I SMERTE SKAL DU FØDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I SMERTE SKAL DU FØDE"

Transkript

1 I SMERTE SKAL DU FØDE Et kvalitativt studie af kejsersnit på moders ønske LINE MARIE BUNDGAARD POULSEN Gruppe 2 9. semester 2012 Specialisering i sundhed, sygdom og organisationssociologi 30 ECTS Studienummer: Vejleder: Gunnar Scott-Reinbacher Antal ord:

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Metode Overordnet metodisk tilgang Data Interview Eksisterende forskning Fødsel ved kejsersnit en epidemi? Kejsersnit på moders ønske speciale af Kirsten Fåborg Kejsersnit på moders ønske en medicinsk teknologivurdering Teoretisk analyse Anthony Giddens det refleksive menneske Axel Honneth anerkendelse Erving Goffman - stigmatisering Analysetemaer Præsentation af respondenter Gitte (0,1) Tanja (2,2) Helga (0,1) Liv (1,2) Overlæge Richard Farlie Vicechef jordemoder Lisbeth Madsen Jensen Analyse Empirisk analyse Forventninger Årsagsforklaringer Nøglepersoner Netværk Systemet Diskurs om den rigtige fødsel

4 Kontrol Planlægning Mentalt overskud Eksisterende empirisk analyse Forventninger Årsagsforklaringer Nøglepersoner Netværk Systemet Diskurs om den rigtige fødsel Kontrol Planlægning Mentalt overskud Teoretisk analyse Forventninger Årsagsforklaringer Nøglepersoner Netværk Systemet Diskurs om den rigtige fødsel Kontrol Planlægning Mentalt overskud Konklusion Refleksion Litteraturliste

5 Forord Dette projekt er udarbejdet på 9. semester på sociologi studiet, Aalborg Universitet, i perioden september-december Formålet med projektet har været at undersøge fænomenet kejsersnit på moders ønske med særlig fokus på den enkelte kvindes fortælling og årsager til at ønske et kejsersnit. Jeg vil benytte lejligheden til at takke min vejleder Gunnar Scott-Reinbacher, der har været en betydningsfuld hjælp og støtte gennem processen. Ligeledes vil jeg takke de fire kvinder der har fået kejsersnit på eget ønske, som har delt deres fortællinger samt til vicejordemoder Lisbeth Madsen Jensen og ledende overlæge Richard Farlie, som har deltaget i interviews. Respondenterne har været helt essentielle for udarbejdelsen af projektet. Vedlagt er en CD, der indeholder transskriptioner af de seks anonymiserede interviews. Line Marie Bundgaard Poulsen 5

6 1. Indledning Kejsersnit på moders ønske, defineres som et kejsersnit, der foretages på baggrund af moderens ønske uden at obstetrikeren fraråder en vaginal fødsel (Web 1). Antallet af kejsersnit på moders ønske udgjorde i 2011, 13 procent af antallet af kejsersnit som igen udgjorde 21 procent af alle fødsler (Sundhedsstyrelsen 2011: 4). Kejsersnit på moders ønske er et fænomen, der har været omdiskuteret både blandt fagfolk og blandt befolkningen. En del af årsagen til denne debat er at fænomenet rejser en række spørgsmål og kræver, at der fra samfundets side tages stilling til en række problemstillinger, som der nødvendigvis ikke er helt entydig forskningsbaseret viden omkring. F.eks. kender man ikke alle følgevirkningerne, både psykiske og fysiske ved et kejsersnit og forskningen vedrørende disse er langt fra entydig. Derudover kompliceres fænomenet af at vi lever i et samfund, hvor der ikke er egenbetaling på fødsler, og hvor kvinderne ikke har mulighed for at vælge at betale sig til et kejsersnit. Kvinder har efter den danske lovgivning ikke ret til at kræve at få foretaget et kejsersnit, men kan fremsætte et ønske herom (Sundhedsstyrelsen 2005: 4-8). Et sådant ønske bliver som oftest opfyldt, og som det fremgår af tabellen senere i dette afsnit, er antallet af kvinder, der får kejsersnit på eget ønske stigende. I Danmark blev 21 procent af alle fødsler foretaget ved kejsersnit i 2011 (Sundhedsstyrelsen 2011:4). Disse kejsersnit kan deles op i tre grupper: Planlagte kejsersnit, som foretages på baggrund af en lægelig vurdering, f.eks. ved en førstegangsfødende, hvor barnet vender forkert eller hvis moderkagen dækker over livmodermunden. Derudover foretages der akutte kejsersnit, hvis der opstår komplikationer under fødslen, som gør at barnet skal forløses hurtigst muligt. Den sidste gruppe indeholder kvinder, der ønsker at få foretaget et kejsersnit, uden at der forelægger lægelig indikation herfor, hvilket blev muligt at registrere på sygehusene i 2002, men formentlig har eksisteret før den tid. På nedenstående tabel ses udviklingen af kejsersnit på moders ønske set i forhold til det samlede antal kejsersnit Samlet antal kejsersnit i procent 19,8 22,1 21,6 22,3 21,9 20,6 21,8 21,2 21,0 Andel af kejsersnit som foretages på moders ønske (Sundhedsstyrelsen 2011) 3,6 9,8 10,0 12, , ,6 6

7 Tallet er omgivet af en del usikkerhed da selve opgørelsen og journalføringen ikke er sammenlignelig på de forskellige fødesteder (Sundhedsstyrelsen 2005). Denne problematik beskrives nærmere i metodeafsnittet. På trods af den høje andel af kejsersnit igennem de sidste 10 år, eksisterer der stadig en commonsense forståelse af den vaginale fødsel som den naturlige og normale måde at føde på. Dette er medvirkende til, at man indenfor sundhedsvæsenet råder kvinder til at føde vaginalt, hvis der ikke er medicinske faktorer, der gør at kejsersnit anbefales. Grænserne for hvornår der er tale om lægelig indikation, er dog flydende, hvilket også afspejles i data fra området. Lægevidenskaben udvikler sig og beslutninger taget indenfor sundhedsvæsenet ændrer sig i takt med at der opnås ny viden indenfor området. Tidligere foretog man ikke kejsersnit på baggrund af udsigten til en sædefødsel, men en forskningsbaseret rapport gav anledning til at man ændrede anbefalingerne og tilrådede kejsersnit ved sædefødsler. Det har senere vist sig, at dokumentationen for rapporten ikke var konsistent og nu bevæger man sig imod kun at anbefale kejsersnit til førstegangsfødende der står overfor en sædefødsel mens kvinder, der har født før, anbefales en vaginal fødsel (Hvidman 2008:7). Formålet med dette projekt er at afdække kejsersnit på moders ønske og mødrenes bevæggrunde. Jeg er nysgerrig på, hvilke årsager der ligger til grund for disse kvinders ønske om at føde ved kejsersnit og hvilke refleksioner disse kvinder har gjort sig gennem processen. 1.1 Problemformulering Formålet med dette projekt er at rette fokus på kejsersnit på moders ønske og at forsøge at afdække fænomenet ud fra en individuel og en mere overordnet samfundsmæssig vinkel. Med dette menes, at jeg tager udgangspunkt i den enkelte kvindes personlige fortælling, men at dette kombineres med et overordnet blik på den samfundsmæssige udvikling set i forhold til kejsersnit generelt og kejsersnit på moders ønske. Over de sidste år ser man i højere grad en tendens til at individet i høj grad er herre i eget hus og at en lang række hændelser såsom valg af karriere, valg af partner, indgåelse af ægteskab, valg af antal børn og tidspunkt for at få børn osv. som tidligere i højere grad fandt sted på baggrund af traditioner, nød eller tilfældigheder, nu i højere grad er refleksive handlinger. Stort set alle valg individet træffer i dagens Danmark, er et resultat af nøje planlægning, og jeg vil undersøge hvorvidt denne udvikling 7

8 imod en mere refleksiv eksistens, har en forklaringskraft, når det kommer til kvindernes ønske om kejsersnit på moders ønske. Dette vil jeg undersøge på baggrund af følgende problemformulering: Hvad er de afgørende faktorer i kvindernes beslutning omkring at få foretaget kejsersnit på eget ønske? Til at understøtte besvarelsen af problemformuleringen vil jeg benytte nedenstående undersøgelsesspørgsmål vedrørende de udslagsgørende faktorer i forhold til kvindernes ønske om kejsersnit: - Bunder ønsket i tidligere erfaringer? - Bunder ønsket i en generel refleksiv tilgang til livet og en trang til at træffe egne valg og planlægge fødslen? - Er det vigtigt for kvinden at føle sig anerkendt for sin beslutning om kejsersnit? Spørgsmålene er indrettet således, at de dækker det individuelle niveau, samfundsniveauet og det interpersonelle niveau. Det individuelle niveau er den enkelte kvindes personlige årsager til at vælge kejsersnit på eget ønske. Dette kan være årsager som angst for smerte, en dårlig fødselsoplevelse og lignende. Disse årsager kan virke dybt personlige men er også i høj grad påvirket af samfundsniveauet og de interpersonelle relationer. Derudover vil jeg afdække, hvorvidt den eksisterende diskurs i samfundet omkring den vaginale fødsel som den naturlige og rigtige fødsel har nogen påvirkning på kvinderne. Med dette menes, at jeg vil afdække hvorvidt kvinderne har en frygt for at blive stigmatiseret som følge af deres valg, og hvorvidt kvindernes forventning om samfundets holdning har påvirket deres beslutningsprocesser. Ud over de samfundsmæssige påvirkninger, ønsker jeg at afdække de interpersonelle relationer. Her vil jeg afdække hvorvidt kvinderne har følt sig påvirkede af deres omgangskreds i forhold til deres beslutning og hvorvidt kvinderne har følt behov for at være en del af et fællesskab med kvinder der har truffet samme beslutning. Der er tale om en analytisk sondring mellem de tre niveauer, da de ikke kan adskilles, men er gensidigt afhængige. Jeg vil besvare problemformuleringen ved hjælp af en kvalitativ tilgang med interviews af kvinder, der har fået foretaget kejsersnit på eget ønske uden lægelig indikation herfor. Interviewene vil blive 8

9 analyseret i en tredelt analyse med fokus på den enkeltes historie, relevante teorier og relevant forskning på området. For at styrke det empiriske datamateriale inddrages eksisterende datamateriale i form af eksisterende forskning på området; dette vil jeg analysere i forhold til mit eget empiriske materiale i afsnit 3.2. I det kommende afsnit vil jeg beskrive min metodiske tilgang til emnet, herunder min generelle metodiske tilgang og mere specifikt i forhold til min håndtering af data, respondenter og analyse. 9

10 2. Metode 2.1. Overordnet metodisk tilgang Jeg har valgt en problemformulering som er beskrivende og afdækkende i forhold til det valgte emne. Fokus vil være på den enkelte kvindes fortælling og denne fortælling vil blive sat i forhold til eksisterende teori og empiri på området. Jeg foretager dermed en analyse i tre dele; en analyse af min egen indsamlede empiri, en analyse, hvor denne empiri analyseres i forhold til den eksisterende forskning på området, samt en analyse, hvor min indsamlede empiri analyseres i forhold til udvalgt teori. Hvordan jeg metodisk griber dette an vil blive beskrevet i henholdsvis afsnit 2.4 og 2.5. Min overordnede metodiske tilgang er en blanding af en induktiv og en deduktiv tilgang, idet jeg tager afsæt i eksisterende teori og forskning til at udforme min problemformulering, mine undersøgelsesspørgsmål og min interviewguide som er vedlagt som bilag. Dette vidensgrundlag danner rammen for projektet, og det er med dette fokus, at jeg begiver mig ud i feltet. Denne eksisterende viden skal dog ikke være styrende for min indsamling af empiri og jeg har derfor en åben tilgang til interviewsituationen i form af en semistruktureret interviewguide. Min interviewguide er baseret på eksisterende viden, men er samtidig åben og giver den enkelte kvinde mulighed for at fortælle hendes historie uden en fast og på forhånd given ramme. Målet er ikke at teste på forhånd givne hypoteser eller at skabe ny teori men derimod at sætte min empiri op imod tidligere forskning og relevant teori. Formålet er dermed via en vekselvirking mellem eksisterende teori og empiri samt egen empiri at udvinde ny viden på området (Bryman 2004: 10). Min blanding af den induktive og deduktive metodiske tilgang til feltet kan også klassificeres som en abduktiv tilgang som er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem den deduktive og den induktive tilgang, hvor der dannes hypoteser som følge af en viden omkring feltet og hvor disse hypoteser efterfølgende testes på egen empiri (Langergaard et al 2006: ). Det er ikke formålet at generalisere konklusionerne til en større gruppe. Det er ikke muligt på baggrund af mit begrænsede antal interviews at sige noget generelt om kvinder, der vælger kejsersnit på eget ønske. Det er dog mit mål med udgangspunkt i eksisterende empiri samt relevant teori at drage analytiske konklusioner, der kan have en forklaringskraft i forhold til den samlede gruppe. 10

11 2.2. Data Statistik vedrørende kejsersnit på moders ønske, kejsersnit generelt og antal fødsler er taget fra Sundhedsstyrelsens Fødselsstatistik. Dette er en årlig udgivelse fra Sundhedsstyrelsen, hvor de udgiver tal vedrørende fødsler og fødte på baggrund af data fra Fødselsregistreret (Sundhedsstyrelsen 2011). Kejsersnit på moders ønske fik officielt sin egen diagnosekode i 2002 og de første opgørelser over antallet af kvinder, der valgte kejsersnit uden lægelig indikation blev offentliggjort i Før dette tidspunkt fik kvinder også kejsersnit på eget ønske; det blev blot ikke registeret på egen diagnosekode. Definitionen af kejsersnit på moders ønske er ifølge sundhedsstyrelsen: et kejsersnit der foretages uden at obstetrikeren fraråder en vaginal fødsel, men trods den klare definition er der stadig problematikker i forhold til data på området. Der er tydelige forskelle i opgørelsen på tværs af landets sygehuse, som ikke synes at kunne forklares ved geografiske forskelle. Man ser f.eks. at Holbæk sygehus har registreret 0,2 procent af alle kejsersnit som værende udført på moders ønske mod 20,7 procent i Randers. Gennemsnittet ifølge denne opgørelse fra 2011 ligger på 13,6 procent af alle kejsersnit, men det kan diskuteres hvorvidt dette tal er retvisende eftersom de enkelte opgjorte tal ikke umiddelbart virker konsistente. Det tyder på, at der er store forskelle på, hvorledes man registrerer kejsersnit på moders ønske og en sammenligning mellem sygehuse er ikke mulig på baggrund af eksisterende datamateriale (Sundhedsstyrelsen 2011: 11). Jeg formoder, at datamaterialet ikke giver et retvisende billede af den reelle situation, og at det reelle gennemsnitlige antal af kejsersnit på moders ønske formentlig ikke er 13,6 procent. Hvorvidt der er tale om et større eller mindre tal er uvist, men på nuværende tidspunkt finder jeg det ikke relevant at lave en statistisk analyse men holder mit primære fokus på den enkelte kvindes historie Interview Med mit fokus værende på den enkelte kvindes fortælling finder jeg de åbne interviews som mest fordelagtige, idet jeg på denne måde kan opnå indsigt i, hvilke områder, der er af størst betydning for den enkelte kvinde. Jeg har foretaget seks kvalitative, personlige interviews, som efterfølgende er transskriberet og anonymiseret. Jeg har interviewet fire kvinder, der har fået foretaget kejsersnit på eget ønske, en vicechefjordemoder samt en overlæge på en kvindeafdeling. Mit eneste kriterium i forhold til udvælgelse af kvinderne har været, at de har gennemgået et kejsersnit på moders ønske. På grund af mit begrænsede datagrundlag er det ikke muligt at lave en statistisk generalisering, og det har 11

12 derfor ikke været mit formål at udvælge kvinderne på baggrund af specifikke kriterier. Jeg har søgt disse kvinder igennem fora på nettet hvor emnet er blevet diskuteret. At jeg har fundet kvinderne der, betyder at kvinder, der ikke befinder sig på disse fora, ikke har haft mulighed for at deltage. Dette finder jeg dog ikke som værende af negativ indflydelse på mit projekt, da det netop ikke er mit formål at lave en statistisk generalisering. 2.4 Eksisterende forskning For at udvælge hvilken eksisterende forskning på området jeg skulle anvende til analysen, foretog jeg et litteraturstudie på området. En beskrivelse af dette er vedlagt som bilag. I de følgende afsnit vil jeg kort beskrive det udvalgte materiale Fødsel ved kejsersnit en epidemi? Dette er en artikel skrevet af overlæge på Århus Universitetshospital, Lone Hvidman, i 2008 (Hvidman 2008). Hun redegør for kejsersnittets historiske udvikling og herunder mulige forklaringer på den stigende anvendelse af kejsersnittet som fødselsmåde. Herudover sætter Hvidman fokus på årsagerne til at kvinder vælger kejsersnit på eget ønske. Artiklen er skrevet på baggrund af en række undersøgelser samt Hvidmans egne erfaringer som fødselslæge. Hun forklarer at kejsersnit til dels skyldes, at mennesket ikke er optimale fødere, og at mennesket generelt løser sine problemer med teknologi, og at kejsersnit hermed er en meget logisk løsning på problematiske fødsler. Hun problematiserer kejsersnittet, i forhold til at barnet, da barnet modsat en spontan fødsel, ikke nødvendigvis er klar, og at man som følge af dette, ser en øget forekomst af indlæggelser på neonatal grundet vejrtrækningsproblemer. Hun efterspørger data, der sammenligner de planlagte ukomplicerede kejsersnit med planlagte vaginale fødsler herunder akutte kejsersnit. Hendes egen erfaring og studier siger, at det planlagte kejsersnit er lidt sikrere for barnet og indeholder lidt større risici for moderen, hvis man sammenligner med de planlagte vaginale fødsler, herunder de akutte kejsersnit. Hun mener, at kejsersnit på moders ønske er opstået som følge af et skift i fokus vedrørende fødslen. Før var fokus ifølge Hvidman hovedsageligt på moderens sikkerhed, hvilket ændrede sig til et større fokus på barnets sikkerhed, og nu ser man i høj grad et øget fokus på selve oplevelsen af fødslen, 12

13 kvindens autonomi, tilfredshed, selvværd og informeret valg. Dette skift i fokus har ifølge Hvidman været medvirkende til fremkomsten af kejsersnit på moders ønske. I artiklen henviser Hvidman til en artikel i Time fra 2004 (Web 3), som sætter fokus på det faktum, at et antal kendte kvinder har fået kejsersnit udelukkende for at slippe for gener fra en vaginal fødsel. Hun afviser dog, at dette er en tendens man ser i Danmark, da langt størstedelen af kvinder, der vælger kejsersnit på eget ønske, har født tidligere og at netop en dårlig fødselsoplevelse er grunden til at vælge kejsersnit. Set i forhold til mit projekt vil jeg undersøge hvorvidt Hvidman har ret i sin antagelse om at det for langt de fleste kvinder er en tidligere dårlig fødselsoplevelse der er årsagen til ønsket om kejsersnit. Jeg vil gennem interviews forsøge at afdække hvorvidt det blandt disse kvinder har været vigtigt at kunne planlægge fødslen og slippe for gener fra en vaginal fødsel, eller om Hvidman har ret i sin antagelse om at denne tendens ikke er aktuel i Danmark. Jeg kan med mit beskedne materiale ikke påvise eller afvise hendes tese men jeg kan se hvorvidt tendensen gør sig gældende for mine respondenter Kejsersnit på moders ønske speciale af Kirsten Fåborg Dette speciale er udarbejdet af jordemoder Kirsten Fåborg som afslutning på sundhedsvidenskabsstudiet ved Syddansk Universitet i 2006 (Fåborg 2006). Specialet er udarbejdet med det formål, at afdække årsagerne bag kvindernes ønske om kejsersnit uden lægelig indikation, herunder kvindens oplevelse med at fremsætte dette ønske. Derudover har Fåborg særligt fokus på den enkelte kvindes møde med sundhedsvæsenet i forbindelse med hendes valg af kejsersnit på eget ønske. Specialet har i høj grad fokus på den enkelte kvindes fortælling og er med Fåborgs egne ord det kvalitative modstykke til Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering af emnet. Jeg finder specialet relevant og spændende, men jeg vil i højere grad at fokusere på selve beslutningen og de specifikke faktorer, der er væsentlige under processen. Her tænker jeg særligt på familie, venner, netværk og derudover også det omgivende samfund og dennes påvirkning. Formålet med mit projekt er at grave dybere i kvindernes beslutningsproces og forsøge at finde de udslagsgivende faktorer til beslutningen. Jeg vil sammenholde mit og Fåborgs empiriske materiale og se hvorvidt der er overensstemmelse mellem de empiriske fund. Jeg vil dermed forsøge at validere både hendes og mit eget datamateriale 13

14 ved at finde lighedspunkter mellem de empiriske fund, men jeg vil også finde de steder hvor materialet afviger fra hinanden Kejsersnit på moders ønske en medicinsk teknologivurdering Dette er en rapport fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2005 (Sundhedsstyrelsen 2005). Formålet med rapporten er, at undersøge baggrunden for og konsekvenserne ved, at foretage kejsersnit på moders ønske, fremfor at yde hjælp til en vaginal fødsel. Rapporten er skrevet på baggrund af et litteraturstudie, casestudie og på baggrund af data fra Sundhedsstyrelsens omkostningsregister. I rapporten fokuseres der på de etiske problemstillinger i forbindelse med kejsersnit på moders ønske, risici for mor og barn, baggrunden for kvindens valg med særlig fokus på behovet for information og derudover fokuseres på de organisatoriske og økonomiske konsekvenser ved kejsersnit på moders ønske. I rapporten beskrives det, at baggrunden for kvindernes valg af kejsersnit på moders ønske ikke er belyst tilstrækkeligt, men man antager at f.eks. kvindens behov for at kunne kontrollere og planlægge fødslen, angst for at føde samt tidligere dårlige fødsler er de overvejende årsager til kvinders ønske om kejsersnit. Netop disse årsager vil jeg forsøge at afdække i mit projekt. Årsagerne i rapporten er ikke underbygget af empiri indsamlet til formålet men er baseret på et litteraturstudie og jeg vil forsøge at afdække hvorvidt disse årsager reelt er de altafgørende faktorer for de kvinder jeg interviewer. Det beskrives hvorledes man etisk begrunder at en kvinde ikke har krav på et kejsersnit uden lægelig indikation og dette begrundes med at så længe risikoen for mor og barn er mindre ved en vaginal fødsel end ved et kejsersnit, så har en kvinde ikke ret til et kejsersnit, men kan fremsætte et ønske om at få foretaget et kejsersnit. Man taler om, at den vaginale fødsel har en traditionel forrang som cementeres af, at den er naturlig og ikke behøver et udefrakommende indgreb. Jeg ønsker igennem interviews med fagpersoner på området at forsøge at afdække, hvorledes man håndterer det faktum, at kvinderne ikke har krav på et kejsersnit, men blot kan fremsætte ønske herom. Derudover ønsker jeg at se, hvorledes de kvinder jeg interviewer forholder sig til det faktum, at de ikke har krav på et kejsersnit. Jeg ønsker at se hvorvidt det påvirker deres beslutningsproces og hvordan de forbereder sig til mødet med sundhedsvæsenet. 14

15 Rapporten fokuserer ligeledes på problematikkerne omkring data vedrørende kejsersnit på moders ønske. Der efterspørges studier, som sammenligner raske gravide, der ønsker kejsersnit på eget ønske, med kvinder, der planlægger at føde normalt. Derudover efterspørges en analyse af konsekvenserne ved kejsersnit på moders ønske sammenlignet med konsekvenserne ved en vaginal fødsel. I rapporten nævnes det at der er en øget risiko for respirationsproblemer for barnet ved et planlagt kejsersnit samt en øget risiko for en lav APGAR score 1. Der sættes fokus på den første fødselsoplevelse som værende nøglen til at reducere antallet af kejsersnit på moders ønske. Dette ønsker jeg også at have fokus på i forhold til respondenterne i dette projekt. Jeg vil spørge ind til, hvorvidt deres eventuelle tidligere fødsler spiller en rolle i deres ønske om kejsersnit. Set i forhold til min analyse ønsker jeg at se hvorvidt de årsager der opstilles i denne redegørelse også gør sig gældende for mine respondenter. Jeg ønsker at afdække, hvorvidt det er tidligere fødselsoplevelser samt et behov for kontrol af fødslen der udslagsgivende årsager til valg af kejsersnittet, som det anslås i redegørelsen. Derudover ønsker jeg at undersøge hvordan samtalen med sundhedsvæsenet oplevedes af mine respondenter. Generelt set vil jeg inddrage disse tre eksempler på eksisterende forskning på området og via min analyse forholde mig til det givne materiale og analysere dette i forhold til mit eget empiriske materiale. 2.5 Teoretisk analyse Det sidste led i min analyse er en teoretisk analyse, hvor jeg inddrager relevant teori i analysen af mit eget empiriske materiale. Da jeg har et begrænset datamateriale, opnår jeg på denne måde muligheden for at foretage en teoretisk generalisering og dermed give mit materiale en forklaringskraft, der rækker ud over dets statistiske fundament. Nedenfor vil jeg kort præsentere de teoretiske standpunkter, jeg finder relevante at inddrage for bedst at belyse kejsersnit på moders ønske. Teorierne er udvalgt i forhold til deres evne til at bidrage til afklaring af mine undersøgelsesspørgsmål og dermed også min problemstilling generelt. Jeg var valgt teorier, der kan understøtte min inddeling i tre overordnede niveauer; det individuelle niveau, samfundsniveauet og det interpersonelle niveau. 1 APGAR score er et tal mellem 1-10 der gives det nyfødte barn som beskriver dets fysiske tilstand. 15

16 Jeg arbejder under den tese, at samfundet har undergået en forandring og at individet i dagens samfund udviser større grad af refleksivitet end tidligere. Som tidligere nævnt vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne i dette projekt har truffet beslutningen på baggrund af en sådan refleksiv tilgang. Her har jeg valgt at inddrage Anthony Giddens og hans teori vedrørende modernitetens refleksivitet. Giddens teorier vil blive beskrevet under afsnit Jeg arbejder ligeledes med den tese at det er vigtigt for kvinderne at føle anerkendelse vedrørende deres valg af kejsersnit. Her inddrages Axel Honneth og hans teorier omkring anerkendelse. Formålet er, at undersøge hvor stor en rolle behovet for anerkendelse spiller i forhold til kvindernes valg af kejsersnit og om der eventuelt er forskel på hvilken type af anerkendelse, der er væsentlig at opnå. Honneth og hans teorier beskrives i afsnit For at belyse kvindernes opfattelse omkring eksisterende fordomme omkring kejsersnit på moders ønske vil jeg afdække, hvilke diskurser, der ifølge kvinderne eksisterer omkring fødsler. Her vil jeg inddrage Goffmans teori omkring stigmatisering for at kunne belyse hvorledes kvinderne har oplevet disse diskurser og hvorvidt de har følt sig stigmatiseret eller eventuelt har frygtet at blive stigmatiseret som følge af deres beslutning. Goffmans teori vedrørende stigmatisering vil blive beskrevet i afsnit Anthony Giddens det refleksive menneske Ifølge Giddens er individer i det senmoderne samfund i høj grad refleksive individer. Ifølge ham er det naturligt for individer i dag at forholde sig aktivt til både sig selv og deres omgivelser. Ifølge Giddens ser man i høj grad i dagens samfund, at det enkelte individ realiserer sig igennem sine valg og at disse valg i langt højere grad end tidligere er et resultat af individets egne interesser end de er bundet af traditioner og forventninger. Selvet er i dagens samfund i høj grad et refleksivt projekt og ingen beslutninger er givet på forhånd. Alle beslutninger, foretages, som følge af refleksion og som følge af dette dannes den enkeltes biografiske projekt. Valg som tidligere var bundet op af traditioner er i højere grad end tidligere til diskussion og valgene danner ramme om den enkeltes refleksive projekt. Det er naturligt at beslutninger i dag træffes efter nøje overvejelser og ofte er intet overladt til tilfældighederne. Valg af partner, uddannelse, job og ægteskab er alle store beslutninger, som tidligere i høj grad var beslutninger, der var forbundet med traditioner og truffet mindre refleksivt, end det er tilfældet i dag. I dag er netop fødslen en af de eneste livsbegivenheder, der ikke er under individets kontrol, og det er derfor en meget naturlig udvikling, set i Giddens optik, at individet også på dette 16

17 område træffer en refleksiv beslutning og vælger en fødsel med en højere grad af kontrol og forudsigelighed end den vaginale fødsel (Andersen 2002: ). Jeg arbejder ud fra den tese, at der eksisterer en diskurs omkring den vaginale fødsel som den naturlige, normale og foretrukne fødsel. I dag ser man dog, at en del kvinder vælger den vaginale fødsel fra og aktivt tager beslutningen om at få foretaget et kejsersnit, uden der forelægger lægelig indikation herfor. Årsagerne, til at kvinderne tager disse beslutninger, er mange, men set i Giddens optik, er det en naturlig følge af refleksiviteten i det senmoderne samfund. Det er ikke længere en selvfølge, at man vælger en vaginal fødsel blot på baggrund af traditioner og en diskurs om den vaginale fødsel som den rigtige fødsel. At kvinder vælger den vaginale fødsel fra til fordel for kejsersnittet, er i høj grad en refleksiv beslutning, og jeg vil undersøge hvorvidt det også er gældende for mine respondenter. Jeg vil afdække, hvorvidt behovet for planlægning, refleksivitet og kontrol har været en faktor i forbindelse med kvindernes valg af kejsersnit, og hvorvidt kvinderne har følt sig påvirkede af diskursen omkring den vaginale fødsel som den normale og foretrukne fødsel. Dette vil jeg gøre i min teoretiske analyse, hvor jeg analyserer mit eget empiriske materiale set i forhold til bl.a. Giddens teori Axel Honneth anerkendelse Ifølge Honneth har individet behov for at opnå anerkendelse for at opnå selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse, hvilket for Honneth er ensbetydende med muligheden for at leve det gode liv. Denne anerkendelse finder sted i tre forskellige sfærer; den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Honneth ser den private sfære som den mest betydningsfulde, da denne anerkendelse er afgørende for evnen til at indgå i forhold med andre mennesker. Anerkendelsen i den private sfære kalder Honneth også for kærlighed, og den opnås i meget nære relationer som forholdet mellem forældre og børn, ægtefælder og nære venner. Denne anerkendelse danner grundstenen i dannelsen af den fundamentale selvtillid og er altafgørende for individet (Honneth 2009: 14-15). Det er dermed essentielt for individet at føle sig anerkendt af sine nærmeste, for det menneske man er, men også i høj grad for de beslutninger man træffer i livet. Jeg vil se, hvorledes mine respondenter har oplevet følelsen af anerkendelse blandt deres nærmeste, og hvilke overvejelser de har gjort sig omkring dette. Netop det faktum at anerkendelsen i denne sfære er så afgørende for individet gør, at jeg finder det vigtigt at afdække hvilke erfaringer mine respondenter har med deres nærmestes anerkendelse af deres beslutning om kejsersnit på eget ønske. 17

18 Den anden sfære som individet opnår anerkendelse i er den retslige sfære. I denne sfære anerkendes individet via lovgivningen og man opnår på denne måde en række muligheder for handling som er anerkendt af lovgivningen. Denne anerkendelse giver individet en følelse af, at være et selvstændigt individ med evnen og muligheden til at træffe sine egne valg og leve sit liv på en accepteret og anerkendt facon. Som menneske føler man sig i stand til at træffe moralske valg, og denne anerkendelse er vigtig i forhold til følelsen af selvagtelse i forhold til individets livsførelse (Honneth 2009: 16). Kejsersnit på moders ønske er på nuværende tidspunkt ikke retsligt anerkendt. Kvinden har ifølge lovgivningen ikke ret til at få foretaget et kejsersnit uden lægelig indikation, og jeg vil afdække, hvad denne manglende retslige anerkendelse har af effekt på disse kvinder. Jeg vil se, hvordan kvinderne håndterer det faktum, at de ikke har ret til at få foretaget et kejsersnit men blot kan fremsætte et ønske herom og om de overhovedet er klar over deres juridiske rettigheder omkring beslutningen. Den tredje sfære, hvori individet kan opnå anerkendelse, er i den solidariske sfære. Denne anerkendelse opnås i gruppefællesskaber og i samfundet generelt. Dette kan være på arbejdspladser, sportsfællesskaber og andre steder hvor man har omgang med mennesker uden at have en familiær relation. Grænserne her kan være flydende, da arbejdskollegaer kan blive tætte venner og dermed i højere grad være en del af den private sfære. Grænserne mellem de tre sfærer er ment som analytiske redskaber, og grænserne imellem disse er ikke altid faste. I denne tredje sfære anerkendes individet af andre som en del af det store fællesskab og som en aktiv biddrager til samfundet. Anerkendelsen i denne sfære giver individet en følelse af identifikation og samhørighed og er afgørende for følelsen af at være en bidragende del af et fællesskab på lige fod med andre. Denne anerkendelse kan, som i de andre sfærer, omhandle hele personen, men også i høj grad de beslutninger den enkelte træffer. Set i forhold til kejsersnit på moders ønske, vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne har opnået denne form for anerkendelse i forhold til deres beslutning omkring kejsersnit og hvorvidt denne anerkendelse har været vigtig for dem Erving Goffman - stigmatisering Ifølge Goffman er stigmatisering en social proces som udpeger personer som er afvigende i forhold til normen i forhold til deres karaktertræk, tilstand eller opførsel. Denne stigmatisering finder ifølge Goffman sted i sociale situationer og er dermed situationsbestemt. Dermed kan den samme handling ét sted opfattes som årsag til stigmatisering mens den et andet kan opfattes som acceptabel og ikke give anledning til stigmatisering (Bo 2008: ). Dermed er den enkeltes forventning om eventuel stigmatisering af afgørende betydning og kan påvirke dennes handlinger. Et individ kan dermed føle 18

19 sig stigmatiseret som følge af en forventning omkring stigmatisering og uden reelt at have været udsat for stigmatisering. Kvinder der har valgt at få foretaget kejsersnit uden lægelig indikation kan dermed føle sig stigmatiseret, da de har en forventning om, at andre ser dem som afvigende uden reelt at have mødt denne holdning. Jeg vil se hvorvidt kvinderne har følt sig afvigende i forhold til deres beslutning om kejsersnit og hvorvidt de har følt sig stigmatiserede som følge af deres beslutning. Kvinderne har mulighed for ikke at fortælle om deres beslutning i sociale situationer og dermed ikke at åbne op for muligheden for at blive stigmatiseret. Jeg vil se hvorledes kvinderne har håndteret situationer hvor de har fortalt om deres fødsel og hvorvidt de har følt det nødvendigt at fortælle om deres valg af kejsersnit. Disse teoretiske perspektiver vil jeg anvende i min teoretiske analyse som er den tredje analysedel. Alle tre analysedele vil blive inddelt i temaer og disse temaer vil jeg beskrive i det kommende afsnit Analysetemaer Jeg har valgt at inddele min analyse i temaer. Temaerne er delvist udvalgt som følge af min egen empiri, dels efter teoretiske forestillinger og dels som følge af eksisterende forskning. Temaerne er derfor de temaer jeg finder relevant for at beskrive kejsersnit på moders ønske, i forhold til min specifikke problemformulering. Eftersom min analyse er tredelt vil alle tre dele af analysen være inddelt i disse temaer: o Forventninger Jeg vil se hvilke forventninger kvinderne har til fødslen og hvorvidt de føler at deres egne forventninger stemmer overens med andre kvinders. o Årsagsforklaringer Dette tema inddrager jeg for at beskrive den enkelte kvindes årsager til at vælge kejsersnittet. Der kan være flere årsager, og nogle kan ligge mere implicit i kvindes fortælling. o Nøglepersoner Jeg vil se, hvilke personer, der har været vigtige for kvinden i forbindelse med hendes beslutning omkring kejsersnittet. Måske har disse personer fungeret som en støtte undervejs, eller måske har kvinden taget beslutningen i samråd med andre. Jeg vil se, hvad disse personer har betydet for kvinden under processen, og hvilke roller de har spillet. o Netværk Dette tema inddrages for at belyse kvindens netværks betydning i forhold til kvindernes beslutning om kejsersnit. Jeg vil se, hvorvidt kvinden har gjort brug af sit eksisterende netværk 19

20 i forhold til beslutningen, og om hun eventuelt har følt behov for et netværk af kvinder, der har truffet samme beslutning. Derudover vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne er blevet mødt af fordomme i deres netværk. o Systemet Dette tema inddrages for at belyse kvindernes møde med sundhedsvæsenet. Om kvinderne har forberedt sig til mødet, og hvad de har forventet inden dette møde. Jeg vil se, hvorvidt de har været klar over deres juridiske standpunkt, og hvorvidt de har følt sig anerkendt af systemet i forhold til deres beslutning. o Diskurs om den rigtige fødsel Her vil jeg afdække kvindernes syn på den rigtige fødsel. Jeg vil se, hvorvidt kvinderne har en forventning om, at de forventes at føde naturligt, og hvordan de forholder sig til det faktum, at den vaginale fødsel er den mest udbredte fødselsmetode. Jeg vil se, hvorvidt de har følt sig stemplet i forhold til denne diskurs, og om den har internaliseret denne forestilling, og de dermed har haft svært ved at træffe beslutningen. o Kontrol Dette tema inddrages for at belyse, hvorvidt kvinderne har følt et behov for at kontrollere fødslen. Jeg vil afdække, hvorvidt det har været vigtigt for kvinden at kunne kontrollere situationen og vide præcis hvad hun kunne forvente sig under sin fødsel. o Planlægning I tråd med temaet kontrol vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne har følt et behov for planlægning i forhold til fødslen. Et kejsersnit giver en større mulighed for at planlægge, og jeg vil se hvorvidt dette har været af afgørende betydning i forhold til kvindernes valg af kejsersnit. o Mentalt overskud Dette tema inddrages for at belyse kvindernes mentale tilstand omkring tidspunktet, hvor de traf valget omkring kejsersnit. Jeg vil se, hvorvidt kvinderne har truffet valget som følge af et mangel på overskud til at håndtere en vaginal fødsel eller om det omvendte kan være gældende og at det har krævet mentalt overskud at træffe et valg der går imod normen Præsentation af respondenter I dette afsnit vil jeg give en kort præsentation af respondenterne. De fire kvinder vil blive kaldt et kvindenavn samt have tal i parentes, som repræsenterer deres fødsler. Det første tal er antallet af vaginale fødsler og det andet tal er antallet af kejsersnit på eget ønske. Ingen af mine respondenter har 20

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0 Det fremtidige fødemiljø fra patient til rask gravid 2.0 Normalt forbinder man smerte med sygdom og død, og nu skal man forbinde den med glæde. Ditte, Jordemoder Problemfelt Mange gravide kvinder føler

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 Indhold: 1. Forord s. 3 2. indledning s. 4 3. Filosofien bag Mindful birth s. 7 4. Fødsel set ud fra et historisk perspektiv s. 10 5. Flugt,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk

Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk Konsulent Pernille Bjørnholt Nielsen E-mail: Pernille.bjornholt@stab.rm.dk Faglig

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere