Bilag 9: Interview med Lisa og Tone, der er sagsbehandlere i kommune 1

Transkript

1 Interviewer1: Ja, jeg tænker om I ikke vil lægge ud med at fortælle lidt om jer selv og jeres arbejde og jeres arbejde med kriminelle? Tone: Det er ikke specifikt unge kriminelle. Vi sidder som sagsbehandlere for de unge imellem og nogen gange yngre ik? Og det at de er kriminelle er jo kun en del af målgruppen, som vi jo så også varetager. Jeg har været i det her system i mange år år eller sådan noget. Jeg startede som projektleder i et projekt, og der har jeg været i mange år. Så blev jeg virksomhedskonsulent og så for seks år siden blev jeg sagsbehandler. Så jeg har taget nogle omveje. Uddannelsesmæssigt så er jeg levnedsmiddeltekniker og så har jeg taget to diplomuddannelser inden for offentlig forvaltning og den anden er en tværfaglig inden for beskæftigelsesområdet. Ja, det er min baggrund Lisa: Ja, jeg sidder sammen med Tone i ungeenheden og arbejder også med den samme målgruppe. Vi arbejder med de åbenlyse uddannelsesparate og med de uddannelsesparate. Og igen, så er det ikke kun specifikt de unge kriminelle, det er bare en del af det at vi også har nogle som er kriminelle. Jeg har en helt anden baggrund. Jeg sidder eller jeg har en bachelor i erhvervssproglig engelsk/fransk med specialisering i international marketing. Og jeg er kommet her ind med en diplomuddannelse inden for beskæftigelse og så er jeg i gang med noget diplomuddannelse nu som er imod vejlederuddannelsen. Jeg har været ansat siden Interviewer1 Nu har vi talt lidt om jeres arbejde med uddannelsespålæg, fx vil i fortælle lidt hvordan det foregår? Lisa: Når de unge kommer og søger om uddannelseshjælp, så får de en tid til en visitationssamtale, de bliver faktisk først mødt med en uddannelsesvejleder, og har en samtale med dem, og så kommer de ind til en visitationssamtale hos en sagsbehandler, hvor de får det her uddannelsespålæg om at de inden for en bestemt tidsfrist skal finde en uddannelse de vil søge ind på. Interviewer1: Og du siger at de møder først en uddannelsesvejleder? Hvem er det der er en uddannelsesvejleder? Lisa: Det er ikke en sagsbehandler, det er en UU-vejleder. Interviewer1: Og hvordan arbejder I med uddannelsespålægget? Hvordan vurderer I hvor de er henne, de her unge? Side 1 af 13

2 Lisa: Ja, det var et interessant spørgsmål. Vi har jo tre målgrupper vi opererer med. De åbenlyse uddannelsesparate, de uddannelsesparate og de aktivitetsparate. Og vi har en visitationstid på cirka tre måneder. Men alle unge bliver mødt som uddannelsesparate, som udgangspunkt. Og så må vi under den visitationsperiode få afklaret, hvorvidt de tilhører den ene eller den anden målgruppe. Interviewer1: Og oplever I nogle udfordringer med det her uddannelsespålæg? Ifht. den specifikke målgruppe der hedder udsatte unge/kriminelle? Tone: Ja. Fordi at de overholder ikke tidsfristerne. Og nogen gange så får de også korte tidsfrister, og de har tre visitationer. Så nogen gange får de en kort periode og så nogen anden gange får de halvandet år. Det er sådan meget forskelligt af, hvem det er der kaster bolden op i luften. Men det kan man rette ind efterhånden, som man taler med folk. Interviewer1: Men er de uddannelsesparate eller? Tone: Alle bliver mødt med et uddannelsespålæg. Vi har så også de forsikrede ledige. Det er dem under 25 år, og har forsørgerpligt. Og der går vi ind i hver enkelt sag og vurderer om borgeren overhovedet er uddannelsesparat. Men det gør man ikke med den her anden målgruppe. Der bliver alle mødt med pålægget. Interviewer1: Men er der nogle faglige udfordringer som de unge har? Altså i forhold til vores målgruppe? Tone: Ja. Det er der i hvert fald. Interviewer1: Hvordan behandler I så sådan en sag? Hvis de ikke er klar til uddannelse hvad gør I så? Lisa: Hvis de ikke er klar til uddannelse, det kommer så jo an på hvad der ligger til grunde for at de ikke er klare er det fordi at de ikke har fået det der 2-tal i dansk og matematik fx, så er det det vi griber ind på først. Og får det afklaret, om de overhovedet kan det her 2-tal i dansk og matematik. Eller om de skal have en anden form for uddannelse, om de måske skal have en EGU i stedet for end en erhvervsskoleuddannelse. Og om det er en helt anden målgruppe de tilhører. Interviewer2: Hvad med i forhold til motivation hvis de ikke er motiverede for at starte på en uddannelse? Side 2 af 13

3 Tone: Så prøver man på at lede dem hen imod et job. Vi taler selvfølgelig uddannelse med dem, men vi taler også job. Fordi vi møder tit de unge der siger at de ikke skal i uddannelse lige nu. Og så snakker vi job og virksomhedspraktikker i forbindelse med at de skal finde et job. Interviewer1 Hvad gør man så med en ung der kommer tilbage og tilbage igen. Der starter på flere uddannelser, men har svært ved at fastholde en uddannelse, fordi de ikke er fx mental klare? Lisa: Det kommer helt an på hvad der ligger til grund for at de har så mange afbrudte forløb. Er det fordi at de har lavet et fejlvalg af uddannelse, eller er det fordi at der ligger noget psykisk eller om der er et misbrug for det er det tit og ofte med vores unge, at der ligger et hashmisbrug eller andet. Så er det selvfølgelig sådan nogle ting, man prøver at tage fat på og om det er noget der skal afvikles inden de bliver klare til uddannelse/virksomhedspraktik. Motivationen kommer nogen gange af, at de ved hvad det er de går ind til og så lægger de selvfølgelig flere kræfter i det de vælger. Tone: Der er også brobygningsforløb inde på TEC på XXXXXX, hvor de kan blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg og hvor de vil starte. Og så har vi samarbejde med et andet brobygningsforløb på XXXXXX hvor de kan komme ind for deres områder og blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Så vi har også de muligheder. I forhold til at få dem afklaret. Og så om de overhovedet magter en uddannelse. Interviewer1 Hvordan tager de her unge imod uddannelsespålægget? Er det noget de er positivt opstemte for eller er det mere negativt? Tone: Det er meget forskelligt. Lisa: Jeg ved ikke hvor meget vægt de lægger på at de har fået et uddannelsespålæg. Altså hver gang vi snakker med dem så gør vi dem opmærksomme på at de har et uddannelsespålæg, som vil ende ud i en uddannelse. Men nogen gange kan de jo have andre planer for hvad de skal. Og så er det jo det man må arbejde hen imod. Interviewer1 Så I tager udgangspunkt i deres planer? Tone: I det omfang vi kan. Hvis de har den der jeg skal ikke i uddannelse, så kan vi ikke, for vi skal udfylde uddannelsespålægget. Det vi så kan gøre, er at gøre tidsfristen lidt mere til en elastik. Side 3 af 13

4 Lisa: Og også i forhold til at der er kommet en begrænsning på hvor mange uddannelser de må starte på. Så derfor er der også større fokus på at de skal vælge rigtigt når de vælger. Der er ingen grund til at vælge en uddannelse, for så at droppe ud igen eller for at gøre os tilfredse i forhold til uddannelsespålægget. Så det skal være det valg de har valgt at fortsætte med. Nu er det jo sådan at de kun har tre forsøg. De er gået fra fem forsøg til uddannelse og ned til tre. Så det er meget indskærpet i forhold til hvor mange gange de må starte op. Interviewer1 Men hvad gør man så med ham, der har brugt sine tre forsøg? Lisa: Det ved man ikke endnu. Tidligere så kunne man sige, at når de havde brugt de fem forsøg, så kunne de komme ned på jobcenteret og få et uddannelsespålæg og det blev jo så nulstillet i august 2015, altså alle ens brugte forsøg. Så at nu har man tre nye forsøg. Og jeg har faktisk ikke stødt på nogen endnu, som har brugt de tre forsøg. Men det kommer nok. Tone: Og det er også åbent i forhold til lovgivningen, at så kan man gå ud og lave en aftale med en mester om en læreplads, og så skal skolen tage imod en. Interviewer1 Og hvordan er det så at få en ung ud i mesterlære eller en elevplads i forhold til det økonomiske? Tone: Det er svært. Interviewer1 Og hvad er det der er svært? Tone: Jamen det at finde en mester, der vil tage dem. Og det kan godt være svært på grund af deres baggrund. Der er rigtig mange der ikke vil tage unge, der er dømt for tyveri fx, eller en med en plettet straffeattest. Det er lidt nemmere at få dem med en voldsstraf ud i mesterlære det kan jo være sket af alle mulige årsager. Men tyveri, det er simpelthen noget af det værste man kan have på straffeattesten. Så det bliver lidt svært. Interviewer2: Okay, det er meget interessant. Tone: Ja det er ret interessant. Og her i kommunen vælger man de åbenlyse uddannelsesparate til nytteindsats, og der vælger man fra kommunens side at sige at vi skal have en børneattest og straffeattest, og har de ikke en ren straffeattest, får de ikke nytteindsats i kommunen. Så skal man Side 4 af 13

5 ud og finde en privat virksomhed. Så man afviser faktisk unge der har en plettet straffeattest i kommunen. Og det er jo meget interessant. Interviewer1: Okay! Ja det er meget interessant. Tone: Og det er også lidt mærkeligt. Jeg kan godt forstå at børneattesten skal være i hus. Men altså, hvis man har stjålet en ananas nede i Føtex og er blevet taget for det, så er det altså lidt mærkeligt, at man ikke kan få lov til at tømme skraldespandene i kommunen eller gå og hakke ukrudt op eller andet. Interviewer2: Hvorfor tror du så at man lægger det videre på private virksomheder? Tone: Det har vi faktisk fået at vide i sidste uge at man gjorde, og at de så bare skulle i virksomhedspraktik i private virksomheder. Interviewer1: Men nytteindsat, hvad er det sådan mere konkret? Tone: Det er de åbenlyse uddannelsesparate som skal gøre gavn for den uddannelseshjælp de får. Det er dem der er afklarede ift. uddannelsesvalg. Og som bare går og venter på at komme ind på uddannelsen. Interviewer1: Hvordan er det økonomiske aspekt, når en ung fx kommer i mesterlære? Når de får kontanthjælp, så vil de jo i lære, kun få nogle 100 kroner mere. Er det noget de klager over? Tone: Når det går ind og bliver et problem, så er det for en forsørger. For nogen gange går de ned i indtægt, i forhold til, uddannelseshjælpen. Uddannelseshjælpen er baseret på SU en, og hvis du er ene forsørger kan du få det dobbelt SU. Hvis du går ud og får en elevplads, så får du kun elevlønnen. Så du kan godt få mindre. Og det kan godt være et problem. Og også for EGU erne, altså dem der skal i EGU-uddannelse. Er de forsørgere og starter der, så får de mindre penge. Interviewer1: Hvor lang tid, sådan ca, tager det for en borger at komme i gang med en uddannelse/arbejde? Tone: Det er forskelligt. Lisa: Det er meget forskelligt. Altså de åbenlyse vurderer man er åbenlyse, fordi at de enten er tilmeldte en uddannelse og skal starte her til sommer, de har en klar plan og de ved hvad de skal ud i. Så for dem går der forholdsvis kort tid. Hvis man har vurderet rigtigt fra start af. De Side 5 af 13

6 uddannelsesparate er det rigtig svært at give et estimat af det kommer an på hvor afklarede de er i forhold til det de skal. Uddannelsesparate skal i uddannelse inden for et års tid. Det er det der står i lovgivningen. Interviewer1: Men sker det at nogen bliver siddende i 2-3 år? Tone: Ja. Interviewer1: Hvad gør man så med dem? Tone: Vi har ikke nogen speciel indsats til dem der har været i systemet længe. Lisa: Vi har lige haft noget om, at så skal vi gå ind og vurdere om de tilhører den rigtige målgruppe så. Hvis en ung har været her igennem gentagende år og bliver ved med at falde fra og komme tilbage til systemet og så skal man til at finde ud af om der er andre bagvedliggende problemer der gør at denne her unge bliver ved med at vende tilbage til systemet. Og så kan det være at de tilhører en anden målgruppe. At de måske er aktivitetsparate eller gemmer på nogle diagnoser som gør at de ikke kan starte på uddannelse med det samme. Tone: Mange af de unge som vi også møder tager vikariater, så de er ude af systemet i 2-3 måneder, men vender så tilbage igen efter vikariatet er slut. Så det er meget svært at vurdere hvor de er er de aktivitetsparate og kan have et ordinært job hvis der er længere varighed. Interviewer1: Men oplever I forskel på unge med kriminel baggrund og unge uden kriminel baggrund? Tone: Vi har lige haft en positiv oplevelse med en der har siddet i fængsel. Hvor han har taget 9. klasse. Og han har været klar til at komme videre i uddannelsessystemet. Fordi han havde fået sit 2- tal i dansk og matematik. Og han havde fundet ud af at han egentlig godt kunne læse. Så det havde givet ham et boost på selvtilliden. Lisa: Det er meget forskelligt, også inden for den målgruppe. Man kan jo ikke sige at alle med en plettet straffeattest har en plettet straffeattest har den samme attitude eller har de samme forhindringer. Altså jeg havde en ung, som intet problem havde med at finde en læreplads som maler. Altså han skulle afsone med fodlænke og gik faktisk ud til jobsamtaler og fik både det ene og Side 6 af 13

7 det andet tilbud om job. Men han kom videre. Og han havde en enorm plettet straffeattest. Så det behøver ikke at være det, som er afgørende for om de kommer videre. Tone: Det er tit deres egen holdning der gør det. Interviewer1: Mærker I at de er ramt af stigmatisering? Tone: Ja blandt dem der vil være malere og dem der skal ud i private hjem, der vil de ikke sende en ud, som har en plet på grund af tyveri, fordi at de er bange for at Jensen får stjålet sølvtøjet. Så vil de hellere have dem med en voldsdom, for det er jo nok ikke Fru Jensen de har slået ned. Interviewer1: Men er det muligt for de her kriminelle, at lægge det bag sig? At lægge den kriminelle baggrund bag sig, og komme videre med livet? Lisa: Ikke altid. De har tit og ofte nogle andre tanker om hvad de skal ud og lave, og det her med uddannelse er ikke altid det de er motiverede til. Det skal være hurtige penge og det skal være nu og her. Hvis man kigger på deres papirer og ser at de mangler et 2-tal for at komme ind på en ordinær uddannelse, så ved man at det er en lang vej for at de overhovedet kan blive selvstændige og det er alt for uoverskueligt for dem. De har nogle helt andre planer. Tone: Og vi ved jo også at vi står i vejen, for deres arbejde ved siden af. Og det er rimelig svært at finde ud af om de har noget eller ikke har noget. De er jo her og får uddannelseshjælp. Interviewer2: Men hvad oplever I i forhold til motivationen? Når man bliver tvunget ud i en uddannelse og hvor godt man så klarer sig i uddannelsen? Tone: Det ved vi faktisk ikke. Lisa: Der er ikke lavet nogle målinger på det endnu. Men vi ved at der er et ryk. Der er mange der er startet på uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg. Men hvor mange der så falder fra eller gennemfører det ved man ikke endnu. Det er for nyt endnu. Men det er så interessant at se, om det er fordi at de er pressede at de er startet eller om det er på grund af egen motivation. Interviewer2: Hvad synes I selv, sådan rent personligt om uddannelsespålægget? Tone: Både ja og nej. Vi kan godt se at det er godt i forhold til at de unge springer ind og ud af arbejdsmarkedet, og det vil de blive ved med, hvis de ikke får en uddannelse tror jeg. Og omvendt, så synes jeg også at vi skulle have muligheden for at kunne gå ind og vurdere om de kunne klare at Side 7 af 13

8 tage en uddannelse om de på nuværende tidspunkt ville kunne klare det eller ikke. Og at man så kan sætte deres uddannelsespålæg i bero, så at de ikke bruger alle deres forsøg. Og det synes jeg er ærgerligt at vi ikke har mulighed for. Interviewer1: Hvis en borger ikke er klar til uddannelse, hvad gør I så? Tone: Vi kan jo ikke vurdere dem ikke-klare, det kan vi ikke. De får et uddannelsespålæg lige meget hvad. De bliver så måske i stedet meldt som aktivitetsparate, men de får et pålæg. Det står der i lovgivningen, at vi skal gøre. Interviewer1: Har I nogle specielle tilbud til unge kriminelle? Tone: Vi har Xxxxxxxx og Xxxxxxxxx. Interviewer1: Og hvad er det så? Er det kommunale tiltag? Lisa: Nej, det er private tilbud. Det er tit og ofte sådan at det er kombineret med meget lidt undervisning, men mere mentortimer og gymnastik/idræt. Det vil de rigtig rigtig gerne. Interviewer1: Og er det her noget der hjælper dem? Lisa: De møder op, men det er også få timer. Det er særligt tilrettelagt. Så de kommer, men jeg ved ikke om der er 100% fremmøde. Men det er meget lempelige tilbud. Fx i vores vejledningstilbud, så skal man møde hernede hver dag fra I tilbuddene skal man måske møde 2-3 dage om ugen. Interviewer2: Hvordan kan det være at de her tilbud er fysiske aktive? Lisa: Jeg har en tese om at den her målgruppe har rigtig meget energi i kroppen og svært ved at sidde stille. De har mange aggressioner som de kan brænde af. Og så ved jeg at I de her fysiske processer, så snakker de med deres træner undervejs, som gør at de så har nemmere at åbne op og fortælle lidt mere, end hvad det er hvis man skal sidde i et lokale til undervisning. Det er de tit og ofte ikke så åbne for. Interviewer2: Hvilke fortællinger kommer de med, når de fx ikke er så vilde med jeg skal bare ikke have en uddannelse?. Har I nogle fortællinger de kommer med? Tone: Jeg skal tjene nogle penge. Det er den jeg hører mest. Og så er det til bryllup, lejlighed og andet. Side 8 af 13

9 Lisa: Ja, at de skal opretholde deres præstige-renomiet. Ifht at de har haft råd til at købe luksusting tøj og andet. Så skal det ligesom opretholde det. Tit og ofte, så får jeg på fornemmelsen at deres netværk ikke ved at de er på offentlig forsørgelse. Det er ikke altid at de ved det, det er mere privat. Tone: Interessant. Den har jeg aldrig hørt. Tværtimod. Så er det legalt at være på offentlig forsørgelse. Interviewer1 Ja interessant. Og hvilke fortællinger har de omkring uddannelse og om de at gå i skole? Lisa: Vi har også nogle som har haft en dårlig skolegang. Hvor det ikke har gået så godt. Mobning. Tone: Mange af dem som kommer i jobcenteret som vi støder på, har ikke noget særligt positivt forhold til folkeskolen. Det var et sted man skulle komme og kom nødigt. Eller også så sad man nede bagved eller også så lavede man for meget ballade. Det er sådan en pæn blanding. Dem som har haft det rigtig godt i skolen, er også dem, der er hurtigt væk igen. Og det er også primært dem som meldes uddannelsesparate. Det er mange af dem som vi har, som ikke har 9. klasses afgangseksamen. Lisa: Der er også et par stykker af de unge kriminelle som jeg har mødt, der er kommet som børn, som ikke er født og opvokset her, og som har haft svært ved at bliv indsluset i en dansk folkeskole. Dårlig skoleerfaring og har derfor slet ikke de tanker ifht at skulle tilbage på skolebænken. Uddannelse er et no-go og fuldstændig ligegyldigt. Tone: Nogen af dem får lidt lys i øjnene når man nævner ny mesterlære. Fordi man behøver ikke at gå lige meget i skole. Men det er rigtig svært at finde virksomheder der vil tage dem. Interviewer1: Men er det jer, der skal tage kontakten til virksomhederne? Tone: Mange af dem har svært ved at gøre det selv, fordi at de er bange for at få afslag. Og for at få et nederlag igen. Lisa: Vi har virksomhedskonsulenter tilknyttet som vi kan trække på, som har kontakter udadtil, så det er dem der laver det opsøgende arbejde. Det er desværre mange unge som oplever at virksomhedspraktik ikke fører til uddannelse, og at de kører fra virksomhedspraktik til virksomhedspraktik til virksomhedspraktik. Side 9 af 13

10 Tone: Men vi har endnu ikke oplevet at virksomhedspraktik fører til mesterlære. Der er lidt berøringsangst. Det er virksomhedskonsulenterne der er lidt for forsigtige ifht at søge om elevpladser eller lærepladser. Interviewer1: Men hvem er de her virksomhedskonsulenter? Tone: Det er nogle der er ansat af kommunen. Interviewer2: Men hvorfor er det at de ikke vil have dem ud i noget mesterlære? Tone: Jeg tror ikke at det er uvilje. Jeg tror at det bare er svært at finde. Og så skal man sætte sig ind i alt det her uddannelsesmæssige det er noget ordentligt benarbejde at tage en elev ind, og jeg tror at det er der det halter lidt. De bliver målt på hvor mange borgere de får ud, og så får de et flueben for hver. Hvis de er længere om at finde pladser, så får man ikke ligeså meget goodwill og anerkendelse. Så jeg tror desværre, at det er derfor den halter lidt. Lisa: Og en gennemgående problematik vi har, er at de unge ikke møder til tiden i deres virksomhedspraktikker. Og hvis de ikke er motiverede for at komme. Interviewer1: Men hvornår finder I egentlig ud af, at denne her unge borger er kriminel, der kommer ind på kontoret til jer? Kan i se deres straffeattest? Eller spørger I ind til det? Tone: Vi spørger ind til det. Interviewer1: Så de kan faktisk godt lyve og sige nej nej, jeg er ikke kriminel? Tone: Ja, det kan de sagtens. Lisa: Men det er sjældent at vi oplever at de lyver. De plejer at være meget åbne overfor hvad de har lavet. Altså detaljeret nogle gange. Vi spørger allerede ind til det i visitationen til det første møde. Og tit og ofte har de også en kontaktperson ved Kriminalforsorgen, som vi også går i dialog med. Tone: Vi får ikke noget at vide udefra. Det var det der projekt God Løsladelse, men det er strandet lidt. Så vi ved ikke noget. Nogen gange kontakter en kontaktperson fra fængslerne os. Og så får vi det at vide. Ellers ikke. Interviewer1: Påvirker det noget, at I ikke ved om en borger er kriminel, før I stiller dem spørgsmålet? Side 10 af 13

11 Tone: Jeg tror at det ville gavne lidt, hvis vi havde et tættere samarbejde med Kriminalforsorgen. Fordi at Kriminalforsorgen vil jo også rigtig gerne have de her videre. Og så kunne man jo lave et samarbejde den vej. Interviewer2: Når du siger samarbejde, mener du så noget åbenhed omkring papirer eller? Tone: Ja. Og at de er med til samtaler i jobcenteret, fx det første møde. Det har de valgt at gøre med nogen af dem. Lisa: Jeg tror også at det er noget med tidsperspektivet i det. Jeg har haft nogen hvor det har virket rigtig godt. Hvor de har været med til gentagende samtaler. Hvor vi følger op på og snakker om hvad der skal gøres. En treparts, hvor de tager nogle individuelle samtaler og vi tager nogle individuelle samtaler. Det fungerer rigtig godt. Så tættere samarbejde, helt sikkert. Interviewer1: Når en borger så kommer ind, og siger at han faktisk har en lang og plettet straffeattest hvad gør I så med ham? Kommer han med i en pulje med andre kriminelle eller i en pulje med andre? Er der en opdeling? Tone: Nej, alle får den samme indsats. Interviewer2: Ifht de her virksomheder oplever I at de gør det som en form for goodwill, for at hjælpe dem, eller er det også fordi at de får noget ud af det? Tone: Ikke hvis det er en 4-ugers praktik. Så er den for kort. Og al tiden går med oplæring. Lisa: Jeg oplever også at der er nogle af virksomhederne der udnytter dem. Fx i SFO er. De bliver aldrig fastansat, men er der kun som en der får løntilskud. Tone: Ja og op til jul i butikker, hvor virksomhederne søger om forlængelse, hvor de så bliver brugt til gaveindpakning fx Lisa: Men jeg har også oplevet at nogen af virksomhederne tager dem ind, fordi at de virkelig gerne vil noget socialt. Altså jeg har haft en ung, der skulle læres op. Han skulle lære at gå i bad, at møde til tiden, at lave mad, være social med andre, så de havde ham og lærte ham op og ansatte ham ved løntilskud. Og nu er han så heldigvis ude i en læreplads. Men det tog nogle år inden han kom videre. Interviewer2: Er der nogen virksomheder der bliver så glade for dem, at de også ansætter dem? Lisa: Ja, det er der også. Heldigvis. Der er også nogle gode historier. Side 11 af 13

12 Tone: Der er flest gode historier. Men vi støder bare desværre også på de andre. Og det er dem der fylder. Interviewer1: Har I nogle idéer til hvordan uddannelsespålægget skal udvikle sig i fremtiden, for at blive endnu bedre? Tone: Altså vi har det her problem, at vi ikke kan vurdere om borgeren er i målgruppen for dem, der er klar til uddannelse eller om han ikke er det. Vi kan godt have en samtale med en UU-vejleder, som siger: Ej I kan ikke mene, at den her borger skal i uddannelse, prøv lige og se hvad han har af historik tilbage fra folkeskolen. Og så kan vi kun sige, at jo det har vi, fordi at det står faktisk i lovgivningen, at de skal i uddannelse. Interviewer2: Så der har I brug for mere råderum? Tone: Ja. Interviewer1: Så når du siger at I ikke kan vurdere det, er det så fordi I ikke har nok indflydelse på det eller råderum? Tone: Råderum synes jeg. Således at vi kan sætte det i bero. Vi kan godt lægge det 3-år frem i tiden, men så er det bare et redskab vi ikke bruger. Så kan det jo være lige meget at have det her uddannelsespålæg. Så kan man ligeså godt fjerne det helt, så borgeren ikke har den der dato. Før man taler om det igen. Der synes jeg også at vi kunne få lidt mere råderum. Interviewer2: Du nævnte også det der med at forsøgene kan blive hastigt opbrugt? Tone: Vi har også haft det problem før, vi har rigtig mange unge som både har været i gang med 5, 6 og 7 uddannelser. Meget af det har været fordi at de har været boligløse. Her i kommunen har vi et kollegie, hvor der har været forholdsvis nemt at få en bolig, men for at komme ind, så skal man være i gang med en uddannelse. Når man så var kommet ind, var det så lige meget om man var i gang med en uddannelse eller ej. Så kunne man bare hoppe fra igen og det er det rigtig mange der har gjort. Lisa: Men det kan man så ikke længere. Det blev ændret i sidste år. Og det har så givet os et andet problem. Nu bliver de så hjemløse når de stopper uddannelse. Og det er i forvejen dem som er skrøbelige, som jo vælger den løsning, for så har de et sted at bo. Side 12 af 13

13 Interviewer2: Hvad gør man så, når man står uden bolig? Lisa: Vi har ikke nogen ledige boliger i denne kommune. Tone: Herberg. I sidste instans, så er det herberg. Interviewer1: Ja Så nu er vi ved vejs ende, og så ville jeg bare høre om det er noget I synes at vi skal tage med herfra? Tone: Noget af det gode er, er denne her erhvervsreform (SKP) som gør at de godt kan tage en erhvervsuddannelse, uden en læreplads. Det er noget af det gode. Det knap så gode er at de bliver smidt ud, hvis de ikke møder op. Altså det skal virkelig være mønsterelever før de vil tage dem. Og der kan man godt forestille sig, at vores godt kan komme lidt i klemme ik? Og det ved vi også at de gør, nogen af dem. Interviewer1: Men hvad gør man med en 25-årig mand eller kvinde der ikke møder til tiden? Tone: Der kan man næsten ikke gøre noget. Men de har rimelige strikse krav, SKP erne. For sent 3-4 gange, og så er det farvel til dig. For sent 3-4 gange, er jo noget som vi alle sammen kan komme til. Lisa: Og så tænker jeg også en anden ting. Fx en fastsættelse mentor eller overførelsesmentor. Vi har nu fået et frivilligt mentorkorps, hvor de unge som skal starte på uddannelse kan få tilknyttet en frivillig mentor. Som følger dem med ind i uddannelsen. Så der er en voksen som de kan have en dialog med. Tone: Der hvor vi godt kunne savne noget mentorstøtte, det er på skolerne. De har jo deres egne mentorer, men de er ret pressede tit og ofte. Lisa: Når de er her, så har de en sagsbehandler, en økonomisk rådgiver, en mentor og måske også en underviser. Når de så starter på en uddannelse, så står de alene. De kan ikke altid klare sig, og har tit og ofte ikke en familie der kan støtte i baggrunden. Det er de små justeringer, der kan give de helt store udfald for dem. Side 13 af 13