Livets molekylære kode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livets molekylære kode"

Transkript

1 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes

2 D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er en bakterie, en snegl, en hund eller et menneske. Kromosomer D er meget lange molekyler, som er spolet op i tætpakkede garnnøgler, som kaldes kromosomer. Mennesker har to sæt à 23 kromosomer, et sæt fra mor og et fra far. Derfor findes der 46 af disse D-molekyler i enhver af menneskecellerne. I vores krop er der ca celler, som er organiseret i forskelligt væv, fx hud, muskler og knogler. Selv om hver celle indeholder al den menneskelige genetiske instruktion, er det dog kun en del af denne information, der benyttes i den enkelte celle. vert D-molekyle, der danner et kromosom, kan opfattes som et sæt af kortere Dstykker, der hver især indeholder instruktionerne til fremstilling af netop én komponent til cellen. Disse kortere D-stykker kaldes gener. I mennesket findes der ca gener. lt D et i kromosomerne kaldes samlet for genomet - hvilket betyder: den komplette genetiske instruktion for en organisme. Man kan opfatte genomet som et bibliotek, hvor hvert kromosom er en bog, og hver side i denne bog er et gen. D er lange molekyler De ekstremt lange D-molekyler er lange kæder af fire næsten ens kemiske byggeklodser. Disse byggeklodser kaldes nucleotider. avnet henviser til, at D findes i cellekernen nucleus. Et nucleotid består af tre kemiske molekyldele, phosphat, ribose og en base, der er en nitrogenholdig molekyldel, som består af én eller to ringe, se figur 1. Der findes fire forskellige baser, denin (), hymin (), uanin () og ytosin (), se figur 2. D er derfor opbygget af strenge, hvor phosphat fra ét nucleotid er bundet til ribosen af det næste. erved dannes lange kæder med skiftevis phosphat og ribose, hvorfra basen stikker ud, se figur 3. Menneskets D består af Dkæder, der tilsammen er ca nucleotider lange. lle pattedyrs D har omtrent samme størrelse, mens fx størrelsen af en bananflues D kun er nucleotider. Størrelsen af bakteriers D kan variere, men et gennemsnit er ca nucleotider. D-molekylet Et D-molekyle består faktisk af to strenge med,,, og er. De to strenge hænger sammen via forskellige kemiske bindinger, men det er især hydrogenbindingerne mellem baserne på de to strenge, der får D til at hænge sammen. Det har vist sig, at nucleotiderne altid findes i par, således vil der altid være over for og over for. Dette skyldes, at baserne netop kan danne hydrogenbindinger i disse par, mens andre par, fx - eller - ikke danner hydrogenbindinger. Konsekvensen af dette er, at hvis man kender rækkefølgen, sekvensen af nucleotider i den ene streng, vil man også kende sekvensen i den anden streng. Man kan sige, at den ene streng er en omvendt kopi af den anden, og med den ene D-streng kan man lave kopier af den anden, se figur 4. Dette udnyttes, når cellerne deler sig til to nye celler. D et kopieres til den nye celle ved, at D-strengene kopieres hver for sig, og to nye D-molekyler dannes. lt dette foregår ved, at et enzym, Dpolymerase, aflæser sekvensen på den streng, der kopieres, og opbygger en ny streng, der passer i sekvens. D-polymerase enzymet bygger D-molekylet op af nucleotider med tre phosphatgrupper. Ved sammenkoblingen bliver de yderste to phosphatgrupper spaltet fra og leverer herved kemisk energi til reaktionen, se figur denin - uanin hymin- ytosin - hosphat og ribose danner skiftevis de lange kæder i D, hvorpå baserne sidder. En lille stump af en D dobbeltstreng. De to basepar : og : har henholdsvis to og tre hydrogenbindinger. De nucleofile nitrogen- og oxygenatomer danner hydrogenbindinger med elektrofile hydrogenatomer på modsatte base. hosphatgrupperne bærer alle én negativ ladning ved neutralt p, der gør D-molekylet meget hydrofilt. 2

3 D-helix D-molekylets to strenge snor sig omkring hinanden i en struktur, der ligner en vindeltrappe, hvor de enkelte base-par danner trappetrinnene, og phosphat-ribosekæderne danner siderne. Denne struktur kaldes en D-helix. Det er en overordentlig genial struktur, hvor ydersiden, der består af phosphat-ribosekæderne, er meget hydrofil og derfor meget opløseligt i vand. Vi skal huske, at de fleste levende organismer består af ca. 80 % vand. hosphat-ribosekæderne er også meget modstandsdygtige overfor kemisk nedbrydning, hvilket gør D stabilt. Inde i helixen findes baserne, som er beskyttet mod fx kemisk eller enzymatisk nedbrydning, se figur 6. Den enkelte hydrogenbinding er svag, men da der er 2-3 hydrogenbindinger pr. basepar, sikrer den samlede effekt af de mange hydrogenbindinger, at D-strengene holdes sammen. Bindingerne kan dog relativt let brydes, hvis temperaturen hæves til ca D-sekvensen Det er sekvensen af nucleotider, der indeholder koden eller instruktionerne til at fremstille de molekyler, som er nødvendige i en levende organisme. De fire bogstaver i den genetiske kodebog kan kombineres på uendeligt mange måder. ænk blot på, at der findes 16 forskellige sekvenser af to baser (24 muligheder), og en sekvens på 1000 baser kan laves på = måder. I en E. coli-bakterie findes der ca gener med en gennemsnitslængde på ca nu-cleotider, så der er et astronomisk antal muligheder for at danne disse gener. Det er dog kun nogle ganske få af disse muligheder, der kan bruges for at danne en E. coli-bakterie. vis man sammenligner sekvensen af genomet fra to forskellige E. colibakterier, vil man finde, at der i gennemsnit er forskelle i 0,1-0,2 % af baserne. Det er det samme, man ser, hvis man sammenligner to menneskers genomer. Disse forskelle afgør, om man er høj eller lav; neger eller kineser; blond eller rødhåret, men også om man har en arvelig (genetisk) sygdom, og om man bliver syg eller ej. Det er derfor yderst interessant at kende sekvensen af det menneskelige genom og dermed kunne sammenligne menneskelige genomer for at finde sammenhænge mellem sekvensvariation og udseende eller sygdomsbillede. Det menneskelige genom llerede i 1983 begyndte man arbejdet med at sekventere de 3 milliarder nucleotider i det menneskelige genom. å det tidspunkt regnede man ikke med at blive færdig lige med det samme med datidens teknologi ville det tage over år at gøre projektet færdigt. llerede i 2003 lå den første udgave af hele det menneskelige genom færdigt. Det var den fantastiske teknologiske udvikling, der var skyld i, at det kun tog tyve år at gøre projektet færdigt. rojektet har medført, at mange medicinske problemstillinger nu kan ses fra en genetisk synsvinkel, og måske giver dette mulighed for mere direkte behandlingsmetoder. å langt sigt kan man forvente, at alle kan få lavet en sekvens af deres eget genom, og at det bliver med udgangspunkt heri, at man vil få indblik i, hvad man kan tåle, hvilket arbejde der passer bedst, og om man i fremtiden vil få skavanker eller sygdomme. Det er jo et spændende, men også et skræmmende perspektiv D dobbelthelix. ydrogenbindinger holder baserne sammen parvis og danner trinnene i D-vindeltrappen. Ribose og phosphat danner kæder, der snor sig omkring hinanden i dobbelthelixen. Deoxyadenosintriphosphat - d 3

4 Moderne retsgenetiske metoder Kun enæggede tvillinger har præcist samme genomsekvens. For alle andre er genom-sekvensen et ekstremt nøjagtigt fingeraftryk. Selvom vores genomsekvenser ligner hinanden, er der dog ca. 1 forskel, og genomets størrelse betyder, at der er ca forskelle mellem to forskellige mennesker. Derfor er D blevet et vigtigt værktøj i forbindelse med opklaring af forbrydelser og ved identifikation af ukendte (både levende og døde). Man kan dog endnu ikke lave en komplet sekvens af et individs genom, men ved at bruge nogle bestemte områder på kromosomerne kan man analysere for ligheder og forskelle imellem forskellige individers D. Som det ses, læser man fra begge sider. Enzymet vil skære igennem sekvensen, dog ikke på midten, men imellem og. EcoRI enzymet hydrolyserer bindingen mellem phosphat og ribose i begge strenge: EcoRI Der findes også enzymer, der skærer midt igennem sekvensen, og enzymer, der skærer i den modsatte ende i sekvensen. vis man isolerer D fra menneskeceller, kan man skære dette med fx EcoRI. D et vil så blive skåret i et antal stykker, der svarer til antal EcoRI-sekvenser plus én. Der anvendes to forskellige metoder i dag. Den ene går ud på at lave fragmenter af D et ved hjælp af meget specifikke og præcise metoder, den anden går ud på at bestemme sekvensen af korte områder i D et. EcoRI EcoRI EcoRI Variation i fragmentstørrelser D kan skæres i stykker ved hjælp af meget specifikke enzymer, der kun skærer ved ganske bestemte sekvenser. Disse enzymer, der hedder restriktionsenzymer, kommer fra bakterier, hvori de fungerer som forsvar mod fremmed D. vis en bakterievirus skulle have held med at sende sit D ind i bakterien, kan restriktionsenzymerne skære det fremmede D i stykker. Disse enzymer kan genkende sekvenser på 4 til 8 nucleotider, og for de fleste enzymer gælder det, at de kun genkender sekvenser, der er palindrome. Et palindrom er et ord (eller en sætning), der læses ens fra begge ender, et eksempel herpå er navnet (eller sætningen - Sær giraffar i græs). En palindromsekvens kan fx være, denne sekvens genkendes af enzymet EcoRI, der kommer fra bakterien E. coli. u kan denne sekvens jo ikke umiddelbart læses ens i begge retninger, men husk på, at D er dobbeltstrenget: Fragment 1 Fragment 2 Fragment 3 Fragment 4 vis et D-molekyle skæres tre steder af fx enzymet EcoRI, resulterer dette i 4 D-fragmenter (n+1 fragmenter). vis man sammenligner resultatet heraf med et tilsvarende fra et andet menneske, vil man se, at der ikke er lige mange fragmenter. ltså har vi ikke lige mange EcoRI-sekvenser i vores genom-sekvens. Dette skyldes variationen i vores genom-sekvens, og at der en gang imellem vil være en EcoRI-sekvens, hvor én at baserne er ændret. Sekvensen er nu ikke længere en sekvens, der kan genkendes af EcoRI, fx: Vi har nu en metode, hvor vi kan bruge variationen i D et til at se forskel på forskellige mennesker. vis man bruger flere enzymer, får man en høj nøjagtighed, som er tilstrækkelig til at bevise, at en mistænkt ikke er den rette gerningsmand. Det modsatte - at bevise, at en mistænkt er gerningsmanden, kræver dog større nøjagtighed, end denne metode kan yde. 4

5 bruger D D fra mistænkt B D fra mistænkt D-spor fra ofret D-spor fra ofret Størrelsesmarkør Størrelsesmarkør Størrelsesmarkør frets D Kontrol D SR (Short andem Repeats) I dag findes der mere specifikke analyser, der udnytter, at vores genom indeholder områder, hvor korte sekvenser på 2-5 baser (fx ) repeteres mange gange. I forskellige individer er disse korte sekvenser repeteret et forskelligt antal gange. Man kan kopiere disse områder ved hjælp af Dpolymerase-enzymet og måle deres størrelse. Ved at sammenligne disse størrelser fra D, som er fundet på et gerningssted og fra en eller flere mistænkte, kan man med meget høj nøjagtighed bevise en mistænkts uskyld, men også med meget høj sandsynlighed bevise, om en mistænkt er skyldig. FBI benytter et system med 13 forskellige områder på forskellige kromosomer. Den største nøjagtighed, der kan opnås ved denne analyse, er 1: Det betyder, at sandsynligheden for at udpege den rigtige er ekstrem stor, når man husker på, at hele Jordens befolkning pt. er ca. 6 milliarder mennesker. En kvinde er blevet voldtaget, der er to mistænkte. D-prøver af ofret selv, D-spor på ofret og af de to mistænkte udtages. Det skæres med enzymer og analyseres ved hjælp af gelelektroforese. Ved at sammenligne mønstrene fra D-sporene med de mistænktes D er det tydeligt, hvem der er den skyldige. Kvindens D er med i analysen, som bevis på at D-sporene ikke stammer fra hende selv. D sekvens metoden æsten alle celler indeholder et organel, der kaldes et mitokondrie. Disse organeller har stor betydning for energiomsætningen i cellen. vert af disse mitokondrier har sit eget D i form af et lille kromosom. Da mitokondrierne stammer fra ægcellen og derfor kun nedarves fra moderen til barnet, kan sekvenser på dets kromosom anvendes til verificering af familieforhold på mødrenes side. Det mandlige Y-kromosom nedarves fra far til søn og kan derfor ligeledes anvendes til påvisning af familieforhold på faderens side, fra far til drengebørn og mellem brødre. I begge tilfælde laver man en bestemmelse af Dsekvensen af et lille stykke af kromosomet fra de implicerede familiemedlemmer. Sekvenserne sammenlignes, og identiske sekvenser indikerer et familieforhold. Denne type analyse blev benyttet til at verificere, at det faktisk var resterne af den henrettede russiske tzarfamilie, som blev fundet i et massegravsted for nogle år siden. 5

6 vorfor er vi ikke ens? vorfor er vi mennesker så forskellige? Svaret findes i variationen i vores genom-sekvens. re millioner forskelle findes der mellem to mennesker. f disse har nogle betydning for udseendet, andre for vores muligheder for at modstå påvirkninger fra miljøet. ogle resulterer i sygdomme, mens andre ingen betydning har. Udviklingshistorie en lang række mutationer vor kommer alle disse forskelle fra stammer vi ikke fra den samme forfader? ja, det ved vi faktisk ikke rigtigt, men mange analyser af vores genomsekvens peger på, at vi stammer fra en fælles forfader (-moder) et sted i frika. Udviklingen af denne forfader til det moderne menneske skyldes, at der til stadighed opstår mutationer i genomet. Det vil sige, at en eller flere baser i genomsekvensen ændrer sig, og at denne ændring videreføres til afkommet. vis afkommet overlever, så det kan videreføre ændringen til sit afkom, har mutationen været en succes, men hvis afkommet dør, har mutationen været en fiasko og forsvinder igen. Det er altså kun de succesfulde mutationer, vi kan finde i vores genom i dag. ogle mutationer er så succesfulde, at de forbedrer individets muligheder for at overleve, og det er disse mutationer, som udvikler en race. Med Darwins ord: Survival of the fittest. Kemikalier, som ligner baserne, kan binde til D et og forskyde afstandene mellem base-trinnene i dobbelthelixen. Dette kan også forvirre polymerase-enzymet til at sætte en ekstra base ind i sekvensen. D-polymerase enzymet har en indbygget korrekturlæsnings-funktion, som i langt de fleste tilfælde kan finde og reparere fejl i D-sekvensen på den ene D-streng. Man skal dog huske, at enzymet jo ikke ved hvilken streng, der er den rigtige, og reparationen kan derfor betyde, at det er den rigtige base, der bliver rettet til den muterede. Der findes mange muligheder for, at der kan ske fejl og opstå mutationer i vores D, og det er faktisk overraskende, hvor få fejl der får lov til at ske. Det menneskelige genom ogle af de forskelle, vi har i vores genom, påvirker vores udseende og måske vores tilpasning til det miljø, vi lever i. ndre forskelle findes uden for generne i områder af genomet, der formentlig ikke har en funktion. ogle få sidder i gener, der medfører arvelige sygdomme, som enten er til stede ved fødslen eller først viser sig senere. Et af perspektiverne med sekventeringen af det menneskelige genom er at kunne finde og forstå disse mutationer, og måske endda kunne sætte ind med modforanstaltninger, der kan reducere eller helt fjerne de ubehagelige konsekvenser af den arvelige sygdom. Mutationer hvordan opstår de? vordan opstår disse mutationer? Der findes mange årsager til, at der sker ændringer i kromosomerne, UV-lys fra Solen, giftige kemikalier fra miljøet og kopieringsfejl, når cellerne deler sig. Der er dog én betingelse, som skal være opfyldt, for at mutationen kan viderebringes i slægten: at mutationen er sket på kromosomerne i kønscellerne. lle andre mutationer i andre celler end kønscellerne vil ikke videregives og vil derfor forsvinde igen, når individet dør. Det betyder dog ikke, at disse mutationer ikke kan have stor indflydelse på netop dette individs livsbetingelser. UV lys Før Efter Mutationer kan opstå, hvis D bliver bestrålet af UVlys eller radioaktiv stråling. Et meget kendt eksempel er en reaktion, hvor -baser, som sidder ved siden af hinanden i sekvensen, krydsbinder sig til hinanden ved bestråling og derfor ikke længere kan danne hydrogenbindinger med -baser på den modsatte D-streng. år dette bestrålede D kopieres, bliver D-polymerase-enzymet forvirret og kan sætte en eller flere forkerte baser ind i den nye kopi af D et. Se figuren til højre. o er ved siden af hinanden i D-sekvensen kan reagere og binde til hinanden, hvis de udsættes for UV-lys eller Røntgen-stråling. Dette kan resultere i fejl, når Det efterfølgende kopieres. erved kan der opstå mutationer. 6

7 D sekventering D -sekvensbestemmelse gør brug af metoden dideoxysekventering, der er udviklet af nobelpristageren Frederic Sanger. Det er samme metode, der er udnyttet til bestemmelse af sekvensen af det menneskelige genom. Metoden efterligner cellernes kopiering af D et, idet man bruger enzymet D-polymerase. Først syntetiseres et lille stykke D en primer, der er ca. 20 nucleotider lang. rimeren kan base-parre til det område, der ønskes sekventeret (target-d). Der findes synteseapparater, der kan lave små stykker D, se figur 7. arget-d et opvarmes, hvorved samtlige hydrogenbindinger mellem baserne brydes, og D-strengene går fra hinanden. erefter tilsættes primeren, og temperaturen sænkes (Fig. 7, ). rimeren finder hurtigt det sted på target-d et, hvor den kan lave den optimale base-parring ved hydrogenbinding og danne et lille stykke dobbelthelix. 7 - Efterfølgende tilsættes D-polymerase og de fire nucleotider (Fig. 7, B). lle disse har tre phosphatgrupper (nucleotidtriphosphat). olymerasen starter ved primeren og syntetiserer herfra den modsatte kopi af target- D et. olymerasen kan indbygge ca nucleotider pr. minut! Frederic Sanger udviklede nogle modificerede nucleotider, som netop mangler den hydroxygruppe, der skal reagere med phosphatgruppen på det næste nucleotid i Dsekvensen. Disse modificerede nucleotider (dideoxynucleotidtriphosphat, dd, se nedenstående figur) virker som stopklods ved D syntesen dideoxyadenosintriphosphat - dd vis man tilsætter en lille smule dd til reaktionen fra før, vil syntesen af en del af kopierne standse ved et. Deler man sin reaktion fra før i fire portioner og tilsætter hver portion en smule af én af de fire dd er, vil der i hver portion dannes fragmenter, som standser henholdsvis ved,, og. Da der syntetiseres mange kopier i hver portion, vil der i hver portion findes D-fragmenter af alle mulige længder, som dog alle standser på den base, der tilsat som dideoxystopklods (Figur 7, ). Efterfølgende analyseres alle fragmenternes størrelse (længde) ved gel-elektroforese. Denne analyse skiller fragmenterne efter størrelse, hvor de mindste bevæger sig hurtigst og dermed længst. Ved at placere de fire reaktionsprodukter ved siden af hinanden i gelen vil man efter elektroforesen se et mønster af bånd på gelen. vert bånd repræsenterer et fragment, der standser ved en given base. Læses båndene fra den korteste ende, kan D-sekvensen aflæses (prøv om du kan læse sekvensen på Fig. 7, D). 7

8 Moderne metoder anvender fluorescerende dd er i fire forskellige farver. lle fire reaktioner kan derfor laves på én gang og analyseres optisk (ovenfor kan du se, hvordan et resultat ser ud, efter at det er blevet analyseret af en computer). Da det er muligt at sekventere mere end baser pr. target-d og ved hjælp af robotter at analysere op mod 400 sekvens-reaktioner på én gang, kan man altså løse sekvensen af næsten en halv million baser pr. analyse! Udgivet af Fysikforlaget med støtte fra Undervisningsministeriets tips/lottomidler og af Birch & Krogboe Fonden Redaktion: iels Elbrønd ansen Layout: Mette Qvistorff roduktionsgruppe: Inge Kaufmann (fagredaktør), Kim Kusk Mortensen og Jakob Schiødt. ryk: Budolfi ryk, alborg plag: 9.000

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering 28 NOBELPRISEN I KEMI 2015 DN-kopiering DN-helix Kromosom hymin uanin + + denin ytosin Et kromosom indeholder dobbeltstrenget DN, der er opbygget af nukleotider med fire forskellige baser. denin danner

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Proteiners byggesten er aminosyrer

Proteiners byggesten er aminosyrer PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

GAPDH PCR modul Manual

GAPDH PCR modul Manual GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Materialeliste: Ready-to-loadTM DNA prøver til elektroforese. Medfølgende reagenser og tilbehør. Egne materialer

Materialeliste: Ready-to-loadTM DNA prøver til elektroforese. Medfølgende reagenser og tilbehør. Egne materialer Elevvejledning 1 Materialeliste: Ready-to-loadTM DNA prøver til elektroforese A B C D E F Plasmid DNA (uskåret) Plasmid skåret med Bgl I Plasmid skåret med Eco RI Lambda DNA (uskåret) Lambda DNA skåret

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE PCR

KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE PCR KRIMINALDETEKTIVEN GERNINGSSTEDETS GÅDE Elevvejledning PCR PCR trin for trin PCR involverer en række gentagne cykler, der hver består af følgende tre trin: Denaturering, primer påsætning og forlængelse

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste

Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste Kenneth Geisshirt kneth@silex.dk Silex Science ApS Bioinformatik p.1/19 Om Silex Science ApS Grundlagt maj 2002 Ejeren er Cortex Holding Fokusområderne

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2008

27611 Eksamen Sommer 2008 27611 Eksamen Sommer 2008 Dette sæt indeholder 10 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan under selve eksamen ( juni 2008 klokken 15:00-19:00). DNA/Protein

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere