Projekt Udgående Rådgivere. Evalueringsrapport

Transkript

1 Projekt Udgående Rådgivere Evalueringsrapport Februar 2015

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Metode... 4 Spørgeskema... 4 Fokusgruppeinterviews... 4 Databaseregistrering af sager... 6 Afrapportering... 6 Fordelingsanalyse... 6 Opsummering Fordelingsanalyse fra databaseregistrering Fokusgruppeinterviews Tema 1: Information og formidling ved opstart Præsentation af tiltaget Lederens rolle Formidlingsmateriale Opsummering Information og formidling ved opstart Tema 2: Tilgængelighed Fast kontor Henvendelsesprocedure Relevant opsøgende Kulturændring Opsummering Tilgængelighed Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Samarbejdet generelt og rådgivernes rolle Samarbejdet med daginstitutionerne Samarbejdet med skolerne Samarbejdet med familierne Samarbejdet om LØFT Samarbejdet om børnelinealen og TF Opsummering Det tværfaglige samarbejde Tema 4: Vurdering af tiltag Tidlig og forebyggende indsats Inklusion i det daglige arbejde med børn og unge Mindsker antallet af børn der bekymrer Optimerer antallet af børn der trives Mindsker skolefravær Øger kvaliteten af underretningerne Inddragelse af familier og netværk Implementering af LØFT på TF og netværksmøder Opsummering Vurdering af tiltag... 31

3 Resumé Nærværende evaluering omhandler Projekt: Udgående rådgivere. Projektets formål er at sikre, at børn og unge trives optimalt med bedst mulig udnyttelse af familiens, netværkets og kommunens ressourcer, herunder om projektet bidrager til at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge (med særlig fokus på de 0-3 årige), samt om projektet understøtter tidlig og forebyggende indsats med mindst mulig intervention i familien. Dataindsamlingen for projektet er baseret på både kvantitative databaseregistreringer af henvendelserne til de udgående rådgivere og kvalitative fokusgruppeinterviews med projektdeltagerne. Temaer som indgår i undersøgelsen omhandler erfaringer med opstart og formidling af projektet, rådgivernes tilgængelighed, erfaringer fra det tværfaglige samarbejde samt deltagernes vurderinger af tiltagets effekt. Overordnet har der i alt været 308 henvendelser til rådgiverne, som er blevet registreret i databasen. En fordelingsanalyse af disse data viser, at det primært er medarbejderne, som benytter tilbuddet repræsenteret med 84% af henvendelserne, derudover kommer 7% fra forældre og de resterende er anonyme. Typisk opstartes kontakte med de udgående rådgivere på Tværfaglig Forum (44%) og 32% opstartes via rådgivning fra personalet, samt 12% fra netværksmøderne. Årsagen til kontakten, som omhandler børnene har især drejet sig om faglige vanskeligheder (28%), adfærdsmæssige problemer (22%) og følelsesmæssige problemer (21%). En påfaldende stor andel omhandler overgreb (14%) og misbrug (11%). Emnet omkring forældrene er primært generelle omsorgsproblemer (57%) og opdragelsesproblemer (35%). Ud af 138 sporadiske registreringer på børnelinealen, er børnene gennemsnitligt vurderet til at ligge på 6,02 på skolerne og 6,88 i dagtilbud. Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at tiltaget primært er blevet præsenteret på DS s ledermøder og personalemøder i distrikterne eller via Tværfaglig Forum (TF) ved projektopstart. Generelt efterspørger personalet tydeligere information og kontinuerlige påmindelser fra ledelsen om at bruge tilbuddet. Dér hvor lederen har formået at kommunikere klare forventninger for samarbejdet, herunder tydelige retningslinjer for, hvornår tiltaget KAN benyttes og hvornår tiltaget SKAL benyttes, har formidlingen fungeret bedre. AKT- medarbejdere, lærere, pædagoger og inklusionsvejledere, som ambassadører for projektet, har haft stor betydning for kendskabet og anvendelse af tilbuddet. Erfaringerne omkring rådgivernes tilgængelighed peger entydigt på, at et centralt placeret fast kontor er afgørende for særligt lærernes brug af tilbuddet. Synliggørelse af rådgivernes faste træffetider, har fungeret bl.a. med ophængning af plakater og rådgiverne har kunnet kontaktes via mail og telefon med tilbud om samtale inden for 24 timer. Rådgiverne tilbyder fleksible aftaler, som passer til forældrenes kalender. Den faglige sparring pr. telefon gør det nemt og hurtigt at få faglig rådgivning i en given situation, uden der behøves at etablere et møde. Det tætte tværfaglige samarbejde med de udgående rådgivere har gavnet alle parter, såvel de fagprofessionelle som børn og forældre. Medarbejderne oplever, at dialogen med de udgående rådgivere giver dem en større forståelse for bekymringerne omkring et barn, fordi de udgående rådgivere er gode til at se andre perspektiver. Fælles sprog og Fælles metode baner vejen for en kulturændring, hvor alle faggrupper samarbejder mere løsningsfokuseret og tværfagligt. Dette 1

4 bevirker, at der hurtigere kommer fokus på ressourcer og muligheder med inddragelse af familie og netværket. Alle er enige om, at LØFT er et godt fælles sprog, der fremmer samarbejdet mellem fagpersoner og familien i forhold til at skabe trivsel og udvikling for barnet. De udgående rådgivere har medvirket til, at personalet er i stand til at praktisere LØFT på egen hånd og derved gribes ind tidligere. Samarbejdet mellem lærere, pædagoger og de udgående rådgiverne har bl.a. omhandlet vanskelige forældresamtaler, hvor temaerne har været skilsmisse-, fraværs-, adfærds- og alkoholproblematikker, samt faglige udfordringer og overvejelser om underretninger. Sparringen mellem udgående rådgivere og personale sikrer, at der reageres og underrettes hurtigere og at der i højere grad underrettes, når det er relevant. Kvaliteten af underretninger er øget, og både lærere og pædagoger har fundet rådgivernes vejledning hjælpsom. Generelt opleves det, at drøftelser på TF sker tidligere, inden problemerne når at eskalere. Fælles for alle de tilfælde hvor rådgiverne har været involveret, har effekten vist sig på børnenes trivsel og udvikling, som er rykket sig i den positive retning. Familierne har været glade for de udgående rådgivere og deres tillidsvækkende facon samt muligheden for at rette henvendelse anonymt. Deltagerne vurderer samlet, at de udgående rådgivere er med til at understøtte tidlig og forebyggende indsats gennem øget inddragelse af familie, netværk og tværfagligt personale. Lærere, pædagoger og ledere har fået synlige redskaber og faste rutiner i forbindelse med bekymringer om børns trivsel. Således har det tværfaglige samarbejde med de udgående rådgivere skabt en større fælles forståelse for opgaver og ansvar. 2

5 Indledning Helsingør kommune ønsker at evaluere projekt: Udgående rådgivere, med henblik på at kortlægge projektets resultater. Projektet blev igangsat på Nordvestskolen i oktober 2013 sammen med tilhørende klubber, dagtilbud og SFO og forventes afsluttet ultimo april I april 2014 blev projektet ligeledes igangsat på Skolen ved Gurrevej og Skolen ved Rønnebær Alle med tilhørende dagtilbud, klubber og SFO. Her afsluttes projektet ligeledes ultimo april Projektet er et konkret tiltag i forbindelse med kommunens overordnede formål om, at sikre børn og unges optimale trivsel med bedst mulig udnyttelse af familiens, netværkets og kommunens ressourcer. Målet er at mindske antallet af børn, der giver anledning til bekymringer og samtidig optimere antallet af børn der trives. Baggrund Center for Børn, Unge og Familier, vil i tråd med Helsingør Kommunes Vision 2020 og Inklusion2016, prioritere en forbyggende og tidlig indsats i forhold til de børn og deres familier, som oplever lettere eller forbigående vanskeligheder. Det drejer sig om de børn og unge, som placeres på 6-8 på børnelinealen, jf. bilag 1. En hurtig og tidlig indsats i forhold til børnene og familien kan medvirke til, at barnet kommer i trivsel uden behov for evt. iværksættelse af foranstaltninger. Center for Børn, Unge og Familier har derfor startet dette projekt op, hvor Familierådgivningen med 4 medarbejdere har etableret et udgående team, der kan vejlede med udgangspunkt i Servicelovens 11. Tre socialrådgivere er blevet rekrutteret til projektet fra Familierådgivningen, alle med mangeårig erfaring i arbejdet med børn, unge og familier i henhold til servicelovens bestemmelser. De tre rådgivere skal ud over at medvirke i projektet tillige stå for visitationen i Familierådgivningen. Fra april 2014 er endnu en rådgiver med mange års erfaring ansat, rådgiveren har tidligere arbejdet tværfagligt med skoler i en anden kommune. De udgående rådgivere vejleder fagpersonale på skoler og dagtilbud, med henblik på, at de i højere grad bliver rustet til at varetage det forebyggende arbejde med de børn og unge, som har vanskeligheder svarende til typisk 6-8 på børnelinealen. Herudover omfatter projektet et tilbud om åben rådgivning til familier, som har børn i de distrikter, der er omfattet af projektet. Rådgiverne skal bl.a. medvirke til at implementere Fælles sprog Fælles metode, jf. bilag 2, ved at udbrede brugen af LØFT, jf. bilag 3 og børnelinealen, facilitere netværksmøder, vejlede lærere og pædagoger i forhold til underretninger samt deltage i drøftelser på TF, jf. bilag 4. Endeligt skal 2 af rådgiverne varetage visitatorfunktionen i undersøgelsesteamet i Familierådgivningen for på denne måde at medvirke til, at det er de rette henvendelser, som tilgår Familierådgivningen. De 4 udgående rådgivere dækker tilsammen de medvirkende distrikter med mulighed for fysisk kontor på skolerne, tilbud om telefonisk kontakt og fleksible mødeaftaler efter behov. Endvidere har alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge i de tre distrikter, fået undervisning i børnelinealen og LØFT fra september til ultimo december For mere baggrundsinformation henvises til projektbeskrivelsen, jf. bilag 5. 3

6 Formål Det overordnede formål med evalueringen er, at undersøge om Projekt: Udgående rådgivere sikrer, at børn og unge trives optimalt med bedst mulig udnyttelse af familiens, netværkets og kommunens ressourcer, herunder: At bidrage til at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge (med særlig fokus på de 0-3 årige). At understøtte tidlig og forebyggende indsats med mindst mulig intervention i familien. Metode Der er i evalueringen anvendt følgende kvalitative og kvantitative metoder til at indsamle data til analysen: Spørgeskema Fokusgruppeinterview Databaseregistrering af sager I det følgende uddybes metodevalget, samt hvorledes data vil blive behandlet i analysen. Spørgeskema Formålet med den kvalitative spørgeskemaundersøgelse er at få et indblik i de udgående rådgiveres måde, at organisere sig på, hvilke opgaver der er løst i projektperioden, samt hvilke data det er lykkedes gruppen at indsamle. Spørgeskemaerne er fremsendt elektronisk til de udgående rådgivere og besvarelserne har dannet grundlag for udarbejdelsen af interviewguides til de efterfølgende fokusgruppeinterviews. Spørgeskemadata vil derfor ikke blive analyseret selvstændigt i afrapporteringen, da de primært har haft til formål at afklare nogle indledende forhold omkring projektet. Fokusgruppeinterviews Formålet med fokusgruppeinterviews er, at debattere erfaringer med henblik på at påpege oplevet styrker og svagheder ved tiltaget. Herved kan der udledes væsentlige pointer, anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som der kan tages højde for i den videre proces. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der opstillet 4 temaer med tilhørende overordnede researchspørgsmål: Tema 1: Information og formidling ved opstart Hvilke væsentlige erfaringer er der gjort i forhold til information og formidling af projektet ved opstart? 4

7 For at besvare researchspørgsmåetl, vedr. information og formidling ved opstart, er der i interviewguiden taget udgangspunkt i, hvor og hvordan tiltaget er blevet præsenteret, erfaringer i forhold til hvordan tiltaget formidles bedst, samt gode idéer til hvordan en fremadrettet informationsproces kan fungere. Tema 2: Tilgængelighed Hvordan har rådgiverne været tilgængelige og hvad har det betydet for tiltaget? Interviewguiden lægger op til at en bred erfaringsudveksling omkring temaet tilgængelighed, hvor både holdninger og idéer til, hvordan rådgiverne kan stille sig bedst muligt til rådighed synliggøres. Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Hvordan er samarbejdet forløbet og hvordan har det påvirket brugen af LØFT og børnelinealen i dagligdagen og på TF? Interviewguiden fokuserer her på konkrete erfaringer med det generelle tværfaglige samarbejde, erfaringerne med familierne i forbindelse med forløb med de udgående rådgivere, samarbejdet i forhold til LØFT, børnelinealen og TF samt gode idéer til det fremadrettede samarbejde. Tema 4: Vurdering af tiltag Hvordan vurderes effekten af tiltaget? Projektledelsen har valgt at der, i forbindelse med vurdering af effekten, lægges vægt på deltagernes erfaringer og vurderinger i forhold til om tiltaget er med til at: understøtte tidlig og forebyggende indsats støtte størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge (herunder særligt fokus på de 0-3 årige) mindske antallet af børn, der giver anledning til bekymringer (børnelineal 6-1) optimere antallet af børn, der trives (børnelineal 6-10) nedbringe skolefravær øge kvaliteten af underretningerne skabe motivation og inddrage familierne og deres netværk implementere LØFT på TF og på netværksmøder Den endelige interviewguide for fokusgruppeinterviews, fremgår af bilag 6, som de respektive testgrupper er blevet ført igennem. Der er i alt afholdt 6 fokusgruppeinterviews: et selvstændigt for de udgående rådgivere og fem for distrikterne med repræsentanter fra henholdsvis: skoleledelse, lærere (herunder AKT og inklusionsvejledere), daginstitutionsledelse, pædagoger, sundhedsplejersker, tale- hørepædagog og psykologer. 5

8 Databaseregistrering af sager Inden projektet begyndte i april 2013 har projektledelsen besluttet, at de udgående rådgivere i projektperioden løbende skal registrere data, vedrørende distrikternes brug af de udgående rådgivere. Hensigten har været at skabe kvantitativ statistisk information vedr. fordelingen af brugen af tiltaget. Til det formål er der oprettet en Access database, med prædefinerede svarkategorier, jf. bilag 7. På baggrund af databaseregistreringen er der ligesom til fokusgruppeinterviewene identificeret et overordnet researchspørgsmål, som bliver analyseret nærmere i forbindelse med afrapporteringen: Hvem bruger de udgående rådgivere og hvad drejer henvendelserne sig om? For at kunne svare på det overordnede researchspørgsmål er følgende delspørgsmål defineret: Hvad er forskellen på brugen for daginstitutioner og skoler? Hvem henvender sig til de udgående rådgivere? I hvilket forum er kontakten til de udgående rådgivere startet? Hvad var emnet for kontakten i forhold til barnet? Figuren illustrerer det samlede dataindsamlingsgrundlag: Metode Målgruppe Spørgeskema Udgående rådgivere Fokusgruppeinterview Udgående rådgivere Afd. Nordvest (2 fokusgruppeinterviews) Afd. Gurrevej (2 fokusgruppeinterviews) Afd. Egevænget Databaseudtræk Samtlige sager der er registreret Afrapportering For at give et overblik over hvem der har benyttet tiltaget, og hvad henvendelserne har handlet om, gennemgås fordelingsanalysen vedr. de kvantitative data fra databasen, som det første. Dernæst gennemgås de indsamlede kvalitative data fra fokusgruppeinterviews (tema 1-4). Her besvares hvert researchspørgsmål med en samlet beskrivelse af de forskellige respondenters input, som er baseret på transskriberingen fra de afholdte fokusgruppeinterviews, jf. bilag 8. Fordelingsanalyse Første del af afrapporteringen omhandler de kvantitative data fra databasen, som vedrører distrikternes brug af de udgående rådgivere. Data skal anvendes til at være med til at besvare følgende overordnede researchspørgsmål: Hvem bruger de udgående rådgivere og hvad drejer henvendelserne sig om? 6

9 For at kunne svare på det researchspørgsmålet, vedr. brugen af de udgående rådgivere og årsagen til henvendelserne, er følgende delspørgsmål defineret: Hvad er forskellen på brugen for daginstitutioner og skoler? Hvem henvender sig til de udgående rådgivere? I hvilket forum er kontakten til de udgående rådgivere startet? Hvad var emnet for kontakten i forhold til barnet? Hvad var emnet for kontakten i forhold til forældre? I det følgende er hvert delspørgsmål forsøgt besvaret ud fra fordelingen af de samlede data, som er registreret på 308 henvendelser. (N=308) Hvad er forskellen på brugen for daginstitutioner og skoler? 48% Skoler 52% Dagtilbud Som det fremgår af fordelingsdiagrammet, har der været en nogenlunde ligelig fordeling i brugen af de udgående rådgivere, mellem hhv. skole og dagtilbud. 7

10 Hvem henvender sig til de udgående rådgivere? 9% 7% Anonym Forældre Medarbejdere 84% Det er primært medarbejderne, som benytter tilbuddet, idet 84% af henvendelserne har været startet af denne gruppe. Der har dog også været en mindre gruppe forældre på ca. 7%, som har henvendt sig. Det vides ikke, hvem den anonyme gruppe på 9% repræsenterer. Det skal bemærkes, at der ikke er en særskilt kategori for Ledere, som derved indgår i medarbejder- kategorien. I hvilket forum er kontakten til de udgående rådgivere startet? 1% 1% 3% Ukendt 32% TF Netværksmøde 44% Rådgivning familie 12% 7% Rådgivning personale Telefonisk Åben rådgivning Der har været en tendens til at næsten halvdelen af kontakten til de udgående rådgivere er blevet opstartet på Tværfaglig Forum og en tredjedel (32%) er blevet opstartet via rådgivning fra personalet. Den direkte rådgivning af familierne påvirker ligeledes initiativet med 12% og på netværksmøderne opstartes ca. 7% af kontakterne. Resten af kontakterne er skabt mere tilfældigt med 1-3%, enten telefonisk, via Åben Anonyme Rådgivning eller via ukendte kanaler. 8

11 Hvad var emnet for kontakten i forhold til barnet? 2% 2% 3% 3% 15% Ukendt Adfærd 4% Faglige vanskeligheder 7% 15% Faglige vanskeligheder og følelser/sundhed Fagligt og skolefravær 21% 11% Følelsesmæssig udvikling Adfærd, psykisk og sundhed Intet 3% 14% Misbrug Der er overordnet en stor spredning i årsagen til kontakten i forhold til barnet. Den væsentligste enkeltstående årsag med 21%, har været Følelsesmæssig udvikling. Men hvis man lægger de tre kategorier for Faglige vanskeligheder sammen, så er dette den største årsag, med en fordeling på hele 28% (14%+3%+11%). Faglige vanskeligheder kombineres i registreringen således med problematikker såsom Skolefravær og Følelser/sundhed. Hvis adfærdskategorierne lægges sammen, vil denne kategori være den næststørste med hele 22% (15%+7%). Adfærdskategorien på de 7% kombineres med Psykisk og sundhed. En bemærkelsesværdig stor andel, der kommer herefter er Overgreb med 14% og misbrug med 11%. Rådgiverne har valgt Ukendt som årsag i de tilfælde, hvor de var usikre på årsagen. Intet fremkommer automatisk i databasen, hvis rådgiverne ikke vælger en årsag, der ligger til grund for henvendelsen. 9

12 Hvad var emnet for kontakten i forhold til forældre? 1% 2% 2% 2% Ukendt 7% 18% Generel omsorg 11% 13% Generel omsorg/misbrug/ stabilitet/psykisk sygdom Generel omsorg/ opdragelsesproblemer Intet Skilsmisse 35% 9% Sorg/krise Manglende stabilitet Sygdom En af hovedproblematikkerne omkring forældrene er den Generelle omsorg, herunder opdragelsesproblemer repræsenteret med 35%. Men hvis man lægger de tre kategorier for Generel omsorg sammen, er der tale om en samlet andel på hele 57% (35%+9%+13%). En relativ stor andel er enten Ukendt på 18% eller også er der Intet på 11%, som fremkommer hvis rådgiverne ikke har valgt at anføre nogen årsag i databasen. Dernæst kommer Skilsmisse med 7% af årsagen til henvendelserne. Placering på børnelinealen ved første møde Som en ekstra ting, blev der ud af de 308 henvendelser registreret 136 sporadiske vurderinger af børns trivsel på børnelinealen. Heraf var 40% af registreringerne fra dagtilbud og 60% fra skolerne. Gennemsnitligt blev børnenes trivsel vurderet til at være 6,02 på børnelinealen hos skolerne og 6,88 for dagtilbud. Opsummering Fordelingsanalyse fra databaseregistrering Der har i alt været 308 registreringer. Det er primært medarbejderne, som benytter tilbuddet med 84% af henvendelserne, hvoraf 7% kommer fra forældre og de resterende er anonyme. Typisk opstartes kontakten på Tværfaglig Forum (44%) og 32% opstartes via rådgivning fra personalet, samt 12% fra netværksmøderne. Årsagen til kontakten, som omhandler børnene har især drejet 10

13 sig om Faglige vanskeligheder (28%), Adfærdsmæssige problemer (22%) og Følelsesmæssige problemer (21%). En påfaldende stor andel omhandler Overgreb (14%) og Misbrug (11%). Emnet omkring forældrene er primært Generelle omsorgsproblemer (57%) og Opdragelsesproblemer (35%). Ud af 138 sporadiske registreringer på børnelinealen, er børnene gennemsnitligt vurderet til at ligge på 6,02 på skolerne og 6,88 i dagtilbud. Anbefalinger At indarbejde en registrering af barnets alder. At indarbejde start registreringer på børnelinealen som fast procedure med eksempelvis opfølgning 3 mdr. efter. At indarbejde flere standardiserede svarkategorier for registreringer, der både omhandler emnet for kontakten i forhold til barnet og hovedproblematikkerne omkring forældrene. At svarkategorien Ledere tilføjes, under hvem der henvender sig. At der tilføjes faste svarkategorier for tiltag, som igangsættes efter en henvendelse. Fokusgruppeinterviews Anden del af afrapporteringen omhandler de kvalitative data fra fokusgruppeinterviewene. Her besvares hvert researchspørgsmål med en samlet beskrivelse af de forskellige respondenters input. Tema 1: Information og formidling ved opstart Hvilke væsentlige erfaringer er der gjort i forhold til information og formidling af projektet ved opstart? Deltagernes erfaringer fra projektets opstart er blevet diskuteret. Der er taget udgangspunkt i, hvordan tiltaget er præsenteret, ledelsens rolle i opstartsfasen, erfaringerne med formidlingsmateriale, samt gode idéer til, hvordan en fremadrettet informationsproces kan fungere. Præsentation af tiltaget Tiltaget med de udgående rådgivere er præsenteret på personalemøder eller via TF. Enten er tiltaget præsenteret personligt af rådgiverne eller via rådgivernes leder. Lærere er primært blevet præsenteret for tiltaget via personalemøder og de fleste skoler har haft ét informationsmøde, enkelte har dog haft to informationsmøder. En del lærere har oplevet, at præsentationen af tiltaget på personalemøderne var noget forvirrende. Lærerne henviser til, at informationsmøderne har virket korte, hvor formidlingen har båret præg af, at der var begrænset tid - et hurtigt indslag på 6 minutter, i forbindelse med en længere dagsorden på et personalemøde. Særligt skolerne mener derfor, at rådgivernes vilkår i forhold til at præsentere 11

14 tiltaget, skal forbedres. Der foreslås fremadrettet, at de udgående rådgivere fx får 1 time på et personalemøde til at udfolde idéen om tiltaget sammen med LØFT- tankegangen og - teknikken, hvor hele medarbejdergruppen kan deltage. Dette ville samtidig imødekomme lærernes efterspørgsel efter mere konkret LØFT- undervisning. Andre efterspørger muligheden for at præsentationen (og LØFT- undervisningen) foregår i mindre grupper og på skoleområdet foreslår ledelsen, at rådgiverne præsenterer på fællesmøder fx for AKT- medarbejdere, eller hvor lærergrupperne mødes i deres teams (indskoling, mellemtrin og udskoling). Ved disse møder ville der kunne sættes 1-1,5 time af hvilket ville give helt andre forudsætninger for samarbejdet. Alle er enige om, at der skal være en opmærksomhed på brugen af ambassadører, hvor særligt lærerne fortæller, at når de hører en kollega fortælle positivt om samarbejdet med de udgående rådgivere, så spreder der sig en viden og forståelse for tiltaget. AKT- medarbejdere, inklusionsvejlederne samt lærere og pædagoger med positive erfaringer fra samarbejdet nævnes som gode ambassadører. Der efterlyses en større opmærksomhed på forankringen af viden om tiltaget i organisationen fx via tilgængelige referater for de medarbejdere, som er forhindret i at deltage på informationsmøderne, da lærerne fortæller om skiftende arbejdstider, hvor alle ikke nødvendigvis kan deltage på personalemøder. Endvidere fremhæver de lærere, der ikke har oplevet en præsentation af tiltaget på et personalemøde, at rådgivernes synlighed i dagligdagen har afgørende betydning for deres opmærksomhed og brug af tilbuddet. Andre fortæller, at nogle lærere først har fået kendskab til de udgående rådgivere via deres deltagelse på TF, på trods af informationsmøder og formidlingsmateriale. TF vurderes af lærerne som brugbar til introduktion af rådgiverne, men at det kun er et fåtal af lærerne, som deltager på TF. Der lægges vægt på, at der på nogle skoler fortsat er en del lærerkollegaer, der ikke kender til tilbuddet. De fleste pædagoger er orienteret om tiltaget via personalemøder og for nogle har præsentationen foregået i forbindelse med TF. På daginstitutionsområdet er der en større klarhed for brugen af tilbuddet på trods af, at mange pædagoger ligesom lærerne er informeret via personalemøder. Her kan forklaringen ligge i, at daginstitutionerne dels er mindre personalegrupper, der er tættere kontakt til ledelsen og de deltagende daginstitutioner har fast system for afholdelse af TF i huset, hvor de udgående rådgivere deltager. Øvrige samarbejdspartnere som består af sundhedsplejersker, tale- hørepædagoger og psykologer har primært stiftet bekendtskab med de udgående rådgiverne via TF. Det har fungeret godt, dog efterspørger særligt Sundhedsplejen at de fremadrettet bliver inviteret med til præsentationer på personalemøder, så de automatisk inddrages og informeres fra start af. Psykologerne har haft kendskab til tiltaget via deres allerede eksisterende samarbejde med de udgående rådgiverne. Lederens rolle Både rådgivere, ledere og medarbejdere er enige om, at det er afgørende at tiltaget er lederbåret, fra start af og at der udkommer en ensartet officiel orientering til alle fagpersoner, som tydeliggør formål og en forventningsbeskrivelse af, hvordan og hvornår de enkelte faggrupper skal samarbejde i forbindelse med tiltaget. Dette vil betyde, at når alle mødes første gang, hvad enten 12

15 det er på TF eller under et personalemøde, så har de samme udgangspunkt og kendskab til retningslinjerne for samarbejdet. Rådgiverne fremhæver, at de steder hvor lederen har indgået i en arbejdsgruppe, har de oplevet en større opmærksomhed på tiltaget. Lederne nævner, at de har god erfaring med at blive introduceret for tiltaget samlet fx på fælles lederforum. Udover den officielle orientering efterspørger medarbejderne endvidere en målrettet vejledning for hver personalegruppe som forklarer, hvordan og i hvilke regi de kan samarbejde med de udgående rådgivere. Ledelsen skal medvirke aktivt under præsentationen af tiltaget på personalemøder og være ansvarlig for efterfølgende at påminde personalet om tilbuddet. Dette indebærer også en procedure for, hvordan medarbejderne skal arbejde videre med at forankre tiltaget i dagligdagen. Herunder hvordan ledelsen følger op fx via løbende påmindelser og sikrer, at de gode historier og erfaringer blandt lærerne bliver delt. Som fast procedure på personalemøder, hvor alle medarbejdere ikke er tilstede, skal der være opmærksomhed på, at de manglende deltagere får et fyldigt referat. Særligt på skoleområdet vil det være en god idé, hvis der lægges vægt på, at ledelsen også italesætter den tidsbarrierer, som mange lærere sidder med. Dels er der kommet en ny skolereform som bevirker, at mange lærere føler sig presset på tid og dels drejer det sig om et nyt tiltag, hvor lærerne ikke kender gevinsten endnu. En skoleleder fremhæver, at lærerne skal have klar besked om, at det er lederstyret tid, som lærerne kan benytte sig af. Derudover mener ledelsen også, at det skal synliggøres, at den tid personalet bruger på sparring er sparet tid, fordi det minimerer den tid og kræfter, som lærerne selv skulle bruge på at løse udfordringen alene. Endeligt som nævnt under Præsentation af tiltaget bør ledelsen tænke i at hjælpe de udgående rådgivere med at få mulighed for at præsentere tiltaget i mindre fora og inddrage rådgiverne løbende i undervisning i LØFT- tilgangen. Formidlingsmateriale Når rådgiverne har været ude til præsentationsmøder, har de anvendt en powerpoint- præsentation, jf. bilag 9. Derudover har de uddelt materiale med deres kontaktoplysninger og en oversigt over tidspunkter, de kan træffes på sammen med en række artikler om erfaringerne med udgående rådgivere i andre kommuner, jf. bilag 10. Ydermere har alle institutioner fået en oversigt med rådgivernes træffetid og kontaktoplysninger, jf. bilag 11, som hænger i personalerum, og for skolerne er det både på læreværelset og på alle lærearbejdspladser. Derudover er der udarbejdet en flyer til forældrene, jf. bilag 12, som er blevet delt ud på skolerne og i nogle daginstitutioner og som er hængt op på nogle lærerværelser. Enkelte skoler har oversat forældreflyeren til andre sprog samt gjort den tilgængelig via intranettet. Hvad der herudover er kommunikeret ud via intranettet har været op til den enkelte leder. Yderligere har enkelte daginstitutioner hængt en plakat op på indgangsdøren, så særligt forældrene er blevet orienteret og påmindet om tilbuddet. Effekten af formidlingsmaterialet vurderes lidt blandet. Nogle er begejstrede og mener, at materialet har fungeret, mens andre påpeger, at materialet er druknet i alle de andre ting, medarbejderne har skullet forholde sig til. Det er uvist, hvor meget materialet har betydet i 13

16 forhold til forældrenes direkte henvendelse, da mange er henvist via anbefalinger fra fagpersonalet, se tema 3: Det tværfaglige samarbejde. Alle respondenter er enige om, at det vil gavne projektets opstartsfase, hvis informationsmaterialet revurderes, og erfaringerne fra projektet bringes i spil i denne proces. Det anbefales, at gøre materialet mere ensartet inden for hvert fagområde, så eksempelvis alle skoler modtager samme startpakke. En sådan pakke kunne indeholde: informationsmateriale til både lærere og forældre i form af en ensartet flyer, plakat og indhold til et intranetopslag. Endvidere foreslår rådgiverne, at der på intranettet kunne ligge et kort, som tydeliggør deres fysiske placering. Der lægges vægt på, at formidlingen sker gennem konkrete eksempler og cases, som målgrupperne kan kende fra deres hverdag. Her nævnes, at der skal være en opmærksomhed på forskellen på at være teoretiker og praktiker og at formidlingen gennem eksempler og cases er at foretrække. Særligt skolepersonalet efterspørger en større tydelighed i forhold til den information, som er tilgængelig om tiltaget. De ønsker eksempler, som matcher deres daglige overvejelser om forskellige elev- situationer. Der foreslås, at formidlingsmaterialet tager udgangspunkt i konkrete cases, som kan være opdelt efter medarbejdergruppen fx sundhedspleje, vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin og udskoling. På den måde kan det styrke målgruppens forståelse for, hvornår tiltaget kan og bør benyttes, hvilket de udgående rådgivere netop efterspørger, at der kommer tydelige retningslinjer omkring. Fx de udgående rådgivere SKAL bruges, når skolefravær er over x %, eller når du overvejer en underretning. De konkrete og relevante cases kan udleveres til hver medarbejdergruppe, som efterfølgende kan bringe dem i spil, når de mødes med deres nærmeste kollegaer/teams, hvor de sammen kan blive inspireret til, hvordan og hvornår de udgående rådgivere kan tilgås. Opsummering Information og formidling ved opstart De væsentlige erfaringer, der er gjort i forhold til information og formidling af projektet ved opstart er opdelt i, hvad der har fungeret og fremadrettede anbefalinger med udgangspunkt i projektets udfordringer og deltagerne idéer. Hvad har fungeret: Der hvor lederen har formået at kommunikere klare forventninger for samarbejdet, herunder tydelige retningslinjer for, hvornår tiltaget KAN benyttes og hvornår tiltaget SKAL benyttes, har formidlingen fungeret bedre. I forhold til opstart af projektet har det været vigtigt at AKT- medarbejdere, inklusionsvejledere, pædagoger/lærere har påtaget sig rollen som ambassadører i samarbejde med rådgiverne. Succeshistorier omkring tiltaget ansporer kollegaer til at anvende tilbuddet. De udgående rådgivers deltagelse på TF, har medvirket til at udbrede kendskabet til tiltaget. Her har en indledende forventningsafklaring skabt klarhed omkring de tværfaglige samarbejdspartneres rolle og brugen af de udgående rådgivere. 14

17 Anbefalinger: Bemærkninger: det er essentielt at den øverste ledelse tager ansvar for at samtlige ledere informeres og klædes på til at tydeliggøre forventninger til samarbejdet og hvornår tilbuddet KAN og SKAL benyttes. Det anbefales, at der bliver afsat mere tid til introduktionen på personalemøder. Det anbefales, at tiltaget drøftes på personalemøder løbende, gerne i mindre grupper og hvor det kombineres med LØFT- undervisning. I formidlingen af projektet anbefales det at bruge cases og eksempler rettet til de specifikke faggrupper fx: sundhedsplejen, vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin og udskoling. Informationsmaterialet bør indeholde ensartede startpakker for hver faggruppe. Der skal være fokus på forankringen af viden om tiltaget i organisationen og ikke mindst løbende opfølgning og synliggørelse af succeshistorier. Tema 2: Tilgængelighed Hvordan har rådgiverne været tilgængelige og hvad har det betydet for tiltaget? Erfaringerne med rådgivernes tilgængelighed og henvendelsesproceduren er blevet diskuteret, og gode idéer er opsamlet i forhold til rådgivernes fysiske placering, hvordan rådgiverne kan være mere opsøgende samt den kulturændring tiltaget har igangsat, særligt hos skolepersonalet. Fast kontor Både rådgivere og medarbejdere fremhæver, at det har virket godt med et fast skrivebord på skolerne. Der er afprøvet forskellige placeringer af kontoret, nogle sidder på lærerværelset, nogle sidder ved et skrivebord i samme lokale som skolesekretæren og andre sidder på et kontor som ligger mindre centralt. Årsagen til placeringen på sidstnævnte kontor forklares af skolelederen med, at det oprindeligt var tænkt som et kontor, der indeholdt de fornødne faciliteter og var et sted hvor familierne ugeneret kunne mødes med rådgiverne til samtaler. Placeringen af kontoret var således ikke tænkt som en måde at synliggøre tilbuddet over for lærerne. I de tilfælde hvor rådgivernes kontor er centralt placeret (enten på læreværelset eller ved sekretæren) er alle enige om, at det har virket meget indbydende og nemt at komme i kontakt med rådgiverne, hvilket har hjulpet lærerne i dagligdagen med at huske at bruge tilbuddet. Det fremhæves, at det er vigtigt, at de udgående rådgivere er lige ved hånden fordi, det er nemmere at henvende sig til nogle, som man kan sætte et ansigt på i stedet for at henvende sig til nogle, som man ikke kender. 15

18 De fleste daginstitutioner har ikke oplevet problemer med, at rådgivernes kontor er placeret på skolerne, men enkelte efterspørger muligheden for at rådgiverne ind imellem også kunne sidde fysisk hos dem. Som tidligere nævnt har daginstitutionerne deres faste rutine med rådgivernes deltagelse på TF- møder, så på den måde oplever de alligevel, at rådgiverne er kendte ansigter, der har deres gang i huset. Af anbefalinger til fremtidig placering nævnes muligheden for at rådgiverne kan sidde tæt på lærerarbejdspladserne, på kontoret eller på lærerværelset, som nogle af rådgiverne også har gjort. En skoleleder fortæller om de nye lærerarbejdspladser og fremhæver, at det vil være en oplagt mulighed og at der tillige vil være adgang til møderum med konferenceudstyr mv. Henvendelsesprocedure Udover at hænge plakater op med faste tidspunkter for henvendelser, har rådgiverne været tilgængelige på telefon og mail. Rådgiverne fortæller om gode erfaringer med at være til rådighed ved telefonen efter behov og kunne tilbyde samtaler inden for 24 timer. Daginstitutionerne foretrækker at henvende sig pr telefon, fordi det virker lettere for dem i hverdagen. Herudover oplever de at få brugbar sparring gennem telefonsamtaler, hvor de eksempelvis klædes på i forhold til, hvordan de kan formidle deres overvejelser til forældrene. Ofte har de oplevet, at en telefonsamtale er nok, og at et møde derved kan undgås. Rådgiverne har en oplevelse af, at det typisk er lederne fra daginstitutionerne, der henvender sig. Rådgiverne modtager ikke så mange direkte henvendelser fra pædagogerne. Dette forklares igen ved institutionernes størrelse og måde at organisere sig på, hvor pædagogerne ofte går til deres leder, for at få bekymringen omkring barnet på dagsordnen på TF. Både skoleledere og lærerne henvender sig direkte telefonisk og på mail. Generelt er alle enige om, at der er stor tilfredshed med, at de udgående rådgiverne reagerer hurtigt og at det er nemt at få en aftale i stand efter behov, hvilket sammenlignes med de øvrige socialrådgivere i Familierådgivningen, der ikke har mulighed for at tilbyde samme grad af fleksibilitet. Yderligere har de udgående rådgiverne også været meget åbne og fleksible i forhold til at tilpasse deres aftaler efter forældres kalender, hvilket der også er stor tilfredshed med. Igen nævnes det, at selv om der hænger en plakat med træffetider på læreværelset mv., er den fysiske tilstedeværelse afgørende for kontakten til rådgiverne, særligt for lærerne. Dog fremhæves det, at synliggørelsen af faste træffetider er vigtig, så både medarbejdere og ledere ved, hvem der kan træffes hvornår, og at de udgående rådgiveres eventuelle turnusordning ligeledes kommunikeres klart ud. Relevant opsøgende Herudover foreslår skolerne, at de udgående rådgivere er endnu mere opsøgende. Der kunne igangsættes et system, hvor rådgiverne eksempelvis via en turnusordning er tilgængelige ved stormøder (hvor SFO- pædagoger også er tilstede), teammøder (som typisk er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling), overgangsteam (som typisk består af ansvarlige lærere fra hver 16

19 overgang) og klasseteam (som består af 2-3 lærere, der har ansvaret for en klasse). Disse teams kunne få årlig sparring i forbindelse med overgange eller i forbindelse med klassekonferencer, som er teamets forberedelse til skole/hjemsamtaler. Her vendes vigtige observationer omkring børns trivsel fagligt og socialt naturligt og der opstår opmærksomhed på fokusbørn, hvor store og små situationer kommer frem. Lærerne anbefaler, at der ved disse møder, hvor rådgiverne kunne medvirke, er fokus på enkelte klasser, som omhandler ca. 25 børn. Her fremhæves det, at en struktureret gennemgang samtidig giver fokus på alle børnene, så teamet får et overblik over hele klassen og ikke mindst hvor mange, der rent faktisk trives. Endeligt fremhæves det, at en gevinst ved dette samarbejde ville bevirke, at lærerne var mere forberedte og konkret kunne præsentere familien for nogle muligheder, så samtalen blev mere handlingsorienteret og konstruktiv. På samme måde kunne de udgående rådgivere have fokus på de 0-3 årige, ved eksempelvis at være opsøgende i de sammenhæng hvor vuggestuepædagoger og sundhedsplejersker befinder sig. Kulturændring Rådgiverne har generelt oplevet, at det har været vanskeligere at komme bredt ud til lærerne end til pædagogerne. Dels kan det igen handle om institutionernes størrelse og dels kan årsagen til, at det har taget ekstra tid, at komme godt i gang inden for skoleområdet, handle om en kulturændring, som beskrives i det følgende. Skoleledelsen fremhæver, at der for lærerne er igangsat en kulturændring, hvor lærere er gået fra at være vant til at klare sig selv, og arbejde meget alene med ansvaret for en klasse, nu øver sig i at være mere inviterende over for andre faggrupper. Her lægges der vægt på, at der skal opbygges en forståelse af, at det ikke handler om at afgive opgaver, men om at samarbejde bredt for at løse opgaverne. Lærerne træner sig i ikke at være berøringsangste og se mulighederne i tiltaget som en måde at tage ansvar og arbejde forebyggende og præventivt i forhold til de børn, der er i begyndende mistrivsel. Igen nævnes det, at der er gode erfaringer med at høre om kollegaers positive oplevelser med samarbejdet med de udgående rådgivere, og at det derfor er vigtigt, at der er et ledelsesmæssigt fokus på at sprede budskabet og de gode eksempler. Denne beskrivelse suppleres med, at der i lærekredse hersker en gammel historie blandt lærere om, at det er frustrerende at deltage med børn på TF og at man går derfra med endnu flere opgaver, end da man kom. Lærerne mener, at denne historie stammer tilbage fra da det hed K- forum, som mange lærere oplevede negativt. Ligeledes er der en opfattelse blandt lærere om, at man kun bringer et barn op på TF- møder, når ALLE muligheder er afprøvet og udtømt. Dette betyder, at der i forbindelse med denne kulturændring også skal fokus på de nye historier, der præcist formidler at TF er et værdifuldt sparrings- forum, hvor man netop kan vende sine tanker og observationer med kompetente tværfaglige kollegaer, inden man igangsætter eventuelle tiltag. 17

20 Opsummering Tilgængelighed De væsentlige erfaringer, med de udgående rådgiveres tilgængelighed, er opdelt i, hvad der har fungeret samt fremadrettede anbefalinger i forhold til projektets udfordringer og deltagernes idéer. Hvad har fungeret: Et centralt placeret fast kontor for rådgiveren er afgørende for særligt lærernes brug af tilbuddet. At kontoret har været placeret, hvor lærerne har deres daglige gang, så tiltaget opleves lige ved hånden. Her nævnes: læreværelset, kontoret og lærearbejdspladserne som en mulighed. Synliggørelse af rådgivernes faste træffetider, samt hvem der kan træffes hvornår, har fungeret bl.a. med ophængning af plakater, At fagpersoner kan kontakte rådgiverne både pr mail og telefon og at de kan få tilbudt en samtale inden for 24 timer. At rådgiverne tilbyder fleksible aftaler, som passer til forældrenes kalender. Den faglige sparring per telefon gør det nemt og hurtigt at få faglig rådgivning i en given situation, uden der behøves at etablere et møde. Fælles sprog Fælles metode baner vejen for en kulturændring, hvor alle faggrupper samarbejder mere løsningsfokuseret. Anbefalinger: At de udgående rådgivere med mellemrum inviteres til forældremøder i daginstitutioner, og at de engang imellem også kan sidde fysisk hos dem. Til trods for at tilbuddet er formidlet i div. ledelsesmæssige fora, er det vigtigt, at ledelsen kontinuerligt italesætter tilbuddet fx ved stormøder, teammøder, møder i overgangsteam og klasseteam. Det foreslås at rådgivere deltager i forbindelse med klassekonferencer, hvor teamet forbereder sig til skole/hjemsamtaler kunne rådgivernes deltagelse være relevant. Man skal være opmærksom på, at der er igangsat en kulturændring, hvor særligt lærerne øver sig i at være mere inviterende over for andre faggrupper. De skal vænne sig til ikke at skulle klare alt alene og træner sig i ikke at være berøringsangste, se muligheder i tiltaget og arbejde forebyggende. Bemærkning: Det skal kommunikeres klart ud til lærerne, at TF er et sparrings- forum, hvor de kan vende tanker og observationer med kompetence tværfaglige kollegaer, hvilket opleves som en stor aflastning. 18

21 Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Hvordan er samarbejdet forløbet og hvordan har det påvirket brugen af LØFT og børnelinealen i dagligdagen og på TF? Det generelle samarbejde og rådgivernes rolle er blevet diskuteret, herunder samarbejdet med daginstitutionerne, skolerne og familierne samt samarbejdet i forhold til LØFT, børnelinealen og tværfaglige forum. Samarbejdet generelt og rådgivernes rolle Der var en bred enighed om, at det tætte samarbejde med de udgående rådgivere, har gavnet alle parter, herunder børn, unge og deres familie i form af en tidlig tværfaglig indsats. De udgående rådgivere fortæller, at de har lært meget af, at få indblik i tale- hørepædagogernes faglige viden. Sundhedstjenesten fortæller ligeledes, at det har været udbytterigt, at være en del af samarbejdet. Psykologer har primært haft samarbejde med rådgiverne via TF, hvor der efterfølgende er udsprunget et konkret samarbejde. Psykologerne har også god erfaring med telefonisk kontakt og sparring, eksempelvis har psykologerne haft afklarende spørgsmål i forhold til muligheder for samværsordning efter skilsmisse. Medarbejderne oplever, at rådgiverne har medvirket til at skabe større forståelse for bekymringerne omkring et barn. Det er en stor hjælp, at have en faglig kvalificeret dialog i de daglige bekymringer omkring børnene. Alle lagde vægt på, at styrken ved de udgående rådgivere er, at de er i stand til, at spørge ud fra andre faglige perspektiver. Rådgiverne har god erfaring med at sige højt på møder, at de i denne sammenhæng ikke er en del af myndigheden og gør meget ud af, at deres funktion er tydelig fra start af. Dog fremhævede rådgiverne også, at deres kendskab til myndighedsdelen var en stor fordel, fordi det styrker deres rådgivning i forhold til, hvor sagen hører til, og hvad der er af handlemuligheder. På den måde bistår de også med rådgivning i myndighedsopgaver. Samarbejdet med rådgiverne betyder således, at alle bliver mere skærpede på, hvad de kan forvente af Familierådgivningen. Fagpersonalet beskriver det ligeledes som en fordel, at rådgiverne kender til de juridiske muligheder, selv om de ikke repræsenterer forvaltningen. På den måde opleves det, at rådgiverne er med til at placere ansvaret og fremme, at der arbejdes tidligt og forebyggende. Samarbejdet med daginstitutionerne Rådgiverne fortæller, at pædagoger og ledelsen i daginstitutionerne har været åbne, interesserede og imødekommende i samarbejdet. Rådgiverne beskriver, at der i mange tilfælde allerede er etableret et fælles sprog og metode og de fleste daginstitutioner anvender LØFT eller er begyndt på det. Dette betyder, at der skabes mulighed for en mere dialogpræget tilgang til samarbejdet og 19

22 personalet har mere kontakt til både børn og forældre, hvorfor de har lettere ved at igangsætte et positivt samarbejde med familierne. Henvendelserne har typisk drejet sig om konkrete sager med alvorlig bekymring for et barn eller rådgivning i forbindelse med underretninger. På grund af institutionernes kendskab til LØFT oplever rådgiverne, at der hurtigt åbnes op for at se på muligheder og ressourcer i netværket. De fremhæver samtidig, at institutionerne ikke har en forventning om, at andre løser opgaven end dem selv og barnets forældre. Samarbejdet er blevet styrket over tid i takt med, at der er kommet flere konkrete erfaringer, efterhånden som institutionen har fået tættere kendskab til rådgiverne. De udgående rådgivere har bl.a. været involveret i forbindelse med: forældresamtaler, skilsmisse- og alkoholproblematikker samt overvejelser om underretninger. Pædagoger og ledere fortæller, at de har gode erfaringer med at bruge rådgiverne i forbindelse med råd og vejledning. De fortæller tillige, at de udgående rådgiverne på personalemøder har bidraget med undervisning af personalet i LØFT og i undervisning omkring underretninger. Samarbejdet med skolerne Rådgiverne oplever at løse flere opgaver for lærerne end for daginstitutionerne. Rådgiverne fremhæver at forskellige skoler har forskellig kulturer og anbefaler, at der følges op på, hvad skolen kunne ønske sig mere af. På nogle skoler har der været et bredt samarbejde med AKT- medarbejdere og bestemte klasselærere. Ofte oplever rådgiverne, at der sker flere henvendelser omkring det samme barn/familie og kontaktforløbet er længerevarende. Andre skoler har været mere pressede af skolereformen og derfor har der været større forvirring blandt medarbejderne. Skoleledelse og lærerne fortæller, at rådgiverne er brugt ved forældresamtaler, hvor de udgående rådgivere har givet sparring og hjulpet med, at der er kommet flere vinkler på situationen. Både rådgivere og skolelærer fortæller, at de konkret har fået sparring i forbindelse med tvivlspørgsmål om underretninger, faglige udfordringer, bekymringer om adfærd og fraværsproblematikker. I forbindelse med underretninger fortæller bl.a. en lærer, som skulle lave flere underretninger på samme tid, at det har været en stor aflastning at få hjælp af en udgående rådgiver. Det uddybes med, at mange lærere ikke har prøvet at lave en underretning og derfor typisk er usikre på, hvordan man griber det an og hvorvidt en underretning er den rigtige løsning. Lærerne fremhæver, at rådgiverne er gode til at stille spørgsmål, som åbner nye perspektiver. På den måde bliver lærerne mere afklarede og tydelige, hvilket bevirker, at de får en oplevelse af, at de bedre er i stand til at tage hånd om problemerne. Som eksempel fortælles, at rådgiverne har været brugt i forbindelse med et barn med ekstremt meget fravær. Her kørte rådgiveren LØFT- samtaler, hvilket har været lærerigt både for lærer og familien. Et andet eksempel er en familie med 3 skolebørn, hvor der igennem tiden var mange problemer i familien. Her var samarbejdet meget målrettet, der blev igangsat foranstaltninger som bl.a. betød, at familiefaren lavede aftaler med et misbrugscenter. I denne forbindelse fremhæves det, som en stor fordel, at de udgående rådgivere deltager i vanskelige samtaler med familierne og at tiltaget er en stor gevinst for såvel skoler som familien. 20

23 Projekt fravær nævens som et konkret samarbejde, der er igangsat mellem lærer og udgående rådgivere, hvor de i fællesskab byder ind og opstiller retningslinjer for fraværshåndtering. Lærerne fremhæver, at de udgående rådgivere er vigtige samarbejdspartnere i denne proces og at de værdsætter den tværfaglige sparring. En skole fortæller, at de har haft et lager af frustrationssager, da tiltaget startede. Sager som havde hobet sig op, fordi skolen ikke vidste, hvad de skulle gøre ved dem. Både skoleledelsen og lærere efterspørger længere tid til at indarbejde brugen af rådgiverne, og mener det vil gavne samarbejdet. De foreslår, at der laves et system for, hvordan man hurtigere kommer i gang med frustrationssager, som tynger. Fx kan der afholdes faste møder med rådgiverne, hvor man får taget sagerne op og diskuteret dem og derved efterhånden kommer bunken igennem. Dette behov er således stadiet før TF, hvor lærere og ledelse har behov for hjælp til at præcisere og placere sagen. Andre skoler fortæller, at lærerne oplever, at deres hverdag er blevet nemmere, de er blevet opkvalificeret og har fået rigtig meget hjælp og brugbare input fra rådgiverne. Oplevelsen af at tingene sejler er fortid efter at personalet kan trække på kompetente fagpersoner, der hjælper dem. Det fremhæves, at de udgående rådgivere tager ansvar og eksempelvis nævnes et barn, der blev slået derhjemme, hvor de udgående rådgivere med det samme blev inddraget og tog affære. På den måde oplever skolelærerne at samarbejdet med de udgående rådgivere er en stor aflastning, fordi der altid er hjælp at hente. Samarbejdet med familierne Rådgiverne oplever samarbejdet med familierne som positivt. LØFT beskrives som givende for forældrene, fordi der også er fokus på, det der fungerer og det som lykkedes i stedet for blot at fokusere på udfordringerne. Når rådgiverne har medvirket til samtaler mellem lærer/pædagog og familie, har deres funktion primært været at sikre, at der kom andre vinkler på, så forældrene går beriget fra mødet. Forældrene har således oplevet at være meget trygge i samarbejdet. Generelt fremhæves det, at det gode samarbejde er afhængig af tillid - en tillid som enten er skabt mellem forældre og pædagog - eller forældre og lærer. Derfor er der stor enighed om, at der er gode erfaringer med, at de udgående rådgivere er inviteret med til et møde med familien, hvor det afholdes i enten daginstitutionen eller skolen. Herved oplever barnet og forældrene, at de er i kendte omgivelser og den kendte fagperson fungere som en slags formidler. Efterfølgende er familierne mere trygge ved, selv at mødes med rådgiverne ved fremtidige møder. For langt de fleste forældre er det naturligt, at henvende sig til kendt personale i forbindelse med råd og vejledning eller bekymringer omkring deres børn. Hvor nogle medarbejdere har henvist familier til rådgiverne, uden af vide om familien bruger tilbuddet, har andre medarbejdere konkret viden om, at familierne har benyttet tilbuddet. Rådgivernes funktion over for familierne har primært været sparring fx gennem længere forløb. Det fremhæves, at familierne har været glade for, at der var mulighed for anonym henvendelse. Ledelsen har ligeledes erfaringer med, at henvise til samtaler med de udgående rådgivere efter et møde med forældrene og familierne har efterfølgende fortalt, at de har oplevet det brugbart og hjælpsomt. 21