Folkeskolereformen og digitalisering. Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolereformen og digitalisering. Rapport"

Transkript

1 Folkeskolereformen og digitalisering Rapport Det Digitale Råd April 2015

2 Indholdsfortegnelse Resumé 3 1 Indledning Definitioner 4 2 Digitalisering for kvalitet Digitalisering og folkeskolereformens mål Digitale læremidler og differentieret undervisning Trivsel, tillid og respekt 10 3 Digitalisér og brug tiden bedre Effekten på lærernes arbejde Digitale læremidlers tidseffekter 18 4 Rammevilkårene halter stadig Digitaliseringsstrategiens mål for folkeskolen ( ) Indsatsen indtil videre Initiativ 1: Støtte til indkøb af digitale læremidler Initiativ 2: Adgang til velfungerende it i undervisningen Initiativ 3: Mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål Initiativ 4: Forskning i it-baserede læringsformer 35 5 Kilder 38 Kolofon Forfatter(e): Mette Bøgelund og Katrine Ellersgaard Nielsen Dato: Version: 1 Kontakt Incentive Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte T: (+45) , E: 2

3 Resumé Digitalisering i folkeskolen kan bidrage til at sikre folkeskolereformens intentioner om øget kvalitet, og digitale læremidler kan frigøre tid. Men til trods for indsatsen i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi oplever lærerne stadig, at en række rammevilkår for digitalisering ikke er på plads. Det konkluderer vi på baggrund ny spørgeskemaundersøgelse, hvor 750 danske lærere har deltaget. Undersøgelsen er gennemført i januar 2015, altså efter et halvt skoleår med reformen. Digitalisering kan bidrage til øget kvalitet Digitalisering kan ifølge lærernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen være med til at øge det faglige niveau og give bedre differentiering af undervisningen. Nitten ud af tyve lærere i undersøgelsen mener, at øget brug af it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til, at skolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Tre ud af fire lærere i undersøgelsen mener, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan være med til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Ni ud af ti lærere i undersøgelsen er enige eller meget enige i, at øget brug af it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at udfordre de dygtigste elever. Tre ud af fire lærere i undersøgelsen, er enige eller meget enige i, at øget brug af it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at motivere eleverne til at lære mere. Digitalisering kan frigøre tid For at kommunernes driftsøkonomi efter reformen hænger sammen, skal lærerne undervise to timer mere om ugen i gennemsnit. Et studie fra 2014 viser, at digitale læremidler frigør tid i undervisningen og i lærernes forberedelse og evaluering. Studiet sætter også tal på effekterne, og det har vi brugt til at undersøge, hvor meget digitalisering der skal til for at opveje effekten af den nye driftsøkonomiske situation, herunder de nye arbejdstidsregler. Sammenligner man en situation, hvor 60% af læringsforløbene indeholder digitale læringsmidler, med en situation helt uden digitale læremidler, bliver der frigjort to timer pr. uge fra evaluering og forberedelse som følge af digitalisering. Rammevilkårene halter stadig I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi blev der sat en række mål for digitalisering i folkeskolen. Alligevel peger flere nyere undersøgelser på, at man stadig oplever problemer ude på skolerne, og det bliver bekræftet af data fra vores spørgeskemaundersøgelse. Vi har spurgt lærerne direkte om, hvorvidt de formuleringer, som indgik i digitaliseringsstrategien, er opfyldt. Hver fjerde lærer mener ikke, at adgangen til digitale læremidler er let og overskuelig. Halvdelen af lærerne svarer, at der ikke er velfungerende it, at der ikke er sikkert, stabilt og tilstrækkeligt internet, og at der ikke er klare mål for anvendelse af it og digitale læremidler på deres skole. 3

4 1 Indledning Det er nu mere end et halvt skoleår siden, at folkeskolereformen blev virkelighed ude på skolerne. Bag reformen lå en intention om at give et fagligt løft til den danske folkeskole 1, og samtidig med reformen trådte den såkaldte Lov med nye arbejdstidsregler for lærerne også i kraft. De ændrede betingelser for skolerne har givet anledning til meget debat i offentligheden, for hvordan skaber man en bedre skole uden at bruge flere ressourcer? Skolerne er i fuld gang med at omstille sig til de nye betingelser, men de står med en stor udfordring, for en succesfuld implementering kræver, at man arbejder på en ny måde. Set i det lys har Det Digitale Råd bedt Incentive om at undersøge, hvorvidt de digitale muligheder, man har i dag, kan bidrage til at hjælpe folkeskolen i mål, og om der er noget, som står i vejen for, at det sker. Vi har gennemgået den eksisterende viden på området og gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 750 lærere i januar Undersøgelsen bidrager med et opdateret indblik i lærernes holdning til, hvorvidt it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at komme i mål med folkeskolereformen, og til deres holdning til, om der er barrierer for digitalisering. Som supplement til det solide datagrundlag i spørgeskemaundersøgelsen har vi lavet interviews med lærere og skoleledere på to skoler i Vejle Kommune, som er særligt langt fremme med digitalisering, og som derfor har gjort sig erfaringer med digitale læremidler og digitale redskaber. Denne rapport dokumenterer resultaterne af vores analyse, herunder spørgeskemaundersøgelsen. Rapporten er opdelt i tre kapitler. Kapitel 2 handler om kvalitetsmålene i folkeskolereformen, kapitel 3 handler om, hvordan lærerne kan bruge deres tid bedst muligt, og kapitel 4 handler om barrierer for brug af it, digitale læremidler og digitale redskaber. Inden vi tager hul på rapporten, redegør vi i afsnit 1.1 for, hvad vi mener med digitale læremidler og digitale redskaber. 1.1 Definitioner Med digitale læremidler mener vi digitale materialer, opgaver og informationssamlinger, der kan deles og bruges på en digital enhed, fx en tablet eller en computer. Dette er i tråd med KL s definition: En fællesbetegnelse for de mange forskellige materialer, it-værktøjer, informationssamlinger mv., der kan distribueres og anvendes på bærbare, mobile enheder m.v. Der er tale om en meget bred 1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 2 Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område. 3 Respondenterne er geografisk fordelt i Danmark, og 86% af dem underviser på en offentlig folkeskole. Lærerene i undersøgelsen er i gennemsnitligt 50 år gamle og har i gennemsnit arbejdet som lærere i 20 år. Blandt besvarelserne er der en spredning i undervisningsfag. 4

5 samling af undervisnings- og læremidler, som omfangsmæssigt rækker fra det digitale opgaveark til store interaktive systemer og internetressourcer. 4 Digitale redskaber er fx digitale læringsplatforme og samarbejdsplatforme. Eksempler på digitale læringsplatforme er Meebook 5, KMD Education 6 og Itslearning 7, som giver mulighed for at sætte mål for elevens udvikling (elevplan), sammensætte didaktiske læringsforløb bestående af både digitale og analoge læremidler, tilgå digitale læremidler samt at måle elevers progression. Om læringsplatforme skriver KL følgende: Denne [læringsplatformen] udgør den digitale understøttelse af kernen i folkeskolens forretning læring. Gennem denne platform sikres det, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i. 8 En samarbejdsplatform er et system til kommunikation mellem fx lærere, elever og forældre. Den mest kendte løsning er skoleintra, som findes i tre udgaver; lærerintra, elevintra og forældreintra. 4 Citat fra KL, Notat om brugerportalinitiativet, dok.id For en beskrivelse, se 6 For en beskrivelse, se 7 For en beskrivelse, se 8 Citat fra KL, Notat om brugerportalinitiativet, dok.id

6 2 Digitalisering for kvalitet Folkeskolereformen har tre overordnede mål, som alle sigter mod øget kvalitet: 1. At folkeskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. At folkeskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. At tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 9 Vi har undersøgt, hvad it, digitale læremidler og redskaber kan bidrage med i forhold til de tre mål i folkeskolereformen, og finder, at digitalisering kan bidrage til at få folkeskolereformens intentioner om øget kvalitet ført ud i livet. En international undersøgelse af skoleelevers computer- og informationskompetencer, ICILS 10, som blev gennemført i efteråret 2013 og offentliggjort i efteråret 2014, viser, at danske lærere generelt er mere positivt indstillet over for it i undervisningen end lærere i andre lande. Næsten ni ud af ti lærere i undersøgelsen er enige i, at it i skolernes undervisning hjælper eleverne til at udvikle større interesse i at lære. Fire ud af fem lærere er enige i, at det hjælper eleverne med at arbejde på et niveau, der svarer til deres forudsætninger og forbedrer elevers faglige præstationer. 11 I vores spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt direkte til målene i folkeskolereformen. Besvarelserne viser, at hovedparten af lærerne i vores spørgeskemaundersøgelse mener, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at opnå de tre mål i reformen. I afsnit 2.1 nedenfor gennemgår vi lærernes besvarelser. Digitale læremidler er gode, når man ønsker at undervisningsdifferentiere i praksis. Det viser tidligere undersøgelser, og vores nye spørgeskemaundersøgelse viser, at det er lærerne enige i også nu, hvor reformen er i gang med at blive implementeret. Differentieret undervisning er en forudsætning for, at den enkelte elevs læring bliver så god som mulig, og det skal til for at opfylde reformens første to mål. Afsnit 2.2 handler om undervisningsdifferentiering. Individuelle digitale læringsforløb og læremidler gør det nemmere at lave differentieret undervisning, uden at børnene bliver opdelt i hold. Det ved vi fra interviews med lærere og skoleledere på nogle af de skoler, der er langt fremme og først tog en digital læringsplatform i brug. Det gennemgår vi i afsnit Regeringen. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen ICILS er forkortelse for International Computer and Information Literacy Study, ICILS 2013 er den første internationale undersøgelse, som måler elevernes computer og informationskompetence. 150 skoler skal deltage med ca elever. Der udtrækkes tilfældigt 20 elever på 8. klassetrin på hver skole, som ud over den faglige elevtest skal besvare et spørgeskema. Også skoleledere, lærere og it-koordinatorer skal medvirke i en spørgeskemaundersøgelse. Kilde: 11 Bundsgaard, Pettersson og Puck, DIGITALE KOMPETENCER It i danske skoler i et internationalt perspektiv

7 2.1 Digitalisering og folkeskolereformens mål Hovedparten af lærerne mener, at digitalisering kan bidrage til at opfylde de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Figur 1 nedenfor viser, hvordan lærerne i vores spørgeskemaundersøgelse forholder sig til, om digitalisering kan bidrage til de to første mål i folkeskolereformen. Langt de fleste lærere i undersøgelsen mener, at øget brug af it, digitale læremidler og digitale redskaber i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan være med til at sikre det første overordnede mål i folkeskolereformen: at skolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. På vores spørgsmål til reformens andet mål om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater svarer flere end fire ud af fem lærere, at it, digitale læremidler og digitale redskaber i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan bidrage. Figur 1. I hvilken grad kan øget brug af it, digitale læremidler og digitale redskaber være med til...at sikre, at skolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 23% 36% 37% 2%...at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 11% 22% 43% 13% 11% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Figur 2 nedenfor viser, hvordan lærerne har svaret på tre spørgsmål, der handler om det tredje mål: at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Hovedparten af lærerne mener, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at sikre, at tillid og trivsel øges: Syv ud af ti lærere svarer i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad til, at det kan være med til at styrke tilliden, og ca. halvdelen, at det i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan være med til at styrke trivslen. 7

8 Derudover mener seks ud af ti lærere i undersøgelsen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad, at it, digitale læremidler og digitale redskaber også kan bidrage til at øge befolkningens respekt for lærernes professionelle viden og praksis. Figur 2. I hvilken grad kan øget brug af it, digitale læremidler og digitale redskaber være med til...at sikre, at tilliden til folkeskolen styrkes? 7% 20% 35% 19% 18%...at sikre, at trivslen i folkeskolen styrkes? 4% 15% 33% 31% 16%...at øge befolkningens respekt for lærernes professionelle viden og praksis? 9% 17% 36% 22% 16% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Note: Lærere med adgang til læringsplatform svarer oftere i meget høj grad eller i høj grad på alle tre spørgsmål end øvrige lærere. Selvom en stor del af lærerne i undersøgelsen mener, at de digitale muligheder kan bidrage til målet om tillid og trivsel, er andelen ikke lige så høj som i de spørgsmål, der handler om reformens to første mål, se figur 1. Det vender vi tilbage til i afsnit Digitale læremidler og differentieret undervisning De to første mål i folkeskolereformen handler om elevernes læring. Alle elever skal blive så dygtige, de kan, og social baggrund skal ikke have betydning for dette. En forudsætning for, at den enkelte elev lærer så meget som muligt, er, at lærerne differentierer undervisningen, så eleverne bliver mødt med opgaver, der matcher deres individuelle behov og faglige niveau. Tidligere undersøgelser peger på, at digitale læremidler er velegnede til undervisningsdifferentiering. Som nævnt i starten af dette kapitel, pegede lærernes besvarelser i ICILS på, at it hjælper eleverne til at udvikle større interesse i at lære og med at arbejde på et niveau, der svarer til deres forudsætninger. 8

9 En effektmåling af digitale læremidler 12, som blev gennemført i første kvartal 2014 for Styregruppen for It i Folkeskolen 13, konkluderer, at digitale læremidler bidrager særligt til undervisningsdifferentiering og motivation. Undersøgelsen er den nyeste og mest omfattende af sin art i Danmark. Vores spørgeskemaundersøgelse bekræfter resultaterne i undersøgelserne fra før reformen. Figur 3 nedenfor viser lærernes besvarelser på fire spørgsmål, der handler om undervisningsdifferentiering. Vi har spurgt direkte til, om lærerne er enige i, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at differentiere undervisningen. Ni ud af ti lærere er enige eller meget enige, mens kun én ud af 100 er uenig eller meget uenig. Hovedparten af lærerne i undersøgelsen mener, at it, digitale læremidler og digitale redskaber både kan bidrage til at udfordre de dygtigste elever og løfte de svageste: Ni ud af ti er enige eller meget enige i, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at udfordre de dygtigste elever. Kun én ud af 50 er uenig eller meget uenig. Syv ud af ti er enige eller meget enige i, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at løfte de svageste elevers niveau, mens tre ud af 50 er uenige eller meget uenige. Vi har også spurgt til effekten på elevernes motivation til at lære mere. Tre ud af fire lærere i undersøgelsen er enige eller meget enige i, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at motivere eleverne til at lære mere, mens kun tre ud af 100 er uenige eller meget uenige. 12 Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni Vi uddyber konklusioner og metode fra effektmålingen i kapitel I styregruppen deltager Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vi uddyber styregruppens formål i kapitel 4. 9

10 Figur 3. Hvor enig er du i følgende: It, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at...udfordre de dygtigste elever? 41% 47% 9% 2%...differentiere undervisningen? 40% 50% 8% 1%...motivere eleverne til at lære mere? 30% 46% 21% 3%...løfte de svageste elevers niveau? 22% 46% 25% 6% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig + Meget uenig Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Trivsel, tillid og respekt Ud over spørgsmålene i figur 2, som direkte gengiver det formulerede mål om trivsel, tillid og respekt fra aftaleteksten bag folkeskolereformen, har vi også spurgt til forskellige forhold, som kan have betydning for elevernes trivsel og tillid samt respekten for lærernes arbejde. De forhold, vi har valgt at spørge til i spørgeskemaundersøgelsen, stammer bl.a. fra vores interviews med to udvalgte skoler, som har været tidligt ude med at implementere en digital læringsplatform, og som derfor har gjort sig mange erfaringer med at bruge digitale læremidler og digitale læringsforløb. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af lærerne er enige i, at de digitale muligheder kan bidrage til, at: kommunikere med forældre om undervisning og trivsel. få eleverne til at samarbejde. dokumentere lærernes indsats. forbedre samarbejde mellem lærerkolleger. synliggøre lærernes fagdidaktiske kompetencer. Figur 4 viser, at fire ud af fem af de lærere, vi har spurgt, er enige eller meget enige i, at de digitale muligheder kan bidrage til kommunikationen med forældrene om undervisning og trivsel. To ud 10

11 af fem af lærerne i undersøgelsen er enige eller meget enige i, at det kan bidrage til at få eleverne til at samarbejde, mens færre end én ud af fem er uenige eller meget uenige. Figur 4. Hvor enig er du i følgende: It, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til...kommunikere med forældrene om at 28% 51% 16% 3% 2% undervisning og trivsel?...kommunikere med forældrene om undervisning og trivsel?...få eleverne til at samarbejde? 7% 28% 33% 51% 42% 16% 3% 2% 15% 2%...få eleverne til at samarbejde? 7% 33% 42% 15% 2%...sikre, at eleverne trives? 4% 14% 44% 33% 5% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig + Meget uenig Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse,...sikre, at eleverne gennemført trives? 4% af Incentive, 14% januar % 33% 5% Note: Lærere med adgang til en læringsplatform svarer oftere meget enig eller enig på spørgsmål om samarbejde og trivsel blandt eleverne end øvrige lærere. Ifølge aftaleteksten Meget skal enig den Enig styrkede Hverken trivsel enig og tillid eller uenig blandt andet Uenig skabes + Meget gennem uenig øget Ved respekt ikke for lærernes professionelle viden og praksis. Figur 5 nedenfor viser, at halvdelen af lærerne er enige eller meget enige i, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at dokumentere lærernes indsats, mens færre end to ud af fem er uenige eller meget uenige. Besvarelserne fordeler sig på samme måde for spørgsmålet om, hvor enige lærerne er i, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at forbedre samarbejdet mellem kolleger. To ud af fem lærere i undersøgelsen er enige eller meget enige i, at it, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at synliggøre lærernes fagdidaktiske kompetencer, mens én ud af fem er uenig eller meget uenig 11

12 Figur 5. Hvor enig er du i følgende: It, digitale læremidler og digitale redskaber kan bidrage til at...dokumentere lærernes indsats? 16% 34% 29% 14% 7%...forbedre samarbejdet med mine kollegaer? 13% 35% 34% 14% 4%...synliggøre lærernes fagdidaktiske kompetencer? 11% 27% 35% 18% 9% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig + Meget uenig Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Note: Lærere med adgang til en læringsplatform svarer oftere meget enig eller enig på spørgsmål om samarbejde og om at synliggøre kompetencer end øvrige lærere. En interessant observation, som gælder for alle spørgsmålene i dette afsnit og spørgsmålene i figur 2 i forrige afsnit, er, at der er signifikant forskel på besvarelserne fra de lærere, som har adgang til en læringsplatform, og de lærere, der ikke har. Lærere med adgang til en digital læringsplatform svarer oftere henholdsvis i meget høj grad eller i høj grad og enig eller meget enig. Den forskel kan der være flere forklaringer på. En mulig forklaring er, at de lærere, der har adgang til en læringsplatform, generelt er mere positive over for at bruge digitale løsninger. 14 Men i vores interviews har vi også hørt en anden vinkel, som kan forklare forskellen: Lærere, der benytter en digital læringsplatform, har lettere ved at differentiere undervisningen uden at udstille fagligt svage eller stærke elever og det kan have betydning for elevernes trivsel. Den største fordel ved de digitale læringsforløb er, at undervisningsdifferentieringen bliver meget bedre. Før skulle man stå og dele kopiark ud, og det var ikke til at undgå, at det blev meget synligt, 14 Sammenhængen kan også være omvendt: At lærere, der er mest positive over for brugen af digitale løsninger, oftere arbejder på en skole, der har en digital læringsplatform. 12

13 hvem der skulle have hvilke opgaver. Børnene ved godt, at de laver forskellige opgaver på computeren, og det er ok, men det bliver ikke udstillet på samme måde. Og det er altså rigtig godt. Det er mere trygt for de børn, der har det fagligt svært, at det ikke skal råbes ud til alle klassekammeraterne. Børnenes udfordringer er forskellige, og det er ok, men jeg er glad for, at det kan foregå på den måde. Citat fra interview med lærer på Smidstrup-Skærup skole i Vejle Kommune Situationen, som læreren fra Smidstrup-Skærup skole beskriver ovenfor, er et godt eksempel på, at digitalisering ikke kun handler om de faglige muligheder. Digitalisering gør det muligt at organisere undervisningen på en anden måde, og når man gør det, kan man også tænke andre målsætninger, fx trivsel, ind. 13

14 3 Digitalisér og brug tiden bedre Digitalisering rummer mulighed for, at lærerne i den danske folkeskole kan bruge deres tid bedre. Digitale læremidler og redskaber kan gøre forberedelsen lettere, og i selve undervisningssituationen kan man også spare tid, så klassen kan nå mere på en lektion. I vores spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt lærerne, hvordan udbredelsen af it, digitale læremidler og digitale redskaber påvirker deres arbejde. En overvægt af lærerne oplever positive effekter på forberedelse, videndeling, kvaliteten af deres undervisning og deres arbejde i det hele taget. Muligheden for at dele og genbruge er et essentielt element i digitalisering ikke kun i folkeskolen. Digitale produkter gør det enkelt at dele viden, og det skaber værdi, når vi bygger videre på hinandens viden i stedet for at genopfinde vores egne dybe tallerkener hver gang. 15 I relation til folkeskolen er der fx et potentiale i digitale læringsplatforme. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at to ud af fem lærere sjældent eller aldrig genbruger et allerede afprøvet digitalt læringsforløb eller dele af det. I effektmålingen af digitale læremidler, som blev lavet i første kvartal 2014, har man undersøgt potentialet for tidsbesparelse med digitale læremidler. Man har undersøgt og sat tal på den besparelse, lærerne oplever ved at bruge digitale læremidler, og på andelen af læringsforløb, som på daværende tidspunkt var digitale. I det følgende gennemgår vi i afsnit 3.1 de spørgsmål fra vores spørgeskemaundersøgelse, der belyser, hvordan lærerne oplever, at de digitale muligheder påvirker deres arbejde, fx diskuterer vi potentialet i øget anvendelse af digitale læringsplatforme. I afsnit 3.2 gennemgår vi de tidsmæssige effekter af digitale læremidler fra effektmålingen udført for Styregruppen for It i Folkeskolen, og sætter det i relation til arbejdstidsreglerne, som blev introduceret med Lov Effekten på lærernes arbejde Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at en stor andel af lærerne synes, at it, digitale læremidler og redskaber gør det lettere at planlægge undervisningen. Lidt over halvdelen af lærerne i undersøgelsen svarer, at udbredelsen af it, digitale læremidler og redskaber gør forberedelse til undervisningen lettere eller meget lettere. Lidt under halvdelen mener, at opgaveretning bliver lettere eller meget lettere. Hertil kommer, at syv ud af ti lærere svarer, at it, digitale læremidler og redskaber gør det lettere eller meget lettere at dele viden med kollegerne. Fordelingen af besvarelserne fremgår af figur Internettet er fyldt med eksempler på forskellige typer af såkaldte platforme, som netop skaber værdi ved at formidle viden mellem individer, fx på Wikipedia, sociale medier, søgemaskiner osv. 14

15 Figur 6. Hvordan påvirker udbredelsen af it, digitale læremidler og digitale redskaber dit arbejde på følgende områder? Det gør forberedelse til undervisningen 14% 41% 32% 11% Det gør opgaveretning 10% 35% 51% 4% Det gør videndeling blandt lærere 20% 51% 27% 2% Meget lettere Lettere Uændret Sværere Meget sværere Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Tre ud af fem lærere i undersøgelsen svarer, at udbredelsen af it, digitale læremidler og digitale redskaber gør henholdsvis kvaliteten af deres undervisning og deres arbejde som lærer alt i alt bedre eller meget bedre. Til sammenligning svarer færre end én ud af 25 lærere, at det bliver dårligere eller meget dårligere. Figur 7 nedenfor viser, hvordan lærerne har svaret. 15

16 Figur 7. Hvordan påvirker udbredelsen af it, digitale læremidler og digitale redskaber dit arbejde på følgende områder? Det gør kvaliteten af min undervisning 8% 50% 40% 2% Det gør mit arbejde som lærer alt i alt 8% 48% 40% 3% Meget bedre Bedre Uændret Dårligere Meget dårligere Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Digitale læringsplatforme Digitale læringsplatforme kan øge videndeling mellem lærerne og muliggøre, at lærerne bruger deres tid på at tilpasse og forbedre gode, eksisterende læringsforløb i stedet for at genopfinde den dybe tallerken hver gang. Den enkelte lærer kan dele sine læringsforløb med kollegaerne, så lærerne kan inspirere hinanden. På den måde bliver det enkelt at bygge videre på hinandens erfaringer, og i stedet for at starte forfra hver gang kan eleverne få gavn af gode læringsforløb, som en anden lærer tidligere har haft succes med i forhold til en bestemt elevgruppe eller særlige læringsmål. Set i det perspektiv er det interessant, at en betydelig andel af lærerne i vores spørgeskemaundersøgelse sjældent eller aldrig genbruger hele eller dele af digitale læringsforløb, som de selv eller en kollega tidligere har brugt i en klasse. 16

17 Figur 8. Hvor ofte genbruger du (helt eller delvist) et digitalt læringsforløb, som du selv eller en anden lærer har brugt tidligere? Har ikke adgang til læringsplatform 12% 41% 31% 16% Har adgang til læringsplatform 22% 42% 29% 7% Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Figur 8 ovenfor viser, at halvdelen af de lærere, der ikke har adgang til en læringsplatform, sjældent eller aldrig genbruger digitale læringsforløb, mens det tilsvarende er to ud af fem for gruppen af lærere, der har adgang til en læringsplatform. Forskellen på de to grupper er signifikant, men det kan overraske, at selv blandt de lærere, der har adgang til en læringsplatform, er der mange, der ikke tager udgangspunkt i et tidligere afprøvet læringsforløb, når de tilrettelægger deres undervisning. En mulig forklaring er imidlertid, at det ikke er alle med adgang til en læringsplatform, der bruger den, og at læringsplatforme er et forholdsvist nyt fænomen. 16 Antallet af læringsforløb vokser i takt med, at flere lærere bruger en given læringsplatform og gemmer afprøvede læringsforløb. 16 Ifølge KL var kommunernes anvendelse af læringsplatforme generelt i pilotfase i januar Kilde: Notat om brugerportalinitiativet, dok.id

18 3.2 Digitale læremidlers tidseffekter I den effektmåling af digitale læremidler, som Styregruppen for It i Folkeskolen har fået gennemført, konkluderer man, at digitale læremidler kan hjælpe med at frigøre tid, særligt i forberedelsen. Af rapporten fremgår det, at den frigjorte tid ikke nødvendigvis skal tolkes som en egentlig tidsbesparelse, men som tid, der kan bruges på noget andet i stedet. Baseret på interviews med 194 lærere og et spørgeskema besvaret af lærere og 477 skoleledere, vurderes det, at 40% af læringsforløbene omfatter digitale læremidler, og at et læringsforløb, der indeholder digitale læremidler i gennemsnit frigør 14% tid sammenlignet med et læringsforløb uden digitale læremidler. 17 For de digitale undervisningsforløb opleves en frigørelse på ca. 14 pct. af lærernes samlede arbejdstid (ekskl. ferie og søgnehelligdage). [ ] Undersøgelsen viser dog, at der gennemsnitligt anvendes digitale læremidler i ca. 40 pct. af alle undervisningsforløb. Citat fra Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler effektmåling Med den udbredelse af digitale læringsforløb, der var i første kvartal 2014, hvor undersøgelsen blev gennemført, var den oplevede frigjorte tid for lærerne 6%. 18 Den økonomiske forudsætning for at implementere folkeskolereformen i kommunernes driftsøkonomi er, at lærernes undervisningstid øges med gennemsnitligt to timer om ugen i skoleugerne, hvilket svarer til 80 timer om året. 19 Hvis de to ekstra undervisningstimer går fra tid brugt på forberedelse og evaluering, kan man kompensere for tabet ved at frigøre tid gennem digitalisering. Hvis andelen af læringsforløb, der indeholder digitale læremidler, er 60%, vil det frigøre en mængde tid fra forberedelse og evaluering, som svarer til de to ekstra timers undervisning om ugen sammenlignet med en situation helt uden digitale læremidler. Det vil sige, at øget digitalisering kan imødegå det tab af tid til forberedelse og evaluering, som var en konsekvens af de ændrede arbejdstidsregler. Her skal man dog være opmærksom på, at en del af tiden allerede var frigjort på det tidspunkt, hvor de nye arbejdstidsregler trådte i kraft, idet der allerede var 40% læringsforløb, der indeholdt digitale læremidler. Regnestykkets rigtighed beror desuden på en række antagelser: At de opgjorte tidseffekter i effektmålingen er valide og stadig gælder. Særligt bør man være opmærksom på, at resultaterne er baseret på lærernes vurdering, ikke en egentlig opmåling af tid. 17 Bemærk, at lærerne har vurderet den frigjorte tid for hele undervisningsforløbet med det digitale læremiddel og ikke kun den del af forløbet, hvor det digitale læremiddel anvendes, jf. effektmålingen side Det svarer til, at sammenlignet med en hypotetisk situation uden digitale læringsforløb, så havde en gennemsnitlig lærer på daværende tidspunkt ca. to timer ekstra i løbet af en 37-timers arbejdsuge. 19 Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning, Kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen Afrapportering på spørgeskemaundersøgelse. Oktober

19 At tidseffekten af at digitalisere yderligere læringsforløb er den samme som for de læringsforløb, som allerede var digitaliseret i starten af At den digitale andel af et læringsforløb i gennemsnit er på samme niveau som i begyndelsen af Regnestykket Ifølge undersøgelsen fordeler lærernes arbejdstid sig på fire kategorier; undervisning, forberedelse, evaluering og øvrig tid, som vist i figur 9 nedenfor. Figur 9. Fordeling af lærernes arbejdstid ifølge effektmålingen, timer pr. skoleuge Øvrig tid; 5,6; 15% Forberedelse; 8,3; 22% Evaluering; 8,3; 23% Undervisning; 14,8; 40% Kilde: Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni Den frigjorte tid stammer fra både forberedelse, evaluering og undervisning. Figur 10 viser den opgjorte tidsbesparelse for hver af de fire kategorier i effektmålingen. 20 Det er fx ikke tilfældet, hvis det er de læringsforløb med størst gevinst ved digitalisering, der er blevet digitaliseret først. 19

20 Figur 10. Besparelse ved undervisningsforløb, hvor der er anvendt digitale læremidler Forberedelse 24% Undervisning 14% Evaluering 16% Øvrig tid 0% Kilde: Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni Tabel 1 nedenfor viser beregningen af den oplevede frigjorte tid med den udbredelse af digitale læringsforløb, der var i første kvartal 2014, altså 40%. Tabel 1. Regneeksempel: Oplevet frigjort, men ikke realiseret tid, når 40 % af læringsforløbene, omfatter digitale læremidler Beregning Ikke-realiseret tidsgevinst i timer/uge Forberedelse 24% af 40% af 8,3 timer 0,8 Undervisning 14% af 40% af 14,8 timer 0,8 Evaluering 16% af 40% af 8,3 timer 0,5 Øvrig tid 0% af 40% af 5,6 timer 0,0 I alt timer 2,2 Kilde: Incentive baseret på Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni Hvis man øger digitaliseringen, så 60% af læringsforløbene indeholder digitale læremidler, kan man realisere en tidsgevinst på to timer ugentligt alene fra forberedelse og evaluering og bruge tiden på undervisning i stedet. Regnestykket fremgår af tabel 2 nedenfor. 20

21 Tabel 2. Regneeksempel: Effekt af at realisere tidsgevinster fra forberedelse og evaluering i scenarie, hvor 60% af læringsforløbene indeholder digitale læremidler Beregning Realiseret tidsgevinst i timer/uge Timer/uge efter realisering Forberedelse 24% af 60% af 8,3 timer 1,2 7,1 Undervisning 16,8 Evaluering 16% af 60% af 8,3 timer 0,8 7,5 Øvrig tid 0% af 60% af 5,6 timer 0,0 5,6 I alt timer 2,0 37 Kilde: Incentive baseret på Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni

22 4 Rammevilkårene halter stadig Ligesom en cykel med hjul, styr, sadel og bagagebærer ikke er til meget nytte uden en cykelkæde, så er spritnye tablets og gode digitale læremidler ikke meget værd uden internet i klasselokalet og lærere, der ved, hvordan de digitale læremidler skal indgå i undervisningen. Der er blevet investeret i digitalisering i folkeskolen i en årrække, men investeringerne er underlagt et særligt vilkår: Gevinsten ved at investere i ét element, fx tablets til eleverne, er afhængig af en hel palet af forskellige faktorer, som alle - hver og én - skal være på plads for at få fuldt udbytte af investeringen. Derfor er det vigtigt for en vellykket digitalisering, at man tænker holistisk og får alle rammevilkår på plads. Vi har undersøgt, om der er barrierer, der står i vejen for en succesfuld digitalisering i folkeskolen. Til trods for, at der i de seneste år har været politisk fokus på at fjerne barrierer for digitalisering på folkeskoleområdet, halter det stadig på flere områder. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi blev der sat en række mål for at fjerne barrierer for digitalisering på folkeskoleområdet. De officielle meldinger lyder, at målene i strategien er indfriet, men spørger man lærerne, er billedet et andet. Med udgangspunkt i formuleringerne i digitaliseringsstrategien har vi spurgt lærerne, om de fastlagte mål er opnået. En stor del af lærerne i undersøgelsen mener ikke, at målene er indfriet. Derudover har vi spurgt lærerne, i hvor høj grad forskellige forhold begrænser brugen af it i undervisningen. En stor andel af lærerne er enige i, at tekniske, faglige eller ledelsesmæssige forhold udgør barrierer. De barrierer, som lærerne i vores undersøgelser oplever, er også kommet til udtryk i tidligere undersøgelser, bl.a. effektmålingen, som vi omtalte i kapitel 3, og ICILS. Begge undersøgelser er imidlertid mere end et år gamle og er altså gennemført, inden folkeskolereformen trådte i kraft. I det følgende gennemgår vi målsætningerne i digitaliseringsstrategien, initiativer, som er taget på foranledning af strategien, og de undersøgelser, som kan bidrage til en evaluering, herunder de relevante spørgsmål fra vores spørgeskemaundersøgelse. 4.1 Digitaliseringsstrategiens mål for folkeskolen ( ) Regeringen, KL og Danske Regioner lancerede i august 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for , som indeholdt otte fokusområder, herunder folkeskolen under titlen "Folkeskolen skal udfordre den digitale generation. Oversigten nedenfor opsummerer kort strategiens fire initiativer for folkeskoleområdet. 22

23 Figur 11. Digitaliseringsstrategiens initiativer på folkeskoleområdet Kilde: Regeringen, KL, Danske Regioner. Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Hvert kvartal offentliggør Digitaliseringsstyrelsen statusrapporter om fremdriften på digitaliseringsstrategien. Figur 12 viser Digitaliseringsstyrelsens nyeste offentliggjorte status på initiativerne på folkeskoleområdet, som ifølge opgørelsen alle går efter planen. 23

24 Figur 12. Digitaliseringsstyrelsen rapporterer, at alle initiativer går efter planen (grøn) Kilde: Note: Figuren er et screen-dump fra digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, besøgt den 13/3/ Indsatsen indtil videre På baggrund af digitaliseringsstrategien er der bl.a. nedsat forskellige fora, iværksat forsøg og undersøgelser og bevilget økonomiske midler. I dette afsnit gennemgår vi kort de aktiviteter, der har fundet sted. Pulje til at øge anvendelsen af it i folkeskolen I forlængelse af digitaliseringsstrategien afsatte regeringen 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen. Derudover afsatte kommunerne 500 mio. kr. til bredbånd på skolerne og digitale læremidler. Midlerne er bl.a. gået til indkøb af digitale læremidler, udvikling af digitale læremidler, effektmåling af brugen af digitale læremidler, demonstrationsskoleforsøg og netværksarrangementer. 21 Puljen på i alt 1 mia. kr. er udmøntet eller vil blive det i perioden Årligt er der altså afsat i gennemsnit 167 mio. kr., hvilket i runde tal svarer til 240 kr. pr. elev pr. år. Til sammenligning er den gennemsnitlige samlede udgift pr. elev i folkeskolen ca kr. årligt. 22 Styregruppen for It i Folkeskolen Overordnet skal Styregruppen for It i Folkeskolen sikre, at initiativerne i indsatsen for at øge anvendelse af it i folkeskolen bliver ført ud i livet og lever op til regeringens mål og visioner. 23 I styregruppen deltager Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. 24 Styregruppen har bl.a. til opgave at lave en model for, hvordan puljen skal udmøntes. 21 Bundsgaard, Pettersson og Puck, DIGITALE KOMPTENCER It i danske skoler i et internationalt perspektiv, side Udgiften er baseret på kommunale regnskabstal fra Statistikbanken (Danmarks Statistik) og elevtal opgjort af Styrelsen for It og Læring på grundlag af kommunernes "elevindberetninger til Danmarks Statistik. Beløbet dækker over udgifter til folkeskolen, specialundervisning i regionale tilbud og kommunale specialskoler samt elevtal omfattende alle elever i folkeskolen. Kilde: besøgt den 13/3/ Folkeskolen 24 Kilde: besøgt 13/03/

25 Demonstrationsskoleforsøg Der bliver afviklet fem forskellige forsøgsprojekter med it-baserede læringsforløb på 30 udvalgte demonstrationsskoler frem til efteråret Forsøgsprojekterne munder ud i konkrete undervisningsforløb med tilhørende vejledninger, som andre skoler kan bruge sidenhen. Der bliver brugt 32 mio. kr. fra puljen til øget anvendelse af it i folkeskolen Skoleledernetværk Skolelederforeningen, KL og Undervisningsministeriet har taget initiativ til et netværk for skoleledere, som blev oprettet i starten af 2013 og var aktivt frem til udgangen af Netværkets formål var at identificere initiativer, som kunne skabe mere og bedre brug af it og digitale læremidler, og de havde fokus på forandringsledelse og udvikling af fagdidaktik i forhold til digitale læremidler. Netværkets aktiviteter modtog støtte fra puljen til øget anvendelse af it i folkeskolen på 3,2 mio. kr. Krav til distributionsplatforme Der er udmeldt en minimumsmodel, som beskriver en række krav til distributionsplatforme. 25 På nuværende tidspunkt er der 4-6 distributionsplatforme på markedet, og 2-4 platforme, der opfylder minimumskravene. 26 Der er fokus på, at der skal ske koordinering i forhold til folkeskolereformen, hvor der indgår et initiativ om en brugerportal for folkeskolen. 27 Effektmåling Som det fremgår af kapitel 3 har Styregruppen for It i Folkeskolen fået gennemført en effektmåling på anvendelsen af digitale læremidler. Effektmålingen giver et indblik i, hvor meget og hvordan digitale læremidler blev brugt, da undersøgelsen blev gennemført i første kvartal Derudover har man i analysen undersøgt, hvilke egenskaber lærerne mener, at de forskellige typer læremidler har. Forud for effektmålingen fik man også udarbejdet en forskningsrapport om kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler. Den viden, som man har skabt med effektmålingen, bliver brugt i den videre prioritering i udmøntning af puljen til medfinansiering af digitale hjælpemidler. 28 Samarbejdsforum I forbindelse med regeringens vækstplan for kreative erhverv og design nedsatte man et såkaldt samarbejdsforum, som skal hjælpe udviklingen i gang ved at skabe inspiration og samarbejde mellem forskellige brancher. Samarbejdsforummet har haft til opgave at komme med forslag til, hvordan 25 Sekretariatet for it i folkeskolen. Udmelding - Krav til distributionsplatforme for It i folkeskolen. Ministeriet for børn og undervisning; Et eksempel på en distributionsplatform er It s Learning, Meebook og KMD Education. 27 Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.1.b [Internet]. 3.1.b Rammer for markedsbaserede distributionsplatforme - Statusrapport pr [cited 2014 Dec 1]. Available from: 28 Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.1.a [Internet] [cited 2014 Dec 10]. Available from: 25

26 undervisningen kan løftes via nye digitale kvalitetsprodukter, der samtidig kan udbredes og eksporteres. 29 Digital brugerportal for folkeskolen I økonomiaftalerne for 2015 mellem regeringen, KL og Danske regioner indgår en aftale om at etablere en digital brugerportal for folkeskolen fra skoleåret 16/ 17. Brugerportalen skal bygge på fællesoffentlig it-infrastruktur, hvor kommunerne kan tilkoble digitale løsninger, som understøtter kommunikation, læring og trivsel i skolen, herunder samarbejdsplatforme og digitale læringsplatforme Initiativ 1: Støtte til indkøb af digitale læremidler Nedenfor fremgår den nøjagtige formulering af det første mål for folkeskoleområdet i digitaliseringsstrategien. Citat fra digitaliseringsstrategien om støtte til indkøb af digitale læremidler For at øge efterspørgslen på digitale læremidler og dermed understøtte markedet afsættes midler til indkøb af digitale læremidler. Regeringen og kommunerne vil samtidig skabe rammer for, at der inden udgangen af 2012 etableres en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme (fx en slags app-stores ), der kan gøre adgangen til de digitale læremidler for lærere og elever nem og overskuelig. Kilde: Regeringen, KL, Danske Regioner. Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Som beskrevet i afsnit 4.2 er der givet støtte både til indkøb og udvikling af digitale læremidler, og der er skabt viden og erfaringer om digitale læremidler. Effektmålingen 31, som blev gennemført i første kvartal 2014, altså inden folkeskolereformen trådte i kraft, viste bl.a. følgende om lærernes brug af digitale læremidler: + To ud af fem lærere i undersøgelsen svarer, at de er opmærksomme på at bruge digitale læremidler og anvender dem så meget som muligt. + Hver tredje lærer svarer, at digitale læremidler indgår helt naturligt i undervisningen både planlægning, forberedelse og gennemførsel. + En ud af fire lærere svarer enten, at de forsøger at inddrage digitale læremidler, men at det er en stor udfordring, (23%) eller at de ikke bruger dem særlig meget, (3%). Besvarelserne vidner om, at selvom en stor gruppe lærere har taget de digitale læremidler til sig, så er der stadig mange, som ikke gør brug af de digitale muligheder. 29 Undervisningsministeriet - Styrelsen for it og læring. EMU Danmarks læringsportal [Internet]. Digital Velfærd og forandringsledelse [cited 2014 Dec 1]. Available from: Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni

27 Mine muligheder for at udvikle mine it-kompetencer 11% 24% 46% 17% 1% Min viden om, hvordan jeg skal bruge it, digitale 6% læremidler og digitale redskaber i undervisningen Folkeskolereformen og digitalisering Mangel på digitale læremidler 10% af høj kvalitet 17% 22% 49% 42% 18% 28% 9% 0% I vores spørgeskemaundersøgelse svarer næsten syv ud af ti lærere, at de i en eller anden grad er enige Mine Mangel muligheder på en velfungerende for at udvikle i, at mangel på digitale læremidler 11% 9% 19% af høj kvalitet 24% 36% begrænser deres 46% brug af it i undervisningen, 16% 17% 20% se 1% mine online it-kompetencer læringsplatform figur 13. Skoleledelsen Min viden om, har hvordan ikke sat jeg klare skal mål bruge for brugen it, digitale af it, 6% 12% 17% 19% 49% 36% 21% 28% 12% 0% Figur digitale 13. læremidler I hvor og høj og digitale grad digitale er du enig i, at følgende begrænser brugen af it i din undervisning? redskaber redskaber i undervisningen Skoleledelsen har ikke fokus på Mangel at øge på brugen digitale af læremidler it, digitale 10% 9% 15% 22% 36% 42% 32% 18% 9% 8% læremidler af høj kvalitet og digitale redskaber Mangel på en velfungerende I meget høj grad 9% I høj 19% grad I nogen 36% grad Slet ikke 16% Ved ikke online læringsplatform 20% Kilde: Skoleledelsen Spørgeskemaundersøgelse, har ikke sat gennemført af Incentive, januar klare mål for brugen af it, digitale læremidler og digitale 12% 19% 36% 21% 12% redskaber Målet Skoleledelsen om nem og har overskuelig ikke fokus adgang til digitale læremidler på at øge brugen af it, digitale Effektmålingen viste, at i 2014 oplevede 9% 15% flere end seks ud 36% af ti skoleledere det som 32% en barriere 8% for læremidler og digitale anvendelsen redskaber af digitale læremidler, at lærerne på skolen manglede overblik over de digitale læremidler. 32 I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Vi har spurgt lærerne om adgangen til de digitale læremidler for lærere og elever er nem og overskuelig? Som det fremgår af figur 14, svarer syv ud af ti lærere ja til at adgangen er nem og overskuelig, mens hver fjerde lærer svarer nej. Selvom det ikke er alle lærere, der mener, at målet om overskuelig adgang til digitale læremidler er opfyldt, så mener flertallet det altså. 32 Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler effektmåling. Juni

28 Har du adgang til digitale læremidler til brug i din undervisning? 95% 3% 2% Figur 14. Syv ud af ti lærere mener, at adgangen til digitale læremidler for lærere og elever er nem og overskuelig. (Januar 2015) Er adgangen til de digitale læremidler for lærere og elever nem og overskuelig? 69% 25% 6% Ja Nej Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Note: 75% af lærere med adgang til en læringsplatform svarer ja. 4.4 Initiativ 2: Adgang til velfungerende it i undervisningen Digitaliseringsstrategiens andet initiativ for folkeskoleområdet handler om velfungerende it i undervisningen. For at kunne benytte digitale læremidler i undervisningen skal det trådløse internet fungere, og eleverne skal have en digital enhed, altså en PC, tablet eller tilsvarende. Nedenfor fremgår den nøjagtige formulering i digitaliseringsstrategien. Citat fra digitaliseringsstrategien om velfungerende it i undervisningen Alle elever skal i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen. Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.). Kilde: Regeringen, KL, Danske Regioner. Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Næsten halvdelen af lærerne i vores spørgeskemaundersøgelse svarer nej til, at alle elever har adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen på samme tid og til, at internettet på skolen er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet til alle elever på samme tid. Tre ud af fem af de adspurgte lærere forventer, at eleverne selv medbringer digitale enheder, men hver sjette skole stiller ikke udstyr til rådighed for de elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe det. 28

29 Figur 15. Der er ikke altid adgang til velfungerende it i undervisningen Har alle elever adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen på samme tid? 51% 48% 1% Er internettet på skolen sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet til alle elever på samme tid? 53% 44% 2% Forventer du som lærer, at eleverne har digitale enheder (pc, tablet og lignende) med til undervisningen? 38% 61% 2% Stiller skolen udstyr til rådighed for de elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet og lignende)? 81% 16% 3% Ja Nej Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Note: Lærere med adgang til en læringsplatform har i højere grad velfungerende it og godt internet end andre lærere. Målet om sikkert og stabilt internet med tilstrækkelig kapacitet for alle elever For at skaffe tilfredsstillende trådløst internet på skolerne har KL udarbejdet fælles anbefalinger og standarder, gennemført fælles udbud og lavet en analyse af infrastrukturstandarden på skolerne. Analysen af kommunernes status og forventninger til udviklingen (pr. februar 2014) viste, at 85 kommuner var i mål, mens 13 havde anlægsarbejder i gang. Derudover var der nogle af de skoler, der tidligere havde vurderet, at de var i mål, som stadig foretog investeringer i udbygning af netværk i takt med, at behovet voksede Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.2.a [Internet]. 3.2.a. Trådløst netværk på skolerne frem mod statusrapport [cited 2014 Dec 1]. Available from: 29

30 Figur % af kommunerne rapporterer, at de var i mål med trådløst netværk i februar 2014 I gang 13 13% I mål 85 87% Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, 2014d. Allerede på samme tidspunkt, som KL s analyse blev gennemført, vurderede tre ud af fire skoleledere, at der var problemer med netværket mindst et par gange om måneden. 34 Resultatet i KL s opgørelse stemmer altså ikke overens hverken med besvarelserne i vores undersøgelse eller med tidligere undersøgelser. En forklaring på, at KL mener, at målene er nået, mens lærere m.fl. oplever, at det ikke er tilfældet, kan være, at KL s mål var baseret på de historiske behov, og at disse allerede er vokset betydeligt. Behovet for kapacitet er voksende som følge af, at flere elever medbringer flere enheder og ligesom resten af befolkningen bruger indholdstjenester, som stiller større krav. 35 Målet om udstyr til de elever, der ikke selv medbringer egne digitale enheder Der er forskel fra kommune til kommune på, i hvor høj grad det er et krav, at skolerne stiller udstyr til rådighed for eleverne. 36 Stort set alle kommuner har valgt, at it-infrastrukturen skal være sådan, at elevernes eget udstyr indgår i den digitale læringsstrategi, ( Bring you own device (BYOD)). 37 I spørgeskemaundersøgelsen stillede vi også en række uddybende spørgsmål, som relaterer sig til velfungerende it i undervisningen. Tæt på halvdelen af lærerne er i høj grad eller i meget høj grad enige i, at det begrænser brugen af it i deres undervisning, at der ikke er nok computere, og at 34 Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni Produktivitetskommissionen, Infrastruktur Analyserapport 5, side Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.2.b [Internet]. 3.2.b Adgang til computere for alle elever frem mod statusrapport pr [cited 2014 Dec 1]. Available from: 37 KL. Status på it i folkeskolen [Internet] Summer. Available from: 30

31 lokalerne ikke er indrettet, så alle kan lade it-udstyr op, når det er nødvendigt. Ca. hver tredje lærer i undersøgelsen svarer, at de i nogen grad er enige. Omkring en tredjedel af lærerne i undersøgelsen er i høj grad eller i meget høj grad enige i, at det begrænser brugen af it i deres undervisning, at internetkapaciteten eller hastigheden er utilstrækkelig. Dertil kommer, at to ud af fem i nogen grad er enige. Besvarelserne fordeler sig stort på samme måde med hensyn til utidssvarende computerudstyr og mangel på kvalificeret teknisk personale. Figur 17. I hvor høj grad er du enig i, at følgende begrænser brugen af it i din undervisning? Ikke tilstrækkeligt mange computere til brug i undervisningen 26% 20% 27% 27% 1% Lokalerne er ikke indrettet, så alle kan lade it-udstyr op, når det er nødvendigt 22% 22% 29% 24% 4% Internetkapacitet eller hastighed er utilstrækkelig 15% 18% 39% 27% 2% Computerudstyr på skolen er utidssvarende 17% 13% 38% 30% 2% Mangel på kvalificeret teknisk personale til at støtte brugen af it 13% 16% 43% 26% 2% Elevernes eget udstyr (pc, tablet eller lignende) er ikke kompatibelt med skolens it-infrastruktur og/eller programmer 6% 9% 35% 28% 22% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Effektmålingen viste, at de pædagogiske og tidsmæssige effekter af digitale læremidler afhænger af skolens it-infrastruktur, fx at der er velfungerende netværk på skolen. Effektmålingen beskriver, at det særligt er et velfungerende netværk, der har betydning for de pædagogiske effekter, mens let adgang til velfungerende udstyr har betydning for de tidsmæssige effekter. 38 Effektmålingen viste også, at adgang til computere og tablets har stor betydning for brugen af digitale læremidler. På den baggrund peger besvarelserne fra vores spørgeskemaundersøgelse i retning af, at folkeskolen ikke får fuldt udbytte af de pædagogiske og tidsmæssige effekter af digitale læremidler. 38 Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni

32 Besvarelserne i vores spørgeskemaundersøgelse stemmer i høj grad overens med tidligere undersøgelser, som også har påpeget manglen på velfungerende it. Effektmålingen viste, at tekniske udfordringer var relativt udbredt, og godt halvdelen af lærerne havde oplevet problemer med at anvende digitale læremidler. 39 Den danske ICILS viste, at en del skoleledere, lærere og it-koordinatorer mente, at it-infrastrukturen endnu ikke var på plads til at kunne integrere it bedst muligt i undervisningen. Desuden pegede ICILS på, at skolelederne mente, at bedre netværk og udstyr var vigtigere end fx faglig udvikling og it-support. 40 Vores undersøgelse dokumenterer, at til trods for digitaliseringsstrategien og diverse aktiviteter er der stadig ikke velfungerende it overalt i folkeskolen. 4.5 Initiativ 3: Mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål Digitaliseringsstrategiens tredje initiativ for folkeskoleområdet handler om klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål. Nedenfor fremgår den nøjagtige formulering i digitaliseringsstrategien. Citat fra digitaliseringsstrategien om klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære i form af læringsmål. Læringsmålene skal digitaliseres, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre, og det samtidig er nemt at finde de digitale læremidler, som opfylder læringsmålene. Endvidere skal kommunerne og skolernes ledelse sætte klare mål for og følge op på brugen af it og digitale læremidler i undervisningen. Kilde: Regeringen, KL, Danske Regioner. Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Fire ud af fem lærere i vores spørgeskemaundersøgelse mener ikke, at elever, lærere og forældre har et klart billede af, hvad eleverne skal lære i form af læringsmål. Flere end tre ud af fem svarer, at læringsmålene ikke er digitale, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre. Halvdelen af lærerne synes ikke, at det er nemt at finde digitale læremidler, der opfylder læringsmålene, og de synes heller ikke, at der er klare mål for brugen af it og digitale læremidler på deres skole. Besvarelserne fremgår af figur 18 nedenfor. 39 Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni Bundsgaard J, Pettersson M, Puck MR. Digitale kompetencer. Aarhus Universitetsforlag,

33 Figur 18. Der er ikke klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål Har elever, lærere og forældre et klart billede af, hvad eleverne skal lære i form af læringsmål? 42% 39% 19% Er læringsmålene digitale, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre? 54% 34% 13% Er det nemt at finde de digitale læremidler, som opfylder læringsmålene? 35% 47% 18% Er der klare mål for brugen af it og digitale læremidler på din skole? 36% 52% 12% Ja Nej Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar Note: Lærere med adgang til en læringsplatform svarer i højere grad ja på alle spørgsmål sammenlignet med øvrige lærere. At der mangler klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål kommer også til udtryk i vores spørgsmål til, i hvor høj grad forskellige forhold begrænser brugen af it i lærernes undervisning. Fire ud af fem lærere i undersøgelsen er i nogen grad, i høj grad eller i i meget høj grad enige i, at mangel på en velfungerende online læringsplatform begrænser deres brug af it i undervisningen. Ni ud af ti er i nogen grad, i høj grad eller i i meget høj grad enige i, det er en begrænsende faktor, at skoleledelsen ikke har sat klare mål for brugen af digitale læremidler og digitale redskaber, og at skoleledelsen ikke har fokus på at øge brugen af it, digitale læremidler og digitale redskaber. Besvarelserne fremgår af figur 19 nedenfor. 33

34 Mine muligheder for at udvikle mine it-kompetencer 11% 24% 46% 17% 1% Folkeskolereformen Min viden om, hvordan og digitalisering jeg skal bruge it, digitale 6% læremidler og digitale redskaber i undervisningen 17% Figur Mangel 19. på I digitale hvor høj læremidler grad er du enig i, at følgende begrænser brugen af it i din undervisning? 10% 22% 42% 18% 9% af høj kvalitet 49% 28% 0% Mangel på en velfungerende online læringsplatform 9% 19% 36% 16% 20% Skoleledelsen har ikke sat klare mål for brugen af it, digitale læremidler og digitale redskaber Skoleledelsen har ikke fokus på at øge brugen af it, digitale læremidler og digitale redskaber 12% 9% 15% 19% 36% 36% 21% 32% 12% 8% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar I effektmålingen for anvendelse af digitale læremidler blev der blandt de 405 deltagende skoleledere spurgt til, om der er udmeldt en strategi/handlingsplan for indkøb af digitale læremidler enten fra forvaltningen eller skolens side. Fire ud af 25 svarede, at der hverken er udmeldt strategi fra forvaltningen eller skolens side, se figur Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling. Juni

35 Figur 20. Forskelligartet tilgang til strategi for indkøb af digitale læremidler Er der udmeldt en strategi/handlingsplan for indkøb af digitale læremidler? 48% 25% 16% 11% Forvaltning og skole har udmeldt strategi Forvaltning har udmeldt strategi Skole har udmeldt strategi Ingen har udmeldt strategi Kilde: Rambøll and BCG, 2014, bilag 3, s. 2. Note: Resultaterne er baseret på svar fra 405 skoleledere. Vi har samlet svarerne for Ja, inden for de sidste 3 år og Ja, for mere end 3 år siden. 4.6 Initiativ 4: Forskning i it-baserede læringsformer Det fjerde initiativ i digitaliseringsstrategien for folkeskoleområdet handler om forskning i it-baserede læringsformer. Nedenfor fremgår den nøjagtige formulering i digitaliseringsstrategien. Citat fra digitaliseringsstrategien om forskning i it-baserede læringsformer Den traditionelle undervisning skal ikke bare videreføres med strøm på. Forsøg og forskning skal bl.a. give præcis viden om, hvordan lærerne mest effektivt kan tilrettelægge og understøtte undervisningen ved hjælp af digitale læremidler og digitalt baserede læringsforløb. Udviklingen baseres bl.a. på forsøg på digitale demonstrationsskoler Kilde: Regeringen, KL, Danske Regioner. Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Som vi har beskrevet i afsnit 4.2, er der bl.a. gennemført demonstrationsskoleforsøg for at udvikle og afprøve it-baserede undervisningsforløb. Derudover er der taget initiativ til sikre formidling og udbredelse af viden via EMU/Vidensportalen Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.4 [Internet]. 3.4 Forskning i it-baserede læringsformer og forsøg - statusrapport pr [cited 2014 Dec 1]. Available from: 35

36 Besvarelserne Mine muligheder i vores for at spørgeskemaundersøgelse udvikle viser, at der er god grund til at fokusere på at udbrede 11% 24% 46% 17% 1% mine it-kompetencer viden om it-baserede læringsformer. I vores spørgeskemaundersøgelse er fire ud af fem lærere i nogen grad, Min i viden høj grad om, hvordan eller i jeg meget høj grad enige i, deres muligheder for at udvikle it-kompetencer begrænser skal brugen it, af digitale it i deres undervisning. 6% 17% Syv ud af ti lærere 49% i undersøgelsen svarer, at 28% de i nogen 0% læremidler og digitale grad, redskaber i høj grad i undervisningen eller i meget høj grad er enige i, at deres viden om, hvordan de skal bruge it, digitale læremidler og digitale redskaber i undervisningen begrænser brugen af it i undervisningen. Mangel på digitale læremidler Besvarelserne fremgår af Figur 2110% nedenfor. 22% 42% 18% 9% af høj kvalitet Figur 21. I hvor høj grad er du enig i, at følgende begrænser brugen af it i din undervisning? Mangel på en velfungerende 9% 19% 36% 16% 20% online læringsplatform Skoleledelsen har ikke sat Mine klare muligheder mål for brugen for at udvikle af it, digitale mine læremidler it-kompetencer og digitale redskaber Skoleledelsen Min viden om, har hvordan ikke fokus jeg på at øge skal brugen it, af digitale it, digitale læremidler og og digitale redskaber redskaber i undervisningen 11% 12% 6% 9% 19% 24% 17% 15% 36% 46% 36% 49% 21% 17% 32% 28% 12% 1% 8% 0% Mangel på digitale læremidler 10% 22% 42% 18% af høj kvaliteti meget høj grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Incentive, januar % Mangel på en velfungerende 9% 19% 36% 16% 20% online læringsplatform Også ICILS peger på behovet for større viden om it-baseret læring blandt lærerne. Lidt over halvdelen af lærerne Skoleledelsen beskriver har selv, ikke satde er enige eller meget enige i, at der ikke er sørget tilstrækkeligt for, at de kan klare udvikle mål it-kompetencer. for brugen af it, Fire 12% ud af fem 19% it-koordinatorer vurderer, 36% at de er meget 21% eller til 12% en vis grad digitale læremidler og digitale enige i, at der redskaber er mangel på it-kompetencer hos lærerne. Lidt under halvdelen af skolelederne prioriterer Skoleledelsen højt har at øge ikke lærerfaglige fokus ressourcer vedrørende brug af it og bedre rammer for faglig på at øge brugen af it, digitale udvikling i forhold til pædagogisk 9% brug af 15% læremidler og digitale it. 43 redskaber 36% 32% 8% Effektmålingen viste desuden, at syv ud af ti adspurgte skoleledere mener, at mangel på fagdidaktiske kompetencer til at anvende I meget høj digitale grad læremidler I høj grad i nogen I nogen eller grad høj grad Slet er ikken barriere Ved ikkei forbindelse med anvendelse af digitale læremidler. 44 Det er også denne af de adspurgte barrierer, der scorer højest blandt barrierer relateret til skolens lærere, se figur Bundsgaard J, Pettersson M, Puck MR. Digitale kompetencer. Aarhus Universitetsforlag; ss Kilde: Rambøll and BCG, 2014, bilag 3, s.6. Baseret på svar fra 400 skoleledere. Bemærk, at svarmulighederne var i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. 36

37 Figur 22. Skolelederes vurderede barrierer i forbindelse med lærernes anvendelse af digitale læremidler I undervisningen Skolens lærere mangler fagdidaktiske kompetencer til at anvende digitale læremidler i deres undervisning 71% Skolens lærere mangler overblik over, hvilke digitale læremidler der findes på markedet 65% Skolens lærere mangler adgang til digitale læremidler af tilstrækkkelig kvalitet Skolens lærere mangler kompetencer til at anvende it-udstyr i deres undervisning 40% 44% Andet Skolens lærere mangler overblik over, hvilke digitale læremidler skolen råder over 19% 35% I nogen eller høj grad en barriere Kilde: Rambøll and BCG, 2014, bilag 3, s.6. Note: Baseret på svar fra 400 skoleledere. 37

38 5 Kilder Brøns Riise A. KL: 84 kommuner leverer allerede stabilt internet på alle skoler - Folkeskolen.dk [Internet] [cited 2014 Dec 3]. Available from: kommuner-leverer-allerede-stabilt-internet-paa-alle-skoler Bundsgaard J, Pettersson M, Puck MR. Digitale kompetencer. Aarhus Universitetsforlag; Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.1.a [Internet] [cited 2014 Dec 10]. Available from: Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.1.b [Internet]. 3.1.b Rammer for markedsbaserede distributionsplatforme - Statusrapport pr [cited 2014 Dec 1]. Available from: Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.2.b [Internet]. 3.2.b Adgang til computere for alle elever frem mod statusrapport pr [cited 2014 Dec 1]. Available from: Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.3 [Internet]. 3.3 Klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler - statusrapport pr [cited 2014 Dec 1]. Available from: Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - statusrapport 3.4 [Internet]. 3.4 Forskning i itbaserede læringsformer og forsøg - statusrapport pr [cited 2014 Dec 1]. Available from: Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer - stautsrapport 3.2.a [Internet]. 3.2.a. Trådløst netværk på skolerne frem mod statusrapport [cited 2014 Dec 1]. Available from: Digitaliseringsstyrelsen. Status for alle initiativer [Internet] [cited 2014 Nov 28]. Available from: KL. Status på it i folkeskolen [Internet] Summer. Available from: Rambøll, BCG. Anvendelse af digitale læremidler - effektmåling Juni. Regeringen, KL, Danske Regioner. Den digitale vej til fremtidens velfærd - Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Regeringen. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen [Internet] Available from: 38

39 ndelig%20aftaletekst% pdf Sekretariatet for it i folkeskolen. Udmelding - Krav til distributionsplatforme for It i folkeskolen. Ministeriet for børn og undervisning; Undervisningsministeriet - Styrelsen for it og læring. EMU Danmarks læringsportal [Internet]. Digital Velfærd og forandringsledelse [cited 2014 Dec 1]. Available from: 39

40 april anbefalinger fra Det Digitale Råd digitalisering i folkeskolen

41 OM Det Digitale Råd vil skabe konstruktiv debat om digitalisering af den offentlige sektor. Hvor er de digitale muligheder og hvordan får samfundet gavn af dem? Rådet offentliggør to til tre analyser om året, som stiller skarpt på udfordringer og perspektiver i relation til digitalisering i Danmark. Det Digitale Råd er et samarbejde mellem KMD, TDC og Microsoft. Rådsmedlemmerne er Eva Berneke, adm. direktør i KMD, Carsten Dilling, adm. direktør i TDC, og Niels Soelberg, adm. direktør i Microsoft Danmark.

42 Ved udgangen af 2017 skal netværkskapaciteten sikre stabilt og hurtigt internet til alle elever på samme tid 1 I Økonomiaftalen 2015 har KL og Regeringen aftalt, at de i fælleskab vil følge udviklingen af skolernes netværk. Målsætningen er, at skolernes netværk har tilstrækkelig kapacitet til at understøtte den digitale folkeskole til enhver tid. På trods af nationale aftaler, så er det stadig en stor udfordring mange steder i landet. Elever og lærere oplever utilstrækkelig forsinkelser i internetkapaciteten. Og så er der altså ikke optimale muligheder for at kunne understøtte skolen med de digitale løsninger. Vi anbefaler, at man præciserer tilstrækkelig kapacitet for netværket. Skolens netværk skal have kapacitet til, at hver elev i gennemsnit på samme tid kan anvende to enheder med internetadgang til relevant læringsmateriale. Derudover anbefaler vi, at regeringen og KL løbende laver stikprøver på skolerne for selv at teste, om der er tilstrækkelig kapacitet.

43 2 Når man indkøber hard- og software til eleverne, skal man vælge løsninger, der fremmer elevernes muligheder for at skabe og være kreative I det spændingsfelt, der er mellem hardware, software, læring og dannelse, skal digitaliseringen af uddannelsessektoren hele tiden have for øje, at teknikken er et værktøj for den enkelte elevs udvikling til et livsdueligt menneske. Digitaliseringen af skolen skal trække eleven i retning af at være producent og gøre opgaver anvendelsesorienterede det er et klart sigte for de nye fælles mål. Derfor anbefaler vi, at man prioriterer indkøb af hardware og software, der kan understøtte innovation og kreativitet i et skaberperspektiv. Eleverne skal kunne dekonstruere og konstruere viden og produkter i en proces, hvor digitaliseringen lader dem bygge oven på deres egen viden og ikke bare efterlader dem som (for)brugere af andres viden.

44 Ved udgangen af 2019 skal mindst 80 procent af eleverne bruge digitale løsninger til læring hver dag KL og Regeringen har aftalt, at alle kommuner skal være i gang med at udbrede digitale løsningsplatforme i starten af skoleåret 16/17. Derudover skal alle kommuner sikre udbredelse til alle skoler ved udgangen af Men det er en udfordring, at udbredelse til alle skoler er en vag formulering. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man ønsker en implementering i bund for digitale initiativer. Derfor skal regeringen og KL gå fra at lave en anskaffelsesstrategi til en anvendelsesstrategi. 3 Med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet anbefaler vi, at man laver en trinmodel for anvendelse. Så kan man sikre, at de digitale læringsplatforme ikke bliver anskaffet uden ibrugtagning. Derfor skal der opsættes konkrete mål for elevernes anvendelse af digitale læringsplatforme i løbet af skoledagen. 40% 60% 80% Trinmodel for andel af elever, der bruger en digital læringsplatform i løbet af skoledagen

45 Dokumentation af elevernes læringsprogression skal være lettilgængelig 4 En central målsætning i folkeskolereformen er, at hver enkelt elev skal udfordres så meget som muligt. Progression i læring er blevet et mantra ikke blot over hele Danmark, men også mange andre lande. I dag offentliggør skolerne karaktergennemsnit i bundne prøvefag i 9. klasse. Men det siger ikke noget som helst om den vigtige progression, og så er det svært at måle og dokumentere om undervisningen skaber læring for den enkelte elev, i den enkelte klasse, på den enkelte skole og i den enkelte kommune. Derfor anbefaler vi, at der bliver udviklet digitale løsninger til at udnytte de data, som lærerne opsamler gennem de digitale elevplaner. Med de data vil man kunne måle og dokumentere progression i læring. Denne synliggørelse af progression kan opstilles pr. klasse, klassetrin og/eller skole.

46 5 Mindst halvdelen af elevernes undervisningsforløb og aktiviteter skal rumme undervisningsdifferentiering I skolereformen er det en central målsætning, at skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Eleverne har forskellige baggrunde og læringsmæssige udgangspunkter, så derfor er det afgørende, at læringen bliver tilrettelagt og gennemført med tilpasning til den enkelte elev inden for klassens fællesskab. Derfor bør man præcisere, at mindst 50 procent af elevernes undervisningsforløb og aktiviteter skal rumme undervisningsdifferentiering.

47 Det skal være enkelt for skolen at finde data for, hvor stor en del af skolens læringsforløb, der har været forløb med læringsmål Af skolereformen fremgår det, at der skal sættes læringsmål. Det skal skærpe elevernes læringsudbytte, og det skal der tydeligere fokus på. Læringsmålene skal understøtte skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Om det reelt sker i dagligdagen er meget vanskelig at vurdere for skoleledelsen, skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Derfor bør skolen have mulighed for enkelt at kunne udtrække data med andelen af skolens samlede forløb med læringsmål. 6

48 I 2020 skal datastøttet læring anvendes bredt i hele landet. Datastøttet læring skal ind i de nationale demonstrationsskoleforsøg 7 Kobling mellem undervisning og læring har altid skabt interesse. Derfor er der opsamlet effekter og resultater af undervisning igennem en årrække. Med de digitale muligheder kan der opsamles meget mere viden om, hvad der virker. Det skyldes mængden af data og muligheden for at strukturere data på nye måder. Dermed kan læreren i planlægnings- og læringssituation blive støttet meget mere i sin undervisning. Data kan afdække læringseffekter overfor forskellige grupper af elever. Datastøttet læring bør derfor blive prioriteret i de nationale demonstrationsskoleforsøg, for at skolerne inden år 2020 kan anvende det bredt i hele landet.

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Digitalisering Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

En digital folkeskole. - national strategi for it i folkeskolen

En digital folkeskole. - national strategi for it i folkeskolen En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen Regeringen - august 2011 Indledning Det er regeringens mål, at de danske folkeskoleelever i 2020 skal være blandt de dygtigste i verden. Et

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015 Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere