Forord. Gruppe 10: Lean i Cheminova Humanistisk Informatik, Kommunikation 5. semester, 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Gruppe 10: Lean i Cheminova Humanistisk Informatik, Kommunikation 5. semester, 2009"

Transkript

1 Forord Vi vil gerne udrykke vores taknemmelighed overfor en række personer, som har været med til at hjælpe os med at udforme projektet. Den første tak skal gå til vores vejleder, Søren Husted Pedersen. Udover en generel kompetent vejledning, har han blandt andet bidraget med inspirationen til en metodisk strukturering, samt diverse finjusteringer af problemformuleringen. En stor tak skal ligeledes gives til Cheminova for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores besøg på deres virksomhed. Det har været en interessant gennemgang af virksomheden, samt en brugbar indsigt i deres anvendelse af Lean. En særlig tak skal gives til HR Konsulent Anne-Mette Novrup og HR Direktør Ole Zinck, for deres hjælpsomhed i forbindelse med at få etableret et møde på Cheminova. Vores sidste tak går til vores interviewpersoner, som har stillet op til vores kvalitative interviews. Vi værdsætter deres åbenhed og samarbejdsvilje i forbindelse med dette projekt. Side 1 af 47

2 Indhold 1.0 Indledning Temaramme Metode Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Teori Diskursteori Organisationsteori Taylor og Scientific Management Neo-taylorisme Lean Interviewteori Analyse Kendskab og forventninger til Lean Medarbejderinvolvering Stress og arbejdsglæde Effekten af Lean og konsekvenser Konklusion Diskussion Perspektivering Litteraturliste Ansvarsliste Bilag Cheminovas pressemeddelelse (3 dele) Øget effektivisering gennem LEAN (1 side) Aktuel information (1 side) Stor succes med LEAN-projekt på glyphosat-anlægget (2 sider) Christoffer Boserup Skov (2 blogindlæg) Side 2 af 47

3 LEAN løgnen (3 sider) Løgn og Lean i det offentlige (2 sider) Lean-principper (2 sider) Interviewguide (2 sider) Interviewempiri (7 sider) Ledelsen Produktionen Medarbejderundersøgelse (1 side) Side 3 af 47

4 1.0 Indledning Vi lever i en tid, hvor der er udbredt konkurrence mellem organisationer. Hvordan overlever en organisation i forhold til sine konkurrenter, hvis de begge har kvalificerede medarbejdere, en velstruktureret organisation og en omfattende produktion? Disse spørgsmål har længe skabt grundlag for debat og studier inden for organisationsteori. Vores interesse for problemfeltet blev ikke mindre efter begrebet Lean blev præsenteret for os i forbindelse med effektiviseringsteorier i organisationsteori. Så hvorfor Lean? Kan Lean virkelig have en effekt den dag i dag? Er den industrielle udvikling, i det moderne samfund, nået til et nyt stadie inden for produktion og effektivisering, eller er det blot en videreførelse af tankegangen fra starten af det 20. århundrede? I forbindelse med det øgede fokus på effektivisering i den private, såvel som i den offentlige sektor, har flere organisationer valgt at anvende koncepter som eksempelvis Lean. Hele grundtanken vedrørende koncepter som Lean og hvordan organisationer øger deres effektivitet, har været konstant efterstræbt. Indtil starten af det 20. århundrede havde industrivirksomheder ikke haft en omfattende implementering af organisationsteorier til at forbedre effektiviseringen. Det første organisationsteoretiske koncept blev udviklet i 1911 og blev kaldt for Taylorismen. Taylorismen der overordnet fokuserede på effektivisering blev fundamentet for en række andre teorier, som sidenhen skulle udvikle sig til blandt andet Lean. Vores interesse for dette emne skyldes den udvikling der har forgået i dette århundrede. Vi ser det som værende interessant at undersøge hvilke reelle forskelle og ligheder moderne effektiviseringskoncepter har med de tidligere. Vi vælger derfor at benytte os af denne historiske forståelse i projektet til bedre at kunne forstå og stille os kritiske overfor Lean. Lean-konceptet blev udarbejdet ud fra inspiration fra Toyata-fabrikkens effektiviseringsarbejde, og blev endeligt publiceret i Ligesom Taylorismen, blev Lean hurtigt populær indenfor den industrielle verden. Inspirationen til dette projekt grunder i problemstillinger vedrørende anvendelsen af Lean i moderne organisationer, og hvilke diskurser der knytter sig til effekten såvel som konsekvenserne heraf. Da Lean udspringer fra en nyere periode, der primært bærer præg af den tayloristiske mentalitet, har vi ligeledes valgt at sammenholde diverse organisationsteorier for at kunne opnå en bedre forståelse. Vi ser det som værende interessant, at en organisationsteori kan have en så omfattende anvendelse i en tid, hvor der er gået næsten et århundrede før de oprindelige effektiviseringskoncepter blev udviklet. Side 4 af 47

5 Lean er blevet, hvad Panodil er for lægen. Den kan bruges på alt. Også hvis man ikke ved, hvad der skal gøres noget ved. Det skader i hvert fald ikke at prøve [Ørholst, 2007] 1 Dette citat illustrerer ikke kun den undren der blev udgangspunktet for dette projekt, men i ligeså høj grad hvor omfattende mulighederne er for at undersøge de forskellige opfattelser af et koncept som Lean. Den endelige problemformulering blev udarbejdet efter flere overvejelser vedrørende problemstillinger som eksempelvis stress, arbejdsglæde, implementering af medarbejdere i beslutningsprocesser og organisationers forandringsvilje og -behov. Da Lean er et oplagt emne inden for et projekt om moderne organisationer og disse førnævnte emner, har vi valg at fokusere på netop disse. I den forbindelse har vi valgt at inddrage to forskellige parters syn på Lean. Den ene part er virksomheden Cheminova, som til daglig anvender Lean og har udstedt en pressemeddelelse om denne anvendelse. Den anden er skribenten Christoffer Boserup Skov, der har skrevet to blogindlæg vedrørende Lean. I disse to blogindlæg stiller Skov sig kritisk over for Lean, hvilket har givet os inspiration til at inddrage dette i vores empiri. Udover Cheminovas pressemeddelelse vil forskellige ansatte i virksomheden blive interviewet, for at kunne give os et indblik i det overordnede syn på Lean og dets anvendelighed. En diskursanalyse af Cheminovas ansatte såvel som af blogindlæggende vil kunne give os en forståelse for de sociale konstruktioner, der gør sig gældende for både Cheminova og Christoffer Boserup Skov. For at dække et meget omfattende emne som Lean, har vi i projektet valgt at fokusere på udvalgte aspekter, hvilket kommer til udtryk i denne problemformulering: Hvilke diskurser knytter sig til Cheminovas anvendelse af Lean, og hvilke diskurser kan der udledes fra Christoffer Boserup Skovs blogindlæg? Vi har valgt at udforme denne problemformulering således, da den dækker over to vigtige områder. Vi får dels berettet om vores anvendelse af empiri vedrørende Cheminova, og vi får ligeledes nævnt de blogindlæg som vi sammenholder vores øvrige empiri med. På trods af at have en problemformulering, så er der visse områder vi gerne ser at vi går mere i dybden med. Hertil har vi udformet fire hypoteser, der hver især omhandler vigtige problemfelter i forbindelse med Lean. Disse hypoteser er udformet så de førnævnte emner, som blandt andet stress og medarbejderinvolvering, bliver behandlet løbende: 1) Lean er uddraget fra en tayloristisk mentalitet, og kan ikke anvendes i en moderne organisation. 2) Medarbejderne er mindre omstillingsvillige til implementeringen af Lean end ledelsen 3) Medarbejderne føler sig overdetermineret af ledelsen 4) Medarbejderne føler sig stressede som følge af implementeringen af Lean 1 Ledelse & Erhvervsøkonomi, side 56 Side 5 af 47

6 Hypoteserne er bevidst udformet som kritiske påstande, da dette vil give os mulighed for at kunne undersøge og diskutere Lean og konsekvenserne af dens anvendelse. Vi vil ligeledes arbejde med Lean i projektet ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt. Ud fra valgte teorier vil der blive analyseret og fortolket med det formål at falsificere eller bekræfte disse fire hypoteser. Disse hypoteser vil være med til at give os det overblik og helhedsforståelse til at kunne besvare vores problemformulering. 1.1 Temaramme Temarammen på 5. semesters kommunikationsstudie er kommunikation i organisationer. Dette giver os anledning til at kunne tage udgangspunkt i den kommunikation, såvel som de diskurser, som forekommer i en bestemt kontekst i en organisation. På trods af at betegnelsen organisation er et bredt begreb og kan dække over mindre såvel som større sociale sammenhænge, så fokuserer vi i dette projekt på en virksomhed som organisation. Denne virksomhed sætter rammerne, såvel som mulighederne, for at finde hvilke diskurser, der gør sig gældende internt og eksternt i organisationen. I forhold til temarammen vil vi undersøge, hvilke diskurser der figurerer i organisationen, såvel som hvilke der findes udenfor. Det var ligeledes på 5. semester af begrebet Lean blev introduceret i kurset Organisationsteori og -analyse. Kurset fokuserer overordnet på områder som effektivisering, intern kommunikation, medarbejdertilfredshed såvel som de motivationsfaktorer og den kultur, der præger organisationer. Vi har anvendt nogle af de organisationsteorier, der er blevet introduceret på dette kursus, til vores teoriafsnit. De udvalgte teorier vil blive præsenteret i vores organisationsteoriafsnit, hvor de vil blive anvendt til at give os og læseren en relevant baggrundsforståelse for blandt andet Lean. I kurset Diskurs- og interaktionsanalyse, på dette semester, er vi blandt andet blevet introduceret for teorier som diskursteori og kritisk diskursanalyse. Kurset vil give metodiske færdigheder til gennemførelse af interaktions- og diskursanalyser, så vi er i stand til at kunne tilrettelægge og udføre kommunikationsundersøgelser vedrørende organisationer. Vi anvender diskursteori i projektet som værende den primære analytiske tilgang. Side 6 af 47

7 2.0 Metode Projektets problemformulering, vedrørende diskurser om Lean, vil blive besvaret ved hjælp af de fire opstillede hypoteser. Hver af disse hypoteser knytter sig til forskellige aspekter i vores undersøgelse, som enten vil blive falsificeret eller valideret ud fra vores analyse. Til vores analyse har vi valgt at anvende teorier om henholdsvis diskurser, organisationsteori, Lean, og om det kvalitative interview. Vi har valgt at arbejde socialkonstruktivistisk, da denne videnskabsteori vil give os mulighed for, med et kritisk blik, at få en indsigt i de sociale kontekster. De sociale kontekster vi søger indsigt i, er vedrørende de ansatte på Cheminova og for skribenten Christoffer Boserup Skov. Dette vil være anvendeligt, når vi skal tolke på de forskellige udsagn der gør sig gældende i vores empiri. Vores empiri består primært af de kvalitative interviews, som vi vil foretage med Cheminovas ansatte. Vi har valgt at dette bliver nogle enkelte folk fra ledelsesgruppen og nogle fra produktionen. Vores valg af dette beror på at vi gerne vil sammenholde udtalelser fra disse to forskellige parter, og som følge af det finde nogle relevante diskurser. Vi vil i vores analyse sammenholde disse udtalelser med Cheminovas pressemeddelelser, der blev udsendt måneden før vi begyndte at undersøge Lean i Cheminova. Udover at anvende vores interviewempiri og pressemeddelelsen, vil vi inddrage de synspunkter som vi kan udlede fra skribenten Christoffer Boserup Skovs blogindlæg. Skovs blogindlæg har givet os inspiration til at udforme en kritisk tilgang til Lean-konceptet, og vi vil derfor sammenholde ham med Cheminova, som til daglig anvender Lean. Om Cheminova Cheminova er en kemisk virksomhed med hovedområde inden for plantebeskyttelsesmidler. Det tilstræbes ved deres egen procesudvikling, registrering og udvikling af formuleringer at opbygge et bredt sortiment af plantebeskyttelsesmidler, som markedsføres internationalt, i stigende omfang gennem egne datterselskaber og salgskontorer. Cheminova beskæftiger 800 medarbejdere i Danmark og i udlandet. 2 Om Christoffer Boserup Skov 2 Side 7 af 47

8 Christoffer Boserup Skov er uddannet cand.mag. i filosofi, og arbejder til daglig som kommunikationsmedarbejder 3. Han har skrevet to blogindlæg, LEAN løgnen og Løgn og Lean i det offentlige, på Figur 1 illustrerer designet for denne projektanalyse. Den skal ikke anskues som en arbejdsgang, men udelukkende som værende en visuel fremstilling af vores analyse. På figuren ses hvordan de to parter i Cheminova, ledelse og produktion, bliver modstillet i deres anvendelse af Lean-standarder. I det diskursive felt forsøger vi at identificere forskellige diskurser, der gør sig gældende. Sideløbende med denne analyse vil vi sammenholde dette med Cheminovas pressemeddelelse og Christoffer Boserup Skovs blogindlæg. Det diskursive felt Pressemeddelelse Blogindlæg Lean-standarder Ledelse Produktio n Figur 1: Analyseoversigt Diskursteori Som analytisk fremgang til dette projekt vil vi, på baggrund af diskursteorien, identificere de såkaldte diskurser. Disse vil blandt andet fremkomme i de kvalitative interviews, samt i Skovs blogindlæg om Leanbegrebet. Vi kan således analysere på diskurserne og se hvorledes de enkelte personer konstituerer deres synspunkter. Overordnet kan virksomheden være styret af et fælles mål, mens der eventuelt kan være anden holdning hos den enkelte medarbejder i organisationen. På denne måde sker der en artikulation eller dekonstruktion i diskursen, hvor synspunktet bliver nydannet 4. Vi anvender diskursteori som udgangspunkt, da denne bygger på mange interessante begreber i forhold til Lean. Vi vil tilmed inddrage Norman Faircloughs model fra den kritiske diskursanalyse, da den både har sammenhæng med socialkonstruktivismen og forholdet mellem diskurser og virksomheden som social praksis. Organisationsteori 3 4 Diskursanalyse som teori og metode, side 39 Side 8 af 47

9 Vi har i forbindelse med vores projekt om Lean valgt at inddrage to forskellige organisationsteorier. Disse to er henholdsvis Taylorismen og Neo-taylorismen. Der vil dog inden disse to teoriafsnit være en kort beskrivelse af diverse organisationsteorier, samt en illustration over relevante teorier fra det 20. århundrede. Da vores problemformulering omhandler diskurser vedrørende Lean, anser vi det som værende vigtigt for at få en forståelse for netop vores to udvalgte organisationsteorier. Vi har nedprioriteret de øvrige teorier, da vi har valgt at fokusere på den effektiviseringsmentalitet, der gør sig gældende for både Taylorismen og Neo-taylorismen. Det kommer blandt andet til udtryk i vores ene hypotese, hvor vi hævder at Lean beror på en tayloristisk tankegang. Det er derfor vigtigt at fremhæve disse to perioder for at kunne forstå og sammenfatte den indsigt, de hver især giver. Lean Lean handler primært om effektivitet, men fokuserer ligeledes på medarbejderrollen samt involvering af den enkelte medarbejder. Det er dermed vigtigt at se på, hvorledes der er forskellige diskurser om involvering af medarbejderne. Vi ser det som værende interessant at analysere på aspektet mellem lederens og medarbejderens synspunkt på Lean-ændringerne. Det kvalitative interview For at kunne udføre vores diskursanalyse vil vi blandt andet indsamle vores empiri fra kvalitative interviews. Disse interviews vil blive udført ud fra vores teori om de syv interviewstadier, såvel som de relevante kvalitetskriterier, der bliver foreskrevet i bogen InterView af Steiner Kvale. Vi vil indlede interviewet med at spørge ind til interviewpersonernes arbejdsfunktioner og kendskab til Lean. Dette vil give os en forståelse for hvad deres rolle er i Cheminova, samt hvor involverede de selv har været i beslutningen om implementeringen af Lean i deres virksomhed. Vores efterfølgende spørgsmål vil variere afhængigt af deres funktion som værende enten i ledelsen eller i produktionen. Dette skyldes at vi ønsker at afdække ledelsens syn på involvering af medarbejderne, såvel som hvilke fordele og ulemper, der er forekommet som følge af implementeringen af Lean. Disse svar vil herefter kunne sammenlignes med de svar vi har fået fra produktionen, hvor vi ligeledes spørger ind til deres syn på ledelsens involvering af den enkelte medarbejder. 2.1 Videnskabsteori Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen er en fællesbetegnelse for flere videnskabsteoretiske tilgange, der har haft stor indflydelse på samfundets syn på sociale forhold, fænomener såvel som på videnskab som helhed. Videnskaben, set ud fra naturvidenskabelige og samfundsmæssige perspektiver, har som følge af Side 9 af 47

10 socialkonstruktivismen gennemgået en omfattende debat 5. Det meste af det 20. århundrede har tidligere været domineret af netop natur- og samfundsvidenskaben. Socialkonstruktivismen ser, i modsætning til de førnævnte perspektiver, på fænomener og viden som værende sociale konstruktioner. Disse sociale konstruktioner er defineret og tolket af det pågældende samfund, som har observeret disse. Denne opfattelse modsiger hermed positivismens og naturvidenskabens opfattelse af objektivitet og målbarhed. Et eksempel på socialkonstruktivismen i det 20. århundrede, er opfattelsen af magtforholdet mellem eksempelvis kønnene og racerne. Der har tidligere, i den vestlige verden, været en udbredt opfattelse af at kvinder generelt var mere emotionelle. Mændene var derimod anset som værende mere rationelle i deres tankegang og handlinger. Socialkonstruktivismen ser denne opfattelse som værende kulturelt og socialt bestemt, frem for at være en gældende videnskab. På samme måde har opfattelsen, enten i form af Darwins evolutionsteori eller troen på Gud, været at det enkelte menneskes race bestemte hvor overlegen det var i forhold til andre 6. Denne opfattelse har været påvirket af kulturelle normer, såvel som politiske interesser. Overordnet består socialkonstruktivismen af to forskellige varianter. Den ene er den erkendelsesteoretiske konstruktion. Den erkendelsesteoretiske opfattelse er, at videnskab ikke skal betragtes som værende vigtig i sig selv. Derimod bør det undersøges hvilket samfund eller organisation, som anser den pågældende videnskab, som værende vigtig 7. Den anden variant er den ontologiske konstruktion, der anser at visse aspekter af virkeligheden er skabt af samfundet 8. Begge former for konstruktivisme indebærer et fællestræk, hvilket anskues ud fra følgende citat: Samfundsmæssigt konstrueret viden eller overbevisning virker tilbage på den virkelighed, der i første omgang har formet den selv. 9 Citatet fortæller netop om fællestrækket i socialkonstruktivismen. For både den erkendelsesteoretiske og den ontologiske konstruktivisme gælder det, at disse videnskaber er skabt af samfundsbestemt viden. Videnskaben er dermed ikke skabt af den selv, men derimod af eksisterende viden i samfundet. I socialkonstruktivismen skal enhver socialkonstruktivistisk position gennemgås af en kritisk og nøje vurdering af fænomener: 5 Humanistisk videnskabsteori, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side 251 Side 10 af 47

11 Når et fænomen udpeges som en social konstruktion, ligger der heri en opfordring til at ændre det eller i det mindste underkaste det en grundig kritisk vurdering. 10 Idet et fænomen analyseres ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang, skal dette dermed analyseres med et kritisk blik. Som det fremgår tidligere, er en videnskab kun interessant for det samfund, der anser den som værende en videnskab. Ligeledes vurderes fænomenet, når det identificeres som værende en social konstruktion, ud fra den kontekst det opstår i. En fortolkning og forståelse af fænomenet skal derfor vurderes kritisk, da denne viden er kulturelt bestemt i det samfund eller den organisation det fremkommer. Synet på fænomener ændres med tiden. Dette er som følge af at der er forskelle på hvorledes mennesker tænker og handler i forhold til hinanden og i forskellige tidsperioder: mange fænomener er historiske, dvs. at de ikke er evige eller naturgivne, men tidsbestemte, kontingente dannelser. 11 Dette citat henviser til det faktum at viden og forståelse af sociale konstruktioner er situationsbestemte og er bestemt af deres samtid. Da den daværende viden og forståelse ikke nødvendigvis er den samme efter en given periode, er det derfor vigtigt at forholde sig kritisk overfor den viden og forståelse, der eksisterer i ens egen samtid og kulturelle kontekst. Igennem det 20. århundrede er der imidlertid på mange områder sket et skift væk fra den individuelle synsvinkel til fordel for en kollektiv eller samfundsmæssigt 12 I de tidligere tilgange for socialkonstruktivismen var der fokus på det individuelle syn i forbindelse med en social konstruktion. Dette fokus er dog blevet ændret, så der i dag fokuseres ud fra et kollektivt syn. Denne overordnede forskel er, at der fokuseres i højere grad på grupper af mennesker frem for individet. 10 Ibid, side Ibid, side Ibid, side 250 Side 11 af 47

12 3.0 Teori 3.1 Diskursteori En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. 13 En diskurs er en gruppe af samfundet, som deler samme perspektiv på noget. Som citatet antyder, har en diskurs samme måde at tale om og forstå et aspekt på. En studerende kan eksempelvis have et andet syn på læring end en ufaglært medarbejder. Den førstnævnte vil eventuelt tænke videnskabeligt, mens den anden vil tænke på praktisk erfaring. Det centrale i diskursteorien er at identificere de såkaldte diskurser, samt skelne mellem disse. Diskurser kan indebære forskellige perspektiver på samme område. Disse forskelligartede syn leder hen til begrebet diskursiv kamp 14, som netop er problematikken om at forskellige parter har modstridende holdninger om samme emne. Et andet eksempel kan være en funktionær, der i en virksomhed ser anderledes på kommunikation end en medarbejder gør. Der foregår derfor en kamp om meningsdannelse mellem diskurserne, idet et begreb skal tillægges mening. Hvordan der skal kommunikeres forstås derved forskelligt i organisationen, og meningsdannelsen for kommunikationen vil derfor ligeledes være forskellig. En medarbejder kan i denne forbindelse blive overdetermineret 15 af ledelsen og dermed føle sig overset. Lederen kan eksempelvis have et formål om at træffe en hurtig beslutning uden at involvere medarbejderen. Her fremtræder magtforholdet 16, idet den hierarkiske struktur overgår den ansatte. Magtforholdet får derfor en gruppe til at blive underlagt en anden gruppe og skaber derved dominansmønstre 17, hvilket modstrider kulturopfattelsen i Lean-filosofiens Gembateori 18. Der kan forekomme områder, hvor diskurser overlapper hinanden, hvilket gør det svært at identificere dem. Diskurser kan have et bestemt syn på et emne, som ligger nært et synspunkt fra en anden diskurs. Det er derfor vanskeligt at udlede, hvorvidt et begreb kan defineres som værende inden for den ene diskurs frem for den anden. Ordet krop er et begreb anvendt af både kirurger og afspændingspædagoger som diskurser. Mens kirurgerne har en medicinsk tilgang til kroppen, så har afspændingspædagogen fokus på kroppens bevægelighed. En sådan situation af tvivl om meningsdannelse af et aspekt bliver kaldt det diskursive felt. 13 Diskursanalyse som teori og metode, side 9 14 Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Se Gemba-modellen i Lean-teoriafsnittet Side 12 af 47

13 Diskurs Det diskursive felt Diskurs Figur 2: Det diskursive felt Inden for det diskursive felt finder der en konflikt om meningsdannelse sted. En sådan konflikt kaldes for antagonisme 19. Det er i denne situation, hvor diskurserne ser forskelligt på samme aspekt. Konflikten finder sted i en diskursorden, hvor flere diskurser konkurrerer inden for samme område 20. I denne antagonisme indgår begrebet elementer, hvilke er aspekter, som ikke er blevet tilføjet af mening. Det vil sige at elementet er flertydigt og kan derved forstås på flere måder, som eksempelvis ordet videnskab eller krop. Sådanne ord bliver tilmed kaldt for flydende betegnere samt nodalpunkter 21. Krop og videnskab er ord, som andre ord associeres med. Det vil sige at begreber som sener, muskler, væv og symptomer ordnes omkring fællesbetegnelsen krop. På samme måde ordnes eksempelvis humanistisk og natur omkring videnskab. Idet krop og videnskab ikke indgår under en bestemt diskurs, kan de anses for at være elementer. Elementer er begreber, som ikke indgår i en bestemt diskurs. Disse elementer kan blive omdannet til momenter, hvis de får tilføjet mening og dermed indgår i en bestemt diskurs. I denne forbindelse sker der en dekonstruktion af artikulationer, hvor synet på elementet ændres. Elementerne bliver således fastlåst i momenter og der sker derved en lukning, som midlertidigt stopper flertydigheden af momentet 22. Antonio Gramsci har i denne forbindelse anvendt begrebet hegemoni, hvilket teoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe har ladet sig inspirere af 23. Hegemonien neutraliserer tvivlen om meningsdannelsen, og afklarer hvilken diskurs et givent begreb tilhører. Denne kan ses i sammenhæng med ordet konsensus, idet der er en overensstemmelse mellem diskurserne syn på et givent aspekt. Som enkelt individ tilhører man ikke nødvendigvis kun én diskurs, men kan derimod indgå under flere diskurser. Dette kaldes for fragmentering, hvilken netop indikerer det at kunne indgå under flere diskurser. En kvinde kan eksempelvis både være mor, hustru og veninde, hvilket er tre forskellige diskurser. De 19 Diskursanalyse som teori og metode, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Side 13 af 47

14 fragmenterede roller nævnes ligeledes i sammenhæng med subjektspositioner, hvilket er kvindens forskellige hverdagsroller som individ 24. Den kritiske diskursanalyse grunder i den socialkonstruktivistiske tankegang. Diskursteorien beskæftiger sig nemlig med forholdet mellem diskurser og sociale strukturer. Diskurser bliver, ifølge den kritiske diskursanalyse, præget af de sociale strukturer, som omgiver individer. Overordnet består den kritiske diskursanalyse af to tilgange. Den ene tilgang er udviklet af Norman Fairclough, mens den anden tilgang er en bredere retning. Faircloughs perspektiv er blandt andet dannet ud fra metodologiske retningslinjer og faste præmisser, hvilket den bredere retning ikke besidder. De faste præmisser i Faircloughs teori fremgår især af den tredimensionelle model, som eksplicit fremsætter perspektivet om sociale strukturer kontra diskursiv praksis 25. Figur 3: Faircloughs tredimensionelle model Fairclough adskiller i sin model de tre dimensioner; tekst, diskursiv praksis og social praksis. Det er dog vigtigt at understrege, at analysen af tekst og diskursiv praksis står i et dialektisk forhold til hinanden. Det vil sige, at en konkret analyse af en teksts aspekter inddrages også den diskursive praksis og omvendt. Med 24 Ibid, side Ibid, side Side 14 af 47

15 andre ord bør man se på sproglige virkemidler for at analysere diskurser og omvendt afdække diskursiv praksis for at forstå de sproglige elementer. Den visuelle fremstilling af forholdet mellem de tre dimensioner er ligeledes vigtig, eftersom Fairclough opfatter den diskursive praksis som medierende mellem teksten og den sociale praksis. Sammenhængen mellem tekst og social praksis skal forstås således, at den diskursive praksis både er konstituerende af teksten samt konstitueret af den sociale verden. Det vil sige at den sociale verden kan have en indvirkning på den diskursive praksis og derved ændre teksten. Omvendt kan teksten danne en diskurs, der er med til at skabe den sociale verden. 3.2 Organisationsteori Figuren er en kronologisk oversigt over organisationsteorier gennem tiden. Som det kan ses ud fra figuren, var Taylorismen den første reelle organisationsteori. Side 15 af 47

16 Figur 4: Oversigt over organisationsteorier 26 Overordnet kan Taylorismen beskrives som havende et øget fokus på effektivisering af arbejdsprocesser. En af Taylorismens mangler var fokus på den enkelte medarbejders behov. Som resultat på dette, blev der udarbejdet en række undersøgelser i den efterfølgende periode. En af de mest kendte undersøgelser heraf er Hawthorne i 1933, der blandt andet undersøgte værdien af indlagte pauser i arbejdstiden og belysningen på arbejdspladsen. Dette fokus dannede dermed en større opmærksomhed på medarbejderne, hvilket satte rammerne for Human Relation-tankegangen, der i højere grad fokuserede på de ansattes behov. Det var dermed ikke længere nok kun at fokusere på effektivitet, hvis medarbejderne ikke var indforstået med arbejdspresset. I tiden herefter blev der dannet mange forskellige teorier om blandt andet medarbejdermotivation. Neo-taylorimen opstod som følge af et tilbagevendende fokus på effektivitet, og bestod nu af kombinationen af både motivations- og effektiviseringsperspektiver i én samlet organisationsteori. Lean blev udarbejdet under Neo-taylorisme, hvilket er begrundelsen for vores valg af denne periode og Taylorismen som værende vores primære teorivalg. Vi ønsker at få en forståelse for den udvikling og den eventuelle tilbagevendende mentalitet, der gør sig gældende for Lean i dag Taylor og Scientific Management Taylorismen er en effektiviseringsmetode, der blev udarbejdet og introduceret af den amerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor i hans udgivelse Scientific Management i Taylor adskiller sig overordnet ikke meget fra bureaukratimentaliteten fra denne periode, men har dog nogle andre tilgange til eksempelvis hvilke motivationsfaktorer, der gør sig gældende. Hvor den organisationsteoretiske opfattelse, før Taylors udgivelse, fokuserede på blandt andet pligtopfyldelse som værende den primære motivationsfaktor, så fokuserer Taylorismen i højere grad på den økonomiske influeret motivation 27. Frederick Taylors skriver blandt andet i sin publikation: The principal object of management should be to secure the maximum prosperity for the employer, coupled with the maximum prosperity for each employee. 28 Dette citat udtrykker Taylors opfattelse af hvad en ledelsesopgave består af. Det skal være det grundlæggende princip at optimere velstanden for den enkeltes arbejdsgiver, sammenlagt med at øge velstanden for den enkelte ansat. Det sidste er dog en meget bred definition, da Taylor henviser til anden forståelse udover den enkelte medarbejders lønniveau. Velstanden referer hertil udviklingen af 26 Organisation Lær nemt, side Organisationsteori, side Scientic Management, side 232 Side 16 af 47

17 færdigheder for den enkelte, og hvor effektivt vedkommende kan præstere i forhold til produktionen 29. Harry Braverman skriver i denne forbindelse, at en medarbejders udbetaling kunne stige gradvist afhængigt af hvor exceptionel hans produktivitet var. Til gengæld ville løndifferencen forsvinde igen, når enten produktiviteten faldt, eller når denne ekstraordinære fremgang blev normaliseret 30. Et andet aspekt ifølge Taylorismen var hvordan man kunne identificere og reducere spild i produktionen. Dette ville kunne gøres via en klar opdeling af arbejdsopgave og ansvar. I dette tilfælde skulle den enkelte medarbejder ikke arbejde ud fra såkaldte tommelfingerregler, men have ledelsen eller den bedst egnede person til at udarbejde klare arbejdsinstrukser for de enkelte opgaver. Der blev derfor under Taylorismen en øget standardisering af arbejdsopgaverne, hvor der var videnskabelige beskrivelser for hvordan hver enkelt del af produktionen skulle udføres. Denne resultatorienterede arbejdsmetode havde positive, såvel som negative konsekvenser i dens anvendelse. Den materielle fremgang oplevede en positiv udvikling, i form af en øget produktion, såvel som en øget effektivisering af arbejdsprocesser. Derimod medbragte implementeringen af Taylorismen en øget spænding mellem ledelsen og de ansatte, da de ansattes effektivitet konstant blev overvåget, samt at de i højere grad blev anset som værende disponible aktiver. Kvalitetsmæssigt gik det ud over produktionen, da der i højere grad blev fokuseret på kvantitet. Den tayloristiske mentalitet erstattes i den sidste halvdel af det 20. århundrede af Human Relations-tankegangen og senere af den moderne form for Neo-taylorisme Neo-taylorisme Neo-taylorismen er en fællesbetegnelse for en række teorier vedrørende blandt andet effektivisering og motivation inden for organisationer. Dens udbredelse var på sit højeste i løbet af 1960 erne og 1970 erne. Ligesom med Taylorismen, så var der et øget fokus på hvordan opgaver kunne løses mest effektivt. Dette, såvel som de perspektiver som Human Relation-skolerne havde bidraget med tidligere, var den overordnede sammenslutning af Neo-taylorismen. Motivationsfaktorerne var vigtige, men prioriteten var stadig det øget effektivisering 31. Denne skoles oprindelse kan dateres tilbage til under 2. verdenskrig, hvor det britiske og amerikanske militær anvendte forskning inden for operationsstudier Operations Research (O.R.) 32. Effektiviseringskonceptet blev efterfølgende anvendt i industriverdenen, der indtil da havde bestået af begrænsede organisationsstudier og -reformer. De fleste virksomheder i 1950 erne var ofte ledet af en 29 Ibid, side Labour and Monopoly Capital the degradation of Work in the twentieth Century, side Slides fra Organisationsteori & organisationsanalyse 32 Introduction to operation research, side 1 Side 17 af 47

18 enkelt direktør, der oftest selv havde ansvaret for køb og salg af produkter, rekruttering og fyring af medarbejdere såvel som ledelse af den daglige drift. I takt med at virksomhederne begyndte at vokse og udvikle sig til mere komplekse størrelse, opstod behovet for flere forskellige ledelseskompetencer. En øget managementstab bestående af regnskabs- og personalechefer, samt marketingsledere og lignende begyndte at blive en aktualitet. Som konsekvens af den øgede medarbejderdiversifikation blev virksomhedernes overordnede mål ofte opdelt i flere delmål, der blev administreret af de enkelte ledere for de forskellige afdelinger. Disse mange delmål var ofte i konflikt med hinanden, da hver afdeling ofte havde deres egen forståelse for hvordan der skulle prioriteres i virksomheden. Mens produktionsafdelingen eksempelvis fokuserede på at minimere produktionsomkostningerne og øge produktionskapaciteten, så havde marketingsafdelingen fokus på at sælge flest mulige vare til højest mulige pris. Regnskabsafdelingen prioriterede til gengæld at den samlede kapital skulle forøges via finansielle investeringer, mens personaleafdelingen forsøgte af ansætte de bedste medarbejdere. Alle disse forskellige delmål og prioriteter i organisationer skabte en efterspørgsel for metoder og teorier til at kunne håndtere dette effektivt. Det var ligeledes i denne periode at McGregor s Teori X og Teori Y blev udformet. Denne teori inddelte ansatte i forskellige segmenter, der hver havde deres værdier og normer, og kunne håndteres efter disse. En anden relevant teoretiker er Abraham Maslow og hans teori om menneskets behovspyramide. Dette inddelte menneskets funktionalitet ind alt efter deres behovsopfyldning. Disse teorier blev, sammen med Lean-filosofien, kendetegnet for den Neotayloristiske periode. 3.3 Lean Lean-begrebet blev til, da forskerne Womack, Jones og Roos anvendte dette i bogen The Machine that Changed The World fra Inspirationskilden til bogen og forskernes tankegang er en direkte henvisning til Toyota-fabrikkernes produktionssystem, hvor procesgangene i produktionen skulle optimeres. Leanteorien dækker over en stræben efter at lokalisere og dernæst eliminere spild og ikke-værdiskabende aktiviteter i procesgange 33. Spild kan defineres som alt, der gør produktionen ineffektivt. Definitionen indebærer de otte spildtyper: overproduktion, ventetid, transport, fejl, lager, unødvendige bevægelser, uhensigtsmæssig proces og spild af medarbejdernes intellektuelle ressourcer 34. Spild kaldes også for ikkeværdiskabende aktiviteter, da det ikke skaber værdi for kunden 35. En anden vigtig faktor i Lean-teorien er medarbejderrollen, idet teorien omfatter medarbejderinvolvering i omlægningen til Leanproduktionslayoutet. 33 The Toyota product development system integrating: people, process and Technology, side Lean Implementering i danske virksomheder, side Se bilag: Lean-principper, princip 1: Identificér kundeværdi Side 18 af 47

19 Lean er effektivisering og optimering af arbejdsprocesgange gennem medarbejderinvolvering. Lean, som enkeltstående ord, er en engelsk betegnelse for trimmet. Et andet synonym er slank og disse ord dækker over at skære overflødige aspekter væk fra arbejdsprocesserne at slanke processer. 36 Inspirationen til udviklingen af Lean i praksis begyndte, som tidligere nævnt, på den japanske bilfabrik Toyota Motor Company i I kraft af konkurrencen på bilproducentmarkedet søgte virksomheden efter en effektivisering af produktionen 37. Fokusset var på at minimere spild i produktionen. Dog var tankegangen anderledes end den klassiske Taylorisme, da bilfabrikken stræbte efter nær kontakt til medarbejderne. Chefen for Toyota, Eiji Toyoda, udtalte i denne forbindelse: Alle Toyotas ledere skal være bekendte med, hvad der sker ved gemba, for det er jo her, værdien skabes og problemerne opstår. 38 Det japanske fagord Gemba betyder fabriksgulvet. Det er værd at understrege dette begreb, da det har en meget central rolle i Lean-filosofien. Ledere skal, ifølge Lean, yde nær kontakt til medarbejderne og være opmærksomme på, hvad der sker i produktionen. Dette kaldes med andre ord synlig ledelse 39. Citatet fortæller ligeledes om vigtigheden af, at medarbejderne er den producerende funktion i organisationen, hvor problemerne i produktions-flowet opstår 40. Inden for Lean-faget anvender fagfolk hyppigt betegnelsen; at gå til Gemba 41. Det handler ikke kun om at være opmærksom på produktionen, men imødekomme medarbejderne og involvere disse i produktionsoptimeringen. Kort sagt er det på fabriksgulvet, hvor det interessante befinder sig, og det er her tingene enten lykkes eller mislykkes. Gembateorien illustreres via Gemba-trekanten. 36 Lean Implementering i danske virksomheder, side Ibid, side Ibid, side Lean uden grænser, side Se bilag: Lean-principper, princip 3: Skab flow uden stop 41 Lean Implementering i danske virksomheder, side 155 Side 19 af 47

20 Figur 5: Gemba-trekanten Lean-kulturen indebærer en flad organisationsplan, hvor ledelsen ikke er hierarkisk højere rangeret. Det er vigtigt at alle, især at ledelsen, har forståelse for Gemba-teorien og medarbejderrollen. Ledelsen er støttefunktionen, mens Gemba (fabriksgulvet) er stedet, hvor værdierne skabes og produceres. Denne organisationsforståelse har nær relation til forandringsvilje, som er en forudsætning før Lean påbegyndes 42. Lean anvendes ikke kun i produktionen, men stort set over alt hvor der findes arbejdsprocesser. Eksempler på disse kan eksempelvis være i administrationen, i sundhedssektoren, i den finansielle sektor og indenfor byggebranchen 43. Ved praktisk implementering af Lean, anvender man følgende principper. Disse principper nedenfor skal ses som en trinvis fremgangsmåde for implementeringen, hvor alle trin skal gennemarbejdes 44 : Princip 1: Identificer kundeværdi Princip 2: Skab værdistrømme Princip 3: Skab flow uden stop 42 Ibid, side Lean uden grænser, side Lean implementering i danske virksomheder, side Side 20 af 47

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management

Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som i trafikken. Lean ideen. service og administration. Manager Bo Nielsen Rambøll Management Målet er at skabe et roligt flow uden ventetid og bunker som den grønne bølge b i trafikken Lean ideen service og administration Manager Bo Nielsen Lean i service og administration Lean er oprindeligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Lean-basiskursus med særligt fokus på procesoptimering til interne konsulenter og ledere, som har brug for dybere indsigt i værdistrømsanalysen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

[FORANDRING FRYDER] Kim Tøttrup Torben Brinck. Forfattere: Vejleder: Vibeke Thøis Madsen. Anslag: 109.935

[FORANDRING FRYDER] Kim Tøttrup Torben Brinck. Forfattere: Vejleder: Vibeke Thøis Madsen. Anslag: 109.935 Aarhus School of Business and Social Sciences, AARHUS UNIVERSITET. Forfattere: Kim Tøttrup Torben Brinck Vejleder: Vibeke Thøis Madsen Anslag: 109.935 [FORANDRING FRYDER] En opgave om hvordan man implementerer

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11 Forord Vi vil gerne give en stor tak til Nordjyske for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores henvendelser, og besøg på deres arbejdsplads. Det har været interessant at få indsigt

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Sådan bliver din ledergruppe effektiv

Sådan bliver din ledergruppe effektiv www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 4, april 2015 Indholdsfortegnelse Sådan bliver din ledergruppe effektiv Ledergrupper ender alt for ofte som blindgyder og stopklodser for organisationers udvikling, og

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere