelsesinstitutionerne i deres uddannelsesplaner ikke lever op til kravet 8

10 om personlig dannelse. Han mener, dette er en nødvendighed for, at mennesker kan udvikle analytiske evner og blive i stand til at agere refleksivt i situationen i praksis. Hvilket er nødvendigt i et samfund i stadig bevægelse. I det statiske industrisamfund var kravet færdige teorier og løsninger, som man kunne tilegne sig og benytte efterfølgende i ens pædagogiske praksis. I det postmoderne samfund er det refleksionskompetence og analytiske evner, der er nødvendige. (Nielsen, 2003). Tredelt kompetencebegreb Qvortrup er enig med Nielsen i disse synspunkter, idet han med baggrund i en beskrivelse af samfundet som værende hyperkomplekst taler om en tredeling af kompetencebegrebet. Refleksionskompetence, som han også kalder læringskompetence, er nødvendig i et samfund, der kendetegnes ved kompleksitet. Her er det nødvendigt løbende at kunne fortolke og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. (Qvortrup, 2002: 4). Relationskompetence, som også kan kaldes kommunikationskompetence.... evnen til kunne etablere kommunikative relationer er vigtigere end det nogensinde har været. Evnen til at relatere sig til den eller det fremmede ud fra en viden om, på den ene side, hvad man selv står for, og på den anden side at verden også godt kan fortolkes anderledes,... (Qvortrup, 2002: 4). Endelig peger han på meningskompetence, som er evnen til iagttagelse af iagttagelse. Kombinationen af disse tre kompetenceformer udgør det hyperkomplekse samfunds samlede kompetenceprofil. (Qvortrup, 2002: 12-13). Man skal kunne anvende det, man allerede ved på en anden måde og være i stand til at forholde sig refleksivt til det, man allerede ved. En måde at håndtere kompleksiteten er videnbaserede lærende organisationer, som bygger på værdiledelse frem for regelstyring. Og her kan informationsteknologien komme os til hjælp, idet computeren netop håndterer kompleksitet. Et organisatorisk og kommunikativt netværk er komplekst og fleksibelt. Videndeling i organisationen kan bidrage til udvikling og opdatering af medarbejdernes kompetencer. 9

11 Qvortrup peger på livslang læring som en nødvendighed i et samfund, der udvikler sig så hastigt med deraf øgede krav om viden. Hvilket han mener til en vis grad kan imødekommes ved at fokusere på kompetencer frem for kvalifikationer. Men det moderne menneske må også forholde sig analytisk til sin egen udvikling og uddannelse. Det stiller krav om mulighed for videreudvikling af viden og færdigheder - og refleksions- relations- og meningskompetence. Det er altså ikke længere tilstrækkeligt at tale om kompenserende voksenundervisning. Vi må erkende, at uddannelse i dag foregår alle vegne og ikke bare i skolen. Hvis man accepterer, at videnstransfer ikke gør det alene, bliver det muligt at etablere læringsstimulering alle andre steder end i skolen og det etablerede uddannelsessystem. (Qvortrup, 2002). I dette afsnit har vi set, hvordan Qvortrup (2002, 2004) og Nielsen (2003) belyser væsentlige træk ved det postmoderne eller hyperkomplekse samfund. Dette medfører andre krav til os som medarbejdere i en moderne organisation. Vi må have mulighed for at videreudvikle vores viden og færdigheder, hvilket ikke gøres alene ved traditionelle kurser og videreuddannelsesforløb. Udviklingsmulighederne må være til stede i hverdagen på arbejdspladsen. Og her kan informationsteknologien være til hjælp. Ved at benytte et velorganiseret intranet vil det være muligt at imødekomme behovet for den nødvendige information i hverdagen og yderligere vil det kunne danne basis for den kommunikation, der er behov for som basis for videndelingsprocesser, der kan føre til udvikling af medarbejdernes analytiske evner og refleksions- relationsog meningskompetencer. Viden For at kunne undersøge lærings- og udviklingsmulighederne ved at benytte elektronisk kommunikation i daginstitutionen, beskriver jeg i dette afsnit Qvortrups definition af, hvad viden er og hvorledes man tilegner sig denne. (Qvortrup, 2002, 2004). De socialkonstruktivistiske læringsteorier belyser jeg ud fra Vygotskys teorier om, at sprog og kommunikation er væsentlige for 10

12 læring, (Vygotsky, 1930, in: Illeris, 2000), og Lave og Wengers teorier om læring i praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 2003 og Gynter, 2006). Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet, kultur Ifølge Qvortrup (2004) er viden et begreb for et individs måde at håndtere omverdenskompleksitet, og et redskab til at transformere usikkerhed til sikkerhed - men også et redskab til at give usikkerheden form, dvs. opretholde usikkerhed som usikkerhed, men gøre den håndterbar. (Qvortrup, 2004). Qvortrup (2002, 2004) har udarbejdet en systematik, hvor han inddeler viden i fire niveauer, hvilket jeg finder formålstjenligt som baggrund for en forståelse af vidensbegrebet. Han opererer med fire niveauer af viden, som han anskueliggør i skemaform. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at medtage skemaet herunder, idet tilføjelserne med kursiv er mine og skulle tjene som uddybende forklaringer på begreberne. Til hver af videnformerne hører en undervisningsform (stimuleringsform), som Qvortrup viser i anden kolonne. I den tredje kolonne vises, hvilke færdigheder, han mener, det resulterer i. Og endelig i fjerde kolonne beskrives hvilken effekt, han mener dette fører til. Videnformer Stimuleringsformer Færdighedsformer Output effekter Kvalifikationer Direkte læringsstimulering Faktuel viden Proportional effekt Kompetencer Appropriation Refleksivitet Eksponentiel effekt Eksempelvis projektarbejde Selvstændig arbejdsform Medarbejderen tager selv initiativ til vide- reuddannelse så udbyttet bliver større Kreativitet Produktion Metarefleksivitet Kvantespring Selvstændig, individuel Udvikler og forandrer eller gruppearbejdsform forudsætninger- ne for forudsætningerne Kultur Social evolution Mange kommunikationers kontinuerlige samvirke Almen dannelse Paradigmeskifte Figur 1: Kategorisering af fire videnformer. (Qvortrup, 2002: 14). 11

13 Ved at identificere og kategorisere viden på denne måde er det muligt at danne sig et overblik over kompleksiteten. Qvortrup understreger, at de fire vidensformer ikke kan stå alene. Den ene vidensform er afhængig af den anden, således at de gensidigt understøtter hinanden. De første tre vidensniveauer er individbaserede, mens den fjerde er socialt baseret og knytter sig til det kollektive. Qvortrups måde at inddele viden i fire kategorier er interessant, idet det på den måde lykkes for ham at inddrage flere forskellige opfattelser af, hvad viden er. Og specielt hans syn på viden, som noget der foregår er væsentlig i denne opgave om videndeling, idet det for mig at se er helt essentielt, at viden ikke opfattes som en objektiv størrelse, der kan overføres og lagres i systemerne. Viden opstår og udvikles undervejs i processen med at håndtere den. (Qvortrup, 2004: 82). Viden er ikke et statisk fænomen; men det er i samspillet med omverdenen i kommunikationen imellem de psykiske og sociale systemer, at ny viden opstår. Dette har særlig betydning, når vi senere i denne opgave skal se på, hvordan man deler viden og hvordan man formidler og håndterer informationer i daginstitutionen. Socialkonstruktivistisk vidensteori Vygotsky udviklede omkring 1930 sine socialkonstruktivistiske vidensteorier, hvor han gennem sit arbejde med studier af børns aktiviteter i forbindelse med opgaveløsning påviste, at sprog og kommunikation er væsentlige artefakter for løsning af praktiske problemer og at sproget i betydelig grad bidrager til udvikling af personens praktiske og abstrakte intelligens (Vygotsky, 1930, in: Illeris, 2000). I et kommunikativt netværk, et intranet, er det netop brugen af sproget som grundlag for kommunikation, der er central. I socialkonstruktivistiske vidensteorier er samarbejde, fællesskabet og sproget centrale begreber. Viden konstrueres i fællesskaber - ved hjælp af sproget - i situationen. Socialkonstruktivisterne benægter sådan set ikke, at der foregår læreprocesser internt i det enkelte individ. Men de finder det uinteressant, fordi karakteren af og indholdet i disse processer til enhver tid bestemmes af relationerne i det sociale felt. De er enige med Piaget og andre konstruktivister i, 12

14 at verden og samfundet ikke er objektive størrelser, som man kan tilegne sig gennem læreprocesser. Omverden opfattes i begge tilfælde som noget, der aktivt konstrueres. (Illeris, 2006). Dette syn harmonerer med Lave og Wengers teorier om læring som meningsfuld deltagelse i sociale praksisfællesskaber. (Gynther, 2005: 110). Vigtige elementer er, at man har et fælles projekt som opleves meningsfuldt og forpligtende i forhold til fællesskabet, således at der er et gensidigt engagement i forhold til såvel projektet som praksisfællesskabet. Praksis er her forstået som en igangværende social interaktionsproces. At arbejde i et praksisfælleskab betyder, at man deltager sammen med andre, og at man producerer artefakter, som kan være fysiske konstruktioner, men det kan også være ord vi siger, eller et indlæg i en konference på et intranet. Denne produktion af artefakter, kalder Gynther en tingsliggørelse og den refererer både til processen og produktet og modsat dansk pædagogisk tradition adskiller Wenger ikke processer og produkter. At skrive et indlæg til en konference betegnes således som en proces og det skrevne indlæg er et produkt, en konkret artefakt. (Gynther, 2005: 126). Den socialkonstruktivistiske tilgang er væsentlig for min forståelse af, hvordan it og intranet kan anvendes til kommunikation og videndeling. Den afgørende forudsætning for at viden kan produceres er det praksisfællesskab, som betyder noget for dem, der agerer i det. Ens handlinger skal opleves som meningsfulde og af betydning for fællesskabet. En informationsdatabase er det nødvendige grundlag for arbejdet med at håndtere og bearbejde informationer. Man kan sammenligne en sådan informationsdatabase med viden på første niveau. Og som vi har set ovenfor er det den nødvendige forudsætning for de næste niveauer. Men det elektroniske kommunikationssystem eller intranet, man tager i anvendelse til videndeling skal være fleksibelt og dynamisk og give mulighed for, at informationerne løbende opdateres og bearbejdes af alle parter, hvis der skal være tale om at nå højere op i videnshierakiet. Det skal virke befordrende for og lægge op til aktiv brug af sprog og kommunikation. Der skal være mulighed for interaktion, samarbejde og dialog. (Bang, Dalsgaard & Kjær, 2004). 13

15 Den lærende organisation I dette afsnit tager jeg udgangspunkt i Hildebrandts artikel om Den lærende organisation (Hildebrandt, 1997), idet der er en klar parallel til mit fokus i denne opgave, hvor det drejer sig om at få belyst, hvordan man skaber muligheder for at udvikle den daglige pædagogiske praksis i en daginstitution. Hildebrandt (1997) fremhæver en række karakteristika for at man kan tale om, at en organisation er lærende: 1) Systematisk problemløsning, 2) eksperimentering med nye tilgange, 3) at lære af egen erfaring og historie, 4) at lære af andres erfaringer og af bedste praksis andre steder og 5) at transferere viden hurtigt og effektivt rundt omkring i hele organisationen. I processen er det vigtigt at arbejde hen imod at skabe arenaer, der stimulerer til: Dialog, handling, og læring. Dette indebærer, at man har et organisationsmiljø, der præges af åbenhed og tillid, og hvor alle er medspillere og aktører. Alle skal have mulighed for og lyst til at deltage i åben dialog og være medspillere i processen. (Hildebrandt, 1997). Teorierne om den lærende organisation fokuserer grundlæggende på den individuelle og kollektive evne til at lære af tidligere erfaringer. Både de gode og de dårlige erfaringer. Formålet med den lærende organisation er at skabe og formidle viden på tværs af traditionelle organisationshierakier og systemer. Et centralt element er således at uddanne medarbejderne til at være aktive, uafhængige og reflekterende. Det er ledelsen, der initierer. Men i stedet for at lederen kontrollerer og implementerer forandringer, skal der etableres en kultur, hvor medarbejderne agerer uafhængigt og aktivt. De må være søgende efter forandringer og modifikationer af eksisterende rutiner. Temaer i arbejdet mod at blive en lærende organisation må således bl.a. relatere sig til: adfærd, kultur, struktur og kompetence. (Hildebrandt, 1997). Effektiv læring baseres på egne erfaringer, overvejelser og handlinger. Det er ikke tilstrækkeligt at indsamle erfaringer, at gøre sig sine erfaringer, man skal også have mulighed for refleksion. For at give mulighed for refleksion, må der 14

16 i virksomheden skabes måder/betingelser og omstændigheder, der gør refleksion til en del af virksomhedens tradition og kultur. (Hildebrandt, 1997). Ved at beskrive væsentlige træk ved teorierne om den lærende organisation, har jeg vist, at den måde, man kommunikerer på i organisationen har afgørende betydning for, hvorvidt der er tale om videndeling som en proces, der kan føre til udvikling for medarbejderne i daginstitutionen og her igennem føre til en styrkelse af den daglige pædagogiske praksis. Opsamling I teoriafsnittet har vi set, at det hyperkomplekse samfund stiller krav om, at medarbejdernes kompetenceudvikling sker kontinuerligt. For at kunne håndtere kompleksiteten må vores viden løbende opdateres og læring og udvikling må foregå alle vegne og ikke alene i de traditionelle skolesystemer og på videreuddannelseskurser. Udvikling af analytiske evner og refleksions- relationsog meningskompetencer står centralt. I henhold til socialkonstruktivistiske vidensteorier er betingelsen for udvikling og læring praksisfællesskabet. Viden konstrueres i fællesskabet - ved hjælp af sproget - i situationen. Viden kan kategoriseres i fire niveauer, der alle er hinandens forudsætninger: Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur. Erfaring, erfaringsopsamling og refleksion i praksisfællesskabet er centrale begreber i den lærende organisation. Den måde, man kommunikerer på i organisationen er væsentlig for, hvorvidt der er tale om videndeling som en proces, der kan føre til udvikling af den daglige pædagogiske praksis. I det følgende arbejde med undersøgelse af kulturen i daginstitutionen, har jeg særligt fokus på de træk, der har med kommunikationsaspektet at gøre, idet dette er helt centralt i teorien om den lærende organisation og væsentligt i relation til ovenstående vidensteorier. Endvidere er det væsentligt i relation til min opgaves fokus, der handler om at få belyst, hvorvidt elektronisk kommunikation kan føre til en styrkelse af videndeling og udvikling af den pædagogiske praksis i daginstitutionen. 15

17 Kulturundersøgelse I dette kapitel beskriver og analyserer jeg daginstitutionen i relation til Scheins teorier om kulturanalyse og har derfor inddelt kapitlet i tre afsnit, hvor jeg i de enkelte afsnit undersøger henholdsvis artefakter, skueværdier og de grundlæggende antagelser. (Schein, 1994). I Odense Kommune er alle vuggestuer og børnehuse tilknyttet en børneinstitution. Der er 29 børneinstitutioner, der hver består af 3-7 børnehuse. Hver af de 29 børneinstitutioner ledes af en institutionsleder, som er den overordnede pædagogiske, strategiske og administrative leder af institutionen og hver af de ca. 150 børnehuse har en daglig pædagogisk leder, som leder børnehuset i dagligdagen. Mine undersøgelser af kulturen er foretaget på én af Odense Kommunes daginstitutioner. Denne institutionen består af 6 afdelinger, Børnehuse. Min undersøgelse af daginstitutionskulturen har særligt fokus på de aktiviteter, der relaterer sig til dagligdagens informationsformidling og kommunikation mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne imellem. Analysen bygger på mine iagttagelser ved en række besøg og samtaler med medarbejdere og ledelse i Børnehus A. Ved en enkelt lejlighed har jeg overværet et personalemøde, hvor pædagogernes arbejde med praksisfortællinger var til debat. Endvidere har jeg foretaget to interviews, ét med den daglige pædagogiske leder af Børnehus A. (For nemheds skyld benævnes hun i denne opgave som afdelingslederen). Og et interview med en medarbejder, der har sin gang både i Børnehus A og i Børnehus B. Mine undersøgelser har været møntet på at få indblik i, hvordan kommunikation og videndeling foregår internt i de enkelte børnehuse, samt i hele den pågældende institution. 16

18 Artefakter Det første niveau, man kan undersøge i en kultur, kalder Schein (1994) artefakter eller symptomer. Det er organisationens synlige strukturer og processer. F.eks. organisationens arkitektur og teknologi. Også organisationens sprog, vaner og ritualer kan betegnes som artefakter. Det vigtigste kendetegn ved dette kulturniveau er, at det er let at observere, men vanskeligt at tyde. (Schein, 1994: 25). Daginstitutionen består af 6 børnehuse med én institutionsleder og 6 afdelingsledere. Børnehus A er det største af børnehusene, bestående af 2 mindre huse med i alt fire mindre afdelinger, stuer. For at afgrænse mit undersøgelsesområde i opgaven her, har jeg primært mit fokus på dette børnehus. Da den medarbejder, jeg interviewede har sin gang i to børnehuse relaterer enkelte af udsagnene sig til naboinstitutionen, Børnehus B. Personalegruppen i Børnehus A består af 20 pædagogiske medarbejdere og afdelingslederen. I Børnehus B er der otte medarbejdere inklusive afdelingslederen. Jeg forsøger for det første at afdække, hvordan kommunikation og informationsdeling finder sted i hele daginstitutionen, hvis enkelte afdelinger, børnehuse, ligger spredt geografisk og for det andet hvordan kommunikation og informationsdeling finder sted internt i de enkelte børnehuse. Kommunikation mellem børnehusene På mit spørgsmål om, hvordan kommunikationen foregår mellem de seks børnehuse, der ligger med kilometers afstand, svarer afdelingslederen, at institutionslederen kommer forbi de enkelte huse regelmæssigt:... hun kommer jo oftest her, hvor vi hele tiden står og river os i håret over et eller andet vi ikke lige kan finde ud af eller... og sjældnere ude ved H og L Ellers kommunikerer vi via mail og så har vi ca. hver 14. dag en hel torsdag, hvor vi er samlet og har teammøde. Og så kan vi have noget ind imellem, der kan også være kursusdage eller noget, hvor vi også mødes og så er der altid - altså i pauserne er der altid noget der lige skal udveksles eller samles op på eller nogle tilmeldinger, der skal indhentes og et eller andet, så... Vi mailer meget sammen,... (Bilag 1, side 4). 17

19 Vi ser her, at de kommunikationsformer, der er i spil primært er face to face i ledergruppen. Dette er naturligvis ganske tidskrævende. Som det ses af ovenstående udtalelse er behovet for kommunikation så stort, at også pauserne må tages i brug. Elektronisk kommunikation i form af korrespondance benyttes som supplement til møderne, der finder sted mindst én hel dag hver anden uge. Her er udelukkende tale om kommunikation mellem lederne af børnehusene. I hverdagens praksis foregår der ingen informations- og erfaringsudveksling imellem medarbejderne i institutionens forskellige børnehuse. Medarbejderportalen Af mit interview med afdelingslederen fremgår det, at der eksisterer en Medarbejderportal, som kommunen har oprettet til at organisere og lagre dokumenter og informationer fra forvaltningen til institutionerne. Afdelingslederen udtaler om Medarbejderportalen: Der er medarbejderportalen. Der er der faktisk mange muligheder i. Der er f. eks. en opslagstavle, hvor man kan annoncere sit sommerhus og der er forskellige ting. Man kan abonnere på forskellige nyhedsgrupper og...eh. Jeg bruger den ikke og jeg ved ikke hvordan andre gør, men det gør jeg ikke. Og medarbejderne gør jo slet ikke, for de bruger jo ikke engang fællesbrugeren hvor de skal gå ind igennem for at få medarbejderportalen. Der er nogle enkelte, der bruger fællesbruger, men jeg tror folk synes det er besværligt. Vi har en kode, der skal skiftes jævnligt og den skal man huske og nogen gange kører det ikke lige optimalt, så jeg ved ikke. Der er nogle enkelte, der bruger det og så ikke ret mange alligevel. (Bilag 1 side 1). Jeg har sammen med afdelingslederen haft lejlighed til at se, hvordan systemet virker. Af hensyn til opgavens afgrænsning, har jeg valgt ikke at gå i dybden med en analyse af denne platform. Jeg støtter mig til afdelingslederens beskrivelser af systemet. Hun giver udtryk for, at det er ufleksibelt og primært benyttes til organisering og lagring af information fra forvaltningen til institutionerne. Af interviewet fremgår også, at det er forbundet med en del besvær, at komme ind og læse og skrive i Medarbejderportalen. Det kræver flere lag af logins med koder, der ændres hver tredje måned, og ofte virker systemet slet ikke. Medarbejderen har også givet udtryk for, at det er meget besværligt at anvende Medarbejderportalen. Disse faktorer er efter min mening nærmest 18

20 uovervindelige barrierer for at få elektronisk kommunikation til at virke som en hjælp i pædagogens travle hverdag. Under disse betingelser finder jeg det ikke underligt, at elektronisk kommunikation ikke har vundet indpas i den pædagogiske praksis. Ved et af mine besøg, talte institutionslederen og afdelingslederen om, at Medarbejderportalen var død. På mit spørgsmål om, hvorvidt man eventuelt kan finde brugbare oplysninger på Medarbejderportalen, svarer afdelingslederen: Ja, det tror jeg faktisk godt man kunne. Der er også gjort plads til at man kunne...der er sådan nogle erfaringsdatabaser og indsatsdatabaser og noget man kan gå ind og kigge på. Og stillingsopslag osv., altså man kan hente forskellige ting frem, som man kan kigge på. Men nogen ting, f.eks. erfaringsdatabasen, den er ikke ajourført de sidste to år, tror jeg. Eller der bliver ikke lagt noget nyt ind på og den er ikke opdateret, altså, så det er noget, der ligger meget stille, der er ikke ret mange, der bruger det. (Bilag 1 side 1). I Børnehus A er der én computer på kontoret og én i personalestuen, som ligger i en anden bygning. Dette indikerer for mig at se, at elektronisk kommunikation ikke benyttes i nogen særlig udstrækning i hverdagen. Dertil kommer, at afdelingslederen forklarer, at computeren i personalestuen ofte ikke fungerer tilfredsstillende. Dette fik jeg bekræftet, da afdelingslederen i forbindelse med mit besøg i personalerummet ved personalemødet forsøgte at vise mig deres intranet. Det lykkedes ikke ved den lejlighed at få adgang til kommunens fællesbruger, som er medarbejdernes indgang til kommunens intranet, Medarbejderportalen. Jeg kan konkludere, at adgangen til teknologiske hjælpemidler og intranet reelt ikke er mulige for medarbejdergruppen. Opsummerende kan jeg sige, at man fra forvaltningens side har etableret systemer til brug for elektronisk kommunikation indenfor daginstitutionsområdet. Men mine undersøgelser viser også, at systemerne kun benyttes sparsomt i hverdagen - eller slet ikke. Og hvis det eksisterende intranet, Medarbejderportalen skulle bringes til at fungere som et redskab i den pædagogiske prak- 19

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne.

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne. Maj 2014 Uddannelsesplan for studerende i Børnehusene i Skørping I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, imødekommende og interesseret i dig som studerende. Vi vil

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere