Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved"

Transkript

1 Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde. Den er afgørende for skolen - den er nøglen til hele skolens udvikling. Skoleledelse er garanten for, at både de centrale og de kommunale mål og beslutninger realiseres i dagligdagen. Jeg vil i det følgende sige noget om de udfordringer kommunerne oplever på skoleområdet dels set i lyset af kommunalreformen omkring ledelsesstruktur, specialundervisning og lederuddannelse - og dels som følge af den seneste lovgivning på skoleområdet først og fremmest om evaluering, kvalitetsrapporter og pædagogisk ledelse. Jeg vil gøre det fra min udkigspost som direktør altså én der ikke hver dag er i maskinrummet på den enkelte skole og næppe heller vil komme, der mere efter kommunalreformen. Vi lever i en tid, hvor der kommer mange berettigede - men også forskellige - forslag til, hvordan folkeskolen skal udvikle sig. Mange er kvalificerede, mens andre i bedste fald er velmenende. Og derfor er det ekstra vigtigt, at skolelederen viser vejen. Skolelederen skal tydeligt og synligt sætte en kurs, der ikke ændres hvert kvartal. Det er afgørende, at ledelsen hele tiden tænker i organisation og formidling i forhold til medarbejderne. Hvad betyder det for eksempel, at der fra august 2006 indføres elevplaner? Hvordan skal lærerne få elevplanerne ind i deres daglige arbejde - uden at drukne i administration og kollegiale diskussioner om form og indhold? Her er ledelsens planlægning og tydelighed meget vigtig. Ledelsens udfordring er at få opgaven til at give mening for lærerne og at lærerne får et reelt ejerskab til denne opgave, som vi i kommunerne synes er kommet med lidt for stor hastighed. Den enkelte leder vil ofte opleve sin rolle som diffus. For hun ser ikke altid sin ledelse blive omsat til praksis ude i den enkelte klasse. Hun må i et vist omfang tro, håbe, fornemme og stole på, at værdierne og visionerne føres ud i livet. 1

2 Skolelederen skal i den sammenhæng formå at spille sammen med personalet om skolens udvikling. Hun skal fornemme stedets puls. Hun skal kende til personalets arbejdssituation. Og hun skal systematisk følge med og følge op med gode råd for eksempel efter at have overværet undervisning eller deltaget i et teammøde. Er der konflikter - indbyrdes blandt personalet eller med forældre - så skal skolelederen turde gribe ind. Hun skal også turde stille klare krav og forventninger. Og hun skal turde konfrontationer med kolleger og medarbejdere. Heri ligger også at insistere på, at medarbejdere og samarbejdspartnere tager et klart ejerskab til opgaver og aftaler. Det kræver mod, styrke og indsigt. Samtidig skal skolelederen evne at opfange stemninger mellem de mennesker, hun er leder for. Hun skal have en veludviklet forståelse for andres styrker og svagheder. Og så skal hun kunne lytte og tilbyde tillidsvækkende sparring. Udover den menneskelige indsigt i det daglige samarbejde skal skolelederen formå at spille sammen med det politiske niveau, med bestyrelsen, forældrene og forvaltningen. Det er hendes opgave som leder at oversætte og omsætte fra de politiske rammevilkår (både lokale og centrale) til skolens hverdag. Hun skal kende sin rolle i organisationen og stille sin ledelsesrolle til rådighed i et team. Alt i alt møder vor tids skoleleder virkelig mange udfordringer. Og dem skal hun gribe. Hun skal være leder reelt ikke kun formelt. Hun skal kunne stå fast på sine egne værdier. Hun skal have tillid til sine egne evner og beslutninger. Og hun skal udvise sikkerhed i sin ledelse af skolen. Et godt og tæt samspil mellem forvaltning og skoleledelse Den enkelte skole er en del af et kommunalt skolevæsen og i høj grad en del af en samlede kommunale børneområde og af den kommunale organisation. Det vil sige, at den enkelte skole skal indgå i den kommunale helhed, der skal sikre retning og værdier. Derfor kræver skolevæsenet ledelse på politisk såvel som administrativt plan. 2

3 Det er vigtigt, at de nye kommuner skaber et fælles ledelsesgrundlag. Og det er vigtigt, at man giver lederne muligheder for at mødes med andre ledergrupper for eksempel ved, at der dannes netværk med andre kommunale ledere og med lokale erhvervsledere. De nye kommuner skal kere sig om skolelederne. Det er afgørende. Jeg vil formulere det sådan: Som direktør er det min opgave at sikre, at skolelederne trives, udvikler sig og oplever opbakning. Tilsvarende er det skolelederen, der har ansvaret for, at lærere og pædagoger trives, udvikler sig og oplever opbakning. Vi skal som forvaltningsledelse skabe tydelighed og retning for skolelederne. Der skal være rådeog handlerum for skoleledere og for personalet. Men der må ikke være tvivl om de overordnede mål og principper for det pædagogiske arbejde. Eller for de specielle pædagogiske opgaver, som som skal føres ud i livet, som en konsekvens af et folkeskoleforlig. Det kræver tæt dialog mellem forvaltningsledelsen og skolerne. Med de nye større kommuner er der simpelthen også et større behov for, at opfølgningen fra forvaltningsledelsen bliver mere systematisk og tydelig. Til gengæld vil det beredskab, der kan trækkes på i forvaltningen, også være større både fagligt og ledelsesmæssigt. Kvalitetsrapporten skal være et dynamisk ledelsesredskab Kvalitetsrapporten er nu vedtaget som obligatorisk i kommunen. Rapporten skal være med til at dokumentere udviklingen. Det er vigtigt, at det bliver et aktivt dokument, som understøtter en dynamisk udvikling af det kommunale skolevæsen. Der venter kommunerne et stort stykke arbejde, når kvalitetsrapporten skal udformes. Den skal ikke bare indeholde de lovbundne krav til fagligt niveau eller kommunalbestyrelsens vurdering af det faglige niveau. Den skal også følge op på de overordnede mål, som den enkelte kommune har fastsat for skolerne. Kvalitetsrapporten må ikke blot blive et nyt og selvstændigt bureaukratisk instrument. Det er helt afgørende, at den bliver et aktivt og dynamisk redskab. Et ledelsesredskab, som giver råderum for den enkelte kommune og den enkelte skole. Og et ledelsesredskab, som danner ramme for 3

4 systematisk evaluering af hele skolens virksomhed. Både internt på skolen og samlet for skolerne. For en god skole evaluerer hver dag. Det er også vigtigt, at kvalitetsrapporten gør nytte i skolens hverdag. De ansatte må ikke få et indtryk af, at rapporten er til for andres skyld for borgmesterens eller undervisningsministerens. Den skal opleves relevant for den enkelte ansatte. Den skal have en værdi i egen organisation. Og skal det lykkes, må man vælge nogle få indsatsområder ud og fokusere skarpt på dem. En god kvalitetssikring i folkeskolen kræver, at vi har et stærkt kommunalt ejerskab, og at vi har en relevant faglig bemanding i de nye forvaltninger. Det vil give ledelsen på den enkelte skole den nødvendige opbakning til det pædagogiske arbejde. Og det vil aflaste skoleledelsen i de økonomiske og administrative opgaver så lederen får mere plads til at koncentrere sig om opgaver som pædagogisk ledelse, strategisk ledelse og personaleledelse. Skolelederens opgave nummer 1: Pædagogikken For den store udfordring er den pædagogiske ledelse. Det vil sige en ledelse, der sikrer, at alle børn får udfordrende undervisning ud fra netop deres behov og deres læringsstil. Vi ved, at en alsidig, varieret pædagogik er en afgørende forudsætning for en rummelig og faglig skole. Derfor skal pædagogikken og metodeudviklingen ikke overlades til den enkelte lærer alene. Nej, det er skoleledelsen, der skal sikre et miljø, hvor der er plads til udvikling af nye kompetencer og refleksion over pædagogikken. For det er netop det pædagogiske niveau og medarbejdernes kompetencer, der gør skolen til et kvalitetsbetonet og dynamisk læringssted. Derfor er pædagogisk metodeudvikling et kerneområde i ledelsens arbejde. Det er ledelsen, der skal formulere visionerne og strategierne for det pædagogiske arbejde. Og det er ledelsen, der skal sikre, at visionerne og strategierne realiseres i skolens hverdag. Kunsten er at give frihed og samtidig kunne få dokumentation for, at den valgte metode virker. Det er afgørende for kvaliteten i skolen og for udfordringen af det enkelte barn. 4

5 God pædagogisk ledelse indebærer en stor grad af vedholdenhed. At holde fast ved mål og retning og ikke ændre kurs, når der kommer nye meldinger, eller når det første udviklingsarbejde er gennemført. Efter VM i fodbold var en stor del af tyskerne vrede på landstræneren Jürgen Klinsman. Her havde han nytænkende og visionært indført nye strukturer og metoder og tilført spillet engagement, og så snart resultatet viste sig en bronzemedalje ved VM så stoppede han som landstræner. Nogle mener, han løb fra sit ledelsesansvar. Andre, at han stod af midt i en udviklingsperiode. Vi skal for vores del passe på, at vi ikke får for megen Klinsi-ledelse på de danske skoler og i dansk undervisningspolitik. ( men vi vil gerne have den del af Klinsi-ledelsen, der handler om at skabe begejstring blandt folkeskolens ansatte).vi skal holde fast og holde ved. Specialundervisning handle with care Med kommunalreformen får kommunerne hele ansvaret for specialundervisningen. Det er en opgave, som skal håndteres med omhu. Hvor almenundervisningen skal være varieret og alsidig, så skal specialundervisningen i højere grad være præget af bevidste metodevalg. Jo bedre almenundervisning, des mindre behov for specialundervisning. For når almenundervisningen er god, så er evnen til at håndtere forskelligheder det også. Og dermed bedres inklusionen. Kommunens og skolens værdigrundlag kommer på prøve, når eksempelvis et forældrepar presser på, fordi deres barn hører dårligt og har særlige behov. Her skal ledelsen på den enkelte skole kunne handle og beslutte ud fra værdierne og skolens kompetencer. Og ledelsen skal støtte og udfordre medarbejderne, så de i deres daglige arbejde opnår større rummelighed med et højt niveau af kvalitet og faglighed. For rummelighed er netop ikke kun et spørgsmål om holdninger, men også et spørgsmål om viden, faglighed og ressourcer også ledelsesmæssigt. Her er det vigtigt, at forvaltningen støtter op med faglighed og viden om organisation. Det er også vigtigt, at vi samarbejder på tværs af skoler og kommuner netop således at der videndeles og skabes videnscentre på tværs af kommuner - således at vi bevarer den faglighed, der i dag er på specialområdet. Men også nødvendigt at vi engang imellem bringer denne viden i spil på en ny måde. 5

6 Skoleledernes ansigt udadtil Skolelederne kommer i stigende grad til at tegne skolens ansigt udadtil. Det betyder, at PR og kommunikation indgår som en væsentlig del af lederarbejdet. Det gælder i forhold til daginstitutionerne og klubberne i skolens område. Og det gælder i forhold til kulturlivet i lokalsamfundet omkring skolen. Skolen skal ind i samarbejde med andre virksomheder, private såvel som offentlige. Skolen skal udvide sine muligheder gennem partnerskaber af forskellige typer og den vej rundt undgå isolation. Det er vigtigt at skolelederen er bevidst om, at markedsføre skolen, som en dynamisk og udviklende arbejdsplads, for at opnå opbakning til skolen i lokalsamfundet og som bidrag til at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere til skolen. Skolebestyrelsen har et særligt ansvar. Jo mere forældrenes ansvar kommer i spil gennem bestyrelsesarbejdet, des bedre advokater vil bestyrelsens medlemmer være for skolen. Skolen er en kulturbærende institution. Netop via et aktivt samspil med omverdenen vil skolen kunne kvalificere udbyttet for de børn, der er i distriktet. Og her er ledelsesforankringen og dialogen med omverdenen af afgørende betydning. Endelig skal tænke i skolens samlede ledelseskompetence. Det vil sige en ledelse, der både omfatter det pædagogiske, det administrative og det personalemæssige. Nye ledelses-tendenser Kommunalreformen vil automatisk gøre debatten om nye ledelsesstrukturer aktuel. Jeg tror, vi vil se to tendenser: Den ene tendens vil være etablering af ledelsesteam på skolerne med f.eks. sammensat af en samlet skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder og en leder af indskolingen/sfo. Disse team skal have et helhedssyn på det at drive, skabe og udvikle en skole. Og de vil skulle sikre balance mellem på den ene side ydre krav og styring og på den anden side skolens egen kultur og egne handlemuligheder. Den anden tendens vil være fælles ledelse af flere skoler i et område eller af flere pædagogiske institutioner. Altså ledelse på hele børne- og ungeområdet i et geografisk område af en kommune. 6

7 Begge tendenser kræver, at ledelsen skal udfoldes sammen med andre ledere, at man er i stand til at lede sammen med andre og at man er i stand til at udvikle et fælles ledelsesgrundlag og ledelsessprog. Nye ledelsesformer kræver også opbakning fra forvaltningen. At kommunen ikke blot igangsætter forsøg, men at kontant bakker op og holder ved undervejs. Det skal ske løbende og i forbindelse med den årlige evalueringssamtale mellem forvaltning og ledelsesteamet på den enkelte skole. Lederuddannelse lokalt og centralt For at ruste og kvalificere skoleledelsen er videreuddannelse, coaching og netværksdannelse afgørende. Alt sammen vil være med til at fastholde og udvikle kvaliteten af ledelsen. Skoleledelsen udgør sammen med forvaltningsledelsen et særligt strategisk ledelsesforum, hvor pædagogikken og den praktiske håndtering af pædagogikken skal udvikles. Det er kommunens opgave at sikre, at skoleledelsen har teoretiske kompetencer svarende til diplomniveau. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de nye kommuner tænker i sammenhæng mellem de lokale ledelsesinitiativer, den kommunale lederuddannelse og diplomuddannelsen i ledelsen samtidig med at de nye videnscentre for ledelse spiller ind med kvalificerede input til kommende lederudvikling på uddannelsesområdet. En ny og positiv profil for skolelederne I takt med stigende krav fra både det centrale og kommunale system er det blevet vanskeligere at rekruttere skoleledere. For at forbedre omdømmet må vi arbejde med en mere fremadrettet og positiv profil for skolelederne. Løn? Ja, måske men løn alene gør det ikke. Skolerne skal i høj grad være flagskibe i den kommunale service. Der skal stilles krav til skolelederne men der skal også kræses for dem. Blandt andet i form af efteruddannelse, netværks-supervision og personlig supervision. 7

8 Skoleledelse er en forudsætning for både engagerede og dygtige medarbejdere og elever. Derfor har det afgørende betydning, at skolens ledelse professionaliseres. Der er brug for både forskning og vidensopbygning for at sikre topkvalitet inden for området. Skoleledelse er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal kvalificeres og sættes i fokus for at lykkes. 8

Signalement af den gode skoleleder

Signalement af den gode skoleleder Signalement af den gode skoleleder Dafolo- artikel Af formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune, medlem af bestyrelsen for Center for offentlig

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

En folkeskole i verdensklasse

En folkeskole i verdensklasse En folkeskole i verdensklasse > Hvordan gearer vi folkeskolen til at møde fremtidens udfordringer og krav? > Hvordan ser folkeskolen anno 2010 ud? > Hvad skal skoleeleverne klædes på til? > Hvad er kommunernes

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Oktober 2006 Blad 649 Vi bliver mange på Munkebjerg Generalforsamling Der er også i år rift om pladserne til vores årsmøde fra d. 15. 17. november. 10 dage før tilmeldingsfristen udløber er der tilmeldt

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

"En skole i bevægelse" - lokale udfordringer

En skole i bevægelse - lokale udfordringer "En skole i bevægelse" - lokale udfordringer af Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune, formand for børne- og kulturchefforeningen. I artiklen beskrives kommunernes muligheder for

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Skoleledelse- hvordan udvikles råderum og status?

Skoleledelse- hvordan udvikles råderum og status? Skoleledelse- hvordan udvikles råderum og status? Lederforeningen på Fyn, d. 7. Oktober 2005 Direktør Per B. Christensen,Næstved, formand for BKF Intro: Skoleledelse -men hvordan? Ligner I dem I leder

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne!

Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne! Specialundervisningen og kommunalreformen børn og voksne nye opgaver stiller nye krav til kommunerne! Oplæg for S-81 og DLF d. 26. Januar i Nyborg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved,

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

PPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR

PPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR PPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR Oplæg for ledere af PPR d. 10. oktober i Svendborg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,formand for BKF og Konsulent Nils

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen Job- og Kravprofil Skoleder Havrehedskolen Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3 Havrehedskolen... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaven... 5 Lederprofil...

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I høj grad din leder videreformidler politiske beslutninger? din leder bakker op om de politiske beslutninger? din leder

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Sletten Skole 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår 5 1

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Ledelsesgrundlaget Maj 2015

Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget og visionen Viborg Kommunes vision har overskriften Vilje Vækst Velfærd. Det hedder bl.a. i Visionen: Viborg er en forgangskommune. Gennem nytænkning, dialog

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Stillings- og personprofil Skoleleder Søgårdsskolen April 2017 Adresse Søgårdsskolen C.L. Ibsens Vej 3 2820 Gentofte Tlf. 39 98 51 60 http://soegaardsskolen.skoleporten.dk Stilling Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Skoleleder på Låsby Skole

Skoleleder på Låsby Skole JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere