DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER"

Transkript

1 Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus på uddannelses og læring? Samarbejder I nok på tværs i boligområdet? Er styregruppen klædt på til strategisk ledelse? Skaber I formidling via beboernes egne medier? Har I nok fokus på social kapital og forankring? Er helhedsplanen et styringsværktøj med en god målstyring? Laver I selvkritiske evalueringer der udvikler jeres projekt? Er I i gang med at udvikle en ny frivilligkultur? Har beboerdemokratiet tilstrækkelig indflydelse? Har I et godt og tæt samarbejde med kommunen? Arbejder I med at forbedre jeres image? BEBOERHØJSKOLEN TVERSKOV KOMMUNIKATION & UDVIKLING 1

2 Boligsocial læring Boligsocial udvikling Boligsocial inspiration DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER 1. FLYTTER DER FLERE RESSOURCESTÆRKE BORGERE IND? Dilemma 1: Boligområdet kan fremvise mange aktiviteter, men de påvirker stort set ikke boligområdets sociale kapital, f.eks. i form af en ændret beboersammensætning med flere ressourcestærke beboere. Boligområdet er ikke på vej ud af den negative spiral. Hvis målet er, at middelklassen skal have lyst til at blive boende eller at flytte til de almene boligområder, så der løbende tyndes ud i de sociale problemer og tilføres nye menneskelige ressourcer og social kapital, der kan løfte beboerdemokratiet og det frivillige arbejde, er det ikke nok at lave en masse nye tilbud for beboerne. Der skal være fokus på, om aktiviteterne reelt påvirker boligområdets sociale kapital ellers er projekterne blot kortsigtede lappeløsninger. Hvis procentdelen af indvandrere og efterkommere bliver ved med at stige, vil middelklassen vælge boligområdet fra. Dermed vil boligområdet gradvist blive tappet for social kapital og for frivillige til at forny beboerdemokratiet. Hvis ikke de boligsociale medarbejdere og styregruppen har klare mål og nøje følger udviklingen på dette område, har det boligsociale kun en begrænset værdi. Man kan dokumentere, at der foregår en masse aktiviteter, men de rokker ikke ved de grundlæggende problemer og årsager til at boligområdet er blevet en ghetto. Hvor tit tjekker I nøgletallene for beboersammensætningen? Hvem flytter ind og hvem flytter ud? Hvad gør I for at påvirke bosætningen på kort og på lang sigt? 2. HAR I NOK FOKUS PÅ UDDANNELSE OG LÆRING? Dilemma: Der udvikles igennem flere år et utal af lokale projekter og tiltag. Men afdelingsbestyrelserne og beboerdemokratiet får for lidt støtte, og der skabes for få nye kompetencer og værktøjskasser, som styrker beboerdemokratiets arbejde og evne til at fungere som et nyt lederskab. Det er i sidste ende de beboervalgte, de frivillige og beboerne med støtte fra boligselskab og kommune - der skal lære at håndtere de boligsociale udfordringer. Men de frivillige og beboerdemokraterne har et stort uddannelsesunderskud. Mange bestyrelsesmedlemmer i de udsatte boligområder har viljen, men ikke evnerne, kompetencerne og værktøjerne. Det boligsociale arbejdes succes afhænger af, om de frivillige og beboerdemokraterne kommer i gang med en lærings- og udviklingsproces. De har brug for relevant viden om kulturforskelle, om projektarbejde, om inddragelsesstrategier- og inddragelsesformer og om udvikling af beboerdemokratiets møde- og arbejdsformer. De enkelte bestyrelsesmedlemmer og ildsjæle har brug for individuelle kompetencer, såsom viden om, hvordan man skaber en effektiv mødekultur og færdigheder inden for referatskrivning, mødeindkaldelser, mødeledelse og formidling. 2

3 Er der i boligområdet flere afdelingsbestyrelser, er det også opgaven at udvikle samarbejdet, så bestyrelserne på sigt kan fungere som fælles ledelse for hele boligområdet. Det kræver konfliktløsning, professionel sparring og udvikling af et partnerskab, der bygger på tillid og et tæt samarbejde. Er I i gang med et beboerdemokratisk lærings- og udviklingsforløb? Hvilke nye metoder bruger I til at mobilisere og engagere frivillige? Arbejder I for at udvikle et partnerskab imellem de lokale afdelingsbestyrelser? 3. SAMARBEJDER I NOK PÅ TVÆRS I BOLIGOMRÅDET? Dilemma: De boligsociale problemer og den socialt og etnisk skæve beboersammensætning skaber et utal af udfordringer for ejendomskontoret, bestyrelseskontoret og det boligsociale kontor. Men alligevel lever disse i tre adskilte verdener. Der er for lidt samarbejde. De boligsociale udfordringer, som især er skabt på baggrund af en flerkulturel beboersammensætning, er en stor udfordring for varmemester, bestyrelse og boligsociale medarbejdere. Hver part forsøger at tackle udfordringerne, men der er i nogle boligområder for lidt konkret samarbejde om den daglige drift, om skabelse af fælles adfærdsnormer, løsning af affaldsproblemer, vedligeholdelse af boliger og udeområder, naboskab og netværk, en bedre husorden og forebyggelse af konflikter og hærværk. De boligsociale medarbejdere kan støtte op med information, formidling, projektarbejde og udvikling af boligområdets netværk. Bestyrelserne kan byde ind med f.eks. økonomi til ændringer af driften, mens ejendomskontoret kan byde ind med en viden om beboernes liv og hverdag i boligområdet. Sammen skal de finde nye løsninger. Hvor tit mødes parterne og skabes der nok synergi imellem parterne? Formår I at integrere erfaringerne og projekterne til gavn for alle beboergrupper? Arbejder I nok med at gå fra projekt til drift for at skabe forankring? 4. ER STYREGRUPPEN KLÆDT PÅ TIL STRATEGISK LEDELSE? Dilemma: Styregrupper er blevet hverdag og en administrativ størrelse, der beskæftiger sig meget med detaljer og konkrete problemstillinger. Men der er behov for strategisk ledelse og at følge projekterne i et helikopterperspektiv, så de boligsociale muskler prioriteres rigtigt. Styregrupper har til opgave at holde snor i det boligsociale projekt og at se projektet lidt fra oven i et helikopterperspektiv med et særligt fokus på de strategiske mål. Det kan gøres ud fra nogle centrale nøgletal, der hele tiden ajourføres, samtidig med at de boligsociale prioriteringer tilpasses udviklingen på disse nøgleområder. Er styregruppen sammensat af de rigtige personer? Har de hver for sig og samlet de netværk, der skal til for at få tingene til at ske? Hvordan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling imellem afdelingsbestyrelsen, boligorganisationen, kommunen og de boligsociale medarbejdere? Er der behov for en ny forretningsorden? Beboerdemokraterne spiller ofte en for passiv rolle i styregrupperne, og skal på sigt være aktive medspillere, der tager ansvar for udvikling af samarbejdet og for de centrale beslutninger. Mange styregrupper har brug for at udvikle deres mødeformer, samarbejdskultur og funktion. Hvornår har styregruppen sidst diskuteret sin mødeform og samarbejdskultur? 3

4 Er samarbejdet effektivt, og er de kommunale repræsentanter aktivt tilstede? Arbejder styregruppen med strategisk ledelse (milepæle, fremdrift og evaluering)? 5. SKABER I FORMIDLING VIA BEBOERNES EGNE MEDIER? Dilemma: De boligsociale medarbejdere har mange ressourcer, der bl.a. bruges til at formidle information om projektets arbejde (projektformidling). Men der er for lidt fokus på læring og kompetenceudvikling af frivillige og at opbygge boligområdets egne medier og kompetencer. Det er nemt for en projektmedarbejder at sætte sig bag en computer og lave projektets egen hjemmeside og nyhedsbrev. Men kun få beskæftiger sig med at udvikle kommunikationskompetencer i boligområderne på trods af, at bedre information og kommunikation er en afgørende kompetence, hvis de lokale ildsjæle på sigt skal overtager kommunikationsansvaret. Arbejdet med bedre kommunikation og at påvirke boligområdets image er en central del af den boligsociale strategi. Det er svært at tiltrække ressourcestærke, hvis et boligområde fastholdes i et meget negativt image. Det er urealistisk at påvirke det eksterne image, hvis det interne image er negativt. Derfor skal boligområderne opbygge sine egne lokale medier, som påvirker beboernes selvopfattelse og giver dem lyst og mulighed for til at fortælle historier fra deres egen verden. På den måde klædes boligområdet på til at kommunikere med omverdenen og vil kunne tiltrække ressourcestærke borgere. Arbejder I med at udvikle en kommunikationsstrategi? Hvordan udvikler I kommunikationen og kompetencerne i boligområdet? Er boligområdet i gang med at udvikle beboerstyrede medier? 6. HAR I NOK FOKUS PÅ SOCIAL KAPITAL OG FORANKRING? Dilemma: Der bliver formuleret mange mål, milepæle og succeskriterier i helhedsplanerne. Men de bygger ikke på en egentlig forankringsstrategi, der bør integreres som en del af projektdesignet, udviklingsprocessen og forankringen af de enkelte projekter. Forankring det at udvikle et projekt til at blive en del af boligområdets drift bliver i dag opfattet som en opgave, der skal løftes i det sidste projektår. Det betyder, at mange projekter aldrig forankres, og det skaber et projektcirkus, hvor de lokale aktører beder om endnu en projektrunde, så arbejdet kan gøres færdigt. Hvordan og hvornår skal forankring sættes på dagsordenen? Hvem har opgaven, og hvad kræver det af læringsprojekter, kurser og kompetenceudvikling i forhold til de lokale ildsjæle? En forankringsstrategi bør være den røde tråd igennem hele projektet og i alle projektfaser. Hvis forankring betyder, at lokale ressourcer på sigt skal overtage projektet, er det afgørende at forankring tænkes ind i projektdesignet, i alle projektfaser og i sidste projektår udmøntes i form af en konkret og lokal forankringsplan. Alle boligområder gennemfører i dag evalueringer, men de fleste handler om kvantitative evalueringer (f.eks. hvor mange deltog), og ikke kvalitative evalueringer, der relaterer sig til de overordnede strategiske mål. Når der ikke evalueres i forhold til strategiske mål, ses aktiviteterne som en succes i sig selv og ikke som en del af de tiltag, der skal/kan løfte boligområdet ud af den særlige situation det befinder sig i. Bygger jeres helhedsplan på en overordnet forankringsstrategi? 4

5 Bruger I jeres midtvejsevaluering til at udarbejde konkrete forankringsplaner? Er forankring det væsentligste succeskriterium i jeres projekter? 7. ER HELHEDSPLANEN ET STYRINGSVÆRKTØJ MED EN GOD MÅLSTYRING? Dilemma. Helhedsplanen indeholder mange fornuftige ideer og tiltag, som kan føre til bedre trivsel. Men helhedsplanen er et kludetæppe frem for et styringsværktøj til at afvikle ghettoen. Den mangler en klar forbindelse imellem de overordnede visioner og de enkelte indsatsområder. Når de boligsociale aktører går i gang med at udvikle en ny helhedsplan er der mange faldgruber, som kan føre til, at man ikke får skabt den optimale plan. I udviklingen af helhedsplanen bør man se på både det strategiske niveau og på det konkrete niveau. Der skal være en sammenhæng imellem de overordnede mål og projektets indsatsområder. De erfarne boligsociale aktører bør blive enige om det strategiske, om kursen og om hovedprioriteringerne. Beboerne skal derefter inddrages i den konkrete idé- og projektudvikling i forhold til de relevante indsatsområder. Socialforskningsinstituttet og Rambølls midtvejsevaluering af Landsbyggefondens pulje , viser, at helhedsplanerne ofte er et kludetæppe som et resultat af en ret tilfældig proces, hvor forskellige parter byder ind med enkeltstående projekter. Processen gør, at helhedsplanerne ofte kommer til at mangle målstyring i udmøntningen af indsatsen. Der mangler en kobling imellem helhedsplanens overordnede målsætninger og de valgte indsatsområder. De boligsociale aktører forholder sig derfor primært til kortsigtede resultater. Hvordan bruger I jeres helhedsplan er det et idékatalog eller et værktøj til målstyring? Er der klar sammenhæng imellem jeres vision og mål og jeres indsatsområder? Hvordan vil I udvikle jeres næste helhedsplan så der er en rød tråd mellem vision, værdier og mål? 8. LAVER I SELVKRITISKE EVALUERINGER DER UDVIKLER JERES PROJEKT? Dilemma. De boligsociale projekter sender hvert år stribevis af positive evalueringer til Landsbyggefonden. Der er tale om selvevalueringer og kvantitative evalueringer. Evalueringerne fokuserer stort set kun på aktiviteter og antallet af aktive, men ikke på de grundlæggende årsager til ghettodannelsen. Der er blandt forskere og sociale entreprenører en vis usikkerhed med hensyn til, om det overhovedet er muligt at evaluere sociale- og boligsociale indsatser, da de udspiller sig i et omgivende samfund og påvirkes af den økonomiske situation, lovgivningen og prisudviklingen på boligmarkedet. Mange af de boligsociale evalueringer foretages som en afrapportering af indsatsen til Landsbyggefonden, således at man efter bedste evne dokumenterer om indsatsen har opfyldt en række mål og succeskriterier. Forskerne peger bl.a. på at der er for lidt fokus på teori om, hvilke problemer der skal løses og med hvilke indsatser? Evalueringsdesignet er ofte indskrænket til effektmålinger. Forskningen viser, at de boligsociale projekter kun har effekt på individniveau, men ikke på afdelingsniveau. Målingerne viser, at de boligsociale projekter har en ringe virkning på beboersammensætningen. Forskerne ser de boligsociale tiltag må som kompenserende tiltag og ikke som problemløsende tiltag. Hvordan er jeres evalueringskultur hvad bruger I jeres evalueringer til? Evaluerer I jeres samarbejde, jeres relationer, styregruppen og afdelingsbestyrelsens funktion? Supplerer I selvevalueringer med strategiske evalueringer foretaget af eksterne konsulenter? 5

6 9. ER BOLIGOMRÅDET I GANG MED AT UDVIKLE EN NY FRIVILLIGKULTUR? Dilemma. De boligsociale projektmedarbejdere igangsætter mange aktiviteter, der bygger på ansattes arbejdskraft og projektpenge. Men der bliver ofte stillet for få krav til de nye frivillige, og aktiviteterne bliver svære at forankre, fordi de bygger på en frivilligkultur med for meget servicering af frivillige. De ansatte i de boligsociale projekter møder i boligområderne den gamle frivilligkultur med beboerklubber og ildsjæle, der har bygget alt op fra grunden. Der foregår et kultursammenstød imellem en ny frivilligkultur og de gamle beboerdrevne aktiviteter. Afdelingsbestyrelser og de etablerede beboerklubber kan ofte føle at der foregår en konkurrence om de frivilliges gunst. Udfordringen består bl.a. i, at forbinde det bedste ved de to frivilligkulturer. Men hvordan kan man integrere de forskellige tilgange til frivillighed og forbinde nye frivilligkrav med de beboerdrevne aktiviteter, der bygger på selvforvaltning, gensidig hjælp, og gensidige krav til hinanden? Giver det mening at skelne imellem ildsjæle og frivillige? Hvordan skabes en frivilligkultur, hvor nydanskere føler sig hjemme? Kan det nye frivilligbegreb beskrives i en lokal frivilligpolitik? 10. HAR BEBOERDEMOKRATIET TILSTRÆKKELIG INDFLYDELSE? Dilemma. Det boligsociale projekt tilfører boligområdet professionelle ressourcer, men der er ikke altid enighed om, hvordan de professionelle ressourcer skal bruges. Når beboerdemokratiets repræsentanter ønsker at prioritere ressourcerne og pengene, får de ofte at vide, at de ikke skal blande sig. Har de enkelte parter i det boligsociale samarbejde den indflydelse og rolle, som de bør have? Hvis ikke der skabes et rigtigt snit, vil nogle af parterne trække sig og overlade ansvaret til de andre. Hvis beboere og afdelingsbestyrelse ikke har et godt ejerskab til helhedsplanen, vil det ofte føre til tovtrækkeri, indbyrdes stridigheder, misforståelser og magtkampe imellem projektets centrale aktører. I så fald er der en fare for, at det boligsociale projekt udvikler sig til et parallelprojekt, der fører sit eget liv med projektmedarbejdere, projektets egne aktiviteter og frivillige. De frivillige og afdelingsbestyrelsen har ofte svært ved at følge med i det tempo, de professionelle lægger op til. De møder derfor uforberedte til møderne, og det opfattes ofte som et manglende engagement, som forsinker den boligsociale proces. Beboerdemokratiet og afdelingsbestyrelsen skal føle, at de er fuldt med i det boligsociale projekt, ellers udvikler de en fodslæbende attitude. Er der magtkampe, kan det være et tegn på, at indflydelsen er forkert fordelt. Har beboerne og afdelingsbestyrelsen den rette indflydelse på det boligsociale projekt? Hvordan kan afdelingsbestyrelsen udvikle sig til at blive en professionel samarbejdspartner? Hvordan kan dialogen og informationsniveauet i det boligsociale projekt forbedres? 6

7 11. HAR I ET GODT OG TÆT SAMARBEJDE MED KOMMUNEN? Dilemma. Det boligsociale projekt ejes af boligorganisationen og finansieres i hovedsagen af Landsbyggefonden. Det manglende kommunale ejerskab betyder, at kommunen ofte er enten fraværende eller har en meget lav prioritering af det boligsociale arbejde. Et boligsocialt projekt er meget afhængigt af, at den kommunale samarbejdspartner deltager med den rette vægt og de rette kommunale ressourcer. Har politikerne på rådhuset en ambition om, at kommunen skal gå aktivt ind i kampen for at skabe et velfærdssamfund uden ghettoer? Hvis ikke den kommunale part er på banen og anviser boliger efter de rette kriterier, vil det være umuligt for boligområdet at skabe de nødvendige forandringer i beboersammensætningen. Derfor skal kommunen være aktivt med i styregrupperne, og den skal løbende forligtes til at udfylde den rolle, der er nødvendig, hvis ghettotendenserne skal afvikles. Kommunen har brug for at arbejde på tværs af sine forvaltninger/afdelinger og at se indsatsen som en helhedsorienteret indsats. Hvordan forholder kommunen sig aktuelt til den boligsociale indsats? Hvordan styrker i samarbejdet med jeres kommune om den boligsociale indsats? Hvordan kan kommunen bedst støtte jeres arbejde med at skabe et værdsat boligområde? 12. ARBEJDER I MED AT FORBEDRE JERES IMAGE? Dilemma. Der er gennemført en fysisk renovering, og der er skabt mange nye beboeraktiviteter i boligområdet. Men alt dette har ikke slået igennem i medieoffentligheden, hvor medierne fortsætter med at skrive de negative historier. Et konkurrencedygtigt boligområde kan ikke have byens laveste husleje, men er nødt til at lade en højere husleje afspejle at man renoverer, udvikler en bedre service og nye beboertilbud. Det er et sejt træk, at få skabt et nyt image. De nye tiltag kan i sig selv danne udgangspunkt for lokale mediehistorier. Men det er afgørende at skabe et kommunikerende boligområde, bestående af beboere, der hver dag i deres familie og netværk fortæller de gode historier. Måske har I behov for nyt præsentationsmateriale, en image- og udlejningskampagne og at kommunikere mere visuelt på jeres hjemmeside? Måske skal I gøre en indsats for at tiltrække bestemte beboergrupper, f.eks. unge eller nystiftede børnefamilier? Måske skal der gøres en særlig indsats i samarbejde med politi og kommune, så I kan formindske hash-handelen og kriminaliteten? Udvikling af et nyt image handler bl.a. om at boligområdet udvikler sin egne medier og skaber en bedre relation til offentligheden og de lokale medier. Hvordan er jeres image og har I nogle værdier og budskaber som skal formidles? Har I udviklet jeres egne medier så I kan fortælle de gode historier Arbejder I bevidst med at få en bedre medieomtale i lokalområdet? 7

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Tverskov Kommunikation & Udvikling

Tverskov Kommunikation & Udvikling Tverskov Kommunikation & Udvikling En stærk samarbejdspartner, når I skal udvikle beboerdemokratiet Der skal gøres op med forældede begreber og tankegange, formuleres en ny almen vision og skabes nye samarbejdsformer

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGSOCIAL DRIFT (for ansatte og ledere i driften) BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT FRA SKRALD TIL RESSOURCE FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION HJÆLP

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00

Læs mere

Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo

Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo Fredensborg Boligselskab Målsætningsprogram 2014-2018 Udgiver: Fredensborg Boligselskab, juni 2014 www.fbbs.dk Redaktion: Annette

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN

Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2014 2015 Introduktion Som almen boligorganisation er hovedopgaven at sikre gode boliger til alle i samfundet til en rimelig pris. Men det skal ikke alene være gode

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Tilstandsrapporten - Din enhed

Tilstandsrapporten - Din enhed Tilstandsrapporten - Din enhed Hvor er I succesfulde og hvad kan forbedres? Læg mærke til, at der sondres imellem de resultater I opnår og de indsatser I gennemfører for at nå de ønskede resultater! Nøgleresultater

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014

Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014 Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014 Juni 2010 1 Indhold Forord side 4 Indledning side 4 Baggrund side 4 Vision side 5 Indsatsområder side 5 Beskrivelse

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Imageløft af udsatte boligområder

Imageløft af udsatte boligområder Imageløft af udsatte boligområder Imageanalyse Imagehandleplan Imageværktøjer Imagekampagne Det dårlige image i udsatte boligområder er med til at fastholde områderne i en negativ udvikling. Men hvad kan

Læs mere

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser Helhedsplanen Det helhedsorienterede byfornyelsesområde omfatter s 4 afdelinger i Fortunbyen, 4 kommunalt ejede boligblokke og et butikscenter. I området er der omkring 850 boliger med ca. 1.400 beboere.

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i FællesBo den 24. maj 2012. Kandidatliste til valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer

Repræsentantskabsmøde i FællesBo den 24. maj 2012. Kandidatliste til valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer Repræsentantskabsmøde i FællesBo den 24. maj 2012 Kandidatliste til valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer Der kan også opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet. Knud Villy Mogensen 500

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Tidsplan Kl. 17:00 Velkomst Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Kl. 17:30 Integration som hovedområdet i ÅUF v. Marie Trads Kl. 17:45 Samarbejdsprojekt mellem politiske

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen (HPHP) Lejerbo Københavns boligsociale indsats på Nørrebro 2013-2016

Hothers Plads Helhedsplanen (HPHP) Lejerbo Københavns boligsociale indsats på Nørrebro 2013-2016 Hothers Plads Helhedsplanen (HPHP) Lejerbo Københavns boligsociale indsats på Nørrebro 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forfatter: Det boligsociale sekretariat i Lejerbo København Redigering: Ditte Bjarnild,

Læs mere

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT. TRIVSELSKURSER (for beboere/beboergrupper) BO BEDRE I DIN ALMENE BOLIG OPGANG MED FLERE KULTURER

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT. TRIVSELSKURSER (for beboere/beboergrupper) BO BEDRE I DIN ALMENE BOLIG OPGANG MED FLERE KULTURER BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT FRIVILLIGKURSER (for aktive beboere) FRIVILLIG I DIT BOLIGOMRÅDE FRIVILLIG MED ETNISK BAGGRUND SKRIV BEDRE REFERATER DEN GRAFISKE VÆRKTØJSKASSE FÅ MERE UD AF JERES

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Notat. 2. maj 2013. Referat

Notat. 2. maj 2013. Referat Notat Kultur, Erhverv og Udvikling Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg 2. maj 2013 Referat Forum: Styringsdialogmøde med BSB Svendborg Dato: 1. marts 2013 Sted: Svendborg Rådhus Deltagere: Svend Erik

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere