Afbud fra: Helle Blæsild, Københavns Universitet (projektleder) Jette Rygaard Poulsen, Undervisningsministeriet Susanne Munk, NTS-center Nordjylland

Transkript

1 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag - kortfattet opsummering af projektledernes tilbagemeldinger på netværksmødet den 7. september 2010 på Økolariet i Vejle Mødets deltagere: Peter Majland, Rødkilde Gymnasium (projektleder) Ole Gadsbølle Larsen, Esbjerg Statsskole (projektleder) Jeppe Hust, Naturvidenskabernes Hus (projektleder) Pernille Højgaard-Hansen, Herning Gymnasium (projektleder) Vibeke Axelsen, Aarhus Universitet (projektleder) Marianne Helms, Esbjerg Gymnasium (projektleder) Louise Weinreich Jakobsen, Metropol Læreruddannelserne (projektleder) Anne Appe, Midtfyns Gymnasium (projektleder) Mai Louise Agerskov, Naturvidenskabernes Hus Claus Helmann Christensen, Undervisningsministeriet Hans Colind Hansen, Dansk Naturvidenskabsformidling Lene W. Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling (mødeleder) Afbud fra: Helle Blæsild, Københavns Universitet (projektleder) Jette Rygaard Poulsen, Undervisningsministeriet Susanne Munk, NTS-center Nordjylland Mødets formål Formålet med mødet var, at projektlederne kunne dele erfaringer og gøre status for deres respektive projekter. Dialogen tog udgangspunkt i en række spørgsmål, som mødedeltagerne forinden havde fået tilsendt med henblik på at kunne diskutere dem i egen projektgruppe. Mødets dagsorden De tilsendte spørgsmål omhandlende følgende emner: 1. Organisering af projektarbejdet (se side 2) 2. Kommunikation internt i projektgruppen (se side 3) 3. Kommunikation med interessenter der ikke deltager i projektet (se side 3) 4. Samarbejde med virksomheder (se side 4) 5. Brug af netværket af projektledere (se side 5) 6. Største succes og største sten på vejen i projektet (se side 5) 1

2 Nedenfor findes et resumé af mødets debat. Afslutningsvis (på side 6) er der få supplerende bemærkninger. 1. Organisering af projektarbejdet Det tilsendte spørgsmål lød: Har du/i fået organiseret projektarbejdet på en hensigtsmæssig måde? Har I for eksempel en styregruppe med mandat til at træffe beslutninger på projektets vegne, er der nedsat arbejdsgrupper, der arbejder parallelt eller andet? Tilbagemeldingerne viser, at det er vidt forskelligt, hvordan de enkelte grupper har organiseret sig. Måden afhænger til dels af tidligere projekterfaringer og af hvor mange eksterne parter, projektgruppen samarbejder med. Følgende modeller blev præsenteret: Der er nedsat en styregruppe og etableret en række arbejdsgrupper. Styregruppen har indledningsvist formuleret en række konkrete opgaver, som er blevet udbudt; arbejdsgrupperne har skullet ansøge styregruppen om at løse den pågældende opgave. (Ref.: Vibeke Axelsen, Aarhus Universitet). Der er etableret en styregruppe, der består af et eksisterende netværk af ledelsesrepræsentanter fra de deltagende institutioner. Projektlederen refererer til denne gruppe og er ansvarlig for at koordinere med den eksterne samarbejdspartner. På hvert deltagende gymnasium er en gruppe af lærere deltagere i projektet - én lærer fra hvert gymnasium er ansvarlig for egen gruppe og refererer til projektlederen. (Ref.: Anne Appe, Midtfyns Gymnasium). Projektlederen fungerer som tovholder for selvgenererende netværk, der breder sig som ringe i vandet. Projektlederens ansvar er at tage initiativ til og afholde fælles møder for lærere og interesserede virksomheder til hvert møde inviteres nye virksomheder med. Formålet er, at lærere og virksomhedsrepræsentanter skal kunne finde hinanden på møderne. (Ref.: Ole Gadsbølle Larsen, Esbjerg Statsskole). Der blev i øvrigt knyttet følgende kommentarer til dette emne: - Projektopstart er vigtig for dels at sikre ledelsens opbakning og forankring af projektet på ledelsesplan, dels for at rekruttere deltagere blandt lærerne. Udbyttet bliver størst, hvis man får engageret de lærere, der selv brænder for emnet og/eller det at skulle arbejde med et udviklingsprojekt. Der er ikke gode erfaringer med, at en leder udpeger en lærer til at deltage, hvis ikke læreren selv synes, at det er givende. 2

3 - Der er god erfaring med at afholde et inspirationsmøde, hvor man bl.a. aftaler organiseringen. Så er der ikke efterfølgende uklarhed omkring roller og ansvarsfordeling. - Når der skal rekrutteres deltagere til udviklingsarbejdet, er det vigtigt, at projektet bliver sat ind i en større sammenhæng, så også de langsigtede perspektiver er tydelige. - Det kan altid betale sig at lægge nogle timer i at få sammensat robuste styregrupper med velforankrede repræsentanter og leders opbakning. 2. Kommunikation internt i projektgruppen Det tilsendte spørgsmål lød: Hvordan sikrer du den nødvendige kommunikation i gruppen omkring eventuelle ændringer af projekt- og tidsplan, overholdelse af milepæle, eventuelle arbejdsgruppers bidrag og andet? Der blev knyttet følgende kommentarer til dette emne: Én projektleder har etableret en blog, hvor projektdeltagerne skulle kunne udveksle erfaringer, få svar på spørgsmål, debattere etc. Det er ikke en ubetinget succes, idet det næsten udelukkende er projektlederen selv, der bidrager. Hvis der er etableret mindre arbejdsgrupper, kan man stille krav om, at disse skriver afslutningsrapport og deltager med andre i et afsluttende evalueringsmøde. Projektlederen skal sørge for, at der kommunikeres om deadlines og møder i god tid og er i det hele taget ansvarlig for at holde snor i processen, at indhente kommentarer, at informere om lettelser i lærernes forpligtelser o.l. Projektlederen bør tage initiativ til, at hele projektgruppen mødes én gang pr. semester i 2-3 timer for at revitalisere gruppen og hvis nødvendigt at skabe ny, fælles gejst og fremdrift. Projektlederen skal fungere som mødeleder, og der skal være kaffe og mad. Udgifter til dette bør betragtes som en del af institutionens medfinansiering. Projektlederen skal sikre involvering af lærerne i langtidsplanlægningen, så der opnås ejerskab til projektet planlægningen bør være på plads ved projektstart, så vilkårene er kendt. Projektlederen bør give de deltagende lærere et uddrag af projektbeskrivelsen med angivelse af de konkrete mål og forventninger i forhold til produkter. Det er erfaringsmæssigt en god idé at perspektivere projektet i forhold til de deltagende fag, for det begejstrer og tænder deltagerne. 3. Kommunikation med interessenter uden for projektgruppen Det tilsendte spørgsmål lød: Hvordan sikrer du kommunikation om projektet til kolleger, der ikke deltager i udviklingsprojektet? Og til eleverne? 3

4 Der blev knyttet følgende kommentarer til dette emne: Det kan være svært at få hul igennem til andre gymnasier omkring indvundne erfaringer med samarbejde med virksomheder. Det er en mulighed at inddrage den lokale og/eller regionale presse, at bruge fagblade eller at etablere en lokal undervisningsportal for projektet. Det anbefales at kommunikere målrettet via eksisterende netværk og ikke tæppebombe tilfældigt. NTS-centeret kan bruges som kommunikationskanal i fremtiden. Decideret markedsføring af et enkelt projekt kan erstattes af anknytning til fx særlige vækstområder i regionen. Et eksempel: Regeringen og Vækstforum Nordjylland bakker i partnerskabsaftalen 2010 op om omstillingen i yderområderne i region Nordjylland og bestræbelserne for at udnytte vækstpotentialet inden for akvakulturproduktionen det vil derfor være oplagt at inddrage emner om akvakultur i undervisningen. Gymnasierne er som selvejende institutioner i en konkurrencesituation, og udviklede koncepter kan bruges aktivt i gymnasiernes egen markedsføring. På sigt kan velafprøvede koncepter udbredes, men under udvikling holdes kortene ofte tæt til kroppen. Deltagende lærere skal ved projektstart forpligtes til at kommunikere projektet og dets resultater til deres kolleger. Medlemmer af styregruppen i form af skolens ledelse skal sætte Sidste nyt fra projektet på dagsordenen til lærermøderne. Husk at lærere holder af at få noget forærende, der letter deres dagligdag. 4. Samarbejde med virksomheder Det tilsendte spørgsmål lød: Hvordan fungerer det eventuelle samarbejde med virksomheder, der deltager i projektgruppen? Der har tidligere været peget på, at de forskellige kulturer på gymnasier, universiteter og i virksomheder kan være en udfordring for projektledelsen. Der blev knyttet følgende kommentarer til dette emne: Der er gode erfaringer med at have virksomhederne inddraget som medudviklere, men der skal være opmærksomhed omkring parternes forskellige interesser i projektet. Desuden gode erfaringer med at skrive en egentlig kontrakt med virksomheden på udviklings- og undervisningsdelen. Interessemodsætninger parterne imellem kræver stor grad af projektlederdiplomati. Det er vigtigt, at projektlederen løbende stiller krav til parterne og afklarer de gensidige forventninger. 4

5 Projektlederen skal finde ildsjælene på virksomheden med ledelsens accept ledelsesmæssig forankring er overordentlig vigtig. Der refereres til gode erfaringer fra Svendborg omkring at have én person, der for alle gymnasier har ansvaret for kontakt til lokale virksomheder. 5. Brug af projektledernetværket Det tilsendte spørgsmål lød: Har du på noget tidspunkt sparret med dine projektlederkolleger, som du (for de flestes vedkommende) mødte til kickoffarrangementet i Naturvidenskabernes Hus? Hvis nej hvorfor? Det står klart, at ingen af projektlederne har haft behov for gensidig kontakt efter kickoff-arrangementet. Det vurderes samstemmende, at de to planlagte netværksmøder for projektlederne er passende for dette projekt. Det bliver nævnt, at de lærere, der er involveret i de forskellige projekter, måske kunne have glæde af kontakt omkring det faglige indhold på tværs af projekterne. 6. Største succes og største sten på vejen Det tilsendte spørgsmål lød: Hvis du skal nævne den ene ting, der hidtil er henholdsvis den største succes i projektet og den største sten på vejen, hvad er det så? Af største succeser nævnes følgende: En klar afklaring af arbejdsdelingen mellem gymnasielærere og virksomhedsrepræsentanter har været medvirkende til at afdramatisere forventningerne til virksomhederne og deres rolle og opgaver. Projektlederen har forståelse for virksomhedernes korte tidshorisont og erkender, hvad der realistisk kan forventes (fx ét besøg om året pr. virksomhed/forløb). Gymnasielærere hjælper virksomhederne med at udvikle undervisningsforløb. I projektet arbejdes der både med kort- og langsigtede mål, hvilket er medvirkende til, at der skabes opmærksomhed omkring de langsigtede effekter af et samarbejde for virksomhederne. Af største sten på vejen nævnes følgende: Manglende tid til projektledelse. Manglende kontinuitet i kontakten mellem skoler og virksomheder kontakten til virksomheden er ofte bundet op på en enkelt person på virksomheden og er derfor sårbart i forbindelse med jobskifte o.l. Hurtige skift i projektdeltageres vilkår, fx. som følge af ændringer i fagbeskrivelser eller i gymnasiers organisation. 5

6 Der er en række interessemodsætninger i forholdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, både offentlige og private. Disse blev ikke nærmere specificeret men se gerne punkt 4. Virksomheders tidshorisont er ofte kort og flydende, uddannelsesinstitutioner arbejder med mere faste og langsigtede planer. Dette harmonerer ind imellem dårligt. På uddannelsesinstitutionerne har man en selvforståelse, som ikke altid harmonerer med samarbejdspartnernes viden. Det er vigtigt at være meget præcis omkring, hvad man selv kan på skolen i forhold til planlægningen af undervisningsforløb m.m. og så kommunikere dette i en klar arbejdsdeling mellem uddannelsesinstitution og virksomhed. Virksomheders spidskompetence er ikke at undervise! Supplerende bemærkninger Der er et ønske om, at de modeller for samarbejde med virksomheder, der udvikles, opsamles og formidles på en mere struktureret måde end det er tilfældet nu. Dette kunne være et interessant projekt at inddrage Naturvidenskabernes Hus og Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, i. Der er generelt behov for at etablere et forum for naturfagslærere, hvor det pædagogiske og fagdidaktiske sammenholdes med praksis for den daglige undervisning og indholdet i undervisningsvejledningerne. 6