Forord. Gruppe 10: Lean i Cheminova Humanistisk Informatik, Kommunikation 5. semester, 2009

Transkript

1 Forord Vi vil gerne udrykke vores taknemmelighed overfor en række personer, som har været med til at hjælpe os med at udforme projektet. Den første tak skal gå til vores vejleder, Søren Husted Pedersen. Udover en generel kompetent vejledning, har han blandt andet bidraget med inspirationen til en metodisk strukturering, samt diverse finjusteringer af problemformuleringen. En stor tak skal ligeledes gives til Cheminova for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores besøg på deres virksomhed. Det har været en interessant gennemgang af virksomheden, samt en brugbar indsigt i deres anvendelse af Lean. En særlig tak skal gives til HR Konsulent Anne-Mette Novrup og HR Direktør Ole Zinck, for deres hjælpsomhed i forbindelse med at få etableret et møde på Cheminova. Vores sidste tak går til vores interviewpersoner, som har stillet op til vores kvalitative interviews. Vi værdsætter deres åbenhed og samarbejdsvilje i forbindelse med dette projekt. Side 1 af 47

2 Indhold 1.0 Indledning Temaramme Metode Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Teori Diskursteori Organisationsteori Taylor og Scientific Management Neo-taylorisme Lean Interviewteori Analyse Kendskab og forventninger til Lean Medarbejderinvolvering Stress og arbejdsglæde Effekten af Lean og konsekvenser Konklusion Diskussion Perspektivering Litteraturliste Ansvarsliste Bilag Cheminovas pressemeddelelse (3 dele) Øget effektivisering gennem LEAN (1 side) Aktuel information (1 side) Stor succes med LEAN-projekt på glyphosat-anlægget (2 sider) Christoffer Boserup Skov (2 blogindlæg) Side 2 af 47

3 LEAN løgnen (3 sider) Løgn og Lean i det offentlige (2 sider) Lean-principper (2 sider) Interviewguide (2 sider) Interviewempiri (7 sider) Ledelsen Produktionen Medarbejderundersøgelse (1 side) Side 3 af 47

4 1.0 Indledning Vi lever i en tid, hvor der er udbredt konkurrence mellem organisationer. Hvordan overlever en organisation i forhold til sine konkurrenter, hvis de begge har kvalificerede medarbejdere, en velstruktureret organisation og en omfattende produktion? Disse spørgsmål har længe skabt grundlag for debat og studier inden for organisationsteori. Vores interesse for problemfeltet blev ikke mindre efter begrebet Lean blev præsenteret for os i forbindelse med effektiviseringsteorier i organisationsteori. Så hvorfor Lean? Kan Lean virkelig have en effekt den dag i dag? Er den industrielle udvikling, i det moderne samfund, nået til et nyt stadie inden for produktion og effektivisering, eller er det blot en videreførelse af tankegangen fra starten af det 20. århundrede? I forbindelse med det øgede fokus på effektivisering i den private, såvel som i den offentlige sektor, har flere organisationer valgt at anvende koncepter som eksempelvis Lean. Hele grundtanken vedrørende koncepter som Lean og hvordan organisationer øger deres effektivitet, har været konstant efterstræbt. Indtil starten af det 20. århundrede havde industrivirksomheder ikke haft en omfattende implementering af organisationsteorier til at forbedre effektiviseringen. Det første organisationsteoretiske koncept blev udviklet i 1911 og blev kaldt for Taylorismen. Taylorismen der overordnet fokuserede på effektivisering blev fundamentet for en række andre teorier, som sidenhen skulle udvikle sig til blandt andet Lean. Vores interesse for dette emne skyldes den udvikling der har forgået i dette århundrede. Vi ser det som værende interessant at undersøge hvilke reelle forskelle og ligheder moderne effektiviseringskoncepter har med de tidligere. Vi vælger derfor at benytte os af denne historiske forståelse i projektet til bedre at kunne forstå og stille os kritiske overfor Lean. Lean-konceptet blev udarbejdet ud fra inspiration fra Toyata-fabrikkens effektiviseringsarbejde, og blev endeligt publiceret i Ligesom Taylorismen, blev Lean hurtigt populær indenfor den industrielle verden. Inspirationen til dette projekt grunder i problemstillinger vedrørende anvendelsen af Lean i moderne organisationer, og hvilke diskurser der knytter sig til effekten såvel som konsekvenserne heraf. Da Lean udspringer fra en nyere periode, der primært bærer præg af den tayloristiske mentalitet, har vi ligeledes valgt at sammenholde diverse organisationsteorier for at kunne opnå en bedre forståelse. Vi ser det som værende interessant, at en organisationsteori kan have en så omfattende anvendelse i en tid, hvor der er gået næsten et århundrede før de oprindelige effektiviseringskoncepter blev udviklet. Side 4 af 47

5 Lean er blevet, hvad Panodil er for lægen. Den kan bruges på alt. Også hvis man ikke ved, hvad der skal gøres noget ved. Det skader i hvert fald ikke at prøve [Ørholst, 2007] 1 Dette citat illustrerer ikke kun den undren der blev udgangspunktet for dette projekt, men i ligeså høj grad hvor omfattende mulighederne er for at undersøge de forskellige opfattelser af et koncept som Lean. Den endelige problemformulering blev udarbejdet efter flere overvejelser vedrørende problemstillinger som eksempelvis stress, arbejdsglæde, implementering af medarbejdere i beslutningsprocesser og organisationers forandringsvilje og -behov. Da Lean er et oplagt emne inden for et projekt om moderne organisationer og disse førnævnte emner, har vi valg at fokusere på netop disse. I den forbindelse har vi valgt at inddrage to forskellige parters syn på Lean. Den ene part er virksomheden Cheminova, som til daglig anvender Lean og har udstedt en pressemeddelelse om denne anvendelse. Den anden er skribenten Christoffer Boserup Skov, der har skrevet to blogindlæg vedrørende Lean. I disse to blogindlæg stiller Skov sig kritisk over for Lean, hvilket har givet os inspiration til at inddrage dette i vores empiri. Udover Cheminovas pressemeddelelse vil forskellige ansatte i virksomheden blive interviewet, for at kunne give os et indblik i det overordnede syn på Lean og dets anvendelighed. En diskursanalyse af Cheminovas ansatte såvel som af blogindlæggende vil kunne give os en forståelse for de sociale konstruktioner, der gør sig gældende for både Cheminova og Christoffer Boserup Skov. For at dække et meget omfattende emne som Lean, har vi i projektet valgt at fokusere på udvalgte aspekter, hvilket kommer til udtryk i denne problemformulering: Hvilke diskurser knytter sig til Cheminovas anvendelse af Lean, og hvilke diskurser kan der udledes fra Christoffer Boserup Skovs blogindlæg? Vi har valgt at udforme denne problemformulering således, da den dækker over to vigtige områder. Vi får dels berettet om vores anvendelse af empiri vedrørende Cheminova, og vi får ligeledes nævnt de blogindlæg som vi sammenholder vores øvrige empiri med. På trods af at have en problemformulering, så er der visse områder vi gerne ser at vi går mere i dybden med. Hertil har vi udformet fire hypoteser, der hver især omhandler vigtige problemfelter i forbindelse med Lean. Disse hypoteser er udformet så de førnævnte emner, som blandt andet stress og medarbejderinvolvering, bliver behandlet løbende: 1) Lean er uddraget fra en tayloristisk mentalitet, og kan ikke anvendes i en moderne organisation. 2) Medarbejderne er mindre omstillingsvillige til implementeringen af Lean end ledelsen 3) Medarbejderne føler sig overdetermineret af ledelsen 4) Medarbejderne føler sig stressede som følge af implementeringen af Lean 1 Ledelse & Erhvervsøkonomi, side 56 Side 5 af 47

6 Hypoteserne er bevidst udformet som kritiske påstande, da dette vil give os mulighed for at kunne undersøge og diskutere Lean og konsekvenserne af dens anvendelse. Vi vil ligeledes arbejde med Lean i projektet ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt. Ud fra valgte teorier vil der blive analyseret og fortolket med det formål at falsificere eller bekræfte disse fire hypoteser. Disse hypoteser vil være med til at give os det overblik og helhedsforståelse til at kunne besvare vores problemformulering. 1.1 Temaramme Temarammen på 5. semesters kommunikationsstudie er kommunikation i organisationer. Dette giver os anledning til at kunne tage udgangspunkt i den kommunikation, såvel som de diskurser, som forekommer i en bestemt kontekst i en organisation. På trods af at betegnelsen organisation er et bredt begreb og kan dække over mindre såvel som større sociale sammenhænge, så fokuserer vi i dette projekt på en virksomhed som organisation. Denne virksomhed sætter rammerne, såvel som mulighederne, for at finde hvilke diskurser, der gør sig gældende internt og eksternt i organisationen. I forhold til temarammen vil vi undersøge, hvilke diskurser der figurerer i organisationen, såvel som hvilke der findes udenfor. Det var ligeledes på 5. semester af begrebet Lean blev introduceret i kurset Organisationsteori og -analyse. Kurset fokuserer overordnet på områder som effektivisering, intern kommunikation, medarbejdertilfredshed såvel som de motivationsfaktorer og den kultur, der præger organisationer. Vi har anvendt nogle af de organisationsteorier, der er blevet introduceret på dette kursus, til vores teoriafsnit. De udvalgte teorier vil blive præsenteret i vores organisationsteoriafsnit, hvor de vil blive anvendt til at give os og læseren en relevant baggrundsforståelse for blandt andet Lean. I kurset Diskurs- og interaktionsanalyse, på dette semester, er vi blandt andet blevet introduceret for teorier som diskursteori og kritisk diskursanalyse. Kurset vil give metodiske færdigheder til gennemførelse af interaktions- og diskursanalyser, så vi er i stand til at kunne tilrettelægge og udføre kommunikationsundersøgelser vedrørende organisationer. Vi anvender diskursteori i projektet som værende den primære analytiske tilgang. Side 6 af 47

7 2.0 Metode Projektets problemformulering, vedrørende diskurser om Lean, vil blive besvaret ved hjælp af de fire opstillede hypoteser. Hver af disse hypoteser knytter sig til forskellige aspekter i vores undersøgelse, som enten vil blive falsificeret eller valideret ud fra vores analyse. Til vores analyse har vi valgt at anvende teorier om henholdsvis diskurser, organisationsteori, Lean, og om det kvalitative interview. Vi har valgt at arbejde socialkonstruktivistisk, da denne videnskabsteori vil give os mulighed for, med et kritisk blik, at få en indsigt i de sociale kontekster. De sociale kontekster vi søger indsigt i, er vedrørende de ansatte på Cheminova og for skribenten Christoffer Boserup Skov. Dette vil være anvendeligt, når vi skal tolke på de forskellige udsagn der gør sig gældende i vores empiri. Vores empiri består primært af de kvalitative interviews, som vi vil foretage med Cheminovas ansatte. Vi har valgt at dette bliver nogle enkelte folk fra ledelsesgruppen og nogle fra produktionen. Vores valg af dette beror på at vi gerne vil sammenholde udtalelser fra disse to forskellige parter, og som følge af det finde nogle relevante diskurser. Vi vil i vores analyse sammenholde disse udtalelser med Cheminovas pressemeddelelser, der blev udsendt måneden før vi begyndte at undersøge Lean i Cheminova. Udover at anvende vores interviewempiri og pressemeddelelsen, vil vi inddrage de synspunkter som vi kan udlede fra skribenten Christoffer Boserup Skovs blogindlæg. Skovs blogindlæg har givet os inspiration til at udforme en kritisk tilgang til Lean-konceptet, og vi vil derfor sammenholde ham med Cheminova, som til daglig anvender Lean. Om Cheminova Cheminova er en kemisk virksomhed med hovedområde inden for plantebeskyttelsesmidler. Det tilstræbes ved deres egen procesudvikling, registrering og udvikling af formuleringer at opbygge et bredt sortiment af plantebeskyttelsesmidler, som markedsføres internationalt, i stigende omfang gennem egne datterselskaber og salgskontorer. Cheminova beskæftiger 800 medarbejdere i Danmark og i udlandet. 2 Om Christoffer Boserup Skov 2 Side 7 af 47

8 Christoffer Boserup Skov er uddannet cand.mag. i filosofi, og arbejder til daglig som kommunikationsmedarbejder 3. Han har skrevet to blogindlæg, LEAN løgnen og Løgn og Lean i det offentlige, på Figur 1 illustrerer designet for denne projektanalyse. Den skal ikke anskues som en arbejdsgang, men udelukkende som værende en visuel fremstilling af vores analyse. På figuren ses hvordan de to parter i Cheminova, ledelse og produktion, bliver modstillet i deres anvendelse af Lean-standarder. I det diskursive felt forsøger vi at identificere forskellige diskurser, der gør sig gældende. Sideløbende med denne analyse vil vi sammenholde dette med Cheminovas pressemeddelelse og Christoffer Boserup Skovs blogindlæg. Det diskursive felt Pressemeddelelse Blogindlæg Lean-standarder Ledelse Produktio n Figur 1: Analyseoversigt Diskursteori Som analytisk fremgang til dette projekt vil vi, på baggrund af diskursteorien, identificere de såkaldte diskurser. Disse vil blandt andet fremkomme i de kvalitative interviews, samt i Skovs blogindlæg om Leanbegrebet. Vi kan således analysere på diskurserne og se hvorledes de enkelte personer konstituerer deres synspunkter. Overordnet kan virksomheden være styret af et fælles mål, mens der eventuelt kan være anden holdning hos den enkelte medarbejder i organisationen. På denne måde sker der en artikulation eller dekonstruktion i diskursen, hvor synspunktet bliver nydannet 4. Vi anvender diskursteori som udgangspunkt, da denne bygger på mange interessante begreber i forhold til Lean. Vi vil tilmed inddrage Norman Faircloughs model fra den kritiske diskursanalyse, da den både har sammenhæng med socialkonstruktivismen og forholdet mellem diskurser og virksomheden som social praksis. Organisationsteori Diskursanalyse som teori og metode, side 39 Side 8 af 47

9 Vi har i forbindelse med vores projekt om Lean valgt at inddrage to forskellige organisationsteorier. Disse to er henholdsvis Taylorismen og Neo-taylorismen. Der vil dog inden disse to teoriafsnit være en kort beskrivelse af diverse organisationsteorier, samt en illustration over relevante teorier fra det 20. århundrede. Da vores problemformulering omhandler diskurser vedrørende Lean, anser vi det som værende vigtigt for at få en forståelse for netop vores to udvalgte organisationsteorier. Vi har nedprioriteret de øvrige teorier, da vi har valgt at fokusere på den effektiviseringsmentalitet, der gør sig gældende for både Taylorismen og Neo-taylorismen. Det kommer blandt andet til udtryk i vores ene hypotese, hvor vi hævder at Lean beror på en tayloristisk tankegang. Det er derfor vigtigt at fremhæve disse to perioder for at kunne forstå og sammenfatte den indsigt, de hver især giver. Lean Lean handler primært om effektivitet, men fokuserer ligeledes på medarbejderrollen samt involvering af den enkelte medarbejder. Det er dermed vigtigt at se på, hvorledes der er forskellige diskurser om involvering af medarbejderne. Vi ser det som værende interessant at analysere på aspektet mellem lederens og medarbejderens synspunkt på Lean-ændringerne. Det kvalitative interview For at kunne udføre vores diskursanalyse vil vi blandt andet indsamle vores empiri fra kvalitative interviews. Disse interviews vil blive udført ud fra vores teori om de syv interviewstadier, såvel som de relevante kvalitetskriterier, der bliver foreskrevet i bogen InterView af Steiner Kvale. Vi vil indlede interviewet med at spørge ind til interviewpersonernes arbejdsfunktioner og kendskab til Lean. Dette vil give os en forståelse for hvad deres rolle er i Cheminova, samt hvor involverede de selv har været i beslutningen om implementeringen af Lean i deres virksomhed. Vores efterfølgende spørgsmål vil variere afhængigt af deres funktion som værende enten i ledelsen eller i produktionen. Dette skyldes at vi ønsker at afdække ledelsens syn på involvering af medarbejderne, såvel som hvilke fordele og ulemper, der er forekommet som følge af implementeringen af Lean. Disse svar vil herefter kunne sammenlignes med de svar vi har fået fra produktionen, hvor vi ligeledes spørger ind til deres syn på ledelsens involvering af den enkelte medarbejder. 2.1 Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen er en fællesbetegnelse for flere videnskabsteoretiske tilgange, der har haft stor indflydelse på samfundets syn på sociale forhold, fænomener såvel som på videnskab som helhed. Videnskaben, set ud fra naturvidenskabelige og samfundsmæssige perspektiver, har som følge af Side 9 af 47

10 socialkonstruktivismen gennemgået en omfattende debat 5. Det meste af det 20. århundrede har tidligere været domineret af netop natur- og samfundsvidenskaben. Socialkonstruktivismen ser, i modsætning til de førnævnte perspektiver, på fænomener og viden som værende sociale konstruktioner. Disse sociale konstruktioner er defineret og tolket af det pågældende samfund, som har observeret disse. Denne opfattelse modsiger hermed positivismens og naturvidenskabens opfattelse af objektivitet og målbarhed. Et eksempel på socialkonstruktivismen i det 20. århundrede, er opfattelsen af magtforholdet mellem eksempelvis kønnene og racerne. Der har tidligere, i den vestlige verden, været en udbredt opfattelse af at kvinder generelt var mere emotionelle. Mændene var derimod anset som værende mere rationelle i deres tankegang og handlinger. Socialkonstruktivismen ser denne opfattelse som værende kulturelt og socialt bestemt, frem for at være en gældende videnskab. På samme måde har opfattelsen, enten i form af Darwins evolutionsteori eller troen på Gud, været at det enkelte menneskes race bestemte hvor overlegen det var i forhold til andre 6. Denne opfattelse har været påvirket af kulturelle normer, såvel som politiske interesser. Overordnet består socialkonstruktivismen af to forskellige varianter. Den ene er den erkendelsesteoretiske konstruktion. Den erkendelsesteoretiske opfattelse er, at videnskab ikke skal betragtes som værende vigtig i sig selv. Derimod bør det undersøges hvilket samfund eller organisation, som anser den pågældende videnskab, som værende vigtig 7. Den anden variant er den ontologiske konstruktion, der anser at visse aspekter af virkeligheden er skabt af samfundet 8. Begge former for konstruktivisme indebærer et fællestræk, hvilket anskues ud fra følgende citat: Samfundsmæssigt konstrueret viden eller overbevisning virker tilbage på den virkelighed, der i første omgang har formet den selv. 9 Citatet fortæller netop om fællestrækket i socialkonstruktivismen. For både den erkendelsesteoretiske og den ontologiske konstruktivisme gælder det, at disse videnskaber er skabt af samfundsbestemt viden. Videnskaben er dermed ikke skabt af den selv, men derimod af eksisterende viden i samfundet. I socialkonstruktivismen skal enhver socialkonstruktivistisk position gennemgås af en kritisk og nøje vurdering af fænomener: 5 Humanistisk videnskabsteori, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side 251 Side 10 af 47

11 Når et fænomen udpeges som en social konstruktion, ligger der heri en opfordring til at ændre det eller i det mindste underkaste det en grundig kritisk vurdering. 10 Idet et fænomen analyseres ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang, skal dette dermed analyseres med et kritisk blik. Som det fremgår tidligere, er en videnskab kun interessant for det samfund, der anser den som værende en videnskab. Ligeledes vurderes fænomenet, når det identificeres som værende en social konstruktion, ud fra den kontekst det opstår i. En fortolkning og forståelse af fænomenet skal derfor vurderes kritisk, da denne viden er kulturelt bestemt i det samfund eller den organisation det fremkommer. Synet på fænomener ændres med tiden. Dette er som følge af at der er forskelle på hvorledes mennesker tænker og handler i forhold til hinanden og i forskellige tidsperioder: mange fænomener er historiske, dvs. at de ikke er evige eller naturgivne, men tidsbestemte, kontingente dannelser. 11 Dette citat henviser til det faktum at viden og forståelse af sociale konstruktioner er situationsbestemte og er bestemt af deres samtid. Da den daværende viden og forståelse ikke nødvendigvis er den samme efter en given periode, er det derfor vigtigt at forholde sig kritisk overfor den viden og forståelse, der eksisterer i ens egen samtid og kulturelle kontekst. Igennem det 20. århundrede er der imidlertid på mange områder sket et skift væk fra den individuelle synsvinkel til fordel for en kollektiv eller samfundsmæssigt 12 I de tidligere tilgange for socialkonstruktivismen var der fokus på det individuelle syn i forbindelse med en social konstruktion. Dette fokus er dog blevet ændret, så der i dag fokuseres ud fra et kollektivt syn. Denne overordnede forskel er, at der fokuseres i højere grad på grupper af mennesker frem for individet. 10 Ibid, side Ibid, side Ibid, side 250 Side 11 af 47

12 3.0 Teori 3.1 Diskursteori En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. 13 En diskurs er en gruppe af samfundet, som deler samme perspektiv på noget. Som citatet antyder, har en diskurs samme måde at tale om og forstå et aspekt på. En studerende kan eksempelvis have et andet syn på læring end en ufaglært medarbejder. Den førstnævnte vil eventuelt tænke videnskabeligt, mens den anden vil tænke på praktisk erfaring. Det centrale i diskursteorien er at identificere de såkaldte diskurser, samt skelne mellem disse. Diskurser kan indebære forskellige perspektiver på samme område. Disse forskelligartede syn leder hen til begrebet diskursiv kamp 14, som netop er problematikken om at forskellige parter har modstridende holdninger om samme emne. Et andet eksempel kan være en funktionær, der i en virksomhed ser anderledes på kommunikation end en medarbejder gør. Der foregår derfor en kamp om meningsdannelse mellem diskurserne, idet et begreb skal tillægges mening. Hvordan der skal kommunikeres forstås derved forskelligt i organisationen, og meningsdannelsen for kommunikationen vil derfor ligeledes være forskellig. En medarbejder kan i denne forbindelse blive overdetermineret 15 af ledelsen og dermed føle sig overset. Lederen kan eksempelvis have et formål om at træffe en hurtig beslutning uden at involvere medarbejderen. Her fremtræder magtforholdet 16, idet den hierarkiske struktur overgår den ansatte. Magtforholdet får derfor en gruppe til at blive underlagt en anden gruppe og skaber derved dominansmønstre 17, hvilket modstrider kulturopfattelsen i Lean-filosofiens Gembateori 18. Der kan forekomme områder, hvor diskurser overlapper hinanden, hvilket gør det svært at identificere dem. Diskurser kan have et bestemt syn på et emne, som ligger nært et synspunkt fra en anden diskurs. Det er derfor vanskeligt at udlede, hvorvidt et begreb kan defineres som værende inden for den ene diskurs frem for den anden. Ordet krop er et begreb anvendt af både kirurger og afspændingspædagoger som diskurser. Mens kirurgerne har en medicinsk tilgang til kroppen, så har afspændingspædagogen fokus på kroppens bevægelighed. En sådan situation af tvivl om meningsdannelse af et aspekt bliver kaldt det diskursive felt. 13 Diskursanalyse som teori og metode, side 9 14 Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Se Gemba-modellen i Lean-teoriafsnittet Side 12 af 47

13 Diskurs Det diskursive felt Diskurs Figur 2: Det diskursive felt Inden for det diskursive felt finder der en konflikt om meningsdannelse sted. En sådan konflikt kaldes for antagonisme 19. Det er i denne situation, hvor diskurserne ser forskelligt på samme aspekt. Konflikten finder sted i en diskursorden, hvor flere diskurser konkurrerer inden for samme område 20. I denne antagonisme indgår begrebet elementer, hvilke er aspekter, som ikke er blevet tilføjet af mening. Det vil sige at elementet er flertydigt og kan derved forstås på flere måder, som eksempelvis ordet videnskab eller krop. Sådanne ord bliver tilmed kaldt for flydende betegnere samt nodalpunkter 21. Krop og videnskab er ord, som andre ord associeres med. Det vil sige at begreber som sener, muskler, væv og symptomer ordnes omkring fællesbetegnelsen krop. På samme måde ordnes eksempelvis humanistisk og natur omkring videnskab. Idet krop og videnskab ikke indgår under en bestemt diskurs, kan de anses for at være elementer. Elementer er begreber, som ikke indgår i en bestemt diskurs. Disse elementer kan blive omdannet til momenter, hvis de får tilføjet mening og dermed indgår i en bestemt diskurs. I denne forbindelse sker der en dekonstruktion af artikulationer, hvor synet på elementet ændres. Elementerne bliver således fastlåst i momenter og der sker derved en lukning, som midlertidigt stopper flertydigheden af momentet 22. Antonio Gramsci har i denne forbindelse anvendt begrebet hegemoni, hvilket teoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe har ladet sig inspirere af 23. Hegemonien neutraliserer tvivlen om meningsdannelsen, og afklarer hvilken diskurs et givent begreb tilhører. Denne kan ses i sammenhæng med ordet konsensus, idet der er en overensstemmelse mellem diskurserne syn på et givent aspekt. Som enkelt individ tilhører man ikke nødvendigvis kun én diskurs, men kan derimod indgå under flere diskurser. Dette kaldes for fragmentering, hvilken netop indikerer det at kunne indgå under flere diskurser. En kvinde kan eksempelvis både være mor, hustru og veninde, hvilket er tre forskellige diskurser. De 19 Diskursanalyse som teori og metode, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Side 13 af 47

14 fragmenterede roller nævnes ligeledes i sammenhæng med subjektspositioner, hvilket er kvindens forskellige hverdagsroller som individ 24. Den kritiske diskursanalyse grunder i den socialkonstruktivistiske tankegang. Diskursteorien beskæftiger sig nemlig med forholdet mellem diskurser og sociale strukturer. Diskurser bliver, ifølge den kritiske diskursanalyse, præget af de sociale strukturer, som omgiver individer. Overordnet består den kritiske diskursanalyse af to tilgange. Den ene tilgang er udviklet af Norman Fairclough, mens den anden tilgang er en bredere retning. Faircloughs perspektiv er blandt andet dannet ud fra metodologiske retningslinjer og faste præmisser, hvilket den bredere retning ikke besidder. De faste præmisser i Faircloughs teori fremgår især af den tredimensionelle model, som eksplicit fremsætter perspektivet om sociale strukturer kontra diskursiv praksis 25. Figur 3: Faircloughs tredimensionelle model Fairclough adskiller i sin model de tre dimensioner; tekst, diskursiv praksis og social praksis. Det er dog vigtigt at understrege, at analysen af tekst og diskursiv praksis står i et dialektisk forhold til hinanden. Det vil sige, at en konkret analyse af en teksts aspekter inddrages også den diskursive praksis og omvendt. Med 24 Ibid, side Ibid, side Side 14 af 47

15 andre ord bør man se på sproglige virkemidler for at analysere diskurser og omvendt afdække diskursiv praksis for at forstå de sproglige elementer. Den visuelle fremstilling af forholdet mellem de tre dimensioner er ligeledes vigtig, eftersom Fairclough opfatter den diskursive praksis som medierende mellem teksten og den sociale praksis. Sammenhængen mellem tekst og social praksis skal forstås således, at den diskursive praksis både er konstituerende af teksten samt konstitueret af den sociale verden. Det vil sige at den sociale verden kan have en indvirkning på den diskursive praksis og derved ændre teksten. Omvendt kan teksten danne en diskurs, der er med til at skabe den sociale verden. 3.2 Organisationsteori Figuren er en kronologisk oversigt over organisationsteorier gennem tiden. Som det kan ses ud fra figuren, var Taylorismen den første reelle organisationsteori. Side 15 af 47

16 Figur 4: Oversigt over organisationsteorier 26 Overordnet kan Taylorismen beskrives som havende et øget fokus på effektivisering af arbejdsprocesser. En af Taylorismens mangler var fokus på den enkelte medarbejders behov. Som resultat på dette, blev der udarbejdet en række undersøgelser i den efterfølgende periode. En af de mest kendte undersøgelser heraf er Hawthorne i 1933, der blandt andet undersøgte værdien af indlagte pauser i arbejdstiden og belysningen på arbejdspladsen. Dette fokus dannede dermed en større opmærksomhed på medarbejderne, hvilket satte rammerne for Human Relation-tankegangen, der i højere grad fokuserede på de ansattes behov. Det var dermed ikke længere nok kun at fokusere på effektivitet, hvis medarbejderne ikke var indforstået med arbejdspresset. I tiden herefter blev der dannet mange forskellige teorier om blandt andet medarbejdermotivation. Neo-taylorimen opstod som følge af et tilbagevendende fokus på effektivitet, og bestod nu af kombinationen af både motivations- og effektiviseringsperspektiver i én samlet organisationsteori. Lean blev udarbejdet under Neo-taylorisme, hvilket er begrundelsen for vores valg af denne periode og Taylorismen som værende vores primære teorivalg. Vi ønsker at få en forståelse for den udvikling og den eventuelle tilbagevendende mentalitet, der gør sig gældende for Lean i dag Taylor og Scientific Management Taylorismen er en effektiviseringsmetode, der blev udarbejdet og introduceret af den amerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor i hans udgivelse Scientific Management i Taylor adskiller sig overordnet ikke meget fra bureaukratimentaliteten fra denne periode, men har dog nogle andre tilgange til eksempelvis hvilke motivationsfaktorer, der gør sig gældende. Hvor den organisationsteoretiske opfattelse, før Taylors udgivelse, fokuserede på blandt andet pligtopfyldelse som værende den primære motivationsfaktor, så fokuserer Taylorismen i højere grad på den økonomiske influeret motivation 27. Frederick Taylors skriver blandt andet i sin publikation: The principal object of management should be to secure the maximum prosperity for the employer, coupled with the maximum prosperity for each employee. 28 Dette citat udtrykker Taylors opfattelse af hvad en ledelsesopgave består af. Det skal være det grundlæggende princip at optimere velstanden for den enkeltes arbejdsgiver, sammenlagt med at øge velstanden for den enkelte ansat. Det sidste er dog en meget bred definition, da Taylor henviser til anden forståelse udover den enkelte medarbejders lønniveau. Velstanden referer hertil udviklingen af 26 Organisation Lær nemt, side Organisationsteori, side Scientic Management, side 232 Side 16 af 47

17 færdigheder for den enkelte, og hvor effektivt vedkommende kan præstere i forhold til produktionen 29. Harry Braverman skriver i denne forbindelse, at en medarbejders udbetaling kunne stige gradvist afhængigt af hvor exceptionel hans produktivitet var. Til gengæld ville løndifferencen forsvinde igen, når enten produktiviteten faldt, eller når denne ekstraordinære fremgang blev normaliseret 30. Et andet aspekt ifølge Taylorismen var hvordan man kunne identificere og reducere spild i produktionen. Dette ville kunne gøres via en klar opdeling af arbejdsopgave og ansvar. I dette tilfælde skulle den enkelte medarbejder ikke arbejde ud fra såkaldte tommelfingerregler, men have ledelsen eller den bedst egnede person til at udarbejde klare arbejdsinstrukser for de enkelte opgaver. Der blev derfor under Taylorismen en øget standardisering af arbejdsopgaverne, hvor der var videnskabelige beskrivelser for hvordan hver enkelt del af produktionen skulle udføres. Denne resultatorienterede arbejdsmetode havde positive, såvel som negative konsekvenser i dens anvendelse. Den materielle fremgang oplevede en positiv udvikling, i form af en øget produktion, såvel som en øget effektivisering af arbejdsprocesser. Derimod medbragte implementeringen af Taylorismen en øget spænding mellem ledelsen og de ansatte, da de ansattes effektivitet konstant blev overvåget, samt at de i højere grad blev anset som værende disponible aktiver. Kvalitetsmæssigt gik det ud over produktionen, da der i højere grad blev fokuseret på kvantitet. Den tayloristiske mentalitet erstattes i den sidste halvdel af det 20. århundrede af Human Relations-tankegangen og senere af den moderne form for Neo-taylorisme Neo-taylorisme Neo-taylorismen er en fællesbetegnelse for en række teorier vedrørende blandt andet effektivisering og motivation inden for organisationer. Dens udbredelse var på sit højeste i løbet af 1960 erne og 1970 erne. Ligesom med Taylorismen, så var der et øget fokus på hvordan opgaver kunne løses mest effektivt. Dette, såvel som de perspektiver som Human Relation-skolerne havde bidraget med tidligere, var den overordnede sammenslutning af Neo-taylorismen. Motivationsfaktorerne var vigtige, men prioriteten var stadig det øget effektivisering 31. Denne skoles oprindelse kan dateres tilbage til under 2. verdenskrig, hvor det britiske og amerikanske militær anvendte forskning inden for operationsstudier Operations Research (O.R.) 32. Effektiviseringskonceptet blev efterfølgende anvendt i industriverdenen, der indtil da havde bestået af begrænsede organisationsstudier og -reformer. De fleste virksomheder i 1950 erne var ofte ledet af en 29 Ibid, side Labour and Monopoly Capital the degradation of Work in the twentieth Century, side Slides fra Organisationsteori & organisationsanalyse 32 Introduction to operation research, side 1 Side 17 af 47

18 enkelt direktør, der oftest selv havde ansvaret for køb og salg af produkter, rekruttering og fyring af medarbejdere såvel som ledelse af den daglige drift. I takt med at virksomhederne begyndte at vokse og udvikle sig til mere komplekse størrelse, opstod behovet for flere forskellige ledelseskompetencer. En øget managementstab bestående af regnskabs- og personalechefer, samt marketingsledere og lignende begyndte at blive en aktualitet. Som konsekvens af den øgede medarbejderdiversifikation blev virksomhedernes overordnede mål ofte opdelt i flere delmål, der blev administreret af de enkelte ledere for de forskellige afdelinger. Disse mange delmål var ofte i konflikt med hinanden, da hver afdeling ofte havde deres egen forståelse for hvordan der skulle prioriteres i virksomheden. Mens produktionsafdelingen eksempelvis fokuserede på at minimere produktionsomkostningerne og øge produktionskapaciteten, så havde marketingsafdelingen fokus på at sælge flest mulige vare til højest mulige pris. Regnskabsafdelingen prioriterede til gengæld at den samlede kapital skulle forøges via finansielle investeringer, mens personaleafdelingen forsøgte af ansætte de bedste medarbejdere. Alle disse forskellige delmål og prioriteter i organisationer skabte en efterspørgsel for metoder og teorier til at kunne håndtere dette effektivt. Det var ligeledes i denne periode at McGregor s Teori X og Teori Y blev udformet. Denne teori inddelte ansatte i forskellige segmenter, der hver havde deres værdier og normer, og kunne håndteres efter disse. En anden relevant teoretiker er Abraham Maslow og hans teori om menneskets behovspyramide. Dette inddelte menneskets funktionalitet ind alt efter deres behovsopfyldning. Disse teorier blev, sammen med Lean-filosofien, kendetegnet for den Neotayloristiske periode. 3.3 Lean Lean-begrebet blev til, da forskerne Womack, Jones og Roos anvendte dette i bogen The Machine that Changed The World fra Inspirationskilden til bogen og forskernes tankegang er en direkte henvisning til Toyota-fabrikkernes produktionssystem, hvor procesgangene i produktionen skulle optimeres. Leanteorien dækker over en stræben efter at lokalisere og dernæst eliminere spild og ikke-værdiskabende aktiviteter i procesgange 33. Spild kan defineres som alt, der gør produktionen ineffektivt. Definitionen indebærer de otte spildtyper: overproduktion, ventetid, transport, fejl, lager, unødvendige bevægelser, uhensigtsmæssig proces og spild af medarbejdernes intellektuelle ressourcer 34. Spild kaldes også for ikkeværdiskabende aktiviteter, da det ikke skaber værdi for kunden 35. En anden vigtig faktor i Lean-teorien er medarbejderrollen, idet teorien omfatter medarbejderinvolvering i omlægningen til Leanproduktionslayoutet. 33 The Toyota product development system integrating: people, process and Technology, side Lean Implementering i danske virksomheder, side Se bilag: Lean-principper, princip 1: Identificér kundeværdi Side 18 af 47

19 Lean er effektivisering og optimering af arbejdsprocesgange gennem medarbejderinvolvering. Lean, som enkeltstående ord, er en engelsk betegnelse for trimmet. Et andet synonym er slank og disse ord dækker over at skære overflødige aspekter væk fra arbejdsprocesserne at slanke processer. 36 Inspirationen til udviklingen af Lean i praksis begyndte, som tidligere nævnt, på den japanske bilfabrik Toyota Motor Company i I kraft af konkurrencen på bilproducentmarkedet søgte virksomheden efter en effektivisering af produktionen 37. Fokusset var på at minimere spild i produktionen. Dog var tankegangen anderledes end den klassiske Taylorisme, da bilfabrikken stræbte efter nær kontakt til medarbejderne. Chefen for Toyota, Eiji Toyoda, udtalte i denne forbindelse: Alle Toyotas ledere skal være bekendte med, hvad der sker ved gemba, for det er jo her, værdien skabes og problemerne opstår. 38 Det japanske fagord Gemba betyder fabriksgulvet. Det er værd at understrege dette begreb, da det har en meget central rolle i Lean-filosofien. Ledere skal, ifølge Lean, yde nær kontakt til medarbejderne og være opmærksomme på, hvad der sker i produktionen. Dette kaldes med andre ord synlig ledelse 39. Citatet fortæller ligeledes om vigtigheden af, at medarbejderne er den producerende funktion i organisationen, hvor problemerne i produktions-flowet opstår 40. Inden for Lean-faget anvender fagfolk hyppigt betegnelsen; at gå til Gemba 41. Det handler ikke kun om at være opmærksom på produktionen, men imødekomme medarbejderne og involvere disse i produktionsoptimeringen. Kort sagt er det på fabriksgulvet, hvor det interessante befinder sig, og det er her tingene enten lykkes eller mislykkes. Gembateorien illustreres via Gemba-trekanten. 36 Lean Implementering i danske virksomheder, side Ibid, side Ibid, side Lean uden grænser, side Se bilag: Lean-principper, princip 3: Skab flow uden stop 41 Lean Implementering i danske virksomheder, side 155 Side 19 af 47

20 Figur 5: Gemba-trekanten Lean-kulturen indebærer en flad organisationsplan, hvor ledelsen ikke er hierarkisk højere rangeret. Det er vigtigt at alle, især at ledelsen, har forståelse for Gemba-teorien og medarbejderrollen. Ledelsen er støttefunktionen, mens Gemba (fabriksgulvet) er stedet, hvor værdierne skabes og produceres. Denne organisationsforståelse har nær relation til forandringsvilje, som er en forudsætning før Lean påbegyndes 42. Lean anvendes ikke kun i produktionen, men stort set over alt hvor der findes arbejdsprocesser. Eksempler på disse kan eksempelvis være i administrationen, i sundhedssektoren, i den finansielle sektor og indenfor byggebranchen 43. Ved praktisk implementering af Lean, anvender man følgende principper. Disse principper nedenfor skal ses som en trinvis fremgangsmåde for implementeringen, hvor alle trin skal gennemarbejdes 44 : Princip 1: Identificer kundeværdi Princip 2: Skab værdistrømme Princip 3: Skab flow uden stop 42 Ibid, side Lean uden grænser, side Lean implementering i danske virksomheder, side Side 20 af 47