Mange spejderhilsner og med ønsket om en god debat. Jan Christensen, Spejderchef og Rasmus Hylleberg, korpsrådsformand. Strukturforslag Side 1 af 5

Transkript

1 Siden førerstævnet i Jerup vedtog målsætninger for de næste tre års spejderarbejde har korpsrådet diskuteret, om vi i dag organiserer os på den bedste måde i forhold til at nå vores målsætninger. Svaret har været ganske entydigt og klart: Det gør vi ikke. Sjovere kredsarbejde Spørgsmålet er imidlertid, hvad der skal laves om. Det er lidt sværere at blive enige om. Heldigvis er det ikke kun korpsrådets opgave! Det er et fælles ansvar, hvor du spiller en helt central rolle, hvis det skal lykkes! Selvom strukturdebat ikke lyder særlig spændende og måske endda lidt fjernt, så er hele formålet med en ændring af korpsets organisering at gøre det sjovere at være spejder, lettere at være fører og at styrke kredsarbejdet. Intet er besluttet I korpsrådet har vi lavet et forslag, som vi tror kan styrke den enkelte spejder, førererne og ikke mindst kredsene. Men forslaget er kun et forslag! Det er et oplæg der forhåbentlig kan inspirere dig til at overveje, hvordan dbs te korps skal se ud. Ingenting er altså besluttet og alt er til debat! Flere forslag Diskussionerne i korpsrådet har ført frem til to forslag, som du sidder med her. På ét punkt har der vist sig at være uenighed mellem divisionscheferne og det øvrige korpsråds holdninger. Divisonscheferne ønsker at fastholde deres repræsentation, dog med færre repræsentanter end i dag. Den anden halvdel formand og næstformand for programudvalget, formand for førertræningen, international commissioner og forretningsudvalget mener, at divisionerne ikke automatisk skal repræsenteres i korpsrådet. For at få den bedste debat og få belyst de forskellige synspunkter har divisionscheferne lavet et salternativt forslag. Spørgsmål og svar Forslaget i sig selv er ganske kort og enkelt. Men spørgsmålene til hvad det betyder er mange, og svarene ikke altid entydige. Derfor har vi forsøgt på forhånd at give nogle svar på de spørgsmål, vi forventer vil fylde meget. Vi vil løbende opdatere på dbs te net, hvis der er flere end dem vi umiddelbart har tænkt på skriv derfor endelig, hvis du har spørgsmål som du ikke kan finde svaret på. Eller hvis du har svar vi ikke har fået med. Vil I have besøg? I korpsrådet vil vi gerne træffe beslutninger om en ny korpsstruktur allerede på det kommende førerstævne. Vi håber derfor på en levende, kort og klar debat. Den skal gerne skydes i gang på divisionsførertingene og derefter fortsætte ude i kredsene og på internettet. I korpsrådet stiller vi os gerne til rådighed for en sådan debat. I skal bare ringe, så kommer nogle af os sammen med debatten ud til dig! Mange spejderhilsner og med ønsket om en god debat Jan Christensen, Spejderchef og Rasmus Hylleberg, korpsrådsformand Strukturforslag Side 1 af 5

2 Korpsrådet foreslår, at førerstævnet hvert år vælger hele korpsrådet og kun korpsrådet. Det vil så være korpsrådets opgave at udpege alle andre udvalg. Som det er nu vælges nogle udvalg af førerstævnet og andre nedsættes af korpsrådet. Forslaget vil altså betyde at alle udvalg skrives ud af vedtægterne, men det betyder ikke at de forsvinder. Nogle udvalg vil fortsat bestå nogenlunde som de gør i dag, mens andre udvalg vil blive mere opgaveorienterede. Korpsrådet foreslår at korpsrådet kommer til at bestå af personer, dvs. omkring en halvering i forhold til i dag. Samtidig skal mødefrekvensen fordobles. Og valgperioderne gøres étårige for alle. Ikke for at man skal være med kortere tid end nu, men for at sikre at alle årligt står til ansvar over for førerstævnet for de beslutninger der er truffet i årets løb. Det vil være helt nyt, at førerstævnet sammensætter hele korpsrådet. Korpsledelsen (10-12 personer) Spejderchef Vicespejderchef Korpsrådsformand Kasserer International Commissioner (IC) 5-7 almindelige medlemmer Korpssekretær: Ulla Alle vælges af førerstævnet Valgperioder: 1 år Mødefrekvens: 6-8 møder årligt Korpsrådets sammensætning Spejderchef, vicespejderchef, kasserer og IC er fastholdes som i dag (det er et krav fra WAGGGS, den kvindelige verdensspejderorganisation, at IC eren sidder i korpsledelsen). Korpsrådsformanden fastholdes også, men skal fremover vælges af førerstævnet (i dag vælges formanden af korpsrådet). Det nye er at vi dertil vælger 5-7 personer til at have korpsets ve og vel som omdrejningspunktet for deres indsats. I dag er flertallet i korpsrådet valgt med ansvar for andre områder end selve ledelsen af korpset. I et nyt korpsråd vil alle få ansvar for specifikke områder og bidrage aktivt til at løse korpsets opgaver og udfordringer. Strukturforslag Side 2 af 5

3 Endelig vil divisionerne ikke som sådan være repræsenteret. Det er et meget åbent spørgsmål, om det er mere eller mindre demokratisk, og om man synes det er vigtigt at sikre en regional repræsentation (se mere nedenfor om divisionerne).? Er valgperioden for kort? Hvis korpsrådet skal udpege alle udvalg og være det eneste førerstævne valgte organ er det vigtigt, at ledelsen står til ansvar for førerne hvert eneste år, og at alle til enhver tid kan stille op til korpsrådet med de visioner og ideer man synes skal tilføres. Det kan hævdes, at en ulempe kan være at der bliver en hyppigere udskiftning end hvis folk vælges for fx en 2 eller 4 årig periode. Omvendt må man formode at de fleste alligevel stiller op med en 2-4 årig horisont. Ønsker folk at trække sig efter et år, er det enten fordi udfordringerne ikke var som forventet, eller der kan ske ændringer i vedkommendes private forhold. I begge tilfælde vil det være rimeligt kun at være valgt for en 1-årig periode. Det er også sådan i dag i fx udvalgene, at nogle trækker sig inden for valgperioden, hvis der sker uforudsete ting. Det afgørende er tilsyneladende ikke valgperiodens længde men glæden ved arbejdet. Hvis det er sjovt og meningsfuldt at være med er der også kontinuitet. En anden ulempe kan være, at det tager tid på førerstævnet hvert år at vælge ledelsen, men det kan også være en fordel, da det vil være anledning til at få diskuteret visioner og ideer for korpset. Hvis der er kampvalg viser det behovet for årlige valgperioder. Hvis der ikke er kampvalg tager valgnene ikke nødvendigvis særlig lang tid og der stadig være mulighed for at bruge førerstævnet til mange andre ting.? Mister førerstævnet indflydelse? Nej. Det er vel nok den mest klare og enkle konklusion. Tværtimod. For første gang får førerstævnet mulighed for at vælge korpsets ledelse. I dag vælges et flertal (divisionschefer og korpsrådsformand) ikke af førerstævnet, og hvis førerstævnet er utilfreds med korpsrådets beslutninger har man ingen mulighed for at skifte ud på posterne. Førerstævnet mister umiddelbart indflydelse på valg af udvalg. Men virkeligheden bag udvalgene er en smule mere nuancerede. I dag vælger førerstævnet de fleste udvalg men korpsrådet sidder med økonomiansvaret og træffer alle afgørende beslutninger. Uden at kunne stilles til ansvar for førerstævnet og uden at udvalgene kan gøre noget. Et udvalg uden penge til at lave aktiviteter er ikke et stærkt udvalg. Derfor kan man også sige, at førerstævnet fremover får samlet mere indflydelse på hele korpsets arbejde, herunder også udvalgenes sammensætning og arbejdsopgaver.? Er det udemokratisk at korpsrådet skal udpege alle udvalg? Umiddelbart kan det virke mere udemokratisk og som om du som fører mister indflydelse. Men man kan også argumentere for, at ansvaret gøres mere klart. Repræsentativt demokrati bygger på, at man vælger nogle personer til at træffe beslutninger som de efterfølgende står til ansvar for. Og som sagt er det nyt, at korpsrådet reelt og formelt står til ansvar over for førerstævnet. At korpsrådet får ansvaret skulle også gerne medføre en tættere kobling mellem korpråd og udvalgsarbejdet og mellem spejdernes og kredsenes ønsker til aktiviteter og brugen af korp- Strukturforslag Side 3 af 5

4 sets penge. I dag er der for langt mellem aktiviteter (udvalg) og økonomi (korpsrådet). Det er unødvendigt i et lille korps. Endelig er der en tendens til at vi nedsætter flere udvalg med meget specifikke opgaver og kortere tidsperioder end udvalgenes valgperioder. Det kan fx være et fejdeudvalg eller et korpslejrudvalg som netop er blevet nedsat uden om førerstævnet. Det vil skabe større sammenhæng og gennemskuelighed at vilkårene for udvalgene er ens.? Bliver udvalgene ikke fyldt med Tordenskjolds soldater? Det afhænger af dig og din kredsfører! Ideen er at flere gerne skal have chancen for at blive involveret i korpsarbejde typisk i afgrænsede projekter som fx planlægningen af en fejde. Og korpsrådet har ingen interesser i at trække meget på nogle få. Tværtimod vil flere personer give flere ideer. Samtidig skal vi forsøge at blive bedre til at bruge korpsnyt, s og dbs te net til at annoncere efter førere som synes det kunne være sjovt at løse særlige opgaver. Det skulle gerne betyde, at kredsenes mulighed for at give gode indspark til udvalgene i virkeligheden styrkes.? Skal der slet ikke være faste udvalg? Jo der skal stadig være faste udvalg alt efter behov. Forskellen er at ingen udvalg er vedtægtsbestemte. Men det betyder ikke at alt skal flyde og sejle og være projektorienteret. Vi skal have både faste udvalg som arbejder langsigtet over flere år. Og vi skal have ad hoc udvalg som løser specifikke opgaver. Kombinationen giver flere muligheder for at løfte opgaverne som de melder sig.? Skal divisionerne nedlægges? Nej, divisionerne skal ikke nedlægges. Det vil være op til hver division at afgøre, om de ønsker at fortsætte et divisionsarbejde. Faktisk styrkes mulighederne for at tilpasse et regionalt samarbejde til de enkelte kredses behov, fordi divisionerne skrives ud af vedtægterne, og derfor vil der ikke være bindende retningslinier for arbejdet. Til gengæld mister divisionerne deres vedtægtssikrede plads i korpsrådet men det er vigtigt at understrege, at divisionschefer også fremover kan opstille til korpsrådet på linie med alle andre. Nogle mener det er udemokratisk at regionerne ikke repræsenteres. Andre mener det er udemokratisk at relativt få repræsentanter på et divionsførerting vælger korpsets ledelse uden om førerstævnet, og at det er helt urimeligt at frygte, at der er risiko for at sjællændere, jyder eller fynboerkupper korpset og fryser kredse og divisioner ude. Uanset holdningen til det spørgsmål giver strukturforslaget mulighed for at bevare divisionerne samtidig med at førerstævnet sikres mulighed for at sammensætte korpsrådet og dermed er korpsrådet fuldt ansvarlig over for korpsets højeste myndighed. Endelig har flere divisioner gennem de senere år haft svært ved at besætte posterne og det er et tegn på, at der er noget galt, når der ikke er nogen begejstrede spejdere, der ønsker at løfte opgaverne. Så opretholder vi en struktur for strukturens skyld og det er ikke godt. Forslaget giver kredsene mulighed for at indrette et samarbejde, der passer til deres behov, hvilket er forskelligt fra område til område og fra kreds til kreds. Strukturforslag Side 4 af 5

5 ? Mindskes kredsenes indflydelse i korpsrådet? Det afhænger igen af, hvordan man ser på vores korps. Informations- og kommunikationsmulighederne er eksploderet gennem de seneste 10 år, så alle i dag kan hente informationer om hvad der foregår i korpsrådet; for eksempel lægges korpsrådets referater på internettet, man kan tilmelde sig, skrive s osv. og det er langt lettere for den enkelte spejder, fører eller kreds at give input retur til både korpsrådet eller specifikke udvalg. Tidligere var divisionerne en vigtig mellemstation til at formidle information mellem kredse og korps. I dag går mange kredse desuden direkte til korpsrådet eller til vores udvalgsformænd eller hvem de måtte ønske at kontakte, fordi mange oplever at divisionerne er et unødvendigt ekstra led, når det gælder kommunikation med korpset. Koblingen mellem kredse og korpsråd skal blive bedre, det er bl.a. derfor vi foreslår en strukturændring.? Kommer der mindre fokus på kredsene? Nej, formålet med ændringen er at der skal mere fokus på kredsene. Kredsen er omdrejningspunktet for alt vores arbejde og enhver ændring skal måles på om det giver mulighed for bedre lokalt spejderarbejde. I dette tilfælde skal det gerne gøre korpsrådet mere fokuseret på hvad korpset kan gøre for at styrke kredsarbejdet. Uden så meget bureaukrati: En god ide, en og korpsrådet har mulighed for at afsætte penge, nedsætte udvalg og gennemføre aktiviteten.? Hvad sker der med alt det arbejde vi allerede laver i en ny struktur? Divisionernes arrangementer gennemføres som planlagt, og divisionsstabene kan fortsætte deres arbejde. Mange af de nuværende udvalg vil også fortsætte det arbejde de laver. Konkret vil det sandsynligvis betyde, at klynge/flokudvalget bliver et Asterislejr-udvalg og fortsætter deres arbejde med Asterixlejren. Trop/gruppe udvalget fortsætter deres arbejde med Kanderstegturen. Roverudvalget afholder som planlagt roverfejden. Forkyndelsesudvalget afholder som planlagt deres træningsweekend med BBU samt deres lokale træningstilbud. Og de træninger vi kender skal nok blive afholdt som de plejer! Hvis vi vælger den nye struktur bliver den eneste umiddelbare forskel, at der ikke skal vælges nye medlemmer til udvalgene. Derfor er der ikke tale om en revolution, hvis man vedtager en ny struktur. At vedtage en ny struktur synes for nogle ganske uoverskueligt, men ikke desto mindre spiller det en afgørende rolle for hvordan vores korps skal se ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi sammen får diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige forslag. Derfor vil repræsentanter fra korpsrådet meget gerne komme på besøg i din kreds for at diskutere strukturforslaget, så der ikke er ubesvarede spørgsmål, når valget skal træffes på førerstævnet. God debat! Skriv til rasmus@hylleberg.info hvis du har forslag til ændringer. Strukturforslag Side 5 af 5