Projekt Udgående Rådgivere. Evalueringsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Udgående Rådgivere. Evalueringsrapport"

Transkript

1 Projekt Udgående Rådgivere Evalueringsrapport Februar 2015

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Metode... 4 Spørgeskema... 4 Fokusgruppeinterviews... 4 Databaseregistrering af sager... 6 Afrapportering... 6 Fordelingsanalyse... 6 Opsummering Fordelingsanalyse fra databaseregistrering Fokusgruppeinterviews Tema 1: Information og formidling ved opstart Præsentation af tiltaget Lederens rolle Formidlingsmateriale Opsummering Information og formidling ved opstart Tema 2: Tilgængelighed Fast kontor Henvendelsesprocedure Relevant opsøgende Kulturændring Opsummering Tilgængelighed Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Samarbejdet generelt og rådgivernes rolle Samarbejdet med daginstitutionerne Samarbejdet med skolerne Samarbejdet med familierne Samarbejdet om LØFT Samarbejdet om børnelinealen og TF Opsummering Det tværfaglige samarbejde Tema 4: Vurdering af tiltag Tidlig og forebyggende indsats Inklusion i det daglige arbejde med børn og unge Mindsker antallet af børn der bekymrer Optimerer antallet af børn der trives Mindsker skolefravær Øger kvaliteten af underretningerne Inddragelse af familier og netværk Implementering af LØFT på TF og netværksmøder Opsummering Vurdering af tiltag... 31

3 Resumé Nærværende evaluering omhandler Projekt: Udgående rådgivere. Projektets formål er at sikre, at børn og unge trives optimalt med bedst mulig udnyttelse af familiens, netværkets og kommunens ressourcer, herunder om projektet bidrager til at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge (med særlig fokus på de 0-3 årige), samt om projektet understøtter tidlig og forebyggende indsats med mindst mulig intervention i familien. Dataindsamlingen for projektet er baseret på både kvantitative databaseregistreringer af henvendelserne til de udgående rådgivere og kvalitative fokusgruppeinterviews med projektdeltagerne. Temaer som indgår i undersøgelsen omhandler erfaringer med opstart og formidling af projektet, rådgivernes tilgængelighed, erfaringer fra det tværfaglige samarbejde samt deltagernes vurderinger af tiltagets effekt. Overordnet har der i alt været 308 henvendelser til rådgiverne, som er blevet registreret i databasen. En fordelingsanalyse af disse data viser, at det primært er medarbejderne, som benytter tilbuddet repræsenteret med 84% af henvendelserne, derudover kommer 7% fra forældre og de resterende er anonyme. Typisk opstartes kontakte med de udgående rådgivere på Tværfaglig Forum (44%) og 32% opstartes via rådgivning fra personalet, samt 12% fra netværksmøderne. Årsagen til kontakten, som omhandler børnene har især drejet sig om faglige vanskeligheder (28%), adfærdsmæssige problemer (22%) og følelsesmæssige problemer (21%). En påfaldende stor andel omhandler overgreb (14%) og misbrug (11%). Emnet omkring forældrene er primært generelle omsorgsproblemer (57%) og opdragelsesproblemer (35%). Ud af 138 sporadiske registreringer på børnelinealen, er børnene gennemsnitligt vurderet til at ligge på 6,02 på skolerne og 6,88 i dagtilbud. Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at tiltaget primært er blevet præsenteret på DS s ledermøder og personalemøder i distrikterne eller via Tværfaglig Forum (TF) ved projektopstart. Generelt efterspørger personalet tydeligere information og kontinuerlige påmindelser fra ledelsen om at bruge tilbuddet. Dér hvor lederen har formået at kommunikere klare forventninger for samarbejdet, herunder tydelige retningslinjer for, hvornår tiltaget KAN benyttes og hvornår tiltaget SKAL benyttes, har formidlingen fungeret bedre. AKT- medarbejdere, lærere, pædagoger og inklusionsvejledere, som ambassadører for projektet, har haft stor betydning for kendskabet og anvendelse af tilbuddet. Erfaringerne omkring rådgivernes tilgængelighed peger entydigt på, at et centralt placeret fast kontor er afgørende for særligt lærernes brug af tilbuddet. Synliggørelse af rådgivernes faste træffetider, har fungeret bl.a. med ophængning af plakater og rådgiverne har kunnet kontaktes via mail og telefon med tilbud om samtale inden for 24 timer. Rådgiverne tilbyder fleksible aftaler, som passer til forældrenes kalender. Den faglige sparring pr. telefon gør det nemt og hurtigt at få faglig rådgivning i en given situation, uden der behøves at etablere et møde. Det tætte tværfaglige samarbejde med de udgående rådgivere har gavnet alle parter, såvel de fagprofessionelle som børn og forældre. Medarbejderne oplever, at dialogen med de udgående rådgivere giver dem en større forståelse for bekymringerne omkring et barn, fordi de udgående rådgivere er gode til at se andre perspektiver. Fælles sprog og Fælles metode baner vejen for en kulturændring, hvor alle faggrupper samarbejder mere løsningsfokuseret og tværfagligt. Dette 1

4 bevirker, at der hurtigere kommer fokus på ressourcer og muligheder med inddragelse af familie og netværket. Alle er enige om, at LØFT er et godt fælles sprog, der fremmer samarbejdet mellem fagpersoner og familien i forhold til at skabe trivsel og udvikling for barnet. De udgående rådgivere har medvirket til, at personalet er i stand til at praktisere LØFT på egen hånd og derved gribes ind tidligere. Samarbejdet mellem lærere, pædagoger og de udgående rådgiverne har bl.a. omhandlet vanskelige forældresamtaler, hvor temaerne har været skilsmisse-, fraværs-, adfærds- og alkoholproblematikker, samt faglige udfordringer og overvejelser om underretninger. Sparringen mellem udgående rådgivere og personale sikrer, at der reageres og underrettes hurtigere og at der i højere grad underrettes, når det er relevant. Kvaliteten af underretninger er øget, og både lærere og pædagoger har fundet rådgivernes vejledning hjælpsom. Generelt opleves det, at drøftelser på TF sker tidligere, inden problemerne når at eskalere. Fælles for alle de tilfælde hvor rådgiverne har været involveret, har effekten vist sig på børnenes trivsel og udvikling, som er rykket sig i den positive retning. Familierne har været glade for de udgående rådgivere og deres tillidsvækkende facon samt muligheden for at rette henvendelse anonymt. Deltagerne vurderer samlet, at de udgående rådgivere er med til at understøtte tidlig og forebyggende indsats gennem øget inddragelse af familie, netværk og tværfagligt personale. Lærere, pædagoger og ledere har fået synlige redskaber og faste rutiner i forbindelse med bekymringer om børns trivsel. Således har det tværfaglige samarbejde med de udgående rådgivere skabt en større fælles forståelse for opgaver og ansvar. 2

5 Indledning Helsingør kommune ønsker at evaluere projekt: Udgående rådgivere, med henblik på at kortlægge projektets resultater. Projektet blev igangsat på Nordvestskolen i oktober 2013 sammen med tilhørende klubber, dagtilbud og SFO og forventes afsluttet ultimo april I april 2014 blev projektet ligeledes igangsat på Skolen ved Gurrevej og Skolen ved Rønnebær Alle med tilhørende dagtilbud, klubber og SFO. Her afsluttes projektet ligeledes ultimo april Projektet er et konkret tiltag i forbindelse med kommunens overordnede formål om, at sikre børn og unges optimale trivsel med bedst mulig udnyttelse af familiens, netværkets og kommunens ressourcer. Målet er at mindske antallet af børn, der giver anledning til bekymringer og samtidig optimere antallet af børn der trives. Baggrund Center for Børn, Unge og Familier, vil i tråd med Helsingør Kommunes Vision 2020 og Inklusion2016, prioritere en forbyggende og tidlig indsats i forhold til de børn og deres familier, som oplever lettere eller forbigående vanskeligheder. Det drejer sig om de børn og unge, som placeres på 6-8 på børnelinealen, jf. bilag 1. En hurtig og tidlig indsats i forhold til børnene og familien kan medvirke til, at barnet kommer i trivsel uden behov for evt. iværksættelse af foranstaltninger. Center for Børn, Unge og Familier har derfor startet dette projekt op, hvor Familierådgivningen med 4 medarbejdere har etableret et udgående team, der kan vejlede med udgangspunkt i Servicelovens 11. Tre socialrådgivere er blevet rekrutteret til projektet fra Familierådgivningen, alle med mangeårig erfaring i arbejdet med børn, unge og familier i henhold til servicelovens bestemmelser. De tre rådgivere skal ud over at medvirke i projektet tillige stå for visitationen i Familierådgivningen. Fra april 2014 er endnu en rådgiver med mange års erfaring ansat, rådgiveren har tidligere arbejdet tværfagligt med skoler i en anden kommune. De udgående rådgivere vejleder fagpersonale på skoler og dagtilbud, med henblik på, at de i højere grad bliver rustet til at varetage det forebyggende arbejde med de børn og unge, som har vanskeligheder svarende til typisk 6-8 på børnelinealen. Herudover omfatter projektet et tilbud om åben rådgivning til familier, som har børn i de distrikter, der er omfattet af projektet. Rådgiverne skal bl.a. medvirke til at implementere Fælles sprog Fælles metode, jf. bilag 2, ved at udbrede brugen af LØFT, jf. bilag 3 og børnelinealen, facilitere netværksmøder, vejlede lærere og pædagoger i forhold til underretninger samt deltage i drøftelser på TF, jf. bilag 4. Endeligt skal 2 af rådgiverne varetage visitatorfunktionen i undersøgelsesteamet i Familierådgivningen for på denne måde at medvirke til, at det er de rette henvendelser, som tilgår Familierådgivningen. De 4 udgående rådgivere dækker tilsammen de medvirkende distrikter med mulighed for fysisk kontor på skolerne, tilbud om telefonisk kontakt og fleksible mødeaftaler efter behov. Endvidere har alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge i de tre distrikter, fået undervisning i børnelinealen og LØFT fra september til ultimo december For mere baggrundsinformation henvises til projektbeskrivelsen, jf. bilag 5. 3

6 Formål Det overordnede formål med evalueringen er, at undersøge om Projekt: Udgående rådgivere sikrer, at børn og unge trives optimalt med bedst mulig udnyttelse af familiens, netværkets og kommunens ressourcer, herunder: At bidrage til at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge (med særlig fokus på de 0-3 årige). At understøtte tidlig og forebyggende indsats med mindst mulig intervention i familien. Metode Der er i evalueringen anvendt følgende kvalitative og kvantitative metoder til at indsamle data til analysen: Spørgeskema Fokusgruppeinterview Databaseregistrering af sager I det følgende uddybes metodevalget, samt hvorledes data vil blive behandlet i analysen. Spørgeskema Formålet med den kvalitative spørgeskemaundersøgelse er at få et indblik i de udgående rådgiveres måde, at organisere sig på, hvilke opgaver der er løst i projektperioden, samt hvilke data det er lykkedes gruppen at indsamle. Spørgeskemaerne er fremsendt elektronisk til de udgående rådgivere og besvarelserne har dannet grundlag for udarbejdelsen af interviewguides til de efterfølgende fokusgruppeinterviews. Spørgeskemadata vil derfor ikke blive analyseret selvstændigt i afrapporteringen, da de primært har haft til formål at afklare nogle indledende forhold omkring projektet. Fokusgruppeinterviews Formålet med fokusgruppeinterviews er, at debattere erfaringer med henblik på at påpege oplevet styrker og svagheder ved tiltaget. Herved kan der udledes væsentlige pointer, anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som der kan tages højde for i den videre proces. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der opstillet 4 temaer med tilhørende overordnede researchspørgsmål: Tema 1: Information og formidling ved opstart Hvilke væsentlige erfaringer er der gjort i forhold til information og formidling af projektet ved opstart? 4

7 For at besvare researchspørgsmåetl, vedr. information og formidling ved opstart, er der i interviewguiden taget udgangspunkt i, hvor og hvordan tiltaget er blevet præsenteret, erfaringer i forhold til hvordan tiltaget formidles bedst, samt gode idéer til hvordan en fremadrettet informationsproces kan fungere. Tema 2: Tilgængelighed Hvordan har rådgiverne været tilgængelige og hvad har det betydet for tiltaget? Interviewguiden lægger op til at en bred erfaringsudveksling omkring temaet tilgængelighed, hvor både holdninger og idéer til, hvordan rådgiverne kan stille sig bedst muligt til rådighed synliggøres. Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Hvordan er samarbejdet forløbet og hvordan har det påvirket brugen af LØFT og børnelinealen i dagligdagen og på TF? Interviewguiden fokuserer her på konkrete erfaringer med det generelle tværfaglige samarbejde, erfaringerne med familierne i forbindelse med forløb med de udgående rådgivere, samarbejdet i forhold til LØFT, børnelinealen og TF samt gode idéer til det fremadrettede samarbejde. Tema 4: Vurdering af tiltag Hvordan vurderes effekten af tiltaget? Projektledelsen har valgt at der, i forbindelse med vurdering af effekten, lægges vægt på deltagernes erfaringer og vurderinger i forhold til om tiltaget er med til at: understøtte tidlig og forebyggende indsats støtte størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge (herunder særligt fokus på de 0-3 årige) mindske antallet af børn, der giver anledning til bekymringer (børnelineal 6-1) optimere antallet af børn, der trives (børnelineal 6-10) nedbringe skolefravær øge kvaliteten af underretningerne skabe motivation og inddrage familierne og deres netværk implementere LØFT på TF og på netværksmøder Den endelige interviewguide for fokusgruppeinterviews, fremgår af bilag 6, som de respektive testgrupper er blevet ført igennem. Der er i alt afholdt 6 fokusgruppeinterviews: et selvstændigt for de udgående rådgivere og fem for distrikterne med repræsentanter fra henholdsvis: skoleledelse, lærere (herunder AKT og inklusionsvejledere), daginstitutionsledelse, pædagoger, sundhedsplejersker, tale- hørepædagog og psykologer. 5

8 Databaseregistrering af sager Inden projektet begyndte i april 2013 har projektledelsen besluttet, at de udgående rådgivere i projektperioden løbende skal registrere data, vedrørende distrikternes brug af de udgående rådgivere. Hensigten har været at skabe kvantitativ statistisk information vedr. fordelingen af brugen af tiltaget. Til det formål er der oprettet en Access database, med prædefinerede svarkategorier, jf. bilag 7. På baggrund af databaseregistreringen er der ligesom til fokusgruppeinterviewene identificeret et overordnet researchspørgsmål, som bliver analyseret nærmere i forbindelse med afrapporteringen: Hvem bruger de udgående rådgivere og hvad drejer henvendelserne sig om? For at kunne svare på det overordnede researchspørgsmål er følgende delspørgsmål defineret: Hvad er forskellen på brugen for daginstitutioner og skoler? Hvem henvender sig til de udgående rådgivere? I hvilket forum er kontakten til de udgående rådgivere startet? Hvad var emnet for kontakten i forhold til barnet? Figuren illustrerer det samlede dataindsamlingsgrundlag: Metode Målgruppe Spørgeskema Udgående rådgivere Fokusgruppeinterview Udgående rådgivere Afd. Nordvest (2 fokusgruppeinterviews) Afd. Gurrevej (2 fokusgruppeinterviews) Afd. Egevænget Databaseudtræk Samtlige sager der er registreret Afrapportering For at give et overblik over hvem der har benyttet tiltaget, og hvad henvendelserne har handlet om, gennemgås fordelingsanalysen vedr. de kvantitative data fra databasen, som det første. Dernæst gennemgås de indsamlede kvalitative data fra fokusgruppeinterviews (tema 1-4). Her besvares hvert researchspørgsmål med en samlet beskrivelse af de forskellige respondenters input, som er baseret på transskriberingen fra de afholdte fokusgruppeinterviews, jf. bilag 8. Fordelingsanalyse Første del af afrapporteringen omhandler de kvantitative data fra databasen, som vedrører distrikternes brug af de udgående rådgivere. Data skal anvendes til at være med til at besvare følgende overordnede researchspørgsmål: Hvem bruger de udgående rådgivere og hvad drejer henvendelserne sig om? 6

9 For at kunne svare på det researchspørgsmålet, vedr. brugen af de udgående rådgivere og årsagen til henvendelserne, er følgende delspørgsmål defineret: Hvad er forskellen på brugen for daginstitutioner og skoler? Hvem henvender sig til de udgående rådgivere? I hvilket forum er kontakten til de udgående rådgivere startet? Hvad var emnet for kontakten i forhold til barnet? Hvad var emnet for kontakten i forhold til forældre? I det følgende er hvert delspørgsmål forsøgt besvaret ud fra fordelingen af de samlede data, som er registreret på 308 henvendelser. (N=308) Hvad er forskellen på brugen for daginstitutioner og skoler? 48% Skoler 52% Dagtilbud Som det fremgår af fordelingsdiagrammet, har der været en nogenlunde ligelig fordeling i brugen af de udgående rådgivere, mellem hhv. skole og dagtilbud. 7

10 Hvem henvender sig til de udgående rådgivere? 9% 7% Anonym Forældre Medarbejdere 84% Det er primært medarbejderne, som benytter tilbuddet, idet 84% af henvendelserne har været startet af denne gruppe. Der har dog også været en mindre gruppe forældre på ca. 7%, som har henvendt sig. Det vides ikke, hvem den anonyme gruppe på 9% repræsenterer. Det skal bemærkes, at der ikke er en særskilt kategori for Ledere, som derved indgår i medarbejder- kategorien. I hvilket forum er kontakten til de udgående rådgivere startet? 1% 1% 3% Ukendt 32% TF Netværksmøde 44% Rådgivning familie 12% 7% Rådgivning personale Telefonisk Åben rådgivning Der har været en tendens til at næsten halvdelen af kontakten til de udgående rådgivere er blevet opstartet på Tværfaglig Forum og en tredjedel (32%) er blevet opstartet via rådgivning fra personalet. Den direkte rådgivning af familierne påvirker ligeledes initiativet med 12% og på netværksmøderne opstartes ca. 7% af kontakterne. Resten af kontakterne er skabt mere tilfældigt med 1-3%, enten telefonisk, via Åben Anonyme Rådgivning eller via ukendte kanaler. 8

11 Hvad var emnet for kontakten i forhold til barnet? 2% 2% 3% 3% 15% Ukendt Adfærd 4% Faglige vanskeligheder 7% 15% Faglige vanskeligheder og følelser/sundhed Fagligt og skolefravær 21% 11% Følelsesmæssig udvikling Adfærd, psykisk og sundhed Intet 3% 14% Misbrug Der er overordnet en stor spredning i årsagen til kontakten i forhold til barnet. Den væsentligste enkeltstående årsag med 21%, har været Følelsesmæssig udvikling. Men hvis man lægger de tre kategorier for Faglige vanskeligheder sammen, så er dette den største årsag, med en fordeling på hele 28% (14%+3%+11%). Faglige vanskeligheder kombineres i registreringen således med problematikker såsom Skolefravær og Følelser/sundhed. Hvis adfærdskategorierne lægges sammen, vil denne kategori være den næststørste med hele 22% (15%+7%). Adfærdskategorien på de 7% kombineres med Psykisk og sundhed. En bemærkelsesværdig stor andel, der kommer herefter er Overgreb med 14% og misbrug med 11%. Rådgiverne har valgt Ukendt som årsag i de tilfælde, hvor de var usikre på årsagen. Intet fremkommer automatisk i databasen, hvis rådgiverne ikke vælger en årsag, der ligger til grund for henvendelsen. 9

12 Hvad var emnet for kontakten i forhold til forældre? 1% 2% 2% 2% Ukendt 7% 18% Generel omsorg 11% 13% Generel omsorg/misbrug/ stabilitet/psykisk sygdom Generel omsorg/ opdragelsesproblemer Intet Skilsmisse 35% 9% Sorg/krise Manglende stabilitet Sygdom En af hovedproblematikkerne omkring forældrene er den Generelle omsorg, herunder opdragelsesproblemer repræsenteret med 35%. Men hvis man lægger de tre kategorier for Generel omsorg sammen, er der tale om en samlet andel på hele 57% (35%+9%+13%). En relativ stor andel er enten Ukendt på 18% eller også er der Intet på 11%, som fremkommer hvis rådgiverne ikke har valgt at anføre nogen årsag i databasen. Dernæst kommer Skilsmisse med 7% af årsagen til henvendelserne. Placering på børnelinealen ved første møde Som en ekstra ting, blev der ud af de 308 henvendelser registreret 136 sporadiske vurderinger af børns trivsel på børnelinealen. Heraf var 40% af registreringerne fra dagtilbud og 60% fra skolerne. Gennemsnitligt blev børnenes trivsel vurderet til at være 6,02 på børnelinealen hos skolerne og 6,88 for dagtilbud. Opsummering Fordelingsanalyse fra databaseregistrering Der har i alt været 308 registreringer. Det er primært medarbejderne, som benytter tilbuddet med 84% af henvendelserne, hvoraf 7% kommer fra forældre og de resterende er anonyme. Typisk opstartes kontakten på Tværfaglig Forum (44%) og 32% opstartes via rådgivning fra personalet, samt 12% fra netværksmøderne. Årsagen til kontakten, som omhandler børnene har især drejet 10

13 sig om Faglige vanskeligheder (28%), Adfærdsmæssige problemer (22%) og Følelsesmæssige problemer (21%). En påfaldende stor andel omhandler Overgreb (14%) og Misbrug (11%). Emnet omkring forældrene er primært Generelle omsorgsproblemer (57%) og Opdragelsesproblemer (35%). Ud af 138 sporadiske registreringer på børnelinealen, er børnene gennemsnitligt vurderet til at ligge på 6,02 på skolerne og 6,88 i dagtilbud. Anbefalinger At indarbejde en registrering af barnets alder. At indarbejde start registreringer på børnelinealen som fast procedure med eksempelvis opfølgning 3 mdr. efter. At indarbejde flere standardiserede svarkategorier for registreringer, der både omhandler emnet for kontakten i forhold til barnet og hovedproblematikkerne omkring forældrene. At svarkategorien Ledere tilføjes, under hvem der henvender sig. At der tilføjes faste svarkategorier for tiltag, som igangsættes efter en henvendelse. Fokusgruppeinterviews Anden del af afrapporteringen omhandler de kvalitative data fra fokusgruppeinterviewene. Her besvares hvert researchspørgsmål med en samlet beskrivelse af de forskellige respondenters input. Tema 1: Information og formidling ved opstart Hvilke væsentlige erfaringer er der gjort i forhold til information og formidling af projektet ved opstart? Deltagernes erfaringer fra projektets opstart er blevet diskuteret. Der er taget udgangspunkt i, hvordan tiltaget er præsenteret, ledelsens rolle i opstartsfasen, erfaringerne med formidlingsmateriale, samt gode idéer til, hvordan en fremadrettet informationsproces kan fungere. Præsentation af tiltaget Tiltaget med de udgående rådgivere er præsenteret på personalemøder eller via TF. Enten er tiltaget præsenteret personligt af rådgiverne eller via rådgivernes leder. Lærere er primært blevet præsenteret for tiltaget via personalemøder og de fleste skoler har haft ét informationsmøde, enkelte har dog haft to informationsmøder. En del lærere har oplevet, at præsentationen af tiltaget på personalemøderne var noget forvirrende. Lærerne henviser til, at informationsmøderne har virket korte, hvor formidlingen har båret præg af, at der var begrænset tid - et hurtigt indslag på 6 minutter, i forbindelse med en længere dagsorden på et personalemøde. Særligt skolerne mener derfor, at rådgivernes vilkår i forhold til at præsentere 11

14 tiltaget, skal forbedres. Der foreslås fremadrettet, at de udgående rådgivere fx får 1 time på et personalemøde til at udfolde idéen om tiltaget sammen med LØFT- tankegangen og - teknikken, hvor hele medarbejdergruppen kan deltage. Dette ville samtidig imødekomme lærernes efterspørgsel efter mere konkret LØFT- undervisning. Andre efterspørger muligheden for at præsentationen (og LØFT- undervisningen) foregår i mindre grupper og på skoleområdet foreslår ledelsen, at rådgiverne præsenterer på fællesmøder fx for AKT- medarbejdere, eller hvor lærergrupperne mødes i deres teams (indskoling, mellemtrin og udskoling). Ved disse møder ville der kunne sættes 1-1,5 time af hvilket ville give helt andre forudsætninger for samarbejdet. Alle er enige om, at der skal være en opmærksomhed på brugen af ambassadører, hvor særligt lærerne fortæller, at når de hører en kollega fortælle positivt om samarbejdet med de udgående rådgivere, så spreder der sig en viden og forståelse for tiltaget. AKT- medarbejdere, inklusionsvejlederne samt lærere og pædagoger med positive erfaringer fra samarbejdet nævnes som gode ambassadører. Der efterlyses en større opmærksomhed på forankringen af viden om tiltaget i organisationen fx via tilgængelige referater for de medarbejdere, som er forhindret i at deltage på informationsmøderne, da lærerne fortæller om skiftende arbejdstider, hvor alle ikke nødvendigvis kan deltage på personalemøder. Endvidere fremhæver de lærere, der ikke har oplevet en præsentation af tiltaget på et personalemøde, at rådgivernes synlighed i dagligdagen har afgørende betydning for deres opmærksomhed og brug af tilbuddet. Andre fortæller, at nogle lærere først har fået kendskab til de udgående rådgivere via deres deltagelse på TF, på trods af informationsmøder og formidlingsmateriale. TF vurderes af lærerne som brugbar til introduktion af rådgiverne, men at det kun er et fåtal af lærerne, som deltager på TF. Der lægges vægt på, at der på nogle skoler fortsat er en del lærerkollegaer, der ikke kender til tilbuddet. De fleste pædagoger er orienteret om tiltaget via personalemøder og for nogle har præsentationen foregået i forbindelse med TF. På daginstitutionsområdet er der en større klarhed for brugen af tilbuddet på trods af, at mange pædagoger ligesom lærerne er informeret via personalemøder. Her kan forklaringen ligge i, at daginstitutionerne dels er mindre personalegrupper, der er tættere kontakt til ledelsen og de deltagende daginstitutioner har fast system for afholdelse af TF i huset, hvor de udgående rådgivere deltager. Øvrige samarbejdspartnere som består af sundhedsplejersker, tale- hørepædagoger og psykologer har primært stiftet bekendtskab med de udgående rådgiverne via TF. Det har fungeret godt, dog efterspørger særligt Sundhedsplejen at de fremadrettet bliver inviteret med til præsentationer på personalemøder, så de automatisk inddrages og informeres fra start af. Psykologerne har haft kendskab til tiltaget via deres allerede eksisterende samarbejde med de udgående rådgiverne. Lederens rolle Både rådgivere, ledere og medarbejdere er enige om, at det er afgørende at tiltaget er lederbåret, fra start af og at der udkommer en ensartet officiel orientering til alle fagpersoner, som tydeliggør formål og en forventningsbeskrivelse af, hvordan og hvornår de enkelte faggrupper skal samarbejde i forbindelse med tiltaget. Dette vil betyde, at når alle mødes første gang, hvad enten 12

15 det er på TF eller under et personalemøde, så har de samme udgangspunkt og kendskab til retningslinjerne for samarbejdet. Rådgiverne fremhæver, at de steder hvor lederen har indgået i en arbejdsgruppe, har de oplevet en større opmærksomhed på tiltaget. Lederne nævner, at de har god erfaring med at blive introduceret for tiltaget samlet fx på fælles lederforum. Udover den officielle orientering efterspørger medarbejderne endvidere en målrettet vejledning for hver personalegruppe som forklarer, hvordan og i hvilke regi de kan samarbejde med de udgående rådgivere. Ledelsen skal medvirke aktivt under præsentationen af tiltaget på personalemøder og være ansvarlig for efterfølgende at påminde personalet om tilbuddet. Dette indebærer også en procedure for, hvordan medarbejderne skal arbejde videre med at forankre tiltaget i dagligdagen. Herunder hvordan ledelsen følger op fx via løbende påmindelser og sikrer, at de gode historier og erfaringer blandt lærerne bliver delt. Som fast procedure på personalemøder, hvor alle medarbejdere ikke er tilstede, skal der være opmærksomhed på, at de manglende deltagere får et fyldigt referat. Særligt på skoleområdet vil det være en god idé, hvis der lægges vægt på, at ledelsen også italesætter den tidsbarrierer, som mange lærere sidder med. Dels er der kommet en ny skolereform som bevirker, at mange lærere føler sig presset på tid og dels drejer det sig om et nyt tiltag, hvor lærerne ikke kender gevinsten endnu. En skoleleder fremhæver, at lærerne skal have klar besked om, at det er lederstyret tid, som lærerne kan benytte sig af. Derudover mener ledelsen også, at det skal synliggøres, at den tid personalet bruger på sparring er sparet tid, fordi det minimerer den tid og kræfter, som lærerne selv skulle bruge på at løse udfordringen alene. Endeligt som nævnt under Præsentation af tiltaget bør ledelsen tænke i at hjælpe de udgående rådgivere med at få mulighed for at præsentere tiltaget i mindre fora og inddrage rådgiverne løbende i undervisning i LØFT- tilgangen. Formidlingsmateriale Når rådgiverne har været ude til præsentationsmøder, har de anvendt en powerpoint- præsentation, jf. bilag 9. Derudover har de uddelt materiale med deres kontaktoplysninger og en oversigt over tidspunkter, de kan træffes på sammen med en række artikler om erfaringerne med udgående rådgivere i andre kommuner, jf. bilag 10. Ydermere har alle institutioner fået en oversigt med rådgivernes træffetid og kontaktoplysninger, jf. bilag 11, som hænger i personalerum, og for skolerne er det både på læreværelset og på alle lærearbejdspladser. Derudover er der udarbejdet en flyer til forældrene, jf. bilag 12, som er blevet delt ud på skolerne og i nogle daginstitutioner og som er hængt op på nogle lærerværelser. Enkelte skoler har oversat forældreflyeren til andre sprog samt gjort den tilgængelig via intranettet. Hvad der herudover er kommunikeret ud via intranettet har været op til den enkelte leder. Yderligere har enkelte daginstitutioner hængt en plakat op på indgangsdøren, så særligt forældrene er blevet orienteret og påmindet om tilbuddet. Effekten af formidlingsmaterialet vurderes lidt blandet. Nogle er begejstrede og mener, at materialet har fungeret, mens andre påpeger, at materialet er druknet i alle de andre ting, medarbejderne har skullet forholde sig til. Det er uvist, hvor meget materialet har betydet i 13

16 forhold til forældrenes direkte henvendelse, da mange er henvist via anbefalinger fra fagpersonalet, se tema 3: Det tværfaglige samarbejde. Alle respondenter er enige om, at det vil gavne projektets opstartsfase, hvis informationsmaterialet revurderes, og erfaringerne fra projektet bringes i spil i denne proces. Det anbefales, at gøre materialet mere ensartet inden for hvert fagområde, så eksempelvis alle skoler modtager samme startpakke. En sådan pakke kunne indeholde: informationsmateriale til både lærere og forældre i form af en ensartet flyer, plakat og indhold til et intranetopslag. Endvidere foreslår rådgiverne, at der på intranettet kunne ligge et kort, som tydeliggør deres fysiske placering. Der lægges vægt på, at formidlingen sker gennem konkrete eksempler og cases, som målgrupperne kan kende fra deres hverdag. Her nævnes, at der skal være en opmærksomhed på forskellen på at være teoretiker og praktiker og at formidlingen gennem eksempler og cases er at foretrække. Særligt skolepersonalet efterspørger en større tydelighed i forhold til den information, som er tilgængelig om tiltaget. De ønsker eksempler, som matcher deres daglige overvejelser om forskellige elev- situationer. Der foreslås, at formidlingsmaterialet tager udgangspunkt i konkrete cases, som kan være opdelt efter medarbejdergruppen fx sundhedspleje, vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin og udskoling. På den måde kan det styrke målgruppens forståelse for, hvornår tiltaget kan og bør benyttes, hvilket de udgående rådgivere netop efterspørger, at der kommer tydelige retningslinjer omkring. Fx de udgående rådgivere SKAL bruges, når skolefravær er over x %, eller når du overvejer en underretning. De konkrete og relevante cases kan udleveres til hver medarbejdergruppe, som efterfølgende kan bringe dem i spil, når de mødes med deres nærmeste kollegaer/teams, hvor de sammen kan blive inspireret til, hvordan og hvornår de udgående rådgivere kan tilgås. Opsummering Information og formidling ved opstart De væsentlige erfaringer, der er gjort i forhold til information og formidling af projektet ved opstart er opdelt i, hvad der har fungeret og fremadrettede anbefalinger med udgangspunkt i projektets udfordringer og deltagerne idéer. Hvad har fungeret: Der hvor lederen har formået at kommunikere klare forventninger for samarbejdet, herunder tydelige retningslinjer for, hvornår tiltaget KAN benyttes og hvornår tiltaget SKAL benyttes, har formidlingen fungeret bedre. I forhold til opstart af projektet har det været vigtigt at AKT- medarbejdere, inklusionsvejledere, pædagoger/lærere har påtaget sig rollen som ambassadører i samarbejde med rådgiverne. Succeshistorier omkring tiltaget ansporer kollegaer til at anvende tilbuddet. De udgående rådgivers deltagelse på TF, har medvirket til at udbrede kendskabet til tiltaget. Her har en indledende forventningsafklaring skabt klarhed omkring de tværfaglige samarbejdspartneres rolle og brugen af de udgående rådgivere. 14

17 Anbefalinger: Bemærkninger: det er essentielt at den øverste ledelse tager ansvar for at samtlige ledere informeres og klædes på til at tydeliggøre forventninger til samarbejdet og hvornår tilbuddet KAN og SKAL benyttes. Det anbefales, at der bliver afsat mere tid til introduktionen på personalemøder. Det anbefales, at tiltaget drøftes på personalemøder løbende, gerne i mindre grupper og hvor det kombineres med LØFT- undervisning. I formidlingen af projektet anbefales det at bruge cases og eksempler rettet til de specifikke faggrupper fx: sundhedsplejen, vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin og udskoling. Informationsmaterialet bør indeholde ensartede startpakker for hver faggruppe. Der skal være fokus på forankringen af viden om tiltaget i organisationen og ikke mindst løbende opfølgning og synliggørelse af succeshistorier. Tema 2: Tilgængelighed Hvordan har rådgiverne været tilgængelige og hvad har det betydet for tiltaget? Erfaringerne med rådgivernes tilgængelighed og henvendelsesproceduren er blevet diskuteret, og gode idéer er opsamlet i forhold til rådgivernes fysiske placering, hvordan rådgiverne kan være mere opsøgende samt den kulturændring tiltaget har igangsat, særligt hos skolepersonalet. Fast kontor Både rådgivere og medarbejdere fremhæver, at det har virket godt med et fast skrivebord på skolerne. Der er afprøvet forskellige placeringer af kontoret, nogle sidder på lærerværelset, nogle sidder ved et skrivebord i samme lokale som skolesekretæren og andre sidder på et kontor som ligger mindre centralt. Årsagen til placeringen på sidstnævnte kontor forklares af skolelederen med, at det oprindeligt var tænkt som et kontor, der indeholdt de fornødne faciliteter og var et sted hvor familierne ugeneret kunne mødes med rådgiverne til samtaler. Placeringen af kontoret var således ikke tænkt som en måde at synliggøre tilbuddet over for lærerne. I de tilfælde hvor rådgivernes kontor er centralt placeret (enten på læreværelset eller ved sekretæren) er alle enige om, at det har virket meget indbydende og nemt at komme i kontakt med rådgiverne, hvilket har hjulpet lærerne i dagligdagen med at huske at bruge tilbuddet. Det fremhæves, at det er vigtigt, at de udgående rådgivere er lige ved hånden fordi, det er nemmere at henvende sig til nogle, som man kan sætte et ansigt på i stedet for at henvende sig til nogle, som man ikke kender. 15

18 De fleste daginstitutioner har ikke oplevet problemer med, at rådgivernes kontor er placeret på skolerne, men enkelte efterspørger muligheden for at rådgiverne ind imellem også kunne sidde fysisk hos dem. Som tidligere nævnt har daginstitutionerne deres faste rutine med rådgivernes deltagelse på TF- møder, så på den måde oplever de alligevel, at rådgiverne er kendte ansigter, der har deres gang i huset. Af anbefalinger til fremtidig placering nævnes muligheden for at rådgiverne kan sidde tæt på lærerarbejdspladserne, på kontoret eller på lærerværelset, som nogle af rådgiverne også har gjort. En skoleleder fortæller om de nye lærerarbejdspladser og fremhæver, at det vil være en oplagt mulighed og at der tillige vil være adgang til møderum med konferenceudstyr mv. Henvendelsesprocedure Udover at hænge plakater op med faste tidspunkter for henvendelser, har rådgiverne været tilgængelige på telefon og mail. Rådgiverne fortæller om gode erfaringer med at være til rådighed ved telefonen efter behov og kunne tilbyde samtaler inden for 24 timer. Daginstitutionerne foretrækker at henvende sig pr telefon, fordi det virker lettere for dem i hverdagen. Herudover oplever de at få brugbar sparring gennem telefonsamtaler, hvor de eksempelvis klædes på i forhold til, hvordan de kan formidle deres overvejelser til forældrene. Ofte har de oplevet, at en telefonsamtale er nok, og at et møde derved kan undgås. Rådgiverne har en oplevelse af, at det typisk er lederne fra daginstitutionerne, der henvender sig. Rådgiverne modtager ikke så mange direkte henvendelser fra pædagogerne. Dette forklares igen ved institutionernes størrelse og måde at organisere sig på, hvor pædagogerne ofte går til deres leder, for at få bekymringen omkring barnet på dagsordnen på TF. Både skoleledere og lærerne henvender sig direkte telefonisk og på mail. Generelt er alle enige om, at der er stor tilfredshed med, at de udgående rådgiverne reagerer hurtigt og at det er nemt at få en aftale i stand efter behov, hvilket sammenlignes med de øvrige socialrådgivere i Familierådgivningen, der ikke har mulighed for at tilbyde samme grad af fleksibilitet. Yderligere har de udgående rådgiverne også været meget åbne og fleksible i forhold til at tilpasse deres aftaler efter forældres kalender, hvilket der også er stor tilfredshed med. Igen nævnes det, at selv om der hænger en plakat med træffetider på læreværelset mv., er den fysiske tilstedeværelse afgørende for kontakten til rådgiverne, særligt for lærerne. Dog fremhæves det, at synliggørelsen af faste træffetider er vigtig, så både medarbejdere og ledere ved, hvem der kan træffes hvornår, og at de udgående rådgiveres eventuelle turnusordning ligeledes kommunikeres klart ud. Relevant opsøgende Herudover foreslår skolerne, at de udgående rådgivere er endnu mere opsøgende. Der kunne igangsættes et system, hvor rådgiverne eksempelvis via en turnusordning er tilgængelige ved stormøder (hvor SFO- pædagoger også er tilstede), teammøder (som typisk er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling), overgangsteam (som typisk består af ansvarlige lærere fra hver 16

19 overgang) og klasseteam (som består af 2-3 lærere, der har ansvaret for en klasse). Disse teams kunne få årlig sparring i forbindelse med overgange eller i forbindelse med klassekonferencer, som er teamets forberedelse til skole/hjemsamtaler. Her vendes vigtige observationer omkring børns trivsel fagligt og socialt naturligt og der opstår opmærksomhed på fokusbørn, hvor store og små situationer kommer frem. Lærerne anbefaler, at der ved disse møder, hvor rådgiverne kunne medvirke, er fokus på enkelte klasser, som omhandler ca. 25 børn. Her fremhæves det, at en struktureret gennemgang samtidig giver fokus på alle børnene, så teamet får et overblik over hele klassen og ikke mindst hvor mange, der rent faktisk trives. Endeligt fremhæves det, at en gevinst ved dette samarbejde ville bevirke, at lærerne var mere forberedte og konkret kunne præsentere familien for nogle muligheder, så samtalen blev mere handlingsorienteret og konstruktiv. På samme måde kunne de udgående rådgivere have fokus på de 0-3 årige, ved eksempelvis at være opsøgende i de sammenhæng hvor vuggestuepædagoger og sundhedsplejersker befinder sig. Kulturændring Rådgiverne har generelt oplevet, at det har været vanskeligere at komme bredt ud til lærerne end til pædagogerne. Dels kan det igen handle om institutionernes størrelse og dels kan årsagen til, at det har taget ekstra tid, at komme godt i gang inden for skoleområdet, handle om en kulturændring, som beskrives i det følgende. Skoleledelsen fremhæver, at der for lærerne er igangsat en kulturændring, hvor lærere er gået fra at være vant til at klare sig selv, og arbejde meget alene med ansvaret for en klasse, nu øver sig i at være mere inviterende over for andre faggrupper. Her lægges der vægt på, at der skal opbygges en forståelse af, at det ikke handler om at afgive opgaver, men om at samarbejde bredt for at løse opgaverne. Lærerne træner sig i ikke at være berøringsangste og se mulighederne i tiltaget som en måde at tage ansvar og arbejde forebyggende og præventivt i forhold til de børn, der er i begyndende mistrivsel. Igen nævnes det, at der er gode erfaringer med at høre om kollegaers positive oplevelser med samarbejdet med de udgående rådgivere, og at det derfor er vigtigt, at der er et ledelsesmæssigt fokus på at sprede budskabet og de gode eksempler. Denne beskrivelse suppleres med, at der i lærekredse hersker en gammel historie blandt lærere om, at det er frustrerende at deltage med børn på TF og at man går derfra med endnu flere opgaver, end da man kom. Lærerne mener, at denne historie stammer tilbage fra da det hed K- forum, som mange lærere oplevede negativt. Ligeledes er der en opfattelse blandt lærere om, at man kun bringer et barn op på TF- møder, når ALLE muligheder er afprøvet og udtømt. Dette betyder, at der i forbindelse med denne kulturændring også skal fokus på de nye historier, der præcist formidler at TF er et værdifuldt sparrings- forum, hvor man netop kan vende sine tanker og observationer med kompetente tværfaglige kollegaer, inden man igangsætter eventuelle tiltag. 17

20 Opsummering Tilgængelighed De væsentlige erfaringer, med de udgående rådgiveres tilgængelighed, er opdelt i, hvad der har fungeret samt fremadrettede anbefalinger i forhold til projektets udfordringer og deltagernes idéer. Hvad har fungeret: Et centralt placeret fast kontor for rådgiveren er afgørende for særligt lærernes brug af tilbuddet. At kontoret har været placeret, hvor lærerne har deres daglige gang, så tiltaget opleves lige ved hånden. Her nævnes: læreværelset, kontoret og lærearbejdspladserne som en mulighed. Synliggørelse af rådgivernes faste træffetider, samt hvem der kan træffes hvornår, har fungeret bl.a. med ophængning af plakater, At fagpersoner kan kontakte rådgiverne både pr mail og telefon og at de kan få tilbudt en samtale inden for 24 timer. At rådgiverne tilbyder fleksible aftaler, som passer til forældrenes kalender. Den faglige sparring per telefon gør det nemt og hurtigt at få faglig rådgivning i en given situation, uden der behøves at etablere et møde. Fælles sprog Fælles metode baner vejen for en kulturændring, hvor alle faggrupper samarbejder mere løsningsfokuseret. Anbefalinger: At de udgående rådgivere med mellemrum inviteres til forældremøder i daginstitutioner, og at de engang imellem også kan sidde fysisk hos dem. Til trods for at tilbuddet er formidlet i div. ledelsesmæssige fora, er det vigtigt, at ledelsen kontinuerligt italesætter tilbuddet fx ved stormøder, teammøder, møder i overgangsteam og klasseteam. Det foreslås at rådgivere deltager i forbindelse med klassekonferencer, hvor teamet forbereder sig til skole/hjemsamtaler kunne rådgivernes deltagelse være relevant. Man skal være opmærksom på, at der er igangsat en kulturændring, hvor særligt lærerne øver sig i at være mere inviterende over for andre faggrupper. De skal vænne sig til ikke at skulle klare alt alene og træner sig i ikke at være berøringsangste, se muligheder i tiltaget og arbejde forebyggende. Bemærkning: Det skal kommunikeres klart ud til lærerne, at TF er et sparrings- forum, hvor de kan vende tanker og observationer med kompetence tværfaglige kollegaer, hvilket opleves som en stor aflastning. 18

21 Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Hvordan er samarbejdet forløbet og hvordan har det påvirket brugen af LØFT og børnelinealen i dagligdagen og på TF? Det generelle samarbejde og rådgivernes rolle er blevet diskuteret, herunder samarbejdet med daginstitutionerne, skolerne og familierne samt samarbejdet i forhold til LØFT, børnelinealen og tværfaglige forum. Samarbejdet generelt og rådgivernes rolle Der var en bred enighed om, at det tætte samarbejde med de udgående rådgivere, har gavnet alle parter, herunder børn, unge og deres familie i form af en tidlig tværfaglig indsats. De udgående rådgivere fortæller, at de har lært meget af, at få indblik i tale- hørepædagogernes faglige viden. Sundhedstjenesten fortæller ligeledes, at det har været udbytterigt, at være en del af samarbejdet. Psykologer har primært haft samarbejde med rådgiverne via TF, hvor der efterfølgende er udsprunget et konkret samarbejde. Psykologerne har også god erfaring med telefonisk kontakt og sparring, eksempelvis har psykologerne haft afklarende spørgsmål i forhold til muligheder for samværsordning efter skilsmisse. Medarbejderne oplever, at rådgiverne har medvirket til at skabe større forståelse for bekymringerne omkring et barn. Det er en stor hjælp, at have en faglig kvalificeret dialog i de daglige bekymringer omkring børnene. Alle lagde vægt på, at styrken ved de udgående rådgivere er, at de er i stand til, at spørge ud fra andre faglige perspektiver. Rådgiverne har god erfaring med at sige højt på møder, at de i denne sammenhæng ikke er en del af myndigheden og gør meget ud af, at deres funktion er tydelig fra start af. Dog fremhævede rådgiverne også, at deres kendskab til myndighedsdelen var en stor fordel, fordi det styrker deres rådgivning i forhold til, hvor sagen hører til, og hvad der er af handlemuligheder. På den måde bistår de også med rådgivning i myndighedsopgaver. Samarbejdet med rådgiverne betyder således, at alle bliver mere skærpede på, hvad de kan forvente af Familierådgivningen. Fagpersonalet beskriver det ligeledes som en fordel, at rådgiverne kender til de juridiske muligheder, selv om de ikke repræsenterer forvaltningen. På den måde opleves det, at rådgiverne er med til at placere ansvaret og fremme, at der arbejdes tidligt og forebyggende. Samarbejdet med daginstitutionerne Rådgiverne fortæller, at pædagoger og ledelsen i daginstitutionerne har været åbne, interesserede og imødekommende i samarbejdet. Rådgiverne beskriver, at der i mange tilfælde allerede er etableret et fælles sprog og metode og de fleste daginstitutioner anvender LØFT eller er begyndt på det. Dette betyder, at der skabes mulighed for en mere dialogpræget tilgang til samarbejdet og 19

22 personalet har mere kontakt til både børn og forældre, hvorfor de har lettere ved at igangsætte et positivt samarbejde med familierne. Henvendelserne har typisk drejet sig om konkrete sager med alvorlig bekymring for et barn eller rådgivning i forbindelse med underretninger. På grund af institutionernes kendskab til LØFT oplever rådgiverne, at der hurtigt åbnes op for at se på muligheder og ressourcer i netværket. De fremhæver samtidig, at institutionerne ikke har en forventning om, at andre løser opgaven end dem selv og barnets forældre. Samarbejdet er blevet styrket over tid i takt med, at der er kommet flere konkrete erfaringer, efterhånden som institutionen har fået tættere kendskab til rådgiverne. De udgående rådgivere har bl.a. været involveret i forbindelse med: forældresamtaler, skilsmisse- og alkoholproblematikker samt overvejelser om underretninger. Pædagoger og ledere fortæller, at de har gode erfaringer med at bruge rådgiverne i forbindelse med råd og vejledning. De fortæller tillige, at de udgående rådgiverne på personalemøder har bidraget med undervisning af personalet i LØFT og i undervisning omkring underretninger. Samarbejdet med skolerne Rådgiverne oplever at løse flere opgaver for lærerne end for daginstitutionerne. Rådgiverne fremhæver at forskellige skoler har forskellig kulturer og anbefaler, at der følges op på, hvad skolen kunne ønske sig mere af. På nogle skoler har der været et bredt samarbejde med AKT- medarbejdere og bestemte klasselærere. Ofte oplever rådgiverne, at der sker flere henvendelser omkring det samme barn/familie og kontaktforløbet er længerevarende. Andre skoler har været mere pressede af skolereformen og derfor har der været større forvirring blandt medarbejderne. Skoleledelse og lærerne fortæller, at rådgiverne er brugt ved forældresamtaler, hvor de udgående rådgivere har givet sparring og hjulpet med, at der er kommet flere vinkler på situationen. Både rådgivere og skolelærer fortæller, at de konkret har fået sparring i forbindelse med tvivlspørgsmål om underretninger, faglige udfordringer, bekymringer om adfærd og fraværsproblematikker. I forbindelse med underretninger fortæller bl.a. en lærer, som skulle lave flere underretninger på samme tid, at det har været en stor aflastning at få hjælp af en udgående rådgiver. Det uddybes med, at mange lærere ikke har prøvet at lave en underretning og derfor typisk er usikre på, hvordan man griber det an og hvorvidt en underretning er den rigtige løsning. Lærerne fremhæver, at rådgiverne er gode til at stille spørgsmål, som åbner nye perspektiver. På den måde bliver lærerne mere afklarede og tydelige, hvilket bevirker, at de får en oplevelse af, at de bedre er i stand til at tage hånd om problemerne. Som eksempel fortælles, at rådgiverne har været brugt i forbindelse med et barn med ekstremt meget fravær. Her kørte rådgiveren LØFT- samtaler, hvilket har været lærerigt både for lærer og familien. Et andet eksempel er en familie med 3 skolebørn, hvor der igennem tiden var mange problemer i familien. Her var samarbejdet meget målrettet, der blev igangsat foranstaltninger som bl.a. betød, at familiefaren lavede aftaler med et misbrugscenter. I denne forbindelse fremhæves det, som en stor fordel, at de udgående rådgivere deltager i vanskelige samtaler med familierne og at tiltaget er en stor gevinst for såvel skoler som familien. 20

23 Projekt fravær nævens som et konkret samarbejde, der er igangsat mellem lærer og udgående rådgivere, hvor de i fællesskab byder ind og opstiller retningslinjer for fraværshåndtering. Lærerne fremhæver, at de udgående rådgivere er vigtige samarbejdspartnere i denne proces og at de værdsætter den tværfaglige sparring. En skole fortæller, at de har haft et lager af frustrationssager, da tiltaget startede. Sager som havde hobet sig op, fordi skolen ikke vidste, hvad de skulle gøre ved dem. Både skoleledelsen og lærere efterspørger længere tid til at indarbejde brugen af rådgiverne, og mener det vil gavne samarbejdet. De foreslår, at der laves et system for, hvordan man hurtigere kommer i gang med frustrationssager, som tynger. Fx kan der afholdes faste møder med rådgiverne, hvor man får taget sagerne op og diskuteret dem og derved efterhånden kommer bunken igennem. Dette behov er således stadiet før TF, hvor lærere og ledelse har behov for hjælp til at præcisere og placere sagen. Andre skoler fortæller, at lærerne oplever, at deres hverdag er blevet nemmere, de er blevet opkvalificeret og har fået rigtig meget hjælp og brugbare input fra rådgiverne. Oplevelsen af at tingene sejler er fortid efter at personalet kan trække på kompetente fagpersoner, der hjælper dem. Det fremhæves, at de udgående rådgivere tager ansvar og eksempelvis nævnes et barn, der blev slået derhjemme, hvor de udgående rådgivere med det samme blev inddraget og tog affære. På den måde oplever skolelærerne at samarbejdet med de udgående rådgivere er en stor aflastning, fordi der altid er hjælp at hente. Samarbejdet med familierne Rådgiverne oplever samarbejdet med familierne som positivt. LØFT beskrives som givende for forældrene, fordi der også er fokus på, det der fungerer og det som lykkedes i stedet for blot at fokusere på udfordringerne. Når rådgiverne har medvirket til samtaler mellem lærer/pædagog og familie, har deres funktion primært været at sikre, at der kom andre vinkler på, så forældrene går beriget fra mødet. Forældrene har således oplevet at være meget trygge i samarbejdet. Generelt fremhæves det, at det gode samarbejde er afhængig af tillid - en tillid som enten er skabt mellem forældre og pædagog - eller forældre og lærer. Derfor er der stor enighed om, at der er gode erfaringer med, at de udgående rådgivere er inviteret med til et møde med familien, hvor det afholdes i enten daginstitutionen eller skolen. Herved oplever barnet og forældrene, at de er i kendte omgivelser og den kendte fagperson fungere som en slags formidler. Efterfølgende er familierne mere trygge ved, selv at mødes med rådgiverne ved fremtidige møder. For langt de fleste forældre er det naturligt, at henvende sig til kendt personale i forbindelse med råd og vejledning eller bekymringer omkring deres børn. Hvor nogle medarbejdere har henvist familier til rådgiverne, uden af vide om familien bruger tilbuddet, har andre medarbejdere konkret viden om, at familierne har benyttet tilbuddet. Rådgivernes funktion over for familierne har primært været sparring fx gennem længere forløb. Det fremhæves, at familierne har været glade for, at der var mulighed for anonym henvendelse. Ledelsen har ligeledes erfaringer med, at henvise til samtaler med de udgående rådgivere efter et møde med forældrene og familierne har efterfølgende fortalt, at de har oplevet det brugbart og hjælpsomt. 21

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Projekt Udgående Rådgivere. Bilag til Evalueringsrapport

Projekt Udgående Rådgivere. Bilag til Evalueringsrapport Projekt Udgående Rådgivere Bilag til Evalueringsrapport Februar 2015 Bilag til evalueringsrapport: Projekt udgående rådgivere Indholdsfortegnelse Bilag 1: Fælles sprog Fælles metode... 1 Bilag 2: Børnelinealen...

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Evaluering af projekt. Socialrådgiver i lokalområdet

Evaluering af projekt. Socialrådgiver i lokalområdet Evaluering af projekt 2016 Familieafdelingen Allerød kommune Socialrådgiver i lokalområdet Forebyggende indsats Indholdsfortegnelse: side Indledning 2 Resumé.2 Hvad siger loven.3 Formål 3 Metode: Spørgeskema

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Drøftelse af daginstitutionens pædagogiske læreplan, herunder mål, evalueringspraksis, dokumentationspraksis samt udviklingsplan.

Drøftelse af daginstitutionens pædagogiske læreplan, herunder mål, evalueringspraksis, dokumentationspraksis samt udviklingsplan. Tilsynsrapport Institutionens navn: Skovtroldene. Adresse: Skovgyden 60 Normeret børnetal: Pt. 8. Vuggestue/ 46 børnhavebørn. Norm: 45? Dato for tilsynsbesøget: 9. oktober 2014 Deltagere fra forvaltningen:

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kontraktmål for Præstemoseskolen

Kontraktmål for Præstemoseskolen Kontraktmål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag Mål: At alle lærere får konkrete ideer til og bliver motiveret til, hvorledes de kan få mere bevægelse

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen.

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere