Kirken, som ifølge en Klokkeindskrift (se Skyum S. 520) var viet til S. Laurentius HVIDBJERG KIRKE PAA TYHOLM REVS HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken, som ifølge en Klokkeindskrift (se Skyum S. 520) var viet til S. Laurentius HVIDBJERG KIRKE PAA TYHOLM REVS HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Hvidbjerg. Ydre, set fra Nord. V. H HVIDBJERG KIRKE PAA TYHOLM REVS HERRED Kirken, som ifølge en Klokkeindskrift (se Skyum S. 520) var viet til S. Laurentius 1, blev ved Pavebrev af 1496 sammen med Provstiet paa Tyholm lagt til Børglum Bispebord, hvis Indtægter sagdes at være meget smaa 2. Efter Reformationen kom den under Kronen 3, som den vistnok tilhørte til o ejedes Kirketienden af Fru Generalmajor Ingenhorn 4 ; kort Tid efter tilhørte den Christen Nielsen Ørsnes til Helligkildegaard (se Gravkapel S. 744). Kirken overgik til Selveje 1. Januar I Modsætning til Amtets andre Landsbykirker nævnes Hvidbjerg allerede ved Aar 1300, idet flere Aarbøger omtaler Jens Globs Mord paa hans Farbror, Børglumbispen Olav. Uden Stednavn fortæller de slesvigske Annaler:»1260. Biskop Olav blev myrdet paa S. Johannes Halshuggelsesdag (29. Aug.) under Messen. Provst Ugot dræbtes af de samme Mænd«5. Ribeaarbøgerne siger om samme Begivenhed:»1262 blev Olav, Bisp af Børglum, dræbt i Hvidbjærg Kirke ved Oddesund af Ridderen Johannes Gloop og hans Mænd«6, og en tredje Annal tilføjer:»og begravet her i Koret«7 ; til disse Beretninger føjer sig en Række Sagn Aar senere vidste adelige Slægtebøger at berette mange Enkeltheder om denne Begivenhed og dens Forhistorie, som er blevet landskendt ved H. C. Andersens Genfortælling 9. Huitfeld mener, vistnok med Urette, at Vendsyssel Stift i Anledning af dette Drab blev belagt med Interdikt 10. Stedlige Traditioner, optegnet af Sognepræsten 1735, sætter Bandlysningen i Forbindelse med et Kapel paa Kappelhøj Vest for Kirken, hvor der saas»rudera af et gammelt Capell, som skal have været, imens denne Kirke med fleere, ja heele Stiftet stoed i Forbud for Bisp Oluf«11.

2 728 REVS HERRED Om Billedstenen S. 730 fortælles, at den forestiller en Dreng, der blev levende begravet, før Bandlysningen hævedes 11 ; ifølge en anden Tradition skulde det være Mestersvenden, som byggede Taarnet;»han vilde konsteligen gaae ud af Taarnet paa et 12 Alen Træe, som Mesteren først var udgaaen paa og havde hugget en Øxe i Enden, hvilken da Svenden vilde tage, faldt han need og brød Halsen itu«12. Om Kirkens Grundsten hedder det, at de kørtes med Okser fra Ashøje i Hurup Sogn 13, og Loftsbjælkerne skal ifølge en Indskrift paa en forsvunden Bjælke være huggede i Aakjær Hale og Gaskjær Mose (!) 14. Sognet, vistnok det folkerigeste i Tisted Amt, er det største paa Tyholm, og Kirkebyen ligger centralt paa den fordums 0. Den plane Kirkegaard hegnes af Kampestensdiger. En Hovedindkørsel i Syd, med to Sidelaager, har fire anselige Murstenspiller vistnok fra o med profilerede Gesimsled og kuglekronede, blytækte Spidser. En Indkørsel i Vest og en Indgang i Syd har nyere Murpiller. Bygningen bestaar af Apsis, Kor og Skib fra romansk Tid, Korsarme i Nord og Syd samt Taarn fra sengotisk Tid. Orienteringen er næsten korrekt. Den romanske Granitkvaderkirke, Apsis, Kor og Skib, er meget anselig. Apsiden har Dobbeltsokkel (S. 608, Fig. 47), det nedre Skifte skraakantet, det øvre profileret omtrent som Vestervig Klosterkirkes Apsis; hverken i det ydre eller i det indre ses noget Østvindue, derimod findes der paa Rundingens nordøstre Del et nyomsat Apsisvindue (H. nu 139 cm, Br. 74, over Sokkelen 128) med en af to Kvadre samlet Overligger, men uden særlig Saalbænksten; dets indre Smige er gamle. Muligvis har der været et tilsvarende Sydvindue, men her er der nu gennembrudt en nyere Præstedør, i hvis Karm der sidder Smigsten; den overdækkes af to halve Overliggere, der dog ikke har Krumning som Apsiskvadre. Koret, hvis Murhøjde over Sokkelen ligesom Skibets er 4,60 cm, har kun et enkelt Sokkelskifte, hvis Skraakant i Nord slutter sig til det tilsvarende Led paa Apsiden, medens den i Syd ligger lidt lavere. Sydøsthjørnets profilerede Hjørnekvader (S. 608, Fig. 36) har sikkert oprindelig siddet under Triumfbuen (sml. S. 730). Af Korets Vinduer er bevaret det tilmurede nordre, med tvedelt Overligger og uden særlig Saalbænk (H. o. 155 cm, Br. 75, over Sokkelen o. 216). Korets Taggavl er moderne, Skibets østre Taggavl nedbrudt. Skibet har forskelligt profileret Sokkel i Øst og Vest. Dets østre Del er stærkt ændret ved Korsarmenes Opførelse, men Granitkvadrene er brugt i Tilbygningernes Mure; begge Østhjørnernes Sokkelkvadre sidder nu under de tilsvarende Korsarmshjørner, og efter dem og de andre udflyttede Sokkelkvadre at dømme har Skraakanten paa Sydsiden naaet godt 4 m mod Vest, paa Nordsiden derimod næsten hele Korsarmens Bredde. Vestpartiet har en profileret Sokkel med to Riller under en faldende Karnis (S. 608, Fig. 37). Maaske har man ligesom i Ydby rejst Koret og den tilstødende Del af Skibet, inden

3 HVIDBJERG KIRKE 729 Fig. 2. Hvidbjerg. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz man tog fat paa Vestenden, og efter en Standsning skiftet Stenmester. De vestre Hjørnekvadre smykkes af Hjørneknopper i Form af Menneskehoveder; den sydvestre sidder endnu paa oprindelig Plads, den anden, hvis Ansigt er bortslaaet, findes under nordre Korsarms Vesthjørne. Af Skibets oprindelige Vinduer er intet bevaret paa Plads; men der findes flere flyttede Vinduesoverliggere. Foruden de to halve, som sidder over Apsidens Præstedør, og som maaske stammer fra Korets Sydside, er to andre, halve Overliggerkvadre, der maa antages at hidrøre fra Skibets nordøstre Vindue, indsat i nordre Korsarms Østmur, og en Monolit-Overligger (51 cm høj, 138 lang, Buevidde 62) sidder i samme Korsarms Vestmur. Endvidere er der ved søndre Korsarm opstillet en rigere smykket Overligger (Buevidde o. 70 cm), elegant profileret og med»falske«fugeriller (Fig. 4); den er fundet i en Stenbunke udenfor Kirkegaardsdiget. Begge Dørene er bevarede i tilmuret Stand, anselige og høje, med glatte Overliggere. Syddøren (Fig. 5), der er 97 cm br. og oprindelig 270 høj, bryder Sokkelen; Karmsokkelstenen under Dørens Østvange har ikke omkringløbende Profil, men Furerne under Karnissen stopper o. 25 cm fra Hjørnet; en Sokkelkvader, der nu sidder længere mod Vest, maa oprindelig have haft Plads under den vestre Dørkarm. Omkring Norddøren er Sokkelen

4 730 REVS HERRED Fig. 3. Hvidbjerg. Sokkelkvader (S. 730). E. M H. M Fig. 4. Hvidbjerg. Vinduesoverligger (S. 729). fjernet. Fra det ombyggede Alterbord stammer muligvis en 64 cm lang, mellem de udflyttede Sten i Taarnet siddende Hjørnekvader, som har en Profilering, der ellers ikke forekommer i Kirken (S. 608, Fig. 38), og et ejendommeligt Hjørnehoved med store, cirkelrunde Ugleøjne (Fig. 3). Ogsaa Stenens anden Ende er hjørnehugget, dog uden Hoved. En Billedkvader (Fig. 6) sidder øverst i Muren over Syddøren; dens naive Relief forestiller en nøgen Mand, staaende med løftede Albuer og Hænderne ved Hoften; i venstre Haand holder han et Sværd (sml. Sagn, S. 728). Uden for Vaabenhuset sad (1769)»en stor Steen, huul som et Fad, formodentlig brugt til Vie-Vand«15. I det Indre er Apsisbuen nu ganske ukendelig paa Grund af de senere Ombygninger 16. Den bevarede Korbue har Sokler (S. 608, Fig. 36) og Kragsten (S. 607, Fig. 32), hvis Profiler er omkringløbende, undtagen paa Nordvangens Sokkel, hvoraf et Fragment nu sikkert sidder i Korets Sydøsthjørne. Alle fire Led er nu graakalkede, og tykke Pudslag paa Væggene tilslører Materialet. Tilbygninger og Ændringer. O afskilredes Apsiden til Sakristi ved en i Apsisbuen rejst Skillemur med en fladbuet Dør Nord for og Spor af en lignende tilmuret Syd for Alteret. Ved samme Lejlighed er Apsishvælvet vistnok ombygget, men 1709 blev det atter opmuret af ny (Rgsk.). Omtrent jævnaldrende med den gotiske Skillemur er Tilbygningerne, alle tre opført med udstrakt Brug af romanske Kvadre og iøvrigt af Munkesten i Munkeskifte. Den smallere søndre Korsarm har et rundbuet, falset Sydvindue og glat, nu kamløs Gavl. Det Indre har mod Skibet rund Arkade med retkantede Kragbaand (af Skiftehøjde), nu lukket med en Spærremur (se S. 743), og det overdækkes af et kuppelagtigt, ottedelt Hvælv med Halvstens Ribber. Nordre Korsarm, som er betydelig bredere, har to rundbuede, smigede Nordvinduer, sikkert senere, og en rig Blændingsgavl (Fig. 1) med to store Rundbuer, der hver indfatter en Gruppe af tre Felter med spidse Tvillingbuer; over Buerne er der tre lignende Blændinger, med et lille fordybet Kors over den midterste, lavest siddende. Gavlkonturerne og Rundbuernes ydre Dele

5 HVIDBJERG KIRKE 731 Fig. 5. Hvidbjerg. Syddør (S. 729, 740). H. M E. M Fig. 6. Hvidbjerg. Billedkvader (S. 730). er bortskaaret. Vestmuren har kun Kvaderklædning paa de yderste 3 m nærmest Hjørnet; Resten af Muren, der er tykt overkalket, er maaske østre Flankemur af et Vaabenhus foran Norddøren. Rummet aabner sig mod Skibet med to meget svagt spidsende Arkader, der hviler paa en ottekantet Midtpille, som efter sene Afretninger (i 1860 erne) 17 er ottekantet forneden, men endnu bærer Spor af oprindelig at have været firsidet. Taarnet, nu med ny Vestdør, har rund Taarnbue og Hvælv som Sydkapellets. I Sydvesthjørnet staar den 1709 stærkt ombyggede Taarntrappe, der indad viser sig som en Kvartcylinder. Den er tøndehvælvet om rund Spindel og fører op til en fladbuet Loftsdør. I det meget høje Mellemstokværk findes en fladbuet Sydglug i spidsbuet Spejl og en fladbuet Dør til Skibets Tagrum. Klokkestokværket har paa hver Side to spidsbuede, falsede Glamhuller. Gavlene vender mod Nord og Syd. Et Rulskifte, i hvilket hveranden Sten er fordybet, saa at der dannes en Frise af smaa Firkantfelter, løber under begge Tagskæg og under Nordgavlen, af hvis seks Højblændinger kun de to midterste har bevaret Rester af deres Spidsbuestik. Taarnets Sydside er ommuret med smaa Sten. Paa tre Murankerhoveder læses: CNØ MIØ 1775 (ɔ: Christen Nielsen Ørsnes, en Slægtning til den S. 727 nævnte Christen Nielsen Ørsnes, og Hustru). Ifølge en Tradition, optegnet i Danske Atlas»siges Taarnet at være bygget af en Bonde i Hvidbjerg, navnlig Barschloff«18.

6 732 REVS HERRED Tidligere har der været flere Tilbygninger. Paa Kirkens Nordside har der, foruden det ovenfor nævnte, forlængst forsvundne, nordre Vaabenhus, staaet en stor Tilbygning, der dækkede Vestenden af Skibets og tilsyneladende hele Taarnets Nordmur (sml. Kirkeplan paa Matrikelkortet fra 1789 S. 748). Om denne minder endnu en høj Blænding med kurvehanksbuet Murstensstik, tilmuret med Kampesten, nærmest Vesthjørnet. Et søndre Vaabenhus af Mursten og teglhængt, opført mellem 1749 og 1765 af Christen Ørsnes til Helligkildegaard 19, blev nedrevet 1896, da Indgangen lagdes gennem Taarnet og Taarnets store Syldsten for en Del fjernedes. Paa Grund af Bygfældighed fik Kirken ved 1567 og senere Tilladelse til at beholde Parter af Tienden opsatte Christen og Jens Godskesønner Sakristiets (ɔ: Apsidens) Kvadre, opmurede dets Hvælving af ny og reparerede Taarnet, især en»hvalvd«trappe, der mestendel var nedfalden. Kirken staar med blanke Kvadre og hvidkalkede Mursten. I Korets Sydside er tre store, irregulært fladbuede og falsede Vinduer (med lavere, fladbuede Støbejernsstel). Nordre Korsarm har to store, rundbuede, smigede Vinduer med Træ-Karme. Mindre Træ-Karme sidder i søndre Korsarm og i Skibets Nordside. Skibets Sydside blev omsat 1896 (Arkitekt Winholt); Aarstallet er hugget i Cirkelvinduet over Syddøren, sammensat af to nye Smigsten. Alle Tagene er blytækte (Blytækkeraarstal: 1866, 1867, 1888, 1905). Tagværkerne er af gammelt, omsat Egetømmer (sml. S. 728). Kortaget har tappede, Skibet bladede Forbindelser (i Nord Stregnumre, i Syd smaa Firkanter). I det Indre har Kor, Skib og nordre Korsarm Bjælkelofter. INVENTAR Alterbord, muret opad Skillevæggen i Apsisbuen, men skjult af et fast Renaissance-PaneZ fra Slutningen af 1500 erne (Fig. 7), hvis Rammestykker prydes af skævt tilskaarne Tandsnit, og hvis nedre Felter har Arkader med kannelerede Pilastre, Listekapitæler og i Buehjørnerne spinkle Treblade; paa Buernes indre Tunger er stemplet Stregcirkler. Forsiden har staaet umalet, indtil Panelet maledes samtidig med Altertavlen. Alterklæde af rødt Stof, underforet med Sardug (halvt linned, halvt uldent Tøj), stafferet med Guld- og Sølvkniplinger samt Kors og Aarstal 1673 (Rgsk og Synsforretning). I Apsiden staar ved Østmuren et mindre Alterbord af Munkesten, overkalket, 111 cm højt, dybt maalt paa det øverste Skifte, der rager lidt ud over Forsiden. I Sydsiden er der en dyb, rektangulær Gemmeniche, i Bord-

7 Fig. 7. Hvidbjerg. Altertavle (S. 734). E. M. 1939

8 734 REVS HERRED Fig. 8. Hvidbjerg. Korsdragningsgruppen fra Altertavlens gotiske Terracottarelieffer (S. 734). Sophus Bengtsson 19 pladen en Fordybning (26 27 cm, 4 dyb), vistnok en Helgengrav, men uden kendelig Relikviefordybning og uden Dæksten. Altertavle (Fig. 7), sammensat af Dele fra fire forskellige Tider 13. Ældst er de Partier af en ejendommelig gotisk Altertavle af nederlandsk Arbejde fra o. 1500, der 1787 blev indsat i Storstykkets tre Felter. I Midtfeltet er anbragt en Korsdragningsgruppe (Fig. 8), den segnende Frelser omgivet af seks Bøddelknægte, og derover en Krucifiksfigur (Fig. 9), i Sidefelterne to Grupper (Fig. 9), der oprindelig har hørt sammen med Krucifikset til en Golgatha- Scene, i nordre Sidefelt de ondes Gruppe: Pilatus med to Krigere og en Skriftklog, i søndre Sidefelt den segnende Maria, støttet af Johannes, og to sørgende Kvinder. Disse Figurer er mod Sædvane ikke af Træ, men af Terracotta, udført i den Teknik, som Pottemagerne har brugt i Kakeltilvirkningen. Ved Istandsættelsen 1927, da alle Relieffernes Farvelag var afrensede, saas det, at Lermassen, som ved Brændingen er bleven lys rødliggul, først i raa Tilstand er presset i Form; nogle fremstaaende Underarme og Hænder har været tilføjet af særlige Lerstykker, der senere er gaaet tabt, og Detailler er eftergaaet med Modellerpind eller Kniv. Hvor det høje Relief paa Grund

9 HVIDBJERG KIRKE 735 Sophus Eengtsson 19 Fig. 9. Hvidbjerg. Krucifiksgruppe, sammenstillet af Altertavlens gotiske Terracottarelieffer (S. 734). af dets store Underskæringer ikke har kunnet slippe Formen, kan Behandlingen være ret grov. Men ellers er Arbejdet sirligt og detailleret; til Enkeltheder som Dragternes Knapper, Rosetter samt Egetræets Blade og Agern maa der være brugt særlige Smaaforme. Trods den værkstedsmæssige Fremstillingsmaade er den plastiske Virkning betydelig, den korsfæstedes Legeme fint og naturligt formet, Linjerne i Maria-Gruppen yndefulde, Kontrasten mellem de runde, grove Bøddelfjæs og de godes fine, sorgfulde Ansigter stærkt fremhævet. Af Træ, men nederlandsk som Figurplastikken er de to Sætstykker,

10 736 REVS HERRED som flankerer Korsdragningen, det ene en Borg med Port, det andet en Kalvariehøj, samt den gennembrudte, gotiske Ornamentik, Stavværksvinduerne over Figurerne og de kronende Baldakiner med Hvælvinger indenfor Kølbuer og Spir. Alterrammen, hvis Komposition følger Høj-Renaissancens Skema, indeholder Bestanddele af en Tavle fra o. 1620, men af dennes Snitværk er foruden Gesimsernes Englehoveder kun levnet Topstykkets Sidevinger, med kartouchefligede Kanter, Ørnehoved og fladsnittet Rankeværk om en Roset. Iøvrigt er den stærkt omdannet Fra dette Aar stammer det meste af Snedkerarbejdet samt de akantusdekorerede Søjler, de fire plumpt skaarne Evangeliststatuetter af Fyrretræ, som staar paa Gesimserne, og den buede Topgavl og vistnok Storvingerne i provinsiel Rokoko. De ved Midtfeltets Sider i Sløjfer ophængte Medailloner, i Louis-XVI Stil, der maa have fortrængt et Par ældre Søjler, samt den Topornamentet dækkende Straalekrans, i hvis Midtoval Jahves Navn paa hebraisk, er sikkert tilføjet Det i Topfeltet indsatte lille Opstandelsesrelief fra Begyndelsen af 1600 erne, der er fundet i Privateje i Sognet, fik først Plads paa Tavlen o Ved en Istandsættelse rensedes og sikredes Terracottareliefferne, hvis manglende Hænder blev tilføjet af Træ, og samtidig blev hele Tavlen nymalet i Tilslutning til Prædikestolens Farvevirkning. Ved Relieffernes Behandling konstateredes, at de under Egetræsmaling og Farver fra 1787 havde Rester af oprindelig, ret broget Staffering paa tynd Kridtgrund. Jordbundene var grønne, paa Klædebonnene var der Metaller, rødlaseret Sølv, cinnoberrødt, smalteblaat etc. Den gotiske Ornamentik har været forgyldt, Kølbuernes Hulled røde og Hvælvingerne blaa med forgyldte Ribber. Før Anbringelsen af de gotiske Partier har der i Felterne været malede Billeder, rimeligvis fra 1751, hvilket Aarstal ifølge Abildgaard 22 fandtes malet paa Tavlen: i Storfeltet Nadveren, i Sidefelterne Korsfæstelsen og Opstandelsen, i Topfeltet Dommedag, alle meget grove og naive, samt versificerede Indskrifter med slet fordelte Kursivbgsotaver 23. Topfeltet var dekoreret med Sol, to Stjerner og Akantusblade, Gesimserne marmorerede, Søjlerne lysegraa med Guldblade. 1787, da Reliefferne indsattes, fik Tavlen en Staffering med blaat og palisanderlignende, brun Træaadring samt uægte Guld. I Topstykket maledes et Opstandelsesbillede. I Gesimsfrisen stod:»bekosted af Kierkens Eyer, Høyædle og Hvelbaarne Hr. Lans-Dommer Lautrup til Helligkildegaard A 1787«. Hertil svarer de ved Nymalingen genfremstillede Navnetræk i Rokokovingerne, H. C. L. og M. B. 24, gyldne paa blaagrøn Bund, og to ligeledes bevarede Vaabener i Louis-XVI Medaillonerne. Bagsiden af den ene Medaillon er signeret:»a Malet og skaaret af Jørgen Mørk fra Vester Vandet i sin Alders 44. Aar«. Paa Korsets Bagside er skaaret:»i. Mørk«.

11 HVIDBJERG KIRKE 737 V. H Fig. 10. Hvidbjerg. Alterstage 1753 (S. 738). Fig. 11. Hvidbjerg. Dørringsbeslag (S. 740). V. H fik Tavlen en lys Staffering, 1878 blev den egemalet med Forgyldning. Altersølv. Kalk, nu 23,5 cm høj, med sekstunget Fod over profileret Fodplade, rundt Skaft og rund, midtdelt Knop. Paa Foden graveret: CNSØ IMIØ (sml. Gravkapel S. 744) og under Foden indprikket:»vog 56 Lod 7½ qt- med Patellen«; Mestermærke for Jens Kjeldsen Sommerfeldt i Aalborg, død Disk med graveret Cirkelkors og samme Mærke. Ny Disk af kbh. Prøvesølv med graveret Fraktur:»Denne Mindegave skjænkes til Hvidbjerg Kirke fra I. Linds Børn 1885«; Mestermærke: V. Christesen (!). Kalk og Disk, 60 Lod, nævnt 1719 (Rgsk.). Kande af kbh. Prøvesølv 1879, i»oldnordisk«stil. Paa Bugen graveret:»2den Juni 1830, Jens Lind 2. Juni 1880«og samme Ord som paa den nye Disk; Mestermærke: V. Christlesen (!), hvorunder svagt stemplet: M. Lind. Sygekalk fra 1763, 9 cm høj, med rund Fod og rundet Knop. Paa Kummen graveret: CØ IMØ (sml. Gravkapel S. 744), Rokoko-Ornament og Vers:»Da Kalk og Disk i Stykker gik, Mand strax af Ørsnes denne fik, Til Syges Tarv at fremme, Gid Hver, som dette bruger, maa, Med Troens Lampe færdig staae, og faa i Himlen hiemme. Anno 1763«; Mestermærke: IW i Kartouche- 47

12 738 REVS HERRED skjold, sikkert for Joachim Weller, Holstebro 25. Den tidligere Kalk og Disk vejede 60 Lod (Synsforretn.). Sygekalk, 4½ Lod, nævnt 1719 (Rgsk.). Oblatæske fra 1733, rund, 7 cm i Tvm. Paa Laaget er fæstet et støbt Krucifiks, omgivet af et graveret Kors, hvorover: FHSL FSDF 1733; Mestermærke vistnok for Mads Jespersen Boller 25, Odense (Olrik 635). Vinbeholder med Oblatskruegemme, hvis Prop mangler. Paa Flasken graveret CØ IMØ og Vers:»Fra Ørsnes denne Flaske kom, Hvor i Mand fører Viinen om Til Syge at meddeele Vor Frelsers dyrebare Blod, som Hand paa Korset flyde lod Vor Synde-Bræk at heele«. Paa Oblatgemmet: CØ IMØ og»til Brød, som efter Jesu Ord og Ordre uddeelt bliver, Blandt syge Giæster ved Guds Bord, Den Eske Ørsnes giver. Anno 1763«; Mestermærke som Sygekalk. Tin/laske paa 3½, nævnt 1719 (Rgsk.). Alterstager (Fig. 10) fra 1753, 46,5 cm høje, hvilende paa tre staaende Løver, barokt profileret, især paa Fodskaalen og Skaftets nedre Del, medens den øvre Skaftdel nøjes med tre Ringe. Paa Skaftets Kugleled graverede Versaler:»CNS ØRSNIS. IMID ØRSNIS A 1753«. To Lyseplader, vistnok af malet Jernblik,»med salig og højloflig Ihukommelse Friderici 4 ti Navn, Crone Ridder-Orden og Armatur paa; hvilke Plader vare hæftede paa Vox Lysene, som brændte paa Alteret ved den højberømmelige salige Konges Liigbegængelse udi Hvidberg Kirke«. Under Kongens kronede Spejlmonogram stod et Sørgedigt af Vilh. Rogert. Pladerne hang o. 1730»i Sakristiet«(ɔ: Apsiden) 26. * Vandkedel af Malm, fra o. 1500, 11,3 cm høj og 12,4 i Tvm. over Mundingen, rimeligvis brugt ved Præstens rituelle Haandtvætning før den katolske Altertjeneste. Den er forsynet med to Tude, der ender i Dyrehoveder, og ved Mundingens to Øskener er anbragt en trekløverbuet Hank, paa hvilken der ved en drejelig Tap er fæstnet en Ring. Siden 1869 i Nationalmuseet. Røgelseskar»som en Lampe af Malm, konstig og stærk, til at hente Ild i til Kirkens Brug«27. * Messehagel 1751 af mørkerødt Fløjl, garneret med Guldgalloner. Et paasyet Kors dannes af brede Guldkniplinger, langs Randen smallere. Ved Korsskæringen har været paasyet Bogstaver og Aarstal, der nu mangler, men Aftryk ses i Fløjlet:»CNSØ IMID 1751«. Siden 1905 i Nationalmuseet. Messehagel af rødt Fløjl med Kors af Guld- og Sølvkniplinger: nævnt 1719 (Rgsk.). Font (Fig. 12), romansk, af Granit, vistnok af tre Sten. Den stejle Kumme, cm i Tvm., har svag Mundingsprofil, med Huling mellem Rundstave, og Bægerblade, markeret ved Randvulster; Afløbshullet er tilstoppet. Den svære Skaftvulst synes at være hugget i en særlig Sten. Fodens Overdel har store Hjørneknopper, hvorimellem der løber svage, vandrette Profiler; Plinten er skjult i Gulvet.

13 HVIDBJERG KIRKE 739 Fad af Nürnbergerarbejde fra o. 1575, 63,5 cm i Tvm. I Bunden Syndefaldet, omgivet af Minuskelring, samt Hjortog-Hund Bort baade i Bund og paa Rand. Korbuekrucifiks, sengotisk, fra o Figuren 143 cm høj, har turbanagtig Tornekrone, halvtlukkede Øjne og fyldig Underlæbe; Haar og Skæg er detailleret med smaa Bølgerifler. Brystpartiet er langt, Midjen ret smækker, Lændeklædet snævert, Fødderne krydslagte. De svære Arme med krumme Fingre er vistnok fornyede ligesom hele H. M Korstræet, der dog ender i glatte Fir- Fig. 12. Hvidbjerg. Font (S. 738). pasfelter. To smaa, kun 57 cm høje Sidefigurer, er plumpt skaarne, sikkert af samme Haand som Altertavlens Evangelistfigurer. Ny Staffering. Da Krucifiksgruppen endnu stod foran Korbuen, fandtes ogsaa Kors med de to Røvere 28. Prædikestol, ifølge malet Aarstal fra 1596, i enkel Høj-Renaissance. Tre af de seks Fag danner Karnap. Storfelterne har Arkader med kannelerede, opefter smalnende Pilastre, Profilkapitæler og i Buehjørnerne fyldige Treblade. Paa Stolens Hjørnefremspring, som ved Karnapfagene er spidsvinklede, staar foran enkelte eller dobbelte Smaanicher simpelt drejede Søjler med balusteragtige Skafter. Under Hjørnerne sidder Englehoveder. Fra 1784 stammer de glatte Nedhæng, fra 1878 den runde Støttestolpe med dens spinkle, udsavede Volutter. Ny Opgang. Den samtidige, oprindelig firkantede Himmels Underside korsdeles af Lister med skæve Tandsnit; under Korsskæringskvadratet hænger en Due. I de fire større Felter har der været Ruder, som fjernedes 1714, da Himmelens to Hjørner blev skraat afskaaret. Gesimsen krones af enkle Trekantgavle. Stolen stafferedes 1596, 1714, 1784 og 1878, af hvilke Aarstal de tre er malet i det vestligste Fags Postamentfeit. Ifølge Regnskab 1714 fik Bertel Uldrichsen Schnell, Maler, residerende i Tisted, 12 Rdl. for Prædikestolen at renovere baade med Snedker og Tømrer og at staffere med sin behørige Guld og Farve. Paa Himmelens Frise læses med gylden Skriveskrift:»Anno 1784 haver Kirkens Eiere Høyædle og Welbaarne Hr. Lands Dommer Lautrup til Hellikildgaard ladet denne Prædike-Stol reparere og staffere«. Da Stolen istandsattes 1927, og da en Egetræsmaling fra 1878 fjernedes, blev Stafferingen fra 1784 genfremstillet 29. Profetnavnene i de øvre Smalfelter, Esaias V, Jeremias VI, Ezechiel XVIII, Daniel V, Hoseas II, 47*

14 740 REVS HERRED K. M Fig. 13. Hvidbjerg. Lysekrone (S. 741). N. Termansen 1911 Fig. 14. Hvidbjerg. Jonas og»hvalfisken«(s. 741). Amos III, gaar dog efter Versalformerne at dømme tilbage til den oprindelige Staffering fra 1596, og de til Kapiteltallene svarende Skriftsteder, der staar med Fraktur i de nedre Smalfelter, stammer fra Storfelternes Malerier fra 1784, af hvilke det første er signeret:»mahlet af Jørgen Mørk«(sml. Altertavlen), forestiller Profeterne, skæggede og gestikulerende, paa landskabelige Baggrunde. Stafferingsfarverne er overvejende blaat og Guld, de hvide Søjleskafter omsnos af Blomsterranker, Nedhængene kantes af Rocailleværk. I Himmelens Topgavle er Navnetræk og Vaabener som paa Altertavlen 24, men Billeskov-Vaabenet er helt nyt. Paa en af de nye Topgavle: Stolestaderne er nye. Østligt i søndre Staderække sidder et Stykke Panel af samme Art som Alterbordets, men med smallere Arkader. Indgangspanelet ved nordre Korsarm er renaissanceprofileret. Et Panel ved Syddøren stammer fra Begyndelsen af 1700 erne; i dets Fyldingsspejle er skaaret symmetrisk Bankeværk. Pulpiturer. Herskabspulpitur ved Nordvæggen. Vestpulpitur med Fyldingsmalerier, forestillende Kristus og de 12 Apostle 28. Dørfløj (Fig. 5), i Skibets Syddør, af Eg, jernbunden. De ved Dørens Omhængning fornyede Gangjern samt andre, svagt mønstrede vandrette Skinner og derunder liggende lodrette Skinner deler Forsiden i Firkanter, hvori: IHS HCNS IMS SAS 1668 (Ihesus, Hr. Christopher Nielsen Sperring Sognepræst samt to Kirkeværgenavne). Ved Siden af Nøgleskiltet sidder et ældre Dørringsbeslag (Fig. 11) fra o. 1300, af Malm, groft støbt, med et dyreagtigt Mandshoved paa en takket Plade; om Panden er der en tynd Ring med halvliljeagtige Kronetakker i Relief, og af Munden stikker en smal Tunge frem. Den forsvundne Drøring har hængt i Mundvigene; baade den ene af disse og Panden er itubrudt.

15 HVIDBJERG KIRKE 741 Fig. 15. Hvidbjerg. Kirkeskib (S. 741). E. M Lysekrone (Fig. 13), barok, med 2 8 Arme og 8 Prydbøjler. Paa Hængekuglen graverede Versaler:»Christen Nielsen Ørsnis. Johanne Marie Iens Daatter Ørsnis 1753«samt Blomster. Ophængt i Jernkæde af fire Led med forgyldte Trækugler. Hængefigur (Fig. 14) fra o. 1750, af Træ, forestillende Havuhyret, som sluger Profeten Jonas. Ophængt i nordre Korsarm i en Jernkæde som Lysekronens. Kirkeskib (Fig. 15) fra o. 1750,»Anna«. Modellen viser en Fregat fra Tiden efter Bortfaldet af Blindemasten, efter Indførelsen af Klyverbommen og inden Anvendelsen af Gaffelmesan. Den er temmelig svært armeret og kan enten være et Orlogsskib eller en Ostindiefarer. Ophængt i nordre Tilbygning i Kæde som Lysekronens 30. Klokker. 1) 1872, Støbt af Stallknecht, Horsens, 2) Støbt af L. Andersen, Aarhus. Klokker. 1) Den sidst omstøbte Klokke var fra 1840 og bar Indskriften»Aaret 1840 lod Hvidbjerg Sogns Beboere denne Klokke omstøbe. Gud til Ære og Kirken til Ziir og Paamindelse om Dødeligheden. Støbt af P. P. Meilstrup i Randers«samt»Jeg kalder hver til Dagens Møie, Jeg kalder hver til Nattens Roe; Jeg lyder ofte fra det Høie Og kalder hver til Herrens Boe«. Desuden tre Relieffer, en Medaillon af Morten Luther mellem to Krucifikser. Vers og Relieffer er efterstøbt paa den nye Klokke 31.

16 742 REVS HERRED 2) 1493, med Indskriften 32 :»Jesus Nasarenus rex Judeorum, help Maria, amen. Anno Domini mcdxciii in vigilia omnium sanctorum, Vilhadus Nicolai Fris præpositus loci istius perfecit hoc opus. Gud give Peter Horsens til Gota (ɔ: til gode?) som mig støbte heel«(jesus Nazaræeren, Jødernes Konge... I Herrens Aar 1493, Dagen før Allehelgens Dag lod Villads Nielsen Fris, Provst her til Stedet, fuldføre dette Arbejde«). * Klokke fra 1497, overflyttet til Skyum og omstøbt 1885 (se S. 520). GRAVMINDER Epitafier. 1) (Fig. 16) Vilhelm Rogert.»Her under i sydøst Hjørne ved Altaret ligger nedgravet Gruset af et Tabernacul, som en dyrebar Siæl beboede«, Wilhelm Rogert, Sognepræst, født i Nacschou 20. Maj 1697,»efter adskillige Forandringer og Forretninger«Rector i Nyekiøbings Skole paa Morsøe 1724, kaldet til Hvidberg 1728.»Hands sidste Boelig paa Jorden prydede Guds Forsiun med 2de kiære Hustruer«, den første Jomfr. Maren Jentoft fra 1729 til 1743 (3 Sønner, 3 Døtre) i 14 Aar, den anden Frøk. Anna Rebecca Kneyln fra 1744 til 1750 i 6 Aar (3 Sønner, 2 Døtre).»Af den førstis 2 Sønner og 1 Daatter, af den sidstes een Daatter allerede til Himlen ere forflyttede«, hvortil hans»siæl indflyttede fra sit Legems Tabernacul, som Døden ved 4 Dages Svaghed nedbrød den 20. May 1750«.»Sov sødt, Du Phoebi Søn, Du Heliconis Wægter, Du Sions Hyrde, Salems Wen, Guds reene Ords Forfægter, Dit Coeder-wærdig Minde staar paa wores Libano blandt Skole-Mænd af rar Talent, blant Præster som er tro.«den ordrige Indskrift staar paa en sort Kalkstenstavle med indhugget, forgyldt Skriveskrift, omgivet af en barok Træramme med spinkle, korintiske Søjler, mellem perspektivisk brudte Postament- og Gesimsfremspring. Topstykket omfatter en Cirkel med Præstens Spejlmonogram i adelskronet Baandakantus; paa den buede Gavlgesims sidder et Barn, flankeret af Timeglas og Kranie. Paa Vingerne findes lignende Ornamentik og Hustruernes malede Navnetræk, paa Hængestykket to Kerubhoveder, vendt mod hinanden. Den 1927 fornyede Staffering 33 svarer til Altertavlens. Paa Postamentet er med sort Skriveskrift i Former fra o malet»anno 1751 den 6 te Juli haver hans efterladte Hustrue Anna Rebekka Kneylen ladet denne Tavle bekoste og opsætte«. Paa Skibets Nordvæg. 2) (Fig. 17) O L. K. Benzon.»Imellem den norder Ende af Alteret og Kirkemuren blef d. 22 de Maj 1759 det dødelige nedsat«,»efter at det udøde-

17 HVIDBJERG KIRKE 743 Fig. 16. Hvidbjerg. Epitaf 1751 over Vilhelm Rogert, død 1750 (S. 742). V. H E. M Fig. 17. Hvidbjerg. Epitaf over L. K. Benzon, død 1759 (S. 742). lige d. 4 de Maj næst foran var optaget til det andet Liv«, af Mag. Lauritz Kierulf Benzon, Sognepræst,»fød af Dansk Adelig Slægt paa fædrene og mødrene Side«, (Justitz Raad Severin Benzon, Herre til Haunøe, Visborregaard og Mariagers Closter, og Fru Ane Kierulf) 15. Jan. 1720, Fædrenelandets Ære paa en 3 Aars Udenlandsrejse, Menighedens Gavn i et 9 Aars Embede, Ægteskabets Ziir i et 8 Aars og 3 Dages Ægteskab, hvori hand avlede 1 Søn og 3 Døtre, med sin efterladte Frue Johanne Marie Poulson, ligeledes født af dansk adelig Slægt (Justitzraad Jochum Poulson, Herre til Vaar, og Fru Karen Benzon) 9. Aug. 1725, aflagde den dødelige Del, gjemt i Jorden ved Siden af ham etc. Skrifttavlen, med Reliefkursiv, er af Sandsten, hugget i eet med den ornamentale Ramme, i hvis Rokokoværk der til Siderne staar Kvindeskikkelser, Pallas Athene (eller Styrken) med Præstens og Haabet med Fruens Adelsskjold. Forneden et Relief forestillende en liggende, ældre Mand, kun iført Lændeklæde, med Haanden for Øjnene, foroven som Topfigur en Opstandelsesengel med Sejersfane. Den 1927 fornyede Staffering 33 svarer til Altertavlens. Nu paa Korets Sydvæg. Gravkapel i søndre Korsarm. I Arkaden mod Skibet er rejst en Skillemur med et ovalt Vindue over en Dør, der indrammes af murede Lisener og Ge-

18 744 REVS HERRED Fig. 18. Hvidbjerg. Smedejernsdør til Gravkapel i søndre Korsarm (S. 744). E. M sims. I Døren sidder to Smedejernsfløje (Fig. 18), tværdelte, øvre Felt med Ottetalsslyng og Ranker, nedre Felt med krydsende Stænger. De er sikkert udført, efter at Kongen ved Brev af 22. Dec havde forundt Caspar Gersdorf til Hindsels Be- gravelsessted i Kirkens»søndre Kvist«. Her stod o følgende:»ligkister 34 med Leeder overtrukne, og med Messing Vaabener, hvori ere begravede: 1) A Mogens Ulfeldts og Anne Munches Datter, som døde ) Else Gersdorph, Matthiis Buddis til Hendseles, som døde Aar ) Melchior Juel, Erich Juels og Sophie Sehesteds Søn, som døde ) Elisabeth Sophie Gersdorph, Melchior Juels til Hendseles, Caspar Gersdorphes og Anne Ulfeldts Datter, som døde ) Matthiis Budde, Obrist Lieutenant føed paa Thollese (ɔ: Tøllist paa Øsel) 1613, død ) Ejler Christ. Hoick, som døde 1702«. Disse Kister blev nedsat i Jorden, da Kapellet indrettedes til Begravelse for Kirkeejeren Christen Nielsen Ørsnes til Helligkildegaard 35. Paa Vestvæggen er opsat en Sandstenstavle (Fig. 19) med Indskrift:»Christen Nielsen Ørsnis, Kiøb- og Handelsmand i Aalborg og min kiære Huustrue Johanne Marie Jensdaatter haver ladet dette aaben Begravelse indrette, i hvilket allerede er indsat voris eeniste Søn Hans Christensen Ørsnis, som døde i Aalborg 12. Jan. 1750, og naar jeg og min Hustrue henkaldes ved Døden, skal dette samme Begravelse være voris Hvilested. Hos den, som efter voris Død, ved Arv eller Kiøb bliver Eyere af Hvidberg Kirketiende, bliver altid staaende een prioriteret Capital 400 de Rdr.; Renten af de 300 de beholder Kierke Eyeren til Begravelsets Vedligeholdelse, og Renten af det 4 de 100 Rdr. til Præsten og Degnen..., som skal have Opsigt med Begravelset, at det holdes i god Stand og Skick, saa længe som Verden staar, og maae ej andre Lig indsættis...«. Aarlig 12. Jan. betales til Præsten 4 Rdl. og Degnen, som holder Begravelsen renlig, 1 Rdi. Fundatsen er indleveret i Aalborg Stifts Kiste og fidimeret Copi deraf til Præst og Degn bliver udleveret til deres Efterkommere i Embederne 36. Slutningsvers. Reliefkursiv. Paa Rammen staar

19 HVIDBJERG KIRKE 745 H. M Fig. 19. Hvidbjerg. Sanastenstavle med Christen Nielsen Ørsnes Stifterindskrift (S. 744). Fig. 20. Hvidbjerg. Familien Ørsnes Kister (S. 746). E. M. 1939

20 746 REVS HERRED ved Tavlens Sider Tro og Haab, og som Topfigur over et Barn med Dødssymboler tjener en mindre Figur, Kærligheden. Sandstenen har Rester af Staffering, Bogstaverne er forgyldte paa sort Bund. I Kapellet staar tre ensartede Kister af Eg (Fig. 20), graat marmormalede. Paa Laagene er fæstet Sandstensskulpturer, der ligeledes har været stafferet, øverst et Krucifiks, og derunder Skrifttavler i Barokrammer med tre Englehoveder, med fordybet Kursiv: 1) Hans Christensen Ørsnes, født i Aalborg 16. April 1722, død sammesteds 12. Jan. 1750, 28 Aar 4 Maaneder, 5 Dage. 2) Køb- og Handelsmand Christen Nielsen Ørsnes, født i Ørsnes 19. Nov. 1687, død i Helkrd. (ɔ: Helligkildegaard) <25. Maj> 17<65>, <78) Aar <6> Maan. <8> Dage. 3) Johanne Marie Jensdatter Ørsnes, født i Nædsted i Sælland 1. Aug. 1684, død i Hellkgrd. 17<65> <26. Jan.>, <81> Aar <7> Maan. <4> Dage. Alle tre Indskrifter slutter med Vers. Gravsten. Nr. 1 6 er henstillet i søndre Korsarmskapel, indtil o laa de i Korgulvet 37. 1) O Ølandsk Kalksten, 92 cm bred, brudt foroven, med næsten helt udslidte Reliefversaler baade i Tværskrift og i den religiøse Randskrift. Forneden udslidte Bomærkeskjolde med Bogstaverne: PC KID, vistnok over Peder Christensen,»som boede og døde i Hindsels 1630«38. I Hjørnerne Cirkler med Englehoveder. 2) Efter 1643, med latinsk Indskrift over Hr. Niels Christensen Riber, Sognepræst, to Hustruers Ægtemand, først med Christina Povlsdatter Fader til 11 Sønner og 2 Døtre, anden Gang med Dorthe Sørensdatter til 5 Sønner og 5 Døtre, død 1. Kai. Julii 1602, i sin Alders 76. Aar, sit Embedes 40. og Ægteskabs 38. Aar. En efterlevende Søn af den anden Ægtefælle D. S., som hensov 1643, 78 Aar og er begravet i samme Grav, Peder Nielsen, Borger i København og Førsteskriver i det kgl. Rentekammer har ladet Stenen lægge. Ølandsk Kalksten, cm, med fordybede Kursivversaler, omgivet af elegante, bruskbarokke Ornamenter med Forkrænkelighedssymboler. I Hjørnecirklerne Evangelisttegn. 3) O Hr. Niels Nielsøn Juul, Sognepræst, født her i Huidberg Præstegaard 1606, hvor han hensov 1660, i hans Alders 54. og hans Embedes 21. Aar, med»den dydbegafvede Matrone«Lisbet Pedersdatter, født paa Hindtzels 1617, død her i Hvidberg Præstegaard 1664, i sit 47. Aar; i Ægteskab 17 Aar velsignet med 1 Søn og 5 Døtre. Graablaa Kalksten, cm, med fordybet Kursiv. Langs Feltets lodrette Sider er Borter med Vinranker, foroven Kristus som Verdensdommer, forneden Kranie, Timeglas og Palmegrene. Hjørnecirkler med Evangelister. Laa 1769 under Skriftestolen 38. 4) O Hr. Niels Lauritzsøn Juul, født i Galtrup Præstegaard i Mors 1569, Kapellan i Ingstrup, Sognepræst til Hvidberg og Liungs i 64, Provst i

21 HVIDBJERG KIRKE 747 Aar, i Ægteskab med sal. Dorothea Søffrens D. velsignet med 2 Sønner og 1 Datter, død 1666 i sit 97. Aar. Saa og Hr. Iens Nielssøn Lundsgaard, født i Lundsgaard i Vorde Sogn ved Viborg 1618, Præst til H. og L., 4 Aar i Ægteskab med Lisbeth Pedersdaatter (een Datter), død 1665 i sit 47. Aar. Rødlig, ølandsk Kalksten, cm, med fordybede Kursivversaler og uden Ornamentik. Laa 1769 under Degnestolen 38. 5) O Anders Pedersøn, født i Neesum Sogn 29. Juli 1646, død paa Hindtzels 16. Febr. 1699, i hans Alders 52. Aar 6. Maaned, og Øllegaar Budde, født paa [Hind]sels 1666, i Ægteskab 13 Aar (3 Sønner, 4 Døtre). Graa, ølandsk Kalksten, cm, med fordybet Kursiv. Foroven I H S, forneden Kranie og Timeglas. Hjørnecirkler med Evangelistfigurer. 6) Christen Christensen, født i Søndberg Sogn 22. Marts 1667, død paa Hindsels 20. Dec i hans Alders 67. Aar 9 Maaneder 2 Dage, og Øllegaard Budde, født paa Hindsels, i Ægteskab 34 Aar (2 Sønner og 2 (?) Døtre). Rød, ølandsk Kalksten, cm, med fordybet Kursiv i Felt med forkrøppet Bueslag, omgivet af Akantusbladværk; forneden Basunengel, i Hjørnerne Cirkler med Evangelister. 7) Christen Andersen, født , død (?), og Hustru Dorthe Kierstine Hundborg (?), født , død 17?. Norsk Marmor, cm, med udslidt, fordybet Kursiv, indrammet af Rokokoslyng i kraftigt Relief. Timeglas og Kranie. Hjørnecirkler med Evangelister. Paa Kirkegaarden Syd for Skibet. 8) Hr. Laurids Breinholt, Herre til Hindsels, født 27. Juli 1748, død 17. April 1804, 55 Aar 9 Maaneder 20 Dage gammel,»sielden Mønster paa Virksomhed og Fliid, Ven af Sandhed og Hader af Forstellelse«etc.»O venlige Grav i din Skygge og Fred Din tause Indbygger af Sorgen ey veed«. Norsk Marmor, cm, med fordybet Kursiv. I Hjørnerne Rosetter. Paa Kirkegaarden Syd for Skibet. Gravtræ (eller -ramme?) over Lars Knudsen Skiøtte, som boede og døde i Smerupgaard 1682, 85 Aar gammel 38. Romansk Grav. Paa Kirkegaarden, 23½ Alen Nord for Midten af nordre Korsarm, undersøgtes 1894 en rektangulær Grav af raa eller kløvede Kampesten, med fem Dæksten. Dens indre Længde var o. 200 cm, Bredden foroven o. 60, forneden o. 53, Dybden o. 37. Bunden, et naturligt Lerlag, laa o. 125 cm under Jordoverfladen. Graven indeholdt kun faa Skeletrester 39. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (LA. Viborg). Synsforretning 1732, se AarbThisted S Kaldsbog (LA. Viborg). Museumsindberetninger af C. A. Jensen og E. Moltke 1939.

22 748 REVS HERRED Chr. Heilskov: Personalhistoriske Indskrifter i Refs Herred, i AarbThisted S Hans Ellekilde: Jens Glob den haarde, smst S. 345 ff. Thura: Aalborg Stift S S. Abildgaard: Notebog XIII [1767] Bl. 20 r (NM). R. H. Kruse: Nørrejyllands Mærkværdigheder I S. 13 f. (NM). F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker II S Optegnelser af Hother Paludan efter Kirkebetjent N. M. Nielsen og Martin Nielsen, Afskrift, 1913 (NM). Opmaalinger m. m. af Hother Paludan 1912 (Kopier i NM). 1 Thura S. 547, Danske Atlas V, Acta Pontificum Danica V, Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 4 AarbThisted S Ellen Jørgensen: Annales Danici S Smst. S Smst. S. 201; sml. J. Olrik: Valdemar Sejrs Sønner S Ellekilde S. 345 ff. 9 H. C. Andersen: Bispen af Børglum og hans Frænde. 10 Arrild Huitfeld: Danmarckis Rigis Krønicke I S Thura, S. 549, Danske Atlas V, 47, sml. Ellekilde S Thura S. 547 f. 13 Paludans Optegnelser. 14 Danske Sagn III, Thura S. 548, Danske Atlas V, Ifølge Uldall var Apsisbuen synlig fra Apsidens Loft. 17 Paludans Optegnelser. 18 Danske Atlas V, Danske Atlas V, Kancelliets Brevbøger 23. Nov. 1567, 21. Jan. 1570; Breve af 4. April 1583 og 10. Okt gælder maaske snarere Hvidbjerg Vesten Aa. 21 Istandsættelsesberetninger af Niels Termansen (Reliefferne) og Harald Munk 1927; Noter om Lerplastikken af C. A. Jensen (NM). 22 Abildgaard Bl. 20 r. 23 Som Eksempler paa Altertavlens Indskrifter kan anføres 1) under Midtfeltet:»Herren raaber, hvor er Du, Syndere kom hid, kom nu, Gør for Synden Pligt og Bod, Æd mit Legem, drik mit Blod«. 2) Under Sidefeltet med Korsfæstelsesbilledet:»Jeg mit Blod har ladet rinde, At hver Sjæl skal Naade finde«. 24 Hustruen hed Maren Billeskov. Lautrup-Vaabenet viste Rester af Ulvehoved i vandret delt Skjold, det stærkere ødelagte Billeskov-Vaaben et Menneskeøje. 25 Meddelt af Lektor Chr. A. Bøje. 26 Thura S Thura S. 548, Danske Atlas V, Paludans Optegnelser. 29 Af Maler Harald Munk. 30 Meddelt af Direktør for Handels- og Søfartsmuseet Knud Klem. 31 Meddelelse af K. S. Deichmann 1899 (NM). 32 Thura S. 550, Langebeks Excerpter 55, Refs Herred, Danske Atlas V, 469. Et Sagn om Klokken, der sagdes at være saa stor, at den kunde skjule en Tønde Rug, er omtalt Danske Sagn III, Ved Harald Munk. 34 Thura S. 551 f. 35 Danske Atlas V, 469 f. 36 Hofman: Fundationer IV, En hvælvet Gravkælder under Korgulvet blev fyldt i 1860 erne. Optegnelse af Kirkebetjent N. M. Nielsen (Afskrift i NM.). 38 Danske Atlas V, Indberetning af J. B. Fig. 21. Hvidbjerg Løffler 1894.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere