Sansning på Sexologisk Klinik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sansning på Sexologisk Klinik"

Transkript

1 Sansning på Sexologisk Klinik Mireille Camille Hauge I denne bachelorrapport undersøges det, hvilken betydning psykomotorisk terapi på Sexologisk Klinik har for patienters evne til sansning. Rapportens formål er at undersøge, hvilke erfaringer der kunne skabe grundlag for saglig argumentation for vigtigheden af psykomotorisk fokus på krop/psyke relationen i sexologisk regi. Kropsbevidsthed, kropsopfattelse og kropoplevelse anskues som centrale begreber, sammenholdt egenkroppen og dobbeltsansningen. Den terapeutiske rolle belyses ud fra begreber fra den klient-centrerede terapi, hvor denne undersøges i forhold til psykomotorisk terapi på afdelingen. Opgavens videnskabs teoretiske tilgang er hermeneutisk, og som metode er valgt det kvalitative semistrukturerede interview samt observation af en intervention mellem patient og terapeut på afdelingen. Yderligere inddrages patientens scoringsark over egenoplevet tilstand før og efter behandingen. Temaerne kropslig bevidsthed, behandlers rolle og sansning er analysens fund, hvor disse analyseres og diskuteres i forhold til ovennævnte teori samt empiri. Dette munder ud i en konklusion der ser psykomotorisk terapi som betydningsfuld for patienternes evne til sansning. Herunder hvordan sansning påvirker patientens egenstyrke samt relationelle formåen, og hvilke faktorer der spiller ind i den terapeutiske alliance. Projektet tegner ligeledes et billede af terapeutens subjektive tolkning, som værende afgørende for tilgangen til den enkelte patient. Psykomotorikuddannelsen UCC Hillerød Afleveringsdato: 14. Juni 2016 Vejleder: Astrid Reinhardt Birch Nielsen Antal tegn:

2 Abstract This bachelor report examines psychomotor therapy in the Clinic of Sexology and its impact on the patients ability to sensation. The purpose of this report has been to examine which experiences could provide a basis for objective arguments for the importance of psychomotor focus on body / psyche relations in sexology auspices. Body awareness, body view and body experience is seen as key concepts in conjunction with One s Own Body and Double Sensation. The therapeutic role is elucidated from concepts from the client-centered therapy, where the role is examined in relation to psychomotor therapy in the department. The scientific theoretical approach in this report is hermeneutic and the method chosen is the qualitative semi-structured interview and observation of an intervention between a patient and a therapist in the department. Further involved is the patient's score sheets documenting their own experienced state before and after the treatment. The themes 'bodily awareness', ' the role of the therapist' and ' sensation' is the findings of the analysis, which are analyzed and discussed in relation to the abovementioned theory and empirical data. This results in a conclusion that looks upon psychomotor therapy as meaningful for the patients' ability to sensation. Including how sensation affects the patient's own-strength and relational abilities, and what factors play a role in the therapeutic alliance. The project also provides a picture of the therapist's subjective interpretation, as being essential for the approach to each patient. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 6 Problembaggrund 6 Formål 9 Analysespørgsmål 10 Afgrænsning 10 Litteratur 11 Litteratursøgning 11 Udleveret materiale 11 Metode 12 Den hermeneutiske tilgang 12 Begrebsafklaring 13 Patient 13 Livskvalitet 13 Metodevalg 13 Undersøgelsens triangulering 14 Valg af informant 15 Observation 16 Interview 16 Scoringsark 17 Undersøgelsens pålidelighed og etiske overvejelser 18 Analysestrategi 19 Teori 20 Kropsbevidsthed ift. evnen til sansning 20 Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse 20 Kropsfænomenologi Maurice Merleau-Ponty 22 Kropslig sansning og fundament 23 Relationelt fokus - Carl Rogers 24 Rogers menneskesyn 24 Behandlers tilgang 25 Kongruens 26 Ubetinget positiv accept 26 Empati 26 Analyse 28 Livskvalitet og sansning 28 Egenbevidsthed om sansning 30 Den terapeutiske tilgang og sansning 31 Diskussion 33 Resultatdiskussion 33 Livskvalitet og sansning 33 Egenbevidsthed og sansning 35 Terapeutens tilgang og sansning 36 Metodediskusion 37 Udfordring og generalisering 37 Forforståelse 38 Forskningseffekten 38 Konklusion 39 Perspektivering 41 3

4 Litteratur 42 Bilag 1 - Ambulante samtaler s. 1 - Almen sexologi s Bilag 2 Kompendium; Sexologisk udredning og behandling 44 Bilag 3 - Introduktion til patienter og pårørende 44 Bilag 4 - Observationsnotat 44 Bilag 5 - Meningskondensering 44 Bilag 6 - Scoringsark 44 Bilag 7 - Samtyggeerklæring 44 Bilag 8 - Scoringsoversigt 44 4

5 Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse 1. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. (WHO 2006) 1 Helse er direkte oversat fra health og defineres af WHO som: a state of complete physical, mental and social well-being (WHO 2006) 5

6 Indledning Gennem psykomotorik uddannelsen har jeg fået særlig interesse for sexologi og psykiatri. Som led i modul 13 valgfaget: Sexologi og seksualitet, erhvervede jeg mig yderligere erfaringer herom, og gennem kliniktilknytning på Sexologisk Klinik, indsnævredes denne interesse til en særlig koncentration omkring den psykomotoriske indgangsvinkel til dette segment. Jeg blev temmelig overrasket over, hvor lukket et system Sexologisk Klinik er, og hvor svært tilgængelig denne afdeling er for den menige mand. Mit syn på seksualitet som en naturlig del af det sansende menneske udfordredes herved. Dette gav mig nysgerrighed på, om de ansattes tilgang til målgruppen bar præg af den tabuisering jeg tolkede lukketheden som, underforstået hvordan den psykomotoriske terapeut møder mennesket og arbejder med dettes problematikker i psykiatrisk regi. Disse spørgsmål har jeg valgt at benytte som fundament for denne rapport. Problembaggrund I dette afsnit ønsker jeg at belyse sundhed i et sexologisk perspektiv, og derigennem hvilken betydning det synes at have i forhold til menneskets generelle sundhed. Dette også i en kropslig kontekst, med refleksion over kropslig integritet som begreb. Jeg vil kort redegøre for seksualitet i henholdsvis en bio-psyko-social samt samfundsmæssig sammenhæng, hvor overvejelser omkring menneskets væren sættes i forhold til sundhedsbegrebet og psykiatrien. Efterfølgende vil jeg introducere fakta om, samt behandlingsformer på Sexologisk klinik, hvor jeg slutteligt vil komme ind på formålet med rapporten samt konkretisering af problemfeltet. Som del af det at være et sundt menneske, har man brug for en sund seksualitet. Dette mener Vidensråd for forebyggelse, som også konkluderer i deres rapport Seksualitet og sundhed fra 2012, at den danske befolkning selvrapporterer seksualitet som en central del af livskvaliteten, samt at et godt sexliv er afgørende for 9 ud af 10 danskere mellem 16 og 95 år (Graugaard et al. 2012). Altså er seksualiteten, for mange mennesker, et vigtigt aspekt af livet og uløseligt forbundet med velvære samt mental og fysisk sundhed (Ibid.). 6

7 Vidensråd for forebyggelse definerer seksuel sundhed som:... en tilstand, hvor et menneske oplever seksualiteten som en meningsfuld og berigende del af tilværelsen og under givne livsomstændigheder kan realisere sine seksuelle lyster og behov, alene eller i et ligeværdigt samspil med andre. (Graugaard et al. 2012; 20) Vidensråd for forebyggelse beskriver, hvordan individet, for at opnå seksuel sundhed, må besidde livsmod, selvrespekt og kropslig integritet (Ibid.). Et perspektiv på integritet kunne være en overensstemmelse med de indre værdier og ønsker samt menneskets faktiske handlinger. Besiddelse af denne integritet kan være betinget af bevidsthed om disse, sine værdier, og at være i stand til at mærke hvad der føles rigtigt og bevidsthed om egne grænser. Dette vil kunne overføres til integritet i et kropsligt perspektiv, hvor mennesket også behøver at være afklaret omkring ovenstående, for at opnå seksuel sundhed. Ud fra disse betragtninger, kan kropslig integritet anskues som en evne til varetagelse af egne kropslige interesser på en sund og respektfuld måde, hvor man har opmærksomhed på grænser og værdier i forhold til sin kropslige væren. Som pendant til Vidensråd for forebyggelses ovennævnte definition, lyder WHO s definition på seksuel sundhed således;... en tilstand af fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt velbefindende i forbindelse med seksualitet; det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap (WHO 2006). Med denne betragtning in mente, må man anlægge et bredt og dynamisk syn på menneskets seksualitet; et bio-psyko-socialt perspektiv, for at kunne forstå og udvikle både egen og andres seksuelle verden. Da seksualitet således udgør en væsentlig del af det hele menneske og dets liv samt er tæt forbundet med sundhed og sygdom, bør der være fokus på denne i sundhedsfremmende arbejde (Graugaard et al. 2012). Vidensråd for forebyggelse (Ibid.) påpeger at forskningsresultater viser at fysisk og psykisk sygdom kan medføre seksuelle problemer, ligeså vel som seksuel mistrivsel kan medføre nedsat sundhed eller forværring af lidelser. Således kan seksuel sundhed være pejlemærke for vores mentale og fysiske sundhed (Ibid.). 7

8 Almås og Benestad (2006) påpeger, at seksualitet, i et samfundsmæssigt vue, har fået et friere, men samtidig også mere visuelt udtryk. Dette mener jeg, blandt andet, kan ses i en tiltagende opmærksomhed på den seksualiserede krop som visuelt objekt. Ligeledes mener Almås og Benestad (2006) at dette visuelle fokus kan virke begrænsende i forhold til sanselighed og det følelsesmæssige nærvær (Ibid.). Dette støtter op om Ea Akashas (2008) tese om, at høje krav i samfundet til præstation i livet, kan virke drænende på energien og slukke sexlyst. Hun understreger at stress, grundet bombardering med sanseindtryk, er en faktor der spiller ind i forhold til manglende sexlyst, og at denne fornemmelsen for lyst kræver nærvær og at dette nærvær er en afgørende faktor for nydelse (Akasha 2008). Yderligere beskriver Almås og Benestad (2006) at seksuelle følelser er den energi, der motiverer os til at søge kærlighed, relationer samt intimitet, som en væsentlig del af menneskets basale behov (Maslow 1970). Seksualiteten udtrykker sig i, hvordan vi føler, berører og bevæger os, og bliver bevæget (Almås & Benestad 2006; 53). Altså kan man se menneskets seksualitet som en afgørende del af dettes fysiske, psykiske og sociale trivsel; som en indflydelsesrig faktor på menneskets livskvalitet. Seksualiteten kan her anskues som indeholdende både kropslige og mentale værdier, som jeg, qua ovenstående litteratur og undersøgelser, finder vigtige at beskæftige mig med. Herunder opmærksomhed på kropslige grænser og behov. Særligt ser jeg psykiatriske patienter som interessante at undersøge, i forhold til, hvordan de opnår det gode (sex)liv og hvilken betydning fraværet at dette har for dem. Man kan tænke at det netop er i fraværet af det gode, man får opmærksomhed på dets betydning. I dette lys ser jeg kropslig sansning som en afgørende faktor for nydelse samt en motivator for relation, hvilket jeg finder et interessant perspektiv at belyse i forhold til patienter på Sexologisk Klinik, og de psykosomatiske problematikker de henvender sig med. Sexologisk Klinik havde, i 2015, mere end ambulante samtaler (bilag 1; 1). Heraf var mere end halvdelen henvendelser omkring almen sexologi (bilag 1; 2). Overlæge ved Sexologisk Klinik og lektor i klinisk sexologi, Ellids Kristensen (2007) beskriver i sit kompendium Sexologisk udredning og behandling (bilag 2) at: 8

9 Et menneskes seksuelle problemer eksisterer i en specifik krop og en specifik bevidsthed, og kan helt eller delvist skyldes kropslige eller psykiske dysfunktioner. Men de kan også (...) have deres oprindelse i det pågældende menneskes sociale, kulturelle og religiøse baggrund (Kristensen 2007; bilag 2; 23) Videre skriver hun, at der på Sexologisk Klinik anvendes en eklektisk terapiform, der med biopsyko-socialt fokus benytter sig af forskellige terapiformer. Altså findes der på Sexologisk Klinik et bredt spektrum af behandlingsmetoder, som bevæger sig fra kirurgi, henover forskellige samtaleformer til kropslig behandling. Psykomotorisk terapi benyttes, i psykiatrien, særligt til psykosomatiske tilstande og kan derved også anvendes i sexologisk behandling (Ibid.). Formål Ved modul 13 valgfaget; Sexologi og seksualitet samt samtale med professor i sexologi, Christian Graugaard, erfarede jeg at psykomotorisk terapi ikke er et behandlingstilbud på sexologiske afdelinger i resten af Danmark. Ved telefonisk kontakt til Sexologisk Center ved Ålborg Universitetshospital underbyggedes denne påstand. Her understreger sygeplejersken jeg talte med, at psykomotoriske terapi ikke er et fravalg, men nærmere et spørgsmål om vanetænkning i ansættelsesproceduren. Derudover havde hun ikke kendskab til psykomotorisk terapi som profession. Disse informationer gav motivation til at udarbejde en undersøgelse af, hvilke erfaringer der kunne skabe grundlag for saglig argumentation for vigtigheden af psykomotorisk fokus på krop/psyke relationen i sexologisk regi. Ved indsamling af empiri erfarede jeg, hvorledes den psykomotoriske terapeut fokuserer på sansning i behandlingen, og blev derigennem interesseret i sansningens betydning for patienter med sexologiske problematikker. Jeg blev desuden nysgerrig på, hvad andre sexologiske afdelinger potentielt går glip af, ved ikke at have en psykomotorisk terapeut ansat. Dette leder mig til en hypotese der kredser om, at arbejdet med sansning kan skabe bedre forudsætninger for seksuel sundhed og derigennem øge livskvaliteten. Videre ligger min hypotese op til en problemformulering som forholder sig til såvel patienten 9

10 som det psykomotoriske arbejdet med denne i sexologisk kontekst. Problemformuleringen lyder som følger: Hvilken betydning har psykomotorisk terapi på Sexologisk Klinik for patientens evne til sansning? Som redskab til at afdække min problemformulerings betydningsbærende dele, har jeg udarbejdet 3 analysespørgsmål. Disse har baggrund i min problemformulering, og vil udgøre rammen for min analyse. Analysespørgsmål 1. Hvilken betydning har sansning for menneskets livskvalitet i forbindelse med almen sexologiske problematikker? 2. På hvilke måde kommer patientens egenbevidsthed om sansning frem i kropsbevidsthedsarbejdet? 3. Hvordan påvirker terapeutens tilgang patienten og dennes evne til sansning? Afgrænsning Da jeg ønsker fokus på de tilstedeværende psykomotoriske interventionsformer og komponenter på Sexologisk Klinik, afgrænser jeg mig i denne opgave fra mindfulness som begreb. Herunder afgrænses også fra de forskellige sexologiske dysfunktioner, som behandles på afdelingen, hvor også en definition på disse udelades. Disse fravalg er begrundet i forskellige forhold. At beskæftige sig med mindfulness i dette projekt, vil også kræve en indføring i denne filosofi, hvilket vil bevæge sig i en anden retning i forhold til intentionen med projektet. Den psykomotoriske terapeut på afdelingen møder patienten uden diagnostiske forbehold og beskæftiger sig ikke med selve problematikken, eksplicit. Han går mere indirekte til værks i sin behandling, hvilket også vil være mit fokus i undersøgelsen. Altså vil jeg her ikke komme ind på udredning af somatiske sygdomme, men beskæftige mig med den psykosomatiske patient, som også repræsenteres i min observation. 10

11 Litteratur Litteratursøgning Denne opgave er præget af en erfaringsbåret materialesøgning, hvor kendt materiale samt referencer herfra, har været udgangspunktet i den videre søgning af litteratur indenfor fokusområdet, altså kædesøgning. Her fandtes primærlitteraturen indenfor emnerne og blev videre inspireret til fortsat søgning af ny litteratur. Jeg har benyttet databaser som PsycINFO, PubMed, phbibliotek samt bibliotek.kk.dk. Materialesøgningen skete også ved hjælp af søgning på Google samt Google Scholar som måde at finde litteratur, om emnet. Søgeord jeg har anvendt er blandt andet: seksualitet, sexual dysfunction, body awareness, kropsbevidsthed, sensation, sansning. Søgeord er anvendt i kombination eller enkeltvis. Så vidt muligt, er der søgt primære kilder og hvor eventuelle sekundære kilder benyttes, anvendes disse som supplement til de primære. Udleveret materiale I min kontakt til Sexologisk Klinik har jeg fået udleveret materiale udarbejdet på afdelingen. Bilag 3 er en introduktion til, blandt andet patienter og pårørende, hvilken benyttes i indledningen. Sexologisk udredning og behandling (bilag 2) er et kompendium til de ansatte på afdelingen, hvilken jeg har anvendt til at danne mig overblik over Sexologisk Klinik samt at sætte afdelingen i en behandlingsmæssig kontekst. Dette har været et værktøj til udvidelse af min egen forståelsesramme, hvor undersøgelsen i forhold til min tese, i første omgang, ikke er relateret hertil. Yderligere har jeg fået udleveret nøgletal, trukket fra Rigshospitalets interne system, for at danne mig overblik over omfanget af henviste til afdelingen samt fordeling af patienter i forhold til henvendelsesårsag og lidelse (bilag 1; 1f). Ved hjælp af en konkret metodisk tilgang vil jeg søge besvarelse på ovenstående problemformulering. Denne tilgang beskrives i følgende afsnit. 11

12 Metode Den hermeneutiske tilgang Ifølge Malterud (2011) benytter man kvalitativ forskningsmetodik, når man ønsker at få mere viden om personlige oplevelser, erfaringer, tanker, motiver, forventninger og holdninger. Denne er forståelsesorienteret og befinder sig under den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning. Den fortolkende tilgang er min motivation for at benytte denne metode i denne rapport. Opgavens analyse er funderet i hermeneutikken, der tager sit afsæt i en forstående tilgang. Denne har således ikke til hensigt at generalisere det aktuelle fænomen (Jacobsen & Jensen 2005). Ud over konteksten og fortolkerens vurderinger, er forforståelse et begreb man må forholde sig til indenfor hermeneutikken (Thurén 2008). I kraft af mit virke som psykomotorisk terapeut, ser jeg klienten gennem mit erfaringsgrundlag samt egen socialisering. Ved bevidsthed om og på min forforståelse, vil jeg kunne benytte den som en ressource og bringe den i spil eller vælge at udelade den, hvis den er af subjektivt vurderende karakter (Ibid.). I denne undersøgelse benytter jeg særligt min forforståelse under kommunikation med informanten at benytte det fælles sprog vi har qua uddannelsesbaggrund som psykomotoriske terapeuter, samt i min tilgang til patienten på baggrund af hans kropslige signaler. Her som en indføling i forhold til min forståelse af hvordan følelsesmæssige tilstande viser sig hos mennesker og hvilken terapeutisk rolle jeg derfor vælger at tage i min relation til ham. Dette uddyber jeg yderligere i metodediskussionen. Den hermeneutiske spiral er et andet redskab i denne tilgang. Her sker en vekselvirkning mellem helheden og delene. Tolkning foretages, hvorefter den afprøves i virkeligheden og derefter tilpasses (Kvale 2015). I denne proces skaffede jeg mig delviden ved neddykning i observationen. Denne delviden bearbejdedes, først gennem refleksion med informanten og senere igennem teoretiske briller, og på denne måde skete en nuancering af mit helhedsbillede. Altså er jeg gået til den enkelte kontekst den enkelte observation med en forforståelse, og gennem bearbejdning er der sket nuancering af denne en horisontsammensmeltning. Derudover vil problemstillingen blive belyst ud fra et 12

13 kropsfænomenologisk perspektiv, hvor fokus vil være på kroppen som menneskets sansemæssige fundament. Begrebsafklaring Patient Betegnelsen; patient benyttes generelt for mennesker i behandling i hospitalsvæsenet, hvorfor de også kaldes dette på Sexologisk Klinik i psykomotorisk terapi. For at skabe kontinuitet i forhold til informantens udtalelser og mine refleksioner, vælger jeg denne betegnelse i dette projekt, sidestillet med det psykomotorisk benyttede; klient. Dette uden ladning eller stillingtagen til eventuelle overvejelser i forhold til ordenes betydning. Livskvalitet Moons, Budts & De Geesta (2007) beskriver, at livskvalitet ofte betegnes som et paraplybegreb, indeholdende underliggende begreber og de anbefaler at livskvalitet udtrykkes som livstilfredshed. Denne tilfredshed indeholdende subjektive elementer, der udtrykker livsfænomener som håb, lykke, mening med livet og det enkelte menneskes tilfredshed med livet (Bergland & Narum 2007). Livskvalitet som begreb er, i dette projekt, med udgangspunkt i denne definition. Metodevalg Opgavens analyse af det psykomotoriske arbejde med sansning på Sexologisk Klinik bygger primært på mit interview samt observation af en behandlingsgang/intervention. Kirsti Malterud (2011) redegør for J. Savages beskrivelse af, hvordan et interview;... gir indirekte beskrivelser av noe som har hendt, og direkte beskrivelser av hvordan det som hendte, ble opplevd av deltakeren. Motsatt kan observasjonsdata basert på ulik grad av deltakelse og intervensjon gi mer direkte dokomentasjon av samhandlingsprosesser (...) mens det er vanskeligere å få tilgang til erfarings- og opplevelsesdimensjonen på denne måten (Malterud 2011; 146) 13

14 Observationen valgtes altså med udgangspunkt i dette, på baggrund af ønsket om indblik i intervenering samt håndtering af den professionelle rolle som psykomotorisk terapeut på Sexologisk Klinik. Interview valgtes som metode til at få indblik i, både faktuel viden men også den psykomotoriske terapeuts subjektive oplevelse af interveneringen, psykomotorik som fag, Sexologisk Klinik som afdeling og arbejdsplads med de patienter der henvises. Herunder hvilke parametre der lægges vægt på i den scorings-undersøgelse Sexologisk Klinik har igangværende i forhold til kropsligt fokus på afdelingen. Brinkmann og Tanggaard fokuserer i deres artikel; Interview samtalen som forskningsmetode (2010) på, at give informanten stemme (Brinkmann & Tanggaard 2010), hvilket understøtter min interesse for en mere direkte indsigt i informantens oplevelsesverden forud for refleksion og teoretisering. Patientens scoringsark valgtes inddraget som værende hans oplevelses stemme. Dette kombineret med observation, interview samt teori har givet et relativt bredt indblik, hvor de forskellige typer empiri kan supplere hinanden, i forhold til den sparsomme viden der er om arbejdet som psykomotorisk terapi på Sexologisk Klinik. Altså benyttes der, i denne opgave, metodetriangulering (Bjerrum 2005). Undersøgelsen Semistruktureret interview effekt undersøgelse Deltagende observation Metodetriangulering - Figur 1 Undersøgelsens triangulering Fænomenologisk fokus er, at skabe viden om et fænomen, ved forståelse af et individs subjektive oplevelse af det givne fænomen (Birkler 2014). Da undersøgelsen baserer sig på en observation af en intervention mellem patient og psykomotorisk terapeut med efterfølgende 14

15 interview af terapeuten, har fokus været på de impliceredes subjektive oplevelse af interventionen samt overordet omkring psykomotorisk arbejde. For at underbygge patientens subjektive oplevelse, har jeg valgt inddragelse af scoringsark over dennes kropslige-, tankemæssige- samt følelsesmæssige tilstand før og efter endt intervention. Valg af informant Valg af informant og sted baserer sig på det faktum, at der ikke findes andre psykomotoriske terapeuter ansat indenfor samme felt i offentligt regi. Som tidligere nævnt lægges der, på Sexologisk Klinik, stor vægt på anonymitet og respekt for den enkelte patient, hvilket kan give indtryk af afdelingen som et udpræget lukket land for mennesker uden sexologiske problematikker. Mit møde med informant og patient bar derfor præg af følelsen af uvidenhed om afdelingen men også stor nysgerrighed. Min interview-informant er uddannet psykomotorisk terapeut, yoga- og meditationsinstruktør. Derudover har han en uddannelse i Basal Sexologi ved Rigshospitalet og er pt. under uddannelse ved Warriors At Ease. Han har været ansat på Sexologisk klinik i 8 måneder (bilag 5). Han benævnes i dette projekt som informant. Min observations-informant er i 30 erne. Han er henvist til behandling på Sexologisk Klinik for en almen sexologisk problematik, hvor han har været i psykomotorisk behandling 4 gange før vores møde. I projektet benævnes han både patient men også ved navnet Janus. Dette er dog anonymiseret. Herved ses en adskillelse af informanterne ved benævnelse, som hjælp til læsers forståelse. Gennem processen har den psykomotoriske terapeut samt leder af afdelingen også fungeret som sparringspartnere, hvor jeg løbende har kunnet kontakte ved yderligere spørgsmål. Qua tilbagevendende kontakt, kan det argumenteres at jeg er blevet en del af deres virkelighed, og dermed også afdelingens. I takt med en mere kollegial omgangstone er mit billede af afdeligen og deres arbejde blevet mere nuanceret, og har derved bidraget til en bredere forståelsesramme af mit felt. 15

16 Observation I forbindelse med den psykomotoriske intervention, valgtes anvendelse af den etnografiske undersøgelsesmetode, herunder den deltagende observation, som del af det metodiske grundlag for undersøgelsen (Kristiansen & Krogstrup 1999). I denne proces spiller flere faktorer en væsentlig rolle for det der udspiller sig og for det endelige resultat af undersøgelsen: - interaktionen mellem forskeren og det enkelte individ, - forskerens forforståelse og deraf subjektivitet samt - den aktuelle kontekst (Jacobsen & Jensen 2005). I feltarbejdet vil man aldrig være fuldstændig specifik i sin rolle, hvor man vil bevæge sig mellem roller gennem interaktionen og som praksis udspiller sig. Dette yderligere i forhold til det valg man træffer, men også i kraft af tilskrivelse af roller af aktørerne i felten (Kristiansen & Krogstrup 1999). Min rolle som undersøgerske vekslede overvejende mellem deltager som observatør og observatør som deltager (Ibid.), hvor både patienten og den psykomotoriske terapeut var vidende om min motivation for tilstedevær. Deltager som observatør-rollen viste sig ved min deltagelse i felten med en samtidig observation af interventionen. Interaktion skete overvejende mellem terapeuten og jeg, hvorfor min relation til patienten bar præg af observatør som deltager. Denne rolle giver sig til udtryk ved et relativt distanceret og kortvarigt forhold til informanten, hvor kontakten åbent betegnes som observation (Ibid.;125). Malterud (2011) fremhæver, at subjekter altid vil opfatte situationer forskelligt. Med dette in mente, er observationsnotatet udarbejdet med fokus på objektivitet og undgåelse af tolkning eller analyse i ordlyden. Dette er vedlagt som bilag 4. Interview Brinkmann og Tanggaard fokuserer i deres artikel; Interview samtalen som forskningsmetode (2010) på det, at give informanten stemme (Brinkmann og Tanggaard 2010). Herigennem er mit ønske, at få indsigt i informantens oplevelsesverden forud for refleksion og teoretisering. 16

17 Interviewet har livsverdensfokus, idet dette omhandler en større eller mindre del af interviewpersonens liv (Ibid.). Da jeg også har været interesseret i informantens ekspertice og faglige viden; altså... at indhente gyldig og faktuel information (Kvale & Brinkmann 2009; 171), og ikke kun har haft fokus på informantens egne meninger, erfaringer og perspektiver, er her tale om det faktuelle interview (Ibid.). Gennem disse betragtninger vil jeg karakterisere dette, som værende hovedsagligt ekspertinterview indenfor informantens livsverden, hvor styringen af interviewet er semi-struktureret. Brinkmann og Tanggaard (2010) fremhæver, at en interviewguide kan have forskellig grad af styring og teoriorientering i forhold til selve interviewet (Brinkmann & Tanggaard 2010). Jeg satte en ramme på ca. 10 spørgsmål, så tid og fokus kunne være på uddybelse og refleksion over informantens svar. Fokus var følgeligt overvejende på min dertil udarbejdede interviewguide, men med åbenhed for informantens fri elaboration på emner. Lydoptagelse valgte jeg som metode... med henblik på dokumentation og analyse (Kvale & Brinkmann 2015; 236). Denne metode gav mig frihed til at vende tilbage til interviewet senere og derved kunne koncentrere mig om at være nærværende i dynamikken (Ibid.). Transkriberingen benyttedes som materiale til min analyse. Tiden og ressourcerne det krævede, var en nødvendighed for mig at benytte, til dannelse af overblik og derudfra udarbejdelse af meningskondensering. Transkriberingen er ikke foretaget som redskab til sproglig analyse eller sammenligningsgrundlag, hvorfor udbrud som; hmm og øh ikke er medtaget (Ibid.). Scoringsark På Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, arbejdes der med dokumentation af kropsbevidsthedstræningens effekt på nærværende patienter med psykiske/psykosomatiske problematikker. Denne behandlingsform og samtidige dokumentation varetages af psykomotorisk terapeut, ansat på afdelingen. Patienterne udfylder et registreringsark, både før og efter behandlingen, hvor de vurderer deres egen nuværende sansning af kroppen, tankemæssige aktivitet samt følelsesmæssige aktivitet, som en scalering fra -10 til +10. Dette gøres udfra symptomer som f.eks; Kropslig spænding, smerte, uro, tankemylder, bekymringer, angst, vrede. 17

18 Altså udfylder patienterne på Sexologisk klinik i psykomotorisk behandling et scoringsark, hvor skalering foregår ved hver behandlingsgang. Disse data bliver registreret og indgår i en kvantitativ undersøgelse omkring behandlingseffekten af den psykomotoriske behandling. Gennem min tilknytning til afdelingen, er jeg kommet disse scoringsark i hænde, udfyldt af patienten som jeg observerede på (bilag 6). Kvantitativ forskning underligger positivismen, og har til formål at skabe sikker - altså positiv viden som kan måles og vejes. Brinkmann og Tanggaard (2010) beskriver hvordan man kan benytte delelementer af en kvantitativ forskning, som en videre undersøgelse af de oplevelsesmæssige kvaliteter. Heri ligger min argumentation for at benytte patientens scoringsark i en kvalitativ kontekst, som uddrag af den igangværende kvantitative undersøgelse. Her vil jeg også have mulighed for, at tolke en hyppighed på hvilken jeg søger en forklaring i min undersøgelse. Undersøgelsens pålidelighed og etiske overvejelser Følgende afsnit er udarbejdet ud fra Kvale og Brinkmanns (2015) definition af pålidelighed, hvor begrebet ikke blot har en metodologisk betydning, men også en moralsk (Kvale & Brinkmann 2015; 319f). Viden fra et interview er dannet på baggrund af et gensidigt påvirket figur-grund forhold (Ibid.) Dette bygger på fortolkning; informantens fortolkning af de fænomener han oplever samt min fortolkning af informantens ord. Derudover nævner Brinkmann og Tanggaard (2010; 31) det kvalitative interview som værende en ikke-neutral praksis, og at denne tolkning videre vil påvirke anvendelsen af empirien, som da ydermere vil være ikke-neutral (Ibid.). Livsstilsfokuserede interview kan derfor argumenteres som generelt lav i graden af pålidelighed, da de bygger på subjekters opfattelser. Opfattelser som kan varierer fra subjekt til subjekt, og fra kontekst til kontekst. Derved vil undersøgelsen være kontekstuelt baseret (Ibid.). I forhold til transkribtion har jeg været meget udførlig og omstændig i min proces, hvilket kan argumentere for en styrket pålidelighed. Omvendt har jeg ikke ydet kvantificeret kontrol af denne, som kunne påvise eventuelle afvigelser i sprogbrug (Kvale & Brinkmann 2015; 243). Af etiske overvejelser omkring sexologiske problematikker og privatliv, har jeg allerede, i transkribtionsprocessen, sløret patientens identitet ved navneændring (Ibid.). I bilag 7 ses eksempel på samtyggeerklæringen som benyttedes ved observationen. 18

19 Analysestrategi Til analyse af både interview og observation, vil jeg være inspireret af Malteruds (2011) analysemodellen STC (Systematic Text Condensation) som er inspireret af Giorgi og modificeret af Malterud. Denne metode er udarbejdet for analyse af kvalitative data, og har givet en fastholdelse af struktur til min analyse af materialet. Hermed har jeg søgt at minimere risikoen for reduktionisme samt at sikre størst mulig loyalitet mod materialet (Malterud 2011). Som analysestrategi i forhold til interviewet, benytter jeg overvejende den datastyrede analyseform - editing analysis style, med elementer af den teoristyrede - template analysis style (Ibid.). Denne opdeles i 4 faser: Dannelse af helhedsindtryk Meningsbærende enheder findes Kondensering af meningsbærende enheder Sammenfatning - rekontekstualisering (Ibid.). Som udgangspunkt havde jeg nysgerrighed på informantens fortællinger og fandt derudfra fokus i forhold til mine psykomotoriske interessefelter og den overvejende tilgang i behandlingen på afdelingen. Afslutningsvis rekontekstualiserede jeg materialet, hvor bilag 5 skaber overblik over de fremkomne kunstige citater, som har til formål, at give en kortere formulering af interviewets indhold. Her har jeg i analysen arbejdet med 3 hovedtemaer, henholdsvis kroplig bevidsthed, behandlers rolle og sansning. Ud fra disse temaer har jeg udarbejdet 3 analysespørgsmål, som har til formål at afdække min problemformulerings betydningsbærende dele, ved hjælp af empiri samt teori. Nedenfor beskrives de teoretiske elementer jeg har valgt at sidestille min problemformulering. 19

20 Teori Den psykomotoriske intervention med udgangspunkt i sansning, nærvær og kropsbevidsthed er omdrejningspunktet i den psykomotoriske behandling på Sexologisk Klinik. Psykomotorisk terapi er funderet i det non-dualistiske perspektiv, hvor forståelsen af kropslighed sammenholdes med menneskets væren i verden; i den omgivende kontekst samt dennes egenforståelse og opfattelse af selvet. Maurice Merleau-Ponty var forgangsmand for opgøret med dualismen, hvorfor hans forståelse af dobbeltsansningen og egenkroppen vælges som teori. Her i kombination med de psykomotoriske grundbegreber; Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse, da jeg mener disse komplimenterer hinanden i forståelsen af målgruppen. Endvidere er Carl Rogers valgt som bidrag for, at undersøge spændingsfeltet mellem patient og behandler. En kort inddragelse af Cameron (2001) sker som en kort redegørelse for de relevante fysiologiske processer i forbindelse med sansning. Nedenstående afsnit søger hermed, at skabe en helhedsforståelse af mennesket i et non-dualistisk perspektiv, samt i en behandlingsmæssig kontekst. Kropsbevidsthed ift. evnen til sansning Kropsbevidsthed og kropsoplevelse sættes ofte overfor hinanden, hvor disse supplerer hinanden i beskrivelse af kroppens betragtemåde som en helhed. I dette afsnit, tages udgangspunkt i litteratur der knytter sig an til, og er skrevet af psykomotoriske terapeuter. Definitionen på ovenstående begreber er mange. Valgt er Ane Moltkes definition, hvor hun i et uddrag fra Krop og socialpsykiatri beskriver, hvordan sondringen mellem disse begreber giver:... en bedre opfattelse af kroppen og dermed et bedre liv (Moltke 2000; 174). Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse Moltke (2000) beskriver hvordan kropsbevidsthed er menneskets objektive bevidsthed om egen krop. Kroppens funktion, tilstand, muligheder og behov. Kropsbevidsthed er evnen til, bevidst at registrere kropslige sanseindtryk samt at have kendskab til de kropslige processer. 20

21 Interoception er et mere præcist begreb, som betyder perception af kroppens indre tilstand. Dette betegner processerne, hvor sensorisk information og signaler fra kroppen sendes til hjernen, disse registreres og bevidsthed om kropslige fornemmelser sker. De interoceptive processer er blandt andet ansvarlige for, fornemmelsen af temperatur, spændinger og smerte (Cameron 2001). Som nævnt sættes denne kropsbevidsthed ofte overfor begrebet; kropsoplevelse, som er menneskets subjektive bevidsthed om egen krop. Kropsoplevelse knytter sig til emotioner og fantasier, drømme og erindringer. Ved overvejende kropsoplevelser i forhold til kropsbevidsthed, bliver kontakten til kropslige sansninger samt tolkning af disse mangelfulde eller urealistiske, hvor også afgrænsningen til andre kan være mangelfuld (Moltke 2000). Graden af kropsbevidsthed afgør, om opfattelsen af egen krop er realistisk eller urealistisk. At have balance mellem kropsbevidsthed og kropsoplevelse kan danne grobund for en god livskvalitet, hvor virkelighed og følelser stemmer overens. Denne balance betegner kropsopfattelsen, som er menneskets opfattelse af egen krop samt den kropslige identitet, samlet set (Ibid.). Ved arbejde med adskillelse af kropsbevidsthed og kropsoplevelse kan man styrke realitetstestningen og skabe et kropsligt fundament (Ibid.; Green 2002). Med andre ord kan kropsbevidthed defineres som den rene objektive sansning af den kropslige tilstand, uden opmærksomhed på eksempelvis tanker og emotioner. Her forholder man sig udelukkende til registreringen af de tilstedeværende kropslige signaler, her og nu. Kropsoplevelsen kan derimod forstås som den subjektive forståelse; som de tanker, fantasier og erindringer der knytter sig til kroppen. Her beskæftiger man sig ikke i samme grad med her og nu tilstanden, da eksempelvis erindringer er fortidsetablerede, men med registrering af, blandt andet, emotionelle oplevelser, der har grund i kropslige reaktioner og signaler. Kropsopfattelsen kan beskrives som den identitetsmæssige forståelse og egenopfattelsen som knytter sig an til kroppen som helhed. Ryborg (2001) beskriver, understøttende, hvordan man gennem arbejdet med kropsbevidsthed kan lære sine kropslige reaktionsmønstre at kende, og derigennem få et mere nuanceret billede af den aktuelle kropslige tilstand. En øget kropsbevidsthed giver mennesket mulighed for, at leve i overensstemmelse med sig selv, hvilket kan virke jegstyrkende. Dette beskriver hun som den kropslige frigørelses betydning for den psykiske 21

22 frigørelse, altså hvordan psykisk frigørelse sker i kraft af den kropslige i en gensidig påvirkning (Ryborg 2001). Jytte Green (2002) beskriver hvordan kropsoplevelse, i høj grad, er præget af vores baggrund, og at denne kan influere på evnen til sansning af kroppen, hvis tanker, følelser eller oplevelser fylder meget af bevidstheden. Yderligere påpeger Brandtbjerg (2007) at bevidsthed om og evne til kropslig sansning er af stor betydning for, evnen til at rumme og acceptere egne emotioner samt give udtryk for disse. Træning af denne bevidsthed forstærker opbygningen af de neurale forbindelser mellem præfrontal cortex, det limbiske system samt hjernestammen (Ibid.). Herved kan der ske en større bevidsthed om emotioner, hvor bedre forudsætning for forståelse, accept og udtryk sker, i modsætning til reaktion med forsvarsmekanismer som instinktive impulser (Ibid.). Altså ses en opdeling af den kropslige bevidsthed, hvor vægtning og balance imellem den objektive samt subjektive sansning synes afgørende for menneskets livskvalitet, hvor følelser og virkelighed stemmer overens. Det argumenteres, indenfor det psykomotoriske perspektiv, at der gennem arbejde med kropsbevidsthed, kan ske en egenstøtte i, at etablere et realistisk forhold til sig selv som menneske, herunder egne grænser og ønsker. Gennem kropsbevidsthed og derigennem en mere velafbalanceret kropsopfattelse, vil mennesket kunne tilgå sig selv på en mere omsorgsfuld og forstående måde. Dette både som individ og i relation til andre mennesker. Herved kan det tyde på, at denne kropsopfattelse vil kunne understøtte menneskets relationelle kompetencer. På baggrund af ovenstående teori finder jeg det interessant, hvorledes dette fokus på en velafbalanceret kropsopfattelse vil kunne understøtte behandlingen af patientens sansemæssige fundament og på hvilken måde dette giver sig til udtryk. Kropsfænomenologi Maurice Merleau-Ponty Ulla Thøgersen (2004) beskriver, hvordan Maurice Merleau-Ponty placerer sig i filosofihistorien som kroppens filosof. Hans tilgang til kroppen var ikke som blot et biologisk væsen et isoleret fænomen, men som den kropslige tilstedeværelse i verden, hvor denne beskrives i sammenhæng med rumlighed, perception og betydningsdannelse. Her gjorde han op med den cartesianske dualisme, den filosofiske tradition der tager udgangspunkt i at adskille krop og bevidsthed, hvor bevidstheden er menneskets egentlige væren (Thøgersen 22

23 2004; 43f). Kropslig sansning og fundament Maurice Merleau-Ponty (2009) beskriver altså hvordan fænomenologien retter fokus på kroppen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt i selve erkendelsen af både os selv og den verden hvori vi lever (Merleau-Ponty 2009). Thøgersen (2010) skriver, at Maurice Merleau-Ponty betegner kroppen som egenkroppen, karakteriseret som den, eksistensen er forankret i, den som gør os i stand til at drage erfaringer, sanse og handle i verden. Den som bevidstgør os. Egenkroppen må her undersøges ud fra fænomenologien der fokuserer på oplevelsen af kroppen frem for tanken om kroppen (Thøgersen 2010; 16). Bevidstgørelse af, at mennesket er en krop, sker i Merleau-Pontys begreb; dobbeltsansningen. Dobbeltsansningen sker når mennesket sanser at det sanser. Hermed slutter han, at sansning kan danne grundlag for erfaring med verden samt at kroppen bærer den viden denne erfaring giver (Merleau-Ponty 1999). Kroppen er vores sansemæssige fundament, der konstant er i bevægelse og involveret i verden omkring os. (Merleau-Ponty 2006; 104). Thøgersen (2010) beskriver yderligere, hvordan Merleau-Ponty fremhæver refleksionen som en fænomenologisk metode til kontakt til den konkrete kropslige eksistens. Denne metode opdeles i to: 1. Refleksionen som afsæt i en umiddelbar oplevelse eller erfaring. Denne må tage udgangspunkt i en ureflekteret og umiddelbar erfaring, hvor fokus er på væren og oplevelse. 2. Refleksionens udmunding i en formidlingssammenhæng. Denne må italesætte eller nedfælde erfaringen på skrift, altså formidles. Denne formidling sikrer at refleksionen bliver en del af verden og historien. (Thøgersen 2010; Merleau-Ponty, 2009) Dobbeltsansningen er altså menneskets egenoplevelse af blandt andet de kropslige processer; interoceptionen i egenkroppen og bevidsthed om denne. Herved kan kropsbevidstheds- 23

24 arbejdet sidestilles med opmærksomhed på dobbeltsansningen, hvor mennesket sanser at det sanser. Dette begreb ser jeg sammenhængende med Merleau-Pontys forståelse af, at kroppen er en del af vores bevidsthed, en del af den verden vi er i og en del af vores afgrænsning til denne. Vi bliver, til stadighed udviklende gennem det vi berører og ser; altså sanser. Yderligere beskriver Merleau-Ponty (2009) at refleksionen er en tankeerfaring, der skelnes i en indre og ydre tale, og at mennesket tilegner sig denne erfaring og tager ejerskab over den, gennem udtrykket. Denne forståelse af egen-kroppen, vil jeg anvende i min undersøgelse, i forhold til analyse af behandlingen af denne patient, da jeg bliver nysgerrig på mennesket i fokus som en organisk skabning, hvor kropsligheden sættes i spil i denne terapiform. Endvidere om denne tilgang synes meningsfuldt for denne patient. Derudover ønsker jeg at undersøge, i hvilken grad refleksionen er implementeret i behandlingen og hvorvidt det er meningsgivende for patienten i forhold til opmærksomhed på dennes kropslige erkendelse. Relationelt fokus - Carl Rogers Carl Rogers var fremtrædende i bevægelsen af humanistiske psykologer som voksede frem i 1950 erne (Koester & Frandsen 2005). Ifølge den humanistiske psykologi er mennesket i stadig vækst og stræber livet igennem efter, at aktualisere sig selv og sin personlige frihed. Den humanistiske psykologi gjorde op med behaviorismen og psykoanalysen, hvor behaviorismen antager at menneskets liv er determineret af udefrakommende påvirkninger samt miljøet og hvor psykoanalysens overbevisning om menneskets liv determineret af ubevidste drifter er grundlaget. Tilgangen til klienten ændredes nu fra en forklarende og neutral terapeutisk tilgang til en forstående, autentisk og ægte (Ibid; Larsen 2006). Den klientcentrerede terapi bygger på den overbevisning, at klienten besidder de bedste forudsætninger for at løse sine egne probematikker. Her fremstår terapeuten ikke som tolkende eller forklarende ekspert, men som en guide der er ansvarlig for de mest optimale betingelser for klientens selvaktualisering (Rogers 1951; Larsen 2006). Rogers menneskesyn Ole Schultz Larsen (2006) beskriver hvordan Rogers mente, at mennesket fødes med positive sociale egenskaber og har en iboende stræben efter at aktualisere disse egenskaber. Fra naturens hånd råder mennesket over en organisk vurderingsproces, som understøtter 24

25 aktualiseringen af disse medfødte egenskaber, som her også opsøges, hvor oplevelser som synes negative for organismen, afvises og forkastes (Larsen 2006). Hermed søger mennesket at fremme det bedste i sig selv; den optimale personlighed (Koester & Frandsen 2005; 340) I takt med barnets udvikling, sker en bevidthed omkring selvopfattelsen. Dette beskriver Ole Schultz Larsen (2006) som endnu et vurderingsinstrument, som Rogers mente var socialt bestemt. Denne sociale tillærte vurdering, motiveres af det Larsen (2006) beskriver at Rogers betegner som det medfødte behov for social accept. Selvet formes derved efter hvilke reaktioner og signaler barnet får på sin opførsel. Denne higen efter social accept ligger latent i mennesket hele livet, hvorfor bevidstheden på selvopfattelsen ligeledes er aktiv livet igennem (Larsen 2006). Behandlers tilgang Rogers beskriver hvordan terapeuten må udvise visse egenskaber, for at skabe en givende relation til klienten. I have long held that it is not the technical skill or training of the therapist that determines his success. [... ] Instead I believe it is the presence of certain attitudes in the therapist, which are communicated to, and perceived by, his client that effect success in psychotherapy [... ] We have hypothesized that, if the therapist can provide the definable conditions in his relationship with the client and if the client can perceive to same degree the presence of these conditions, then therapeutic movement will ensue. These three conditions are the therapist' s congruence or genuineness; unconditional regard, a complete acceptance; and a sensitivity accurate empathic understanding. (Rogers, C. i; Kirschenbaum og Henderson 1990; 10f) Terapeuten må mæde klienten hvor vedkommende er, hvor disse tre holdninger benyttes. De er logisk sammenhængende, og er ikke tilfældigt nævnt i denne rækkefølge. I klient-centreret terapi behøver terapeuten en høj grad af empati. Men en så dyb følsomhed overfor klientens væren kræver, at terapeuten accepterer og kerrer sig om denne fuldt ud; altså en ubetinget positiv accept. For at disse holdninger bliver meningsfulde, forudsætter det ægthed. Hermed mener Rogers, at kongruens er den primære holdning af ovennævnte (Lassen 2004). 25

26 Kongruens At være kongruent betyder, at være en fuldstændig, integreret og hel person. Her må terapeuten kunne tilgå klienten på en autentisk og troværdig måde, hvor vedkommende er gennemsigtig. Denne gennemsigtighed betyder dog ikke, at terapeuten må indføre personlige irrelevante forhold i terapien, men at denne må være åben for at dele personlige erfaringer, hvis disse vil kunne benyttes konstruktivt (Lassen 2004). Kongruens skaber hermed et trygt og forudsigeligt fundament for klientens ro og for en så glidende og fri proces som muligt. Dette vil kunne øge klientens mulighed for selvrealisering (Ibid.). Ubetinget positiv accept Terapeuten må her kommunikere, at han kerrer sig om klienten på en dyb og kongruent måde, hvor også en accepterende og ikke-dømmende tilgang til klienten må være tilstede (Lassen 2004). Rogers (1951) fremhæver varme og helhedstænkningen i accepten, hvor alle klientens følelser og reaktioner imødekommes på lige vilkår. At udvise ubetinget positiv accept er ensbetydende med en forholden sig til klientens subjektside og anerkendelse af denne som hovedaktør i sit eget liv og egen virkelighed (Rogers 1951). Denne accept betyder ikke nødvendigvis, at terapeuten er enig med klienten eller med dennes værdier, men at terapeuten forsøger at se verden i klientens perspektiv; gennem klientens øjne. Derved er terapeuten bedre i stand til at forstå klientens motivation og derfor også mere forstående overfor dennes adfærd (Lassen 2004). Gennem terapeutens accept og altomsiggribende forståelse, oplever klienten en tryghed og vil derigennem kunne møde sig selv med samme respekt og forståelse som terapeuten (Rogers 1951). Empati... at være empatisk betyder at man præcist opfatter den andens indre referanceramme, dvs. den andens indre subjektive verden med dens følelser og meninger som om man var den anden person, men uden at som om -præget nogensinde tabes. (Rogers, C. i; Rognes 1979; 44) Lassen (2004) betegner at det, at være empatisk er at opfange eller opleve klientens fænomenologiske verden. Den indre og ydre form for forståelse er evnen til at opfatte den andens følelser, både affektivt og kognitivt. Klientens følelse rammer terapeuten i dennes 26

27 følelsesverden, hvorved forståelsen af klientens følelse sker. Gennem bearbejdning og refleksion sker bevidsthed om, at følelsen ikke er terapeutens. Udgangspunktet i empati er klientens følelser og ikke terapeutens, og forståelsen bør basere sig i en ikke-vidende og ikkeforudindtaget position, som muliggør opmærksomhed på både verbale men også non-verbale beskrivelser. Herigennem vil terapeuten blandt andet kunne lokalisere ressourcer eller manglende ressourcer i forhold til fokus og italesættelse af problematikker. Evnen til empati synes en forudsætning for skabelse af nære relationer, og er afgørende for klientens følelse af tryghed og den vækstbringende virkning. Den empatiske kommunikation er den professionelle kommunikation af den empatiske forståelse. Altså det at ytre sin forståelse og efterprøve den med klienten. Denne form for kommunikation kan herved støtte klienten til at udvikle en større egenforståelse og derigennem at kunne forholde sig mere empatisk til sig selv som menneske (Lassen 2004). Altså ses at mennesket stræber efter aktualisering, hvor denne stræben kan ses, som en motivator for at tage ejerskab for den situation han står i. Hertil kommer den klientcentrerede terapis overbevisning om, at klienten er ekspert på sit eget liv, hvor den bedste løsning på problematikken er iboende klienten. Denne betragtning ser jeg interessant at anskue i samspil med den psykomotoriske terapeuts rolle i behandlingen af patienten, hvor sansning inddrages som redskab. Derudover ønsker jeg, gennem de tre holdninger kongruens, ubetinget positiv accept samt empati - at undersøge, hvorledes den psykomotoriske terapeut tilgår patienten, og på hvilken måde dette influerer relationen mellem dem. Endvidere ønsker jeg at finde ud af, hvorvidt dette påvirker patientens tilgang til sig selv. Ovenstående valgte teori, hvor jeg har været inde på de psykomotoriske grundbegreber, kropsbevidsthed, kropsoplevlese samt kropsopfattelse, Merleau-Pontys forståelse af mennesket og dettes kropslige væren samt Rogers tilgang til den professionelle rolle som terapeut, vil danne udgangspunkt for nedenstående analyse. 27

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Fagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011

Fagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011 Fagfestival Region Midtjylland d.29.10.2011 At integrere kroppen i den totale identitets oplevelser Dette indebærer, at man stræber efter en helhedsfølelse, som kan udtrykke ved: Jeg er jeg er hel, i min

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Kursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte

Kursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Kursus Åben Dialog Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Åben Dialog i relation til unge med behov for støtte Indledning Åben Dialog er en samtaleform, der styrker relations-

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Supervision af andre faggrupper

Supervision af andre faggrupper Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave

Læs mere

OPVARMNING! Forår 2010

OPVARMNING! Forår 2010 OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere