Forord. Gruppe 10: Lean i Cheminova Humanistisk Informatik, Kommunikation 5. semester, 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Gruppe 10: Lean i Cheminova Humanistisk Informatik, Kommunikation 5. semester, 2009"

Transkript

1 Forord Vi vil gerne udrykke vores taknemmelighed overfor en række personer, som har været med til at hjælpe os med at udforme projektet. Den første tak skal gå til vores vejleder, Søren Husted Pedersen. Udover en generel kompetent vejledning, har han blandt andet bidraget med inspirationen til en metodisk strukturering, samt diverse finjusteringer af problemformuleringen. En stor tak skal ligeledes gives til Cheminova for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores besøg på deres virksomhed. Det har været en interessant gennemgang af virksomheden, samt en brugbar indsigt i deres anvendelse af Lean. En særlig tak skal gives til HR Konsulent Anne-Mette Novrup og HR Direktør Ole Zinck, for deres hjælpsomhed i forbindelse med at få etableret et møde på Cheminova. Vores sidste tak går til vores interviewpersoner, som har stillet op til vores kvalitative interviews. Vi værdsætter deres åbenhed og samarbejdsvilje i forbindelse med dette projekt. Side 1 af 47

2 Indhold 1.0 Indledning Temaramme Metode Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Teori Diskursteori Organisationsteori Taylor og Scientific Management Neo-taylorisme Lean Interviewteori Analyse Kendskab og forventninger til Lean Medarbejderinvolvering Stress og arbejdsglæde Effekten af Lean og konsekvenser Konklusion Diskussion Perspektivering Litteraturliste Ansvarsliste Bilag Cheminovas pressemeddelelse (3 dele) Øget effektivisering gennem LEAN (1 side) Aktuel information (1 side) Stor succes med LEAN-projekt på glyphosat-anlægget (2 sider) Christoffer Boserup Skov (2 blogindlæg) Side 2 af 47

3 LEAN løgnen (3 sider) Løgn og Lean i det offentlige (2 sider) Lean-principper (2 sider) Interviewguide (2 sider) Interviewempiri (7 sider) Ledelsen Produktionen Medarbejderundersøgelse (1 side) Side 3 af 47

4 1.0 Indledning Vi lever i en tid, hvor der er udbredt konkurrence mellem organisationer. Hvordan overlever en organisation i forhold til sine konkurrenter, hvis de begge har kvalificerede medarbejdere, en velstruktureret organisation og en omfattende produktion? Disse spørgsmål har længe skabt grundlag for debat og studier inden for organisationsteori. Vores interesse for problemfeltet blev ikke mindre efter begrebet Lean blev præsenteret for os i forbindelse med effektiviseringsteorier i organisationsteori. Så hvorfor Lean? Kan Lean virkelig have en effekt den dag i dag? Er den industrielle udvikling, i det moderne samfund, nået til et nyt stadie inden for produktion og effektivisering, eller er det blot en videreførelse af tankegangen fra starten af det 20. århundrede? I forbindelse med det øgede fokus på effektivisering i den private, såvel som i den offentlige sektor, har flere organisationer valgt at anvende koncepter som eksempelvis Lean. Hele grundtanken vedrørende koncepter som Lean og hvordan organisationer øger deres effektivitet, har været konstant efterstræbt. Indtil starten af det 20. århundrede havde industrivirksomheder ikke haft en omfattende implementering af organisationsteorier til at forbedre effektiviseringen. Det første organisationsteoretiske koncept blev udviklet i 1911 og blev kaldt for Taylorismen. Taylorismen der overordnet fokuserede på effektivisering blev fundamentet for en række andre teorier, som sidenhen skulle udvikle sig til blandt andet Lean. Vores interesse for dette emne skyldes den udvikling der har forgået i dette århundrede. Vi ser det som værende interessant at undersøge hvilke reelle forskelle og ligheder moderne effektiviseringskoncepter har med de tidligere. Vi vælger derfor at benytte os af denne historiske forståelse i projektet til bedre at kunne forstå og stille os kritiske overfor Lean. Lean-konceptet blev udarbejdet ud fra inspiration fra Toyata-fabrikkens effektiviseringsarbejde, og blev endeligt publiceret i Ligesom Taylorismen, blev Lean hurtigt populær indenfor den industrielle verden. Inspirationen til dette projekt grunder i problemstillinger vedrørende anvendelsen af Lean i moderne organisationer, og hvilke diskurser der knytter sig til effekten såvel som konsekvenserne heraf. Da Lean udspringer fra en nyere periode, der primært bærer præg af den tayloristiske mentalitet, har vi ligeledes valgt at sammenholde diverse organisationsteorier for at kunne opnå en bedre forståelse. Vi ser det som værende interessant, at en organisationsteori kan have en så omfattende anvendelse i en tid, hvor der er gået næsten et århundrede før de oprindelige effektiviseringskoncepter blev udviklet. Side 4 af 47

5 Lean er blevet, hvad Panodil er for lægen. Den kan bruges på alt. Også hvis man ikke ved, hvad der skal gøres noget ved. Det skader i hvert fald ikke at prøve [Ørholst, 2007] 1 Dette citat illustrerer ikke kun den undren der blev udgangspunktet for dette projekt, men i ligeså høj grad hvor omfattende mulighederne er for at undersøge de forskellige opfattelser af et koncept som Lean. Den endelige problemformulering blev udarbejdet efter flere overvejelser vedrørende problemstillinger som eksempelvis stress, arbejdsglæde, implementering af medarbejdere i beslutningsprocesser og organisationers forandringsvilje og -behov. Da Lean er et oplagt emne inden for et projekt om moderne organisationer og disse førnævnte emner, har vi valg at fokusere på netop disse. I den forbindelse har vi valgt at inddrage to forskellige parters syn på Lean. Den ene part er virksomheden Cheminova, som til daglig anvender Lean og har udstedt en pressemeddelelse om denne anvendelse. Den anden er skribenten Christoffer Boserup Skov, der har skrevet to blogindlæg vedrørende Lean. I disse to blogindlæg stiller Skov sig kritisk over for Lean, hvilket har givet os inspiration til at inddrage dette i vores empiri. Udover Cheminovas pressemeddelelse vil forskellige ansatte i virksomheden blive interviewet, for at kunne give os et indblik i det overordnede syn på Lean og dets anvendelighed. En diskursanalyse af Cheminovas ansatte såvel som af blogindlæggende vil kunne give os en forståelse for de sociale konstruktioner, der gør sig gældende for både Cheminova og Christoffer Boserup Skov. For at dække et meget omfattende emne som Lean, har vi i projektet valgt at fokusere på udvalgte aspekter, hvilket kommer til udtryk i denne problemformulering: Hvilke diskurser knytter sig til Cheminovas anvendelse af Lean, og hvilke diskurser kan der udledes fra Christoffer Boserup Skovs blogindlæg? Vi har valgt at udforme denne problemformulering således, da den dækker over to vigtige områder. Vi får dels berettet om vores anvendelse af empiri vedrørende Cheminova, og vi får ligeledes nævnt de blogindlæg som vi sammenholder vores øvrige empiri med. På trods af at have en problemformulering, så er der visse områder vi gerne ser at vi går mere i dybden med. Hertil har vi udformet fire hypoteser, der hver især omhandler vigtige problemfelter i forbindelse med Lean. Disse hypoteser er udformet så de førnævnte emner, som blandt andet stress og medarbejderinvolvering, bliver behandlet løbende: 1) Lean er uddraget fra en tayloristisk mentalitet, og kan ikke anvendes i en moderne organisation. 2) Medarbejderne er mindre omstillingsvillige til implementeringen af Lean end ledelsen 3) Medarbejderne føler sig overdetermineret af ledelsen 4) Medarbejderne føler sig stressede som følge af implementeringen af Lean 1 Ledelse & Erhvervsøkonomi, side 56 Side 5 af 47

6 Hypoteserne er bevidst udformet som kritiske påstande, da dette vil give os mulighed for at kunne undersøge og diskutere Lean og konsekvenserne af dens anvendelse. Vi vil ligeledes arbejde med Lean i projektet ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt. Ud fra valgte teorier vil der blive analyseret og fortolket med det formål at falsificere eller bekræfte disse fire hypoteser. Disse hypoteser vil være med til at give os det overblik og helhedsforståelse til at kunne besvare vores problemformulering. 1.1 Temaramme Temarammen på 5. semesters kommunikationsstudie er kommunikation i organisationer. Dette giver os anledning til at kunne tage udgangspunkt i den kommunikation, såvel som de diskurser, som forekommer i en bestemt kontekst i en organisation. På trods af at betegnelsen organisation er et bredt begreb og kan dække over mindre såvel som større sociale sammenhænge, så fokuserer vi i dette projekt på en virksomhed som organisation. Denne virksomhed sætter rammerne, såvel som mulighederne, for at finde hvilke diskurser, der gør sig gældende internt og eksternt i organisationen. I forhold til temarammen vil vi undersøge, hvilke diskurser der figurerer i organisationen, såvel som hvilke der findes udenfor. Det var ligeledes på 5. semester af begrebet Lean blev introduceret i kurset Organisationsteori og -analyse. Kurset fokuserer overordnet på områder som effektivisering, intern kommunikation, medarbejdertilfredshed såvel som de motivationsfaktorer og den kultur, der præger organisationer. Vi har anvendt nogle af de organisationsteorier, der er blevet introduceret på dette kursus, til vores teoriafsnit. De udvalgte teorier vil blive præsenteret i vores organisationsteoriafsnit, hvor de vil blive anvendt til at give os og læseren en relevant baggrundsforståelse for blandt andet Lean. I kurset Diskurs- og interaktionsanalyse, på dette semester, er vi blandt andet blevet introduceret for teorier som diskursteori og kritisk diskursanalyse. Kurset vil give metodiske færdigheder til gennemførelse af interaktions- og diskursanalyser, så vi er i stand til at kunne tilrettelægge og udføre kommunikationsundersøgelser vedrørende organisationer. Vi anvender diskursteori i projektet som værende den primære analytiske tilgang. Side 6 af 47

7 2.0 Metode Projektets problemformulering, vedrørende diskurser om Lean, vil blive besvaret ved hjælp af de fire opstillede hypoteser. Hver af disse hypoteser knytter sig til forskellige aspekter i vores undersøgelse, som enten vil blive falsificeret eller valideret ud fra vores analyse. Til vores analyse har vi valgt at anvende teorier om henholdsvis diskurser, organisationsteori, Lean, og om det kvalitative interview. Vi har valgt at arbejde socialkonstruktivistisk, da denne videnskabsteori vil give os mulighed for, med et kritisk blik, at få en indsigt i de sociale kontekster. De sociale kontekster vi søger indsigt i, er vedrørende de ansatte på Cheminova og for skribenten Christoffer Boserup Skov. Dette vil være anvendeligt, når vi skal tolke på de forskellige udsagn der gør sig gældende i vores empiri. Vores empiri består primært af de kvalitative interviews, som vi vil foretage med Cheminovas ansatte. Vi har valgt at dette bliver nogle enkelte folk fra ledelsesgruppen og nogle fra produktionen. Vores valg af dette beror på at vi gerne vil sammenholde udtalelser fra disse to forskellige parter, og som følge af det finde nogle relevante diskurser. Vi vil i vores analyse sammenholde disse udtalelser med Cheminovas pressemeddelelser, der blev udsendt måneden før vi begyndte at undersøge Lean i Cheminova. Udover at anvende vores interviewempiri og pressemeddelelsen, vil vi inddrage de synspunkter som vi kan udlede fra skribenten Christoffer Boserup Skovs blogindlæg. Skovs blogindlæg har givet os inspiration til at udforme en kritisk tilgang til Lean-konceptet, og vi vil derfor sammenholde ham med Cheminova, som til daglig anvender Lean. Om Cheminova Cheminova er en kemisk virksomhed med hovedområde inden for plantebeskyttelsesmidler. Det tilstræbes ved deres egen procesudvikling, registrering og udvikling af formuleringer at opbygge et bredt sortiment af plantebeskyttelsesmidler, som markedsføres internationalt, i stigende omfang gennem egne datterselskaber og salgskontorer. Cheminova beskæftiger 800 medarbejdere i Danmark og i udlandet. 2 Om Christoffer Boserup Skov 2 Side 7 af 47

8 Christoffer Boserup Skov er uddannet cand.mag. i filosofi, og arbejder til daglig som kommunikationsmedarbejder 3. Han har skrevet to blogindlæg, LEAN løgnen og Løgn og Lean i det offentlige, på Figur 1 illustrerer designet for denne projektanalyse. Den skal ikke anskues som en arbejdsgang, men udelukkende som værende en visuel fremstilling af vores analyse. På figuren ses hvordan de to parter i Cheminova, ledelse og produktion, bliver modstillet i deres anvendelse af Lean-standarder. I det diskursive felt forsøger vi at identificere forskellige diskurser, der gør sig gældende. Sideløbende med denne analyse vil vi sammenholde dette med Cheminovas pressemeddelelse og Christoffer Boserup Skovs blogindlæg. Det diskursive felt Pressemeddelelse Blogindlæg Lean-standarder Ledelse Produktio n Figur 1: Analyseoversigt Diskursteori Som analytisk fremgang til dette projekt vil vi, på baggrund af diskursteorien, identificere de såkaldte diskurser. Disse vil blandt andet fremkomme i de kvalitative interviews, samt i Skovs blogindlæg om Leanbegrebet. Vi kan således analysere på diskurserne og se hvorledes de enkelte personer konstituerer deres synspunkter. Overordnet kan virksomheden være styret af et fælles mål, mens der eventuelt kan være anden holdning hos den enkelte medarbejder i organisationen. På denne måde sker der en artikulation eller dekonstruktion i diskursen, hvor synspunktet bliver nydannet 4. Vi anvender diskursteori som udgangspunkt, da denne bygger på mange interessante begreber i forhold til Lean. Vi vil tilmed inddrage Norman Faircloughs model fra den kritiske diskursanalyse, da den både har sammenhæng med socialkonstruktivismen og forholdet mellem diskurser og virksomheden som social praksis. Organisationsteori 3 4 Diskursanalyse som teori og metode, side 39 Side 8 af 47

9 Vi har i forbindelse med vores projekt om Lean valgt at inddrage to forskellige organisationsteorier. Disse to er henholdsvis Taylorismen og Neo-taylorismen. Der vil dog inden disse to teoriafsnit være en kort beskrivelse af diverse organisationsteorier, samt en illustration over relevante teorier fra det 20. århundrede. Da vores problemformulering omhandler diskurser vedrørende Lean, anser vi det som værende vigtigt for at få en forståelse for netop vores to udvalgte organisationsteorier. Vi har nedprioriteret de øvrige teorier, da vi har valgt at fokusere på den effektiviseringsmentalitet, der gør sig gældende for både Taylorismen og Neo-taylorismen. Det kommer blandt andet til udtryk i vores ene hypotese, hvor vi hævder at Lean beror på en tayloristisk tankegang. Det er derfor vigtigt at fremhæve disse to perioder for at kunne forstå og sammenfatte den indsigt, de hver især giver. Lean Lean handler primært om effektivitet, men fokuserer ligeledes på medarbejderrollen samt involvering af den enkelte medarbejder. Det er dermed vigtigt at se på, hvorledes der er forskellige diskurser om involvering af medarbejderne. Vi ser det som værende interessant at analysere på aspektet mellem lederens og medarbejderens synspunkt på Lean-ændringerne. Det kvalitative interview For at kunne udføre vores diskursanalyse vil vi blandt andet indsamle vores empiri fra kvalitative interviews. Disse interviews vil blive udført ud fra vores teori om de syv interviewstadier, såvel som de relevante kvalitetskriterier, der bliver foreskrevet i bogen InterView af Steiner Kvale. Vi vil indlede interviewet med at spørge ind til interviewpersonernes arbejdsfunktioner og kendskab til Lean. Dette vil give os en forståelse for hvad deres rolle er i Cheminova, samt hvor involverede de selv har været i beslutningen om implementeringen af Lean i deres virksomhed. Vores efterfølgende spørgsmål vil variere afhængigt af deres funktion som værende enten i ledelsen eller i produktionen. Dette skyldes at vi ønsker at afdække ledelsens syn på involvering af medarbejderne, såvel som hvilke fordele og ulemper, der er forekommet som følge af implementeringen af Lean. Disse svar vil herefter kunne sammenlignes med de svar vi har fået fra produktionen, hvor vi ligeledes spørger ind til deres syn på ledelsens involvering af den enkelte medarbejder. 2.1 Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen er en fællesbetegnelse for flere videnskabsteoretiske tilgange, der har haft stor indflydelse på samfundets syn på sociale forhold, fænomener såvel som på videnskab som helhed. Videnskaben, set ud fra naturvidenskabelige og samfundsmæssige perspektiver, har som følge af Side 9 af 47

10 socialkonstruktivismen gennemgået en omfattende debat 5. Det meste af det 20. århundrede har tidligere været domineret af netop natur- og samfundsvidenskaben. Socialkonstruktivismen ser, i modsætning til de førnævnte perspektiver, på fænomener og viden som værende sociale konstruktioner. Disse sociale konstruktioner er defineret og tolket af det pågældende samfund, som har observeret disse. Denne opfattelse modsiger hermed positivismens og naturvidenskabens opfattelse af objektivitet og målbarhed. Et eksempel på socialkonstruktivismen i det 20. århundrede, er opfattelsen af magtforholdet mellem eksempelvis kønnene og racerne. Der har tidligere, i den vestlige verden, været en udbredt opfattelse af at kvinder generelt var mere emotionelle. Mændene var derimod anset som værende mere rationelle i deres tankegang og handlinger. Socialkonstruktivismen ser denne opfattelse som værende kulturelt og socialt bestemt, frem for at være en gældende videnskab. På samme måde har opfattelsen, enten i form af Darwins evolutionsteori eller troen på Gud, været at det enkelte menneskes race bestemte hvor overlegen det var i forhold til andre 6. Denne opfattelse har været påvirket af kulturelle normer, såvel som politiske interesser. Overordnet består socialkonstruktivismen af to forskellige varianter. Den ene er den erkendelsesteoretiske konstruktion. Den erkendelsesteoretiske opfattelse er, at videnskab ikke skal betragtes som værende vigtig i sig selv. Derimod bør det undersøges hvilket samfund eller organisation, som anser den pågældende videnskab, som værende vigtig 7. Den anden variant er den ontologiske konstruktion, der anser at visse aspekter af virkeligheden er skabt af samfundet 8. Begge former for konstruktivisme indebærer et fællestræk, hvilket anskues ud fra følgende citat: Samfundsmæssigt konstrueret viden eller overbevisning virker tilbage på den virkelighed, der i første omgang har formet den selv. 9 Citatet fortæller netop om fællestrækket i socialkonstruktivismen. For både den erkendelsesteoretiske og den ontologiske konstruktivisme gælder det, at disse videnskaber er skabt af samfundsbestemt viden. Videnskaben er dermed ikke skabt af den selv, men derimod af eksisterende viden i samfundet. I socialkonstruktivismen skal enhver socialkonstruktivistisk position gennemgås af en kritisk og nøje vurdering af fænomener: 5 Humanistisk videnskabsteori, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side 251 Side 10 af 47

11 Når et fænomen udpeges som en social konstruktion, ligger der heri en opfordring til at ændre det eller i det mindste underkaste det en grundig kritisk vurdering. 10 Idet et fænomen analyseres ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang, skal dette dermed analyseres med et kritisk blik. Som det fremgår tidligere, er en videnskab kun interessant for det samfund, der anser den som værende en videnskab. Ligeledes vurderes fænomenet, når det identificeres som værende en social konstruktion, ud fra den kontekst det opstår i. En fortolkning og forståelse af fænomenet skal derfor vurderes kritisk, da denne viden er kulturelt bestemt i det samfund eller den organisation det fremkommer. Synet på fænomener ændres med tiden. Dette er som følge af at der er forskelle på hvorledes mennesker tænker og handler i forhold til hinanden og i forskellige tidsperioder: mange fænomener er historiske, dvs. at de ikke er evige eller naturgivne, men tidsbestemte, kontingente dannelser. 11 Dette citat henviser til det faktum at viden og forståelse af sociale konstruktioner er situationsbestemte og er bestemt af deres samtid. Da den daværende viden og forståelse ikke nødvendigvis er den samme efter en given periode, er det derfor vigtigt at forholde sig kritisk overfor den viden og forståelse, der eksisterer i ens egen samtid og kulturelle kontekst. Igennem det 20. århundrede er der imidlertid på mange områder sket et skift væk fra den individuelle synsvinkel til fordel for en kollektiv eller samfundsmæssigt 12 I de tidligere tilgange for socialkonstruktivismen var der fokus på det individuelle syn i forbindelse med en social konstruktion. Dette fokus er dog blevet ændret, så der i dag fokuseres ud fra et kollektivt syn. Denne overordnede forskel er, at der fokuseres i højere grad på grupper af mennesker frem for individet. 10 Ibid, side Ibid, side Ibid, side 250 Side 11 af 47

12 3.0 Teori 3.1 Diskursteori En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. 13 En diskurs er en gruppe af samfundet, som deler samme perspektiv på noget. Som citatet antyder, har en diskurs samme måde at tale om og forstå et aspekt på. En studerende kan eksempelvis have et andet syn på læring end en ufaglært medarbejder. Den førstnævnte vil eventuelt tænke videnskabeligt, mens den anden vil tænke på praktisk erfaring. Det centrale i diskursteorien er at identificere de såkaldte diskurser, samt skelne mellem disse. Diskurser kan indebære forskellige perspektiver på samme område. Disse forskelligartede syn leder hen til begrebet diskursiv kamp 14, som netop er problematikken om at forskellige parter har modstridende holdninger om samme emne. Et andet eksempel kan være en funktionær, der i en virksomhed ser anderledes på kommunikation end en medarbejder gør. Der foregår derfor en kamp om meningsdannelse mellem diskurserne, idet et begreb skal tillægges mening. Hvordan der skal kommunikeres forstås derved forskelligt i organisationen, og meningsdannelsen for kommunikationen vil derfor ligeledes være forskellig. En medarbejder kan i denne forbindelse blive overdetermineret 15 af ledelsen og dermed føle sig overset. Lederen kan eksempelvis have et formål om at træffe en hurtig beslutning uden at involvere medarbejderen. Her fremtræder magtforholdet 16, idet den hierarkiske struktur overgår den ansatte. Magtforholdet får derfor en gruppe til at blive underlagt en anden gruppe og skaber derved dominansmønstre 17, hvilket modstrider kulturopfattelsen i Lean-filosofiens Gembateori 18. Der kan forekomme områder, hvor diskurser overlapper hinanden, hvilket gør det svært at identificere dem. Diskurser kan have et bestemt syn på et emne, som ligger nært et synspunkt fra en anden diskurs. Det er derfor vanskeligt at udlede, hvorvidt et begreb kan defineres som værende inden for den ene diskurs frem for den anden. Ordet krop er et begreb anvendt af både kirurger og afspændingspædagoger som diskurser. Mens kirurgerne har en medicinsk tilgang til kroppen, så har afspændingspædagogen fokus på kroppens bevægelighed. En sådan situation af tvivl om meningsdannelse af et aspekt bliver kaldt det diskursive felt. 13 Diskursanalyse som teori og metode, side 9 14 Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Se Gemba-modellen i Lean-teoriafsnittet Side 12 af 47

13 Diskurs Det diskursive felt Diskurs Figur 2: Det diskursive felt Inden for det diskursive felt finder der en konflikt om meningsdannelse sted. En sådan konflikt kaldes for antagonisme 19. Det er i denne situation, hvor diskurserne ser forskelligt på samme aspekt. Konflikten finder sted i en diskursorden, hvor flere diskurser konkurrerer inden for samme område 20. I denne antagonisme indgår begrebet elementer, hvilke er aspekter, som ikke er blevet tilføjet af mening. Det vil sige at elementet er flertydigt og kan derved forstås på flere måder, som eksempelvis ordet videnskab eller krop. Sådanne ord bliver tilmed kaldt for flydende betegnere samt nodalpunkter 21. Krop og videnskab er ord, som andre ord associeres med. Det vil sige at begreber som sener, muskler, væv og symptomer ordnes omkring fællesbetegnelsen krop. På samme måde ordnes eksempelvis humanistisk og natur omkring videnskab. Idet krop og videnskab ikke indgår under en bestemt diskurs, kan de anses for at være elementer. Elementer er begreber, som ikke indgår i en bestemt diskurs. Disse elementer kan blive omdannet til momenter, hvis de får tilføjet mening og dermed indgår i en bestemt diskurs. I denne forbindelse sker der en dekonstruktion af artikulationer, hvor synet på elementet ændres. Elementerne bliver således fastlåst i momenter og der sker derved en lukning, som midlertidigt stopper flertydigheden af momentet 22. Antonio Gramsci har i denne forbindelse anvendt begrebet hegemoni, hvilket teoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe har ladet sig inspirere af 23. Hegemonien neutraliserer tvivlen om meningsdannelsen, og afklarer hvilken diskurs et givent begreb tilhører. Denne kan ses i sammenhæng med ordet konsensus, idet der er en overensstemmelse mellem diskurserne syn på et givent aspekt. Som enkelt individ tilhører man ikke nødvendigvis kun én diskurs, men kan derimod indgå under flere diskurser. Dette kaldes for fragmentering, hvilken netop indikerer det at kunne indgå under flere diskurser. En kvinde kan eksempelvis både være mor, hustru og veninde, hvilket er tre forskellige diskurser. De 19 Diskursanalyse som teori og metode, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Side 13 af 47

14 fragmenterede roller nævnes ligeledes i sammenhæng med subjektspositioner, hvilket er kvindens forskellige hverdagsroller som individ 24. Den kritiske diskursanalyse grunder i den socialkonstruktivistiske tankegang. Diskursteorien beskæftiger sig nemlig med forholdet mellem diskurser og sociale strukturer. Diskurser bliver, ifølge den kritiske diskursanalyse, præget af de sociale strukturer, som omgiver individer. Overordnet består den kritiske diskursanalyse af to tilgange. Den ene tilgang er udviklet af Norman Fairclough, mens den anden tilgang er en bredere retning. Faircloughs perspektiv er blandt andet dannet ud fra metodologiske retningslinjer og faste præmisser, hvilket den bredere retning ikke besidder. De faste præmisser i Faircloughs teori fremgår især af den tredimensionelle model, som eksplicit fremsætter perspektivet om sociale strukturer kontra diskursiv praksis 25. Figur 3: Faircloughs tredimensionelle model Fairclough adskiller i sin model de tre dimensioner; tekst, diskursiv praksis og social praksis. Det er dog vigtigt at understrege, at analysen af tekst og diskursiv praksis står i et dialektisk forhold til hinanden. Det vil sige, at en konkret analyse af en teksts aspekter inddrages også den diskursive praksis og omvendt. Med 24 Ibid, side Ibid, side Side 14 af 47

15 andre ord bør man se på sproglige virkemidler for at analysere diskurser og omvendt afdække diskursiv praksis for at forstå de sproglige elementer. Den visuelle fremstilling af forholdet mellem de tre dimensioner er ligeledes vigtig, eftersom Fairclough opfatter den diskursive praksis som medierende mellem teksten og den sociale praksis. Sammenhængen mellem tekst og social praksis skal forstås således, at den diskursive praksis både er konstituerende af teksten samt konstitueret af den sociale verden. Det vil sige at den sociale verden kan have en indvirkning på den diskursive praksis og derved ændre teksten. Omvendt kan teksten danne en diskurs, der er med til at skabe den sociale verden. 3.2 Organisationsteori Figuren er en kronologisk oversigt over organisationsteorier gennem tiden. Som det kan ses ud fra figuren, var Taylorismen den første reelle organisationsteori. Side 15 af 47

16 Figur 4: Oversigt over organisationsteorier 26 Overordnet kan Taylorismen beskrives som havende et øget fokus på effektivisering af arbejdsprocesser. En af Taylorismens mangler var fokus på den enkelte medarbejders behov. Som resultat på dette, blev der udarbejdet en række undersøgelser i den efterfølgende periode. En af de mest kendte undersøgelser heraf er Hawthorne i 1933, der blandt andet undersøgte værdien af indlagte pauser i arbejdstiden og belysningen på arbejdspladsen. Dette fokus dannede dermed en større opmærksomhed på medarbejderne, hvilket satte rammerne for Human Relation-tankegangen, der i højere grad fokuserede på de ansattes behov. Det var dermed ikke længere nok kun at fokusere på effektivitet, hvis medarbejderne ikke var indforstået med arbejdspresset. I tiden herefter blev der dannet mange forskellige teorier om blandt andet medarbejdermotivation. Neo-taylorimen opstod som følge af et tilbagevendende fokus på effektivitet, og bestod nu af kombinationen af både motivations- og effektiviseringsperspektiver i én samlet organisationsteori. Lean blev udarbejdet under Neo-taylorisme, hvilket er begrundelsen for vores valg af denne periode og Taylorismen som værende vores primære teorivalg. Vi ønsker at få en forståelse for den udvikling og den eventuelle tilbagevendende mentalitet, der gør sig gældende for Lean i dag Taylor og Scientific Management Taylorismen er en effektiviseringsmetode, der blev udarbejdet og introduceret af den amerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor i hans udgivelse Scientific Management i Taylor adskiller sig overordnet ikke meget fra bureaukratimentaliteten fra denne periode, men har dog nogle andre tilgange til eksempelvis hvilke motivationsfaktorer, der gør sig gældende. Hvor den organisationsteoretiske opfattelse, før Taylors udgivelse, fokuserede på blandt andet pligtopfyldelse som værende den primære motivationsfaktor, så fokuserer Taylorismen i højere grad på den økonomiske influeret motivation 27. Frederick Taylors skriver blandt andet i sin publikation: The principal object of management should be to secure the maximum prosperity for the employer, coupled with the maximum prosperity for each employee. 28 Dette citat udtrykker Taylors opfattelse af hvad en ledelsesopgave består af. Det skal være det grundlæggende princip at optimere velstanden for den enkeltes arbejdsgiver, sammenlagt med at øge velstanden for den enkelte ansat. Det sidste er dog en meget bred definition, da Taylor henviser til anden forståelse udover den enkelte medarbejders lønniveau. Velstanden referer hertil udviklingen af 26 Organisation Lær nemt, side Organisationsteori, side Scientic Management, side 232 Side 16 af 47

17 færdigheder for den enkelte, og hvor effektivt vedkommende kan præstere i forhold til produktionen 29. Harry Braverman skriver i denne forbindelse, at en medarbejders udbetaling kunne stige gradvist afhængigt af hvor exceptionel hans produktivitet var. Til gengæld ville løndifferencen forsvinde igen, når enten produktiviteten faldt, eller når denne ekstraordinære fremgang blev normaliseret 30. Et andet aspekt ifølge Taylorismen var hvordan man kunne identificere og reducere spild i produktionen. Dette ville kunne gøres via en klar opdeling af arbejdsopgave og ansvar. I dette tilfælde skulle den enkelte medarbejder ikke arbejde ud fra såkaldte tommelfingerregler, men have ledelsen eller den bedst egnede person til at udarbejde klare arbejdsinstrukser for de enkelte opgaver. Der blev derfor under Taylorismen en øget standardisering af arbejdsopgaverne, hvor der var videnskabelige beskrivelser for hvordan hver enkelt del af produktionen skulle udføres. Denne resultatorienterede arbejdsmetode havde positive, såvel som negative konsekvenser i dens anvendelse. Den materielle fremgang oplevede en positiv udvikling, i form af en øget produktion, såvel som en øget effektivisering af arbejdsprocesser. Derimod medbragte implementeringen af Taylorismen en øget spænding mellem ledelsen og de ansatte, da de ansattes effektivitet konstant blev overvåget, samt at de i højere grad blev anset som værende disponible aktiver. Kvalitetsmæssigt gik det ud over produktionen, da der i højere grad blev fokuseret på kvantitet. Den tayloristiske mentalitet erstattes i den sidste halvdel af det 20. århundrede af Human Relations-tankegangen og senere af den moderne form for Neo-taylorisme Neo-taylorisme Neo-taylorismen er en fællesbetegnelse for en række teorier vedrørende blandt andet effektivisering og motivation inden for organisationer. Dens udbredelse var på sit højeste i løbet af 1960 erne og 1970 erne. Ligesom med Taylorismen, så var der et øget fokus på hvordan opgaver kunne løses mest effektivt. Dette, såvel som de perspektiver som Human Relation-skolerne havde bidraget med tidligere, var den overordnede sammenslutning af Neo-taylorismen. Motivationsfaktorerne var vigtige, men prioriteten var stadig det øget effektivisering 31. Denne skoles oprindelse kan dateres tilbage til under 2. verdenskrig, hvor det britiske og amerikanske militær anvendte forskning inden for operationsstudier Operations Research (O.R.) 32. Effektiviseringskonceptet blev efterfølgende anvendt i industriverdenen, der indtil da havde bestået af begrænsede organisationsstudier og -reformer. De fleste virksomheder i 1950 erne var ofte ledet af en 29 Ibid, side Labour and Monopoly Capital the degradation of Work in the twentieth Century, side Slides fra Organisationsteori & organisationsanalyse 32 Introduction to operation research, side 1 Side 17 af 47

18 enkelt direktør, der oftest selv havde ansvaret for køb og salg af produkter, rekruttering og fyring af medarbejdere såvel som ledelse af den daglige drift. I takt med at virksomhederne begyndte at vokse og udvikle sig til mere komplekse størrelse, opstod behovet for flere forskellige ledelseskompetencer. En øget managementstab bestående af regnskabs- og personalechefer, samt marketingsledere og lignende begyndte at blive en aktualitet. Som konsekvens af den øgede medarbejderdiversifikation blev virksomhedernes overordnede mål ofte opdelt i flere delmål, der blev administreret af de enkelte ledere for de forskellige afdelinger. Disse mange delmål var ofte i konflikt med hinanden, da hver afdeling ofte havde deres egen forståelse for hvordan der skulle prioriteres i virksomheden. Mens produktionsafdelingen eksempelvis fokuserede på at minimere produktionsomkostningerne og øge produktionskapaciteten, så havde marketingsafdelingen fokus på at sælge flest mulige vare til højest mulige pris. Regnskabsafdelingen prioriterede til gengæld at den samlede kapital skulle forøges via finansielle investeringer, mens personaleafdelingen forsøgte af ansætte de bedste medarbejdere. Alle disse forskellige delmål og prioriteter i organisationer skabte en efterspørgsel for metoder og teorier til at kunne håndtere dette effektivt. Det var ligeledes i denne periode at McGregor s Teori X og Teori Y blev udformet. Denne teori inddelte ansatte i forskellige segmenter, der hver havde deres værdier og normer, og kunne håndteres efter disse. En anden relevant teoretiker er Abraham Maslow og hans teori om menneskets behovspyramide. Dette inddelte menneskets funktionalitet ind alt efter deres behovsopfyldning. Disse teorier blev, sammen med Lean-filosofien, kendetegnet for den Neotayloristiske periode. 3.3 Lean Lean-begrebet blev til, da forskerne Womack, Jones og Roos anvendte dette i bogen The Machine that Changed The World fra Inspirationskilden til bogen og forskernes tankegang er en direkte henvisning til Toyota-fabrikkernes produktionssystem, hvor procesgangene i produktionen skulle optimeres. Leanteorien dækker over en stræben efter at lokalisere og dernæst eliminere spild og ikke-værdiskabende aktiviteter i procesgange 33. Spild kan defineres som alt, der gør produktionen ineffektivt. Definitionen indebærer de otte spildtyper: overproduktion, ventetid, transport, fejl, lager, unødvendige bevægelser, uhensigtsmæssig proces og spild af medarbejdernes intellektuelle ressourcer 34. Spild kaldes også for ikkeværdiskabende aktiviteter, da det ikke skaber værdi for kunden 35. En anden vigtig faktor i Lean-teorien er medarbejderrollen, idet teorien omfatter medarbejderinvolvering i omlægningen til Leanproduktionslayoutet. 33 The Toyota product development system integrating: people, process and Technology, side Lean Implementering i danske virksomheder, side Se bilag: Lean-principper, princip 1: Identificér kundeværdi Side 18 af 47

19 Lean er effektivisering og optimering af arbejdsprocesgange gennem medarbejderinvolvering. Lean, som enkeltstående ord, er en engelsk betegnelse for trimmet. Et andet synonym er slank og disse ord dækker over at skære overflødige aspekter væk fra arbejdsprocesserne at slanke processer. 36 Inspirationen til udviklingen af Lean i praksis begyndte, som tidligere nævnt, på den japanske bilfabrik Toyota Motor Company i I kraft af konkurrencen på bilproducentmarkedet søgte virksomheden efter en effektivisering af produktionen 37. Fokusset var på at minimere spild i produktionen. Dog var tankegangen anderledes end den klassiske Taylorisme, da bilfabrikken stræbte efter nær kontakt til medarbejderne. Chefen for Toyota, Eiji Toyoda, udtalte i denne forbindelse: Alle Toyotas ledere skal være bekendte med, hvad der sker ved gemba, for det er jo her, værdien skabes og problemerne opstår. 38 Det japanske fagord Gemba betyder fabriksgulvet. Det er værd at understrege dette begreb, da det har en meget central rolle i Lean-filosofien. Ledere skal, ifølge Lean, yde nær kontakt til medarbejderne og være opmærksomme på, hvad der sker i produktionen. Dette kaldes med andre ord synlig ledelse 39. Citatet fortæller ligeledes om vigtigheden af, at medarbejderne er den producerende funktion i organisationen, hvor problemerne i produktions-flowet opstår 40. Inden for Lean-faget anvender fagfolk hyppigt betegnelsen; at gå til Gemba 41. Det handler ikke kun om at være opmærksom på produktionen, men imødekomme medarbejderne og involvere disse i produktionsoptimeringen. Kort sagt er det på fabriksgulvet, hvor det interessante befinder sig, og det er her tingene enten lykkes eller mislykkes. Gembateorien illustreres via Gemba-trekanten. 36 Lean Implementering i danske virksomheder, side Ibid, side Ibid, side Lean uden grænser, side Se bilag: Lean-principper, princip 3: Skab flow uden stop 41 Lean Implementering i danske virksomheder, side 155 Side 19 af 47

20 Figur 5: Gemba-trekanten Lean-kulturen indebærer en flad organisationsplan, hvor ledelsen ikke er hierarkisk højere rangeret. Det er vigtigt at alle, især at ledelsen, har forståelse for Gemba-teorien og medarbejderrollen. Ledelsen er støttefunktionen, mens Gemba (fabriksgulvet) er stedet, hvor værdierne skabes og produceres. Denne organisationsforståelse har nær relation til forandringsvilje, som er en forudsætning før Lean påbegyndes 42. Lean anvendes ikke kun i produktionen, men stort set over alt hvor der findes arbejdsprocesser. Eksempler på disse kan eksempelvis være i administrationen, i sundhedssektoren, i den finansielle sektor og indenfor byggebranchen 43. Ved praktisk implementering af Lean, anvender man følgende principper. Disse principper nedenfor skal ses som en trinvis fremgangsmåde for implementeringen, hvor alle trin skal gennemarbejdes 44 : Princip 1: Identificer kundeværdi Princip 2: Skab værdistrømme Princip 3: Skab flow uden stop 42 Ibid, side Lean uden grænser, side Lean implementering i danske virksomheder, side Side 20 af 47

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation

Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation VSM - Fase 0 Adobe full screen = Crtl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle danske virksomheder. Brugerlicensen giver

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop

Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop Lean Konceptet 18. sep. 08 Lean og arbejdsmiljø - prøv Lean på egen krop Hvad og hvorfor Lean? - Hvad er Lean og hvad kan det bruges til? Agenda Hvad er Lean? Hvorfor Lean? Hvad er konsekvenserne for medarbejderne?

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Kaizenevent En introduktion til metoden

Kaizenevent En introduktion til metoden : LEANREJSEN - Kaizenevent En introduktion til metoden Adobe full screen: Ctrl + L Brugerlicens DI ejer alle rettigheder til denne præsentation For filer i formatet Adobe giver DI en brugerlicens til alle

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Når lean rykker ind på kontorerne...

Når lean rykker ind på kontorerne... Ledelsens Dag 2006 Når lean rykker ind på kontorerne... 11.25-12.40 7. november 2006 Mikkel Eriksen, me@valcon.dk, 20 10 76 37 Valcon 2 Lean er på alles læber i disse år Tre ud af fem industrivirksomheder

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Lean ideen service og administration Manager Bo Nielsen Lean i service og administration Lean er oprindeligt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

En kur til den kommunale sektor hensigtsmæssigt?

En kur til den kommunale sektor hensigtsmæssigt? En kur til den kommunale sektor hensigtsmæssigt? Af: professor Jan Stentoft Arlbjørn, professor Per Vagn Freytag & adjunkt Majbritt Rostgaard Evald Institut for Entrepenørskab og Relationsledelse Syddansk

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere