Casestudy med fokus på paralleliteten imellem udviklingstrin indenfor den terapeutiske kontakt og forandringer i givne forsvarsmønstre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Casestudy med fokus på paralleliteten imellem udviklingstrin indenfor den terapeutiske kontakt og forandringer i givne forsvarsmønstre."

Transkript

1 Casestudy med fokus på paralleliteten imellem udviklingstrin indenfor den terapeutiske kontakt og forandringer i givne forsvarsmønstre. v. Forskningsassistent Julie Exner Indledning Jeg vil gerne i den følgende casestudy belyse forandringer i den terapeutiske proces med fokus på udviklingstrin i kontakten imellem patient og terapeut, således som jeg mener, denne udvikling har haft en forandrende indflydelse på forsvarsmønstret. Spørgsmålet er l/ om det er muligt, at inddrage forsvarsmekanismerne i analysernodeller af enkelte musikterapisessioner eller hele behandlingsforløb. 2/ om det allerede indenfor et assessmentforløb, er muligt at undersøge hvorvidt de forsvarsmekanismer der er fremherskende, virker rigide eller bevægelige. Jeg har i den casestudy, jeg vil præsentere kunnet se, hvordan en udpræget forsvarsmekanisme kan lempes med tiden, og en udvikling fra en såkaldt primitiv forsvarsposition til mere modne forsvarsstrategier er mulig. Jeg vil i det følgende se nærmere på hvilken vej igennem det samlede forsvarsmønster denne lempelse skete. Denne betragtning er ikke nogen endelig fastlæggelse af forsvarsmønstret, men et forsøg på at se hvordan forsvaret viser sig i den terapeutiske proces som overgangsstadier eller dynamiske kvaliteter, der har en indflydelse på den terapeutiske proces som helhed. Den psykodynamiske indfaldsvinkel kræver, at analysen tager udgangspunkt i det man kunne kalde det fælles værk (W. Salber, 1980) imellem patient og terapeut. Det fælles værk afspejler den forandringsproces patienten befinder sig i. Det fælles værk. Det som lyder i musikken, i samtalerne og i terapien som helhed, består både af noget 'gammelt'; patientens historie som genfortælles i den terapeutiske situation og noget nyt, som er terapien - mødet imellem patient og terapeut. 107

2 Det nye giver rammen til en 'variation' af den gamle måde at håndtere situationer på, måder at være sammen med andre på, osv. Forsvarsmekanismerne, set i forbindelse med psykiske udviklingstrin, kan forstås, som den måde patienten har kunnet håndtere sit liv på indtil nu. Det vil sige, at det psykiske forsvar hører med til det samlede 'instrumentarium', som vedkommende kommer med til os i musikterapi. Forsvarsmekanismer skal her primært forstås i deres funktion i forhold til at beskytte jeget i dets evne og vilje til at være i emotionel dialog med omverdenen. Udviklingstrin skal her forstå som trinnene i den udvikling den terapeutiske relation gennemlever. D.W.Winnicot beskriver i sin bog "Familien og den individuelle udvikling" den modningsproces via udviklingstrinnene; holding, håndtering og objekt-repræsentation som det tidlige mor/ barn forhold gennemlever. Holding er knyttet til morens evne til at identificere sig med barnet. Dette er det basale niveau for en begyndelse på udviklingen af det "ægte selv". Håndtering er den position fra morens side der er "vejledende" og "ledsagende". Dette fører til følelsen af at "være" og være "virkelig". Objektrepræsentation eller virkeliggørelse, som indebærer at barnets kreative impulser igangsættes i forhold til at kunne relatere til objekter. Disse trin genspejler sig ifølge Winnicot i det terapeutiske arbejde. I tilfælde af forstyrrelser indenfor evnen til at være i emotionel dialog, kan musikterapi være en hensigtsmæssig ramme for at 'øve' dette. Musikkens rolle i dette vil jeg komme ind på senere. Hvordan observeres forandringer? Jeg kan opleve en forandring i patientens spillemåde ved at vedkommende 'udvider sit instrumentarium', spiller anderledes og måske også forholder sig anderledes til musikken. Stadigvæk vil det være et spørgsmål om, hvad denne forandring indebærer. Er det en bestemt stemning, der giver plads til, at noget kan være anderledes end ellers 'den dag'? Handler det om en forandring i min egen medbevægelse, - altså om modoverføring? Eller henviser det til et vigtigt vendepunkt i terapien? Måden at undersøge forandringer på, er for det meste at se på 'før og efter'. Derved er selve processen for forandringen ikke i fokus. Processen er den, 108

3 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin der foregår indenfor terapiens fire vægge eller rettere den terapeutiske relations 'fire vægge'. Forandringen kan vi ikke styre bevidst, men vi har muligheden for at sanse og opleve den, når den er der. Der findes pludselige og langsomme forandringer over tid, som kun bemærkes ved, at vi tænker tilbage. Musikken er i bestandig forandring, og musikterapeuter er trænede i at være del af og samtidig være observerende i en forandring, når den står på. Den forandring, vi oplever i musikken eller i det fælles værk i det hele taget, kan både henvise til en dybere strukturel forandring (forandring indenfor forsvarsmønstret) og være et mere overfladisk overgangsfænomen. Vi går ud fra, at noget er under udvikling og i det øjeblik, at vi bemærker en bevægelse, vil vi i første omgang prøve at dyrke den bevægelse musikalsk/ verbalt for at komme frem til en forståelse for, hvad der er 'i gang'. Det er denne type forandring og muligheden for at anskueliggøre en sådan forandring, som jeg vil belyse i forbindelse med en casestudy over et musikterapibehandlingsforløb med en ung skizofren patient, jeg har haft i behandling i knap to år. Egne observationer og fælles lytning i forum af musikterapikollegaer og studerende danner baggrund for de resultater, jeg kommer frem til via denne beskri velse. Forsvarsmekanismerne, - en gennemgang. Selvom jeg går ud fra, at forsvarets betydning og de forskellige forsvarsmekanismers egenskaber er velkendte, vil jeg dog gerne her gennemgå dem i grove træk, således at det er muligt at diskutere videre, hvilken behandlingsmæssig klinisk, terapeutisk/ musikterapeutisk betydning forsvarsmekanismerne har. Forsvarsmekanismerne beskrives i hovedtræk i bogen "Ego Mechanisms of Defense" af G. E. Vaillant (1992). G. E.Vaillant beskriver s. 4, hvordan S. Freud i en periode over 40 år opda-gede og arbejdede på at beskrive menneskets ubevidste forsvar, som udgør de fleste af de forsvarsstrategier, der arbejdes med i dag. Freud beskrev fem af forsvarets vigtigste egenskaber: 1/ Forsvaret har betydning i forhold til at kunne omgås instinkter og affekter. 2/ Forsvaret er ubevidst. 3/ De beskrevne forsvarsmekanismer er alle forskellige fra hinanden, 4/ de er dynamiske og reversible, 5/ der skelnes imellem adaptive og patologiske forsvarsmekanismer. 109

4 G. E.Vaillant beskriver, at forsvarsmekanismer skal forstås som en indretning der er til for at beskytte jeget, at forsvarsmekanismerne kan mærkes, men at de er ubevidste i forhold til, hvad de skal beskytte imod. S. Freud beskrev de forskellige forsvarsmekanismer som hierarkiske i forhold til hinanden, men det var dog A. Freud som katalogiserede dem senere. Freud skelnede dog allerede imellem tre grupper, hvor benægten, fortrængning og projektion hører til de psykotiske forsvarsmekanismer, og i den anden ende sublimering, altruisme, humor og undertrykkelse hører til de modne forsvarsmekanismer. I midten imellem de to beskrives splitting, hypokondri. venden imod sig selv, (passiv-aggression) fantasi, dissociering, fortrængning, isolering, forskydning og reaktionsdannelse som de neurotiske forsvar. Freud var optaget af forsvaret som en naturlig del af udviklingen, og beskrev også, hvilke forsvar der er vigtige i de forskellige udviklingsfaser, og hvilke der hentyder til en patologisk udvikling. F.eks. er benægten en forsvarsmekanisme, som barnet helt naturligt benytter sig af, mens den mere modne forsvarsmekanisme som undertrykkelse kan henvise til en patologisk udvikling, hvis den aktiveres på et for tidligt tidspunkt. Den nedenstående oversigt viser, hvorledes en senere katalogisering af bl.a. Anna Freud, fører til en opdeling i fire forskellige trin: Fra psykotiske til de umodne, de neurotiske og på fjerde trin de modne forsvar: Det psykotiske forsvar på det første trin er domineret af illusorisk projektion, benægten og forvrængning i forhold til den ydre verden. Vaillant beskriver, at hvis man ville lempe forsvaret i denne tilstand ville det kræve, at man enten " forandrer noget i hjernen", eller "vækker drømmeren"! Denne forsvarsposition er en naturlig del af det lille barns forholdemåde overfor omverdenen og beskytter på en ikke patologisk måde barnet overfor hele sandheden. Barnet kan blive i sin egen verden, som ikke skal stemme fuldstændig overens med den voksnes. Dette ville føre til en alt for tidlig tilpasning imellem barnet og den virkelige verden, som på en naturlig måde ellers sker over tid. Det umodne forsvar som inkluderer projektion, skizoid fantasi. hypokondri. passiv aggression og acting out. findes hos teenagere, umodne voksne, personlighedsforstyrrede, paranoide og ved autistisk/ skizoide tilstande. I den behandlingsmæssige situation beskrives, hvorledes denne patient fralægger sig ansvar, og også at en verbal terapeutisk tilgang sjældent vil kunne hjælpe. 110

5 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin Det neurotiske forsvar inkluderer intellektualisering, undertrykkelse, forskydning, reaktionsdannelse og dissociering, og beskrives som typiske voksne forsvarsmønstre vi alle benytter os af. Vi tager da ansvaret for vores egne handlinger i en sådan grad, at benyttelse af disse forsvarsmekanismer stort set kun går ud over os selv. Det fjerde trin er de modne forsvar. Den modne personlighed benytter sig af altruisme, humor. sublimering og fortrængning. De beskrives af Vaillant, som dem vi almindeligvis oplever som de "rigtige". De er elegante og fleksible, og vi forbinder dem med " almindelig velopdragenhed" og god social tilpasning. Essensen af dette korte uddrag af Vaillants bog som jeg vil fremhæve her, er den nære sammenhæng imellem forsvarsmekanismer og udviklingstrin. Det psykiske forsvar er en ressource i forhold til at kunne regulere kontakten til egne følelser og omverdenen. I psykisk patologiske tilstande har forsvaret den funktion at give kontakten til egne følelser og kontakten udadtil en 'tålelig form', som vedkommende kan udholde. Samtidig vil forsvaret symptomatisk være det, der forhindrer en frugtbar, dynamisk og udviklende kontakt imellem vedkommende og andre. Det psykiske forsvar er på denne måde sammensat af noget paradoksalt, fordi det på den ene side vil begrænse kontakten til omverdenen, men samtidig er en ressource i forhold til at kunne 'passe på sig selv'. Det første skridt er derfor ikke at gøre forsvaret bevægeligt, men at indlede. en terapeutisk proces der kan medføre, at forsvaret efterhånden bliver bevægeligt. Den udvikling, der sker indenfor kontakten imellem patient og terapeut, skal med andre ord have en forandrende virkning på forsvaret. Ved evaluering af et behandlingsforløb er det derfor vigtigt at kunne fastslå en sådan forandring, eksempelvis fra en primitiv til mere modne forsvarsmekanismer. Når vi skal formulere en psykologisk problemstilling og den fælles terapeutiske målsætning, tager vi udgangspunkt i det udviklingstrin i kontakten, der er tilgængelig imellem patient og terapeut, og dermed også i det forsvar vedkommende benytter sig af på det trin. 111

6 Hvad er musikkens rolle i dette? Den psykopatologiske tilstand, hvor et psykotisk forsvarsmønster er fremherskende i en sådan grad, at den af Vaillant beskrives som meget begrænset terapeutisk tilgængelig, og hvor det ville være nødvendigt at "vække drømmeren", gælder for mange psykiatriske patienter. Den psykotiske patient vil ofte befinde sig i en beskyttende 'mellemverden' og ikke være parat til at være helt 'vågen' i den emotionelle kontakt. I musikterapien er der i den musikalske kontakt plads til de psykotiske ' dønninger', som har fungeret som en beskyttende verden overfor svære følelser og overfor det, der i det hele taget 'gjorde for ondt'. Musikken kan være et sted, hvor vi kan observere på et andet stadie i kontakten end i den verbale kontakt. Det at spille sammen, kan være en aktiv måde at øve en bedre kontakt på, på et tidspunkt i en psykisk tilstand hvor evnen til kontakt er dårlig. Dette har med den specielle musikalske kommunikationsmulighed at gøre: Når der kommunikeres musikalsk, er det muligt og 'tilladt' ikke at være helt vågen i den bevidste kontakt med omverdenen. "Den partielle regression" (J. De Backer, 1996) gælder for deltagelsen i enhver kreativ proces. Samtidig forlanger musikken af spilleme, patient og terapeut, at de forbinder sig med her og nu, idet at de bliver hørt, og musikken kun eksisterer i nuet. I musikterapi en erfares der i musikken altid en "begyndelse og en afslutning", (M. Deuter,1996) hvorved den partielle regression erfarer en grænse, og tjener den terapeutiske proces. Disse ovennævnte kriterier danner et slags paradoks: Den musikalske dialog tillader regression nuet. og forlanger samtidig nærværet i Dette paradoks gælder helt grundlæggende for lytning og oplevelsen af musikken, hvilket beskrives meget malende af Peter Sloterdijk, en nulevende tysk filosof i sin bog "Weltfremdheit" i kapitlet "Wo sind wir wenn wir musik horen"; 112

7 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin "Musikken er udfra disse betragtninger altid forbindelsen imellem to forskellige bestræbelser, som forholder sig dialektisk overfor hinanden, i form af to gebærder der frembringer hinanden. Den ene fører ud af et positivt ingenting, ud af "verdensløsheden", inderligheden, den "skødagtige" tilstand i retning af verdenen, ind i manifestationen, den åbne scene, verdensarenaen, - den anden fra mangfoldigheden af dissonans, overbebyrdelsen tilbage ind i verdensløsheden, befrielsen, inderliggørelsen. ".... "Derfor er primærbevægelsen i musikken en dualisme imellem udfarelse og hjemkomst. " (Oversættelse og fremhævelse af undertegnede.) I forhold til forsvarsmekanismerne kunne "udfareisen" sammenlignes med at opsøge den skizoide fantasi. som fører ud af den overbebyrdeise vedkommende har lidt under. "Hjemkomsten" kan være forsøget på at forbinde sig igen. Musikken i det fælles værk kan som overgang for denne "hjemkomst", være en aktiv sublimerende instans, i det at noget kan sættes i stedet for den direkte væren i dialog med omverdenen. Udfra den viden om musikkens og den musikalske dialogs muligheder, vil jeg nu gå videre til at undersøge den konkrete kliniske situation. På den ene side har jeg assessmentsituationen og på den anden side selve terapiforløbet. Allerede i assessmentforløbet vil det være vigtigt at prøve at indhente oplysninger vedrørende udviklingstrin og forsvarsmønstre. Hvordan gøres dette musikterapeutisk? Musikken og den musikalske dialog vil kunne afspejle patientens evne til at være i kontakt og vedkommendes evne til at styre kontakten. Musikterapeuten har muligheden for at kortlægge vigtige deioplysninger omkring forsvarets sammenhæng og funktion via den musikalske kontakt. Dertil er spørgsmålet: Hvordan lyder så en forsvarsmekanisme? Er det muligt at høre forsvarsmønstre i musikken, at høre forsvarets forandringspotentiale og forandringer over tid, og hvordan kan dette i så fald beskrives? Casestudyen skal demonstrere udviklingen fra en psykisk forsvarsposition med primært benægten, autistisk præget forsvar og skizoid fantasi, til brugen af mere modne forsvar, som sublimering og intellektualisering forhold til at være i kontakt med omverdenen og egne følelser. 113

8 Casestudy Det drejer sig om en 22årig ung mand, som henvises til musikterapi, og efter et assessmentforløb il seks gange startede på et fast behandlingsforløb med en session il en time ugentlig. Patienten afsluttes efter knap to års behandling. Patienten blev henvist efter at have været nogle uger på lukket afdeling, og lige efter at være flyttet til åbent afsnit. Han blev adopteret fra et asiatisk land og kom som toårig til en dansk familie. Har haft god opvækst og god skolegang. Blev som 18årig slået ned ved slagsmål, og opleves at have forandret sig psykisk siden den tid. Han har ikke mere kunnet klaret at arbejde, og han har mistet orientering og interesse for fremtiden. Han blev indlagt på røde papirer efter at have raseret sit eget værelse, i forbindelse med at han foreslås stationær psykiatrisk behandling. Han blev behandlet med antipsykotisk medicin og diagnosticeret til at have en skizofreni form psykose. Som forsvarsmønstre blev han beskrevet som havende udpræget autistiske træk. Henvisningsgrundlag. Patienten blev henvist til musikterapi på det grundlag, at det var svært at etablere en god kontakt til ham, og svært for ham at verbalisere tanker og følelser. Han ønskede ved musikterapiens start ikke at tale om sin historie og baggrund for indlæggelsen, i det han sagde, at det for ham handlede om at " begynde på en frisk" og se fremad. I assessmentforløbet viste han beredskab og interesse i at ville arbejde musikalsk, og der viste sig også snart et spædt beredskab til at begynde at sætte ord på det, der blev givet udtryk for i musikken. Derom senere. Første indtryk. I assessmentforløbet forsøgte jeg at tage udgangspunkt i den kontakt og det beredskab til at udtrykke sig som patienten kom med til terapien. Han virkede på mig indelukket og fjern, men også tydeligvis plaget af rastløshed og indre uro. Han beskrev at han ingen følelser havde, men blot mærkede træthed og rastløshed. Han optrådte meget tilpasset og reserveret, men rastløsheden/ uroen kom tydeligvis til udtryk i musikken. Musikken: Energisk, livlig, men også kaotisk. Energi, som fortaber sig i en uendelig strøm af toner. Udfra en beskrivende helhedslytning af musikterapikollegaer og studerende uden forkendskab til patienten, blev musikken beskrevet som energisk, men samtidig uden retning. Der opstod associationer som "atomer som ikke antager form, men farer hvileløst i rummet". Jeg fik allerede efter første 114

9 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin gang at have spillet med ham, oplevelsen af musikken som værende en "lydmur", som dannede en slags vold. Musikken var præget af manglende klar begyndelse og afslutning, som er vigtige strukturgivende elementer. Indtrykket af musikken efterlod et paradoks: Kraft og energi, som på den ene side syntes at være fyldt med liv, men på den anden side virkede stillestående. Der er også et paradoks imellem, at musikken både virkede som at være tæt på og meget fjern, hvilket svarede til den emotionelle kontakt jeg oplevede at kunne få med ham, henholdsvis indenfor og udenfor musikken. Min spillernåde og terapeutiske udgangspunkt: Jeg prøvede i udgangspunktet at gå ind og 'være en del' af denne " lydmur" for at 1/ se om patienten bemærkede dette og reagerede på min tilstedeværelse i samspillet, 2/ om det var muligt sammen at variere og strukturere musikken. Jeg benyttede mig af den umiddelbare samspilskontakt, der opstod i musikken, til at danne mig at indtryk af: 1/ patientens evne og interesse i at ville være i en nonverbal kontakt igennem musikken, og 2/ evne og beredskab til at arbejde med det musikalske i form af spilleoplæg og verbale refleksioner over stykkerne. Beskrivelse af forløbet som helhed. Overskrifter for faser i terapiforløbet kunne lyde således, 1/ Etablering af en tidlig kontakt og kommunikationsform via samspillet. Fælles regulering af energi og bevægelse i vekselvirkning med at finde begyndende struktureringsmuligheder. 2/ 'Billedliggøreise' opstod som trin i ordliggørelsen af processen. Billeder blev bevæget, videreudviklet i serier og gentagelser. 3/ Livshistorie blev tydelig i musikken, og billederne fik ord, som med tiden blev relateret mere direkte til episoder fra tidligere, han dels huskede bevidst dels kendte til på baggrund af oplysninger. Fornemmelse for egne følelsesmæssige udtryk i musikken. Billeder og samtaler førte til 'føling for egen historie' og 'her og nu tilstand' i forhold til at være i kontakt med egne følelser og med andre mennesker. 115

10 Første fase af forløbet: Den tidlige kontakt -der viste sig mulig i behandlingsforløbet, oplevede jeg tydeligt præget af patientens autistiske forsvarsmønster. Den kontakt der skal kunne etableres som en basis for en terapeutisk alliance, måtte i forhold til tidlige udviklingstrin, bygges op helt 'fra bunden af. Musikken: Denne 'bund' lød i musikken som den overfor beskrevne "lydmur". I et andet forum af musikterapeuter blev musikken fra en lidt senere session beskrevet, som et sted hvor patient og terapeut tydeligvis var i en form for tæt kontakt. Rytmer og dynamik gav den uafbrudte strøm af toner en retning, der udveksledes temaer og impulser blev taget imod i begge retninger, og musikken fik også en tydelig afslutning. Patienten selv havde på dette tidspunkt stadigvæk ingen oplevelse af musikken, som noget der havde med ham at gøre. Han var kun tilstede i selve spillet. Han var stadig væk verbalt meget kortfattet og virkede udenfor musikken emotionelt fjern. Han beskrev selv senere i bakspejlet begyndelsen af musikterapien som en tid, hvor han havde dårlig emotionel kontakt til omverdenen, og han huskede det som en tid hvor "dønninger af psykosen" stadigvæk bestemte over hans tanker og følelser. Sammenfattende kan man beskrive disse ovennævnte tidlige dialoger, som etablering af en samspilsform, som kunne rumme en form for regulering af energi der dukkede op og forsvandt igen, men med tiden fik retning og gestalt. Samspilsformen var præget af en næsten uafbrudt strøm af toner, hvor det ofte som lytter ikke var muligt at adskille spillerne. Jeg oplevede, at han på en måde brugte musikken til at kunne være tilstede i og til at regulere sin rastløshed, men at han samtidig holdt det, der skete i musikterapien fjernt fra sig selv. På en vis måde benyttede han sig af benægten, i forhold til at det var ham der spillede, at vi spillede sammen, og var tilstede i musikken samtidig. Jeg oplevede, at denne forsvarsposition netop muliggjorde, at der kunne være en nærhed i samværs- samspils-formen. Den fysiske/ psykiske nærhed i musikken og den måde spillerne regulerede sig i forhold til hinanden på kunne minde om den " samspils- samværsform" som finder sted i den tidlige kontaktform imellem mor og barn. Min spillemåde var i høj grad præget af kvaliteten af holding, idet at jeg i udgangspunktet forsøgte at identificere mig med hans spillemåde. Musikkens karakter bestemte han med sin karakteristiske musikalske udtryksmåde, og jeg oplevede, at den samspilsform han tilbød i den tidlige terapeutiske kontakt, var den basis der kunne arbejdes videre udfra. 116

11 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin "Lydmuren" begrænsede men beskyttede også, den kontakt der var mulig på det tidspunkt i terapiens forløb. Patienten beskrev selv langt senere ind i forløbet, at han udenfor musikterapien ikke kunne mærke den energi, som han fik kontakt med i musikken. Han oplevede selv, at energien var væk igen, i det øjeblik han forlod rummet. Jeg fornemmede, at han i lang tid havde brug for det 'beskyttende rum', som musikterapien kan være for den spæde opbygning af kontakt, og den forsigtige lempelse af det autistiske forsvar. I At være nær og fjern'. Vaillants beskrivelse af "drømmeren" passer til den oplevelse, jeg havde af den kontakt der var mulig til patienten på det tidspunkt. Udenfor musikken var han fjern, virkede som om han var et helt andet sted og gabte næsten uafbrudt. Sagde selv at han var træt, og sov utrolig meget i denne tid. Sikkert spillede medicinen også en stor rolle, men det var tydeligt, at søvnen også var en mulighed for at få lov til at 'gå væk'. Det var også tilfældet senere, hvor han selv beskrev, at hans middagssøvn var en tilladt måde at få lov til at gå ind i sit 'eget rum'. Musikken var altså et sted, hvor han kunne dele sin noget drømmende tilstand med en anden, men samtidig prøvevis tage et skridt ud af hans ellers lukkede indre verden. Anden fase. På baggrund af den samspilsform, der udviklede sig i løbet af den første tid, opstod der efterhånden en metode, der gjorde det muligt at forholde sig til det, der var blevet givet udtryk for i musikken. Patienten kunne stadigvæk ikke relatere musikken direkte til hans egen historie eller forstå det som noget der udtrykte hans følelser, men han kunne associativt gengive musikken i billeder, som han på meget levende vis beskrev efter hver gang vi havde spillet. Der opstod hele 'billedserier', der fungerede som overgang fra det musikalske udtryk til den verbale refleksion. Et eksempel på en sådan billedserie er: Billede 1/ 'En person som står alene på toppen af et bjerg. Neden for bjerget befinder alle andre mennesker sig'. Billede 2/ 'Det er muligt at bevæge sig op og ned af bjerget, men personen er fastlåst på toppen. Billede 3/ Personen skal hentes, men der er kun en person som kan hente ham, en fra dennes familie, hans søster'. 117

12 Via denne billedserie talte patienten for første gang om sin følelsesmæssige situation og sine relationer. Patienten kunne give udtryk for ønsket om at komme 'ned' fra sin forsvarsposition, og samtidig give udtryk for den frygt han havde, overfor at få mere kontakt til omverdenen igen. Patienten fortalte på et senere tidspunkt, at det væsentligste indhold af hans psykotiske tanker og forestillinger var " trin i bevidstheden", som han " bevægede sig op og ned på", og at han stod på det øverste trin. Måske har den overfor beskrevne billedserie kunnet rumme på den ene side de følelser, der har været knyttet til den oplevelse af, at skulle blive 'pillet ned' fra sin beskyttende fantasi, og på den anden side ønsket om at få en bærbar kontakt til sine nærmeste og til sine oprindelige følelser igen. Måske var billederne fra "bjergtoppen" også præget af dønninger fra psykosen. Hovedsagen var, at der blev dannet en basis for kontakt, og at det var muligt at bevæge sig videre fra disse billeder og mærke oprindelige behov. Fra at føle "ingenting" og kun være rastløs og tom, begyndte han langsomt at sætte ord på tilstande og følelser. Mere og mere placerede han sig selv som person i billederne, og samtalen kunne bygges videre derudfra. Musikken: Musikken forandrede sig i retning af at bevæge sig ud i ekstremer. Den uafbrudte klangstrøm blev dynamisk varieret til meget kraftige episoder med markering af enkelte toner og pludselige skift til mere sarte toner. Som lytter blev man overrasket gang på gang, over de manglende overgange og stykkernes pludselige begyndelser og afslutninger. Samspillet forandrede sig også med tiden til at vi blev mere tydelige som to spillere. Jeg begyndte i min spillernåde at spille mere kontrasterende til hans spil, og han begyndte at kommentere forskelle i instrumenternes udtryk. Stadigvæk var den uafbrudte klangstrøm det fælles udgangspunkt i samspillet, men det var muligt at bevæge sig ind og ud af den sammenflydende klang. I denne periode var patienten meget mindre fjern i kontakten i musikken, men der var et udpræget split imellem hans oplevelse af musikkens indhold og hans selvoplevelse. Det var dog over en lang periode muligt at bevæge sig sammen med ham i musikken og billederne på en meget levende måde. Jeg fornemmede, at det split der var imellem hvordan patienten kunne være i musikken, og hvordan han stadigvæk havde svært ved at forholde sig til musikken som værende en del af ham, var beskyttende overfor en bevidsthed om egen følelsesmæssige tilstand. Jeg oplevede, at det var vigtigt at lade processen selv bestemme hvornår et næste skridt skulle tages. Den forsigtige overgang til, at han relaterede billederne til egne følelser og brudstykker af egen historie, var et sådan skridt. 118

13 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin Kontaktens udviklingstrin: Den kontakt, der nu var imellem ham og jeg, havde forandret sig meget siden den første tid. Det har været muligt at øve at være indenfor og udenfor 'lydmurens volde'. Nærhed og distance blev øvet gentagent i duetterne, og jeg forandrede min spillemåde til ikke blot at være omsluttende og rummende. Min spillemåde var præget af at formidle håndtering af musikkens ud tryksmulighed er. Jeg oplevede at jeg kunne ledsage ham i denne mere bevidste håndtering ved også at være 'mod-spillende' i samspillet. Udgangspunktet var således stadigvæk den fælles klangbund, men der var en anden kvalitet i kontakten, som jeg vil placere på et senere trin i den intersubjektive udvikling, hvor en mere bevidst omgang med et jeg og et du er forhånden: I forbindelse med "bjergbilledserien", hvor han fortalte om sin søster, havde jeg oplevelsen af, at en bror / søster overføring også kunne få plads i den terapeutiske kontakt. Søsteren står for patienten som en person, der er ham nær på en anden måde end de andre i familien, til trods for at hun bor langt væk. Jeg fornemmede at noget lignende spillede ind i den terapeutiske kontakt, hvor patienten på en helt anden måde end udenfor terapien kunne være i en levende dialog. På konferencer fastslog vi denne forskel, og det blev tydeligt at terapien skulle være et sådant beskyttet rum for ham over en længere periode. Det kunne ikke forventes, at det der skete i terapien med det samme blev iværksat på andre områder og i andre relationer 'udenfor'. At han betegnede søsteren, som den der gerne måtte hente ham ned fra bjerget, fortalte mig at musikterapi en på dette tidspunkt måtte have en posi tiv og viderebringende indflydelse på hans psykiske tilstand. Tredje fase: I den tredje fase af terapien begyndte han at bruge det musikalsk udtryk og samtalerne til at komme ind på sin egen historie. I denne fase huskede han en del drømme, hvor han kunne bruge billederne i drømmene til at forstå ting, der var sket, og skete i hans liv. Det begyndte at blive muligt at oversætte billederne til centrale følelser, som patienten genkendte fra sit indre. Det var også muligf at tale om det ovennævnte split der var imellem at føle sig levende i musikken,at kunne mærke energi og kraft og ellers at føle sig træt og i stadig dårlig kontakt med egne følelser. Han blev mere nærværende i den fælles lytning af musikken i hans måde at relatere det til hans selvoplevelse og spurgte på et tidspunkt, "er det virkelig mig?". Han oplevede det aggressive i musikken som et positivt potentiale, og 119

14 billederne var fyldt med kraft, liv og glæde. Stadigvæk var det svært for ham at forstå denne følelse, som noget der var i ham, men det var nu muligt for ham at tale om, hvordan han holdt vigtige følelser og energier nede. Musikken: Musikken var i denne periode meget voldsom i sit udtryk, og han arbejdede mere med at få en 'rød tråd' ind i det musikalske forløb. Der var således ofte en tydelig udvikling i stykkerne, og der opstod duetter med tydelige spørgsmål/ svar karakter. Fra at være den uafbrudte strøm af toner, arbejdedes der med pauser og markering af toner og rytmer. Jeg oplevede, at han var mere tilstedeværende i samtalerne. Ved sessionens begyndelse var der for det meste den velkendte følelse af, at der ikke var noget at tale om, men efter musikken kom vigtige relevante temaer op, som session efter session kunne følges op på. Han kunne efterhånden forholde sig til følelser, der dukkede op i musikken, og som blev tydelige i lytningen og samtalerne efter musikken. Det var ikke mere fremmed for ham at forstå musikkens udtryk, som et vigtigt udsagn om hans følelsesmæssige tilstand. Han genkendte nu vrede som en tilstedeværende følelse, men han oplevede den som værende en "ikke god" følelse. Her var der igen en stor forskel på hans måde at bruge vrede og voldsomhed i musikken som en positiv energi, og i forståelsen af vrede som han havde oplevet det i sit liv. I drømmene bearbejdedes også vrede, og det var i den forbindelse muligt at forstå mere om hans håndtering af den. Det var muligt at tale om den gang han blev slået ned som 18årig, og det at blive mødt med andre folks vrede. 'Parret ' Udfra billeder der opstod i musikken, formede han også i ler. Der opstod to figurer som gengav et par, som han kunne associere til at kunne være hans egne forældre. Han kunne tale om sine fantasier i forhold til dem. Der var "gode fantasier" som tilgivelse, men han kunne også give plads til en vrede i form af fantasien om, at hvis han ødelagde de to figurer, ville han kunne forme sig selv som figur. Jeg oplevede udenfor den fælles billede- og historiefortællingsagtige associering til musikken, at han forholdt sig noget intellektualiserende overfor følelser, der stadigvæk ikke kunne bearbejdes direkte i samtalerne. Jeg oplevede, at den vrede han tydeligvis havde i sig, kunne optræde i sublimeret form i musikken og billedeassociationerne, og på den måde også langsomt blive mere mærkbar og tilladt i samtalerne. Det var stadig sådan, at han ved forløbets afslutning, talte om vrede som, "noget der er dårligt". Det blev dog tydeligt, at det mere var hans frygt for, hvad vreden kunne gøre når den dukkede op, som gjorde, at den oplevedes som farlig. 120

15 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin Kontaktens udviklingstrin. Der opstod kvaliteter i musikken og billederne, som rummede forskelle i udtrykket, f.eks. at spille blidt og voldsomt, at spille styrke og svaghed. Kvindelige/ mandlige elementer tog plads i reflekteringen, og han talte i denne sidste periode også for første gang om sin længsel i forhold til at få en kæreste igen. I forbindelse med formning af parrene, i musikken og associering herudfra, bar relationen præg af en paroverføring. Patienten talte om sine idealer i forhold til at være del af et par, at være manden og hvordan han forestillede sig sin idealkvinde. Det var tydeligt at hun stadigvæk ikke skulle blive 'for fysisk', og hun havde kvaliteter som en "mannequin" eller filmheltinde. 'Drømmen' havde stadigvæk en vigtig beskyttende rolle. Også i forhold til min person, var den virkelige modne overføring, med såvel positive som også negative fantasier, ikke 'færdigudviklet' ved terapiens afslutning. Jeg var i terapeutrollen stadigvæk holdt som en beskyttet person, der ikke måtte 'gå skår af' endnu. I forbindelse med vreden, som en vigtig forandrende kvalitet, var det også stadigvæk ved terapiens afslutning sådan, at vreden oplevedes som for "farlig" og "negativ", og at den skulle "holdes nede". Winnicats beskrivelse af udviklingstrinnet objektrepræsentation, eller virkeliggørelse gengiver denne forandring jeg oplevede i muligheden for at være i emotionel dialog. Evnen til at relatere til objekter og selvoplevelsen via sine kreative impulser svarer ganske fint til den modning, der i dette forløb blev mulig. Afslutning og afsked. Afskeden var også præget af denne positive overføring. Patienten kunne sige, at han kom til at savne terapien - det, at kunne "snakke om sig selv". Følelsen af savn stod ved siden af vreden, som en anden meget vigtig følelse, han i løbet af terapien havde fået bedre kontakt til. Jeg vil nu opstille en figur, som viser den forandring der har været tydelig indenfor musikterapiens ramme sidestillet med musikkens og " musikbilledernes" indhold. Det er samtidig herigennem muligt at se den udvikling, der har været indenfor den terapeutisk kontakt, som det centrale for terapiens udvikling som helhed. Musikken dannede rammen for den kontakt, der blev skabt imellem de to spillere. Forsvaret var både en begrænsning og en beskyttende instans. 121

16 Udgangspunktet er en spiralagtig bevægelse fra et centrum, der langsomt søger udad, hvor der er mere bevægelsesfrihed...ol 2. Muren åbnes op, ekstreme udsving i IIIII_ og rytme, pludselige skift, kraft og energi får 'ng, Mere adskilt i kontakt, spørgsmål/ udveksling over musikstykkerne og Tendens til splitting. Æ" 3. RøJ; i. i musikken, duetpræget!,/'f,(i voldsomne; ;JJ{Ontra blidhed, ov r:iv gange pauser;\'udvci W! :\?$ 'l.,i'''') { '' Fornemmelse for forskellighed i subjektive oplevelser udveksles, musikalsk udveksling for Ny form for nærhed! forståelse i kontakt. Afs Intellektualisering, sublimering, 'parret ' OBJEKTREPRÆSENTATION Konklusion Den terapeutiske kontakt har gennemgået vigtige udviklingstrin, som har været rammen for en gradvis integrering af nogle for patienten svære følelser som vrede og savn. Disse, og følelser i det hele taget, har været gemt langt væk bag et udpræget autistisk forsvar, som tydeligvis er blevet mindre. Patienten oplevede ved behandlingens afslutning sin tilstand som meget bedre, men beskrev stadigvæk, at han savnede en bedre kontakt til andre mennesker. 122

17 casestudy, forsvarsmekanismer og udviklingstrin Dette savn blev hen imod slutningen af terapien tydeligere, og han overvejede hvilke skridt der kunne være nødvendige i forhold til at arbejde på at få bedre kontakt. Han beskrev selv, at han stadig har brug for at kunne /I gå i dækning bag sin skal" ind imellem, men at han nu mærker når han gør det. Denne bevidstgørelse af hans tilstand - ikke kun i forhold til hvad der var blevet bedre, men også i forhold til hvilken kontaktregulerende rolle forsvaret ved terapiens afslutning stadigvæk havde, - synes mig vigtig for hans evne til at kunne håndtere situationer i fremtiden, hvor den 'beskyttende skal' kunne blive nødvendig igen. Litteratur: De Backer, Jos (1996) 'Regression in music therapy with psychotic patients' i Nordisk tidsskrift( 5),1 Sandane: Høgskulan i Sogn og Fjordane. Deuter, Martin (1996) 'Beziehungsformen in der musiktherapeutischen Arbeit mit psychotischen Patienten' i KOllzeptelltwicklullg musiktherapeutischer Praxis ul1d Forschul1g,. Materialien zur Musiktherapie, Miinster: Lit Verlag Sloterdijk, Peter, (1993) 'Wo sind wir wenn wir Musik horen' i Stuttgart: Suhrkamp. Weltfremdheit Vaillant, G.E. (1992) Ego mechal1isms of Defense Washington: Ine. American Psyehiaetrie Press. Winnieot, D. W. (1965) Familien og den il1dividuelle udviklil1g oversat til dansk i 1996 København: DET lille FORLAG. 123

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Jeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut.

Jeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut. Praksisbeskrivelse for Karen Collin 2005 Baggrund: Jeg er uddannet ergoterapeut i 1990 fra Kbh. og har siden arbejdet i psykiatrien. Dels på Sikringsafsnittet, dels forskellige åbne døgnafsnit. I de sidste

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Når børn ikke ved de har ondt!

Når børn ikke ved de har ondt! Når børn ikke ved de har ondt! Artikel af Heather Smith ca. 2003. Denne artikel valgte Stanley Rosenberg at bruge som et kapitel i KST bogen, som tidligere ligget på Stanley Rosenbergs hjemmeside. Selvom

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 2 kanaliseret af Merethe Bonnesen

December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 2 kanaliseret af Merethe Bonnesen 08-12-2016 December serie med Plejaderne, Kryon Metatron og Det galaktiske Råd. Episode 2 kanaliseret af Merethe Bonnesen Det er Plejaderne, som først træder ind i feltet og får ordet: Vi er repræsentanter

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter

Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter Tina Grøn Mejsner Cand. phil. i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling Nykøbing Sjælland. Kontakt: tgm@regionsjaelland.dk

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT IMPROVISATION SAMLING Pædagogisk improvisation er ligesom at spille jazz Hverdagen er fyldt med uforudsete situationer, hvor man som pædagog må gribe børnenes input og det,

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere