Kirken, som ifølge en Klokkeindskrift (se Skyum S. 520) var viet til S. Laurentius HVIDBJERG KIRKE PAA TYHOLM REVS HERRED

Transkript

1 Fig. 1. Hvidbjerg. Ydre, set fra Nord. V. H HVIDBJERG KIRKE PAA TYHOLM REVS HERRED Kirken, som ifølge en Klokkeindskrift (se Skyum S. 520) var viet til S. Laurentius 1, blev ved Pavebrev af 1496 sammen med Provstiet paa Tyholm lagt til Børglum Bispebord, hvis Indtægter sagdes at være meget smaa 2. Efter Reformationen kom den under Kronen 3, som den vistnok tilhørte til o ejedes Kirketienden af Fru Generalmajor Ingenhorn 4 ; kort Tid efter tilhørte den Christen Nielsen Ørsnes til Helligkildegaard (se Gravkapel S. 744). Kirken overgik til Selveje 1. Januar I Modsætning til Amtets andre Landsbykirker nævnes Hvidbjerg allerede ved Aar 1300, idet flere Aarbøger omtaler Jens Globs Mord paa hans Farbror, Børglumbispen Olav. Uden Stednavn fortæller de slesvigske Annaler:»1260. Biskop Olav blev myrdet paa S. Johannes Halshuggelsesdag (29. Aug.) under Messen. Provst Ugot dræbtes af de samme Mænd«5. Ribeaarbøgerne siger om samme Begivenhed:»1262 blev Olav, Bisp af Børglum, dræbt i Hvidbjærg Kirke ved Oddesund af Ridderen Johannes Gloop og hans Mænd«6, og en tredje Annal tilføjer:»og begravet her i Koret«7 ; til disse Beretninger føjer sig en Række Sagn Aar senere vidste adelige Slægtebøger at berette mange Enkeltheder om denne Begivenhed og dens Forhistorie, som er blevet landskendt ved H. C. Andersens Genfortælling 9. Huitfeld mener, vistnok med Urette, at Vendsyssel Stift i Anledning af dette Drab blev belagt med Interdikt 10. Stedlige Traditioner, optegnet af Sognepræsten 1735, sætter Bandlysningen i Forbindelse med et Kapel paa Kappelhøj Vest for Kirken, hvor der saas»rudera af et gammelt Capell, som skal have været, imens denne Kirke med fleere, ja heele Stiftet stoed i Forbud for Bisp Oluf«11.

2 728 REVS HERRED Om Billedstenen S. 730 fortælles, at den forestiller en Dreng, der blev levende begravet, før Bandlysningen hævedes 11 ; ifølge en anden Tradition skulde det være Mestersvenden, som byggede Taarnet;»han vilde konsteligen gaae ud af Taarnet paa et 12 Alen Træe, som Mesteren først var udgaaen paa og havde hugget en Øxe i Enden, hvilken da Svenden vilde tage, faldt han need og brød Halsen itu«12. Om Kirkens Grundsten hedder det, at de kørtes med Okser fra Ashøje i Hurup Sogn 13, og Loftsbjælkerne skal ifølge en Indskrift paa en forsvunden Bjælke være huggede i Aakjær Hale og Gaskjær Mose (!) 14. Sognet, vistnok det folkerigeste i Tisted Amt, er det største paa Tyholm, og Kirkebyen ligger centralt paa den fordums 0. Den plane Kirkegaard hegnes af Kampestensdiger. En Hovedindkørsel i Syd, med to Sidelaager, har fire anselige Murstenspiller vistnok fra o med profilerede Gesimsled og kuglekronede, blytækte Spidser. En Indkørsel i Vest og en Indgang i Syd har nyere Murpiller. Bygningen bestaar af Apsis, Kor og Skib fra romansk Tid, Korsarme i Nord og Syd samt Taarn fra sengotisk Tid. Orienteringen er næsten korrekt. Den romanske Granitkvaderkirke, Apsis, Kor og Skib, er meget anselig. Apsiden har Dobbeltsokkel (S. 608, Fig. 47), det nedre Skifte skraakantet, det øvre profileret omtrent som Vestervig Klosterkirkes Apsis; hverken i det ydre eller i det indre ses noget Østvindue, derimod findes der paa Rundingens nordøstre Del et nyomsat Apsisvindue (H. nu 139 cm, Br. 74, over Sokkelen 128) med en af to Kvadre samlet Overligger, men uden særlig Saalbænksten; dets indre Smige er gamle. Muligvis har der været et tilsvarende Sydvindue, men her er der nu gennembrudt en nyere Præstedør, i hvis Karm der sidder Smigsten; den overdækkes af to halve Overliggere, der dog ikke har Krumning som Apsiskvadre. Koret, hvis Murhøjde over Sokkelen ligesom Skibets er 4,60 cm, har kun et enkelt Sokkelskifte, hvis Skraakant i Nord slutter sig til det tilsvarende Led paa Apsiden, medens den i Syd ligger lidt lavere. Sydøsthjørnets profilerede Hjørnekvader (S. 608, Fig. 36) har sikkert oprindelig siddet under Triumfbuen (sml. S. 730). Af Korets Vinduer er bevaret det tilmurede nordre, med tvedelt Overligger og uden særlig Saalbænk (H. o. 155 cm, Br. 75, over Sokkelen o. 216). Korets Taggavl er moderne, Skibets østre Taggavl nedbrudt. Skibet har forskelligt profileret Sokkel i Øst og Vest. Dets østre Del er stærkt ændret ved Korsarmenes Opførelse, men Granitkvadrene er brugt i Tilbygningernes Mure; begge Østhjørnernes Sokkelkvadre sidder nu under de tilsvarende Korsarmshjørner, og efter dem og de andre udflyttede Sokkelkvadre at dømme har Skraakanten paa Sydsiden naaet godt 4 m mod Vest, paa Nordsiden derimod næsten hele Korsarmens Bredde. Vestpartiet har en profileret Sokkel med to Riller under en faldende Karnis (S. 608, Fig. 37). Maaske har man ligesom i Ydby rejst Koret og den tilstødende Del af Skibet, inden

3 HVIDBJERG KIRKE 729 Fig. 2. Hvidbjerg. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz man tog fat paa Vestenden, og efter en Standsning skiftet Stenmester. De vestre Hjørnekvadre smykkes af Hjørneknopper i Form af Menneskehoveder; den sydvestre sidder endnu paa oprindelig Plads, den anden, hvis Ansigt er bortslaaet, findes under nordre Korsarms Vesthjørne. Af Skibets oprindelige Vinduer er intet bevaret paa Plads; men der findes flere flyttede Vinduesoverliggere. Foruden de to halve, som sidder over Apsidens Præstedør, og som maaske stammer fra Korets Sydside, er to andre, halve Overliggerkvadre, der maa antages at hidrøre fra Skibets nordøstre Vindue, indsat i nordre Korsarms Østmur, og en Monolit-Overligger (51 cm høj, 138 lang, Buevidde 62) sidder i samme Korsarms Vestmur. Endvidere er der ved søndre Korsarm opstillet en rigere smykket Overligger (Buevidde o. 70 cm), elegant profileret og med»falske«fugeriller (Fig. 4); den er fundet i en Stenbunke udenfor Kirkegaardsdiget. Begge Dørene er bevarede i tilmuret Stand, anselige og høje, med glatte Overliggere. Syddøren (Fig. 5), der er 97 cm br. og oprindelig 270 høj, bryder Sokkelen; Karmsokkelstenen under Dørens Østvange har ikke omkringløbende Profil, men Furerne under Karnissen stopper o. 25 cm fra Hjørnet; en Sokkelkvader, der nu sidder længere mod Vest, maa oprindelig have haft Plads under den vestre Dørkarm. Omkring Norddøren er Sokkelen

4 730 REVS HERRED Fig. 3. Hvidbjerg. Sokkelkvader (S. 730). E. M H. M Fig. 4. Hvidbjerg. Vinduesoverligger (S. 729). fjernet. Fra det ombyggede Alterbord stammer muligvis en 64 cm lang, mellem de udflyttede Sten i Taarnet siddende Hjørnekvader, som har en Profilering, der ellers ikke forekommer i Kirken (S. 608, Fig. 38), og et ejendommeligt Hjørnehoved med store, cirkelrunde Ugleøjne (Fig. 3). Ogsaa Stenens anden Ende er hjørnehugget, dog uden Hoved. En Billedkvader (Fig. 6) sidder øverst i Muren over Syddøren; dens naive Relief forestiller en nøgen Mand, staaende med løftede Albuer og Hænderne ved Hoften; i venstre Haand holder han et Sværd (sml. Sagn, S. 728). Uden for Vaabenhuset sad (1769)»en stor Steen, huul som et Fad, formodentlig brugt til Vie-Vand«15. I det Indre er Apsisbuen nu ganske ukendelig paa Grund af de senere Ombygninger 16. Den bevarede Korbue har Sokler (S. 608, Fig. 36) og Kragsten (S. 607, Fig. 32), hvis Profiler er omkringløbende, undtagen paa Nordvangens Sokkel, hvoraf et Fragment nu sikkert sidder i Korets Sydøsthjørne. Alle fire Led er nu graakalkede, og tykke Pudslag paa Væggene tilslører Materialet. Tilbygninger og Ændringer. O afskilredes Apsiden til Sakristi ved en i Apsisbuen rejst Skillemur med en fladbuet Dør Nord for og Spor af en lignende tilmuret Syd for Alteret. Ved samme Lejlighed er Apsishvælvet vistnok ombygget, men 1709 blev det atter opmuret af ny (Rgsk.). Omtrent jævnaldrende med den gotiske Skillemur er Tilbygningerne, alle tre opført med udstrakt Brug af romanske Kvadre og iøvrigt af Munkesten i Munkeskifte. Den smallere søndre Korsarm har et rundbuet, falset Sydvindue og glat, nu kamløs Gavl. Det Indre har mod Skibet rund Arkade med retkantede Kragbaand (af Skiftehøjde), nu lukket med en Spærremur (se S. 743), og det overdækkes af et kuppelagtigt, ottedelt Hvælv med Halvstens Ribber. Nordre Korsarm, som er betydelig bredere, har to rundbuede, smigede Nordvinduer, sikkert senere, og en rig Blændingsgavl (Fig. 1) med to store Rundbuer, der hver indfatter en Gruppe af tre Felter med spidse Tvillingbuer; over Buerne er der tre lignende Blændinger, med et lille fordybet Kors over den midterste, lavest siddende. Gavlkonturerne og Rundbuernes ydre Dele

5 HVIDBJERG KIRKE 731 Fig. 5. Hvidbjerg. Syddør (S. 729, 740). H. M E. M Fig. 6. Hvidbjerg. Billedkvader (S. 730). er bortskaaret. Vestmuren har kun Kvaderklædning paa de yderste 3 m nærmest Hjørnet; Resten af Muren, der er tykt overkalket, er maaske østre Flankemur af et Vaabenhus foran Norddøren. Rummet aabner sig mod Skibet med to meget svagt spidsende Arkader, der hviler paa en ottekantet Midtpille, som efter sene Afretninger (i 1860 erne) 17 er ottekantet forneden, men endnu bærer Spor af oprindelig at have været firsidet. Taarnet, nu med ny Vestdør, har rund Taarnbue og Hvælv som Sydkapellets. I Sydvesthjørnet staar den 1709 stærkt ombyggede Taarntrappe, der indad viser sig som en Kvartcylinder. Den er tøndehvælvet om rund Spindel og fører op til en fladbuet Loftsdør. I det meget høje Mellemstokværk findes en fladbuet Sydglug i spidsbuet Spejl og en fladbuet Dør til Skibets Tagrum. Klokkestokværket har paa hver Side to spidsbuede, falsede Glamhuller. Gavlene vender mod Nord og Syd. Et Rulskifte, i hvilket hveranden Sten er fordybet, saa at der dannes en Frise af smaa Firkantfelter, løber under begge Tagskæg og under Nordgavlen, af hvis seks Højblændinger kun de to midterste har bevaret Rester af deres Spidsbuestik. Taarnets Sydside er ommuret med smaa Sten. Paa tre Murankerhoveder læses: CNØ MIØ 1775 (ɔ: Christen Nielsen Ørsnes, en Slægtning til den S. 727 nævnte Christen Nielsen Ørsnes, og Hustru). Ifølge en Tradition, optegnet i Danske Atlas»siges Taarnet at være bygget af en Bonde i Hvidbjerg, navnlig Barschloff«18.

6 732 REVS HERRED Tidligere har der været flere Tilbygninger. Paa Kirkens Nordside har der, foruden det ovenfor nævnte, forlængst forsvundne, nordre Vaabenhus, staaet en stor Tilbygning, der dækkede Vestenden af Skibets og tilsyneladende hele Taarnets Nordmur (sml. Kirkeplan paa Matrikelkortet fra 1789 S. 748). Om denne minder endnu en høj Blænding med kurvehanksbuet Murstensstik, tilmuret med Kampesten, nærmest Vesthjørnet. Et søndre Vaabenhus af Mursten og teglhængt, opført mellem 1749 og 1765 af Christen Ørsnes til Helligkildegaard 19, blev nedrevet 1896, da Indgangen lagdes gennem Taarnet og Taarnets store Syldsten for en Del fjernedes. Paa Grund af Bygfældighed fik Kirken ved 1567 og senere Tilladelse til at beholde Parter af Tienden opsatte Christen og Jens Godskesønner Sakristiets (ɔ: Apsidens) Kvadre, opmurede dets Hvælving af ny og reparerede Taarnet, især en»hvalvd«trappe, der mestendel var nedfalden. Kirken staar med blanke Kvadre og hvidkalkede Mursten. I Korets Sydside er tre store, irregulært fladbuede og falsede Vinduer (med lavere, fladbuede Støbejernsstel). Nordre Korsarm har to store, rundbuede, smigede Vinduer med Træ-Karme. Mindre Træ-Karme sidder i søndre Korsarm og i Skibets Nordside. Skibets Sydside blev omsat 1896 (Arkitekt Winholt); Aarstallet er hugget i Cirkelvinduet over Syddøren, sammensat af to nye Smigsten. Alle Tagene er blytækte (Blytækkeraarstal: 1866, 1867, 1888, 1905). Tagværkerne er af gammelt, omsat Egetømmer (sml. S. 728). Kortaget har tappede, Skibet bladede Forbindelser (i Nord Stregnumre, i Syd smaa Firkanter). I det Indre har Kor, Skib og nordre Korsarm Bjælkelofter. INVENTAR Alterbord, muret opad Skillevæggen i Apsisbuen, men skjult af et fast Renaissance-PaneZ fra Slutningen af 1500 erne (Fig. 7), hvis Rammestykker prydes af skævt tilskaarne Tandsnit, og hvis nedre Felter har Arkader med kannelerede Pilastre, Listekapitæler og i Buehjørnerne spinkle Treblade; paa Buernes indre Tunger er stemplet Stregcirkler. Forsiden har staaet umalet, indtil Panelet maledes samtidig med Altertavlen. Alterklæde af rødt Stof, underforet med Sardug (halvt linned, halvt uldent Tøj), stafferet med Guld- og Sølvkniplinger samt Kors og Aarstal 1673 (Rgsk og Synsforretning). I Apsiden staar ved Østmuren et mindre Alterbord af Munkesten, overkalket, 111 cm højt, dybt maalt paa det øverste Skifte, der rager lidt ud over Forsiden. I Sydsiden er der en dyb, rektangulær Gemmeniche, i Bord-

7 Fig. 7. Hvidbjerg. Altertavle (S. 734). E. M. 1939

8 734 REVS HERRED Fig. 8. Hvidbjerg. Korsdragningsgruppen fra Altertavlens gotiske Terracottarelieffer (S. 734). Sophus Bengtsson 19 pladen en Fordybning (26 27 cm, 4 dyb), vistnok en Helgengrav, men uden kendelig Relikviefordybning og uden Dæksten. Altertavle (Fig. 7), sammensat af Dele fra fire forskellige Tider 13. Ældst er de Partier af en ejendommelig gotisk Altertavle af nederlandsk Arbejde fra o. 1500, der 1787 blev indsat i Storstykkets tre Felter. I Midtfeltet er anbragt en Korsdragningsgruppe (Fig. 8), den segnende Frelser omgivet af seks Bøddelknægte, og derover en Krucifiksfigur (Fig. 9), i Sidefelterne to Grupper (Fig. 9), der oprindelig har hørt sammen med Krucifikset til en Golgatha- Scene, i nordre Sidefelt de ondes Gruppe: Pilatus med to Krigere og en Skriftklog, i søndre Sidefelt den segnende Maria, støttet af Johannes, og to sørgende Kvinder. Disse Figurer er mod Sædvane ikke af Træ, men af Terracotta, udført i den Teknik, som Pottemagerne har brugt i Kakeltilvirkningen. Ved Istandsættelsen 1927, da alle Relieffernes Farvelag var afrensede, saas det, at Lermassen, som ved Brændingen er bleven lys rødliggul, først i raa Tilstand er presset i Form; nogle fremstaaende Underarme og Hænder har været tilføjet af særlige Lerstykker, der senere er gaaet tabt, og Detailler er eftergaaet med Modellerpind eller Kniv. Hvor det høje Relief paa Grund

9 HVIDBJERG KIRKE 735 Sophus Eengtsson 19 Fig. 9. Hvidbjerg. Krucifiksgruppe, sammenstillet af Altertavlens gotiske Terracottarelieffer (S. 734). af dets store Underskæringer ikke har kunnet slippe Formen, kan Behandlingen være ret grov. Men ellers er Arbejdet sirligt og detailleret; til Enkeltheder som Dragternes Knapper, Rosetter samt Egetræets Blade og Agern maa der være brugt særlige Smaaforme. Trods den værkstedsmæssige Fremstillingsmaade er den plastiske Virkning betydelig, den korsfæstedes Legeme fint og naturligt formet, Linjerne i Maria-Gruppen yndefulde, Kontrasten mellem de runde, grove Bøddelfjæs og de godes fine, sorgfulde Ansigter stærkt fremhævet. Af Træ, men nederlandsk som Figurplastikken er de to Sætstykker,

10 736 REVS HERRED som flankerer Korsdragningen, det ene en Borg med Port, det andet en Kalvariehøj, samt den gennembrudte, gotiske Ornamentik, Stavværksvinduerne over Figurerne og de kronende Baldakiner med Hvælvinger indenfor Kølbuer og Spir. Alterrammen, hvis Komposition følger Høj-Renaissancens Skema, indeholder Bestanddele af en Tavle fra o. 1620, men af dennes Snitværk er foruden Gesimsernes Englehoveder kun levnet Topstykkets Sidevinger, med kartouchefligede Kanter, Ørnehoved og fladsnittet Rankeværk om en Roset. Iøvrigt er den stærkt omdannet Fra dette Aar stammer det meste af Snedkerarbejdet samt de akantusdekorerede Søjler, de fire plumpt skaarne Evangeliststatuetter af Fyrretræ, som staar paa Gesimserne, og den buede Topgavl og vistnok Storvingerne i provinsiel Rokoko. De ved Midtfeltets Sider i Sløjfer ophængte Medailloner, i Louis-XVI Stil, der maa have fortrængt et Par ældre Søjler, samt den Topornamentet dækkende Straalekrans, i hvis Midtoval Jahves Navn paa hebraisk, er sikkert tilføjet Det i Topfeltet indsatte lille Opstandelsesrelief fra Begyndelsen af 1600 erne, der er fundet i Privateje i Sognet, fik først Plads paa Tavlen o Ved en Istandsættelse rensedes og sikredes Terracottareliefferne, hvis manglende Hænder blev tilføjet af Træ, og samtidig blev hele Tavlen nymalet i Tilslutning til Prædikestolens Farvevirkning. Ved Relieffernes Behandling konstateredes, at de under Egetræsmaling og Farver fra 1787 havde Rester af oprindelig, ret broget Staffering paa tynd Kridtgrund. Jordbundene var grønne, paa Klædebonnene var der Metaller, rødlaseret Sølv, cinnoberrødt, smalteblaat etc. Den gotiske Ornamentik har været forgyldt, Kølbuernes Hulled røde og Hvælvingerne blaa med forgyldte Ribber. Før Anbringelsen af de gotiske Partier har der i Felterne været malede Billeder, rimeligvis fra 1751, hvilket Aarstal ifølge Abildgaard 22 fandtes malet paa Tavlen: i Storfeltet Nadveren, i Sidefelterne Korsfæstelsen og Opstandelsen, i Topfeltet Dommedag, alle meget grove og naive, samt versificerede Indskrifter med slet fordelte Kursivbgsotaver 23. Topfeltet var dekoreret med Sol, to Stjerner og Akantusblade, Gesimserne marmorerede, Søjlerne lysegraa med Guldblade. 1787, da Reliefferne indsattes, fik Tavlen en Staffering med blaat og palisanderlignende, brun Træaadring samt uægte Guld. I Topstykket maledes et Opstandelsesbillede. I Gesimsfrisen stod:»bekosted af Kierkens Eyer, Høyædle og Hvelbaarne Hr. Lans-Dommer Lautrup til Helligkildegaard A 1787«. Hertil svarer de ved Nymalingen genfremstillede Navnetræk i Rokokovingerne, H. C. L. og M. B. 24, gyldne paa blaagrøn Bund, og to ligeledes bevarede Vaabener i Louis-XVI Medaillonerne. Bagsiden af den ene Medaillon er signeret:»a Malet og skaaret af Jørgen Mørk fra Vester Vandet i sin Alders 44. Aar«. Paa Korsets Bagside er skaaret:»i. Mørk«.

11 HVIDBJERG KIRKE 737 V. H Fig. 10. Hvidbjerg. Alterstage 1753 (S. 738). Fig. 11. Hvidbjerg. Dørringsbeslag (S. 740). V. H fik Tavlen en lys Staffering, 1878 blev den egemalet med Forgyldning. Altersølv. Kalk, nu 23,5 cm høj, med sekstunget Fod over profileret Fodplade, rundt Skaft og rund, midtdelt Knop. Paa Foden graveret: CNSØ IMIØ (sml. Gravkapel S. 744) og under Foden indprikket:»vog 56 Lod 7½ qt- med Patellen«; Mestermærke for Jens Kjeldsen Sommerfeldt i Aalborg, død Disk med graveret Cirkelkors og samme Mærke. Ny Disk af kbh. Prøvesølv med graveret Fraktur:»Denne Mindegave skjænkes til Hvidbjerg Kirke fra I. Linds Børn 1885«; Mestermærke: V. Christesen (!). Kalk og Disk, 60 Lod, nævnt 1719 (Rgsk.). Kande af kbh. Prøvesølv 1879, i»oldnordisk«stil. Paa Bugen graveret:»2den Juni 1830, Jens Lind 2. Juni 1880«og samme Ord som paa den nye Disk; Mestermærke: V. Christlesen (!), hvorunder svagt stemplet: M. Lind. Sygekalk fra 1763, 9 cm høj, med rund Fod og rundet Knop. Paa Kummen graveret: CØ IMØ (sml. Gravkapel S. 744), Rokoko-Ornament og Vers:»Da Kalk og Disk i Stykker gik, Mand strax af Ørsnes denne fik, Til Syges Tarv at fremme, Gid Hver, som dette bruger, maa, Med Troens Lampe færdig staae, og faa i Himlen hiemme. Anno 1763«; Mestermærke: IW i Kartouche- 47

12 738 REVS HERRED skjold, sikkert for Joachim Weller, Holstebro 25. Den tidligere Kalk og Disk vejede 60 Lod (Synsforretn.). Sygekalk, 4½ Lod, nævnt 1719 (Rgsk.). Oblatæske fra 1733, rund, 7 cm i Tvm. Paa Laaget er fæstet et støbt Krucifiks, omgivet af et graveret Kors, hvorover: FHSL FSDF 1733; Mestermærke vistnok for Mads Jespersen Boller 25, Odense (Olrik 635). Vinbeholder med Oblatskruegemme, hvis Prop mangler. Paa Flasken graveret CØ IMØ og Vers:»Fra Ørsnes denne Flaske kom, Hvor i Mand fører Viinen om Til Syge at meddeele Vor Frelsers dyrebare Blod, som Hand paa Korset flyde lod Vor Synde-Bræk at heele«. Paa Oblatgemmet: CØ IMØ og»til Brød, som efter Jesu Ord og Ordre uddeelt bliver, Blandt syge Giæster ved Guds Bord, Den Eske Ørsnes giver. Anno 1763«; Mestermærke som Sygekalk. Tin/laske paa 3½, nævnt 1719 (Rgsk.). Alterstager (Fig. 10) fra 1753, 46,5 cm høje, hvilende paa tre staaende Løver, barokt profileret, især paa Fodskaalen og Skaftets nedre Del, medens den øvre Skaftdel nøjes med tre Ringe. Paa Skaftets Kugleled graverede Versaler:»CNS ØRSNIS. IMID ØRSNIS A 1753«. To Lyseplader, vistnok af malet Jernblik,»med salig og højloflig Ihukommelse Friderici 4 ti Navn, Crone Ridder-Orden og Armatur paa; hvilke Plader vare hæftede paa Vox Lysene, som brændte paa Alteret ved den højberømmelige salige Konges Liigbegængelse udi Hvidberg Kirke«. Under Kongens kronede Spejlmonogram stod et Sørgedigt af Vilh. Rogert. Pladerne hang o. 1730»i Sakristiet«(ɔ: Apsiden) 26. * Vandkedel af Malm, fra o. 1500, 11,3 cm høj og 12,4 i Tvm. over Mundingen, rimeligvis brugt ved Præstens rituelle Haandtvætning før den katolske Altertjeneste. Den er forsynet med to Tude, der ender i Dyrehoveder, og ved Mundingens to Øskener er anbragt en trekløverbuet Hank, paa hvilken der ved en drejelig Tap er fæstnet en Ring. Siden 1869 i Nationalmuseet. Røgelseskar»som en Lampe af Malm, konstig og stærk, til at hente Ild i til Kirkens Brug«27. * Messehagel 1751 af mørkerødt Fløjl, garneret med Guldgalloner. Et paasyet Kors dannes af brede Guldkniplinger, langs Randen smallere. Ved Korsskæringen har været paasyet Bogstaver og Aarstal, der nu mangler, men Aftryk ses i Fløjlet:»CNSØ IMID 1751«. Siden 1905 i Nationalmuseet. Messehagel af rødt Fløjl med Kors af Guld- og Sølvkniplinger: nævnt 1719 (Rgsk.). Font (Fig. 12), romansk, af Granit, vistnok af tre Sten. Den stejle Kumme, cm i Tvm., har svag Mundingsprofil, med Huling mellem Rundstave, og Bægerblade, markeret ved Randvulster; Afløbshullet er tilstoppet. Den svære Skaftvulst synes at være hugget i en særlig Sten. Fodens Overdel har store Hjørneknopper, hvorimellem der løber svage, vandrette Profiler; Plinten er skjult i Gulvet.

13 HVIDBJERG KIRKE 739 Fad af Nürnbergerarbejde fra o. 1575, 63,5 cm i Tvm. I Bunden Syndefaldet, omgivet af Minuskelring, samt Hjortog-Hund Bort baade i Bund og paa Rand. Korbuekrucifiks, sengotisk, fra o Figuren 143 cm høj, har turbanagtig Tornekrone, halvtlukkede Øjne og fyldig Underlæbe; Haar og Skæg er detailleret med smaa Bølgerifler. Brystpartiet er langt, Midjen ret smækker, Lændeklædet snævert, Fødderne krydslagte. De svære Arme med krumme Fingre er vistnok fornyede ligesom hele H. M Korstræet, der dog ender i glatte Fir- Fig. 12. Hvidbjerg. Font (S. 738). pasfelter. To smaa, kun 57 cm høje Sidefigurer, er plumpt skaarne, sikkert af samme Haand som Altertavlens Evangelistfigurer. Ny Staffering. Da Krucifiksgruppen endnu stod foran Korbuen, fandtes ogsaa Kors med de to Røvere 28. Prædikestol, ifølge malet Aarstal fra 1596, i enkel Høj-Renaissance. Tre af de seks Fag danner Karnap. Storfelterne har Arkader med kannelerede, opefter smalnende Pilastre, Profilkapitæler og i Buehjørnerne fyldige Treblade. Paa Stolens Hjørnefremspring, som ved Karnapfagene er spidsvinklede, staar foran enkelte eller dobbelte Smaanicher simpelt drejede Søjler med balusteragtige Skafter. Under Hjørnerne sidder Englehoveder. Fra 1784 stammer de glatte Nedhæng, fra 1878 den runde Støttestolpe med dens spinkle, udsavede Volutter. Ny Opgang. Den samtidige, oprindelig firkantede Himmels Underside korsdeles af Lister med skæve Tandsnit; under Korsskæringskvadratet hænger en Due. I de fire større Felter har der været Ruder, som fjernedes 1714, da Himmelens to Hjørner blev skraat afskaaret. Gesimsen krones af enkle Trekantgavle. Stolen stafferedes 1596, 1714, 1784 og 1878, af hvilke Aarstal de tre er malet i det vestligste Fags Postamentfeit. Ifølge Regnskab 1714 fik Bertel Uldrichsen Schnell, Maler, residerende i Tisted, 12 Rdl. for Prædikestolen at renovere baade med Snedker og Tømrer og at staffere med sin behørige Guld og Farve. Paa Himmelens Frise læses med gylden Skriveskrift:»Anno 1784 haver Kirkens Eiere Høyædle og Welbaarne Hr. Lands Dommer Lautrup til Hellikildgaard ladet denne Prædike-Stol reparere og staffere«. Da Stolen istandsattes 1927, og da en Egetræsmaling fra 1878 fjernedes, blev Stafferingen fra 1784 genfremstillet 29. Profetnavnene i de øvre Smalfelter, Esaias V, Jeremias VI, Ezechiel XVIII, Daniel V, Hoseas II, 47*

14 740 REVS HERRED K. M Fig. 13. Hvidbjerg. Lysekrone (S. 741). N. Termansen 1911 Fig. 14. Hvidbjerg. Jonas og»hvalfisken«(s. 741). Amos III, gaar dog efter Versalformerne at dømme tilbage til den oprindelige Staffering fra 1596, og de til Kapiteltallene svarende Skriftsteder, der staar med Fraktur i de nedre Smalfelter, stammer fra Storfelternes Malerier fra 1784, af hvilke det første er signeret:»mahlet af Jørgen Mørk«(sml. Altertavlen), forestiller Profeterne, skæggede og gestikulerende, paa landskabelige Baggrunde. Stafferingsfarverne er overvejende blaat og Guld, de hvide Søjleskafter omsnos af Blomsterranker, Nedhængene kantes af Rocailleværk. I Himmelens Topgavle er Navnetræk og Vaabener som paa Altertavlen 24, men Billeskov-Vaabenet er helt nyt. Paa en af de nye Topgavle: Stolestaderne er nye. Østligt i søndre Staderække sidder et Stykke Panel af samme Art som Alterbordets, men med smallere Arkader. Indgangspanelet ved nordre Korsarm er renaissanceprofileret. Et Panel ved Syddøren stammer fra Begyndelsen af 1700 erne; i dets Fyldingsspejle er skaaret symmetrisk Bankeværk. Pulpiturer. Herskabspulpitur ved Nordvæggen. Vestpulpitur med Fyldingsmalerier, forestillende Kristus og de 12 Apostle 28. Dørfløj (Fig. 5), i Skibets Syddør, af Eg, jernbunden. De ved Dørens Omhængning fornyede Gangjern samt andre, svagt mønstrede vandrette Skinner og derunder liggende lodrette Skinner deler Forsiden i Firkanter, hvori: IHS HCNS IMS SAS 1668 (Ihesus, Hr. Christopher Nielsen Sperring Sognepræst samt to Kirkeværgenavne). Ved Siden af Nøgleskiltet sidder et ældre Dørringsbeslag (Fig. 11) fra o. 1300, af Malm, groft støbt, med et dyreagtigt Mandshoved paa en takket Plade; om Panden er der en tynd Ring med halvliljeagtige Kronetakker i Relief, og af Munden stikker en smal Tunge frem. Den forsvundne Drøring har hængt i Mundvigene; baade den ene af disse og Panden er itubrudt.

15 HVIDBJERG KIRKE 741 Fig. 15. Hvidbjerg. Kirkeskib (S. 741). E. M Lysekrone (Fig. 13), barok, med 2 8 Arme og 8 Prydbøjler. Paa Hængekuglen graverede Versaler:»Christen Nielsen Ørsnis. Johanne Marie Iens Daatter Ørsnis 1753«samt Blomster. Ophængt i Jernkæde af fire Led med forgyldte Trækugler. Hængefigur (Fig. 14) fra o. 1750, af Træ, forestillende Havuhyret, som sluger Profeten Jonas. Ophængt i nordre Korsarm i en Jernkæde som Lysekronens. Kirkeskib (Fig. 15) fra o. 1750,»Anna«. Modellen viser en Fregat fra Tiden efter Bortfaldet af Blindemasten, efter Indførelsen af Klyverbommen og inden Anvendelsen af Gaffelmesan. Den er temmelig svært armeret og kan enten være et Orlogsskib eller en Ostindiefarer. Ophængt i nordre Tilbygning i Kæde som Lysekronens 30. Klokker. 1) 1872, Støbt af Stallknecht, Horsens, 2) Støbt af L. Andersen, Aarhus. Klokker. 1) Den sidst omstøbte Klokke var fra 1840 og bar Indskriften»Aaret 1840 lod Hvidbjerg Sogns Beboere denne Klokke omstøbe. Gud til Ære og Kirken til Ziir og Paamindelse om Dødeligheden. Støbt af P. P. Meilstrup i Randers«samt»Jeg kalder hver til Dagens Møie, Jeg kalder hver til Nattens Roe; Jeg lyder ofte fra det Høie Og kalder hver til Herrens Boe«. Desuden tre Relieffer, en Medaillon af Morten Luther mellem to Krucifikser. Vers og Relieffer er efterstøbt paa den nye Klokke 31.

16 742 REVS HERRED 2) 1493, med Indskriften 32 :»Jesus Nasarenus rex Judeorum, help Maria, amen. Anno Domini mcdxciii in vigilia omnium sanctorum, Vilhadus Nicolai Fris præpositus loci istius perfecit hoc opus. Gud give Peter Horsens til Gota (ɔ: til gode?) som mig støbte heel«(jesus Nazaræeren, Jødernes Konge... I Herrens Aar 1493, Dagen før Allehelgens Dag lod Villads Nielsen Fris, Provst her til Stedet, fuldføre dette Arbejde«). * Klokke fra 1497, overflyttet til Skyum og omstøbt 1885 (se S. 520). GRAVMINDER Epitafier. 1) (Fig. 16) Vilhelm Rogert.»Her under i sydøst Hjørne ved Altaret ligger nedgravet Gruset af et Tabernacul, som en dyrebar Siæl beboede«, Wilhelm Rogert, Sognepræst, født i Nacschou 20. Maj 1697,»efter adskillige Forandringer og Forretninger«Rector i Nyekiøbings Skole paa Morsøe 1724, kaldet til Hvidberg 1728.»Hands sidste Boelig paa Jorden prydede Guds Forsiun med 2de kiære Hustruer«, den første Jomfr. Maren Jentoft fra 1729 til 1743 (3 Sønner, 3 Døtre) i 14 Aar, den anden Frøk. Anna Rebecca Kneyln fra 1744 til 1750 i 6 Aar (3 Sønner, 2 Døtre).»Af den førstis 2 Sønner og 1 Daatter, af den sidstes een Daatter allerede til Himlen ere forflyttede«, hvortil hans»siæl indflyttede fra sit Legems Tabernacul, som Døden ved 4 Dages Svaghed nedbrød den 20. May 1750«.»Sov sødt, Du Phoebi Søn, Du Heliconis Wægter, Du Sions Hyrde, Salems Wen, Guds reene Ords Forfægter, Dit Coeder-wærdig Minde staar paa wores Libano blandt Skole-Mænd af rar Talent, blant Præster som er tro.«den ordrige Indskrift staar paa en sort Kalkstenstavle med indhugget, forgyldt Skriveskrift, omgivet af en barok Træramme med spinkle, korintiske Søjler, mellem perspektivisk brudte Postament- og Gesimsfremspring. Topstykket omfatter en Cirkel med Præstens Spejlmonogram i adelskronet Baandakantus; paa den buede Gavlgesims sidder et Barn, flankeret af Timeglas og Kranie. Paa Vingerne findes lignende Ornamentik og Hustruernes malede Navnetræk, paa Hængestykket to Kerubhoveder, vendt mod hinanden. Den 1927 fornyede Staffering 33 svarer til Altertavlens. Paa Postamentet er med sort Skriveskrift i Former fra o malet»anno 1751 den 6 te Juli haver hans efterladte Hustrue Anna Rebekka Kneylen ladet denne Tavle bekoste og opsætte«. Paa Skibets Nordvæg. 2) (Fig. 17) O L. K. Benzon.»Imellem den norder Ende af Alteret og Kirkemuren blef d. 22 de Maj 1759 det dødelige nedsat«,»efter at det udøde-

17 HVIDBJERG KIRKE 743 Fig. 16. Hvidbjerg. Epitaf 1751 over Vilhelm Rogert, død 1750 (S. 742). V. H E. M Fig. 17. Hvidbjerg. Epitaf over L. K. Benzon, død 1759 (S. 742). lige d. 4 de Maj næst foran var optaget til det andet Liv«, af Mag. Lauritz Kierulf Benzon, Sognepræst,»fød af Dansk Adelig Slægt paa fædrene og mødrene Side«, (Justitz Raad Severin Benzon, Herre til Haunøe, Visborregaard og Mariagers Closter, og Fru Ane Kierulf) 15. Jan. 1720, Fædrenelandets Ære paa en 3 Aars Udenlandsrejse, Menighedens Gavn i et 9 Aars Embede, Ægteskabets Ziir i et 8 Aars og 3 Dages Ægteskab, hvori hand avlede 1 Søn og 3 Døtre, med sin efterladte Frue Johanne Marie Poulson, ligeledes født af dansk adelig Slægt (Justitzraad Jochum Poulson, Herre til Vaar, og Fru Karen Benzon) 9. Aug. 1725, aflagde den dødelige Del, gjemt i Jorden ved Siden af ham etc. Skrifttavlen, med Reliefkursiv, er af Sandsten, hugget i eet med den ornamentale Ramme, i hvis Rokokoværk der til Siderne staar Kvindeskikkelser, Pallas Athene (eller Styrken) med Præstens og Haabet med Fruens Adelsskjold. Forneden et Relief forestillende en liggende, ældre Mand, kun iført Lændeklæde, med Haanden for Øjnene, foroven som Topfigur en Opstandelsesengel med Sejersfane. Den 1927 fornyede Staffering 33 svarer til Altertavlens. Nu paa Korets Sydvæg. Gravkapel i søndre Korsarm. I Arkaden mod Skibet er rejst en Skillemur med et ovalt Vindue over en Dør, der indrammes af murede Lisener og Ge-

18 744 REVS HERRED Fig. 18. Hvidbjerg. Smedejernsdør til Gravkapel i søndre Korsarm (S. 744). E. M sims. I Døren sidder to Smedejernsfløje (Fig. 18), tværdelte, øvre Felt med Ottetalsslyng og Ranker, nedre Felt med krydsende Stænger. De er sikkert udført, efter at Kongen ved Brev af 22. Dec havde forundt Caspar Gersdorf til Hindsels Be- gravelsessted i Kirkens»søndre Kvist«. Her stod o følgende:»ligkister 34 med Leeder overtrukne, og med Messing Vaabener, hvori ere begravede: 1) A Mogens Ulfeldts og Anne Munches Datter, som døde ) Else Gersdorph, Matthiis Buddis til Hendseles, som døde Aar ) Melchior Juel, Erich Juels og Sophie Sehesteds Søn, som døde ) Elisabeth Sophie Gersdorph, Melchior Juels til Hendseles, Caspar Gersdorphes og Anne Ulfeldts Datter, som døde ) Matthiis Budde, Obrist Lieutenant føed paa Thollese (ɔ: Tøllist paa Øsel) 1613, død ) Ejler Christ. Hoick, som døde 1702«. Disse Kister blev nedsat i Jorden, da Kapellet indrettedes til Begravelse for Kirkeejeren Christen Nielsen Ørsnes til Helligkildegaard 35. Paa Vestvæggen er opsat en Sandstenstavle (Fig. 19) med Indskrift:»Christen Nielsen Ørsnis, Kiøb- og Handelsmand i Aalborg og min kiære Huustrue Johanne Marie Jensdaatter haver ladet dette aaben Begravelse indrette, i hvilket allerede er indsat voris eeniste Søn Hans Christensen Ørsnis, som døde i Aalborg 12. Jan. 1750, og naar jeg og min Hustrue henkaldes ved Døden, skal dette samme Begravelse være voris Hvilested. Hos den, som efter voris Død, ved Arv eller Kiøb bliver Eyere af Hvidberg Kirketiende, bliver altid staaende een prioriteret Capital 400 de Rdr.; Renten af de 300 de beholder Kierke Eyeren til Begravelsets Vedligeholdelse, og Renten af det 4 de 100 Rdr. til Præsten og Degnen..., som skal have Opsigt med Begravelset, at det holdes i god Stand og Skick, saa længe som Verden staar, og maae ej andre Lig indsættis...«. Aarlig 12. Jan. betales til Præsten 4 Rdl. og Degnen, som holder Begravelsen renlig, 1 Rdi. Fundatsen er indleveret i Aalborg Stifts Kiste og fidimeret Copi deraf til Præst og Degn bliver udleveret til deres Efterkommere i Embederne 36. Slutningsvers. Reliefkursiv. Paa Rammen staar

19 HVIDBJERG KIRKE 745 H. M Fig. 19. Hvidbjerg. Sanastenstavle med Christen Nielsen Ørsnes Stifterindskrift (S. 744). Fig. 20. Hvidbjerg. Familien Ørsnes Kister (S. 746). E. M. 1939

20 746 REVS HERRED ved Tavlens Sider Tro og Haab, og som Topfigur over et Barn med Dødssymboler tjener en mindre Figur, Kærligheden. Sandstenen har Rester af Staffering, Bogstaverne er forgyldte paa sort Bund. I Kapellet staar tre ensartede Kister af Eg (Fig. 20), graat marmormalede. Paa Laagene er fæstet Sandstensskulpturer, der ligeledes har været stafferet, øverst et Krucifiks, og derunder Skrifttavler i Barokrammer med tre Englehoveder, med fordybet Kursiv: 1) Hans Christensen Ørsnes, født i Aalborg 16. April 1722, død sammesteds 12. Jan. 1750, 28 Aar 4 Maaneder, 5 Dage. 2) Køb- og Handelsmand Christen Nielsen Ørsnes, født i Ørsnes 19. Nov. 1687, død i Helkrd. (ɔ: Helligkildegaard) <25. Maj> 17<65>, <78) Aar <6> Maan. <8> Dage. 3) Johanne Marie Jensdatter Ørsnes, født i Nædsted i Sælland 1. Aug. 1684, død i Hellkgrd. 17<65> <26. Jan.>, <81> Aar <7> Maan. <4> Dage. Alle tre Indskrifter slutter med Vers. Gravsten. Nr. 1 6 er henstillet i søndre Korsarmskapel, indtil o laa de i Korgulvet 37. 1) O Ølandsk Kalksten, 92 cm bred, brudt foroven, med næsten helt udslidte Reliefversaler baade i Tværskrift og i den religiøse Randskrift. Forneden udslidte Bomærkeskjolde med Bogstaverne: PC KID, vistnok over Peder Christensen,»som boede og døde i Hindsels 1630«38. I Hjørnerne Cirkler med Englehoveder. 2) Efter 1643, med latinsk Indskrift over Hr. Niels Christensen Riber, Sognepræst, to Hustruers Ægtemand, først med Christina Povlsdatter Fader til 11 Sønner og 2 Døtre, anden Gang med Dorthe Sørensdatter til 5 Sønner og 5 Døtre, død 1. Kai. Julii 1602, i sin Alders 76. Aar, sit Embedes 40. og Ægteskabs 38. Aar. En efterlevende Søn af den anden Ægtefælle D. S., som hensov 1643, 78 Aar og er begravet i samme Grav, Peder Nielsen, Borger i København og Førsteskriver i det kgl. Rentekammer har ladet Stenen lægge. Ølandsk Kalksten, cm, med fordybede Kursivversaler, omgivet af elegante, bruskbarokke Ornamenter med Forkrænkelighedssymboler. I Hjørnecirklerne Evangelisttegn. 3) O Hr. Niels Nielsøn Juul, Sognepræst, født her i Huidberg Præstegaard 1606, hvor han hensov 1660, i hans Alders 54. og hans Embedes 21. Aar, med»den dydbegafvede Matrone«Lisbet Pedersdatter, født paa Hindtzels 1617, død her i Hvidberg Præstegaard 1664, i sit 47. Aar; i Ægteskab 17 Aar velsignet med 1 Søn og 5 Døtre. Graablaa Kalksten, cm, med fordybet Kursiv. Langs Feltets lodrette Sider er Borter med Vinranker, foroven Kristus som Verdensdommer, forneden Kranie, Timeglas og Palmegrene. Hjørnecirkler med Evangelister. Laa 1769 under Skriftestolen 38. 4) O Hr. Niels Lauritzsøn Juul, født i Galtrup Præstegaard i Mors 1569, Kapellan i Ingstrup, Sognepræst til Hvidberg og Liungs i 64, Provst i

21 HVIDBJERG KIRKE 747 Aar, i Ægteskab med sal. Dorothea Søffrens D. velsignet med 2 Sønner og 1 Datter, død 1666 i sit 97. Aar. Saa og Hr. Iens Nielssøn Lundsgaard, født i Lundsgaard i Vorde Sogn ved Viborg 1618, Præst til H. og L., 4 Aar i Ægteskab med Lisbeth Pedersdaatter (een Datter), død 1665 i sit 47. Aar. Rødlig, ølandsk Kalksten, cm, med fordybede Kursivversaler og uden Ornamentik. Laa 1769 under Degnestolen 38. 5) O Anders Pedersøn, født i Neesum Sogn 29. Juli 1646, død paa Hindtzels 16. Febr. 1699, i hans Alders 52. Aar 6. Maaned, og Øllegaar Budde, født paa [Hind]sels 1666, i Ægteskab 13 Aar (3 Sønner, 4 Døtre). Graa, ølandsk Kalksten, cm, med fordybet Kursiv. Foroven I H S, forneden Kranie og Timeglas. Hjørnecirkler med Evangelistfigurer. 6) Christen Christensen, født i Søndberg Sogn 22. Marts 1667, død paa Hindsels 20. Dec i hans Alders 67. Aar 9 Maaneder 2 Dage, og Øllegaard Budde, født paa Hindsels, i Ægteskab 34 Aar (2 Sønner og 2 (?) Døtre). Rød, ølandsk Kalksten, cm, med fordybet Kursiv i Felt med forkrøppet Bueslag, omgivet af Akantusbladværk; forneden Basunengel, i Hjørnerne Cirkler med Evangelister. 7) Christen Andersen, født , død (?), og Hustru Dorthe Kierstine Hundborg (?), født , død 17?. Norsk Marmor, cm, med udslidt, fordybet Kursiv, indrammet af Rokokoslyng i kraftigt Relief. Timeglas og Kranie. Hjørnecirkler med Evangelister. Paa Kirkegaarden Syd for Skibet. 8) Hr. Laurids Breinholt, Herre til Hindsels, født 27. Juli 1748, død 17. April 1804, 55 Aar 9 Maaneder 20 Dage gammel,»sielden Mønster paa Virksomhed og Fliid, Ven af Sandhed og Hader af Forstellelse«etc.»O venlige Grav i din Skygge og Fred Din tause Indbygger af Sorgen ey veed«. Norsk Marmor, cm, med fordybet Kursiv. I Hjørnerne Rosetter. Paa Kirkegaarden Syd for Skibet. Gravtræ (eller -ramme?) over Lars Knudsen Skiøtte, som boede og døde i Smerupgaard 1682, 85 Aar gammel 38. Romansk Grav. Paa Kirkegaarden, 23½ Alen Nord for Midten af nordre Korsarm, undersøgtes 1894 en rektangulær Grav af raa eller kløvede Kampesten, med fem Dæksten. Dens indre Længde var o. 200 cm, Bredden foroven o. 60, forneden o. 53, Dybden o. 37. Bunden, et naturligt Lerlag, laa o. 125 cm under Jordoverfladen. Graven indeholdt kun faa Skeletrester 39. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (LA. Viborg). Synsforretning 1732, se AarbThisted S Kaldsbog (LA. Viborg). Museumsindberetninger af C. A. Jensen og E. Moltke 1939.

22 748 REVS HERRED Chr. Heilskov: Personalhistoriske Indskrifter i Refs Herred, i AarbThisted S Hans Ellekilde: Jens Glob den haarde, smst S. 345 ff. Thura: Aalborg Stift S S. Abildgaard: Notebog XIII [1767] Bl. 20 r (NM). R. H. Kruse: Nørrejyllands Mærkværdigheder I S. 13 f. (NM). F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker II S Optegnelser af Hother Paludan efter Kirkebetjent N. M. Nielsen og Martin Nielsen, Afskrift, 1913 (NM). Opmaalinger m. m. af Hother Paludan 1912 (Kopier i NM). 1 Thura S. 547, Danske Atlas V, Acta Pontificum Danica V, Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 4 AarbThisted S Ellen Jørgensen: Annales Danici S Smst. S Smst. S. 201; sml. J. Olrik: Valdemar Sejrs Sønner S Ellekilde S. 345 ff. 9 H. C. Andersen: Bispen af Børglum og hans Frænde. 10 Arrild Huitfeld: Danmarckis Rigis Krønicke I S Thura, S. 549, Danske Atlas V, 47, sml. Ellekilde S Thura S. 547 f. 13 Paludans Optegnelser. 14 Danske Sagn III, Thura S. 548, Danske Atlas V, Ifølge Uldall var Apsisbuen synlig fra Apsidens Loft. 17 Paludans Optegnelser. 18 Danske Atlas V, Danske Atlas V, Kancelliets Brevbøger 23. Nov. 1567, 21. Jan. 1570; Breve af 4. April 1583 og 10. Okt gælder maaske snarere Hvidbjerg Vesten Aa. 21 Istandsættelsesberetninger af Niels Termansen (Reliefferne) og Harald Munk 1927; Noter om Lerplastikken af C. A. Jensen (NM). 22 Abildgaard Bl. 20 r. 23 Som Eksempler paa Altertavlens Indskrifter kan anføres 1) under Midtfeltet:»Herren raaber, hvor er Du, Syndere kom hid, kom nu, Gør for Synden Pligt og Bod, Æd mit Legem, drik mit Blod«. 2) Under Sidefeltet med Korsfæstelsesbilledet:»Jeg mit Blod har ladet rinde, At hver Sjæl skal Naade finde«. 24 Hustruen hed Maren Billeskov. Lautrup-Vaabenet viste Rester af Ulvehoved i vandret delt Skjold, det stærkere ødelagte Billeskov-Vaaben et Menneskeøje. 25 Meddelt af Lektor Chr. A. Bøje. 26 Thura S Thura S. 548, Danske Atlas V, Paludans Optegnelser. 29 Af Maler Harald Munk. 30 Meddelt af Direktør for Handels- og Søfartsmuseet Knud Klem. 31 Meddelelse af K. S. Deichmann 1899 (NM). 32 Thura S. 550, Langebeks Excerpter 55, Refs Herred, Danske Atlas V, 469. Et Sagn om Klokken, der sagdes at være saa stor, at den kunde skjule en Tønde Rug, er omtalt Danske Sagn III, Ved Harald Munk. 34 Thura S. 551 f. 35 Danske Atlas V, 469 f. 36 Hofman: Fundationer IV, En hvælvet Gravkælder under Korgulvet blev fyldt i 1860 erne. Optegnelse af Kirkebetjent N. M. Nielsen (Afskrift i NM.). 38 Danske Atlas V, Indberetning af J. B. Fig. 21. Hvidbjerg Løffler 1894.