TemaPubl 2008:2 Børns familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TemaPubl 2008:2 Børns familier"

Transkript

1 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen

2 Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris: 205,00 kr. inkl. 25 moms Kan købes på ISBN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Forfattere: Anne Nærvig Petersen Fuldmægtig i kontoret for Befolkning E-post: Thomas Michael Nielsen Fuldmægtig i kontoret for Befolkning E-post: Temapublikationer fra Danmarks Statistik. Se øvrige udgivelser side 205 Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 3 Forord Til trods for at de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. I denne temapublikation tegnes der et billede af børn og børns familier, både den familie de har bopælsadresse hos bopælsfamilien og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen - samværsfamilien. Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Bogen bygger især på oplysninger fra Danmarks Statistiks Børnedatabase. Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel. Et kapitel omhandler familieskift, og i dette kapitel belyses spørgsmål som: Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet af et år? Hvor længe har børn den samme familie? Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med? Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for hvor mange personer familien indeholder. For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien. Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til projektet og en styregruppe med medlemmer fra ministerierne og Danmarks Statistik har fulgt arbejdet. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik af Anne Nærvig Petersen og Thomas Michael Nielsen. Connie Østberg har stået for layout og grafik. Danmarks Statistik, juli 2008 Jan Plovsing / Anita Lange

4 4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Børnebefolkningen Børn i forhold til hele befolkningen Fødsler Familiestørrelse Børn i kommunerne Ind- og udvandring af børn Børn med fremmed baggrund Dødelighed Børnefamilier Børnefamilier Antal børn i familierne Herkomst Geografisk fordeling Børnefamiliers indkomster Definitioner Indkomstdeciler og familietype Indkomstdeciler og herkomst Indkomstdeciler og landsdele Indkomstdeciler og børn Indkomstkilder Indkomstdeciler og boligtype Alternative beregninger af ækvivalensindkomst tre scenarier Børns familieforhold Børns bopæls- og samværsfamilier Landsdele Forældrenes oprindelse Børns bopælsfamilier Børns søskende Familieskift Familieskift fra 2006 til Hvor længe har børn samme familie? Børn med familieskift fordelt på børns alder Familiehistorik for 17-årige Uddannelse Forældrenes uddannelse Uddannelsesniveau og familietype Forældres uddannelsesniveau i forskellige landsdele åriges igangværende uddannelse

5 5 7. Beskæftigelse Forældres beskæftigelse Socioøkonomisk status og familietype Bopælsforældres beskæftigelse i forskellige landsdele Socioøkonomisk status og uddannelse Beskæftigelse, herkomst og bopælsfamilie Beskæftigelse, uddannelsesniveau og bopælsfamilie - fædrene Beskæftigelse, uddannelsesniveau og bopælsfamilie - mødrene Børns indflydelse på forældrenes arbejdstid Indkomster Børn fordelt på deres families hovedindkomstkilde Hovedindkomstkilde Indkomstdeciler Hovedindkomstkilde og deciler Børn der kun har en forælder Indkomst, uddannelse og beskæftigelse Morens uddannelse og familiens indkomst - bopælsfamilier Farens uddannelse og familiens indkomst - bopælsfamilier Morens uddannelse og familiens indkomst - samværsfamilier Farens uddannelse og familiens indkomst - samværsfamilier Morens socioøkonomiske status og familiens indkomst - bopælsfamilier Farens socioøkonomiske status og familiens indkomst - bopælsfamilier Morens socioøkonomiske status og familiens indkomst - samværsfamilier Farens socioøkonomiske status og familiens indkomst - samværsfamilier Indkomstforhold for børn med delte familier Indkomst i barnets bopælsfamilie og samværsfamilie Enlig mor i bopælsfamilien Mor og partner i bopælsfamilien Enlig far i bopælsfamilien Far og partner i bopælsfamilien Boligforhold Boligtype Ejerforhold Boligareal Antal værelser pr. person Afstande mellem delte familier Lovovertrædelser Lovovertrædelser og straffe Børns familier når de har straffede forældre Uddannelsesniveau for straffede forældre Herkomst for straffede forældre Straffede forældre i forskellige landsdele åriges egne lovovertrædelser

6

7 7 Sammenfatning Børns familier 73 af alle børn bor sammen med begge forældre børn bor ikke hos begge forældre børn er udeboende børn har en delt familie - en bopælsfamilie og en samværsfamilie som defineres via folkeregisteradresser 88 af børnene med delt familie bor hos deres mor og har far i samværsfamilie børn oplevede familieskift i løbet af 2006 De fleste børn bor sammen med begge deres forældre. Blandt de 1,2 mio. børn i Danmark ved starten af 2007 havde 73 samme adresse som begge deres forældre. Andelen falder i takt med børns alder. Mens 90 af de 0-årige bor sammen med både deres mor og far, er det 70 af de 9-årige og 59 af de 17-årige, som har samme folkeregisteradresse som begge deres forældre. Der er børn, som ikke bor sammen med begge deres forældre. Heraf er der børn, hvor forælderen er død, udvandret eller aldrig har været oplyst har ingen forældre i Danmark. Der er børn, som ikke bor sammen med nogen af deres forældre. De fleste af dem er større børn, og gruppen omfatter både børn, som er flyttet hjemmefra, anbragte børn og børn, som ikke har nogen af deres forældre i befolkningen børn bor sammen med den ene af deres forældre, mens den anden forælder bor i Danmark på en anden adresse. De fleste i denne gruppe har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet en familiedeling, som har medført, at barnet nu har to forskellige familier, hver med en af barnets forældre. Vi bruger betegnelsen bopælsfamilien om den familie, som har samme folkeregisteradresse som barnet, mens vi kalder familien med barnets anden forælder for samværsfamilien. Børns bopæls- og samværsfamilie findes udelukkende ud fra folkeregisteradresserne. Vi ved ikke noget om omfanget af kontakt eller samvær mellem børnene og deres forældre i samværsfamilien. Når et barn kun bor sammen med den ene forælder, skelner vi mellem fire forskellige bopælsfamilietyper: Enlig mor, mor og partner, enlig far samt far og partner. Blandt de børn med delt familie har 60 en enlig mor som bopælsfamilie, mens 28 har mor og partner. Der er altså i alt 12 af børnene med delte familier, som har samme folkeregisteradresse som faren. Da de fleste børn bor sammen med deres mor, er der flere fædre i samværsfamilierne. Af de børn er der således 56, som har en enlig far som samværsfamilie, mens 32 har far og partner. Fra 1. januar 2006 til 1. januar 2007 var der i alt børn, som oplevede et skift i bopælsfamilien forstået på den måde, at de ikke boede sammen med den eller de samme voksne både i starten og slutningen af året. Omkring af dem oplevede en familiedeling. De skiftede bopælsfamilie, så de fra at bo med begge forældre kun boede sammen med den ene af deres forældre. Samtidig fik de en samværsfamilie med deres anden forælder. Et familieskift kan også indebære, at børn får en

8 8 ny voksen i familien. Fx var der børn, som skiftede bopælsfamilie fra enlig mor til mor og partner i løbet af Afstand mellem bopæls- og samværsfamilie størst, når begge familier er parfamilier Børnefamilier kan være bopæls- eller samværsfamilier eller begge dele En ren bopælsfamilie har i gennemsnit 1,79 hjemmeboende børn Den fysiske afstand mellem bopæls- og samværsfamilien er størst, når begge familier er parfamilier. Når bopælsfamilien er enlig mor og samværsfamilien enlig far, er afstanden mellem de to familier under 10 kilometer i 64 af tilfældene. Når begge barnets forældre bor sammen med en ny partner, er afstanden under 10 km i en tredjedel af tilfældene. Vi definerer en børnefamilie som en familie, der enten er bopælsfamilie, samværsfamilie eller begge dele. Den 1. januar 2007 var der i alt børnefamilier. Heraf var udelukkende bopælsfamilier, var udelukkende samværsfamilier, mens var både bopæls- og samværsfamilie. De rene bopælsfamilier har i gennemsnit 1,79 hjemmeboende børn, mens de rene samværsfamilier i gennemsnit har 1,55 samværsbørn. Familier, som både er bopæls- og samværsfamilier har i gennemsnit 1,59 hjemmeboende børn og 1,39 samværsbørn. Uddannelsesniveau og beskæftigelse for børns forældre De fleste børn har forældre med erhvervsuddannelse Forældre til børn med delt familie har oftere lavere uddannelse Hvor moren har en lang videregående uddannelse, bor 85 hos begge forældre 7 ud af 10 børn har to arbejdende forældre Færre børn med delt familie har to beskæftigede forældre De fleste børn har forældre med en erhvervsuddannelse dvs. en uddannelse ud over grundskole eller gymnasium. For 54 af børnene har begge forældre en erhvervsuddannelse, mens 15 har forældre, hvoraf ingen af dem har afsluttet en erhvervsuddannelse. Børn med delte familier har oftere forældre med kort uddannelse. Fx er der 16 af børnene med delte familier, som både har en mor og en far med udelukkende grundskoleuddannelse. Den tilsvarende andel er 8 blandt børn, der bor sammen med begge forældre. Andelen af børn, der bor sammen med begge forældre, stiger i takt med forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen gælder for børn på alle alderstrin. Blandt børn med en mor, der har en lang videregående uddannelse, er der fx 85 af børnene, som bor sammen med begge forældre. Andelen er 60, når morens uddannelsesniveau er grundskole. 71 af børnene har forældre, der begge er beskæftigede. har 85 af børnene en far med beskæftigelse, mens andelen i beskæftigelse blandt børnenes mødre er 78 Der er 6 af børnene, som hverken har en far eller mor i beskæftigelse. Der er relativt flere børn med delte familier, som har forældre, der ikke er i beskæftigelse. Blandt børn med delte familier er der 9, som både har en far og en mor uden beskæftigelse. Den tilsvarende andel er 5 blandt børn, der bor sammen med begge deres forældre.

9 9 Flest bor sammen med begge forældre, hvor forældrene er lønmodtagere på højeste niveau Under halvdelen bor med begge forældre, hvor en af forældrene er på kontanthjælp Den største andel børn bor sammen med begge forældre, hvor moren eller faren er lønmodtagere på højeste niveau. Blandt børn med en mor, der er lønmodtager på højeste niveau, bor 82 sammen med begge forældre. Den tilsvarende andel er 85 blandt børn, der har en far, som er lønmodtager på højeste niveau. Typisk har lønmodtagere på højeste niveau en lang videregående uddannelse og et job, som svarer til uddannelsesniveauet. Færre børn bor sammen med begge forældre, hvor forældrene er uden beskæftigelse. Det gælder især, hvor forældrene er kontanthjælpsmodtagere eller pensionister. 47 af børnene bor sammen med begge deres forældre, hvor faren er kontanthjælpsmodtager. Den tilsvarende andel er 48 blandt børn med en mor, der er kontanthjælpsmodtager. Børnefamiliers indkomster Forskellige familier kan sammenlignes, når der bruges ækvivalensindkomst 3 scenarier for beregning af ækvivalensindkomst Parfamilier har højere ækvivalensindkomst end enlige, og samværsfamilier i par har højere indkomst end bopælsfamilier Fokus på de laveste indkomstgrupper For at kunne sammenligne indkomstniveauet i familier, som ikke har samme voksne og børn, er der for alle familier beregnet en ækvivaleret indkomst, der tager højde for familiernes forskellige sammensætning. Ud fra ækvivalensindkomstens størrelse er alle børnefamilier blevet placeret i ti indkomstgrupper, som hver indeholder 10 af børnefamilierne. Der findes ikke statistik for fordelingen af udgifterne i tilknytning til børn ud over børnebidraget eller omfanget af samvær med den forælder, barnet ikke har folkeregisteradresse hos. Da der er stor variation i disse forhold, er der her udarbejdet 3 scenarier for, hvordan ækvivalensindkomsten ændres, hvis børn tæller 75 i bopælsfamilien og 25 i samværsfamilien, eller at børnene tælles halvt med i hver familie. Vi bruger betegnelsen 1. scenarie om udgangspunktet, hvor børn kun tæller med i bopælsfamilien, mens 2. scenarie henviser til den beregning, hvor børn tæller 75 i bopælsfamilien og 25 i samværsfamilien. I 3. scenarie tæller børn 50 i bopælsfamilien og 50 i samværsfamilien. Familier med enlige forsørgere har oftest lavere ækvivalensindkomster end parfamilier. Dette gælder både parfamilier, der udelukkende er bopælsfamilie og parfamilier, der også er samværsfamilier. Parfamilier, der udelukkende er samværsfamilier har generelt en højere ækvivalensindkomst end andre parfamilier i 1. scenarie, mens familietypen ligner øvrige parfamilier i 3. scenarie, hvor børnene tæller lige meget hos hver af forældrene. Variationerne mellem de 3 scenarier er størst i delte familier med enlige såvel bopælsfamilier som samværsfamilier. Herudover er de største variationer mellem de 3 scenarier i de laveste indkomstgrupper. Beskrivelserne har derfor fokus på de laveste indkomstgrupper blandt enlige. Indkomsterne indenfor hver af familietyperne er dog ikke stereotype,

10 10 også blandt familier med enlige er der familier med en høj indkomst, uanset hvilket scenarie der betragtes. I det 1. scenarie er 74 enlige mødre i bopælsfamilier i de laveste indkomstgrupper Især enlige mødre i bopælsfamilier og enlige fædre i samværsfamilier påvirkes i 2. og 3. scenarie Enlige bopælsmødre får højere ækvivalensindkomst Enlige samværsfædre får lavere ækvivalensindkomst I det 1. scenarie er 74 af de enlige mødre, der er bopælsfamilier, placeret i de tre laveste indkomstgrupper. De tilsvarende andele er 55 blandt enlige fædre, som er bopælsfamilier, og 19 blandt parfamilier, som er bopælsfamilier. I 1. scenarie, hvor børn kun tælles med i bopælsfamilien, er der færre samværsfamilier, der hører til i de laveste tre indkomstgrupper sammenlignet med alle bopælsfamilier. Blandt samværsfamilierne er der således henholdsvis 42 af de enlige mødre, 35 af de enlige fædre og 12 af parfamilierne i de 3 laveste indkomstgrupper. Bopælsfamilier med børn, der har en samværsfamilie, får højere ækvivalensindkomster, mens samværsfamilier får tilsvarende lavere ækvivalensindkomster, når man går fra 1. scenarie til 2. scenarie og fra 2. scenarie til 3. scenarie. Det er især blandt enlige mødre, der er bopælsfamilier, og enlige fædre, der er samværsfamilier, at det har stor betydning, når børnene fordeles ved beregningen af ækvivalensindkomsten. Hvor der i 1. scenarie er 74 af de enlige bopælsmødre i de tre laveste indkomstgrupper, er andelen 62 i 2. scenarie, mens kun 47 af de enlige mødre, som er bopælsfamilier, er placeret i de tre laveste indkomstgrupper i 3. scenarie. For de enlige samværsfædre stiger andelen i de tre nederste indkomstgrupper fra 35 i 1. scenarie, til 51 i 2. scenarie og 66 i 3. scenarie. Den faktiske fordeling af udgifter og omfang af samvær har således stor betydning for konklusioner om forskelle i ækvivalensindkomst. Indkomstforhold for børn med delte familier Enlige mødre har i mindre grad hovedindkomst fra beskæftigelse Kontanthjælp eller dagpenge mest udbredt blandt enlige mødre Blandt børn, der bor hos deres enlige mor, er der 63, som har en bopælsfamilie, hvis hovedindkomst stammer fra løn eller selvstændig virksomhed. Den tilsvarende andel er 93 blandt børn, der bor med begge deres forældre. er der 26 af børnene med enlig mor som bopælsfamilie, som er i en familie, hvis hovedindkomstkilde er kontanthjælp eller dagpenge. De tilsvarende andele er 11 blandt børn med enlig far som bopælsfamilie og 5 blandt børn, der bor sammen med begge forældre. Enlige fædre har oftere dagpenge eller kontanthjælp som hovedindkomstkilde, hvor de er samværsfædre, end hvor de bor sammen med børnene. Blandt de enlige mødre er forholdet omvendt.

11 11 42 af børnene med delte familier har enlig mor som bopælsfamilie og enlig far som samværsfamilie i 3. scenarie er der flere børn med faren end moren i de tre laveste indkomstgrupper Ikke altid at medtælling af børn i samværsfamilie giver mere ens indkomster Det er ikke tilfældet, når bopælsfamilien er en parfamilie og samværsfamilien enlig Blandt de børn med delte familier, er den mest almindelige kombination af bopæls- og samværsfamilie, at bopælsfamilien er enlig mor, og samværsfamilien er enlig far. Børn med denne kombination omfatter eller 42 af alle børn med delte familier. I 1. scenarie, hvor børn kun tæller med i bopælsfamilien, har 38 af de børn en far i de tre laveste indkomstgrupper, mens 81 har en mor i de tre laveste indkomstgrupper. Der er i 1. scenarie altså langt flere af børnene, som har moren i de tre laveste indkomstgrupper end faren blandt børn, som har enlig mor som bopælsfamilie og enlig far som samværsfamilie. I 2. scenarie er andelen af de børn, som har faren i de tre laveste indkomstgrupper på 56, mens andelen med moren i de tre laveste indkomstgrupper er 68 I 3. scenarie er der flere børn, som har faren i de laveste indkomstgrupper end moren, idet 70 har en enlig far i samværsfamilien, som hører til de tre laveste indkomstgrupper, mens 51 har en enlig mor i bopælsfamilien, som hører til de tre laveste indkomstgrupper. Kombinationen af bopæls- og samværsfamilietype har stor betydning for, om det medfører en mere eller mindre ens indkomst mellem de to familier, når børn indgår i samværsfamilien ved opgørelsen af ækvivalensindkomsten. Når bopælsfamilien er en enlig mor, bliver indkomstforskellen mindre, når børn tæller 25 i samværsfamilien og 75 i bopælsfamilien, uanset om samværsfamilien er enlig far eller far og partner. Derimod bliver forskelle i indkomst større, når børnene indgår i samværsfamilien ved opgørelsen af ækvivalensindkomsten for tre kombinationer af bopæls- og samværsfamilie: Mor og partner i bopælsfamilien og enlig far i samværsfamilien, enlig far i bopælsfamilien og enlig mor i samværsfamilien, far og partner i bopælsfamilien og enlig mor i samværsfamilien. De tre kombinationer omfatter i alt omkring børn, hvilket svarer til 21 af alle børn med delte familier. Børns boligforhold 64 af alle børn bor i parcelhus Hvert femte barn hos en enlig mor bor i ejerbolig Samværsfamilier bor sjældnere i parcelhus Størstedelen af alle børn (64 ) bor i parcelhus, 22 bor i etagebolig og 12 i række- kæde eller dobbelthus. bor to tredjedele af alle børn i en ejerbolig. 3 ud af 4 børn, der bor sammen med begge forældre, bor i parcelhus, mens halvdelen af børnene, der bor hos deres enlige mor, bor i etagebolig. 3 ud af 4 børn, der bor med begge forældre, bor i ejerbolig. Hvert femte barn med en enlig mor som bopælsfamilie, bor i ejerbolig. Enlige samværsfamilier bor ikke så ofte i parcelhus. Hvor samværsfamilien er enlig far, bor ca. en tredjedel i parcelhus. Hvor samværsfamilien er en parfamilie, er andelen omkring 60 i parcelhus tæt på gennemsnittet for alle børn.

12 12 Forældres lovovertrædelser og straffe Hvert tredje barn har en forælder, som har begået en lovovertrædelse Det er oftest faren børn mellem 15 og 17 år har selv begået en lovovertrædelse Børn med en kriminel forælder bor sjældnere sammen med begge forældre En tredjedel af alle børn har en forælder, som har begået mindst en lovovertrædelse i barnets levetid. I de fleste tilfælde er en overtrædelse af færdselsloven forælderens alvorligste overtrædelse. 3 af børnene har en forælder, som har fået en ubetinget frihedsstraf i barnets levetid. Det er oftest fædre, der begår lovovertrædelser. Antallet af børn, der har en far, som har begået en lovovertrædelse, er næsten tre gange så høj, som let af børn, der har en mor, der har begået lovovertrædelser. er der børn i alderen år, som selv har begået en lovovertrædelse. Børn med lovovertrædelser har oftere forældre, som også har begået lovovertrædelser end øvrige børn. Sammenhængen gælder især, når forælderen har fået en frihedsstraf. Blandt årige, som har en far, der har fået en frihedsstraf, er der fx 12,3, som selv har begået en lovovertrædelse. Til sammenligning udgør årige med lovovertrædelser 5,5 af alle årige. Der er færre børn, som bor sammen med begge forældre, når faren eller moren har begået alvorlig kriminalitet. Fx er der 21 af børnene, der bor sammen med begge forældre blandt børn med en far, der har fået en ubetinget frihedsstraf.

13 13 1. Børnebefolkningen Sammenfatning 1,2 mio. af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Det er lidt over 20 Andelen er faldet næsten 10 siden 1960, hvor den var lidt over 30 Den lavere andel børn skyldes især, at kvinder i dag får færre børn sammenlignet med i 1960erne. I 2007 fik kvinder i gennemsnit 1,85 børn. Det tilsvarende tal var 2,64 i Kvinderne er også blevet ældre når de får børn. Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 30,9 år i I 1960 var gennemsnitsalderen for fødende kvinder kun 26,8 år. Antallet af børn i familierne har svinget en smule fra 1980 til 2007, idet der i 1980 i gennemsnit var 1,76 børn i hver familie, mens det i 1990 var 1,64 og i ,77. Børnenes andel af befolkningen er ikke lige stor i alle dele af landet. Lavest er den i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune med henholdsvis 16 og 17 Den højeste andel af børn findes i Allerød Kommune i Region Hovedstaden med 27 Der forekommer flere flerbarnsfødsler i dag end tidligere. Andelen af tvillinger, trillinger og firlinger blandt 0-årige er med 4,4 omkring dobbelt så højt som andelen blandt 17-årige. Hver tiende barn i 2007 var enten indvandrer eller efterkommer. Heraf havde lidt over halvdelen dansk statsborgerskab. Der er store geografiske forskelle på andelen af børn med fremmed baggrund. I Ishøj Kommune er det lidt over en tredjedel af alle børn, som er enten indvandrere eller efterkommere. I Læsø Kommune er det kun et ud af hundrede børn, som har fremmed baggrund. 1.1 Børn i forhold til hele befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Flere børn før i tiden Ungekvote Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt præcist var let den 1. januar 2007 på børn svarende til 22 af befolkningen. Andelen af børn i befolkningen har tidligere været højere end nu. I 1960 var 31 af befolkningen børn under 18 år. Andelen faldt derefter til et minimum på 21 i Siden har der kun været en lille men fortsat stigning. Der forventes et lille fald i andelen af børn frem til 2040, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning. Langt de fleste børn under 18 år skal forsørges. Derfor kan man beregne en ungekvote, som viser, hvor mange 0-17-årige der er for hver hundrede personer i den erhvervsaktive alder fra 18 til 64 år. Målt på denne måde er ungekvoten i 2007 på 36. Den har før været større. Omkring 1960 var den oppe på 52. Ungekvoten vil ifølge befolkningsfremskrivningen være svagt stigende i de kommende år og nå 38 hen imod 2040.

14 14 Figur Befolkningens aldersstruktur Pct. Faktiske tal Fremskrivning årige og derover 65-årige og derover årige årige årige 0-17 årige Ældrekvote Tabel Dertil kommer, at den tilsvarende ældrekvote udviser stigende tendens fra 18 i 1960 over 25 i 2007 til 49 i Befolkningens aldersstruktur Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct år år år år år år og derover Drenge i alt år år år år år år og derover Piger i alt år år år år år år og derover Færre skolebørn i fremtiden Der var lidt over børn i skolealderen i 2007, dvs årige. Antallet forventes at falde frem til Herefter forventes en stigning de følgende 10 år. Ifølge den seneste befolkningsfremskrivning forventes let af 6-17-årige at være omkring færre i 2040 end i dag.

15 15 Der var næsten børn under 6 år i 2007, og de udgjorde 32 af alle under 18 år. Børn under 6 år var nede på at udgøre 28 af børnene i midten af 1980'erne, men steg herefter og udgjorde 37 i De 6-11-årige og årige udgjorde begge 34 af børnene i Figur Antal 0-5-årige, 6-11-årige og årige Tusind personer Faktiske tal Fremskrivning årige årige årige Fødsler Fødselstallets betydning Antallet af børn og unge er først og fremmest bestemt af fødslerne, men også af ind- og udvandring samt dødelighed. Det årlige fødte har ændret sig meget gennem de seneste par generationer. De store udsving er en følge af tre forhold: Det varierende fødedygtige kvinder, deres alderssammensætning og deres fertilitet. Samlet fertilitet udtrykker det gennemsnitlige levendefødte børn, en kvinde vil føde gennem sin fødedygtige alder (15-49 år), hvis hun lever til udgangen af den fødedygtige alder, og hvis hun føder efter de forudsatte aldersbetingede fertilitetskvotienter.

16 16 Figur Årligt fødte Antal fødte Faktiske tal Fremskrivning For få fødsler til at opretholde befolkningens størrelse Det samlede børn, som kvinder gennemsnitligt føder, er på grundlag af fødslerne i 2007 beregnet til 1,85. Denne størrelse kaldes den samlede fertilitet. Hvis en generation af kvinder lige netop skal erstatte den foregående, og der ingen ind- og udvandring finder sted, og dødeligheden er som nu, skal den samlede fertilitet være på 2,06. Med en fertilitet på dette niveau vil en generation af kvinder blive erstattet af ligeså mange kvinder i næste generation. Der er her taget højde for dødeligheden og for det forhold, at der altid fødes lidt flere drenge end piger, ca. 106 drenge for hver 100 piger. Fertiliteten har i mange år ligget under dette niveau, men på grund af relativt mange personer i de aldersklasser, der får børn, og på grund af indvandring og faldende dødelighed er befolkningen ikke mindsket i størrelse, bortset fra nogle få år i midten af 1980 erne. Figur Fødte pr kvinder efter alder Fødte pr

17 17 Figur Fødte pr mænd og kvinder i Fødte pr Kvinder Mænd Kvinderne var gennemgående ældre, da de fødte i 2007 end i Den gennemsnitlige alder for alle fødende kvinder var 26,8 år i 1960, men har siden været stigende helt op til 30,9 år i Mænd får børn senere end kvinder Fertiliteten er lavest i byerne Flerbarnsfødte udgør 3,4 af alle børn Flere flerbarnsfødsler i dag end tidligere Fertilitet angives normalt kun for kvinder. Man kan dog lave tilsvarende beregninger for mænd, og i figuren ovenfor er vist de aldersbetingede fertilitetskvotienter for både mænd og kvinder for På alle alderstrin fra 15 til 35 år har kvinder højere fertilitet. Ved 36 år krydser kurverne hinanden, og mænd ligger højere end kvinder for alle højere alderstrin. Generelt bliver mænd fædre lidt senere end kvinder bliver mødre, men til gengæld er deres fertile periode længere. Selv om det biologisk er muligt, er det dog meget få mænd, som bliver fædre, når de er over 50 år. Det er især i København, fertiliteten ligger lavt. I 2007 lå Københavns og Århus kommuner på henholdsvis 1,55 og 1,68, mens fertiliteten var højest i Allerød og Fanø med 2,50 og 2,49. Til sammenligning kan nævnes, at den samlede fertilitet i sidste halvdel af nittenhundredtallet varierede mellem et maksimum på 2,64 i 1963 og et minimum på 1,38 i Blandt alle børn i Danmark udgør flerbarnsfødte 3,4 De flerbarnsfødte er børn, som er kommet til verden i forbindelse med tvillingefødsler, trillingefødsler eller firlingefødsler. Tvillingefødsel er den langt mest almindelige flerbarnsfødsel, og tvillingerne udgør 97 af alle flerbarnsfødte. Der forekommer flere flerbarnsfødsler i dag end tidligere, og det kan ses på de flerbarnsfødtes andele af alle børn på de enkelte alderstrin. Mens flerbarnsfødte kun udgør 2,2 af 17-årige, er deres andel blandt 0- årige 4,4 Den øgede brug af kunstig befrugtning er den vigtigste årsag til det stigende flerbarnsfødsler.

18 18 Tabel Tvillinger, trillinger og firlinger 2006 Tvillinger Trillinger Firlinger Flerbørnsfødte i af en årgang ,4 0 år ,4 1 år ,3 2 år ,2 3 år ,2 4 år ,2 5 år ,7 6 år ,8 7 år ,7 8 år ,5 9 år ,6 10 år ,2 11 år ,3 12 år ,0 13 år ,7 14 år ,6 15 år ,2 16 år ,1 17 år ,2 1.3 Familiestørrelse Større børnefamilier Figur Siden 1983, hvor fertiliteten var den laveste nogensinde, er børnefamilierne gennemgående blevet lidt større. Den 1. januar 1980 havde børnefamilierne i gennemsnit 1,76 hjemmeboende børn. I årene omkring 1990 var dette tal faldet til 1,64. Siden er det steget, og er nu oppe på 1,77 i Parfamiliernes børne er på 1,84, og de enlige forældre har i gennemsnit 1,53 børn. Gennemsnitligt børn i børnefamilierne Gennemsnitnigt børne 1,80 1,78 1,76 1,74 1,72 1,70 1,68 1,66 1,64 1,

19 19 Familierne er mindst i København Tabel Christiansø har topplacering med hensyn til det gennemsnitlige børnetal for børnefamilierne. Her har børnefamilierne i gennemsnit 2,10 hjemmeboende børn under 18 år i 2007, efterfulgt af Ringkøbing-Skjern der har 2,01 børn pr. børnefamilie. Lavest ligger Frederiksberg og Tårnby med henholdsvis 1,56 og 1,64 børn pr. børnefamilie. Børnefamilier - fordelt efter børne 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 eller flere børn Børnefamilier i alt Gennemsnitligt børne 1980 Par med børn ,81 Enlige med børn ,47 Alle børnefamilier , Par med børn ,69 Enlige med børn ,39 Alle børnefamilier , Par med børn ,84 Enlige med børn ,53 Alle børnefamilier ,77 I 2007 var der i alt familier, som havde hjemmeboende børn. Heraf var 79 parfamilier. I resten af tilfældene var der kun en voksen i familierne. Både målt i og andel var der flere børnefamilier med en enlig voksen i 2007 end i 1980 og I 1980 var det kun 13,4 af børnefamilierne, der bestod af enlige. De tilsvarende andele for 1990 og 2007 er henholdsvis 17,7 og 20,7 Mindre almindeligt at have børn end i 1980 I 2007 levede 29 af den voksne befolkning i familier med hjemmeboende børn under 18 år. Andelen var helt oppe på 36 i En større andel af kvinderne end mændene havde hjemmeboende børn. Det skyldes, at de enlige forældre fordeler sig meget skævt på mænd og kvinder. I 2007 udgjorde kvinderne 86 af de enlige forældre.

20 20 Figur Andel af de voksne, der lever i familie med børn under 18 år Pct Mænd Pct Kvinder Børn i kommunerne Færrest børn i hovedstaden Børnenes andel af befolkningen er ikke lige stor i alle dele af landet. Lavest er den i Frederiksberg Kommune (16 ) og Københavns Kommune (17 ). Af kommuner i resten af landet har Ærø og Læsø kommuner den laveste andel (17 og 18 ), og den højeste andel findes i Allerød og Egedal kommuner (27 ). Fordelingen af børn i landet er et resultat af geografiske forskelle i det årlige fødte, af indenlandske flytninger og af ind- og udvandringer. Flytninger Børn under 18 år flyttede gange fra én adresse til en anden inden for Danmark i Samtidig indvandrede der børn, mens børn udvandrede.

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

De fleste børn bliver døbt i folkekirken og mange får navnene Julie og Mathias.

De fleste børn bliver døbt i folkekirken og mange får navnene Julie og Mathias. Børnebefolkningen 11 1. Børnebefolkningen Der er 1.161.000 børn under 18 år i Danmark - det svarer til 22 pct. af hele befolkningen. Andelen af børn i befolkningen har tidligere været højere - fx var den

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Indvandrere i Danmark 2007

Indvandrere i Danmark 2007 Indvandrere i Danmark 2007 1 2 Indvandrere i Danmark 2007 Udgivet af Danmarks Statistik December 2007 Oplag: 400 Printet hos ParitasDigital Pris: Trykt udgave: Pris: 130,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

2. Børns familieforhold

2. Børns familieforhold Børns familieforhold 29 2. Børns familieforhold Familien er børnenes fundament figur 2.0.1 Familien og familiens vilkår er af stor betydning for et barns tilværelse og er det fundament, barnet har for

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Det nye demografiske danmarkskort

Det nye demografiske danmarkskort TemaPubl 2006:4 Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner Otto Andersen Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner TemaPubl 2006:4 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere