Bilag 9: Interview med Lisa og Tone, der er sagsbehandlere i kommune 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 9: Interview med Lisa og Tone, der er sagsbehandlere i kommune 1"

Transkript

1 Interviewer1: Ja, jeg tænker om I ikke vil lægge ud med at fortælle lidt om jer selv og jeres arbejde og jeres arbejde med kriminelle? Tone: Det er ikke specifikt unge kriminelle. Vi sidder som sagsbehandlere for de unge imellem og nogen gange yngre ik? Og det at de er kriminelle er jo kun en del af målgruppen, som vi jo så også varetager. Jeg har været i det her system i mange år år eller sådan noget. Jeg startede som projektleder i et projekt, og der har jeg været i mange år. Så blev jeg virksomhedskonsulent og så for seks år siden blev jeg sagsbehandler. Så jeg har taget nogle omveje. Uddannelsesmæssigt så er jeg levnedsmiddeltekniker og så har jeg taget to diplomuddannelser inden for offentlig forvaltning og den anden er en tværfaglig inden for beskæftigelsesområdet. Ja, det er min baggrund Lisa: Ja, jeg sidder sammen med Tone i ungeenheden og arbejder også med den samme målgruppe. Vi arbejder med de åbenlyse uddannelsesparate og med de uddannelsesparate. Og igen, så er det ikke kun specifikt de unge kriminelle, det er bare en del af det at vi også har nogle som er kriminelle. Jeg har en helt anden baggrund. Jeg sidder eller jeg har en bachelor i erhvervssproglig engelsk/fransk med specialisering i international marketing. Og jeg er kommet her ind med en diplomuddannelse inden for beskæftigelse og så er jeg i gang med noget diplomuddannelse nu som er imod vejlederuddannelsen. Jeg har været ansat siden Interviewer1 Nu har vi talt lidt om jeres arbejde med uddannelsespålæg, fx vil i fortælle lidt hvordan det foregår? Lisa: Når de unge kommer og søger om uddannelseshjælp, så får de en tid til en visitationssamtale, de bliver faktisk først mødt med en uddannelsesvejleder, og har en samtale med dem, og så kommer de ind til en visitationssamtale hos en sagsbehandler, hvor de får det her uddannelsespålæg om at de inden for en bestemt tidsfrist skal finde en uddannelse de vil søge ind på. Interviewer1: Og du siger at de møder først en uddannelsesvejleder? Hvem er det der er en uddannelsesvejleder? Lisa: Det er ikke en sagsbehandler, det er en UU-vejleder. Interviewer1: Og hvordan arbejder I med uddannelsespålægget? Hvordan vurderer I hvor de er henne, de her unge? Side 1 af 13

2 Lisa: Ja, det var et interessant spørgsmål. Vi har jo tre målgrupper vi opererer med. De åbenlyse uddannelsesparate, de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. Og vi har en visitationstid på cirka tre måneder. Men alle unge bliver mødt som uddannelsesparate, som udgangspunkt. Og så må vi under den visitationsperiode få afklaret, hvorvidt de tilhører den ene eller den anden målgruppe. Interviewer1: Og oplever I nogle udfordringer med det her uddannelsespålæg? Ifht. den specifikke målgruppe der hedder udsatte unge/kriminelle? Tone: Ja. Fordi at de overholder ikke tidsfristerne. Og nogen gange så får de også korte tidsfrister, og de har tre visitationer. Så nogen gange får de en kort periode og så nogen anden gange får de halvandet år. Det er sådan meget forskelligt af, hvem det er der kaster bolden op i luften. Men det kan man rette ind efterhånden, som man taler med folk. Interviewer1: Men er de uddannelsesparate eller? Tone: Alle bliver mødt med et uddannelsespålæg. Vi har så også de forsikrede ledige. Det er dem under 25 år, og har forsørgerpligt. Og der går vi ind i hver enkelt sag og vurderer om borgeren overhovedet er uddannelsesparat. Men det gør man ikke med den her anden målgruppe. Der bliver alle mødt med pålægget. Interviewer1: Men er der nogle faglige udfordringer som de unge har? Altså i forhold til vores målgruppe? Tone: Ja. Det er der i hvert fald. Interviewer1: Hvordan behandler I så sådan en sag? Hvis de ikke er klar til uddannelse hvad gør I så? Lisa: Hvis de ikke er klar til uddannelse, det kommer så jo an på hvad der ligger til grunde for at de ikke er klare er det fordi at de ikke har fået det der 2-tal i dansk og matematik fx, så er det det vi griber ind på først. Og får det afklaret, om de overhovedet kan det her 2-tal i dansk og matematik. Eller om de skal have en anden form for uddannelse, om de måske skal have en EGU i stedet for end en erhvervsskoleuddannelse. Og om det er en helt anden målgruppe de tilhører. Interviewer2: Hvad med i forhold til motivation hvis de ikke er motiverede for at starte på en uddannelse? Side 2 af 13

3 Tone: Så prøver man på at lede dem hen imod et job. Vi taler selvfølgelig uddannelse med dem, men vi taler også job. Fordi vi møder tit de unge der siger at de ikke skal i uddannelse lige nu. Og så snakker vi job og virksomhedspraktikker i forbindelse med at de skal finde et job. Interviewer1 Hvad gør man så med en ung der kommer tilbage og tilbage igen. Der starter på flere uddannelser, men har svært ved at fastholde en uddannelse, fordi de ikke er fx mental klare? Lisa: Det kommer helt an på hvad der ligger til grund for at de har så mange afbrudte forløb. Er det fordi at de har lavet et fejlvalg af uddannelse, eller er det fordi at der ligger noget psykisk eller om der er et misbrug for det er det tit og ofte med vores unge, at der ligger et hashmisbrug eller andet. Så er det selvfølgelig sådan nogle ting, man prøver at tage fat på og om det er noget der skal afvikles inden de bliver klare til uddannelse/virksomhedspraktik. Motivationen kommer nogen gange af, at de ved hvad det er de går ind til og så lægger de selvfølgelig flere kræfter i det de vælger. Tone: Der er også brobygningsforløb inde på TEC på XXXXXX, hvor de kan blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg og hvor de vil starte. Og så har vi samarbejde med et andet brobygningsforløb på XXXXXX hvor de kan komme ind for deres områder og blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Så vi har også de muligheder. I forhold til at få dem afklaret. Og så om de overhovedet magter en uddannelse. Interviewer1 Hvordan tager de her unge imod uddannelsespålægget? Er det noget de er positivt opstemte for eller er det mere negativt? Tone: Det er meget forskelligt. Lisa: Jeg ved ikke hvor meget vægt de lægger på at de har fået et uddannelsespålæg. Altså hver gang vi snakker med dem så gør vi dem opmærksomme på at de har et uddannelsespålæg, som vil ende ud i en uddannelse. Men nogen gange kan de jo have andre planer for hvad de skal. Og så er det jo det man må arbejde hen imod. Interviewer1 Så I tager udgangspunkt i deres planer? Tone: I det omfang vi kan. Hvis de har den der jeg skal ikke i uddannelse, så kan vi ikke, for vi skal udfylde uddannelsespålægget. Det vi så kan gøre, er at gøre tidsfristen lidt mere til en elastik. Side 3 af 13

4 Lisa: Og også i forhold til at der er kommet en begrænsning på hvor mange uddannelser de må starte på. Så derfor er der også større fokus på at de skal vælge rigtigt når de vælger. Der er ingen grund til at vælge en uddannelse, for så at droppe ud igen eller for at gøre os tilfredse i forhold til uddannelsespålægget. Så det skal være det valg de har valgt at fortsætte med. Nu er det jo sådan at de kun har tre forsøg. De er gået fra fem forsøg til uddannelse og ned til tre. Så det er meget indskærpet i forhold til hvor mange gange de må starte op. Interviewer1 Men hvad gør man så med ham, der har brugt sine tre forsøg? Lisa: Det ved man ikke endnu. Tidligere så kunne man sige, at når de havde brugt de fem forsøg, så kunne de komme ned på jobcenteret og få et uddannelsespålæg og det blev jo så nulstillet i august 2015, altså alle ens brugte forsøg. Så at nu har man tre nye forsøg. Og jeg har faktisk ikke stødt på nogen endnu, som har brugt de tre forsøg. Men det kommer nok. Tone: Og det er også åbent i forhold til lovgivningen, at så kan man gå ud og lave en aftale med en mester om en læreplads, og så skal skolen tage imod en. Interviewer1 Og hvordan er det så at få en ung ud i mesterlære eller en elevplads i forhold til det økonomiske? Tone: Det er svært. Interviewer1 Og hvad er det der er svært? Tone: Jamen det at finde en mester, der vil tage dem. Og det kan godt være svært på grund af deres baggrund. Der er rigtig mange der ikke vil tage unge, der er dømt for tyveri fx, eller en med en plettet straffeattest. Det er lidt nemmere at få dem med en voldsstraf ud i mesterlære det kan jo være sket af alle mulige årsager. Men tyveri, det er simpelthen noget af det værste man kan have på straffeattesten. Så det bliver lidt svært. Interviewer2: Okay, det er meget interessant. Tone: Ja det er ret interessant. Og her i kommunen vælger man de åbenlyse uddannelsesparate til nytteindsats, og der vælger man fra kommunens side at sige at vi skal have en børneattest og straffeattest, og har de ikke en ren straffeattest, får de ikke nytteindsats i kommunen. Så skal man Side 4 af 13

5 ud og finde en privat virksomhed. Så man afviser faktisk unge der har en plettet straffeattest i kommunen. Og det er jo meget interessant. Interviewer1: Okay! Ja det er meget interessant. Tone: Og det er også lidt mærkeligt. Jeg kan godt forstå at børneattesten skal være i hus. Men altså, hvis man har stjålet en ananas nede i Føtex og er blevet taget for det, så er det altså lidt mærkeligt, at man ikke kan få lov til at tømme skraldespandene i kommunen eller gå og hakke ukrudt op eller andet. Interviewer2: Hvorfor tror du så at man lægger det videre på private virksomheder? Tone: Det har vi faktisk fået at vide i sidste uge at man gjorde, og at de så bare skulle i virksomhedspraktik i private virksomheder. Interviewer1: Men nytteindsat, hvad er det sådan mere konkret? Tone: Det er de åbenlyse uddannelsesparate som skal gøre gavn for den uddannelseshjælp de får. Det er dem der er afklarede ift. uddannelsesvalg. Og som bare går og venter på at komme ind på uddannelsen. Interviewer1: Hvordan er det økonomiske aspekt, når en ung fx kommer i mesterlære? Når de får kontanthjælp, så vil de jo i lære, kun få nogle 100 kroner mere. Er det noget de klager over? Tone: Når det går ind og bliver et problem, så er det for en forsørger. For nogen gange går de ned i indtægt, i forhold til, uddannelseshjælpen. Uddannelseshjælpen er baseret på SU en, og hvis du er ene forsørger kan du få det dobbelt SU. Hvis du går ud og får en elevplads, så får du kun elevlønnen. Så du kan godt få mindre. Og det kan godt være et problem. Og også for EGU erne, altså dem der skal i EGU-uddannelse. Er de forsørgere og starter der, så får de mindre penge. Interviewer1: Hvor lang tid, sådan ca, tager det for en borger at komme i gang med en uddannelse/arbejde? Tone: Det er forskelligt. Lisa: Det er meget forskelligt. Altså de åbenlyse vurderer man er åbenlyse, fordi at de enten er tilmeldte en uddannelse og skal starte her til sommer, de har en klar plan og de ved hvad de skal ud i. Så for dem går der forholdsvis kort tid. Hvis man har vurderet rigtigt fra start af. De Side 5 af 13

6 uddannelsesparate er det rigtig svært at give et estimat af det kommer an på hvor afklarede de er i forhold til det de skal. Uddannelsesparate skal i uddannelse inden for et års tid. Det er det der står i lovgivningen. Interviewer1: Men sker det at nogen bliver siddende i 2-3 år? Tone: Ja. Interviewer1: Hvad gør man så med dem? Tone: Vi har ikke nogen speciel indsats til dem der har været i systemet længe. Lisa: Vi har lige haft noget om, at så skal vi gå ind og vurdere om de tilhører den rigtige målgruppe så. Hvis en ung har været her igennem gentagende år og bliver ved med at falde fra og komme tilbage til systemet og så skal man til at finde ud af om der er andre bagvedliggende problemer der gør at denne her unge bliver ved med at vende tilbage til systemet. Og så kan det være at de tilhører en anden målgruppe. At de måske er aktivitetsparate eller gemmer på nogle diagnoser som gør at de ikke kan starte på uddannelse med det samme. Tone: Mange af de unge som vi også møder tager vikariater, så de er ude af systemet i 2-3 måneder, men vender så tilbage igen efter vikariatet er slut. Så det er meget svært at vurdere hvor de er er de aktivitetsparate og kan have et ordinært job hvis der er længere varighed. Interviewer1: Men oplever I forskel på unge med kriminel baggrund og unge uden kriminel baggrund? Tone: Vi har lige haft en positiv oplevelse med en der har siddet i fængsel. Hvor han har taget 9. klasse. Og han har været klar til at komme videre i uddannelsessystemet. Fordi han havde fået sit 2- tal i dansk og matematik. Og han havde fundet ud af at han egentlig godt kunne læse. Så det havde givet ham et boost på selvtilliden. Lisa: Det er meget forskelligt, også inden for den målgruppe. Man kan jo ikke sige at alle med en plettet straffeattest har en plettet straffeattest har den samme attitude eller har de samme forhindringer. Altså jeg havde en ung, som intet problem havde med at finde en læreplads som maler. Altså han skulle afsone med fodlænke og gik faktisk ud til jobsamtaler og fik både det ene og Side 6 af 13

7 det andet tilbud om job. Men han kom videre. Og han havde en enorm plettet straffeattest. Så det behøver ikke at være det, som er afgørende for om de kommer videre. Tone: Det er tit deres egen holdning der gør det. Interviewer1: Mærker I at de er ramt af stigmatisering? Tone: Ja blandt dem der vil være malere og dem der skal ud i private hjem, der vil de ikke sende en ud, som har en plet på grund af tyveri, fordi at de er bange for at Jensen får stjålet sølvtøjet. Så vil de hellere have dem med en voldsdom, for det er jo nok ikke Fru Jensen de har slået ned. Interviewer1: Men er det muligt for de her kriminelle, at lægge det bag sig? At lægge den kriminelle baggrund bag sig, og komme videre med livet? Lisa: Ikke altid. De har tit og ofte nogle andre tanker om hvad de skal ud og lave, og det her med uddannelse er ikke altid det de er motiverede til. Det skal være hurtige penge og det skal være nu og her. Hvis man kigger på deres papirer og ser at de mangler et 2-tal for at komme ind på en ordinær uddannelse, så ved man at det er en lang vej for at de overhovedet kan blive selvstændige og det er alt for uoverskueligt for dem. De har nogle helt andre planer. Tone: Og vi ved jo også at vi står i vejen, for deres arbejde ved siden af. Og det er rimelig svært at finde ud af om de har noget eller ikke har noget. De er jo her og får uddannelseshjælp. Interviewer2: Men hvad oplever I i forhold til motivationen? Når man bliver tvunget ud i en uddannelse og hvor godt man så klarer sig i uddannelsen? Tone: Det ved vi faktisk ikke. Lisa: Der er ikke lavet nogle målinger på det endnu. Men vi ved at der er et ryk. Der er mange der er startet på uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg. Men hvor mange der så falder fra eller gennemfører det ved man ikke endnu. Det er for nyt endnu. Men det er så interessant at se, om det er fordi at de er pressede at de er startet eller om det er på grund af egen motivation. Interviewer2: Hvad synes I selv, sådan rent personligt om uddannelsespålægget? Tone: Både ja og nej. Vi kan godt se at det er godt i forhold til at de unge springer ind og ud af arbejdsmarkedet, og det vil de blive ved med, hvis de ikke får en uddannelse tror jeg. Og omvendt, så synes jeg også at vi skulle have muligheden for at kunne gå ind og vurdere om de kunne klare at Side 7 af 13

8 tage en uddannelse om de på nuværende tidspunkt ville kunne klare det eller ikke. Og at man så kan sætte deres uddannelsespålæg i bero, så at de ikke bruger alle deres forsøg. Og det synes jeg er ærgerligt at vi ikke har mulighed for. Interviewer1: Hvis en borger ikke er klar til uddannelse, hvad gør I så? Tone: Vi kan jo ikke vurdere dem ikke-klare, det kan vi ikke. De får et uddannelsespålæg lige meget hvad. De bliver så måske i stedet meldt som aktivitetsparate, men de får et pålæg. Det står der i lovgivningen, at vi skal gøre. Interviewer1: Har I nogle specielle tilbud til unge kriminelle? Tone: Vi har Xxxxxxxx og Xxxxxxxxx. Interviewer1: Og hvad er det så? Er det kommunale tiltag? Lisa: Nej, det er private tilbud. Det er tit og ofte sådan at det er kombineret med meget lidt undervisning, men mere mentortimer og gymnastik/idræt. Det vil de rigtig rigtig gerne. Interviewer1: Og er det her noget der hjælper dem? Lisa: De møder op, men det er også få timer. Det er særligt tilrettelagt. Så de kommer, men jeg ved ikke om der er 100% fremmøde. Men det er meget lempelige tilbud. Fx i vores vejledningstilbud, så skal man møde hernede hver dag fra I tilbuddene skal man måske møde 2-3 dage om ugen. Interviewer2: Hvordan kan det være at de her tilbud er fysiske aktive? Lisa: Jeg har en tese om at den her målgruppe har rigtig meget energi i kroppen og svært ved at sidde stille. De har mange aggressioner som de kan brænde af. Og så ved jeg at I de her fysiske processer, så snakker de med deres træner undervejs, som gør at de så har nemmere at åbne op og fortælle lidt mere, end hvad det er hvis man skal sidde i et lokale til undervisning. Det er de tit og ofte ikke så åbne for. Interviewer2: Hvilke fortællinger kommer de med, når de fx ikke er så vilde med jeg skal bare ikke have en uddannelse?. Har I nogle fortællinger de kommer med? Tone: Jeg skal tjene nogle penge. Det er den jeg hører mest. Og så er det til bryllup, lejlighed og andet. Side 8 af 13

9 Lisa: Ja, at de skal opretholde deres præstige-renomiet. Ifht at de har haft råd til at købe luksusting tøj og andet. Så skal det ligesom opretholde det. Tit og ofte, så får jeg på fornemmelsen at deres netværk ikke ved at de er på offentlig forsørgelse. Det er ikke altid at de ved det, det er mere privat. Tone: Interessant. Den har jeg aldrig hørt. Tværtimod. Så er det legalt at være på offentlig forsørgelse. Interviewer1 Ja interessant. Og hvilke fortællinger har de omkring uddannelse og om de at gå i skole? Lisa: Vi har også nogle som har haft en dårlig skolegang. Hvor det ikke har gået så godt. Mobning. Tone: Mange af dem som kommer i jobcenteret som vi støder på, har ikke noget særligt positivt forhold til folkeskolen. Det var et sted man skulle komme og kom nødigt. Eller også så sad man nede bagved eller også så lavede man for meget ballade. Det er sådan en pæn blanding. Dem som har haft det rigtig godt i skolen, er også dem, der er hurtigt væk igen. Og det er også primært dem som meldes uddannelsesparate. Det er mange af dem som vi har, som ikke har 9. klasses afgangseksamen. Lisa: Der er også et par stykker af de unge kriminelle som jeg har mødt, der er kommet som børn, som ikke er født og opvokset her, og som har haft svært ved at bliv indsluset i en dansk folkeskole. Dårlig skoleerfaring og har derfor slet ikke de tanker ifht at skulle tilbage på skolebænken. Uddannelse er et no-go og fuldstændig ligegyldigt. Tone: Nogen af dem får lidt lys i øjnene når man nævner ny mesterlære. Fordi man behøver ikke at gå lige meget i skole. Men det er rigtig svært at finde virksomheder der vil tage dem. Interviewer1: Men er det jer, der skal tage kontakten til virksomhederne? Tone: Mange af dem har svært ved at gøre det selv, fordi at de er bange for at få afslag. Og for at få et nederlag igen. Lisa: Vi har virksomhedskonsulenter tilknyttet som vi kan trække på, som har kontakter udadtil, så det er dem der laver det opsøgende arbejde. Det er desværre mange unge som oplever at virksomhedspraktik ikke fører til uddannelse, og at de kører fra virksomhedspraktik til virksomhedspraktik til virksomhedspraktik. Side 9 af 13

10 Tone: Men vi har endnu ikke oplevet at virksomhedspraktik fører til mesterlære. Der er lidt berøringsangst. Det er virksomhedskonsulenterne der er lidt for forsigtige ifht at søge om elevpladser eller lærepladser. Interviewer1: Men hvem er de her virksomhedskonsulenter? Tone: Det er nogle der er ansat af kommunen. Interviewer2: Men hvorfor er det at de ikke vil have dem ud i noget mesterlære? Tone: Jeg tror ikke at det er uvilje. Jeg tror at det bare er svært at finde. Og så skal man sætte sig ind i alt det her uddannelsesmæssige det er noget ordentligt benarbejde at tage en elev ind, og jeg tror at det er der det halter lidt. De bliver målt på hvor mange borgere de får ud, og så får de et flueben for hver. Hvis de er længere om at finde pladser, så får man ikke ligeså meget goodwill og anerkendelse. Så jeg tror desværre, at det er derfor den halter lidt. Lisa: Og en gennemgående problematik vi har, er at de unge ikke møder til tiden i deres virksomhedspraktikker. Og hvis de ikke er motiverede for at komme. Interviewer1: Men hvornår finder I egentlig ud af, at denne her unge borger er kriminel, der kommer ind på kontoret til jer? Kan i se deres straffeattest? Eller spørger I ind til det? Tone: Vi spørger ind til det. Interviewer1: Så de kan faktisk godt lyve og sige nej nej, jeg er ikke kriminel? Tone: Ja, det kan de sagtens. Lisa: Men det er sjældent at vi oplever at de lyver. De plejer at være meget åbne overfor hvad de har lavet. Altså detaljeret nogle gange. Vi spørger allerede ind til det i visitationen til det første møde. Og tit og ofte har de også en kontaktperson ved Kriminalforsorgen, som vi også går i dialog med. Tone: Vi får ikke noget at vide udefra. Det var det der projekt God Løsladelse, men det er strandet lidt. Så vi ved ikke noget. Nogen gange kontakter en kontaktperson fra fængslerne os. Og så får vi det at vide. Ellers ikke. Interviewer1: Påvirker det noget, at I ikke ved om en borger er kriminel, før I stiller dem spørgsmålet? Side 10 af 13

11 Tone: Jeg tror at det ville gavne lidt, hvis vi havde et tættere samarbejde med Kriminalforsorgen. Fordi at Kriminalforsorgen vil jo også rigtig gerne have de her videre. Og så kunne man jo lave et samarbejde den vej. Interviewer2: Når du siger samarbejde, mener du så noget åbenhed omkring papirer eller? Tone: Ja. Og at de er med til samtaler i jobcenteret, fx det første møde. Det har de valgt at gøre med nogen af dem. Lisa: Jeg tror også at det er noget med tidsperspektivet i det. Jeg har haft nogen hvor det har virket rigtig godt. Hvor de har været med til gentagende samtaler. Hvor vi følger op på og snakker om hvad der skal gøres. En treparts, hvor de tager nogle individuelle samtaler og vi tager nogle individuelle samtaler. Det fungerer rigtig godt. Så tættere samarbejde, helt sikkert. Interviewer1: Når en borger så kommer ind, og siger at han faktisk har en lang og plettet straffeattest hvad gør I så med ham? Kommer han med i en pulje med andre kriminelle eller i en pulje med andre? Er der en opdeling? Tone: Nej, alle får den samme indsats. Interviewer2: Ifht de her virksomheder oplever I at de gør det som en form for goodwill, for at hjælpe dem, eller er det også fordi at de får noget ud af det? Tone: Ikke hvis det er en 4-ugers praktik. Så er den for kort. Og al tiden går med oplæring. Lisa: Jeg oplever også at der er nogle af virksomhederne der udnytter dem. Fx i SFO er. De bliver aldrig fastansat, men er der kun som en der får løntilskud. Tone: Ja og op til jul i butikker, hvor virksomhederne søger om forlængelse, hvor de så bliver brugt til gaveindpakning fx Lisa: Men jeg har også oplevet at nogen af virksomhederne tager dem ind, fordi at de virkelig gerne vil noget socialt. Altså jeg har haft en ung, der skulle læres op. Han skulle lære at gå i bad, at møde til tiden, at lave mad, være social med andre, så de havde ham og lærte ham op og ansatte ham ved løntilskud. Og nu er han så heldigvis ude i en læreplads. Men det tog nogle år inden han kom videre. Interviewer2: Er der nogen virksomheder der bliver så glade for dem, at de også ansætter dem? Lisa: Ja, det er der også. Heldigvis. Der er også nogle gode historier. Side 11 af 13

12 Tone: Der er flest gode historier. Men vi støder bare desværre også på de andre. Og det er dem der fylder. Interviewer1: Har I nogle idéer til hvordan uddannelsespålægget skal udvikle sig i fremtiden, for at blive endnu bedre? Tone: Altså vi har det her problem, at vi ikke kan vurdere om borgeren er i målgruppen for dem, der er klar til uddannelse eller om han ikke er det. Vi kan godt have en samtale med en UU-vejleder, som siger: Ej I kan ikke mene, at den her borger skal i uddannelse, prøv lige og se hvad han har af historik tilbage fra folkeskolen. Og så kan vi kun sige, at jo det har vi, fordi at det står faktisk i lovgivningen, at de skal i uddannelse. Interviewer2: Så der har I brug for mere råderum? Tone: Ja. Interviewer1: Så når du siger at I ikke kan vurdere det, er det så fordi I ikke har nok indflydelse på det eller råderum? Tone: Råderum synes jeg. Således at vi kan sætte det i bero. Vi kan godt lægge det 3-år frem i tiden, men så er det bare et redskab vi ikke bruger. Så kan det jo være lige meget at have det her uddannelsespålæg. Så kan man ligeså godt fjerne det helt, så borgeren ikke har den der dato. Før man taler om det igen. Der synes jeg også at vi kunne få lidt mere råderum. Interviewer2: Du nævnte også det der med at forsøgene kan blive hastigt opbrugt? Tone: Vi har også haft det problem før, vi har rigtig mange unge som både har været i gang med 5, 6 og 7 uddannelser. Meget af det har været fordi at de har været boligløse. Her i kommunen har vi et kollegie, hvor der har været forholdsvis nemt at få en bolig, men for at komme ind, så skal man være i gang med en uddannelse. Når man så var kommet ind, var det så lige meget om man var i gang med en uddannelse eller ej. Så kunne man bare hoppe fra igen og det er det rigtig mange der har gjort. Lisa: Men det kan man så ikke længere. Det blev ændret i sidste år. Og det har så givet os et andet problem. Nu bliver de så hjemløse når de stopper uddannelse. Og det er i forvejen dem som er skrøbelige, som jo vælger den løsning, for så har de et sted at bo. Side 12 af 13

13 Interviewer2: Hvad gør man så, når man står uden bolig? Lisa: Vi har ikke nogen ledige boliger i denne kommune. Tone: Herberg. I sidste instans, så er det herberg. Interviewer1: Ja Så nu er vi ved vejs ende, og så ville jeg bare høre om det er noget I synes at vi skal tage med herfra? Tone: Noget af det gode er, er denne her erhvervsreform (SKP) som gør at de godt kan tage en erhvervsuddannelse, uden en læreplads. Det er noget af det gode. Det knap så gode er at de bliver smidt ud, hvis de ikke møder op. Altså det skal virkelig være mønsterelever før de vil tage dem. Og der kan man godt forestille sig, at vores godt kan komme lidt i klemme ik? Og det ved vi også at de gør, nogen af dem. Interviewer1: Men hvad gør man med en 25-årig mand eller kvinde der ikke møder til tiden? Tone: Der kan man næsten ikke gøre noget. Men de har rimelige strikse krav, SKP erne. For sent 3-4 gange, og så er det farvel til dig. For sent 3-4 gange, er jo noget som vi alle sammen kan komme til. Lisa: Og så tænker jeg også en anden ting. Fx en fastsættelse mentor eller overførelsesmentor. Vi har nu fået et frivilligt mentorkorps, hvor de unge som skal starte på uddannelse kan få tilknyttet en frivillig mentor. Som følger dem med ind i uddannelsen. Så der er en voksen som de kan have en dialog med. Tone: Der hvor vi godt kunne savne noget mentorstøtte, det er på skolerne. De har jo deres egne mentorer, men de er ret pressede tit og ofte. Lisa: Når de er her, så har de en sagsbehandler, en økonomisk rådgiver, en mentor og måske også en underviser. Når de så starter på en uddannelse, så står de alene. De kan ikke altid klare sig, og har tit og ofte ikke en familie der kan støtte i baggrunden. Det er de små justeringer, der kan give de helt store udfald for dem. Side 13 af 13

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Betty: Jamen jeg arbejder som faglig koordinator for unge teamet. Og nu er jeg så også blevet konstitueret teamleder. Jeg har som sådan ikke

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Hoved elementer - I Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG Læs først nedenstående vigtige information om reglerne samt om hvad du videre skal gøre. Udfyld dernæst skemaet og returner det til receptionen. For at modtage uddannelseshjælp

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp. Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016

Unge på uddannelseshjælp. Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016 Unge på uddannelseshjælp Oplæg Beskæftigelsesudvalgsmøde den 6. september 2016 For mange unge er på uddannelseshjælp Forklaring Data: Juli 2016 Målgruppe: Uddannelseshjælp (alle visitationskategorier)

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Til Byrådsservice Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlem af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) vedrørende Uddannelseshjælp og Nyttejob SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Læs mere

Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi?

Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi? Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi? Oplæg RAR 15.09.16 Ungeenheden i Jammerbugt Etableret januar 2015 Oprindeligt bestod enheden af rådgivere, UU vejledere, 1 administrativ medarbejder og 1 afdelingsleder

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

KONTANTYDELSE. Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse.

KONTANTYDELSE. Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse. KONTANTYDELSE Ophører din ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse den 1. oktober 2015 eller senere? Læs mere om reglerne for kontantydelse. KONTANTYDELSE Når den 2-årige dagpengeret og retten til midlertidig

Læs mere

18 år de unges forsørgelse og økonomi

18 år de unges forsørgelse og økonomi 18 år de unges forsørgelse og økonomi Regler og betingelser i aktivloven (AKL), beskæftigelsesindsatsloven (LAB) og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) Visitation og indplacering af

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt? Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 3 interview IP3

Bilag 3 interview IP3 Bilag 3 interview IP3 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform

Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform Tjekliste/implementeringsplan Kontanthjælpsreform Tjekliste til systematisk planlægning af implementeringen af kontanthjælpsreformen Indholdsfortegnelse Visitation og kontaktforløb jobparate o. 30 år og

Læs mere

Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job

Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job Tonsvis af muligheder Snyd ikke dig selv for en fremtid med uddannelse og job - kom i gang med en uddannelse eller bliv klogere på et fag Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi hjælper dig

Læs mere

High:five. Job til unge på kanten

High:five. Job til unge på kanten High:five Job til unge på kanten High:five er et landsdækkende projekt i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. www.highfive.net Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på

Læs mere

Temadrøftelsens formål og indhold

Temadrøftelsens formål og indhold Temadrøftelsens formål og indhold Formål: At informere udvalget om forvaltningens brug af mentorer i beskæftigelsesindsatsen set i lyset af kontanthjælpsreformen 2 oplæg med efterfølgende drøftelse 1)

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere. Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere. Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014 Indhold Indledning...2 Visitation af ledige over 30 år...2 Sagsbehandlingen

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

Lovoversigt for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Lovoversigt for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Lovoversigt for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt sparate shjælpsmodtagere Målgruppe definition Kontaktforløb Dagpengemodtagere u. 30 år Ledige, der modtager dagpenge. I de første

Læs mere

Tilbud i Jobcenter Varde i internt regi.

Tilbud i Jobcenter Varde i internt regi. Tilbud i Jobcenter Varde i internt regi. Nedenstående er en oversigt over de aftalte tilbud, som Jobcenter Varde tilbyder i internt regi og som ligger på kompetencecentret. Tilbuddene er inddelt med afsæt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om uddannelseshjælp,

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Vedtagelsen af kontanthjælpsreformen med ikrafttræden 01.01.14 og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med ikrafttræden 30.12.13 har medført en ny aktiveringsmulighed

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Oversigt over indsatser i Jobcenter Varde for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Oversigt over indsatser i Jobcenter Varde for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Oversigt over indsatser i Jobcenter Varde for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Nedenstående er en oversigt over de indsatser, som Jobcenter Varde har til unge uden erhvervskompetencegivende

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN. Temadrøftelse om unge Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN. Temadrøftelse om unge Beskæftigelses- og Integrationsudvalget BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Temadrøftelse om unge Beskæftigelses- og Integrationsudvalget BORGERE I BIF FORDELT PÅ YDELSE OG ALDER Ca. 8.000 unge (16-29 år) helårspersoner i 2014 (ex.

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere