Livets molekylære kode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livets molekylære kode"

Transkript

1 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes

2 D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er en bakterie, en snegl, en hund eller et menneske. Kromosomer D er meget lange molekyler, som er spolet op i tætpakkede garnnøgler, som kaldes kromosomer. Mennesker har to sæt à 23 kromosomer, et sæt fra mor og et fra far. Derfor findes der 46 af disse D-molekyler i enhver af menneskecellerne. I vores krop er der ca celler, som er organiseret i forskelligt væv, fx hud, muskler og knogler. Selv om hver celle indeholder al den menneskelige genetiske instruktion, er det dog kun en del af denne information, der benyttes i den enkelte celle. vert D-molekyle, der danner et kromosom, kan opfattes som et sæt af kortere Dstykker, der hver især indeholder instruktionerne til fremstilling af netop én komponent til cellen. Disse kortere D-stykker kaldes gener. I mennesket findes der ca gener. lt D et i kromosomerne kaldes samlet for genomet - hvilket betyder: den komplette genetiske instruktion for en organisme. Man kan opfatte genomet som et bibliotek, hvor hvert kromosom er en bog, og hver side i denne bog er et gen. D er lange molekyler De ekstremt lange D-molekyler er lange kæder af fire næsten ens kemiske byggeklodser. Disse byggeklodser kaldes nucleotider. avnet henviser til, at D findes i cellekernen nucleus. Et nucleotid består af tre kemiske molekyldele, phosphat, ribose og en base, der er en nitrogenholdig molekyldel, som består af én eller to ringe, se figur 1. Der findes fire forskellige baser, denin (), hymin (), uanin () og ytosin (), se figur 2. D er derfor opbygget af strenge, hvor phosphat fra ét nucleotid er bundet til ribosen af det næste. erved dannes lange kæder med skiftevis phosphat og ribose, hvorfra basen stikker ud, se figur 3. Menneskets D består af Dkæder, der tilsammen er ca nucleotider lange. lle pattedyrs D har omtrent samme størrelse, mens fx størrelsen af en bananflues D kun er nucleotider. Størrelsen af bakteriers D kan variere, men et gennemsnit er ca nucleotider. D-molekylet Et D-molekyle består faktisk af to strenge med,,, og er. De to strenge hænger sammen via forskellige kemiske bindinger, men det er især hydrogenbindingerne mellem baserne på de to strenge, der får D til at hænge sammen. Det har vist sig, at nucleotiderne altid findes i par, således vil der altid være over for og over for. Dette skyldes, at baserne netop kan danne hydrogenbindinger i disse par, mens andre par, fx - eller - ikke danner hydrogenbindinger. Konsekvensen af dette er, at hvis man kender rækkefølgen, sekvensen af nucleotider i den ene streng, vil man også kende sekvensen i den anden streng. Man kan sige, at den ene streng er en omvendt kopi af den anden, og med den ene D-streng kan man lave kopier af den anden, se figur 4. Dette udnyttes, når cellerne deler sig til to nye celler. D et kopieres til den nye celle ved, at D-strengene kopieres hver for sig, og to nye D-molekyler dannes. lt dette foregår ved, at et enzym, Dpolymerase, aflæser sekvensen på den streng, der kopieres, og opbygger en ny streng, der passer i sekvens. D-polymerase enzymet bygger D-molekylet op af nucleotider med tre phosphatgrupper. Ved sammenkoblingen bliver de yderste to phosphatgrupper spaltet fra og leverer herved kemisk energi til reaktionen, se figur denin - uanin hymin- ytosin - hosphat og ribose danner skiftevis de lange kæder i D, hvorpå baserne sidder. En lille stump af en D dobbeltstreng. De to basepar : og : har henholdsvis to og tre hydrogenbindinger. De nucleofile nitrogen- og oxygenatomer danner hydrogenbindinger med elektrofile hydrogenatomer på modsatte base. hosphatgrupperne bærer alle én negativ ladning ved neutralt p, der gør D-molekylet meget hydrofilt. 2

3 D-helix D-molekylets to strenge snor sig omkring hinanden i en struktur, der ligner en vindeltrappe, hvor de enkelte base-par danner trappetrinnene, og phosphat-ribosekæderne danner siderne. Denne struktur kaldes en D-helix. Det er en overordentlig genial struktur, hvor ydersiden, der består af phosphat-ribosekæderne, er meget hydrofil og derfor meget opløseligt i vand. Vi skal huske, at de fleste levende organismer består af ca. 80 % vand. hosphat-ribosekæderne er også meget modstandsdygtige overfor kemisk nedbrydning, hvilket gør D stabilt. Inde i helixen findes baserne, som er beskyttet mod fx kemisk eller enzymatisk nedbrydning, se figur 6. Den enkelte hydrogenbinding er svag, men da der er 2-3 hydrogenbindinger pr. basepar, sikrer den samlede effekt af de mange hydrogenbindinger, at D-strengene holdes sammen. Bindingerne kan dog relativt let brydes, hvis temperaturen hæves til ca D-sekvensen Det er sekvensen af nucleotider, der indeholder koden eller instruktionerne til at fremstille de molekyler, som er nødvendige i en levende organisme. De fire bogstaver i den genetiske kodebog kan kombineres på uendeligt mange måder. ænk blot på, at der findes 16 forskellige sekvenser af to baser (24 muligheder), og en sekvens på 1000 baser kan laves på = måder. I en E. coli-bakterie findes der ca gener med en gennemsnitslængde på ca nu-cleotider, så der er et astronomisk antal muligheder for at danne disse gener. Det er dog kun nogle ganske få af disse muligheder, der kan bruges for at danne en E. coli-bakterie. vis man sammenligner sekvensen af genomet fra to forskellige E. colibakterier, vil man finde, at der i gennemsnit er forskelle i 0,1-0,2 % af baserne. Det er det samme, man ser, hvis man sammenligner to menneskers genomer. Disse forskelle afgør, om man er høj eller lav; neger eller kineser; blond eller rødhåret, men også om man har en arvelig (genetisk) sygdom, og om man bliver syg eller ej. Det er derfor yderst interessant at kende sekvensen af det menneskelige genom og dermed kunne sammenligne menneskelige genomer for at finde sammenhænge mellem sekvensvariation og udseende eller sygdomsbillede. Det menneskelige genom llerede i 1983 begyndte man arbejdet med at sekventere de 3 milliarder nucleotider i det menneskelige genom. å det tidspunkt regnede man ikke med at blive færdig lige med det samme med datidens teknologi ville det tage over år at gøre projektet færdigt. llerede i 2003 lå den første udgave af hele det menneskelige genom færdigt. Det var den fantastiske teknologiske udvikling, der var skyld i, at det kun tog tyve år at gøre projektet færdigt. rojektet har medført, at mange medicinske problemstillinger nu kan ses fra en genetisk synsvinkel, og måske giver dette mulighed for mere direkte behandlingsmetoder. å langt sigt kan man forvente, at alle kan få lavet en sekvens af deres eget genom, og at det bliver med udgangspunkt heri, at man vil få indblik i, hvad man kan tåle, hvilket arbejde der passer bedst, og om man i fremtiden vil få skavanker eller sygdomme. Det er jo et spændende, men også et skræmmende perspektiv D dobbelthelix. ydrogenbindinger holder baserne sammen parvis og danner trinnene i D-vindeltrappen. Ribose og phosphat danner kæder, der snor sig omkring hinanden i dobbelthelixen. Deoxyadenosintriphosphat - d 3

4 Moderne retsgenetiske metoder Kun enæggede tvillinger har præcist samme genomsekvens. For alle andre er genom-sekvensen et ekstremt nøjagtigt fingeraftryk. Selvom vores genomsekvenser ligner hinanden, er der dog ca. 1 forskel, og genomets størrelse betyder, at der er ca forskelle mellem to forskellige mennesker. Derfor er D blevet et vigtigt værktøj i forbindelse med opklaring af forbrydelser og ved identifikation af ukendte (både levende og døde). Man kan dog endnu ikke lave en komplet sekvens af et individs genom, men ved at bruge nogle bestemte områder på kromosomerne kan man analysere for ligheder og forskelle imellem forskellige individers D. Som det ses, læser man fra begge sider. Enzymet vil skære igennem sekvensen, dog ikke på midten, men imellem og. EcoRI enzymet hydrolyserer bindingen mellem phosphat og ribose i begge strenge: EcoRI Der findes også enzymer, der skærer midt igennem sekvensen, og enzymer, der skærer i den modsatte ende i sekvensen. vis man isolerer D fra menneskeceller, kan man skære dette med fx EcoRI. D et vil så blive skåret i et antal stykker, der svarer til antal EcoRI-sekvenser plus én. Der anvendes to forskellige metoder i dag. Den ene går ud på at lave fragmenter af D et ved hjælp af meget specifikke og præcise metoder, den anden går ud på at bestemme sekvensen af korte områder i D et. EcoRI EcoRI EcoRI Variation i fragmentstørrelser D kan skæres i stykker ved hjælp af meget specifikke enzymer, der kun skærer ved ganske bestemte sekvenser. Disse enzymer, der hedder restriktionsenzymer, kommer fra bakterier, hvori de fungerer som forsvar mod fremmed D. vis en bakterievirus skulle have held med at sende sit D ind i bakterien, kan restriktionsenzymerne skære det fremmede D i stykker. Disse enzymer kan genkende sekvenser på 4 til 8 nucleotider, og for de fleste enzymer gælder det, at de kun genkender sekvenser, der er palindrome. Et palindrom er et ord (eller en sætning), der læses ens fra begge ender, et eksempel herpå er navnet (eller sætningen - Sær giraffar i græs). En palindromsekvens kan fx være, denne sekvens genkendes af enzymet EcoRI, der kommer fra bakterien E. coli. u kan denne sekvens jo ikke umiddelbart læses ens i begge retninger, men husk på, at D er dobbeltstrenget: Fragment 1 Fragment 2 Fragment 3 Fragment 4 vis et D-molekyle skæres tre steder af fx enzymet EcoRI, resulterer dette i 4 D-fragmenter (n+1 fragmenter). vis man sammenligner resultatet heraf med et tilsvarende fra et andet menneske, vil man se, at der ikke er lige mange fragmenter. ltså har vi ikke lige mange EcoRI-sekvenser i vores genom-sekvens. Dette skyldes variationen i vores genom-sekvens, og at der en gang imellem vil være en EcoRI-sekvens, hvor én at baserne er ændret. Sekvensen er nu ikke længere en sekvens, der kan genkendes af EcoRI, fx: Vi har nu en metode, hvor vi kan bruge variationen i D et til at se forskel på forskellige mennesker. vis man bruger flere enzymer, får man en høj nøjagtighed, som er tilstrækkelig til at bevise, at en mistænkt ikke er den rette gerningsmand. Det modsatte - at bevise, at en mistænkt er gerningsmanden, kræver dog større nøjagtighed, end denne metode kan yde. 4

5 bruger D D fra mistænkt B D fra mistænkt D-spor fra ofret D-spor fra ofret Størrelsesmarkør Størrelsesmarkør Størrelsesmarkør frets D Kontrol D SR (Short andem Repeats) I dag findes der mere specifikke analyser, der udnytter, at vores genom indeholder områder, hvor korte sekvenser på 2-5 baser (fx ) repeteres mange gange. I forskellige individer er disse korte sekvenser repeteret et forskelligt antal gange. Man kan kopiere disse områder ved hjælp af Dpolymerase-enzymet og måle deres størrelse. Ved at sammenligne disse størrelser fra D, som er fundet på et gerningssted og fra en eller flere mistænkte, kan man med meget høj nøjagtighed bevise en mistænkts uskyld, men også med meget høj sandsynlighed bevise, om en mistænkt er skyldig. FBI benytter et system med 13 forskellige områder på forskellige kromosomer. Den største nøjagtighed, der kan opnås ved denne analyse, er 1: Det betyder, at sandsynligheden for at udpege den rigtige er ekstrem stor, når man husker på, at hele Jordens befolkning pt. er ca. 6 milliarder mennesker. En kvinde er blevet voldtaget, der er to mistænkte. D-prøver af ofret selv, D-spor på ofret og af de to mistænkte udtages. Det skæres med enzymer og analyseres ved hjælp af gelelektroforese. Ved at sammenligne mønstrene fra D-sporene med de mistænktes D er det tydeligt, hvem der er den skyldige. Kvindens D er med i analysen, som bevis på at D-sporene ikke stammer fra hende selv. D sekvens metoden æsten alle celler indeholder et organel, der kaldes et mitokondrie. Disse organeller har stor betydning for energiomsætningen i cellen. vert af disse mitokondrier har sit eget D i form af et lille kromosom. Da mitokondrierne stammer fra ægcellen og derfor kun nedarves fra moderen til barnet, kan sekvenser på dets kromosom anvendes til verificering af familieforhold på mødrenes side. Det mandlige Y-kromosom nedarves fra far til søn og kan derfor ligeledes anvendes til påvisning af familieforhold på faderens side, fra far til drengebørn og mellem brødre. I begge tilfælde laver man en bestemmelse af Dsekvensen af et lille stykke af kromosomet fra de implicerede familiemedlemmer. Sekvenserne sammenlignes, og identiske sekvenser indikerer et familieforhold. Denne type analyse blev benyttet til at verificere, at det faktisk var resterne af den henrettede russiske tzarfamilie, som blev fundet i et massegravsted for nogle år siden. 5

6 vorfor er vi ikke ens? vorfor er vi mennesker så forskellige? Svaret findes i variationen i vores genom-sekvens. re millioner forskelle findes der mellem to mennesker. f disse har nogle betydning for udseendet, andre for vores muligheder for at modstå påvirkninger fra miljøet. ogle resulterer i sygdomme, mens andre ingen betydning har. Udviklingshistorie en lang række mutationer vor kommer alle disse forskelle fra stammer vi ikke fra den samme forfader? ja, det ved vi faktisk ikke rigtigt, men mange analyser af vores genomsekvens peger på, at vi stammer fra en fælles forfader (-moder) et sted i frika. Udviklingen af denne forfader til det moderne menneske skyldes, at der til stadighed opstår mutationer i genomet. Det vil sige, at en eller flere baser i genomsekvensen ændrer sig, og at denne ændring videreføres til afkommet. vis afkommet overlever, så det kan videreføre ændringen til sit afkom, har mutationen været en succes, men hvis afkommet dør, har mutationen været en fiasko og forsvinder igen. Det er altså kun de succesfulde mutationer, vi kan finde i vores genom i dag. ogle mutationer er så succesfulde, at de forbedrer individets muligheder for at overleve, og det er disse mutationer, som udvikler en race. Med Darwins ord: Survival of the fittest. Kemikalier, som ligner baserne, kan binde til D et og forskyde afstandene mellem base-trinnene i dobbelthelixen. Dette kan også forvirre polymerase-enzymet til at sætte en ekstra base ind i sekvensen. D-polymerase enzymet har en indbygget korrekturlæsnings-funktion, som i langt de fleste tilfælde kan finde og reparere fejl i D-sekvensen på den ene D-streng. Man skal dog huske, at enzymet jo ikke ved hvilken streng, der er den rigtige, og reparationen kan derfor betyde, at det er den rigtige base, der bliver rettet til den muterede. Der findes mange muligheder for, at der kan ske fejl og opstå mutationer i vores D, og det er faktisk overraskende, hvor få fejl der får lov til at ske. Det menneskelige genom ogle af de forskelle, vi har i vores genom, påvirker vores udseende og måske vores tilpasning til det miljø, vi lever i. ndre forskelle findes uden for generne i områder af genomet, der formentlig ikke har en funktion. ogle få sidder i gener, der medfører arvelige sygdomme, som enten er til stede ved fødslen eller først viser sig senere. Et af perspektiverne med sekventeringen af det menneskelige genom er at kunne finde og forstå disse mutationer, og måske endda kunne sætte ind med modforanstaltninger, der kan reducere eller helt fjerne de ubehagelige konsekvenser af den arvelige sygdom. Mutationer hvordan opstår de? vordan opstår disse mutationer? Der findes mange årsager til, at der sker ændringer i kromosomerne, UV-lys fra Solen, giftige kemikalier fra miljøet og kopieringsfejl, når cellerne deler sig. Der er dog én betingelse, som skal være opfyldt, for at mutationen kan viderebringes i slægten: at mutationen er sket på kromosomerne i kønscellerne. lle andre mutationer i andre celler end kønscellerne vil ikke videregives og vil derfor forsvinde igen, når individet dør. Det betyder dog ikke, at disse mutationer ikke kan have stor indflydelse på netop dette individs livsbetingelser. UV lys Før Efter Mutationer kan opstå, hvis D bliver bestrålet af UVlys eller radioaktiv stråling. Et meget kendt eksempel er en reaktion, hvor -baser, som sidder ved siden af hinanden i sekvensen, krydsbinder sig til hinanden ved bestråling og derfor ikke længere kan danne hydrogenbindinger med -baser på den modsatte D-streng. år dette bestrålede D kopieres, bliver D-polymerase-enzymet forvirret og kan sætte en eller flere forkerte baser ind i den nye kopi af D et. Se figuren til højre. o er ved siden af hinanden i D-sekvensen kan reagere og binde til hinanden, hvis de udsættes for UV-lys eller Røntgen-stråling. Dette kan resultere i fejl, når Det efterfølgende kopieres. erved kan der opstå mutationer. 6

7 D sekventering D -sekvensbestemmelse gør brug af metoden dideoxysekventering, der er udviklet af nobelpristageren Frederic Sanger. Det er samme metode, der er udnyttet til bestemmelse af sekvensen af det menneskelige genom. Metoden efterligner cellernes kopiering af D et, idet man bruger enzymet D-polymerase. Først syntetiseres et lille stykke D en primer, der er ca. 20 nucleotider lang. rimeren kan base-parre til det område, der ønskes sekventeret (target-d). Der findes synteseapparater, der kan lave små stykker D, se figur 7. arget-d et opvarmes, hvorved samtlige hydrogenbindinger mellem baserne brydes, og D-strengene går fra hinanden. erefter tilsættes primeren, og temperaturen sænkes (Fig. 7, ). rimeren finder hurtigt det sted på target-d et, hvor den kan lave den optimale base-parring ved hydrogenbinding og danne et lille stykke dobbelthelix. 7 - Efterfølgende tilsættes D-polymerase og de fire nucleotider (Fig. 7, B). lle disse har tre phosphatgrupper (nucleotidtriphosphat). olymerasen starter ved primeren og syntetiserer herfra den modsatte kopi af target- D et. olymerasen kan indbygge ca nucleotider pr. minut! Frederic Sanger udviklede nogle modificerede nucleotider, som netop mangler den hydroxygruppe, der skal reagere med phosphatgruppen på det næste nucleotid i Dsekvensen. Disse modificerede nucleotider (dideoxynucleotidtriphosphat, dd, se nedenstående figur) virker som stopklods ved D syntesen dideoxyadenosintriphosphat - dd vis man tilsætter en lille smule dd til reaktionen fra før, vil syntesen af en del af kopierne standse ved et. Deler man sin reaktion fra før i fire portioner og tilsætter hver portion en smule af én af de fire dd er, vil der i hver portion dannes fragmenter, som standser henholdsvis ved,, og. Da der syntetiseres mange kopier i hver portion, vil der i hver portion findes D-fragmenter af alle mulige længder, som dog alle standser på den base, der tilsat som dideoxystopklods (Figur 7, ). Efterfølgende analyseres alle fragmenternes størrelse (længde) ved gel-elektroforese. Denne analyse skiller fragmenterne efter størrelse, hvor de mindste bevæger sig hurtigst og dermed længst. Ved at placere de fire reaktionsprodukter ved siden af hinanden i gelen vil man efter elektroforesen se et mønster af bånd på gelen. vert bånd repræsenterer et fragment, der standser ved en given base. Læses båndene fra den korteste ende, kan D-sekvensen aflæses (prøv om du kan læse sekvensen på Fig. 7, D). 7

8 Moderne metoder anvender fluorescerende dd er i fire forskellige farver. lle fire reaktioner kan derfor laves på én gang og analyseres optisk (ovenfor kan du se, hvordan et resultat ser ud, efter at det er blevet analyseret af en computer). Da det er muligt at sekventere mere end baser pr. target-d og ved hjælp af robotter at analysere op mod 400 sekvens-reaktioner på én gang, kan man altså løse sekvensen af næsten en halv million baser pr. analyse! Udgivet af Fysikforlaget med støtte fra Undervisningsministeriets tips/lottomidler og af Birch & Krogboe Fonden Redaktion: iels Elbrønd ansen Layout: Mette Qvistorff roduktionsgruppe: Inge Kaufmann (fagredaktør), Kim Kusk Mortensen og Jakob Schiødt. ryk: Budolfi ryk, alborg plag: 9.000

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Protein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS).

Protein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS). Teori til elevforløb på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet: Protein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS). Peter Windfeldt

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Projekt udarbejdet af: Glennie Helles Datalogisk vejleder: Peter Johansen Biologisk assistance: Leif Søndergaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer

Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer Forskerspirer 2009 Hovedområde: NAT Niels Christian Sanden ncsanden@hotmail.com Forskerkontakt: Poul Erik Jensen Værtsinstitution:

Læs mere

Introduktion til Evolutionsteori

Introduktion til Evolutionsteori Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Slutrapport. Titel DNA-markører til forældreudvalg

Slutrapport. Titel DNA-markører til forældreudvalg Slutrapport Titel DNA-markører til forældreudvalg Projektansvarlig og deltagere Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, Landbrugets Kartoffelfond (LKF), Grindstedvej 55, DK-7184 Vandel, tlf. +45 7588 5533,

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt Populationsgenetik og ardy-weinberg-ligevægt Denne vejledning indeholder tre opgaver omkring populationsgenetik og ardy-weinbergligevægt samt brug af statistiske tests. pgave 1. MN-blodtyper I mennesket

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer.

metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer. Prøv at forestille dig at du å en ferietur til London beslutter dig for at gå ind å en netcafé for at skrive en e-mail eller odatere din facebookrofil. Du sætter dig til rette ved tastaturet, men du har

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

DNAprofilanalyse. European Initiative for Biotechnology Education UNIT

DNAprofilanalyse. European Initiative for Biotechnology Education UNIT DNAprofilanalyse UNIT 2 European Initiative for Biotechnology Education Bidragydere til denne unit Dorte Hammelev (koordinator af denne unit) Dean Madden, Søren Nørby, Jill Turner EIBE-Kontakter EIBE (The

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

MJPower engineering Ecu Link.

MJPower engineering Ecu Link. MJPower engineering Ecu Link. Trin for trin instruktioner. I dette eksempel starter vi med at teste en cykel med et Power Commander nul map. Man er nødt til at have en præcis omdrejningstal registrering,

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Resultat af Ærteforsøg 2010

Resultat af Ærteforsøg 2010 Resultat af Ærteforsøg 2010 Ved et kursus på Institut for Jordbrug og Økologi, KU Life, blev dette ærteforsøg gennemført, med undervisning af Gunter Backes og Jihad Orabi. Skrevet af Søren Holt Frøsamlerne

Læs mere