FRIVILLIG HÅNDBOGEN. Inspiration til ledere og medarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRIVILLIG HÅNDBOGEN. Inspiration til ledere og medarbejdere"

Transkript

1 FRIVILLIG HÅNDBOGEN Inspiration til ledere og medarbejdere Ringkøbing-Skjern Kommune Version september 2013

2 INDHOLDSOVERSIGT HVAD KAN VI BRUGE FRIVILLIGHÅNDBOGEN TIL?... 4 EN GOD START PÅ ET INSPIRERENDE SAMARBEJDE Kommunale kontaktpersoner Hvordan kommer vi godt i gang?...9 Personaleinddragelse...9 Organisering og planlægning...9 Kommunikation Hvordan fastholder vi et inspirerende og frugtbart samarbejde med de frivillige?...11 Løbende inddragelse og kommunikation...11 Værdsættelse...11 Forventningsafstemning og klare rollefordelinger Hvordan kan vi rekruttere frivillige til samarbejdet?...13 Rekruttering via personlige kontakter...13 Rekruttering via fagligt/kommunalt netværk...13 Rekruttering via opslag og informationsmøder...13 Rekruttering via målrettet henvendelse til foreninger...13 Velkomst og modtagelse af frivillige Hvad kan vi tilbyde de frivillige?...15 Gode rammer for det frivillige arbejde...15 AFTALER OG FORMALIA Velkomstbrev og aftaler om samarbejde...16 Velkomstbrev til den frivillige...16 Opgavebeskrivelse...16 Børne- og straffeattest...16 Samarbejdsaftale med en forening om frivillig indsats Frivilliges arbejdsmiljø...17 Hvem er omfattet...17 Særlig om arbejdsskader Hvordan håndterer vi konflikter og hvordan afslutter vi et samarbejde?...18 Hvordan håndterer vi konflikter?...18 Konflikter forsvinder ikke af sig selv...18 Kan jeg afskedige en frivillig? Særregler for frivillige på overførselsindkomster

3 10. Forsikring Børne- og straffeattester Nyttige kontakter og links

4 HVAD KAN VI BRUGE FRIVILLIGHÅNDBOGEN TIL? Frivillighåndbogen er tænkt som et opslagsværk målrettet ledere og medarbejder i Ringkøbing- Skjern Kommune. I håndbogen beskrives en række overvejelser og hensyn, vi som kommune kan tage for at få et frugtbart samarbejde med frivillige til gavn for borgerne, de frivillige og ikke mindst os selv og vores arbejdsplads. Frivillighåndbogen beskriver derimod ikke én rigtig måde at gøre det på. Det vil variere fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvordan man bedst organiserer sig, samarbejder og følger op. Håndbogen kombineret med spilleregler Det anbefales, at de enkelte fag- og stabsområder, hvor der samarbejdes med frivillige, udarbejder spilleregler for samarbejdet mellem kommune og frivillige. Spilleregler er en mere holdningspræget beskrivelse af rammerne for samarbejdet på det enkelte område f.eks. hvilke opgaver er kerneopgaver, der udføres af medarbejderne og hvilke opgaver kan udføres af frivillige? hvordan håndterer vi tavshedspligt? De enkelte arbejdspladser kan efterfølgende med udgangspunkt i spillereglerne f.eks. lave deres eget velkomstmateriale til de frivillige, aftale i praksis hvordan samarbejdet skal fungere, om der skal være en lokal kontaktperson til de frivillige osv. Håndbogen udvikles løbende Frivillighåndbogen er udarbejdet med baggrund i erfaringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune og diverse vejledninger fra andre kommuner og videnscentre. Alle er velkommen til at melde ind med kommentarer og ideer Håndbogen vil løbende blive revideret og udviklet eftersom, vi drager flere erfaringer. Henvendelse om håndbogen rettes til: Frivilligkoordinator Kirsten Nørgaard på eller tlf På kan du bl.a. hente skabeloner og læse mere om frivillighed i Ringkøbing-Skjern Kommune 4

5 Hvad er frivilligt arbejde? Center for frivilligt socialt arbejde definerer frivilligt arbejde som en indsats, der: Ikke er lønnet. En frivillig kan dog godt modtage kurser eller godtgørelse for udgifter til for eksempel transport eller telefon. Udføres for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Frivilligt arbejde er dermed ikke almindeligt husholdningsarbejde og omsorg for familiemedlemmer. Er formelt organiseret. Almindelig hjælpsomhed betegnes ikke som frivilligt arbejde. Er aktiv. Det vil sige, at alene et medlemskab af en forening ikke er frivilligt arbejde. 5

6 EN GOD START PÅ ET INSPIRERENDE SAMARBEJDE Mange personalegrupper går og taler om et projekt eller en aktivitet, de gerne vil prøve eller gerne vil bruge mere tid på, men som er svær at realisere, fordi der mangler tid og arbejdskraft. Her kan frivillige måske være med til at gøre drømmen til virkelighed. Frivillige kan også give en hånd med opgaver, som ikke kræver en faglig uddannelse. Brainstorm om opgaver til frivillige På et personalemøde i et børnehus drøftede medarbejdere og ledere, hvordan man kunne inddrage frivillige på deres arbejdsplads. Den ene idé førte til den anden og den tredje, for eksempel: Fortællerhjørne hvor frivillige fortæller historier for børnene Opstart af nyttehave med hjælp fra frivillige Bedsteforældreordning I et andet tilfælde satte en pædagog sig ned, og lavede en liste over alle de opgaver, hun havde i løbet af en uge. Så satte hun X ved alle de opgaver, der IKKE krævede hendes pædagogiske faglighed. Det gav en lang liste med opgaver, som i princippet kunne udføres af frivillige. Erfaringer viser, at et godt samarbejde med frivillige kan give institutionens brugere nye og anderledes oplevelser, og at personalet kan få ny inspiration og større arbejdsglæde. Lederobs! Hvis I ikke tidligere har arbejdet med frivillige, kan det synes besværligt. Erfaringerne viser dog, at det er umagen værd. Det kan tilføre nye input til det daglige arbejde og større arbejdsglæde blandt personalet. Du skal også huske på, at frivillige er ligesom alle andre mennesker - så der er i princippet ikke forskel på at lede ansatte og frivillige. Sidst men ikke mindst, så husk at det med frivillighed er slet ikke så svært: du kan finde information i håndbogen og på siden du kan hente støtte hos nøglepersonen på dit fag- eller stabsområdeområde, og du kan starte med et lille projekt med få frivillige tilknyttet På jeres arbejdsplads bestemmer I selv tempoet! 6

7 1. Kommunale kontaktpersoner På alle tre niveauer og på tværs i kommunen er det udpeget en række kontaktpersoner, der skal fungere som bindeled mellem kommunen og de frivillige, samt arbejde på at styrke inddragelsen af de frivillige i de enkelte kommunale institutioner, enheder eller afdelinger Kontaktpersonerne har forskellige funktioner. Centralt én frivilligkoordinator Der arbejdes med tværgående og understøttende aktiviteter. Opgaverne er bl.a.: Sekretær for Frivilligrådet 18 støtte til frivilligt socialt arbejde Være inspirator og koordinator i forhold til ERFAgruppen Proaktiv i forhold til samarbejdet med frivillige Udarbejde inspirationsmateriale til kommunens ansatte Ny hjemmeside, der giver overblik over frivillighed i RKSK Arrangere dialogmøder med de frivillige Synlighedsarrangementer og presseomtale Samarbejde med Frivilligcentret og Erhvervscentret Evt. fælles frivilliguddannelse på tværs af fagområderne Fag- og stabsområder én nøgleperson Hvert fag- og stabsområde udpeger en nøgleperson, som har fokus på frivillighed i sit fagområde. Opgaverne er bl.a.: Indgå i ERFA-gruppen og information til koordinator Koordinator for de lokale kontaktpersoner Implementering af centrale initiativer Bidrage med stof til den centrale hjemmeside Evt. udarbejde en oversigt over frivillige tilbud indenfor eget fagområde, som de ansatte kan benytte sig af Evt. udarbejde spilleregler for samarbejdet med frivillige Udvikle nye samarbejdsformer med de frivillige Evt. deltage i netværksgrupper Enheder/institutioner - lokal kontaktperson Enhederne har den direkte kontakt til de frivillige. Tilbud I er til enhver tid velkommen til at søge viden, hjælp og sparring hos kontaktpersonerne. Enhederne har følgende opgaver: Evt. udpege en lokal kontaktperson til de frivillige Afklare enhedens behov og muligheder på frivillighedsområdet Samarbejde og afholde møder med frivillige om aktuelle opgaver Evt. uddybe fagområdets spilleregler lokalt Udarbejde informationsmateriale om enheden og frivilligt arbejde Anvende den fælles tjekliste i det daglige samarbejde mellem frivillige og enheden Bistå de frivillige i at finde frivillige 7

8 Have fokus på netværks- og relationsdannelse Informere til nøglepersoner og tovholder, hvis der er noget, der har betydning i forhold til deres arbejdsområder Indsamle gode historier om frivillige til hjemmesiden og bidrage med ønsker til spotannoncer. Begge dele koordineres af den centrale tovholder. Her er vi Frivilligkoordinator: Kirsten Nørgaard, tlf Nøglepersoner: Børn og Familie Kirsten Bækkelund Brun, tlf Intern Udvikling.. Karen Marie Johansen, tlf Service og Digitalisering Anette Stokholm, tlf Sundhed og Omsorg Margrethe B. Pedersen, tlf Handicap og Psykiatri Mette Andersen, tlf Land, By og Kultur Lene Vesely, tlf Beskæftigelse Agnete Taaning, tlf Dagtilbud og Undervisning Hakon Jørgensen, tlf Viden og Strategi Gitte Aagaard, tlf

9 2. Hvordan kommer vi godt i gang? Personaleinddragelse Det er vigtigt, at en ny aktivitet eller et samarbejde med frivillige ikke bliver en belastning for hverken medarbejderne eller institutionens brugere. Den frivillige indsats skal være et positivt supplement i dagligdagen, hvad enten det resulterer i et kvalitetsløft eller frigør medarbejderhænder til andre opgaver. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget og får ejerskab, når der startes en ny aktivitet. De bedste til at vurdere fordele og ulemper ved en konkret frivilligaktivitet, er institutionens medarbejdere. Medarbejderne bør derfor altid involveres, inden der igangsættes nye aktiviteter eller projekter med frivillige. Det vil være naturligt på arbejdspladser at inddrage MED-udvalget i planlægning af både aktiviteten og det løbende samarbejde. MED-udvalget kan blandt andet være med til at sikre, at: medarbejdernes faglighed sikres eventuelle tilpasninger af arbejdsgange med videre sker i fuld enighed og i respekt for både medarbejdere, frivillige og brugere der sikres en gensidig dialog og forståelse mellem frivillige og medarbejdere grænserne mellem medarbejderens og de frivilliges opgaver løbende drøftes Der er også gode erfaringer med at drøfte frivillighed på et personalemøde, så hele personalegruppen inddrages. Organisering og planlægning Det kan være meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvordan man bedst organiserer sig med for eksempel lokal kontaktperson, opgaver, opfølgning med videre. Det er dog som regel en god ide at udpege en eller to lokale kontaktpersoner blandt de ansatte. De lokale kontaktpersoner kan dels byde de frivillige velkommen og støtte dem i dagligdagen, og dels være dem, som det øvrige personale kontakter, hvis de har spørgsmål eller kommentarer til det frivillige arbejde. Det kan være en god idé at lægge en plan, før I byder de nye frivillige indenfor. Så kan I undgå noget af den usikkerhed, som nye tiltag kan føre med sig. Planen kan fungere som en slags drejebog for opstartsfasen og kan for eksempel beskrive: Hvilke frivillig-aktiviteter kan give mening og værdi for vores institution og brugere? Hvilken rolle har medarbejderne i forbindelse med de frivillige aktiviteter? Hvordan vil vi rekruttere de frivillige? Hvem fungerer som lokal kontaktpersoner og byder de frivillige velkommen? Hvordan introduceres de frivillige til opgaverne? Hvad skal de frivillige orienteres om og eventuelt skrive under på? Hvordan sikrer vi, at de frivillige trives? Hvordan håndterer vi eventuelle konflikter med (og mellem) de frivillige? 9

10 Frivillig og særlig udsatte grupper Det kræver ekstra omtanke og planlægning, når frivillige inddrages i samarbejdet med fx. udsatte børn og unge, psykisk syge eller demente borgere. Måske kræver opgaven særlig viden, særlige kompetencer eller andet. Vær især opmærksom på at det kan være hårdt for frivillige at arbejde med udsatte mennesker det er svært for udsatte børn og voksne at håndtere skiftende og nye voksne, og svært for dem at oparbejde tillid. Det kan være en udfordring for ikke-professionelle at forstå og respektere nogle demente borgeres adfærd. Kommunikation En god kommunikation mellem de frivillige og medarbejderne er en forudsætning for godt samarbejde og udvikling af nye idéer og aktiviteter. Hvis der er en gruppe af frivillige, vil det ofte være muligt at finde en person blandt de frivillige, som vil stå for kontakten og koordinering i gruppen. Opret gerne en mailliste, så alle frivillige jævnligt får ny information direkte. Gør det klart for de frivillige, hvem de skal henvende sig til, hvis der er problemer. Husk at ændringer, som I foretager på institutionen, også påvirker de frivillige. Det er ofte relevant at orientere brugerne af jeres institution, og eventuelt også de pårørende, om formålet med at invitere frivillige indenfor. Når brugere og pårørende er forberedt bliver opstarten nemmere, og måske er der også potentielle frivillige blandt dem. For eksempel har mange børn bedsteforældre, som både kan og vil give en hånd med i dagtimerne. Husk at: Se de frivillige og byd dem velkommen Brug tid på at sætte jer ind I de frivilliges ønsker og motivation det giver de bedste forudsætninger for et inspirerende og frugtbart samarbejde 10

11 3. Hvordan fastholder vi et inspirerende og frugtbart samarbejde med de frivillige? Der er masser af eksempler på I Ringkøbing-Skjern Kommune, at kommunalt-frivilligt samarbejde er til glæde og inspiration for alle parter. Eksemplerne peger på, at inddragelse, kommunikation, værdsættelse, forventningsafstemning og en klar rollefordeling er noget, der har stor betydning for, om der skabes et frugtbart samarbejde. Det skal samtidig understreges, at det kræver en ekstra indsats at forberede og gennemføre en god introduktion til de frivillige samt en løbende opfølgning på samarbejdet. Erfaringerne viser, at den investerede tid er givet godt ud: En god opstart og et godt samarbejde er en forudsætning for, at de frivillige trives og kan yde en positiv indsats til gavn for både borgere, medarbejdere og de frivillige selv. Løbende inddragelse og kommunikation Inddragelse af alle parter og en tydelig og respektfuld kommunikation sikrer fælles ejerskab til projekterne. Der findes flere måder til at sikre inddragelsen og den gode kommunikation med de frivillige: I kan udgive et kort nyhedsbrev til de frivillige med interne beskeder, gode historier og billeder fra de frivillige aktiviteter - og give ros til de frivillige for deres indsats! Det skaber fællesskab, og giver glæde og stolthed ved de frivillige aktiviteter. Det er også en god måde at sikre, at alle får samme information. I kan også arrangere fællesmøder for de frivillige, som derved får et rum til fælles diskussion og evaluering af aktiviteterne. Det kan også være en temaaften eventuelt sammen med personalet. Frivillighedskoordinatorerne fra jeres fagområde kan hjælpe med at finde relevante oplægsholdere. Endelig kan lederen og kontaktpersonerne fra personalegruppen løbende holde møder med de frivillige (eller et par repræsentanter), så de i fællesskab kan evaluere aktiviteterne, planlægge særlige arrangementer og udvikle nye tiltag. OBS! Det er aktiviteten, der tiltrækker de frivillige men det er det sociale fællesskab, der fastholder dem! De frivilliges motivation for at yde en frivillig indsats kan fx handle om et ønske om at gøre en positiv forskel for andre eller om meningsfuldt socialt samvær. For unge eller arbejdsløse kan motivationen også være at tilegne sig kompetencer via kurser, oplæring og hands-on erfaringer. Derfor kan fx tilbud om kurser være med til at tiltrække og fastholde frivillige. Værdsættelse En meget stor del af de frivilliges løn er den anerkendelse, I giver dem så vær rundhåndet med den! Man kan let glemme at rose hinanden, men det vigtigt for de frivilliges fortsatte motivation. At blive værdsat drejer sig imidlertid ikke kun om ros - det er også et udtryk for anerkendelse, at I: 11

12 sørger for gode rammer for det frivillige arbejde som arbejdsplads er åben over for de frivilliges forslag og kommentarer sørger for, at de frivillige får den relevante viden om og introduktion til institutionen og arbejdet. Endelig kan I også lave særlige arrangementer, som for eksempel en temaaften eller en sommerfest for de frivillige, for at vise jeres anerkendelse af deres arbejde. Forventningsafstemning og klare rollefordelinger Inden I sætter en aktivitet i gang, bør I have en tydelig plan med en klar rollefordeling, som både frivillige og personale bakker op om. På den måde kender alle deres rolle og ansvar i forløbet. Sørg for at afstemme jeres forventninger til hinanden hele vejen rundt: medarbejdere, leder og frivillige. Det vil gøre det videre samarbejde lettest for alle parter. Sørg også for løbende at evaluere projektet eller aktiviteten, så den hele tiden fungerer tilfredsstillende for alle parter. Det er vigtigt, at der bliver rettet op på eventuelle misforståelser, så hurtigt som muligt. Man risikerer at skabe en dårlig stemning eller miste en god frivillig, hvis man ikke får løst problemerne med det samme. 12

13 4. Hvordan kan vi rekruttere frivillige til samarbejdet? Selv den bedste aktivitet rekrutterer ikke nye frivillige af sig selv. Derfor kan I få behov for selv at foretage aktiv rekruttering. Der er ikke én rigtig måde at rekruttere frivillige på. Nogle gange er det en god idé at benytte flere rekrutteringsformer samtidig. Rekruttering via personlige kontakter Langt de fleste frivillige rekrutteres gennem personlige kontakter det vil sige gennem netværk og på opfordring fra andre frivillige eller medarbejdere på institutionen. Overvej om der er nogle fra arbejdspladsens nærhed I gerne vil inddrage. Det kan være: Pårørende (børn, forældre, bedsteforældre) Naboer Tidligere kollegaer. Vi kender blandt andet gode eksempler med pensionerede lærere, der laver lektiecafe og med pensionerede sosu er der engagerer sig i det frivillige arbejde på det plejecenter, de tidligere har arbejdet professionelt på. Rekruttering via fagligt/kommunalt netværk En anden måde at rekruttere frivillige på er gennem jeres faglige netværk. På børne- og ungeområde kan det eksempelvis være gennem distriktet, og på ældreområdet kan det være via nærmeste aktivitetscenter. Det kan også være, at andre institutioner eller afdelinger på jeres fagområde har et netværk, I kan trække på, eller at de har kontakt med nogle foreninger, det vil være oplagt for jer at henvende jer til. Rekruttering via opslag og informationsmøder Rekruttering af frivillige, hvor der ikke kræves særlige kvalifikationer eller interesser, kan ske ved invitation til et uforpligtende informationsmøde der kan for eksempel annonceres ved at hænge et opslag rundt om i byen, eller spørg om den lokale avis vil skrive en lille artikel. Informationsmødet kan med fordel kombineres med en begivenhed eller et program, der giver folk ekstra lyst til at dukke op for eksempel et åbent hus-arrangement med rundvisning på institutionen, et spændende foredrag, en koncert eller et teaterstykke fremført af institutionens brugere. Tænk på, hvad der skulle til, for at I selv havde lyst til at blive frivillige. I kan også oprette en jobannonce på den landsdækkendækkende frivilligjobbank Her er der mulighed for at annoncere efter frivillige med både generelle og helt specifikke kompetencer. Vi har linket til frivilligjob.dk på kommunens hjemmeside, således at man kommer direkte ind på de annoncer, der vedrører Ringkøbing-Skjern, når man klikker på linket. Se mere på og Bliv frivillig. Rekruttering via målrettet henvendelse til foreninger Hvis samarbejdet kræver frivillige med specifikke interesser eller kompetencer, kan det være en god idé, at lave en målrettet invitation til foreninger, hvor disse frivillige er samlet. På og kan I søge på specifikke foreninger. I kan også spørge jeres kontaktpersoner om inspiration til, hvilke foreninger det kunne være relevant for jer at samarbejde med. Fordelene ved at samarbejde med en forening er blandt andet at de frivillige har en fælles interesse og måske kender hinanden og allerede er organiseret i et fællesskab. 13

14 OBS! Der kan være flere fordele ved at samarbejde med frivillige foreninger, fordi foreningen udgør et ressourcefuldt og støttende bagland for den frivillige. Det kan for eksempel være, at foreningen: hjælper med introduktion til opgaven giver de frivillige et fælles netværk tilbyder de frivillige sparring og relevante kurser koordinerer de formelle forhold vedrørende frivillige (for eksempel samarbejdsaftaler, økonomi med videre.) Hvis I samarbejder med en forening, vil foreningen ofte stå for rekrutteringen af de frivillige. Velkomst og modtagelse af frivillige Når I har rekrutteret nye frivillige så overvej, hvordan I byder dem velkomne, og hvilken information de frivillige skal have for at kunne løfte deres opgave. Vurder om der inden for dit fagområde er særlige forhold, den frivillige skal have en nærmere introduktion til. Det kunne eksempelvis være: Introduktion til grundlæggende pædagogiske principper i forhold til kommunikation og samvær med børn. Særlige behov hos demente ældre (der er gode erfaringer med at undervise frivillige i demens, for eksempel ved at invitere dem med til en temaaften). Kurser i førstehjælp det kan opkvalificere, og efterspørges ofte af de frivillige. Særlige hygiejnekrav. Særlige levnedsmiddelregler. Arbejdsmiljøregler og rygeregler m.v. Særlige forhold vedrørende omgang og kommunikation med sårbare børn og voksne. Sikkerhedsforhold ved håndtering af maskiner/værktøj. 14

15 5. Hvad kan vi tilbyde de frivillige? Som institution kan I tilbyde de frivillige nogle gode rammer for deres arbejde, og med jeres faglighed kan I støtte de frivillige til at yde deres bedste. Hvis I gerne vil tilbyde jeres frivillige noget ekstra, som for eksempel et kursus eller en temaaften, så kan I hente inspiration nedenfor eller kontakte frivilligkoordinatoren inden for jeres fagområde. Gode rammer for det frivillige arbejde Der er selvfølgelig forskel på forholdene rundt om i de forskellige institutioner. Følgende kan dog inspirere til, hvad I kan gøre for at sikre de frivilliges trivsel: De frivillige bør have en grundig introduktion til institutionen, personalet, de øvrige frivillige og til det arbejde, de forventes at udføre. Det skaber tryghed for de frivillige, hvis de ikke er alene med brugerne. Sørg derfor for at tilrettelægge aktiviteten, så der minimum er to frivillige til stede og også gerne en medarbejder. Sørg for gode fysiske forhold for de frivillige for eksempel et sted at hænge deres overtøj og opbevare deres materialer. Hjælp dem med at skaffe de nødvendige materialer til deres aktiviteter. Sørg for at de frivillige ved, hvem de skal kontakte, hvis de oplever problemer. Når de frivillige har tavshedspligt, bør I også sikre, at de har nem adgang til en støttende samtale, hvis de oplever noget svært. Tilbyd gerne kurser og kompetenceudvikling: Sørg for, at alle frivillige er klædt på til arbejdet. Hvis de frivillige skal arbejde med en særligt sårbar målgruppe, kan det være en god idé at arrangere et kort kursus eller temadag om emnet kontaktpersonen fra dit fagområde kan hjælpe jer. Se også afsnit 3 om hvordan vi fastholder et godt samarbejde med de frivillige. 15

16 AFTALER OG FORMALIA 6. Velkomstbrev og aftaler om samarbejde Velkomstbrev til den frivillige Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at sikre, at lovkrav og retningslinjer om tavshedspligt med videre overholdes. Derfor har vi udarbejdet et forslag til et velkomstbrev til de frivillige, der har karakter af en forpligtende aftale (Se bilag på hjemmesiden). Vi anbefaler, at de frivilliges kontaktperson på institutionen gennemgår velkomstbrevet sammen med den kommende frivillige, hvorefter begge underskriver brevet. Nogle frivillige vil måske føle, at det er meget forpligtende at underskrive en skriftlig aftale. Dette har vi forsøgt at tage højde for i udformningen af velkomstbrevet. På kan du bl.a. hente skabeloner og læse mere om frivillighed i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ikke alle punkter i velkomstbrevet er lige relevante i den enkelte situation. Det afhænger i høj grad af, hvilke opgaver den frivillige skal varetage, og hvilke borgere den frivillige vil komme i kontakt med. I må derfor vurdere fra gang til gang, hvilke punkter der er relevante i den konkrete situation. Som minimum bør I dog notere den frivilliges navn og kontaktinformationer samt kontaktoplysninger på en pårørende, hvis der skulle ske den frivillige noget. Opgavebeskrivelse I kan vælge at supplere frivillighedsbrevet med en opgavebeskrivelse, som præciserer, hvad de frivillige kan og ikke kan udføre. Og I kan overveje at tilføje et afsnit om, hvad det vil sige at være frivillig på jeres institution, hvilke særlige regler, vilkår og rammer der gælder. Det er vigtigt, at rammerne for den frivillige indsats er tydelige og synlige. Hvis den frivillige møder op til en udefineret opgave, kan han/hun opleve det som spild af tid. Samtidig skal de frivillige dog også opleve, at de bliver lyttet til og har en vis grad af medindflydelse på opgaverne. Det er afgørende for de frivilliges motivation. Opgavebeskrivelse kan være rettet imod en gruppe af frivillige og behøver ikke være individuelt tilpasset den enkelte frivillige. Børne- og straffeattest For samarbejder på børne- og ungeområdet gælder, at når den frivillige er i direkte kontakt med børn under 15 år, og skal have en fast tilknytning til institutionen, skal der altid indhentes en børneattest. Den frivillige skal give samtykke til indhentelse af en børneattest. Hvis frivillige har adgang til borgernes hjem, så skal der indhentes en tro og loveerklæring. Dette uddybes i afsnit 11. Samarbejdsaftale med en forening om frivillig indsats Når I udvikler et kommunalt-frivilligt samarbejde med en forening, bør I udarbejde en samarbejdsaftale. I aftalen beskriver I projektet, dets tidsplan, hovedaktiviteter, de involverede parter, parternes ansvars- og rollefordeling samt forpligtelser og rettigheder. 16

17 7. Frivilliges arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er vigtigt uanset om man får løn for det eller arbejder frivilligt. Et godt arbejdsmiljø er nemlig med til at forhindre arbejdsskader og sygdom, ligesom det skaber trivsel blandt medarbejderne både hos de fastansatte og de frivillige. Det vil til enhver tid være den daglige arbejdsmiljøleders ansvar at sikre, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Hvem er omfattet Når frivillige samarbejder med kommunen og udfører arbejdsopgaver på samme vilkår som de ansatte medarbejdere, er alle, der arbejder på institutionen også de frivillige, omfattet af den arbejdspladsvurdering (APV) og den arbejdsmiljøorganisation, som institutionen i forvejen har. Det vil sige, at der er samme forventninger, regler og forpligtigelser overfor de frivillige, som over for ansatte medarbejdere, når det gælder psykiske belastninger (stress, konflikter, mobning, seksuel chikane, vold, trusler, traumatiske hændelser, indflydelse på eget arbejde, manglende støtte osv.) Særlig om arbejdsskader Det er altid vigtigt at tænke sikkerheden ind, når man planlægger en arbejdsopgave, men er især vigtigt i de situationer, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der sker for mange skader. Det er typisk: Når opgaverne er nye for dem, der skal udføre dem. Sørg for en grundig introduktion, og tal om hvad man skal gøre, hvis der sker noget alvorligt. Når opgaverne er usædvanlige for dem, der skal udføre dem. Det kan for eksempel være en arbejdsdag, hvor forældre mødes for at vedligeholde en legeplads. Brug frivillige med særlige forudsætninger, til at stå for et område de kender til, for eksempel brug af maskiner, arbejde på stiger eller teknisk hjælp til tunge løft. Når flere forskellige opgaver udføres samtidigt på samme tid. Konkret kan I sammen med de frivillige drøfte spørgsmål som: Er der nogen områder, hvor de kan komme til skade, når de løser konkrete opgaver? Er I/de helt trygge ved det arbejde, der skal udføres? Hvordan tilrettelægger vi arbejdet, så det er sikkert? Hvad er vores plan, for hvad vi skal gøre, hvis der alligevel sker et uheld? Læs meget mere om arbejdsmiljø for frivillige her: Skriv frivillig i søgefeltet på siden. Lederobs! Som leder skal du være opmærksom på, at du har de samme forpligtelser og opgaver i relation til en frivillig, som du har overfor dine almindelige medarbejdere. Da de frivillige ikke er en fast del af institutionen dagligdag, er det ekstra vigtigt, at have fokus på de frivilliges arbejdsmiljø, såvel under introduktion samt i dagligdagen. 17

18 8. Hvordan håndterer vi konflikter og hvordan afslutter vi et samarbejde? Hvordan håndterer vi konflikter? Konflikter opstår i alle situationer, hvor mennesker er sammen, og kan også opstå i samarbejdet med frivillige og/eller eventuelt blandt frivillige. At undgå konflikter er nærmest umuligt, men man kan gøre meget for at forberede sig på dem og dermed gøre dem lettere at løse, når de opstår. Den forberedelse bør allerede starte, inden man sætter et samarbejde i gang, med en plan for klar rollefordeling, kommunikation og opfølgning, som både frivillige og personale bakker op om. Konflikter forsvinder ikke af sig selv Hvis der opstår konflikter, er det vigtigt at tage fat i dem så hurtigt som muligt. Nogle gange kan det være fristende at læne sig tilbage og håbe på, at de går over af sig selv, men det gør de meget sjældent. Man må sætte sig ned om bordet og få talt ud om, hvorfor tingene ikke fungerer, som de burde og her er det lederen, der har ansvaret for at sikre, at det sker. Konflikter om konkrete spørgsmål (hvilke aktiviteter skal vi have, hvordan skal vi gøre udføre dem og så videre?) er oftest de letteste at løse, fordi man kan formulere rimeligt klare kompromisforslag. Men mange konflikter handler om personlige modsætningsforhold, som kan være svære at gennemskue også fordi ikke engang hovedpersonerne selv måske har erkendt, at det er det, det handler om. Engang imellem kan det være nødvendigt at erkende, at en konflikt er uløselig eller vil kræve for mange ressourcer at løse. Kan jeg afskedige en frivillig? Selvom den frivillige ikke er i et egentligt ansættelsesforhold, kan både den frivillige og institutionen opsige samarbejdet. En opsigelse kan ske uden varsel, men både den frivillige og institutionen bør tilstræbe, at der gives et passende varsel, hvis det er muligt. Der kan være flere grunde til at afskedige en frivillig. Det kan for eksempel være, at den frivillige har deltaget i et projekt, som er slut, og at der ikke længere er behov for den frivillige. Institutionen bør være opmærksom på, om den frivillige kan tilknyttes et nyt projekt i samme eller en anden institution samt oplyse den frivillige om disse muligheder. Samarbejdet kan også ophøre på grund af samarbejdsvanskeligheder. Hvis det er tilfældet, bør I være opmærksomme på at håndtere problemstillingen på professionel vis og undgå rygtedannelse og uro omkring afskedigelsen. Husk at oplyse dem om, at tavshedspligten ikke ophører, selvom samarbejdet med den frivillige ophører. 18

19 9. Særregler for frivillige på overførselsindkomster Alle har ret til at lave frivilligt arbejde! Men er den frivillige ledig eller sygemeldt er der nogle forhold, den frivillige skal være opmærksom på. Et samarbejde med jeres arbejdsplads kan nemlig i visse tilfælde medføre et fradrag i borgerens ydelse, eller sågar føre til bortfald af ydelse, hvis det frivillige arbejde blokerer for en beskæftigelsesrettet indsats. Er den frivillige på dagpenge, efterløn eller ledighedsydelse gælder følgende: Så længe de frivillige aktiviteter ikke kan eller har været udbudt som almindeligt lønarbejde, medfører de ikke fradrag i dagpenge eller ledighedsydelse. Hvis jeres arbejdsplads eksempelvis tidligere har haft lønnet personale til at tage sig af vedligeholdelse, vil den frivillige indsats formentlig føre til et fradrag i borgerens ydelse. Frivilligt arbejde, der vedrører den primære drift, medfører altid fradrag i dagpenge eller ledighedsydelse. Primær drift er blandt andet administrative opgaver, og det arbejde jeres arbejdsplads er bemyndiget til at gøre. I en daginstitution må frivillige for eksempel ikke havde et tilsynsansvar men de må godt fortælle børnene en historie. Er den ledige på dagpenge, efterløn eller ledighedsydelse, gælder den såkaldte rådighedsforpligtelse også. Det betyder, at den frivillige ikke må være mere bundet til den frivillige aktivitet, end at han/hun kan begynde et lønnet arbejde, og i øvrigt overholde sine forpligtelser overfor kommunen. Er den frivillige på kontanthjælp eller sygedagpenge gælder følgende: Så længe det frivillige arbejde ikke sædvanligvis udbydes som lønnet arbejde (se ovenfor), er der som udgangspunkt ingen begrænsninger i den frivilliges ret til at yde en frivillig indsats. Det er dog også her afgørende, at borgere på kontanthjælp overholder sin rådighedsforpligtelse og samtaleforløb i Jobcentret. Det er også afgørende, at sygedagpengemodtagere ikke lader det frivillige arbejde komme i vejen for egen helbredelse, arbejdsprøvning eller kommunens opfølgning. Hvis den frivillig er førtidspensionist eller fleksjobber er der ingen særregler. Særlige forhold for frivillige i foreninger Hvis en frivillig udfører frivilligt ulønnet arbejde på jeres arbejdsplads gennem en frivillig organisation, er der en undtagelsesregel om, at den frivillige kan undgå at blive trukket i sin understøttelse eller ydelse. Anbefal dog altid den frivillige at tage kontakt til sin a-kasse/jobcentret i sin bopælskommune for at få bekræftet, om undtagelsesreglen også gælder i deres konkrete tilfælde. 19

20 10. Forsikring Nedenstående er målrettet ansatte og frivillige uden forenings- eller organisationstilknytning. Det er i strid med kommunalfuldmagten hvis kommunen tegner forsikring for bestemte grupper af borgere, herunder frivillige. Som udgangspunkt er frivillige derfor ikke omfattet af Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejdsskadeforsikring eller erhvervsansvarsforsikring. Det er Arbejdsskadestyrelsen der vurderer om en skade, som en frivillig har været udsat for, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde ud fra følgende kriterier: Er der instruktionsbeføjelse? Leder og fordeler arbejdsgiveren (kommunen) arbejdet? Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi for kommunen? Skulle en kommunal medarbejder have udført arbejdet, hvis ikke den frivillige havde udført det? Er der et ansættelseslignende forhold? (Der er ingen entydige regler for, hvornår der er tale om et ansættelseslignende forhold. Det beror i alle tilfælde på et konkret skøn) Kan der svares ja til ovenstående kriterier, taler det for, at der er tale om arbejde i arbejdsskadesikringslovens forstand, og den frivillige vil således være sikret gennem kommunen. Det er således ikke afgørende, om arbejdet er lønnet eller ulønnet. Snak altid forsikring med de frivillige En frivillig person bør undersøge egne forsikringsforhold, før et frivilligt arbejde iværksættes. Den frivillige vil være dækket af sine egne, private forsikringer, når: Den frivillige har en heltidsulykkesforsikring (dækker skader på den frivillige selv) Den frivillige har en ansvarsforsikring (dækker skader den frivillige forvolder andre). Ansvarsforsikring vil typisk være indeholdt i en almindelig familie basisforsikring. Har de frivillige ikke tegnet private forsikringer, kan de risikere at få pålagt et personligt erstatningsansvar, eller ikke at være dækket af en forsikring, hvis de selv kommer til skade. Er uheldet ude kan det være svært at afgøre om det er den ene eller anden part der har pligt til at forsikre. Trods aftaler mellem parterne er det i sidste ende Arbejdsskadestyrelsen, der har det sidste ord. I Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler vi, at I sikrer jer, at de frivillige er dækket af egne forsikringer. Konkrete eksempler hvor Arbejdsskadestyrelsen overfor Ringkøbing- Skjern Kommune har tilkendegivet, at de mener frivillige er omfattet af kommunens forsikringer: Frivillige 5. klasses elever, der i deres fritid arbejder for SFO en Frivillige bedsteforældre der står for kreative aktiviteter i en institutions udendørs værksted. Hvis en kommunal institution arrangerer forældredag for at få lavet nogle ting: malet, ryddet op eller lign. 20

HVORDAN SAMARBEJDER VI MED FRIVILLIGE I HOLBÆK KOMMUNE?

HVORDAN SAMARBEJDER VI MED FRIVILLIGE I HOLBÆK KOMMUNE? 1 HVORDAN SAMARBEJDER VI MED FRIVILLIGE I HOLBÆK KOMMUNE? I Holbæk Kommune byder vi frivillige velkomne. Vi tror på, at et samarbejde med frivillige kan I Holbæk Kommune byder vi frivillige velkomne. Vi

Læs mere

En guide til Kom godt i gang med frivillige

En guide til Kom godt i gang med frivillige En guide til Kom godt i gang med frivillige Til publicering på intranettet Indledning En frivillig er en person, som yder en ulønnet indsats til gavn for andre. De frivilliges bidrag er et supplement til

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

De Frivilliges Grønspættebog

De Frivilliges Grønspættebog De Frivilliges Grønspættebog en guide til det frivillige arbejde version 2 Indhold Formålet med hæftet....3 Frivilligt arbejde i fbm. sociale ydelser... 4 Forsikring af frivillige...6 Regler for frivilligt

Læs mere

Håndbog til samarbejde med frivillige

Håndbog til samarbejde med frivillige Håndbog til samarbejde med frivillige Til medarbejdere og ledere i Faxe Kommune Faxe Kommune Version Version 1 2014 2014 frivillige asari@faxekommune.dk frivillige Kontakt: Kontakt: asari@faxekommune.dk

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2014 arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt

Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten Fag Klassetrin Kompetenceområde for faget Færdigheds- og vidensmål for faget Varighed Forventningsafstemning (lærer/pædagog/formidlers

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE

SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE KØBENHAVNS KOMMUNE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Rammer, regler og gode eksempler 1 KØBENHAVNS KOMMUNE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE - RAMMER, REGLER OG GODE EKSEMPLER Redaktion Københavns Kommunes Frivillignetværk

Læs mere

Velkommen som fagmentor

Velkommen som fagmentor Velkommen som fagmentor Indhold Hvad er fagmentorer? Rammer for det frivillige arbejde Aftale om frivilligt arbejde som fagmentor Børneattest Hvad er det, du er i gang med at lave? Har du løst en lignende

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Informationspjece. - til forældre

Informationspjece. - til forældre Informationspjece - til forældre Indledning I denne pjece finder du information om Aflastningsordningen og din rolle som arbejdsgiver. Derudover finder du et alfabetisk opslagsværk, som indeholder svar

Læs mere

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Kommunikation og HR i Boligselskabet Sjælland. Præsentation for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer

Kommunikation og HR i Boligselskabet Sjælland. Præsentation for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer Kommunikation og HR i Boligselskabet Sjælland Præsentation for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer Ansatte i Kommunikationsafdelingen Morten - Teamleder Helene - Beboerdemokrati Annette - Kundekommunikation

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere