26. oktober 2012 Side 1 af 8

Transkript

1 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Fysilgi & Anatmi 6 ECTS (Bilgi, Fysilgi g anatm, bimedicin) har viden m basal cellebilgi, hvilket gør at den studerende kan redegøre fr denne viden i relatin til humanbilgi har grundlæggende viden m cellers mikrmiljø/hmestase, hvilket gør at den studerende kan beskrive de faktrer, der kan påvirke/stresse celler har grundlæggende viden m g frståelse fr cellers reaktiner på ændringer i mikrmiljøet, hvilket gør at den studerende kan frklare cellers tilpasningsevne har viden m eksemplariske udvalgte patlgiske prcesser, hvilket gør at den studerende kan reflektere ver baggrunden fr en given undersøgelse/analyse Cellebilgi Cellens rganeller: pbygning g funktiner Cellemembranens pbygning g funktin Sammenkbling mellem cellerne Transprt gennem cellemembran, samt kemisk kmmunikatin mellem celler Cellens krmsmer, gener g mitse DNA s pbygning, funktin g replikatin Prteinsyntese (transkriptin g translatin) Mutatiner Cellers mikrmiljø: hmestase Cellulære stressfaktrer Cellers reaktin på ændringer i mikrmiljø, samt tilpasningsevne Eksemplariske patlgiske prcesser ved: Cytlgiske smears MES SAN Supplerende : GUL WYL har viden m nervesystemets g det endkrine systems pbygning g funktin, hvilket gør at den studerende kan reflektere ver den fysilgiske baggrund bag en given analyse har viden m pbygning g funktin af kredsløbet g respiratinsvejene, hvilket gør at den studerende kan redegøre fr denne viden i relatin til bianalyse har viden m frdøjelsessystemets g urinvejenes pbygning g funktin, hvilket gør at den studerende kan reflektere ver den fysilgiske baggrund bag en given analyse Nervesystemet Nervesystemets inddeling anatmisk g fysilgisk Nervevæv: nerveceller g gliaceller Aktinsptentiale i nerveceller Nerveledning i umyeliniserede- g myeliniserede axner Neurmuskulære synapser g synapser mellem nerveceller Reflekser: strækreflekser g tilbagetrækningsreflekser Endkrinlgi Hrmnernes struktur g pløselighed, samt transprt, msætning g udskillelse Hypthalamus, hypfysen g det endkrine system Regulering af hrmnsekretin Kredsløbet Hjertets g kredsløbets pbygning g funktin Hjertets impulsledning g dens betydning fr hjertets 26. ktber 2012 Side 1 af 8

2 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet pumpefunktin Hjertets slagvlumen g frekvensen Bldkarrenes pbygning samt funktin Stfudveksling ver kapillærvæggen Bldtrykket i de frskellige typer af kar Reguleringen af bldtrykket 26. ktber 2012 Side 2 af 8

3 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Respiratinsvejene Respiratinsvejenes pbygning g funktin Ventilatinsmekanismen g begreberne vitalkapacitet, residualvlumen g tidalvlumen Gasudvekslingen i alvelerne, samt transprt af O 2 g CO 2 i bldet Regulering af ventilatinen Frdøjelsessystemet Frdøjelseskanalens vægs pbygning g dennes betydning fr mavetarmkanalens funktiner Mekaniske funktiner, sekretin, enzymatisk spaltning af næringsstffer, samt absrptinens betydning fr frdøjelsesprcessen Princippet bag bearbejdning g absrptin af makrmlekyler, fedtstffer, elektrlytter g vand Galdeblærens g pancreas betydning fr frdøjelsen Leverens pbygning g funktin Urinvejene Hvedtræk af nyrernes g urinvejenes pbygning g funktin 26. ktber 2012 Side 3 af 8

4 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Histlgi 2 ECTS har viden m g frståelse fr almen histlgi, hvilket gør at den studerende kan beskrive vævstypernes karakteristika g funktin kan med en vis grad af selvstændighed g indsigt gøre rede fr karakteristiske sammenhænge mellem vævstypernes struktur g funktin Almen histlgi Epitelvæv: Typer, verfladespecialiseringer, funktiner, frekmst g udseende Støttevæv: Typer, karakteristiske fibre, celler, grundsubstans, frekmst g funktiner Muskelvæv Typer, pbygning, frekmst g funktin MES Supplerende : FAS kan med en vis grad af selvstændighed genkende, benævne g beskrive de almindeligste celle- g vævstyper ved lysmikrskpi har viden m g frståelse fr speciel histlgi, hvilket gør at den studerende kan beskrive den histlgiske pbygning af udvalgte rganer Nervevæv Neurnet, ganglier g nervefibre: pbygning, frekmst g funktiner Mikrskpi Overflade- g kirtelepiteler, bindevæv (incl. brusk g knglevæv), samt de frskellige muskeltyper, sm de frekmmer i frskellige relevante vævssnit. kan med en vis grad af selvstændighed g indsigt gøre rede fr karakteristiske sammenhænge mellem rganernes histlgiske pbygning g funktin kan med en vis grad af selvstændighed genkende, benævne g beskrive de histlgiske strukturer i udvalgt vævssnit Speciel histlgi Histlgisk pbygning af Hjerte, bldkar, respiratinsveje, frdøjelseskanal, lever, skjldbruskkirtel, bugspytkirtel g andre udvalgte rganer Mikrskpi Hjerte, arterier, vener, lunge, tyndtarm, tyktarm, bugspytkirtel, lever, nyre, skjldbruskkirtel g andre udvalgte rganer. 26. ktber 2012 Side 4 af 8

5 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Histkemi 4 ECTS (Anvendt kemi, Analyser g analyseprincipper på bimlekylært, celle- g vævsamt rganniveau) har viden m præparatin g farvning af celler g væv (histkemi), hvilket gør at den studerende kan frklare præanalytiske prcedurers betydning i frbindelse med kvalitetssikring af det farvede præparat har viden m farvestffer, vævets makrmlekyler g intermlekylære kræfter/bindinger g kan anvende denne viden til frståelse af farvning af celler g væv fr udvalgte farvemetder Præanalytiske prcedurer Autlyse Fiksering: gelerende g kagulerende fiksering Udskæring Dehydrering, klaring g infiltratin med paraffin Indstøbning af bilgisk materiale samt mikrtmi Analytiske prcedurer Tørring, afparaffinering, hydrering, farvning, dehydrering g mntering af dækglas Pstanalytiske prcedurer: Kvalitetsvurdering FCV kan med en vis grad af selvstændighed udføre eksemplarisk udvalgte præanalytiske prcedurer g analyser på celle- g vævsniveau kan med en vis grad af selvstændighed redegøre fr g vurdere analysekvaliteten ved udvalgte analyser De frskellige farvestfgruppers egenskaber, herunder chrmfre-iniserbare-, plære- g uplære-grupper samt pløselighed Metalkmpleksfarvestffer, anin- g katinfarvestffer Almene principper fr farvebinding Slventerne vand g ethanls egenskaber g betydning ved farvebinding Betydningen af ph, vævets iniserbare gruppers pks, vævsprteinernes phis ved farvebinding g fejlfinding Al-hæmatein-/Esinfarvningens mekanisme, selektivitet g anvendelse MGG farvningens mekanisme, selektivitet g anvendelse PAS farvningens mekanisme, selektivitet g anvendelse 26. ktber 2012 Side 5 af 8

6 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Fysilgi øvelser 2,5 ECTS (Anvendt fysik, Analyser g analyseprincipper på bimlekylært, celle- g vævsamt rganniveau) har grundlæggende viden m målinger baseret på registrering af elektriske impulser, hvilket gør at den studerende kan redegøre fr: Udvalgte cellers aktinsptentialer g deres udbredelse Apparaturets pbygning, funktin g anvendelse Indikatiner fr at fretage undersøgelserne Undersøgelsesresultatet Kvalitetssikring af undersøgelsen har generel viden m undersøgelser baseret på registrering af bldglukse, flw, vlumen g tryk, hvilken gør at den studerende kan redegøre fr: Udvalgte cellers aktinsptentialer g deres udbredelse Elektrkardigrafens pbygning, funktin g anvendelse Indikatiner fr at fretage et EKG Undersøgelsesresultatet samt kvalitetssikring af undersøgelsen Opbygning, funktin g anvendelse af apparatur til lungefunktinsmåling Indikatiner fr at fretage spirmetriundersøgelser Undersøgelsesresultaterne, samt fejlkilder i frbindelse med spirmetri målingerne Bldgluksemåling Lungefunktinsapparaters pbygning,funktin g anvendelse Kvalitetssikring af lungefunktinsundersøgelsen Bldtryksmålingens princip, funktin, anvendelse g fejlkilder Indikatiner fr at fretage undersøgelserne Undersøgelsesresultaterne Kvalitetssikring af undersøgelserne Bldtryksmålingens princip, funktin g anvendelse Pen-Dpplers måleprincip, funktin g anvendelse Indikatiner fr at fretage bldtryksmåling Undersøgelsesresultater, samt fejlkilder i frbindelse med bldtryksmålinger 26. ktber 2012 Side 6 af 8

7 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Fag Mål Indhldet på Uddannelsesinstitutinen Anbefalet Kvalitetssikring g -udvikling 0,5 ECTS har viden m grundlæggende begreber inden fr kvalitetssikring i relatin til de i mdulet præsenterede analyser Intrduktin til g gennemgang af begreber m kvalitetssikring, - vurdering, - udvikling. Eksempler på metder til kvalitetssikring, -vurdering g udvikling i relatin til de analytiske faser. Hvrdan kvaliteten sikres på de analyser, der præsenteres i mdulet 26. ktber 2012 Side 7 af 8

8 Mdul 2 Bianalytikeruddannelsen Grundlæggende humanbilgi g bianalyse Odense, UCL Litteratur til mdul 2: Bøger der skal købes MES Mescher, A. 2010, Junqueira's Basic Histlgy, 12th Editin, Mc Graw-Hill Cmpanies, Inc. ISBN SAN Sand, O. 2008, Menneskets anatmi g fysilgi, 2. udgave, Gad, Kbh. ISBN JØR Jørgensen, P.S. & Rienecker, L. 2011, Studiehåndbgen: fr studiestartere på videregående uddannelser, 2. udgave, Samfunds,Frederiksberg ISBN Kmpendier der skal købes på UCL FCV Hallager, K., Jelsbak, V. & Meyer, T. 2010, Farvning af celler g væv, Mdul 1 g 2, 3. udg., VIA University Cllege Bianalytikeruddannelsen, Århus. Litteratur g links via Frnter Diverse øvelsesvejledninger FAS Fasting, U g Hugaard J, Fysilgi g anatmi Det levende menneske, 1. udgave, 2. plag, 2010, Munksgaard Danmark GUL Guldager, S., Basal sygdmslære, 1. udgave. 9. plag. Munksgaard WYL Wyller, V.B, Det sunde menneske Bind 1, 2. udgave, 2011, Gads Frlag 26. ktber 2012 Side 8 af 8