Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke Vejledning til bygherrer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke Vejledning til bygherrer"

Transkript

1 Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke Vejledning til bygherrer Indhold 1 Bygningsreglementets krav til fugtsagkyndige og fugtdokumentation Formål Bygningsreglementes krav Bygherrens krav til fugtsagkyndige Behov for en fugtsagkyndig Krav til fugtsagkyndiges kompetencer Fugtsagkyndiges virke under planlægning Fugtsagkyndiges virke under projektering Fugtsagkyndiges virke under udførelse Fugtsagkyndiges virke ved aflevering Fugtsagkyndiges virke ved opfølgning og eftersyn Referencer Side 1 af 15 Afdelingen for Byggeri og Sundhed Niels-Jørgen Aagaard Kim Høite, Emcon Eva B. Møller 27. sep Journal nr

2 1 Bygningsreglementets krav til fugtsagkyndige og fugtdokumentation Side 2 af Formål Formålet med dette notat er, at beskrive hvilke krav der er i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010a) om inddragelsen af fugtsagkyndig og hvilke krav der er til fugtdokumentation. Desuden indeholder notatet en vejledning til bygherren om, hvordan denne kan sikre sig relevant fugtteknisk rådgivning fra projektering til færdigt byggeri. Dokumentet knytter sig til Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b), hvori det, fordelt på byggeriets faser, beskrives hvilke forholdsregler mod fugtproblemer, der bør tages i forbindelse med byggeprocessen. Dette notat fungerer som et supplement for at fremhæve hvilke krav der stilles i Bygningsreglementet og for at hjælpe bygherrer til at stille de krav, der er nødvendige for at sikre at intentionerne i vejledningen føres ud i praksis og kan dokumenteres. Bygningsreglementets krav er mindste krav, det kan være hensigtsmæssigt for bygherre at gå videre end disse krav. I dette notats afsnit 2 kan der hentes hjælp til at beskrive hvor den fugtsagkyndige kan indsættes, for at sikre mod uhensigtsmæssige fugtforhold udover hvad Bygningsreglementet forlanger. Det er således ikke myndighederne, der stiller krav til den fugtsagkyndiges kompetencer, men alene bygherren, der vælger sin fugtsagkyndige ud fra de kriterier, der er relevante i den aktuelle byggesag. 1.2 Bygningsreglementes krav Af kapitel 4.1, stk. 1 i BR10 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b) fremgår: Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds-, og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål. Dette er et overordnet krav som nærmere udspecificeres i resten af kapitel 4. Fugtforhold relaterer sig i høj grad til dette krav. Myndighedernes muligheder for at sikre tilfredsstillende fugtforhold under byggeprocessen, er koncentreret omkring to tidspunkter: ved udstedelse af byggetilladelse og ved udstedelse af ibrugtagningstilladelse.

3 1.2.1 Specifikke krav fra myndighederne Myndighederne kan stille specifikke krav ved, at der af byggetilladelsen fremgår, at myndighederne kræver dokumentation af fugtforholdene ved ibrugtagningen. Side 3 af 15 Det fremgå af Bygningsreglement 2010, kapitel 1.4 stk. 2 punkt 4, hvor der i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse står, at der i byggetilladelsen kan stilles krav om: at der foretages en måling eller leveres anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. Kapitel 4.1 stk. 6 lyder: Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Dette er i vejledningsteksten udbygget med: Kravet skal minimere risikoen for indflytning i såvel nybyggeri som efter renovering i for fugtige bygninger, samt risikoen for vækst af skimmelsvamp. Ved bestemmelse af materialets kritiske fugtindhold skal der tages hensyn til overfladesnavs. Kravet skal ses i sammenhæng med 4.1 stk. 5. Af kapitel 4.1, stk. 5, fremgår: Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. I den tilhørende vejledningstekst beskrives dette nærmere. I forkortet form kan dette gengives i fire punkter: Fokusér på at undgå unødigt fugtfølsomme materialer og byggetekniske løsninger. Afsæt tid til nødvendig udtørring af materialer og konstruktioner. Foretag om muligt en cost-benefit-analyse af totaloverdækning af byggeriet, og vælg altid en totaloverdækning, hvor det er økonomisk mest fordelagtigt eller påkrævet. Ved fagentrepriser skal bygherren foranstalte fælles faciliteter til tør opbevaring af fugtfølsomme materialer. Kravene gælder i forbindelse med såvel nybyggeri som renovering. Bygningsreglementet gør det således muligt for bygningsmyndighederne at stille krav om, at en fugtsagkyndig efterviser, at bygværket ikke har et fugtindhold, der ved ibrugtagning kan medføre risiko for vækst af skimmelsvamp. Bygningsmyndighedens krav om dokumentation af fugtforhold kan rette sig mod: specifikke bygningsdele, fx insitu støbte betongulve, præfabrikerede tagkasetter af træ eller insitu monterede gipsvægge specifikke byggeprocesser, fx oplag af materialer på byggeplads, udførelse af dampspærre eller når adgangen til bygningsdele lukkes på anden vis fx ved montering af vinduer og yderdøre. Fugtforhold ved våde byg-

4 geprocesser som våde fugeudstøbninger eller pudsning kan ligeledes være relevante at dokumentere for at sikre, at byggefugt ikke lukkes inde. hele byggeriet, hvor principielt alle relevante bygningsdele og byggeprocesser er omfattet af dokumentationskravet. Side 4 af 15 I Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b) gives der vejledning i, hvornår der bør stilles specifikke krav og hvordan det dokumenteres, at kravene er opfyldt Ingen specifikke krav fra myndigheder Bygningsreglementets krav skal altid overholdes også i tilfælde hvor myndighederne vælger ikke at formulere fugtspecifikke krav eller hvor byggeriet ikke er omfattet af krav om byggeteknisk myndighedsbehandling. Det er således alene et spørgsmål om, hvorvidt det skal dokumenteres, at kravene er overholdt eller ej. Byggerier af begrænset kompleksitet, dvs. Mindre bygninger og fritliggende enfamiliehuse m.v. der er omfattet af bygningsreglementets kapitel og Sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og driftsbygninger og visse industri- og lagerbygninger, omfattet af bygningsreglementets kapitel er undtaget myndighedernes behandling af tekniske bestemmelser. Men ved disse byggerier skal der jf. bygningsreglementets kapitel 1.8 stk. 4-5, indsendes dokumentation for, at bygningsreglementets bestemmelser i kap. 3-8 er opfyldt, sammen med en erklæring herom (bygningsreglementets bilag 8).

5 2 Bygherrens krav til fugtsagkyndige Side 5 af 15 Bygherren udvælger selv den fugtsagkyndige. Myndighederne stiller ingen specifikke krav til en fugtsagkyndiges kompetencer. Dette afsnit er derfor alene en hjælp til bygherren, så denne kan efterspørge de rette kompetencer og dokumentation heraf. Samtidig er afsnittet ment som en hjælp til bygherre for at vurdere, hvornår det kan være hensigtsmæssigt at inddrage en fugtsagkyndig og hvad dennes opgaver kan være. Bygningsreglementets bestemmelser er mindstekrav, bygherre kan have fordel af at stille videregående krav. Afsnit giver således en række forslag til hvordan den fugtsagkyndige kan anvendes under byggeriets forskellige faser. Det er op til bygherre at vælge hvilke funktioner, der er hensigtsmæssige at vælge i det aktuelle projekt og sikre sig, at disse er beskrevet overfor den eller de fugtsagkyndige, der måtte blive tilknyttet projektet. Bygherre afgør selv hvor snævert eller bredt den fugtsagkyndige skal virke. Fx kan der være forskellige fugtsagkyndige til forskellige specifikke processer, eller bygherre kan vælge at have én fugtsagkyndig som er ansvarlig for fugtrelaterede spørgsmål gennem hele processen. Konstellationer mellem disse to yderligheder er også mulige. Bygherres krav til kompetencer skal tilpasse den type opgaver, den fugtsagkyndige skal udføre, derfor er nedenstående beskrivelser forslag til, hvad der kan efterspørges. Bygherren har behov for at få fastlagt: Hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage en fugtsagkyndig Hvilke kompetencer der skal efterspørges hos en fugtsagkyndig Hvordan den fugtsagkyndiges kompetencer skal dokumenteres Hvilke krav der kan stilles til den fugtsagkyndiges virke i de forskellige faser af byggeriet Hvornår og hvornår i byggeriet der er brug for en fugtsagkyndig beror på et skøn i hvert enkelt tilfælde, kravene kan således være meget forskelligartede, fx kan disse være:

6 ID Beskrivelse Transportforhold Oplag på byggepladsen Fugtforhold ved indbygning Fugtforhold ved færdiggørelse Side 6 af 15 1 Bygningsdele af træ og træbaserede materialer x x x x 2 Beton støbt in-situ x 3 4 Bygningsdele af hygroskopiske mineralske materialer; fx gips og porebeton Isoleringsarbejder på ydervægge, kælder og fundamenter x x x x x x Våde fugeudstøbninger, gulvstøbning, pudsning etc. Montering af vinduer, udvendige døre og rørgennemføringer af klimaskærm Arbejder ved lægning og lukning af tegltag x x x x x x 2.1 Behov for en fugtsagkyndig Bygherren skal anvende en fugtsagkyndig, når myndighederne forlanger det. Men bygherren bør også gøre sig sine egne overvejelser over, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende en fugtsagkyndig, dels fordi det kan være praktisk i forbindelse med en forhåndsdialog med myndighederne, dels fordi bygherre kan have fordel af at gå videre i sine bestræbelser på at undgå fugtproblemer, end de krav som myndighederne stiller, da disse altid vil være mindstekrav. Overvejelserne vil være meget lig de overvejelser myndighederne vil gøre inden det vurderes, om der i byggetilladelsen skal stilles krav om anvendelse af en fugtsagkyndig. I vurderingen kan indgå: Om byggeriet overdækkes. Arbejdes der med totaloverdækning, er risikoen for opfugtning efter indbygning reduceret. Hvordan udformes byggeriet? Mange sammenskæringer eller store åbninger i byggeriet kan gøre afdækninger vanskelige. Hvilke materialer anvendes? Anvendelse af fugtfølsomt materiale kan betyde øget behov for kontrol/dokumentation. Hvordan er byggeprocesserne? Kombineres lette og tunge elementer? Anvendes våde eller tørre byggeprocesser? Hvis der anvendes præfabrikerede sammenbyggede bygningsdele, er disse så fugtfølsomme og

7 kræver specielle hensyn, eller betyder montageforhold, at afdækning skal kunne flyttes. Side 7 af 15 I Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b) er der givet en række eksempler på hvad der kan anvendes som udgangspunkt for overvejelserne for eksempel fugtrisikoklasse, materialevalget og byggeriets kompleksitet. Der kan desuden være andre forhold, der vurderes, f.eks. størrelsen af byggeriet, udsat beliggenhed eller lignende. Bygherren må være opmærksom på, at alle leverandører af produkter og tjenesteydelser i en byggesag har ansvaret for at egne produkter eller ydelsesresultater i et og alt er fugtsikre og har den fornødne fugttekniske dokumentation. Man må derfor som udgangspunkt forlange dokumentationen udformet og kontrolleret efter egen organisations system for kvalitetsstyring. Bygherrens fugtsagkyndige overtager ikke det almindelige ansvar for leverandørers produkter og ydelser. 2.2 Krav til fugtsagkyndiges kompetencer Fugtsagkyndiges dokumenterede faglige kompetencer Fugtsagkyndige bør have passende kompetencer indenfor de relevante af følgende områder: Fugtteori Grundlæggende fugtmekanik og fugtligevægt Fugt i materialer, fugtkapacitet, sorptionskurve Fugttransport i materialer dvs. dampdiffusion, konvektion og kapillarsugning Materialekendskab Materialers hygrotermiske egenskaber Træ og træbaserede materialer (fx massiv træ, plader og fiberbaserede bygningsdele) Mineralske materialer (fx beton, letbeton, murværk, gips) Andre materialer (fx jord, letklinker og isoleringsmaterialer) Måleteknik Stikbensmålere, og kapacitetsmålere (inkl. datatolkning) Tørre/vejeprøvning Løbende monitering med sensorer/rondeller, fugtovervågning Fugt i bygninger og bygningsdele Beregning af fugttransport Fugtkilder (fx byggefugt, nedbør, grundfugt og brugeradfærd) Relativ luftfugtighed Ventilerede og uventilerede bygningsdele Udtørring, tid og teknik Fugtbetingede svigt i bygninger Betingelser for skimmelvækst Måling og konstatering af skimmelvækst Kritisk fugtindhold m.h.t. skimmelvækst Renoveringsmetoder for bygningsdele med skimmelvækst Fugtsikkerhed Fugtsikker projektering

8 Fugtsikker udførelse Kvalitetsstyring (Granskning, kontrol, kontrolplan, tilsyn, kontrol- /tilsynsrapportering) Fugtteknisk dokumentation (transport, oplag, indbygning, udtøringstid, målerapportering etc) Side 8 af 15 Fugtsagkyndige hos byggeriets projekterende og leverandører kan have kompetencer indenfor de ovenstående områder, der er relevante for de bygningsdele eller byggeprocesser, som myndighedskravet vedrører. Vedkommende skal altså ikke nødvendigvis have brede dækkende fugtkompetencer, men kan fokusere på den for egne leverancer og ydelser relevante del. Hvis fx bygningsmyndigheden kræver en fugtsagkyndigs dokumentation af fugtforholdene i et insitu støbt betongulv, skal den fugtsagkyndige som minimum have kompetencer indenfor generel fugtteori, fugt og udtørring af beton, fugtmåling i beton, beregning af fugttransport, betingelser for skimmelvækst på beton samt udformning og kontrol af fugtteknisk dokumentation. Såfremt myndighedskravet dækker byggeriet i sin helhed, bør den fugtsagkyndige have kompetencer indenfor alle ovenstående områder Dokumentation af kompetencer Bygherren bør forlange, at den fugtsagkyndige kan dokumentere sine kompetencer indenfor relevante fugttekniske områder. Da den fugtsagkyndiges virke afhænger af opgaven og derfor kan variere fra at være meget snævert til at være meget bredt, må bygherren vurdere om de fremlagte kompetencer og dokumentationen heraf, kan betragtes som tilfredsstillende til den aktuelle opgave. Dokumentationen kan omfatte såvel tilfredsstillende teoretisk viden som praktisk erfaring med fugttekniske problemstillinger. Dokumentation af den fugtsagkyndiges viden om fugtteknik kan omfatte eksamensbeviser, prøvediplomer eller lignende. Dokumentation af den fugtsagkyndiges praktiske erfaring kan være referencer for at have virket som projekterende eller kontrollant af fugttekniske problemstillinger i virkeliggjorte bygge- eller renoveringsprojekter. 2.3 Fugtsagkyndiges virke under planlægning Fugtsagkyndiges indledende vurderinger Bygherren kan med fordel allerede i de indledende planlægningsfaser af byggeriet tilknytte en fugtsagkyndig, som kan oplyse bygherren om særlige risici og rådgive om hvordan fugtproblemer forebygges. Det kan fx i forbindelse med arkitektkonkurrence eller byggeprogram vedrøre: Indplacering af byggeriet i fugtrisikoklasse, jf. Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b) Det planlagte byggeris robusthed overfor vejrlig og udførelsesprocesser Valg af materialer Vurdering af bygningsudformning

9 Byggegrundens placering i forhold til hårde fugtbelastninger ved åbent vand eller lavninger i terrænet Klimaforandringers betydning for fugtbelastninger på bygningen med deraf forøgede risici for bygværket holdbarhed og indeklimaets tilstand Side 9 af Udbud af fugtsikker projektering Såfremt byggeriet indplaceres i høj fugtrisikoklasse kan den fugtsagkyndige formulere bygherrens krav i udbudsmaterialet for fugtsikker projektering. Dette kan omfatte krav om tilknytning af fugtsagkyndig under projektering dokumentation af løsningers fugttekniske robusthed og egnethed; fx fugtberegninger eller afprøvning den projekterendes kontrol af andre projekterendes fugttekniske dokumentation; fx leverandører de projekterendes tilsynsopgaver under udførelse m.h.t. fugt. 2.4 Fugtsagkyndiges virke under projektering Fugtsagkyndiges virke som projekterende Tilknyttes en fugtsagkyndig til projekteringen bør denne sørge for, at der vælges materialer og løsninger, som er egnede til formålet, og som kan udføres uden unødig risiko for fugtpåvirkning. Byggeri i lav eller normal fugtrisikoklasse bør tilstræbes frem for høj fugtrisikoklasse; se Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b). Såfremt man i et projekt anvender nye materialer eller løsninger kan den fugtsagkyndige være med til at sikre, at der udvises den særlige agtpågivenhed der er nødvendig; fx ved skærpet kontrol eller dokumenteret afprøvning i laboratorium, prøvestand eller lignende. Ved udbud af udførelsesentrepriser kan den fugtsagkyndige projekterende sikre, at det af udbudsmaterialet fremgår, hvilke fugtmæssige risici der måtte være i projektet, og hvilke forholdsregler bygherren kræver, at de udførende tager for at imødekomme disse risici. Dette kan fx gøres med en fugtstrategiplan; se Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b). Ved ansøgning om byggetilladelse efter hel eller delvis afsluttet projektering, kan bygningsmyndigheden stille krav om fugtteknisk dokumentation før ibrugtagning, se afsnit Specifikke krav fra myndighederne. Tidligt i processen, dvs. noget før der ansøges om byggetilladelse, vil det ofte være en fordel at afholde en forhåndsdialog med myndighederne for at få afklaret, hvor der er risiko for fugtproblemer og få diskuteret hvilke krav myndighederne evt. vil stille i den forbindelse. Se også Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b). Bygherren vurderer de stillede myndighedskrav evt. i samråd med en fugtsagkyndig -, og indarbejder dem i udbudsmaterialet for udførelsen. Bygherren kan evt. udpege en overordnet fugtsagkyndig, som på bygherrens vegne samler den fugttekniske dokumentation ved byggeriets afslutning, så denne udgør et hele.

10 Den fugtsagkyndige, der virker som projekterende, kan udforme krav til leverandører og udførende for dokumentation af fugtforhold ved afslutning af byggeriet. Side 10 af 15 Udbudsmateriale for udførelse vil typisk i fugtmæssig henseende kunne omfatte krav om tilknytning af fugtsagkyndig under udførelse dokumentation af udførelsens fugttekniske robusthed; fx beskrivelse af udførelsesmetoder og tiltag for sikring af fugtforhold transport, oplag samt indbygning af bygningsmaterialer og bygningsdele den udførendes fugttekniske dokumentation og kontroldokumentation de udførendes tilsyn og tilsynsdokumentation Fugtsagkyndiges virke som kontrollant Bygherre kan vælge at tilknytte en fugtsagkyndig som kontrollant, denne bør på et passende tidspunkt under projekteringen - oftest når denne er næsten færdig - gennemføre en kontrol af projektets fugtforhold; fx projektgranskning. Især ved byggerier i høj fugtrisikoklasse kan det være hensigtsmæssigt at udføre granskningen to gange; første gang tidligt i projektet, hvor der stadig er mulighed for større ændringer fx i materialevalg, og anden gang kort før færdiggørelse af projekteringen, hvor de valgte løsninger granskes. Kontrollen gennemføres på basis af en kontrolplan, og dokumenteres i en kontrolrapport. Risikofyldte forhold og passager under udførelse, der kræver særlig kontrol med fugtforhold noteres. Såfremt bygherren har stillet krav om virke af en fugtsagkyndig under projektering, og den projekterende organisation ikke har en fugtsagkyndig i egen organisation, som kan deltage i projekteringen, kan kravet indfries ved at anvende en fugtsagkyndig fra anden organisation, som virker som kontrollant. Den fugtsagkyndige, der på denne måde virker som uafhængig kontrollant, overtager ikke den projekterende organisations ansvar. 2.5 Fugtsagkyndiges virke under udførelse Fugtsagkyndiges virke ved planlægning af udførelse Hvis der tilknyttes en fugtsagkyndig under udførelsen skal denne vælge udførelsesmetoder, som er egnede til formålet, og som kan udføres uden unødig risiko for fugtpåvirkning. Såfremt man benytter nye udførelsesmetoder kan den fugtsagkyndige være med til at sikre, at der udvises særlig agtpågivenhed; fx ved skærpet kontrol eller dokumentation af udførelsesmetodens egnethed. Planlægning af udførelsen skal tage højde for fugtmæssige risici, og vil typisk omfatte analyse af fugtkritiske arbejdsprocesser og udformning af krav til arbejdets udførelse; fx støbearbejdets udførelse, montagerækkefølge eller specifikation af vejrligsforanstaltninger.

11 2.5.2 Fugtsagkyndiges virke som udførende Fugtsagkyndiges virke som udførende kan omfatte planlægning, kravstillelse og kontrol af byggematerialers og bygningsdeles transport fra leverandør til byggeplads modtagekontrol på byggeplads oplagring på byggeplads indbygning i bygværket Side 11 af 15 Den fugtsagkyndige kan således medvirke til at sikre, at områder der ikke kan måles på ved afleveringen uden at bryde konstruktionerne op, måles inden de lukkes, for ikke senere at skulle åbnes på grund af manglende dokumentation. Som udgangspunkt bør den fugtsagkyndige vælge de krav og beskrivelser, der fremgår af projektmaterialet, dette skal evt. bearbejdes, så det tilpasses den udførendes organisations eget KS system og arbejdsmetoder. Den planlagte kontrol fremlægges ved projektgennemgangen med de projekterende. Fugtsagkyndiges virke som udførende kan omfatte egenkontrol samt kontrol af underentreprenører og leverandørers ydelser. Kontrollen kan omfatte gennemgang af projektmateriale, udførelsesanvisninger eller dokumentation for transport, oplagring og indbygning. Kontrollen planlægges i en Kontrolplan og dokumenteres i en Kontrolrapport. Såfremt bygherren har stillet krav om virke af en fugtsagkyndig under udførelsen, og den udførende organisation eller leverandør ikke har en fugtsagkyndig i egen organisation, kan kravet indfries ved at anvende en fugtsagkyndig fra en anden organisation, som kan virke som kontrollant. Den fugtsagkyndige, der på denne måde virker som uafhængig kontrollant, overtager ikke den udførende organisations eller leverandørs ansvar Fugtsagkyndiges virke som tilsynsførende Tilknyttes en fugtsagkyndig som udførende kan dennes virke omfatte tilsyn med ovenstående forhold. Fugtsagkyndiges tilsyn omfatter egne ydelser og leverancer samt tilsyn med eventuelle underentreprenørers og leverandørers ydelser og leverancer. Tilsynet kan fx omfatte stikprøvevis inspektion af transport, oplagring, indbygning af byggematerialer og bygningsdele. Tilsynet kan også typisk omfatte byggepladsens indretning og inddækninger. Tilsynet planlægges i en Tilsynsplan dokumenteres i en Tilsynsrapport. Afvigelser meddeles den pågældende underentreprenør eller leverandør. Såfremt bygherren har stillet krav om tilsyn af en fugtsagkyndig under udførelsen, og den udførende organisation eller leverandør ikke har en fugtsagkyndig i egen organisation, kan kravet indfries ved at anvende en fugtsagkyndig fra en anden organisation, som kan virke som tilsynsførende. Den fugtsagkyndige, der på denne måde virker som uafhængig tilsynsførende, overtager ikke den udførende organisations eller leverandørs ansvar.

12 2.6 Fugtsagkyndiges virke ved aflevering Side 12 af Plan for samlet fugtteknisk dokumentation Den fugtsagkyndiges opgave ved byggeriets afslutning vil normalt være at kontrollere og samle den fugttekniske dokumentation for de krævede bygningsdele eller byggeprocesser, så denne udgør et hele, og eventuelt selv gennemføre supplerende målinger. For at kunne gøre dette, bør den fugtsagkyndige udforme en Plan for fugtteknisk dokumentation, hvoraf det fremgår hvad dokumentationen skal omfatte hvem der udformer de enkelte dele af dokumentationen hvilke krav der måtte være til dokumentation af egenkontrol hvilken kontrol den fugtsagkyndige selv påtænker at gennemføre af dokumentationen Omfang af fugtteknisk dokumentation Omfang af den fugttekniske dokumentation beror i hvert enkelt tilfælde på byggeriets karakter. Den fugtsagkyndige vurderer byggeriets størrelse, leverandører og udførendes erfaring samt byggeriets fugtrisikoklasse jf. Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b). For byggerier i lav fugtrisikoklasse kan dokumentationen almindeligvis blot omfatte en beskrivelse af bygningsdele og hvilke foranstaltninger, der måtte være truffet for en tør udførelse. For byggerier i middel fugtrisikoklasse kan dokumentationen omfatte dokumentation for fugtsikker transport af bygningsdele dokumentation for fugtsikker oplagring af bygningsdele på byggeplads dokumentation for fugtsikker indbygning af bygningsdele; herunder tilstrækkelig tid for udtørring. For byggerier i høj fugtrisikoklasse kan dokumentationen i tillæg til den ovennævnte dokumentation for byggerier i middel risikoklasse endvidere omfatte dokumentation ved måling af overholdelse af acceptabelt fugtindhold i bygningsdele. Målinger gennemføres for alle relevante bygningsdele. Målingers antal og fordeling over byggeriet skal være repræsentativ. Måleresultater dokumenteres i en målerapport, som også skal indeholde en tolkning af resultaterne samt en konklusion Kontrol af dokumentation Alle byggeriets parter laver egenkontrol af egen fugtteknisk dokumentation, jf. relevante DS/ISO-standard; fx (Dansk Standard 2006a) eller (Dansk Standard 2006b). Den fugtsagkyndige gennemfører kontrol i henhold til Plan for fugtteknisk dokumentation. Kontrollen dokumenteres i en kontrolrapport, hvoraf afvigelser fra det acceptable skal fremgå.

13 Bygherren og den fugtsagkyndige planlægger tiltag til imødegåelse af eventuelle afvigelser. Hvis det har været nødvendigt at imødegå afvigelser; fx forlænget udtørring eller udskiftning af fugtskadede bygningsdele, udformes en ny dokumentation, som den fugtsagkyndige kontrollerer. Side 13 af 15 Når den fugttekniske dokumentation efter den fugtsagkyndiges kontrol er fundet tilfredsstillende, kan dokumentationen indsendes til bygningsmyndighederne Dokumentation for fugtforhold I tilfælde hvor bygningsmyndigheden har krævet fugtteknisk dokumentation, fremsendes for de krævede bygningsdele eller byggeprocesser plan for fugtteknisk dokumentation væsentlige dele af den fugttekniske dokumentation, fx tilsynsrapport og målerapport kontrolrapport Ansøgningen om ibrugtagningstilladelse bilægges en erklæring fra den fugtsagkyndige om, at den fugttekniske dokumentation er i orden byggeriet er planlagt og udført fugtmæssigt tilfredsstillende bygværket i fugtmæssig henseende er tilfredsstillende, og kan ibrugtages. For uddybende beskrivelse af indhold af fugtdokumentationsrapport henvises til Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Erhvervs og Byggestyrelsen 2010b). For byggeri af begrænset kompleksitet, skal der indsendes fornøden dokumentation for tekniske forhold. Som en del af denne dokumentation kan der være behov for at oplyse om fugtforholdene, se afsnit Ingen specifikke krav fra myndigheder. 2.7 Fugtsagkyndiges virke ved opfølgning og eftersyn års eftersyn Hvis den fugtsagkyndige involveres i 1 års eftersynet som gennemføres inden det første år er gået efter afleveringen, bør vedkommende følge op på de fugtproblemer, der måtte have været ved afleveringen og som i så fald måtte være nævnt i mangellisten ved afleveringen. Den fugtsagkyndige bør identificere de steder, hvor der typisk opstår fugtproblemer eller ses særlige indikationer på fugtudbredelse og foretage målinger, der afgør om der er fugtproblemer. Hvis der konstateres fugtproblemer, skal den fugtsagkyndige fastslå årsag og foreslå udbedringsmetode. Hvor brugernes adfærd har indflydelse på udbredelsen af fugt i byggeriet, bør den fugtsagkyndige også kunne anvise en mere hensigtsmæssig adfærd eller foreslå foranstaltninger, der hindrer udbredelsen af fugtproblemer.

14 års eftersyn Bygherrevejledningen for offentlige bygherrer (Erhvervs og Byggestyrelsen 2008) anbefaler, at der ved den systematiske byggetekniske gennemgang inden 5 års periodens udløb fra afleveringen, benyttes en uvildig byggesagkyndig der ikke har haft med byggeriets projektering, dets gennemførelse eller dets drift at gøre. Dette gælder således også fugtsagkyndige, der måtte tilknyttes 5 års eftersynet. Side 14 af 15 Proceduren for den fugtsagkyndiges medvirken er den samme som for 1 års eftersynet.

15 3 Referencer Side 15 af 15 Brandt, E. (red.), 2009: Fugt i bygninger, SBi-anvisning 224, Hørsholm. Dansk Standard, 2006a: Kvalitetsstyringssystemer. (DS/EN ISO 9000:2006). Dansk Standard, 2006b: Teknisk produktdokumentation (DS/EN ISO 11442:2006) Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008: Bygherrevejledning - Forskrifter og generelle retningslinjer for offentlig byggevirksomhed. København Erhvervs og Byggestyrelsen, 2009: Vejledning i styrket byggesagsbehandling, 2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010a: Bygningsreglement 2010, Bekendtgørelse 802. København. Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b: Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. EU, 2005: EU-direktiv 2005/36EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, Bruxelles.

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger 29. oktober 2014 - Bent Kofoed Siden sidst Vinterbekendtgørelsen - ingen ændringer siden 18. maj. 2011 Vinterkonsulenterne er neutral rådgiver på området vinterbyggeri og vejrlig

Læs mere

Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet

Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet Eva B. Møller (Red.) Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Aalborg Universitet December 2010 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4 1

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 35 Offentligt NOTAT Dato: 5. januar 2015 Kontor: Boliglovgivningen Sagsnr.: 2014-2004 Sagsbeh.: eta Dok id: 464033 Status for projektet Fugt i danske boliger

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ Att.: Louise Lambrethsen Plan og Byg Byggesag Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 www.odense.dk Kontakt os gerne via digital

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 1. udgave 2012 11 0,034 56 0,005 45,45 0,022 1,088 0,00045 0,002 2200 0,6875 Efterisolering af småhuse energibesparelser og

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015 ekstern projekt granskning vejledning for bygherrer marts 2015 byggeskadefonden 19 Byggeskadefonden anbefaler, at bygherrer i støttet boligbyggeri supplerer den interne projektgranskning med en ekstern

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse Malerentreprise Sagsnr. : 314.001 Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 9 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Omfang...2 2.1 Generelt...2 2.2 Bygningsdele...2 2.3 Projektering...2 2.4 Byggeplads...2

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 UNDERRAMMEAFTALE 009_OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D1 HOVEDSTADEN/DELRAMMEAFTALE A01/(9:10)... 7 Bilag 15: INFO

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp Skimmelsvampesager forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sagens opstart 3 Sagens forberedelse 3 Indledende undersøgelser 3 Besigtigelse

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

Læs mere

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer

Shaping uni-dry SpAR TID, ENERgI THE FUTURE og BEKymRINgER Selvudtørrende Beton Boliger institutioner p-huse museer UNI-Dry Spar tid, energi og bekymringer Selvudtørrende beton boliger institutioner P-huse Museer Kort tørretid og optimal fugtbeskyttelse Traditionel gulvbeton indeholder langt mere vand end cementen kan

Læs mere

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Tirsdag den 3. juni 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser og ansøgningsprocedurer der gælder, når du skal bygge

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12 Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Indledning... 1 Afsnit 2 - De forfatningsretlige regler for opkrævning af gebyrer... 1 Afsnit 3

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Hvordan ser virkeligheden ud i den kommunale byggesagsbehandling?

Hvordan ser virkeligheden ud i den kommunale byggesagsbehandling? v/ Åse Nielsen Formand for DABYFO Forum for danske bygningsmyndigheder Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe for Byggelov Hvor er den kommunale byggesagsbehandling på vej hen? Faglige/byggetekniske

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl. 13.00-17.30 Ingeniørhuset, København Anerkendelsesudvalget: Henrik Mørup (formand), Niels-Jørgen Aagaard

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Introduktion til BYG-ERFA i Grønland Onsdag den 24. september 2014, Nuuk Jens Østergaard Fonden BYG-ERFA

Introduktion til BYG-ERFA i Grønland Onsdag den 24. september 2014, Nuuk Jens Østergaard Fonden BYG-ERFA Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1472 København K Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Introduktion til BYG-ERFA i Grønland Onsdag den 24. september 2014, Nuuk Jens Østergaard Fonden

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559. Udbudsbekendtgørelse.

DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559. Udbudsbekendtgørelse. 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:106559-2012:text:da:html DK-Vordingborg: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 65-106559

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer.

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. 1 af 5 GENNEMFØRINGER I TRÆBASEREDE (TAG)ELEMENTER Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. I det

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING GENNEMGANG AF SBI-ANVISNING 246 ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER / NIELS-JØRGEN AAGAARD, FORSKNINGSCHEF

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Konkrete udviklingstiltag Erhvervsservice og én indgang til Aalborg Kommune fokus på myndighedsbehandlingen 1. Kommunikations- og dialogindsats (eksternt fokus) 2.

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Notat Revision af anerkendelsesordning for statikere

Notat Revision af anerkendelsesordning for statikere Notat Revision af anerkendelsesordning for statikere Forslag til principper for opnåelse og administration af statikeranerkendelse samt krav til den anerkendte statikers virke. Forord... 2 1. Baggrund...

Læs mere

Orienteringsmøder 2007

Orienteringsmøder 2007 Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere