Bilag 20. Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 20. Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret"

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 20 Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret

2 Indholdsfortegnelse Resume 1. Opgaveformulering Forudsætninger Afgrænsninger Analyse Udviklingstendenser Status Kompetenceudvikling Fjernundervisning Ny uddannelsesteknologi Modulopbygning Just in time Konklusion Anbefaling Kildefortegnelse. 34 1

3 Resume 1. Opgaveformulering. På grundlag af UAG UDD direktiv til TG PÆD er følgende opgaveformulering anvendt: At redegøre for og vurdere det pædagogiske område i forsvaret m. h. p. det videre arbejde med udvikling af den fremtidige uddannelsesstruktur, herunder: Udviklingstendenser, status, kompetenceudvikling, fjernundervisning, ny uddannelsesteknologi, modulopbygning og just in time princippet. 2. Forudsætninger og afgrænsninger. Problemområder, der er snævert knyttet til forligsimplementeringen og derfor anses som midlertidige og løst i forbindelse med implementeringen, behandles ikke. Desuden behandles ressourceforbrug, herunder merforbrug eller besparelser, generelt ikke. Afgrænsninger er givet i UAG UDD direktiv pkt Arbejdsform. TG PÆD besvarelse bygger på 28 baggrundsnotater, produceret af Institut for Pædagogik (4), Center for Fjernundervisning (1), 2 undertemagrupper (2) og af forsvarets skoler (21), der løbende har været involveret i udarbejdelsen, bl.a. i forbindelse med et seminar. 4. TG PÆD besvarelse. I besvarelsen tages udgangspunkt i spørgsmål fra UAG UDD direktiv. Der redegøres for udviklingstendenser i samfundet og disses betydning for pædagogikken i forsvaret samt for status og problemområder på det pædagogiske område. Under Kompetenceudvikling behandles nye metoder, og under Fjernundervisning besvares en række konkrete spørgsmål vedr. fjernundervisning i og uden for forsvaret. I forbindelse med Ny uddannelsesteknologi redegøres for simulatorer, PC-spil m.v. og den hastige udvikling på dette område. Under Modulopbygning vurderes bl.a. fordele og ulemper ved fag- og temaopbyggede moduler, og ved Just in time defineres og redegøres der for begrebet. De undervejs dragne delkonklusioner samles i den afsluttende konklusion: 5. Konklusion. Det er de pædagogiske udviklingstendenser - og de pædagogiske muligheder, den teknologiske udvikling giver - der især sætter dagsordenen for pædagogikken i fremtidens forsvar. På begge områder går det lige nu hurtigt, og der er intet, der tyder på, at tempoet slækkes i den nærmeste fremtid tværtimod. Denne udvikling er en udfordring, hvis forsvarets uddannelser fortsat skal kunne opleves som attraktive for at kunne bidrage til rekruttering og fastholdelse af kommende medarbejdere. Generelt vedr. det pædagogiske område peger udviklingstendenserne på, at forsvaret bør fremme kompetenceudvikling af lærere og ledere, fokus på den lærendes rolle samt løbende evaluering af pædagogiske principper m.v. for at sikre overensstemmelse med tidens læringssyn. De specifikke konklusioner er: 2

4 Undervisning i Praksis og Ledelse og Uddannelse bør revideres med afsæt i moderne deltagerorienteret læringsforståelse og refleksivitet. Lærernes kompetenceudvikling på det pædagogiske område opprioriteres af skolerne samt personeltjenesten. Udviklingen mod deltagerorienterede læringsmetoder bør styrkes. Vedr. kompetenceudvikling (KU) peger udviklingstendenserne på, at forsvaret bør fremme læringsaktiviteter for KU i forhold til læring i ikke- og uformelle sammenhænge samt anerkendelse/meritering af KU-aktiviteter på arbejdspladsen. Især peges på: Projektarbejde, feedback, coaching og mentoring. Kompetenceprofiler til at konkretisere uddannelsesmålene og sikre kobling til arbejdspladsens behov og herefter være grundlag for effektmåling af uddannelsen. Differentiering af undervisning i forhold til forskellige læringsstile. En 360 graders måling bør sammen med udviklingskontrakten tilvejebringe en individuel udviklingsplan, der forbinder elevens KU med tjenestestedets behov. Ledere, lærere og udstikkere bør kompetenceudvikles (differentieret) i disse metoder. Vedr. fjernundervisning (FU) peges især på følgende konklusioner: Forsvaret udnytter ikke potentialet i FU. Forsvarets ledelse bør udmønte FKO direktiv ved tildeling af uddannelse, tid og faciliteter FU er en metode, som rummer muligheder, der tilgodeser moderne læringsprincipper og udnytter de muligheder, som teknologien har tilført læringsprocessen. Forsvarets personel især ved skolerne - bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af FU. FU bør søges implementeret i fagene på forsvarets grund- og videreuddannelser. Forsvaret bør studere og nyttiggøre HVS uddannelsesmetoder hvor muligt. Vedr. ny uddannelsesteknologi konkluderes, at computer- og simulationsbaseret uddannelse muliggør praksis-nær, fleksibel og differentieret uddannelse, hvor det ellers ville være for farligt, miljøbelastende eller ressourcekrævende. Desuden: Den teknologiske udvikling bør følges nøje, og planlægning, anskaffelse/udvikling og implementering af ny teknologi bør forankres i uddannelsesmål. PC er bør kunne anvende uddannelsesteknologi nu og i fremtiden. Ny uddannelsesteknologi bør anvendes i større omfang. Vedr. modulopbygning, der defineres som tilrettelæggelse af en uddannelse, hvor et fagområde eller tema koncentreres i en periode i uddannelsesforløbet med afslutning af fagområdet/temaet i forbindelse med modulets afslutning, drages flg. konklusioner: Modulopbygning giver mange pædagogiske fordele og kun få ulemper. Forsvarets uddannelser bør derfor i højere grad modulopbygges. Modulopbygning kan også være en forudsætning ved inddragelse af FU og vil i høj grad tilgodese anvendelse af ny teknologi og anvendelse af just in time - princippet. Vedr. just in time, der defineres som den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og holdninger for en person eller enheds løsning af en opgave, 3

5 erhvervet på det senest mulige tidspunkt inden opgavens løsning, drages flg. konklusioner: Anvendes allerede, men kan udvikles under inddragelse af FU og ny teknologi. Ved planlægning skal tid til læreprocesser, facilitering og beredskab nøje vurderes. Kan anvendes ved grund- og videreuddannelser, hvor en del af videntilegnelsen kan erhverves senere just in time. 6. Anbefaling. Generelt vedr. det pædagogiske område anbefales: At forsvaret i 2006 iværksætter revision af det pædagogiske grundlag m.h.p. i højere grad at afspejle udviklingstendenserne og skabe basis for udviklingen på skolerne og herefter revision af Ledelse og Uddannelse og Undervisning i Praksis. At udviklingen mod deltagerorienterede læringsmetoder fortsættes. At skolerne i 2006 udarbejder plan for læreres/beslutningstageres pædagogiske KU m.h.p. at anvende FAK lærerkurser og Pædagogisk Efteruddannelse senest i At Forsvarets Personeltjeneste ved udstikning af medarbejdere til skoler afsætter tid til efteruddannelse på det pædagogiske område inden indtræden i funktionen. Vedr. kompetenceudvikling (KU) anbefales: At skolerne baserer deres uddannelsesbeskrivelser på kompetenceprofiler. At skolerne inddrager metoder til KU, herunder fokus på projektarbejde, feedback, coaching og mentoring. At kontinuiteten og det strategiske sigte i KU sikres gennem udviklingskontrakten i FOKUS og 360 graders måling. At ledere, lærere og udstikkere uddannes (differentieret) i at anvende KUmetoder. Vedr. fjernundervisning (FU) anbefales: At forsvaret udnytter potentialet i FU ved, at FKO direktiv udmøntes i form af gennemførelse af uddannelse samt tildeling af tid og faciliteter. At skolerne i 2006 udarbejder en plan for kommende FU-lærere, -udviklere og beslutningstagere m.h.p. anvendelse af FAK (CFU) kurser i FU. At FAK (CFU) i 2006 udfører konsulentvirksomhed på skolerne m.h.p. at bidrage til medarbejdernes KU på FU-området. At grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p at integrere FU i uddannelserne. At FELS færdiggøres og implementeres indledningsvis på internettet senest i Vedr. ny uddannelsesteknologi anbefales: At FAK i 2006 udarbejder pædagogiske retningslinier for anvendelse af teknologi. At der ved fremtidige anskaffelser af PC er stilles kapacitetskrav til læringsteknologi. At FAK følger udviklingen med vægt på den pædagogiske anvendelse. 4

6 Vedr. modulopbygning anbefales: At der i højere grad anvendes modulopbygning i uddannelserne. At indholdet i grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p. at udnytte modulopbygningens fordele og skabe grundlag for integrering af FU. Vedr. Just in time -princippet anbefales: At indholdet i grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p. at flytte videntilegnelse, hvor dette er muligt, til den efterfølgende tjeneste, hvor viden kan erhverves just in time. At princippet udvikles yderligere m.h.p. at skabe grundlag for øget anvendelse af FU og ny teknologi. Det anbefales i øvrigt, at indholdet i grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p. at skabe overblik over muligheder for samordning af uddannelserne, herunder moduler og FU-emner samt evt. ny teknologi, der kan anvendes af mere end én uddannelse. 5

7 1. Opgaveformulering. Opgaven fra Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU) er formuleret således: En beskrivelse af mulige pædagogiske uddannelsesmetoder, herunder modulopbygning af uddannelser og anvendelse af fjernundervisning. Forsvarets hidtidige erfaringer med de enkelte metoder og deres fremtidige anvendelighed analyseres og vurderes. På grundlag af Underarbejdsgruppe Uddannelses (UAG UDD) direktiv til Temagruppe Pædagogik (TG PÆD) anvendes følgende opgaveformulering: At redegøre for og vurdere det pædagogiske område i forsvaret m. h. p. det videre arbejde med udvikling af den fremtidige uddannelsesstruktur, herunder: - Udviklingstendenser, - Status, - Kompetenceudvikling, - Fjernundervisning, - Nyere uddannelsesteknologi - Modulopbygning, - Just in time princippet. Behandlingen skal være erfaringsbaseret, realistisk og visionær. 2. Forudsætninger. Problemområder, der er snævert knyttet til forligsimplementeringen og derfor anses som midlertidige og løst i forbindelse med implementeringen, behandles ikke. Ressourceforbrug (personel, materiel, økonomi), herunder evt. merforbrug eller besparelser, behandles generelt ikke. 3. Afgrænsninger. Behandlingen skal altovervejende fokusere på forsvarets grund- og videreuddannelser for leder- og mellemledergruppen. Fastlæggelse af det fremadrettede uddannelsesbehov for respektive hoved- og funktionsniveauer vil finde sted i en efterfølgende analyse, hvorfor den konkrete behandling af pædagogisk håndtering af uddannelsesindsatsen i forhold til de (endnu ikke) besluttede uddannelsesmodeller vil finde sted i forbindelse med et efterfølgende arbejde. 4. Analyse Udviklingstendenser Generelt. Forsvaret står i dag over for nye pædagogiske udfordringer. Konkurrencen om de unge er stigende, og den i forsvaret anvendte pædagogik vil hermed få stigende betydning som konkurrence-, rekrutterings- og fastholdelsesparameter. Forsvarets fokus er udvidet fra lokalt til globalt og fra traditionel krig til håndtering af foranderlige trusler og sikring af humanitære værdier. Tidligere var målet 6

8 uddannelse med pædagogisk fokus på standardisering, centralisering og masseproduktion. I dag er målet, at de militære styrker kan omstille sig fleksibelt til indsættelse med kort varsel overalt. Parallelt hermed opstår nye udfordringer for uddannelse og læring. Udviklingen sker ikke fra den ene dag til den anden, og der vil også være modtendenser. Derfor skal tendensudpegningen ses som en identifikation af principielle hovedtendenser, og de afledte krav til forsvarets praksis skal ses i dette perspektiv Fremtidens unge. Fremtidens unge vil være individualister og lægge vægt på identitetsdannelse qua uddannelse og job. De vil mangle fælles værdier og fokusere på rettigheder frem for pligter. De vil ikke have særlig respekt for autoriteter, men er vant til at blive hørt, udfordret og motiveret. De vil være problemløsende, men også problemsøgende og kritiske. Til gengæld vil de være en del af globaliseringen, være omstillingsvante og fortrolige med avanceret teknologi. I skolen har de lært demokrati, medbestemmelse og nye pædagogiske metoder. I forsvaret vil de blive tiltrukket af oplevelser, nogle vil søge tryghed og trivsel, andre udviklings- og uddannelsestilbud. Der vil blive rift om de unge, der skal erstatte efterkrigsgenerationen, og som udgangspunkt må forsvaret følge med i den pædagogiske og uddannelsesteknologiske udvikling og helst være på forkant hvis forsvaret skal gøre sig håb om at få fat i de bedst egnede. Dette betyder bl.a. vægt på deltagerstyret læring, kompetenceudvikling og avanceret uddannelsesteknologi, hvilket igen stiller store krav til lærernes pædagogiske formåen, beherskelse af teknologiske undervisningshjælpemidler og engagement samt til uddannelsesfaciliteter. Et højt uddannelsesniveau vil også kræve ajourført pædagogisk viden hos chefer, i stabe og personeltjeneste Fra kvalifikationer til kompetencer. Generelt udvikler uddannelser sig fra at være kvalifikations- til at være kompetenceorienterede. Kravene til medarbejdere bliver snarere, at de kan opsøge den nødvendige viden og omsætte den i adfærd, der fører til opgaveløsning, end at de besidder den rigtige formelle viden. Parallelt hermed har Danmark udviklet et nationalt kompetenceregnskab, der opgør de samfundsmæssigt nødvendige kompetencer. Kompetencekravene udfordrer uddannelsesinstitutioners traditionelle rolle som formidlere af den rigtige viden. Uddannelsesplaner skal ikke længere kun beskrive, hvad uddannelser og lærere skal give de studerende af kundskaber og færdigheder. Det er af større læringsmæssig betydning at beskrive de kompetencer, som eleverne skal udvikle. Denne udvikling påvirker allerede nu forsvaret og er i udgangspunktet drevet af et statsligt krav om kompetenceudvikling. Dette betyder bl.a., at forsvarets uddannelsesbeskrivelser, der i dag beskriver de videns-, færdigheds-, og holdningsmål, der skal undervises i, skal baseres på kompetenceprofiler, der beskriver den faglige og personlige adfærd, eleven skal udvikle og evt. mestre Fra udlært til livslang læring. Uddannelse ændrer sig fra at være tidsafgrænset til at være et livsprojekt. Man bliver aldrig færdiguddannet, idet grundlaget for arbejdets udførelse ændrer sig 7

9 med stor hastighed. Uddannelser må derfor udvikle sig fra at være lukkede selvtilstrækkelige enheder til at blive åbne for kombination/integration med andre uddannelser. Uddannelser bliver således i stigende grad modulopbyggede på måder, der tillader de studerende at sammensætte mere alsidige kompetencer samtidig med, at der skabes mulighed for større bevægelighed mellem fagområder og sektorer på arbejdsmarkedet. Udvikling mod livslang læring er velkendt i forsvaret. Udfordringer for forsvaret vil være at skabe yderligere åbenhed til resten af uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet Fra klasseværelser til læringsmiljøer. Uddannelser udvikler sig fra at være stedbundne til at være netværksbaserede. Teknologiudviklingen skaber flere fleksible og løsere strukturerede læringsmuligheder og åbner for læringsaktiviteter, der i højere grad kombinerer arbejde, uddannelse og læring. Uddannelsesaktiviteter har dog ikke samme vilkår på skoler og arbejdsplads, hvorfor læring også ændrer karakter afhængig af læringskontekst. Således bliver det ikke ibrugtagning af nye teknologiske muligheder, der bliver den største pædagogiske udfordring, men derimod den læring, der skal fremmes i f. m. nye rammer og vilkår. Læringsbegrebet udvider sig generelt fra klasseværelset til arbejdspladsen, hjemmet og andre samfundssammenhænge. Som konsekvens af kompetenceperspektivet bliver læring, der foregår i ikke- og uformelle 1 sammenhænge af stigende betydning. Dette stiller større krav til fleksible rammer for læring og transfer imellem skole og arbejdsliv. Forsvaret er som andre institutioner påvirket af store uddannelsesopgaver, der i perioder fjerner medarbejderne fra arbejdet. Da læringsbehovet ikke falder, men derimod stadig møder nye krav, er fjernundervisning og andre uddannelsesnetværk oplagte muligheder. Forsvaret følger udviklingen og har erfaringer med fjernundervisning. Der er behov for at afklare, hvordan man anerkender kompetencer, der er erhvervet gennem praktiske erfaringer, og som helt eller delvist kan erstatte ressourcekrævende uddannelser Fra klassiske professioner til sammensatte kompetenceprofiler. Overgangsmuligheder mellem uddannelsessystemer skal være lettere og smidigere. Som en konsekvens af livslang læring stilles stigende krav til, at uddannelsesinstitutionerne åbner sig og giver adgang på tværs af traditionelle professioner. Meritordninger, harmonisering af uddannelsesstrukturer og fælles evalueringsregler er her vigtige begreber. Kravet er, at arbejdsmarkedet skal gøres mere fleksibelt og omstillingsparat. Ækvivalering af forsvarets uddannelser med sammenlignelige civile uddannelser har fordele i f.m. rekruttering og fleksibelt kombinerede civilt-militære uddannelsesforløb. 1 Ikke formel læring er struktureret og fleksibel og tilpasset arbejdspladsens behov, men udbydes ikke af en skole (som formel læring). Uformel læring er tilfældig ustruktureret læring som resultat af hverdagsaktiviteter. 8

10 Fra lærerstyring til selvstyret læring. Uddannelse og læring bliver i stigende grad et individuelt anliggende. De intensiverede behov for selvstyret læring knytter sig direkte til samfundets omskiftelighed og refleksivitet og dermed til et konstruktivistisk videns- og dannelsesparadigme, der slår igennem i nye uddannelses- og læringsperspektiver. Det bliver i langt højere grad et krav, at man selv opsøger og tilegner sig kompetencer. Kravene til uddannelsesstederne bliver dermed at fungere som facilitatorer frem for som vidensoverførende undervisere. Forsvaret må derfor i stigende grad skabe deltagerstyring i undervisningen samt nye måder at fremme refleksivitet. Det orange bibliotek afspejler generelt ikke disse krav Konklusion. Samfundsudviklingen og den pædagogiske udvikling stiller følgende krav til forsvaret: Fastholdelse af politiker, principper og praksis, der understøtter: Læringsforståelsen i overensstemmelse med livslang læring, anerkendelse af læring i både formelle, ikke-formelle og uformelle sammenhænge, bevægelighed og åbenhed i forhold til det øvrige arbejdsmarked, systematisk og strategisk kompetenceudvikling, gensidig validering af læring forsvaret og det øvrige samfund imellem. Udvikling af politiker, principper og praksis, der fremmer: Læringsaktiviteter for kompetenceudvikling i forhold til læring i ikke- og uformelle sammenhænge, kompetenceudvikling af lærere og ledere med ansvar for medarbejderudvikling, fokus på den lærendes rolle i læreprocessen, herunder principper for udvikling af motivation for at lære og principper for deltagerstyret læring, tilbagevendende evaluering af gældende pædagogiske principper og politiker for at sikre overensstemmelse med tidens læringssyn og aktuelle samfundspolitikker, anerkendelse/meritering af kompetenceudviklingsaktiviteter på arbejdspladsen, anvendelse af avanceret uddannelsesteknologi Status Generelt Det pædagogiske grundlag. Den pædagogiske udvikling i forsvaret har generelt taget udgangspunkt i det orange bibliotek. De seneste udviklingstendenser og den heraf affødte udvikling ved forsvarets skoler kræver en ajourføring af Undervisning i Praksis og Ledelse og Uddannelse. Disse fokuserer på lærerstyret undervisning. Desuden understøtter de ikke helt det ledelsessyn, der kræves i Vision De kræver også revidering for bedre at understøtte Forsvarets personelpolitik og Forsvarets Pædagogiske Principper. 9

11 Delkonklusion 1: Undervisning i Praksis og Ledelse og Uddannelse bør revideres med afsæt i moderne deltagerorienteret læringsforståelse og refleksivitet Uddannelse af lærere og instruktører. Forsvarets skoler har altid haft problemer med at prioritere lærernes efteruddannelse på det pædagogiske område, men med den hastige pædagogiske udvikling er problemet blevet mere akut. Selv om Forsvarsakademiet hvert år opretter lærerkurser m.h.p., at lærerne kan ajourføre deres kompetencer, kan skolerne ofte ikke undvære dem. Den manglende ajourføring kan virke som en hæmsko for den pædagogiske udvikling og medføre, at kvaliteten af uddannelserne forringes. Hermed kan forsvarets uddannelser tabe i attraktionsværdi, hvilket kan influere på rekruttering og fastholdelse. Problemet kan løses ved at opprioritere lærernes pædagogiske kompetenceudvikling. Ved skolerne kan det gøres ved dels at prioritere deres opgaver, dels ved ændringer i undervisningen og især ved en holdningsændring til lærernes efteruddannelse. Ved personelforvaltningen kan det gøres ved at afgive kommende lærere så betids, at de kan nå at ajourføre deres lærerkompetencer. Delkonklusion 2: Lærernes kompetenceudvikling på det pædagogiske område bør opprioriteres af skolerne ved opgaveprioritering, undervisningsændringer og holdningsændring til lærernes efteruddannelsesfravær samt af personeltjenesten ved at afsætte tid til uddannelse ved udstikningen. Egnede lokale (civile) kurser bør søges nyttiggjort Lederuddannelsen Grunduddannelsen. Generelt for alle officersskol er. Generelt giver kadetternes forskellige civile og militære forudsætninger og livserfaring ved indtræden på officersskolen et problem, der søges løst ved forudsætningsskabende undervisning, der ved Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) delvis løses i form af fjernundervisning. Officersgrunduddannelsen (OGU) er i gang med at bevæge sig fra traditionelle lærerstyrede metoder til deltagerorienterede metoder med vægt på medansvar for egen læring og med hensyntagen til den enkeltes egen læringsproces. OGU hviler på tilstedeværelsesundervisning, hvilket anses for nødvendig for at udvikle kadetternes normer, værdier og holdninger og for at opnå den ønskede helhedsforståelse og tværfaglighed. Fjernundervisning anvendes stort set ikke, selvom der er positive overvejelser. Disse er dog præget af manglende ressourcer og mangelfuldt kendskab til fjernundervisningsområdet (fjernundervisning behandles specifikt i pkt. 4.4.). Med vægt på krigerrollen er der kommet mere vægt på praktiske færdigheder. Egentlig praksis foregår primært efter afslutning af OGU, medens praktik kan finde sted som simulation. Dette er især gældende på Søværnets Officersskole (SOS), der har en brosimulator og et PC-baseret system til marineingeniøruddannelsen under implementering. På Hærens Officersskole (HO) arbejdes der med taktiske computerspil. Ny uddannelsesteknologi (f.eks. simulator, PC-spil, sproglaboratorium) kan med den rette pædagogik muliggøre praksis-nær 10

12 uddannelse på en fleksibel og effektiv måde, der tilmed kan give bedre læring og reduktion af uddannelsestid (ny uddannelsesteknologi behandles i pkt. 4.5.). Hærens Officersskole (HO). Den opgaveorienterede tilgang og dialogen mellem lærere og studerende stiller store krav til lærernes samspil. Dette er især gældende ved HO, hvor der lægges stor vægt på tværfaglighed og helhedsforståelse. Dette fordrer fastansættelse eller som minimum, at lærernes hovedinteresse ligger ved officersskolen, hvilket er tilfældet ved HO. Søværnets Officersskole (SOS) Funktionsuddannelsen ved SOS foregår i de 2 første år inden indtræden på OGU, og her uddannes kadetaspiranterne til hhv. skibsfører og marineingeniør. Her lærer eleverne at gøre tingene rigtigt, medens de ved indtræden på OGU skal lære at gøre de rigtige ting. Uddannelsens mål skifter fra uddannelse til specialist til uddannelse til generalist. Samtidig skifter den pædagogiske metode fra traditionel lærerstyret undervisning til mere deltagerorienterede metoder. Disse skift opleves af kadetterne som vanskelige. De tilsvarende civile uddannelser er overgået til projektorienteret modulopbygning og netbaseret fjernundervisning. SOS har et stort islæt af timelærere, hvis hovedbeskæftigelse ligger andetsteds, hvilket stiller store krav til koordination og hæmmer lærerkræfternes samspil og den faglige integration. Til gengæld kan disse timelærere være eksperter med en opdateret viden. Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) FLOS har som SOS et stort islæt af timelærere - eksperter med en opdateret viden - hvilket også stiller store krav til koordination og hæmmer lærerkræfternes samspil og den faglige integration. Delkonklusioner: 3. Kadetternes forskellige forudsætninger kan til en vis grad udlignes ved fjernundervisning forud for indtræden på OGU. 4. Udviklingen på OGU mod deltagerorienterede læringsmetoder bør fortsætte. 5. Der kræves mere fjernundervisningskompetence på skolerne, hvis fjernundervisning skal kunne vinde indpas. 6. Ny uddannelsesteknologi bør anvendes i større omfang. 7. Funktionsuddannelsen ved SOS bør omlægges til deltagerorienterede metoder, evt. ved at hente inspiration fra tilsvarende civile uddannelser. 8. Det bør undersøges, om antallet af fastansatte lærere ved SOS og FLOS, især på det civile område og de smalle fagområder, kan øges Videreuddannelsen. Videreuddannelsestrin I/Ledelse (VUT I/L) finder sted på officersskolerne som tilstedeværelsesundervisning, og her er man nået langt i omlægningen til deltagerorienterede metoder. Indtil videre er det kun HO, der har indført fjernundervisning i begrænset omfang, men ved alle skoler hersker der en positiv interesse for at afprøve fjernundervisningens muligheder. Som på OGU hæmmes indførelse af 11

13 fjernundervisning af manglende kendskab til området, hvorfor der også her er behov for udvikling af fjernundervisningskompetence (Delkonklusion 5). Nogle studerende især på SOS - har svært ved at se relevansen af indholdet i VUT I i forhold til de stillinger, de skal bestride bagefter, og relevansen af det relativt lange uddannelsesophold borte fra hjemmet. Her ville fjernundervisning koblet med tilstedeværelsesundervisning kunne medvirke til at afbøde generne. Den under OGU nævnte konklusion vedrørende øget anvendelse af ny uddannelsesteknologi er også aktuel på VUT I (Delkonklusion 6). Videreuddannelsestrin II (VUT II) finder sted på Forsvarsakademiet som Stabskursus (STK) og evt. Operations- og Føringsuddannelse (OFU). Fælles for de to uddannelser er (med-)ansvar for egen læring, den lærende i centrum, tilstedeværelse, samtaleundervisning og gruppe-/projektarbejde. På STK anvendes en decentral, projektorienteret struktur benævnt syndikatstrukturen, hvor læringen finder sted i en vekselvirkning mellem plenum og grupper. På begge uddannelser er der tilfredshed med de anvendte metoder, der løbende udvikles. Fjernundervisning anvendes ikke på OFU, medens STK har taget hul på denne metode ved en internetportal til videndeling og ved at indlægge et fjernundervisningselement i hvert modul, hvilket man har haft gode erfaringer med. På begge uddannelser er der et ønske om at indføre (mere) fjernundervisning, bl.a. for at reducere tilstedeværelsesdelen og gøre uddannelsen mere fleksibel. Også her begrænses udviklingen af lærernes fjernundervisningskompetence, der bør udvikles (Delkonklusion 5) Mellemlederuddannelsen Grunduddannelsen. Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU) er opdelt i et grundmodul efterfulgt af et førings- og funktionsuddannelsesmodul som regel fordelt på 2 skoler. Flyvevåbnets og søværnets GSU foregår på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) hhv. Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole (SRS). Fælles for GSU er tilstedeværelse, holdningsdannelse og et stort islæt af praktik ( hands on ). Der foregår i varierende omfang en bevægelse væk fra traditionelle lærerstyrede undervisningsmetoder og over mod metoder, hvor eleven i højere grad får ansvar og lærer at lære. Samtidig lægges der mere vægt på blødere kompetencer. Tendensen ved flere skoler går i højere grad på at lære metoder til selv at søge viden og lære færdigheder og i mindre grad at indlære bestemte metoder til bestemte opgaver. Tendensen understøtter en revision af det orange bibliotek (Delkonklusion 1). Denne pædagogiske udvikling stiller også større krav til lærerne og den ændrede lærerrolle, og der er et behov for at få udviklet de pædagogiske kompetencer (Delkonklusion 2) Videreuddannelsen. VUT I og VUT II finder sted på Hærens Sergentskole (HSGS), FFOS og SRS, og alle steder arbejdes der med deltagerorienterede metoder, hvilket understøtter delkonklusionen vedr. revision af det orange bibliotek (Delkonklusion 1). Også her er der generelt konstateret et behov for at højne det pædagogiske niveau især i mellemledergruppen (Delkonklusion 2). VUT I er tilstedeværelse, og fjernundervisning indgår ikke. Holdningen til fjernundervisning varierer fra HSGS, der er positiv over for indførelse af 12

14 fjernundervisning i en del af uddannelsen, og til SRS, der foretrækker et studiemiljø, karakteriseret af tilstedeværelse. Et fællestræk er dog manglende fjernundervisningskompetence. VUT II ved flyvevåbnet og søværnet er tilstedeværelse uden fjernundervisning. FFOS peger dog på en række fag, egnet til fjernundervisning. VUT II ved hæren er opdelt i et grundmodul og 5 tjenesteområdemoduler. Grundmodulet gennemføres som en blanding af tilstedeværelse og fjernundervisning. Denne har dog mest karakter af elektronisk brevskole, hvorfor HSGS arbejder på at gøre den mere gruppe- og problembaseret. Også her hæmmes udviklingen af begrænset fjernundervisningskompetence hos lærere og beslutningstagere. Generelt for videreuddannelserne kan følgende delkonklusioner anføres: Delkonklusion 5 vedr. mere fjernundervisningskompetence på skolerne er også gældende. Delkonklusion 9: VUT I og II/ML bør analyseres m.h.p. at identificere de dele, der kan gennemføres som fjernundervisning Hjemmeværnsskolen (HVS). HVS er medtaget til inspiration, især for forsvarets korterevarende uddannelser, selvom grundvilkårene for HVS er forskellige fra dem, der gælder for forsvarets skoler. Grundvilkårene er, at de frivillige uddanner sig i deres fritid, og at de udgør et bredt udsnit af befolkningen, og deres forudsætninger for læring er forskellig. Disse grundvilkår har i høj grad påvirket den pædagogiske udvikling således: - HVS har valgt et konstruktivistisk læringssyn, der tager udgangspunkt i Forsvarets Pædagogiske Principper og dele af Undervisning i Praksis, suppleret med nyere pædagogisk forskning og eget pædagogisk udviklingsarbejde. - Uddannelserne er modulopbyggede af tidsmæssige og overskuelighedsmæssige grunde og med stigende sværhedsgrad. Tilstedeværelsesmoduler er intensive og til samarbejde og praktisk afprøvning af teorier og principper. - Fjernundervisning er udbredt og veludviklet. - Udvikling af et fleksibelt læringsforløb med en række sammenhængende moduler af fjernundervisning, tilstedeværelse af kortere varighed og on-the-jobtraining. Delkonklusion 10: Forsvaret bør studere og nyttiggøre de af HVS uddannelsesmetoder, der under hensyntagen til de forskellige forudsætninger kan overføres Kompetenceudvikling Definitioner. Forsvarets Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem (FOKUS) defineres kompetence således: Erfaringer, der omsættes til konkrete handlinger med henblik på at løse nuværende og fremtidige opgaver. Erfaringer er teoretisk, praktisk og personligt erhvervet viden, færdigheder og holdninger. Kvalifikationer er formelt dokumenterede erfaringer. Kompetenceudvikling er herefter: Læring gennem målrettede aktiviteter, der nyttiggør og udfordrer medarbejderes erfar nger. i Med opgaven i centrum bliver det vigtigt ikke blot at have de rigtige erfaringer, men tillige at være mere bevidst om, hvordan erfaringer kan omsættes i konkrete 13

15 handlinger og dermed komme til udtryk som kompetencer. Herved sættes uddannelse i et nyt perspektiv, hvor erfaringernes omsætning til målrettet adfærd bliver et centralt omdrejningspunkt. Temagruppen antager, at der er behov for at introducere en ny tænkning i relation til kompetenceudvikling på uddannelsesområdet, således at forsvarets personel i fremtiden er bedst muligt rustet til at agere nuanceret og situationsbestemt på baggrund af både værdier og regler Kompetenceudvikling på skolerne Forsvarsakademiet (STK og OFU). På STK er der ikke opsat eksplicitte mål for, hvilke kompetencer eleverne skal demonstrere, men eleverne gennemfører aktiviteter, som handler om at udvikle visse kompetencer. Dette sker ved stabsarbejder i syndikatramme med et højt kompleksitetsniveau svarende til den fremtidige funktion og støttes af løbende sparring med syndikatledere samt feedback gennem 9 bedømmelses- og udviklingssamtaler. STK har generelt gode erfaringer med de anvendte metoder, som man vil videreføre, suppleret med operationalisering af de nuværende detailplaner og uddannelsesmål mod specifikke kompetencer. På denne baggrund tænkes udviklet et effektmålingsværktøj, der retter opmærksomheden mod den adfærd, som tjenestestederne efterspørger. På OFU retter kompetenceudviklingen sig mod, at eleven gennem stabsøvelser skal kunne fungere i stabe på divisions-, korps- og Land Component niveau. Eleven trænes i at udvikle egne erfaringer ved at gennemføre stabsarbejde med vekslende emner og niveauer, hvorved der altid er nye forudsætninger for elevens anvendelse af sine eksisterende erfaringer. Som støtte herfor gennemføres feedback og selvevalueringsseancer. OFU har gode erfaringer med disse metoder, men ønsker at kunne supplere med computerassisterede øvelser, bl.a. m.h.p. at træne elevens evne i at træffe hurtige beslutninger på baggrund af værdier snarere end stramme regelsæt Hæren. Undervisningen på HO baserer sig på værdierne fælles ansvar, medindflydelse og de studerende i centrum. Udgangspunktet er en helhedsorienteret temabaseret modulopbygning. Dette understøttes af tværfaglige, praksisnære opgaveløsninger samt dialog og refleksion igennem coaching, feedback, feedbackgrupper og delegering af ansvar. Forud for elevens indtræden på HO anvendes 360 graders måling, hvorved kompetenceudviklingen forbindes med tjenestestedets behov. HO har gode erfaringer med de anvendte metoder, men det vurderes, at øget anvendelse af simulationsudstyr kan styrke kompetenceudviklingen yderligere. Undervisningen ved HSGS baserer sig på værdierne resultatorientering og effektivitet, samtidig med at de interne arbejdsprocesser skal opleves udviklende og motiverende. Den pædagogiske indgangsvinkel til uddannelsen går mod en problembaseret læring, der tager udgangspunkt i den virkelige verden. Elevernes erfaring er i fokus sammen med de personlige kompetencer Søværnet. SOS bestræber sig på at fremme kadetternes loyalitet, åbenhed og ansvarlighed gennem selvstændighed og stolthed. Den funktionsrettede kompetenceudvikling på 14

16 SOS støttes af simulation og praktik og den personlige kompetenceudvikling af coaching og mentorordning mellem gammel og ny elev. SRS GSU er i meget høj grad præget af deltagerstyring i form af elevundervisning, hvor der umiddelbart efter afholdte undervisnings- og træningsforløb er tilbagemeldinger på den studerendes præstation fra såvel medstuderende som lærere m.h.p. udvikling af den enkelte studerendes kompetencer. Yderligere er der igennem uddannelsesforløbet en række evalueringsmøder efterfulgt af en personlig samtale mellem holdofficeren og den studerende med fokus på dennes generelle udvikling og tilegnelse af såvel holdninger som kompetencer og kvalifikation Flyvevåbnet. På FLOS afholdes statusmøder og udviklingssamtaler, hvor man taler om både tilegnet viden og adfærd/synlig kompetence. Eleverne arbejder som projektchefer og projektansvarlige med større tværfaglige og tværkulturelle gruppeprojekter for dermed at uddelegere ansvaret til den enkelte elev og samtidigt styrke kompetencerne kommunikation, samarbejde og håndtering af pres m.v. FLOS har gode erfaringer med disse metoder, men forudser, at fremtiden vil stille krav om øget tværfaglighed, anvendelse af fjernundervisning, differentieret undervisning, praktik og train as you fight - principper. På alle uddannelser ved FFOS gennemføres statussamtaler, hvor også udviklingsmål anbefales. FFOS vurderer, at der er behov for en målrettet og systematisk indsats i forhold til kompetenceudviklingen, herunder træning og uddannelse af staben og udarbejdelse af standard hjælpe- og samtaleskemaer for alle medarbejdere. De tre officersskoler har sammen udviklet værnfælles modul I og II for VUT I/L, hvor eleverne bl.a. over en længere periode arbejder sammen omkring løsning af et større operativt tværfagligt emne, ligesom der skabes mulighed for netværksdannelse. Modulerne bidrager med at udvikle en række kompetencer såsom analytiske evner og helhedsforståelse Vurdering af muligheder for styrkelse af kompetenceudvikling Pædagogik og evaluering på uddannelserne i lyset af kompetencebegrebet. Skolernes erfaringer peger på, at det er vigtigt, at eleven ikke blot lærer et særligt pensum, men også udvikler en række kompetencer. Herved bliver didaktikken 2 et kardinalpunkt. Generelt indebærer det et større fokus på pædagogiske udviklingsprojekter, herunder pædagogikken som proces. Læreren må kunne optræde som såvel coach og facilitator som forelæser og formidler. Kompetencebegrebets fokus på konkret adfærd udvider fokus fra uddannelsernes indhold til selve læringsmiljøet, og pædagogiske former som gruppebaseret og tværfagligt projektarbejde med praksisnære problemstillinger må opprioriteres. Disse kompetenceudviklingsaktiviteter kan støttes gennem coaching, mentoring, feedbackgrupper og proceskonsultationer, hvor refleksion over egen indsats er omdrejningspunktet. Foruden den løbende feedback kan personlige udviklingssamtaler, hvor eleven vejledes i forhold til sin individuelle udviklingsplan, ligeledes sikre, at der arbejdes systematisk og målrettet med kompetenceudviklingen. Til støtte for disse samtaler kan hjælpe- og samtaleskemaer 2 Didaktik: Læren om undervisningens og læreprocessens mening, mål og indhold. 15

17 benyttes. Ved i højere grad at fokusere på elevernes adfærd igennem disse aktiviteter opnås endvidere et mere nuanceret billede af elevens evne til bevidst at anvende og udvikle sine kompetencer. Hermed står karaktergivningen ikke alene En ny sammenhæng mellem arbejdsplads og uddannelse. Kompetenceudvikling under og i tilknytning til uddannelserne skal sikre, at der arbejdes med at udvikle de kompetencer, som er nødvendige for at understøtte opgaveløsningen i jobbet. Som støtte herfor har nogle skoler anvendt 360 graders målinger, kompetenceprofiler og effektmålinger, hvorved en kortlægning af elevens udviklingsbehov sker som en kobling mellem arbejdspladsen og uddannelsessystemet. Et møde med den kommende leder undervejs i uddannelsesforløbet kan skærpe opmærksomheden på hvilke kompetencer, der er brug for i enheden nu og i fremtiden, samt stimulere til videndeling på tværs af job og uddannelsessystem Konsekvensbeskrivelse. For at forsvaret kan løse sine opgaver nu og i fremtiden må man arbejde systematisk og strategisk med kompetenceudvikling. Implementeringen af de nye tiltag i organisationen kræver, at både lederne og lærerne får uddannelse, vejledning og træning i de nye holdninger og metoder. Samtidig er der behov for øget koordinering med udstikkerne, således at den enkeltes kompetenceudvikling i samspillet mellem job og uddannelse kan fungere optimalt. Udviklingskontrakter vil i fremtiden spille en vigtig rolle i kompetenceudviklingen, idet de sikrer kontinuitet i individets udvikling på tværs af uddannelser og tjenestesteder Konklusion. Konkrete metoder, som kan styrke kompetenceudviklingen: Gruppebaseret og tværfagligt projektarbejde med realistiske problemstillinger bør fastholdes. Feedback: Læreren bør kunne facilitere refleksion og feedback eleverne imellem og i forholdet mellem lærer og elev. Coaching: Personlig coach uden for bedømmelsessystemet bør tilknyttes eleven. Mentoring: Mentorordning mellem gammel og ny elev. Kompetenceprofiler til at konkretisere uddannelsesmålene og sikre en bedre kobling til arbejdspladsens behov og herefter være udgangspunkt for effektmåling af uddannelsen. Differentiering af undervisning i forhold til forskellige læringsstile. En 360 graders måling bør sammen med udviklingskontrakten i FOKUS tilvejebringe en individuel udviklingsplan, der forbinder elevens kompetenceudvikling med tjenestestedets behov, ligesom kontakt mellem skolen og det kommende tjenestested undervejs i uddannelsesforløbet kan styrke denne sammenhæng. Ledere, lærere og udstikkere bør kompetenceudvikles efter behov i disse metoder (differentierede uddannelser) Fjernundervisning. Dette afsnit tager udgangspunkt i UAG UDD direktiv pkt III. 16

18 Terminologi. Forsvaret definerer fjernundervisning (FU) som Undervisning, hvor underviser og elever er adskilt i rum og tid eller rum alene. Denne definition er dækkende i hovedparten af de tilfælde, hvor FU anvendes som metode. FU kan dog også anvendes i forbindelse med klasseundervisning, hvor FU-materialet danner grundlag for elevernes individuelle opgaveløsning. FU er en fællesbetegnelse for flere fremgangsmåder. Disse leveres på forskellige elektroniske og traditionelle medier. Det er væsentligt for forståelsen af FU, at læringsniveauet, omstændigheder og sammenhæng omkring undervisningen erkendes, før der kan vælges en konkret metode. Forsvaret anvender 4 metoder: computerkonference, dataformidlet undervisning (DFU), programmeret undervisning (PU) og korrespondanceundervisning. Der anvendes en videntaksonomi med 3 niveauer: faktual-, procedure- og kombinationsviden. FU anvendes primært til at formidle viden, men kan også i begrænset omfang anvendes til undervisning i færdigheder og holdninger. Forsvaret har valgt ordet fjernundervisning som et samlet udtryk for det, der i andre sammenhænge kendes som e-learning, ADL, CBT 3 og andre udtryk, som ofte dækker over et produkt og ikke en metode Status på fjernundervisningsområdet Policy og teknik. Forsvarets FU-policy er fastlagt i FKODIR 180-3, og bestemmelser vedr. FU fremgår af FKOBST Referencerne fastlægger bl.a. ansvarsfordelingen inden for området. Kurser leveres som korrespondanceundervisning, PU på papir og i elektronisk format, DFU online eller offline samt som computerkonference i et synkront og asynkront miljø. Mange kurser kan desuden anvendes uden netværksforbindelse. DFU leveres både på FIIN og internettet. Dog gennemføres hovedparten af kurserne i øjeblikket på internettet. Forsvarets Elektroniske Skole (FELS) er under udvikling og er den elektroniske og pædagogiske platform, der danner grundlag for forsvarets elektroniske FU Udviklingsplaner. FKO har udarbejdet en projektplan for FELS, der endnu ikke er iværksat. Den beskriver færdiggørelsen af FELS, som i færdig form vil bestå af hovedelementerne: uddannelsesmiljø, computerkonference, mediatek, kursuskatalog og et kursus- /elevadministrationsmodul. Planen anbefaler færdiggørelsen af FELS, herunder den forudsætningsgivende ressourcetildeling i form af normering og økonomi. Indledningsvis udvikles FELS på internettet, men ved behov herfor, kan FELS implementeres på FIIN. Center for Fjernundervisning (CFU) er ansvarlig for udvikling, implementering og drift af FELS og yder specialiststøtte til forsvarets udvikling og omlægning til FU. Dette sker i form af kurser og konsulentvirke. 3 CBT: Computerbased Training. ADL: Advanced Distributed Learning. 17

19 Systemer, der understøtter FELS, andre systemer samt intranet og internet. FELS er udviklingsmæssigt nået så vidt, at den understøtter konferencebaseret FU. HVS driver en undervisningsportal på FELS. Udenfor FELS-konceptet anvendes en række andre systemer til levering af FU. F.eks. anvender Flyvevåbnets Specialskole et open source learning management system (LMS) til tekniske uddannelser, og Center for Forvaltning leverer PC-kørekort-uddannelse på FIIN. Ligeledes tilbydes en række uddannelser primært som DFU på både FIIN og internettet samt på cdrom. Forsvaret anvender ikke p.t. internationale FU-systemer til understøttelse af FELS. Der udvikles i øjeblikket et open source LMS, ILIAS, som NATO og PFP støtter. Forsvaret følger denne udvikling. Der er fordele og ulemper ved at anvende internettet henholdsvis FIIN til levering af FU. Ofte vil en fordel på det ene netværk være en ulempe på det andet. Et fælles træk er, at det kan være et problem for eleverne at få adgang til egnede studiefaciliteter ikke mindst på arbejdspladsen. Internettet giver den fordel, at man kan deltage, såfremt man har adgang til nettet (på arbejdspladsen, i hjemmet og på rejser og udstationering). Normalt vil det være muligt at få adgang til internettet, uanset hvor man er, men der er naturligvis situationer, hvor det ikke er realisabelt. For FIIN gælder, at det er begrænset, hvem der har adgang via en computer, der ikke er placeret på et af forsvarets tjenestesteder. På internettet er der adgang til uendelige mængder af informationer dog ikke forsvarets bestemmelser og andet klassificeret materiale. Et specielt FIIN-problem er den bureaukratiske proces, der skal til for at få godkendt og implementeret nye produkter Fjernundervisningsuddannelser i forsvaret. FU har i en årrække været anvendt i forsvaret, herunder Hjemmeværnet, og ofte uden at blive opfattet som egentlig FU, idet der har været tale om støtte for den traditionelle undervisning. Korrespondanceundervisning har i mere end 50 år været anvendt til såvel forudsætningsuddannelse, basisuddannelse som til videre- og efteruddannelse. Der har været tale om traditionelle breve, men elektronisk korrespondanceundervisning vinder indpas. HVS anvender en mangfoldighed af FU, herunder konferencebaseret FU. Ved udgangen af 2005 udbød FAK ca. 20 kurser. Disse benyttes samlet ca gange årligt. Op til halvdelen af uddannelserne anvendes i forbindelse med GSU. PU anvendes primært som støtte for grundlæggende militær uddannelse og GSU, både som individuelt og holdorganiseret tilbud. Der tilbydes ca. 100 forskellige programmer, hvoraf en stor del findes såvel elektronisk som i papirform. CFU udgiver ca PU-programmer årligt. Hertil kommer et ukendt antal, som trykkes lokalt. DFU anvendes til at støtte uddannelsen på alle niveauer. Metoden indgår gerne som supplement og støtte til den traditionelle undervisning. Korrespondanceundervisning, PU og DFU anvendes primært til formidling af faktual- og procedureviden og er bl.a. egnede til prækvalificerende uddannelser m.h.p. at bringe eleverne på samme vidensniveau inden indtræden på en 18

20 uddannelse. Metoderne egner sig herudover til emner, der har et bredt sigte og dermed en stor målgruppe. Computerkonference anvendes i stigende grad og især ved gennemførelse af efterog videreuddannelser på leder- og mellemlederniveau. Et fællestræk er, at der er tale om videndeling, kollaborativ 4 og social læring NATO samarbejde. Danmark er repræsenteret i NATO Training Group, som bl.a. har til formål at fremme en fælles forståelse af pædagogik, filosofi og terminologi og udarbejdelse af FU-standarder, eksempelvis SCORM 5, m.h.p. indarbejdelse af disse i egen uddannelse og FU Undersøgelser vedrørende effektopnåelse. Der er ikke foretaget mange deciderede undersøgelser af effektopnåelse ved anvendelse af FU. Ved at vurdere antallet af gennemførte kurser må det konstateres, at FU-metoderne er bredt anvendte og anses for egnede til at nå de givne mål. En decideret måling af effekten ved FU kontra det samme kursus leveret som traditionel undervisning har hidtil af ressourcemæssige årsager ikke været praktiseret. CVU Storkøbenhavn har i 2005 i en undersøgelse af Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, baseret på Pædagogisk Efteruddannelser for hhv. ledere og mellemledere samt Fjernundervisningslærerkursus, konkluderet, at forsvaret bør satse på netbaseret kollaborativ uddannelse, fordi denne form for uddannelse dels giver den ønskede effekt i forhold til læringsmålet, dels giver eleverne en personlig overskridende læring og udvikling, hvor de bl.a. lærer at tænke og handle anderledes i dagligdags situationer. En ikke uvæsentlig, men sjældent målt effekt ved netbaserede uddannelser, er det personlige og sociale aspekt ved, at fraværet fra arbejdspladsen, familien og de hjemlige omgivelser ved længerevarende uddannelsesforløb mindskes Eksempler på civile og udenlandske fjernundervisningsuddannelser. Udbudet af danske og udenlandske FU-tilbud er enormt. En stor del af den undervisning, der tilbydes, er baseret på en online gennemførelse via internettet. Stort set alle uddannelser inden for IT-området kan erhverves via FU. Ikke blot den teoretiske uddannelse, men hele certificeringsforløb kan gennemføres via nettet. Internettets udbredelse og fleksibilitet gør, at hele verden er elevens skole. F.eks. er det muligt at deltage i kurser ved udenlandske universiteter. Således har den amerikanske hær udviklet et af de mest innovative undervisningsprogrammer for højere uddannelse, earmyu, der giver adgang til uddannelser for soldater uanset, hvor de befinder sig. earmyu har eksisteret i 5 år, og mere end soldater har afsluttet en eller flere uddannelser ud af de ca. 150, der tilbydes ved 30 højere læreranstalter i USA. I Danmark tilbyder flere højere læreranstalter internationale uddannelser på højt niveau. Således kan man ved Copenhagen Business School og Aalborg Universitet 4 Ved kollaborativ læring konstrueres viden af den studerende selv bl.a. gennem deltagelse i kommunikationsprocesser. Ideen er, at de studerende løser problemerne sammen i modsætning til transfer -forståelsen, hvor underviseren overfører viden til de studerende. 5 Shareable Content Object Reference Model. 19

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser

Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 17 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet

Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet Indholdsfortegnelse Resume 2 Opgave

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

IT-uddannelser i Forsvaret

IT-uddannelser i Forsvaret IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere