Videndeling i daginstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videndeling i daginstitutioner"

Transkript

1 Videndeling i daginstitutioner Afgangsprojekt videndeling refleksion kommunikation praksis fortællinger pædagogisk praksis daginstitutionskultur socialkonstruktivistisklæringsteorier hyperkompleks Pædagogisk Diplomuddannelse i Medier og Kommunikation Afgangsprojekt Jysk Center for Videregående Uddannelse november 2007 Tove Husted TH Vejleder Hans Kristensen Antal anslag Opgaven må offentliggøres

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metodiske overvejelser... 4 Teori... 4 Empiri... 5 Teori... 7 Det hyperkomplekse og postmoderne samfund... 7 Tredelt kompetencebegreb... 9 Viden Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet, kultur Socialkonstruktivistisk vidensteori Den lærende organisation Opsamling Kulturundersøgelse Artefakter Kommunikation mellem børnehusene Medarbejderportalen Ugentlige postmøder Kalendere og daglige meddelelser Håndskrevne logbøger og mødereferater Skueværdier Praksisfortællinger Grundlæggende antagelser Elektronisk kommunikation i daginstitutionskulturen Udvikling af pædagogisk praksis Teknologi Elektronisk kalender Mødereferater Praksisfortællinger Opsamling Litteratur Bilagsfortegnelse

3 Indledning Udgangspunktet for denne opgave er mine erfaringer med og interesse for at arbejde med elektronisk videndeling. Jeg har beskæftiget mig med udvikling af intranet og elektronisk kommunikation nogle år i folkeskolen og set, hvordan elektronisk kommunikation ved hjælp af et velfungerende intranet kan være med til at styrke videndeling og dermed lærernes daglige pædagogiske praksis. På det netbaserede pd-studium på JCVU har jeg oplevet, hvordan videndeling og samarbejde via nettet har været befordrende for min egen læring. Gennem mit nuværende pd-studium har jeg fået kontakt med pædagoger fra daginstitutionsmiljøet i Odense. Dette førte til min interesse for at undersøge, hvordan det forholder sig med hensyn til praktisk anvendelse af elektronisk kommunikation og videndeling i andre pædagogiske organisationer. Yderligere blev jeg opmærksom på, at BUPL s udviklingsfond har fokus på Udvikling og formidling af pædagogers viden (bilag 5). Dette sammen med en udbredt fordom om, at pædagoger lider af edb-angst (Brandt og Aldershvile, 2003) har skærpet min interesse for problematikken og jeg fik lyst til at undersøge, om - og hvordan - videndeling finder sted inden for daginstitutionsverdenen blandt pædagoger. I Odense Kommune er daginstitutionerne blevet sammenlagt til større enheder med fem til syv institutioner under én fælles ledelse. Disse underafdelinger benævnes børnehuse. Børnehusene er placeret geografisk adskilt og har hver sin afdelingsleder. Jeg har besøgt Børnehus A flere gange og i vores samtaler under disse besøg, har medarbejdere og ledelse givet udtryk for, at dette medfører et øget behov for udveksling af informationer og kommunikation i institutionerne og mellem afdelingerne. Jeg er interesseret i at undersøge, hvordan samarbejdet fungerer mellem samarbejdspartnere på en arbejdsplads, hvor afdelingerne er fysisk adskilte. Jeg har en formodning om, at den måde informationsudveksling og videndeling foregår på nu, medfører at mange informationer går tabt, eller at de ikke når frem til de rigtige. 2

4 Jeg vil i denne opgave undersøge, hvordan medarbejderne kommunikerer internt i børnehusene og på tværs af børnehusene i en daginstitution i Odense Kommune. Og med baggrund i undersøgelser af teorier om forskellige opfattelser af viden og videndeling, vil jeg undersøge, om elektronisk kommunikation vil kunne føre til en styrkelse af den daglige pædagogiske praksis i børnehusene. Problemformulering Hvordan kan elektronisk kommunikation via et intranet være med til at styrke videndeling og dermed udvikling af den daglige pædagogiske praksis i en daginstitution? 3

5 Metodiske overvejelser I dette afsnit forklarer jeg, hvordan jeg har valgt at belyse problemstillingen i mit afgangsprojekt ud fra teori og empiri. Teori Indledningsvis giver jeg en kort karakteristik af samfundet, som det er i dag. Her benytter jeg mig af Nielsen (2003) og Qvortrup (2002, 2004). Denne samfundskarakteristik danner baggrund for en nærmere forståelse af, hvorfor elektronisk kommunikation er praktisk og nødvendig i en moderne organisation. For at kunne undersøge lærings- og udviklingsmulighederne ved at benytte elektronisk videndeling i daginstitutioner, benytter jeg mig af Qvortrups (2002, 2004) definition af, hvad viden er, og hvorledes man tilegner sig denne. Qvortrup har udarbejdet en systematik, hvor han inddeler viden i fire niveauer, hvilket jeg finder formålstjenligt som baggrund for en forståelse af vidensbegrebet. Mit læringsteoretiske ståsted i opgaven er socialkonstruktivistisk. Jeg redegør for socialkonstruktivistiske læringsteorier ud fra Lave og Wengers teorier om læring i praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 2003), da jeg mener disse teorier i særlig grad understøtter min holdning til og erfaringer med læreprocesser. Dette gælder både personligt i forhold til det netbaserede studium på JCVU og i relation til mit arbejde som folkeskolelærer og underviser gennem en årrække. Træk af teorier om den lærende organisation (Hildebrandt, 1997) gennemgår jeg for at belyse udviklingspotentialet ved brugen af elektronisk kommunikation og videndeling i daginstitutionen. 4

6 Empiri Ud over den teoretiske tilgang bygger min projektopgave på empiri. Denne gennemgår jeg i afsnittet om kulturundersøgelsen, hvor jeg beskriver og analyserer daginstitutionen i relation til Scheins teorier om kulturanalyse (Schein, 1994). Mit fokus er særligt rettet mod at undersøge, hvordan udveksling af information og kommunikation i daginstitutionen finder sted. Ifølge Schein, er der i en organisations kultur tre niveauer, man kan undersøge: 1) organisationens synlige strukturer og processer, som benævnes artefakter, 2) skueværdier, som er organisationens udtrykte mål og værdigrundlag og 3) de grundlæggende, underliggende antagelser. For at få et indblik i organisationskulturen, herunder specielt dens måde at håndtere information og kommunikation på, har jeg besøgt Børnehus A flere gange i efteråret. I den forbindelse har jeg haft samtaler med lederen af hele daginstitutionen, afdelingslederen for Børnehus A og to medarbejdere. Jeg har deltaget som observant ved et personalemøde i Børnehus A, hvor det igangværende projektarbejde med at skrive praksisfortællinger var til drøftelse (bilag 6 og 7), og jeg har gennemført to interviews, ét med en medarbejder i institutionen (bilag 2) og et med afdelingslederen i Børnehus A (bilag 1). Interviewene er gennemført som semistrukturerede kvalitative interviews. Dvs. at jeg har haft en overordnet plan for interviewene med angivelse af, hvad jeg ønskede at få belyst, men uden nogen fast struktur. Gennem disse kvalitative interviews søger jeg at forstå, hvordan kommunikation og videndeling foregår internt i børnehuset og mellem de forskellige børnehuse, samt hvordan respondenterne vurderer den interne kommunikation i institutionen, som den er nu. Det semistrukturerede kvalitative interview giver mulighed for, at respondenterne med egne ord gør rede for de problemstillinger, de står i til daglig. Desuden har man i det kvalitative interview gode muligheder for at stille uddybende spørgsmål og derved følge op på udsagn. Efterfølgende har jeg fortolket disse udsagn så objektivt som muligt og har i min fortolkning benyttet 5

7 mig af de tre niveauer: Selvforståelse, common sense og teoretisk tolkning. (Kvale, 1997). Det kvalitative interview er at foretrække, når det drejer sig om så komplekse problemstillinger, som der er tale om her. En kvantificerbar spørgeskemaundersøgelse kunne jeg have valgt at benytte som supplement for at få belyst, hvor mange medarbejdere, der har kendskab til og umiddelbart kunne forestille sig at skulle benytte elektroniske kommunikationsmidler. Men her har jeg i stedet valgt at benytte mig af eksisterende undersøgelser foretaget i forbindelse med to rapporter om udviklingsarbejder, der indbefatter brugen af it som redskab indenfor det pædagogiske område. (Brandt & Aldershvile, 2003 og Brendstrup & Larsen, 2005). 6

8 Teori I mit teoriafsnit indleder jeg med en kort karakteristik af samfundet, som det er i dag. Denne samfundskarakteristik danner baggrund for en nærmere forståelse af, hvorfor indførelse af elektronisk kommunikation via intranet er praktisk og nødvendig for videndelingsprocesser i en moderne organisation. Dernæst belyser jeg socialkonstruktivistiske vidensteorier, idet disse danner baggrund for min forståelse af, hvad videndeling er. Og endelig følger en gennemgang af centrale temaer fra teorier om den lærende organisation som baggrund for at kunne sige noget om, hvordan elektronisk kommunikation og videndeling kan føre til udvikling af den daglige pædagogiske praksis i daginstitutionen. Det hyperkomplekse og postmoderne samfund Indledningsvis belyser jeg Qvortrups (2002, 2004) og Nielsens (2003) definitioner af samfundet, som det ser ud i dag efter industrisamfundet. De benævner det henholdsvis som det hyperkomplekse samfund eller det postmoderne. Det er væsentligt som baggrund for en forståelse af, hvilke færdigheder eller kompetencer vi som lærere og pædagoger må beherske i dag. Da jeg i denne opgave har fokus på pædagogernes kompetencer, har jeg i mine teoretiske undersøgelser valgt at inddrage artiklen Viden indtil videre, hvor Finn Hedegaard Nielsen (2003) har nogle væsentlige pointer i relation til pædagogernes uddannelsesbaggrund i det postmoderne samfund. Nielsen beskriver det moderne samfund som værende et postmoderne samfund, idet han henviser til blandt andre Giddens. (Nielsen 2003, 2). Et samfund, der karakteriseres ved brud på traditioner, usikkerhed og uvished. Kontingens og refleksivitet er centrale begreber og mennesket i det postmoderne samfund er nødt til selv at finde eller skabe mening. Viden er kontinuerligt til diskussion og gælder kun indtil ny viden kommer til. (Nielsen, 2003). I det 7

9 postmoderne samfund er der sket et skift fra, at viden er universel og altid til troende, til at viden kontinuerligt må opdateres. Qvortrup beskriver samfundsudviklingen som en bevægelse fra et samfund, hvor hovedudfordringen var menneskets kamp mod naturen. Et sådant samfund måtte basere sig på regelstyring og effektiv håndtering og bearbejdning af naturen. I det hyperkomplekse samfund i dag er udfordringen kampen mod kompleksitet. Vi er ikke bare usikre på vores forholden os til omverdenen. Vi er usikre på vores usikkerhed. (Qvortrup, 2002). I det hyperkomplekse samfund er alting i konstant bevægelse i forhold til hinanden og samfundsforhold ændres fra dag til dag. Det hyperkomplekse samfund kendetegnes ved høj ydre kompleksitet, dvs. at samfundet består af mange flere muligheder end det enkelte menneske kan forholde sig til og kapere i sit system. Qvortrup mener, at det moderne menneskes svar på denne ydre kompleksitet er at opbygge en indre kompleksitet, dvs. hele tiden at skulle lære nyt. Det moderne menneske er nødt til at være i besiddelse af refleksive kompetencer, så det er i stand til at kunne udvælge den relevante viden.... viden er et begreb for et individs måder at håndtere omverdenskompleksitet på. Viden er en kilde til at transformere usikkerhed til sikkerhed, men den er ligeledes - og dette i stigende grad - en kilde til at kunne give denne usikkerhed form, dvs. opretholde usikkerhed som usikkerhed, men gøre den håndterbar, f.eks. ved at have evne til at identificere nyheder, forandringer osv. og udvikle strategier til at omgås dem. (Qvortrup, 2004: 82). Nielsen og Qvortrup peger begge på uddannelse og læring som forudsætningen for, at vi kan håndtere det moderne samfunds kompleksitet. Nielsen er kritisk over for de nuværende pædagogiske uddannelsesinstitutioner, idet han mener de studerende fremdeles uddannes som om vi levede i industrisamfundet. Der må lægges større vægt på dannelse, således at den enkelte studerende får mulighed for at udvikle sig personligt. Med de nye bekendtgørelser for pædagoguddannelsen er der lagt op til, at dannelsesbegrebet skal spille en rolle på linje med tilegnelse af faglige begreber. Hans påstand er imidlertid, at uddannelsesinstitutionerne i deres uddannelsesplaner ikke lever op til kravet 8

10 om personlig dannelse. Han mener, dette er en nødvendighed for, at mennesker kan udvikle analytiske evner og blive i stand til at agere refleksivt i situationen i praksis. Hvilket er nødvendigt i et samfund i stadig bevægelse. I det statiske industrisamfund var kravet færdige teorier og løsninger, som man kunne tilegne sig og benytte efterfølgende i ens pædagogiske praksis. I det postmoderne samfund er det refleksionskompetence og analytiske evner, der er nødvendige. (Nielsen, 2003). Tredelt kompetencebegreb Qvortrup er enig med Nielsen i disse synspunkter, idet han med baggrund i en beskrivelse af samfundet som værende hyperkomplekst taler om en tredeling af kompetencebegrebet. Refleksionskompetence, som han også kalder læringskompetence, er nødvendig i et samfund, der kendetegnes ved kompleksitet. Her er det nødvendigt løbende at kunne fortolke og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. (Qvortrup, 2002: 4). Relationskompetence, som også kan kaldes kommunikationskompetence.... evnen til kunne etablere kommunikative relationer er vigtigere end det nogensinde har været. Evnen til at relatere sig til den eller det fremmede ud fra en viden om, på den ene side, hvad man selv står for, og på den anden side at verden også godt kan fortolkes anderledes,... (Qvortrup, 2002: 4). Endelig peger han på meningskompetence, som er evnen til iagttagelse af iagttagelse. Kombinationen af disse tre kompetenceformer udgør det hyperkomplekse samfunds samlede kompetenceprofil. (Qvortrup, 2002: 12-13). Man skal kunne anvende det, man allerede ved på en anden måde og være i stand til at forholde sig refleksivt til det, man allerede ved. En måde at håndtere kompleksiteten er videnbaserede lærende organisationer, som bygger på værdiledelse frem for regelstyring. Og her kan informationsteknologien komme os til hjælp, idet computeren netop håndterer kompleksitet. Et organisatorisk og kommunikativt netværk er komplekst og fleksibelt. Videndeling i organisationen kan bidrage til udvikling og opdatering af medarbejdernes kompetencer. 9

11 Qvortrup peger på livslang læring som en nødvendighed i et samfund, der udvikler sig så hastigt med deraf øgede krav om viden. Hvilket han mener til en vis grad kan imødekommes ved at fokusere på kompetencer frem for kvalifikationer. Men det moderne menneske må også forholde sig analytisk til sin egen udvikling og uddannelse. Det stiller krav om mulighed for videreudvikling af viden og færdigheder - og refleksions- relations- og meningskompetence. Det er altså ikke længere tilstrækkeligt at tale om kompenserende voksenundervisning. Vi må erkende, at uddannelse i dag foregår alle vegne og ikke bare i skolen. Hvis man accepterer, at videnstransfer ikke gør det alene, bliver det muligt at etablere læringsstimulering alle andre steder end i skolen og det etablerede uddannelsessystem. (Qvortrup, 2002). I dette afsnit har vi set, hvordan Qvortrup (2002, 2004) og Nielsen (2003) belyser væsentlige træk ved det postmoderne eller hyperkomplekse samfund. Dette medfører andre krav til os som medarbejdere i en moderne organisation. Vi må have mulighed for at videreudvikle vores viden og færdigheder, hvilket ikke gøres alene ved traditionelle kurser og videreuddannelsesforløb. Udviklingsmulighederne må være til stede i hverdagen på arbejdspladsen. Og her kan informationsteknologien være til hjælp. Ved at benytte et velorganiseret intranet vil det være muligt at imødekomme behovet for den nødvendige information i hverdagen og yderligere vil det kunne danne basis for den kommunikation, der er behov for som basis for videndelingsprocesser, der kan føre til udvikling af medarbejdernes analytiske evner og refleksions- relationsog meningskompetencer. Viden For at kunne undersøge lærings- og udviklingsmulighederne ved at benytte elektronisk kommunikation i daginstitutionen, beskriver jeg i dette afsnit Qvortrups definition af, hvad viden er og hvorledes man tilegner sig denne. (Qvortrup, 2002, 2004). De socialkonstruktivistiske læringsteorier belyser jeg ud fra Vygotskys teorier om, at sprog og kommunikation er væsentlige for 10

12 læring, (Vygotsky, 1930, in: Illeris, 2000), og Lave og Wengers teorier om læring i praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 2003 og Gynter, 2006). Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet, kultur Ifølge Qvortrup (2004) er viden et begreb for et individs måde at håndtere omverdenskompleksitet, og et redskab til at transformere usikkerhed til sikkerhed - men også et redskab til at give usikkerheden form, dvs. opretholde usikkerhed som usikkerhed, men gøre den håndterbar. (Qvortrup, 2004). Qvortrup (2002, 2004) har udarbejdet en systematik, hvor han inddeler viden i fire niveauer, hvilket jeg finder formålstjenligt som baggrund for en forståelse af vidensbegrebet. Han opererer med fire niveauer af viden, som han anskueliggør i skemaform. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at medtage skemaet herunder, idet tilføjelserne med kursiv er mine og skulle tjene som uddybende forklaringer på begreberne. Til hver af videnformerne hører en undervisningsform (stimuleringsform), som Qvortrup viser i anden kolonne. I den tredje kolonne vises, hvilke færdigheder, han mener, det resulterer i. Og endelig i fjerde kolonne beskrives hvilken effekt, han mener dette fører til. Videnformer Stimuleringsformer Færdighedsformer Output effekter Kvalifikationer Direkte læringsstimulering Faktuel viden Proportional effekt Kompetencer Appropriation Refleksivitet Eksponentiel effekt Eksempelvis projektarbejde Selvstændig arbejdsform Medarbejderen tager selv initiativ til vide- reuddannelse så udbyttet bliver større Kreativitet Produktion Metarefleksivitet Kvantespring Selvstændig, individuel Udvikler og forandrer eller gruppearbejdsform forudsætninger- ne for forudsætningerne Kultur Social evolution Mange kommunikationers kontinuerlige samvirke Almen dannelse Paradigmeskifte Figur 1: Kategorisering af fire videnformer. (Qvortrup, 2002: 14). 11

13 Ved at identificere og kategorisere viden på denne måde er det muligt at danne sig et overblik over kompleksiteten. Qvortrup understreger, at de fire vidensformer ikke kan stå alene. Den ene vidensform er afhængig af den anden, således at de gensidigt understøtter hinanden. De første tre vidensniveauer er individbaserede, mens den fjerde er socialt baseret og knytter sig til det kollektive. Qvortrups måde at inddele viden i fire kategorier er interessant, idet det på den måde lykkes for ham at inddrage flere forskellige opfattelser af, hvad viden er. Og specielt hans syn på viden, som noget der foregår er væsentlig i denne opgave om videndeling, idet det for mig at se er helt essentielt, at viden ikke opfattes som en objektiv størrelse, der kan overføres og lagres i systemerne. Viden opstår og udvikles undervejs i processen med at håndtere den. (Qvortrup, 2004: 82). Viden er ikke et statisk fænomen; men det er i samspillet med omverdenen i kommunikationen imellem de psykiske og sociale systemer, at ny viden opstår. Dette har særlig betydning, når vi senere i denne opgave skal se på, hvordan man deler viden og hvordan man formidler og håndterer informationer i daginstitutionen. Socialkonstruktivistisk vidensteori Vygotsky udviklede omkring 1930 sine socialkonstruktivistiske vidensteorier, hvor han gennem sit arbejde med studier af børns aktiviteter i forbindelse med opgaveløsning påviste, at sprog og kommunikation er væsentlige artefakter for løsning af praktiske problemer og at sproget i betydelig grad bidrager til udvikling af personens praktiske og abstrakte intelligens (Vygotsky, 1930, in: Illeris, 2000). I et kommunikativt netværk, et intranet, er det netop brugen af sproget som grundlag for kommunikation, der er central. I socialkonstruktivistiske vidensteorier er samarbejde, fællesskabet og sproget centrale begreber. Viden konstrueres i fællesskaber - ved hjælp af sproget - i situationen. Socialkonstruktivisterne benægter sådan set ikke, at der foregår læreprocesser internt i det enkelte individ. Men de finder det uinteressant, fordi karakteren af og indholdet i disse processer til enhver tid bestemmes af relationerne i det sociale felt. De er enige med Piaget og andre konstruktivister i, 12

14 at verden og samfundet ikke er objektive størrelser, som man kan tilegne sig gennem læreprocesser. Omverden opfattes i begge tilfælde som noget, der aktivt konstrueres. (Illeris, 2006). Dette syn harmonerer med Lave og Wengers teorier om læring som meningsfuld deltagelse i sociale praksisfællesskaber. (Gynther, 2005: 110). Vigtige elementer er, at man har et fælles projekt som opleves meningsfuldt og forpligtende i forhold til fællesskabet, således at der er et gensidigt engagement i forhold til såvel projektet som praksisfællesskabet. Praksis er her forstået som en igangværende social interaktionsproces. At arbejde i et praksisfælleskab betyder, at man deltager sammen med andre, og at man producerer artefakter, som kan være fysiske konstruktioner, men det kan også være ord vi siger, eller et indlæg i en konference på et intranet. Denne produktion af artefakter, kalder Gynther en tingsliggørelse og den refererer både til processen og produktet og modsat dansk pædagogisk tradition adskiller Wenger ikke processer og produkter. At skrive et indlæg til en konference betegnes således som en proces og det skrevne indlæg er et produkt, en konkret artefakt. (Gynther, 2005: 126). Den socialkonstruktivistiske tilgang er væsentlig for min forståelse af, hvordan it og intranet kan anvendes til kommunikation og videndeling. Den afgørende forudsætning for at viden kan produceres er det praksisfællesskab, som betyder noget for dem, der agerer i det. Ens handlinger skal opleves som meningsfulde og af betydning for fællesskabet. En informationsdatabase er det nødvendige grundlag for arbejdet med at håndtere og bearbejde informationer. Man kan sammenligne en sådan informationsdatabase med viden på første niveau. Og som vi har set ovenfor er det den nødvendige forudsætning for de næste niveauer. Men det elektroniske kommunikationssystem eller intranet, man tager i anvendelse til videndeling skal være fleksibelt og dynamisk og give mulighed for, at informationerne løbende opdateres og bearbejdes af alle parter, hvis der skal være tale om at nå højere op i videnshierakiet. Det skal virke befordrende for og lægge op til aktiv brug af sprog og kommunikation. Der skal være mulighed for interaktion, samarbejde og dialog. (Bang, Dalsgaard & Kjær, 2004). 13

15 Den lærende organisation I dette afsnit tager jeg udgangspunkt i Hildebrandts artikel om Den lærende organisation (Hildebrandt, 1997), idet der er en klar parallel til mit fokus i denne opgave, hvor det drejer sig om at få belyst, hvordan man skaber muligheder for at udvikle den daglige pædagogiske praksis i en daginstitution. Hildebrandt (1997) fremhæver en række karakteristika for at man kan tale om, at en organisation er lærende: 1) Systematisk problemløsning, 2) eksperimentering med nye tilgange, 3) at lære af egen erfaring og historie, 4) at lære af andres erfaringer og af bedste praksis andre steder og 5) at transferere viden hurtigt og effektivt rundt omkring i hele organisationen. I processen er det vigtigt at arbejde hen imod at skabe arenaer, der stimulerer til: Dialog, handling, og læring. Dette indebærer, at man har et organisationsmiljø, der præges af åbenhed og tillid, og hvor alle er medspillere og aktører. Alle skal have mulighed for og lyst til at deltage i åben dialog og være medspillere i processen. (Hildebrandt, 1997). Teorierne om den lærende organisation fokuserer grundlæggende på den individuelle og kollektive evne til at lære af tidligere erfaringer. Både de gode og de dårlige erfaringer. Formålet med den lærende organisation er at skabe og formidle viden på tværs af traditionelle organisationshierakier og systemer. Et centralt element er således at uddanne medarbejderne til at være aktive, uafhængige og reflekterende. Det er ledelsen, der initierer. Men i stedet for at lederen kontrollerer og implementerer forandringer, skal der etableres en kultur, hvor medarbejderne agerer uafhængigt og aktivt. De må være søgende efter forandringer og modifikationer af eksisterende rutiner. Temaer i arbejdet mod at blive en lærende organisation må således bl.a. relatere sig til: adfærd, kultur, struktur og kompetence. (Hildebrandt, 1997). Effektiv læring baseres på egne erfaringer, overvejelser og handlinger. Det er ikke tilstrækkeligt at indsamle erfaringer, at gøre sig sine erfaringer, man skal også have mulighed for refleksion. For at give mulighed for refleksion, må der 14

16 i virksomheden skabes måder/betingelser og omstændigheder, der gør refleksion til en del af virksomhedens tradition og kultur. (Hildebrandt, 1997). Ved at beskrive væsentlige træk ved teorierne om den lærende organisation, har jeg vist, at den måde, man kommunikerer på i organisationen har afgørende betydning for, hvorvidt der er tale om videndeling som en proces, der kan føre til udvikling for medarbejderne i daginstitutionen og her igennem føre til en styrkelse af den daglige pædagogiske praksis. Opsamling I teoriafsnittet har vi set, at det hyperkomplekse samfund stiller krav om, at medarbejdernes kompetenceudvikling sker kontinuerligt. For at kunne håndtere kompleksiteten må vores viden løbende opdateres og læring og udvikling må foregå alle vegne og ikke alene i de traditionelle skolesystemer og på videreuddannelseskurser. Udvikling af analytiske evner og refleksions- relationsog meningskompetencer står centralt. I henhold til socialkonstruktivistiske vidensteorier er betingelsen for udvikling og læring praksisfællesskabet. Viden konstrueres i fællesskabet - ved hjælp af sproget - i situationen. Viden kan kategoriseres i fire niveauer, der alle er hinandens forudsætninger: Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur. Erfaring, erfaringsopsamling og refleksion i praksisfællesskabet er centrale begreber i den lærende organisation. Den måde, man kommunikerer på i organisationen er væsentlig for, hvorvidt der er tale om videndeling som en proces, der kan føre til udvikling af den daglige pædagogiske praksis. I det følgende arbejde med undersøgelse af kulturen i daginstitutionen, har jeg særligt fokus på de træk, der har med kommunikationsaspektet at gøre, idet dette er helt centralt i teorien om den lærende organisation og væsentligt i relation til ovenstående vidensteorier. Endvidere er det væsentligt i relation til min opgaves fokus, der handler om at få belyst, hvorvidt elektronisk kommunikation kan føre til en styrkelse af videndeling og udvikling af den pædagogiske praksis i daginstitutionen. 15

17 Kulturundersøgelse I dette kapitel beskriver og analyserer jeg daginstitutionen i relation til Scheins teorier om kulturanalyse og har derfor inddelt kapitlet i tre afsnit, hvor jeg i de enkelte afsnit undersøger henholdsvis artefakter, skueværdier og de grundlæggende antagelser. (Schein, 1994). I Odense Kommune er alle vuggestuer og børnehuse tilknyttet en børneinstitution. Der er 29 børneinstitutioner, der hver består af 3-7 børnehuse. Hver af de 29 børneinstitutioner ledes af en institutionsleder, som er den overordnede pædagogiske, strategiske og administrative leder af institutionen og hver af de ca. 150 børnehuse har en daglig pædagogisk leder, som leder børnehuset i dagligdagen. Mine undersøgelser af kulturen er foretaget på én af Odense Kommunes daginstitutioner. Denne institutionen består af 6 afdelinger, Børnehuse. Min undersøgelse af daginstitutionskulturen har særligt fokus på de aktiviteter, der relaterer sig til dagligdagens informationsformidling og kommunikation mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne imellem. Analysen bygger på mine iagttagelser ved en række besøg og samtaler med medarbejdere og ledelse i Børnehus A. Ved en enkelt lejlighed har jeg overværet et personalemøde, hvor pædagogernes arbejde med praksisfortællinger var til debat. Endvidere har jeg foretaget to interviews, ét med den daglige pædagogiske leder af Børnehus A. (For nemheds skyld benævnes hun i denne opgave som afdelingslederen). Og et interview med en medarbejder, der har sin gang både i Børnehus A og i Børnehus B. Mine undersøgelser har været møntet på at få indblik i, hvordan kommunikation og videndeling foregår internt i de enkelte børnehuse, samt i hele den pågældende institution. 16

18 Artefakter Det første niveau, man kan undersøge i en kultur, kalder Schein (1994) artefakter eller symptomer. Det er organisationens synlige strukturer og processer. F.eks. organisationens arkitektur og teknologi. Også organisationens sprog, vaner og ritualer kan betegnes som artefakter. Det vigtigste kendetegn ved dette kulturniveau er, at det er let at observere, men vanskeligt at tyde. (Schein, 1994: 25). Daginstitutionen består af 6 børnehuse med én institutionsleder og 6 afdelingsledere. Børnehus A er det største af børnehusene, bestående af 2 mindre huse med i alt fire mindre afdelinger, stuer. For at afgrænse mit undersøgelsesområde i opgaven her, har jeg primært mit fokus på dette børnehus. Da den medarbejder, jeg interviewede har sin gang i to børnehuse relaterer enkelte af udsagnene sig til naboinstitutionen, Børnehus B. Personalegruppen i Børnehus A består af 20 pædagogiske medarbejdere og afdelingslederen. I Børnehus B er der otte medarbejdere inklusive afdelingslederen. Jeg forsøger for det første at afdække, hvordan kommunikation og informationsdeling finder sted i hele daginstitutionen, hvis enkelte afdelinger, børnehuse, ligger spredt geografisk og for det andet hvordan kommunikation og informationsdeling finder sted internt i de enkelte børnehuse. Kommunikation mellem børnehusene På mit spørgsmål om, hvordan kommunikationen foregår mellem de seks børnehuse, der ligger med kilometers afstand, svarer afdelingslederen, at institutionslederen kommer forbi de enkelte huse regelmæssigt:... hun kommer jo oftest her, hvor vi hele tiden står og river os i håret over et eller andet vi ikke lige kan finde ud af eller... og sjældnere ude ved H og L Ellers kommunikerer vi via mail og så har vi ca. hver 14. dag en hel torsdag, hvor vi er samlet og har teammøde. Og så kan vi have noget ind imellem, der kan også være kursusdage eller noget, hvor vi også mødes og så er der altid - altså i pauserne er der altid noget der lige skal udveksles eller samles op på eller nogle tilmeldinger, der skal indhentes og et eller andet, så... Vi mailer meget sammen,... (Bilag 1, side 4). 17

19 Vi ser her, at de kommunikationsformer, der er i spil primært er face to face i ledergruppen. Dette er naturligvis ganske tidskrævende. Som det ses af ovenstående udtalelse er behovet for kommunikation så stort, at også pauserne må tages i brug. Elektronisk kommunikation i form af korrespondance benyttes som supplement til møderne, der finder sted mindst én hel dag hver anden uge. Her er udelukkende tale om kommunikation mellem lederne af børnehusene. I hverdagens praksis foregår der ingen informations- og erfaringsudveksling imellem medarbejderne i institutionens forskellige børnehuse. Medarbejderportalen Af mit interview med afdelingslederen fremgår det, at der eksisterer en Medarbejderportal, som kommunen har oprettet til at organisere og lagre dokumenter og informationer fra forvaltningen til institutionerne. Afdelingslederen udtaler om Medarbejderportalen: Der er medarbejderportalen. Der er der faktisk mange muligheder i. Der er f. eks. en opslagstavle, hvor man kan annoncere sit sommerhus og der er forskellige ting. Man kan abonnere på forskellige nyhedsgrupper og...eh. Jeg bruger den ikke og jeg ved ikke hvordan andre gør, men det gør jeg ikke. Og medarbejderne gør jo slet ikke, for de bruger jo ikke engang fællesbrugeren hvor de skal gå ind igennem for at få medarbejderportalen. Der er nogle enkelte, der bruger fællesbruger, men jeg tror folk synes det er besværligt. Vi har en kode, der skal skiftes jævnligt og den skal man huske og nogen gange kører det ikke lige optimalt, så jeg ved ikke. Der er nogle enkelte, der bruger det og så ikke ret mange alligevel. (Bilag 1 side 1). Jeg har sammen med afdelingslederen haft lejlighed til at se, hvordan systemet virker. Af hensyn til opgavens afgrænsning, har jeg valgt ikke at gå i dybden med en analyse af denne platform. Jeg støtter mig til afdelingslederens beskrivelser af systemet. Hun giver udtryk for, at det er ufleksibelt og primært benyttes til organisering og lagring af information fra forvaltningen til institutionerne. Af interviewet fremgår også, at det er forbundet med en del besvær, at komme ind og læse og skrive i Medarbejderportalen. Det kræver flere lag af logins med koder, der ændres hver tredje måned, og ofte virker systemet slet ikke. Medarbejderen har også givet udtryk for, at det er meget besværligt at anvende Medarbejderportalen. Disse faktorer er efter min mening nærmest 18

20 uovervindelige barrierer for at få elektronisk kommunikation til at virke som en hjælp i pædagogens travle hverdag. Under disse betingelser finder jeg det ikke underligt, at elektronisk kommunikation ikke har vundet indpas i den pædagogiske praksis. Ved et af mine besøg, talte institutionslederen og afdelingslederen om, at Medarbejderportalen var død. På mit spørgsmål om, hvorvidt man eventuelt kan finde brugbare oplysninger på Medarbejderportalen, svarer afdelingslederen: Ja, det tror jeg faktisk godt man kunne. Der er også gjort plads til at man kunne...der er sådan nogle erfaringsdatabaser og indsatsdatabaser og noget man kan gå ind og kigge på. Og stillingsopslag osv., altså man kan hente forskellige ting frem, som man kan kigge på. Men nogen ting, f.eks. erfaringsdatabasen, den er ikke ajourført de sidste to år, tror jeg. Eller der bliver ikke lagt noget nyt ind på og den er ikke opdateret, altså, så det er noget, der ligger meget stille, der er ikke ret mange, der bruger det. (Bilag 1 side 1). I Børnehus A er der én computer på kontoret og én i personalestuen, som ligger i en anden bygning. Dette indikerer for mig at se, at elektronisk kommunikation ikke benyttes i nogen særlig udstrækning i hverdagen. Dertil kommer, at afdelingslederen forklarer, at computeren i personalestuen ofte ikke fungerer tilfredsstillende. Dette fik jeg bekræftet, da afdelingslederen i forbindelse med mit besøg i personalerummet ved personalemødet forsøgte at vise mig deres intranet. Det lykkedes ikke ved den lejlighed at få adgang til kommunens fællesbruger, som er medarbejdernes indgang til kommunens intranet, Medarbejderportalen. Jeg kan konkludere, at adgangen til teknologiske hjælpemidler og intranet reelt ikke er mulige for medarbejdergruppen. Opsummerende kan jeg sige, at man fra forvaltningens side har etableret systemer til brug for elektronisk kommunikation indenfor daginstitutionsområdet. Men mine undersøgelser viser også, at systemerne kun benyttes sparsomt i hverdagen - eller slet ikke. Og hvis det eksisterende intranet, Medarbejderportalen skulle bringes til at fungere som et redskab i den pædagogiske prak- 19

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009 2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Institutionens navn: Væksthuset Adresse: Jettesvej 10, 8220 Brabrand Telefon: 40226852 Mail: lhans@aarhus.dk cssa@aarhus.dk camhae@aarhus.dk

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

En sammenhængende skolestart

En sammenhængende skolestart Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen 1 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Fanummer Institutionens

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning

Læs mere