Notat. Status på fortsatte og nye udfordringer

Transkript

1 Notat Dok. ansvarlig: HHO Sekretær: Sagsnr.: Doknr: d Status på fortsatte og nye udfordringer Engrosmodellens start har givet diverse udfordringer som behøver løsninger. Andre udfordringer har været kendt i længere tid, men løsningsbehovet for disse accentueres af engrosmodellen. I det følgende gives en status på nedenstående række af udfordringer, som Dansk Energi ser som vigtige at løse. 1. Cpr-numre 2. Nem-ID 3. Identifikation af elhandlere 4. Energinet.dks DataHub- og markedsrapportering 5. Særlige afgiftsforhold 6. Afklaring af håndteringen VE-anlæg 7. Proces for opdatering af Standardaftale og Servicevilkår Krav om angivelse af cpr.-nummer ved leverandørskifte giver problemer. 1. Cpr-numre Når en privatkunde ønsker at skifte elleverandør, er det et nyt krav, at kunden skal oplyse cpr-nr. til den nye leverandør. Dette krav giver anledning til problemer, hvis kundens cpr.-nr., ikke er korrekt registreret i datahubben. Dette kan være tilfældet i forskellige situationer. Et grundlæggende problem er, at kundens nuværende elhandler ikke har opdateret stamdata korrekt og herunder har angivet et ikkekorrekt cpr-nr. Det kan f.eks. være nogle cifre, som ikke er registreret korrekt, eller at der er indtastet et såkaldt dummy-nr. Engrosmodellen har til formål at forbedre konkurrencen. Kravet om angivelse af cprnummer understøtter ikke dette formål. Denne nye forretningsproces er indført samtidig med engrosmodellen. Engrosmodellen er indført for at forbedre konkurrencen på detailmarkedet for el. Det er derfor paradoksalt, at processen med krav om oplysning af cpr-nr., ikke understøtter dette formål.

2 Såfremt, der er angivet et forkert cpr-nummer i datahubben, er en ny elhandler nødt til at benytte præcist dette forkerte cpr-nummer, hvis kunden skal skifte over til denne elhandler. Dette er særdeles uheldigt. Hvis der inden, at den eksisterende elleverandør havde angivet et forkert cpr-nummer, ikke var angivet noget cpr-nummer, kan dette af datahub-tekniske årsager ikke blot slettes. Det vil sige, at elhandleres fejlhandlinger ikke kan lades ugjort i dette tilfælde. Derfor er en ny elhandler nødt til at bede kunden henvende sig til sin eksisterende elhandler for at få oplyst, hvilket forkert cpr-nummer der er lagt ind i hubben. Elhandlere ønsker dog ikke denne løsning. Fra et konkurrencemæssigt perspektiv er det uhensigtsmæssigt, at kunder i forbindelse med leverandørskifte skal henvende sig til deres nuværende leverandør, hvis cpr-nummeret ikke er registreret korrekt. Det er af hensyn til konkurrencen og smidige forretningsprocesser vigtigt, at der findes en løsning på problematikken. Der skal findes en løsning En løsning vil være, at den nye leverandør får mulighed for at overskrive forkerte cpr-numre. Cpr-numre udstedes efter en bestemt systematik. Hvis der i datahubben er noteret et nummer, der ikke lever op til denne systematik, bør det således være muligt at overskrive nummeret. Dansk Energi foreslår, at følgende metodik benyttes: 1. Tillad, at fiktive cpr-numre kan blive overskrevet med korrekte cpr-numre 2. Lav modulus 11-kontrol. Cpr.-nummer er ikke nødvendig, og bør derfor ikke være en del af forretningsprocesserne. På længere sigt bør anvendelse af cpr-numre genovervejes Der bør findes en langsigtet løsning på problematikken omkring, at en person ikke umiddelbart kan skifte leverandør, hvis vedkommende ikke er registreret som disponent på adressen med korrekt angivelse af cpr.-nummer. I lyset af de væsentlige problemer, der har vist sig at være med håndteringen af cpr.-numre, bør det dog nøje genovervejes, hvorvidt fordelene i det hele taget står mål med problemerne ved registrering af cpr-nummer. Hverken for kunden, elleverandøren, datahubben, netselskabet eller andre aktører er cpr.-nummer et nødvendigt behov. Yderligere rummer kravet om registrering af cpr-nummer en systemisk sårbarhed, idet kriminelle, der ønsker at fiske personlige oplysninger, herunder oplysning om cpr.-nummer, kan gøre det under påskud af at være elleverandør. 2

3 Adgang til forbrugsdata før og efter 1. april Omstændighed er konkurrencebegrænsende 2. Nem-ID Inden den 1. april havde en potentiel leverandør adgang til erhvervskundens forbrugsdata på timeniveau i datahubben. Elleverandøren skulle som en naturlig forudsætning forinden fra kunde have indhentet en dokumenterbar fuldmagt. Det var smidigt at sende et tilbud til kunden, hvilket stimulerede konkurrencen i markedet. Efter 1. april kan en potentiel leverandør kun få adgang til samme data via erhvervskundens NemID på eloverblik.dk. Dansk Energis sekretariat har fra flere medlemmer erfaret, at NemID/Eloverblik.dk som sikkerhedsnøgle til kundedata er langt mere besværligt end fuldmagtsløsningen. Udfordringerne med NemID opleves både hos leverandøren og erhvervskunden og virker allerede hæmmende på konkurrencen i og med, at kunden vælge at bliver hos eksisterende leverandør, da det i det nye set-up er for omstændigt at skifte. Sekretariatets løbende dialog med leverandører peger på følgende udfordringer: NemID udfordringer for erhvervskunder Vores medlemmers erhvervskundekontakt viser, at kunderne ikke er opmærksomme på, at der er indført kundestyret dataadgang og elleverandøren bliver mødt med Hvad er det nu for noget I har fundet på?. Leverandører bør informere kunderne om paradigmeskiftet som følge af engrosmodellen. I den forbindelse har nogle medlemmer efterspurgt om Energinet.dk kunne udarbejde en standard vejledning/information om kundestyret dataadgang, som elleverandøren kan læne sig op af, når det nye format skal forklares overfor kunden. Den potentielle leverandørs kontaktperson hos erhvervskundens indkøbsfunktion er sjældent den samme person, som har adgang til virksomhedens NemID. Det opleves, at der ikke altid internt hos erhvervskunden er klarhed over, hvilke af kollegerne, der har NemID nøglen og dermed kan logge sig ind på www. eloverblik.dk Der er en række eksempler på, at erhvervskunderne synes det er for besværligt at anvende NemID, og gentegner derfor hellere en kontrakt med deres eksisterende leverandør. Løsningsforslag I dialogen med medlemmerne om NemID s begrænsninger er der fremkommet følgende løsningsforslag, som snarest bør drøftes: Det skal undersøges om der findes et alternativt logon til NemID, som for mange erhvervskunder kan være besværligt at frembringe. Normalt besidder kundens indkøbsfunktion ikke NemID (ofte er det kundens økonomifunktion som har NemID, og de er ikke interesseret i at udlevere det til indkøb, som derved også potentielt får adgang til bank og skatteforhold). 3

4 3. Identifikation af elhandlere Det er af flere årsager meget vigtigt at netselskaber har fuld og opdateret information om hvem deres aftaleparter er. Elhandleren skriver ikke under på standardaftalen overfor netselskabet, men har indgået aftalen i samme øjeblik der leveres til en kunde i netområdet. Det er nødvendigt at vide præcist hvem er elhandleren (bl.a. på GLN- og CVR-nummer) og hvor fakturaen skal sendes hen. Et engrosafregningsgrundlag giver ikke mening uden klarhed over hvem der er parter Nødvendigt med aktørliste ved siden af datahubben Det er helt klart Energinet.dks ansvar at levere elhandlerens identitet (bl.a. GLN og CVR) opdateret til netselskaberne. Uden dette giver et engrosafregningsgrundlag ikke mening. Idet elhandlere selv kan ændre GLN og CVR i datahubben uden aftalen med Energinet.dk er der ikke tillid til datahubbens liste af aktører. Det har derfor været nødvendigt ved siden af datahubben at tilvejebringe en liste af aktører. Dansk Energi har endnu ikke kunnet få bekræftet at Energinet.dk holder listen opdateret og holder netselskaberne informeret, samt at det alene bør være Energinet.dk der kan foretage de vitale ændringer i aktørregisteret i datahub en. 4. Energinet.dks DataHub- og markedsrapportering Med engrosmodellens start 1. april 2016 er der god grund til at genoverveje Energinet.dks DataHub- og markedsrapportering. Energinet.dk har da også på møder i den koordinerende styregruppe efterspurgt ændringsforslag og kommentarer. Dansk Energi har leveret input til Energinet.dks rapportering Dansk Energi har derfor i juni 2016 fremsendt input til Energinet.dk om denne rapportering. Største fokus er på graferne om datafremsendelsers rettidighed. Hovedbudskabet fra Dansk Energi er at der er nogle utilfredsstillende metodeegenskaber i rapporteringen om udvekslingen af måledata, som bør rettes. Dansk Energi giver derudover nogle konkrete forslag til nye opgørelser. 5. Særlige afgiftsforhold Problematikker i forbindelse med særlige afgiftsforhold er i flere omgange blevet belyst. Tilbage i november 2015 gjorde Dansk Energi overfor dialogforum tydeligt opmærksom på, at der var behov for en snarlig klarlæggelse af hvordan Energinet.dk efter de nye regler under engrosmodellen agter, at udføre sin nye verifikationsopgave vedr. særlige afgiftsforhold. Tidligere efterspurgte verifikationsbeskrivelser mangler fortsat... Der foreligger endnu ikke en sådan beskrivelse, som aktører kan se. Det er vigtigt for elhandlere at kende til hvordan afgiftsverifikationerne kommer til at ske, hvis elhandleren skal sikre sine kunder mod 4

5 ubehagelige oplevelser af unødigt at miste retten til særlige afgiftsforhold. Særlige afgiftsforhold vedrører VE-anlæg, elvarme, samt kunder, der selv er afgiftsregistreret hos SKAT.... disse vil hjælpe til at kunder undgår ubehagelige overraskelser Fortsat afklarende spørgsmål hos SKAT Det er stadigt et højt ønske at Energinet.dk klarlægger verifikationsopgaverne. Endvidere vil det være oplagt at disse beskrivelser placeres synligt på Energinet.dks hjemmeside. (Energinet.dk har for så vidt angår elvarmeafgiftsforhold allerede dannet en udmærket verifikationsbeskrivelse. Den er blot ikke lagt frem for aktørerne). Afklaringer og spørgsmål vedrørende afgiftsforhold involverer i høj grad desuden SKAT. Som tidligere nævnt overfor den koordinerende styregruppe har det været meget svært at få respons fra SKAT. Dialogen er nu i gang, men svartiderne fra SKAT, om eksempelvis rettighed til elvarmereduktion, er fortsat lange. 6. Afklaring af håndteringen VE-anlæg På den koordinerende styregruppes møde den 19. april 2016 blev det tydeliggjort at engrosmodellen er startet med diverse uafklaretheder. Efterfølgende, den 9. maj 2016 har Forum vedr. håndtering af solcelleanlæg haft møde om disse uafklaretheder og i det følgende gives en kort status. Uafklaret om de nye regler for ansøgning om nettoafregning har de tilstræbte egenskaber... Ny uafklarethed vedr. den nye ansøgningsproces for nye anlæg Som oplyst den 19. april indføres med BEK 1112 af 18/09/2015 en ny proces for ansøgning om nettoafregning. Den 19. april var det opfattelsen hos Dansk Energi at der ikke om selve den nye proces var uafklaretheder. Hensigten med den nye proces har været at sikre at netselskabernes håndtering og opsætning af målere og afregning skulle ske på baggrund af tilsagn fra Energinet.dks side og at eventuelle efterfølgende beslutninger og godkendelser ikke skulle give anledning til bagudrettede ændringer. Den nye proces skulle herved løser ulempen ved det hidtidige regime. På mødet i Forum vedr. håndtering af solcelleanlæg den 9. maj 2016 kunne Energistyrelsen dog ikke bekræfte at den nye proces skulle have denne ellers tilstræbte gunstige egenskab. Energistyrelsen arbejder i øjeblikket et tolkningsnotat af den nye proces i henhold til BEK 1112 af 18/09/2015. Det er således ikke afklaret hvordan nye anlæg skal håndteres i ansøgningsprocessen. Det er en uholdbar situation at have en proces hvor det ikke er entydigt hvilken måling der skal etableres og hvordan kunden skal afregnes. Håndteringsvejledning for eksisterende anlæg under ansøgningsbehandling 5

6 ... men afklaring for eksisterende anlæg Den 19. april 2016 blev efterspurgt et svar på om solceller uden ansøgningsafklaring skal håndteres med målt produktion, estimeret produktion eller en nettoafregningsgruppe. Med denne uafklarethed er Engrosmodellen startet. Fra Energinet.dk er der pr mail til Dansk Energi, den 26. maj 2016 kommet det svar at netselskaberne kan afvente korrektion af allerede eksisterende nettoafregningsforhold for ikke-behandlede ansøgninger, til den endelige godkendelse er afklaret. Dette er positivt og betyder at netselskaber roligt for en tid på dette punkt kan afvige fra forskrift D1 som tilsiger produktionsmåling når der ikke er nettoafregning. Efter endt behandling af ansøgningen bringes derpå forholdene på plads, også bagudrettet. I Energinet.dks notat; Håndtering af installationer, der endnu ikke er godkendt til nettoafregning fra den 2. marts 2016 står beklageligvis fortsat Afregningsmæssigt skal installationen, indtil der er opnået en godkendelse til nettoafregning, håndteres som en almindelig ikke nettoafregnet installation. Dette er i strid med Energinet.dks efterfølgende tilkendegivelse og bidrager ikke til klarhed. Efterspurgt estimationsmetode på vej Tilvejebringelse af måleværdier bagud i tid for eksisterende anlæg hvis nettoafregning afvises Den 19. april 2016 blev en estimationsmetode efterspurgt til dannelsen af produktionsmåleværdier for de tilfælde, hvor der for eksisterende VE-anlæg ikke inden fristen 31. dec er søgt om nettoafregning, eller hvor nettoafregning af en eller anden grund ikke godkendes trods rettidig ansøgning. I de nævnte tilfælde vil produktionsmålinger skulle anvendes bagud i tid. Energinet.dk har leveret et bud på en sådan estimationsmetode, som i øjeblikket konsekvensvurderes. 7. Proces for opdatering af Standardaftale og Servicevilkår Dansk Energi har planlagt en proces for opdatering af Standardaftalen og Servicevilkårene. De første erfaringer er høstet Alle aktører vil nu blive kontaktet og inddraget Elleverandører og netselskaber er her efter engrosmodellens ikrafttrædelse begyndt at høste de første erfaringer med Standardaftalen og tilhørende Servicevilkår. Det er forventningen, at der vil vise sig behov for at justere og opdatere disse vilkår i takt med, at selskaberne gør sig erfaring med, hvordan de fungerer i praksis. Der er derfor fundet behov for en struktureret proces, hvor dokumenterne sikres en passende og løbende opdatering. Dansk Energi vil her i den kommende tid tage kontakt til alle netselskaber og elleverandører samt øvrige interessenter og opfordre dem til løbende at fremsende synspunkter og begrundede forslag til ændringer til Standardaftalen og tilhørende servicevilkår. Heri inddrages også elleverandører og netselskaber, som ikke er medlem af Dansk Energi, samt relevante myndigheder, som Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet. 6

7 De indkomne forslag vil med nogle måneders mellemrum blive vurderet af Dansk Energi med inddragelse af både netselskaber og elleverandører. Forslag vil blive vurderet og en høring forventes gennemført foråret 2017 På baggrund af ændringernes karakter vil det blive vurderet, om der er presserende ændringer, som ikke kan vente, sådan at der skal arbejdes for en hastig ændring. Hvis der ikke er tale om presserende ændringer, forventes det, at forslagene samles sammen i foråret 2017, hvorefter Dansk Energi vil igangsætte en høring af ændringerne inden anmeldelse til Energitilsynet.. Udover høring af Dansk Energis medlemmer, vil høringen inddrage øvrige interessenter såsom elleverandører og netselskaber, som ikke er medlem af Dansk Energi, samt øvrige parter, der kan have interesse i netselskabernes forhold. Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet ventes også at blive inddraget i høringen. 7