Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning. Revideret af DU august 2016.

Transkript

1 Dansk Retriever Klub VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE A. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning. Revideret af DU august Indledning. A-prøver afholdes i jagtsæsonen. Prøverne tilrettelægges og gennemføres ud fra hvad dansk jagt giver mulighed for. Dommerne skal ved bedømmelse af A-prøver holde sig for øje, at markprøverne tager sigte på at finde og præmiere de hunde der viser naturlige vildtfindende egenskaber, god næse, god markeringsevne, fart og stil, ro og overblik og som kan kontrolleres i terrænet ved handling af føreren, når dette er nødvendigt. Det er et fortrin at apportering foregår så diskret og effektivt som muligt. Hunden skal vise at den selvstændigt kan jage hvor dette er påkrævet og vise evnen til at fastholde et område. Ved løbere skal hunden vise evnen til at optage fod og hurtigt og selvstændigt bringe det anskudte vildt. Denne egenskab skal vurderes højt. Generelt. I åben klasse er bedømmelsen en kvalitetsbedømmelse, hvor de enkelte hunde vurderet ud fra de i indledningen nævnte præmisser præmieres og tildeles 1. præmie, 2. præmie, 3. præmie, 0. præmie (ingen præmiering) eller et D for at have begået en diskvalificerende fejl. I åben klasse lægges der særlig vægt på samarbejdet mellem hund og fører. Kombinationen af hundens selvstændighed og lydighed, vildtfindende egenskaber samt spontane og korrekte apporteringer, prioriteres som væsentlige egenskaber. Vinderklassen afholdes som en konkurrencebedømmelse, hvor ekvipagerne (hund og fører) konkurrerer med det formål vurderet ud fra de i indledningen nævnte præmisser at finde frem til og placere de bedste som vindere. Præmieringerne er 1. vinder, 2. vinder, 3. vinder og 4. vinder, hvis dommeren finder kvaliteten høj nok. CK tildeles de hunde, der har certifikatkvalitet og gør dem værdig til brugs- og jagtchampionatstitel. CK kan kun tildeles til de 4 vinderplacerede hunde. Øvrige hunde som gennemfører prøven kan tildeles et UDM for udmærkelse. Vejledning i bedømmelse af åben klasse og vinderklasse. De almindeligt forekommende bedømmelsesmomenter omfatter: Fri ved fod. Det forventes, at en jagthund lydigt og roligt bevæger sig gennem terrænet sammen med sin fører. Gentagne kommandoer og korrektioner fra føreren for at holde hunden på plads belaster den endelige præmiering i åbenklasse og er eliminerende i vinderklasse. Forlader hunden uopfordret føreren under denne disciplin, er det belastende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. 1

2 Frit søg. Den hund, der selvstændigt gennemfører et søg og dækker området effektivt, skal vurderes højt. Opgaven skal løses selvstændigt og vildtet skal apporteres direkte og uden væsentlig støtte fra fører. Et ineffektivt eller uselvstændigt søg belaster den endelige præmiering. Decideret ulyst eller manglende vilje til at udføre et selvstændigt søg er belastende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. I åben klasse er det ikke i sig selv eliminerende, hvis der findes vildt efter en anden hund, men skal vurderes i forbindelse med hundens effektivitet. I vinderklasse kan det være eliminerende, men skal vurderes i forbindelse med hundens effektivitet. Områdesøg: Ofte er der på jagt situationer, hvor der er usikkerhed om præcist hvor apporteringen ligger. Her er det vigtigt at hund og fører, snævert afsøger et af dommeren anvist område. Hunden skal her vise at den hurtigt kan bringes i rette område og fastholde og afsøge dette selvstændigt. Forlader hunden området uden at vise tegn på at være på fod, skal den villigt lade sig bringe tilbage og genoptage afsøgningen. En disciplin der, når den løses hurtigt, diskret og effektivt, skal vurderes højt. Fart og udholdenhed. Hunden bør arbejde i en fart der er i overensstemmelse med færtforholdene på stedet og terrænets beskaffenhed. Hunden skal vise mod og kløgt over for bevoksning og andre former for forhindringer. Den skal være energisk og udholdende til opgaven er løst i modsat fald vil det være belastende for den endelige præmiering. Vildtfindende egenskaber. Hunden skal vise god næse og dermed evne til at finde vildtet. Den intelligente kombination af fært, god næse samt evnen til at udrede og fastholde fært af dødskudt- og i særdeleshed anskudt vildt, skal vurderes højt. Vægring ved apportering af anskudt såvel som dødt vildt er belastende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. Markering. Hunden skal kunne observere og huske hvor et eller flere stykker vildt er faldet og derefter finde og apportere vildtet, uden et stort omfattende søg. Selvstændigt og direkte markeringsarbejde skal vurderes højt, dog er det ikke belastende hvis føreren med få og diskrete indgreb, øger effektiviteten af apporteringen. De hunde der går direkte til nedfaldsstedet og begynder deres arbejde derfra, skal vurderes højere end hunde der skal hjælpes til området. 2

3 Ro på post. Den opmærksomme hund, der følger med i jagten og husker hvor vildtet er faldet, skal vurderes højt. Hvad er uro og dermed belastende- eliminerende eller diskvalificerende: Skudræd- er diskvalificerende i begge klasser Kræves førerens opmærksomhed, er dette belastende i både åben- og vinderklasse. I gentagne tilfælde kan det være eliminerende i åbenklasse, og skal være eliminerende i vinderklasse Forlader hunden føreren uden tilladelse, er det belastende i åbenklasse, i gentagne tilfælde, udelukkes hunden fra præmiering (udløser et nul). I vinderklasse, er dette eleminerende. Lyd. Ved gentagen eller vedvarende piben, hylen eller gøen er det diskvalificerende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. Dommeren skal altid straks gøre føreren opmærksom på at lyden er registreret. Højlydt piben, hylen eller gøen er i vinderklasse eliminerende første gang dette registreres. Knaldapportering. Hvis en hund, uden førerens tilladelse, ved afgivelse af skud eller ved visuel kontakt med vildt forlader sin plads ved føreren og den ved førerens indgriben skal kaldes til orden, er dette en knald apportering. Knaldapportering er belastende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. Gentagne knaldapporteringer i åbenklasse, udelukker hunden fra præmiering (udløser et nul). Dirigering. I åben klasse indgår dirigering som et element i prøven og hunden skal bedømmes efter dens evne og vilje til at lade sig dirigere derhen, hvor vildtet er faldet. Hunden skal villigt følge førerens anvisninger. Disse anvisninger skal være diskrete- og uden højlydt føring. Højlydt føring og ineffektiv dirigering er belastende i åbenklasse og går den af hånd er det dobbeltbelastende (udløser et nul). I vinderklasse forventes det at hunden effektivt og hurtigt bevæger sig fra A-B. Det er et fortrin når hunde kan følge en lige line og med få diskrete korrektioner hurtigt kan bringes i nærheden af apporteringen. Er dirigeringen omstændig og med mange korrektioner, er dette belastende og kan ved gentagelser føre til eliminering. Ligeledes er højlydt/støjende handling eliminerende. Går den af hånd, er det eliminerende. Vandarbejde. Hunden skal bedømmes højt når den uden tøven går i vand og effektivt løser opgaverne. 3

4 Nægter hunden at gå i vand er det diskvalificerende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. Vægrer hunden sig ved at gå i vandet og kun gør det ved gentagne opfordringer, belaster det præmieringen i åbenklasse og er eliminerende i vinderklasse. Skrub/hårdt terræn Hunden skal bedømmes højt når den uden tøven går i skrub og effektivt løser opgaverne. Nægter hunden at arbejde i skrub er det belastende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. Vægrer hunden sig ved at gå i skrub og kun gør det ved gentagne opfordringer, belaster det præmieringen i åbenklasse og er eliminerende i vinderklasse. Apportering. Hunden skal apportere såvel dødskudt som anskudt vildt spontant, bære det i et blødt men sikkert greb og i god fart bringe det hjem til føreren hvor det ufortrødent afleveres til hånd. Låsning, altså en væsentlig forsinkelse af afleveringen på få sekunder, er belastende i åbenklasse og diskvalificerende i vinderklasse. Låsning må ikke dækkes over af fører, der fysisk eller med hård kommando tvinger hunden til at aflevere Bytter hunden vildt, er det belastende i åben klasse og eliminerende i vinderklassen. Gentagne bytninger udelukker hunden fra præmiering i åbenklasse og udløser et nul. Føreren skal straks aflive anskudt vildt og på forlangende aflevere dette til dommeren. I særlige tilfælde skal det modtagne vildt på forlangende afleveres direkte til dommeren fra føreren, straks hunden har afleveret. Er vildtet ikke dødt- aflives dette omgående af dommeren. Dommeren vil i disse tilfælde mærke efter om vildtet er skadet og herefter aflevere vildtet til føreren. Vildtbehandling Hårdt greb, knusning eller tygning der skader vildtet, er diskvalificerende i åben klasse og eliminerende i vinder klasse. Er vildtet skadet skal føreren omgående have besked af dommeren. Hvis der er tvivl om hvorvidt hunden har skadet vildtet, skal tvivlen komme hunden til gode. Er der skadet vildt som dommeren vurderer skyldes hunden, skal dette altid vises til føreren. Vær opmærksom på at vildt kan skades af andre omstændigheder end hundens greb, eksempelvist vildt skudt på tæt hold eller vildt som med høj hastighed har ramt træer, bygninger m.v. i faldet. Grebs skifte accepteres, hvis hunden holder hovedet nede over vildtet og spontant laver et nyt greb uden forinden at hæve hovedet eller skulle opfordres til at apportere vildtet. Gentagne grebs skifte vil være belastende i begge klasser og kan være eliminerende i vinderklasse. Opfordring til apportering er belastende i åbenklasse og eleminerende i vinderklasse. 4

5 Forhold til andre hunde. I åben klasse skal hunden vise at den koncentreret kan udføre sine apporteringsopgaver samtidig med, at en anden hund arbejder i samme område. Hunden må ikke genere den anden hunds arbejde, eksempelvist ved at løbe efter den ( halesøge og stjæle fært ) eller ved forsøg på at stjæle vildt. Når flere hunde samarbejder, er det belastende for en hunds præmiering dersom den pågældende hundefører ved råb, overdreven brug af fløjte eller på anden måde unødigt forstyrrer hundenes arbejde. Demonstrerer en hund direkte aggression overfor en anden hund, udelukkes den fra videre deltagelse på prøven, idet det er en diskvalificerende / eliminerende fejl. Hvis en anden hund fysisk overfaldes, skal dommeren indberette hændelsen til markprøveudvalget. Omstart Når en hund er sendt på en markering eller en dirigering, må den ikke returnere over udgangspunktet. I åbenklasse skal dette give en anmærkning og den øvrige del af præstationen (helhedsindtrykket), vil afgøre om dette er belastende i forhold til tab af præmiegrad. I gentagne tilfælde udløser dette et nul. I vinderklassen er dette eleminerende og hunden skal stoppes. Gentagne kommandoer ved udsendelse fra startpunktet, uden reaktion fra hunden, er belastende i åben klasse, i gentagne tilfælde er dette eliminerende og vil udløse et nul. I vinderklassen er dette umiddelbart eleminerende. Eyewipe (EW) Ved Eyewipe forstås en ikke brugt chance for at finde og bringe en apportering, der under samme betingelser, apporteres af en anden hund. I åbenklasse bedømmes dette som manglende effektivitet og kan, afhængig af helheden, belaste den endelige præmiering. I vinderklassen er dette eliminerende. Eyewipe dommer (EWD) En ikke brugt chance for at finde og bringe en apportering, der i stedet samles op af dommerne. I åbenklasse bedømmes dette som værende manglende effektivitet og er i vinderklassen eliminerende. First dog down (FDD) (Anvendes kun i vinderklasse) I vinderklasse bruges FDD, om en ikke brugt chance for at finde og bringe et anskudt eller formodet anskudt stykke apporterbart vildt. Vildtet skal/burde have været markeret af hunden der umiddelbart og uden tøven skal sendes på denne opgave. 5

6 Begrebet skal altid anvendes med omtanke, f.eks. i en situation hvor fuglen ikke synligt er set falde helt ned. Dommeren kan vælge, hvis opgaven vurderes at være ekstremt svært apporterbart men prøves af hensyn til jagtetikken, at dømme No Bird, hvilket medfører at den eller de hunde der er afprøvet på opgaven, ikke belastes i det videre forløb. Højlydt føring Højlydt føring, når en hund verbalt bringes til orden eller føringen påvirker de øvrige hunde på linjen, er belastende i åbenklasse og eliminerende i vinderklasse. Præmiering. Vurdering og præmiering i åben klasse. Bedømmelsen i åben klasse en kvalitetsbedømmelse af den enkelte hund. Med jagtens situationer som grundlag, vurderes hundens vilje til samarbejde med føreren, dens vildtfindende egenskaber, stil, temperament, intelligens og evne til at arbejde selvstændigt. På denne baggrund, afvejer dommeren fortrin og ulemper hos hund og fører. Denne afvejning danner grundlag for den endelige præmiering. Vurdering og præmiering i vinderklasse. I vinderklassen er kravene, der stilles til de deltagende ekvipager, væsentlig højere end i åben klasse. Endvidere indgår konkurrencen mellem deltagerne som et væsentligt moment i denne klasse. Følgende fortrin skal gives høj prioritet: Hundenes vildtfindende egenskaber Markeringsevne og selvstændigt arbejde Fart og stil kombineret med spontane apporteringer og direkte afleveringer Hundens lydighed og samarbejdsvilje samt en rolig og diskret føring Hurtige og effektivt apporteringer. 6

7 Den enkelte apportering bedømmes efter følgende klassifikationssystem: Klassifikation Betegnelse Tekst Beskrivelse Videre færd A+ A+ gives for ekstraordinært arbejde på apportering, hvor hunden får chance for at vise vildtfindende egenskaber samt virkelig gode Eyewipe. Gives typisk for løbere, der har flyttet sig en væsentlig afstand fra nedfaldsstedet, og hvor hunden viser evne til at gå på fod, og finder vildtet. Fortsætter A A gives for den rene apportering - uden komplikationer - betyder ikke, at hunden ikke må handles, men snarere, at evt. for situationen nødvendig/relevant handling er effektiv og ikke ødelægger billedet af hundens arbejde pa apporteringen. Apporteringen er løst som forventet, af en hund på dette niveau. Fortsætter A- A- gives hvor apporteringen kunne have været udført bedre/mere rent - ofte, hvis der handles for meget på markerede fugle. Arbejdet skal være op til prøvens standard - ellers skal gives B. En hund med to A- i første runde/såt, vil blive stoppet efter første runde/såt. B B vildtet bringes, men ikke på en tilfredsstillende måde. Hundens arbejde på apporteringen skønnes at være under prøvens standard. Stopper, deltager informeres straks efter rundens afslutning og stoppes her. EL Eliminerende Eliminerende fejl: Bytter vildt, Fysisk kontakt med hunden, Aggressiv adfærd, Hårdmundethed, Højlydt piben, hylen eller gøen, Skudrædhed, Knaldapportering, Ude af kontrol/hånd, Jagter levende vildt eller jager med vildt i munden, Nægter at gå i vand, Nægter at apportere fundet vildt, Højlydt føring. Nægter at arbejde i skrub. EW Eyewipe En ikke brugt chance for at finde og hente en apportering, der under samme betingelser, apporteres af en anden hund. EWD Eyewipe dommer En ikke brugt chance for at finde og hente en apportering, som efterfølgende findes af dommeren/dommerne eller en hjælper/skytte/prøveleder på dommerens foranledning. FDD First dog Down En ikke brugt chance for at finde og apportere et anskudt eller formodet anskudt stykke apporterbart vildt. Vildtet skal/burde have været markeret af hunden der umiddelbart og uden tøven skal sendes på denne opgave. (anvendes altid med omtanke). Stoppes straks når EL er hændt og bekendtgjort af dommer, kobler og træder ud af linjen. Vær opmærksom på at der kan være sket EL fejl ude i terrænet, her forpligter meddommer sig straks til at informere sendende dommer så konsekvensen kan drages umiddelbart. Stopper straks når EW er bekendtgjort af dommer, kobler og træder ud af linjen. Stopper- straks når EWD er bekendtgjort af dommer- kobler og træder ud af linen Stoppes oftest- men kan nøjes med at være en No bird hvis: a) det vurderes at vildtet var ekstremt svær apporterbart. b) hvis dommer har forsinket afsendelsen af hunden. Både a og b situationen skal dommeren lave en note, som indgår i den samlede bedømmelse af ekvipagen. 7

8 Dommerne skal føre noter på alle hundens apporteringer. Dot op og Dot ned er en brugt noteform, hvor dommerne ønsker at kommentere positivt eller negativt på en gennemført apportering. Disse noter er meget vigtige, især ved karakter lighed. Tildeling af placeringer, CK og UDM i vinderklasse Eleminerende fejl ingen præmiering Mindre end 4 apporteringer og med to A-, ingen præmiering Ekvipager med mindst 5 apporteringer hvoraf maksimalt to er klassificeret som A- og ingen klassificeret som B, B/EW eller B/FDD kan få UDM eller en vinderplacering. Ekvipager med mindst 5 apporteringer og maksimalt en klassificeret som A-, ingen klassificeret som B, B/EW eller B/FDD kan vinderplaceres og kan tildeles et CK hvis sværhedsgraden af apporteringerne er tilstrækkeligt for klassen. Praktiske forhold omkring afviklingen af prøverne Antal dommer, ordførende dommer, dommersammensætning og roller. Åbenklasse kan dømmes af dommere der er uddannede og klassificerede til dette, i forhold til den til en hver tid, gældende dommerklassifikation. Det tilstræbes at hver dommer maksimalt dømmer 6 deltagere. Ved afvikling af Åben Klasse som drevprøver, følger hver dommer sit hold hele dagen. Ved afvikling af Åben Klasse som Walk Up, kan der afviges fra dette. Vinderklasse kan dømmes af dommere der er uddannede og klassificerede til dette, i forhold til den til en hver tid, gældende dommerklassifikation. Klassen kan, alt efter om der er tale om drevjagt eller Walk Up, bedømmes af enten 3 eller 4 dommere. Ved 4 dommere dømmes der altid i par. Ved par- udnytter man at en dommer så vidt muligt altid er ude i marken, hvorved bedømmelses kvaliteten maksimeres, også når hunden er ude af syne for personer på linjen. Fortrin og ulemper kan herved observeres under hele ekvipagens arbejde. I forbindelse med placering af en dommer i marken skal dette altid ske under skyldig hensyntagen til jagtens type, sikkerhed og indflydelse på afviklingen. På vinderklasse prøver, skal der skal altid være minimum en A o dommer (dommer med godkendelse som ordførende A-dommer) i forhold til den til en hver tid, gældende dommerklassifikation, tilstede. Er der mere end en, er det den først nævnte i kataloget der har status af ordførende dommer på den pågældende prøve. Ordførende dommer optræder repræsentativt på vejene af dommergruppen- over for prøvelederjagtvært og deltagere. Ligeledes er det hans rolle at være katalysator for at opnå enighed blandt dommergruppen på bedømmelserne og for at udveksle informationer/observationer dommerne imellem, mellem såterne. 8

9 Anvisning af område og brug af prøveledere, assistenter og jægere under prøven. Generelt forventes det at føreren selv følger godt med under jagten og ved hvor vildtet er faldet. Ud fra denne viden, sikrer føreren at hunden får de bedste anvisninger i forbindelse med udførelsen af den anviste apportering. I visse tilfælde har føreren ikke selv haft mulighed for at se vildtet blive nedlagt. Her er anvisning fra dommeren selvfølgelig på sin plads. I den situation skal anvises et område frem for et snævert punkt i terrænet. Lad i stedet hunden sammen med sin fører vise, at de kan afsøge et bestemt område effektivt. Det skal påpeges at under afprøvning af ekvipagen, er det altid dommerne der anviser hvor det skudte vildt er. Dommerne kan søge hjælp hos prøveleder, assistenter eller jægere, men efterfølgende er det altid dommerne, der formidler viden videre til deltagerne. Anvisning af det skudte vildt ude i terrænet bør ikke overdrives og skal kun anvendes når det virker naturligt, eksempelvist i terræn hvor nedfaldssted eller hunden er ude syne og med det formål at apporteringen ikke kommer til at bære præg af at være sket ved en tilfældighed. Placering af hunde Dødskudt vildt, der falder på kort afstand fra en prøvehund, indgår kun i bedømmelsen som afprøvning i ro på post. Ved anskudte fugle i nærzonen, sendes der kun hund når vildtet vurderes til at kunne mistes. I modsat fald samles vildtet op af dommer, prøveleder, assistent eller efterapportør på dommerens anvisninger. I samarbejde med prøvelederen og hans assistenter er det vigtigt at hundene placeres, så de har de bedste vilkår til at vise deres evner. Dvs. gode markerings forhold og i en afstand til apporteringerne der afspejler de krav der er til hundene i den pågældende klasse. Flere hunde samtidigt Det ønskes om muligt, at se om hundene kan arbejde problemfrit sammen i forbindelse med frit søg situationer, hvor et område efterapporteres. I vinderklasse bør der ikke sendes flere hunde af gangen på markerings- eller dirigeringsopgaver, men der kan være situationer der kræve at flere hunde arbejder samtidigt. På drevjagter hvor der kan opstå behov for hurtigt at apportere et større antal fugle af jagtetiske hensyn, kan situationen løses ved at efterapportørerne klarer denne opgave, alternativt kan prøven suspenderes indtil antallet af stykker vildt igen egner sig til afprøvning. Udgangspunkt, startorden, række følge og antal apporteringer Alle hunde skal sendes fra det samme udgangspunkt på samme apportering. På en drevjagt er samme udgangspunkt linjen med holdets hunde. 9

10 Skulle en ekvipage være blevet trukket tættere på apporterings opgaven undervejs i forløbet og ikke løser opgaven, sendes næste hund på samme udgangspunkt som første hund og skal så efterfølgende, på samme måde som første hund, trækkes frem i terrænet. At flytte ekvipagen frem i terrænet, kan anbefales hvis dette muliggør en svær apportering. Laveste nummer placeres altid til højre og det tilstræbes altid, at laveste nummer starter. Rækkefølgen af apporteringer skal foregå således: Der sendes altid først og straks på anskudte fugle på drev og WU prøver og i (tilstræbt) nummer rækkefølge. På prøver WU prøver hvor flere stykker vildt nedlægges på en gang, sendes der først på først fældede fugl, derefter i den række følge fuglene blev fældet. Skulle først skudte fugle være uinteressant for f.eks. højre side, tilbydes den eller disse, til dommerpar og hunde på modsatte side hvis forholdene muliggør dette. Hvis den ene del af kæden pga. vildtsituationen mangler vildt, og hundene her længe har ventet på apporteringschance, kan dommere, der får fældet rigeligt med vildt, tilbyde det vildt, der skydes af en eller begge hans skytter, til den dommer, der mangler vildt. Hundeførerne bør orienteres, hvis dette aftales. På drevprøver med mange fældede stykker vildt på engang, tømmes der fra en side. Herved undgås at det er dommeren der selektivt vælger sværhedsgraden af apporteringerne, hvilket må anses som værende et neutralt opgave valg. Med flere fugle i samme område, skal der ikke forfaldes til at udpeges bestemte fugle, med mindre der er tale om anskydninger, men blot apporteres fra det udpegede område. Når en hund er en sendt og denne ikke løser opgaven og der er flere u afprøvede og afkoblede hunde på linen, afprøves disse. På Walkup kan det betyde at man tilbyder opgaven til holdet på modsatte side, eller på en drevprøve til et andet hold. I denne situation påpeges det, at det skal være samme udgangs punkt for alle hunde, når der sendes. På WU prøver afprøves maximalt de 4 ukoblede hunde i linjen på det samme stykke vildt. Findes vildtet ikke, afsøges det anviste område af dommerne og kun af disse. Findes vildtet her, har vi en dommer Eyewipe(EWD). Der skal som udgangspunkt altid være en back up hund ved afprøvningen. Er det sidste hund i linjen der afprøves, er det dommeren der er back up. Skulle vildtet IKKE findes af dommerne indenfor anvist område, erklæres dette som No bird. Skulle vildtet findes udenfor det af dommeren anvist område, kaldes dette også for No bird og den/de pågældende hunde fortsætter i prøven uden anmærkninger. På walkup prøver aftales det inden starten på prøven om man har 1 fugls runder eller om man bruger systemet 2 fugl 1 fugl. 2 fugl. På drevjagter/såter- apporteres hele tiden 1 fugl af gangen. Når der skiftes hold eller runder, opdaterer dommerne hinanden om antal og karakteren på ekvipagerne. Alle dommere fører en samlet karakteroversigt på alle ekvipager. 10

11 På WU skal prøvelederen eller en assistent være i tæt dialog med dommerne, således at vedkommende er klar på hvem der er- og skal ind på linen. Denne funktion er vigtigt for at skabe et godt flow på WU prøverne. På walkup jagterne skal- og på drev jagterne tilstræbes, at alle hunde har lige antal fugle inden de går i finalerunden. Her er det vigtigt at dommere og prøveleder er opmærksomme på at udjævne denne situation i løbet af prøven. Vejledning omkring hårdmundethed: Alt vildt bør undersøges for tegn på hårdmundethed. En hårdmundet hund efterlader sjældent synlige tegn. Den knuser ribbenene i den ene eller begge sider. Skaden afsløres ikke ved at stryge fjerene til side. Placer fuglen i håndfladen med brystet opad, og hovedet fremad, og føl ribbenene med pege og tommelfingeren. De skal være runde og faste. Hvis de er bøjet indad eller flade, er det tydeligt tegn på hårdmundethed. Sørg for at meddommerne også kan undersøge dette stykke vildt. Der bør ikke udvises tøven omkring hårdmundethed - hunden udgår af prøven. Knæk og bræk Internationale prøver På internationale markprøver skal der dømmes i henhold til FCI s internationale reglement. Det afviger på nogle punkter fra nærværende danske reglement. Dommere med disse opgaver skal sætte sig ind i disse regler, som kan hentes fra DRK s hjemmeside. 11