REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER"

Transkript

1 Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon september 2014 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes nuværende udbudsaftaler. Resultatet af analysen er, at privathospitalernes udbudstakster i mange tilfælde vil være konkurrencedygtige med de offentlige takster selv når man tager højde for forskellen i offentlige hospitalers og privathospitalers rammevilkår. MR-scanninger, der foretages på de offentlige hospitaler, koster i gennemsnit 100 pct. af den såkaldte DRG-takst (dvs. den gennemsnitlige omkostning ved en given gruppe af behandlinger på et gennemsnitligt offentligt hospital). For en standard MR-scanning ligger DRG-taksten typisk på kr. Til sammenligning offentliggøres privathospitalernes udbudstakster ikke. Det er derfor svært at vurdere, om man kan få mere sundhed for pengene ved at lægge lidt flere scanninger ud til privathospitalerne. CEPOS har derfor indhentet data fra regioner og privathospitaler for at få belyst disse udbudsaftaler. På baggrund af dataindsamlingen har CEPOS beregnet, at regionerne i gennemsnit betaler 38,3 pct. af DRG-taksten for en scanning foretaget via en udbudsaftale på et privathospital. Det betyder, at en tilsvarende scanning foretaget på et privathospital i gennemsnit koster kr. På denne baggrund er det ikke overraskende, at der meldes om store besparelser, når regionerne via udbud sender scanninger videre til privathospitalerne. Senest har Produktivitetskommissionen beskrevet, hvordan man i Region Midtjylland har hentet store besparelser ved at lade den private klinik MR Scanner Viborg overtage godt scanninger årligt. Til trods for den lave takst bruges udbudsaftaler med privathospitalerne kun i begrænset omfang. I 2012 blev der foretaget MR-scanninger, hvoraf kun blev foretaget på et privathospital, og kun ca , dvs. 5 pct., blev foretaget gennem en udbudsaftale. Størstedelen af de resterende behandlinger blev foretaget gennem det udvidede frie sygehusvalg eller via sundhedsforsikringer. På denne baggrund anbefales det, at man indfører en udbudspligt på standardiserede behandlinger, dvs. lader privathospitalerne og de offentlige hospitaler kappes om at levere de helt standardiserede behandlinger som fx scanninger bedst og billigst. Det anbefales endvidere, at Konkurrencestyrelsen overvåger markedet og udsteder bøder, hvis denne udbudspligt ikke overholdes, eller hvis privathospitaler eller offentlige hospitaler skulle sætte kunstigt lave priser for at vinde markedet. Hermed sikres det, at skatteyderne får mest mulig sundhed for skattekronerne, dvs. at flest mulig kan få behandling for de tilgængelige ressourcer. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Notatets opbygning Dette notat beskriver regionernes udbud af scanninger. Notatet falder i fire afsnit: I første afsnit beskrives de kendte takster på markedet for scanninger, herunder DRG-taksten og DUF-taksten, og forudsætningerne for en takstsammenligning fremsættes. I andet afsnit beskrives de nuværende udbudsaftaler. Aftalerne dækker året I dette afsnit offentliggøres den gennemsnitlige udbudstakst, som indtil nu ikke har været kendt. I tredje afsnit diskuteres potentialet ved at øge anvendelsen af udbud af scanninger. I fjerde afsnit præsenteres konklusionen og en politikanbefaling om at indføre en udbudspligt. For en mere udførlig beskrivelse af markedet for sundhedsydelser se notatet Privathospitalernes udbudstakst: 43 pct. af DRG-taksten. 2

3 1. TAKSTERNE PÅ MARKEDET Taksterne på markedet MR-scanninger af offentligt finansierede patienter foretages i dag både på privathospitaler og på offentlige hospitaler. Uanset hvor scanningen foretages, er forløbet det samme: Først modtager det pågældende hospital en henvisning og en beskrivelse af indikationen (problemet) fra den behandlende læge (en praktiserende læge eller en hospitalslæge). Dernæst laver en radiograf MR-scanningen. Så sammenholder en radiolog resultatet af scanningen med indikationen og giver sin vurdering. Endeligt sendes radiologens vurdering og billederne tilbage til behandlende læge. I dag anvendes privathospitalerne typisk, når regionernes egne afdelinger ikke kan følge med. Privathospitalerne fungerer således som buffer for de offentlige hospitaler. Der er i dag flere måder, hvorpå offentligt finansierede patienter sendes fra de offentlige hospitaler ud til privathospitalerne. En måde er via det udvidede frie sygehusvalg. En anden måde er at sende patienterne til de private samarbejdshospitaler via udbudsaftaler. Under det udvidede frie sygehusvalg fik privathospitalerne i 2012 ca. 84 pct. af DRG-taksten 1 for en standard MR-scanning, hvilket svarede til 2420 kr. (2012-takst). 2 DRG-taksten er den gennemsnitlige omkostning ved en given gruppe af behandlinger (fx en bestemt gruppe MRscanninger) på et gennemsnitligt offentligt hospital. Det vil sige, at de offentlige hospitaler til sammenligning fik omkring 100 pct. af DRG-taksten for en tilsvarende MR-scanning 3, hvilket svarede til, at de offentlige hospitalers DRG-takst i 2012 lå på kr. (2012-takst). Man må forvente, at det via udbudsaftaler med privathospitalerne er muligt for regionerne at få en mængderabat og dermed købe scanningerne billigere end DUF-taksten 4. Men desværre offentliggøres privathospitalernes udbudstakster ikke. Det er derfor svært at vurdere, om man kan få mere sundhed for pengene ved at lægge flere scanninger ud til privathospitalerne. CEPOS har derfor indhentet data fra regionerne og privathospitalerne for at få belyst disse udbudsaftaler. Resultatet offentliggøres i afsnit 2. Forudsætninger for takstsammenligning Når man sammenligner prisen på scanninger, må man have in mente, at de private og de offentlige hospitaler ikke er underlagt samme rammevilkår og forpligtelser. Fx skal de offentlige hospitaler foruden behandlingerne også dække udgifter til akutfunktion, herunder udgifter forbundet til opretholdelsen af ledig kapacitet til sikring af udsving i efterspørgslen, uddannelse og forskning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at disse udgifter samlet udgør pct. af DRG-taksten. 5 Omvendt så har privathospitalerne også omkostninger, som de offentlige hospitaler ikke har. Fx skal privathospitalerne selv stå for afskrivninger og investeringer mv., som ikke er medtaget i beregningen af de offentlige DRG-takster, og privathospitalerne kan ikke få refunderet deres 1 DRG-systemet er et redskab til at grupperer patienter i Diagnose Relaterede Grupper. Således grupperes patienterne efter diagnose, behandling, køn, alder mv. Til de enkelte grupper kobles deres faktiske aktiviteter og udgifter. Dermed får man sammenhængen mellem aktivitet og udgift for forskellige behandlingstyper. Disse sammenhænge ligger til grund for beregningen af de såkaldte DRG-takster. Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 2 For alle MR-scanninger udført i 2012 ligger andelen på maksimalt 84 pct. af DRG-taksten. Dette er beregnet på baggrund af forskellen mellem DRG-taksten og DUF-taksten og vægtet i forhold til det konkrete antal af forskellige typer MR-scanninger udført i Ifølge Sundhedsministeriet ligger den gennemsnitlige takstafregning, dvs. DUF-taksten, for alle type behandlinger i intervallet fra 86,6-88,6 pct. af DRG-taksten. Kilde: SUM(2010), Notat Takstniveau som følge af forlig og opmandens afgørelse. 3 Som eksempel har vi her taget udgangspunkt i en scanning af typen PG14C (DRG-taksten). 4 DUF-taksten er den afregning, som privathospitalerne modtager for behandlinger udført under det udvidede frie sygehusvalg. 5 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 3

4 købsmoms eller lønsumsafgift. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at disse udgifter samlet udgør 13 pct. af DRG-taksten. 6 Endvidere fremhæves det ofte, at det muligvis ikke er fuldstændig de samme patienter, som de offentlige hospitaler og privathospitalerne behandler inden for hver behandlingsgruppe (DRGgruppe). I litteraturen er det blevet foreslået, at privathospitaler har et incitament til at creamskimme, dvs. forsøge kun at behandle profitable patienter, hvor den forventede betaling overstiger den forventede omkostning ved behandling. Selvom det er ulovligt at diskriminere mellem patienter 7 og dumpe uprofitable patienter, kan privathospitalerne i teorien afvise patienter ved at sige, at de ikke har den fornødne facilitet til at behandle for alvorlige tilfælde eller ved at overbevise uprofitable patienter om, at de skal søge behandlinger et andet sted. Dette er naturligvis under antagelse af, at de ikke besidder en professionel etik, at de forventer at kunne slippe afsted med dette, uden at det skader deres ry, og at regionerne ikke sætter en stopper for denne cream-skimming. At der skulle finde cream-skimming sted i relation til scanninger er mindre sandsynligt, da omkostningen af en scanning i mindre grad er afhængig af typen af patient. Men alligevel bør to studier i denne sammenhæng fremhæves: Det første studie er et working paper fra Syddansk Universitet. 8 Her påpeges det, at det ikke kun er privathospitalerne, der har incitamenter til at cream-skimme. De offentlige hospitaler har også et incitament til at sende de komplicerede tilfælde (og dermed de uprofitable patienter) videre til den private sektor. 9 Studiet foreslår endvidere, at de offentlige hospitalers og privathospitalernes forsøg på cream-skimming can cancel each other at least to some extent 10. Endvidere påpeges det, at selektion af patienter er omkostningsfuldt og tager tid, der alternativt kunne bruges til at behandle patienter, hvilket yderligere gør det mindre sandsynligt, at dette er tilfældet. For det andet viser en analyse fra Dansk Sundhedsinstitut fra 2007, at privathospitalerne ikke selekterer de letteste patienter indenfor de enkelte behandlingsgrupper (DRG/DAGS-gruppe). Tværtimod synes de at fokusere på de gennemsnitlige patienter. De dumper de tunge patienter ( ) uden at creame de lette, og således opnår de alt i alt en relativt ensartet produktion i hver af de enkelte grupper (se også boks 6). 11 Desværre indgår scanninger ikke specifikt i dette studie. Men igen synes det, grundet omkostningens varians, rimeligt at antage, at creamskimming i mindre grad vil være til stede ved scanninger end for andre typer behandlinger. Kvaliteten Kvaliteten på de offentlige hospitaler er en anden vigtig parameter, når det kommer til en sammenligning af de private og offentlige hospitaler. Privathospitalerne er fx kun et attraktivt alternativ til de offentlige hospitaler, hvis kvaliteten er mindst lige så god. Der findes desværre ikke mange databaser, der sammenligner kvaliteten på offentlige og private hospitaler og de databaser, der findes, dækker kun få områder. Generelt kan det dog siges, at de databaser, der findes, tyder det på, at privathospitalerne generelt har lavere komplikations-, mortalitets-, reoperations- og genindlæggelsesrater end de offentlige hospitaler. Det gælder fx indenfor hofte-, knæ- og skulderalloplastik samt korsbånd Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 7 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 8 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 9 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 10 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 11 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut(2007): Fritvalgsordning og lighed. Dansk Sundhedsinstitut (2007): Fritvalgsordning og lighed. Det skal bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i anden rapport om creaming fandt, at fænomenet cream-skimming eksisterede på privathospitalerne. Efterfølgende udgav Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut dog sammen et notat, hvor de konkluderede, at privathospitalerne ikke benyttede sig af cream-skimming. Med andre ord undsagde de altså den første rapport fra Sundhedsstyrelsen. Kilde: Politiken (2007): Ministerium: Privathospitaler kaprer ikke billige patienter. 12 Kilde: Dansk Hoftealloplastik Register (2010), Dansk Knæalloplastikregister (2010), Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register (2010), Dansk Skulderalloplastik register (2010). 4

5 Desværre findes der i de kliniske databaser ingen landsdækkende sammenligninger af kvaliteten af MR-scanninger. Dette kan hænge sammen med, at det er relativt nemt at definere kvaliteten af sådanne scanninger i kontrakterne. Som eksempel kan Region Nordjyllands udbudsmateriale for MR-scanninger fra 2012 fremhæves. Af dette materiale fremgår det, at det privathospital, som vinder udbuddet, skal overholde en række kvalitetsbeskrivelser og kvalitetskrav, som fremgår af udbudsaftalen og lovgivningen i øvrigt. Det er fx at udføre MR-scanningerne med en bestemt type apparatur og efter bestemte undersøgelsesprotokoller. At undersøgelserne udføres af lægeligt personale med den rette uddannelses- og erfaringsbaggrund. At undersøgelserne kun udføres på bestemte patienttyper. At relevant patientinformation er til stede mv. Opfylder privathospitalet disse krav, så er regionen berettiget til, men ikke forpligtet til, at købe de MRydelser, som aftalen omfatter. Den eneste danske analyse, der sammenligner private og offentlige aktører på MR-området er fra 2006 og udført af Odense Universitetshospital samt en arbejdsgruppe primært bestående af repræsentanter fra de forskellige sygehusområder, som indgår i analysen. 13 Analysen tyder på, at det private Thava A/S på Åbenrå Hospital (siden Astra Billeddiagnostik Center) på daværende tidspunkt var mere produktiv end Odense Universitetshospital, Sygehus Fyn Svendborg og Hillerød Sygehus. Boks 3. Sammenligning af MR- området i Fyns Amt, på Hillerød Sygehus og på Åbenrå Sygehus En arbejdsgruppe bestående primært af Odense Universitetshospital samt repræsentanter fra forskellige sygehusområder satte sig i 2006 ned for at sammenligne de radiologiske afdelinger i Fyns Amt med de (formodet meget effektive) radiologiske afdelinger på Hillerød og Åbenrå Sygehus. MR-funktionen på Åbenrå Sygehus blev drevet af det privatejede firma Thava A/S (siden Astra Billeddiagnostik Center), mens de øvrige afdelinger var offentlige. Sammenligningen var baseret på den overordnede aktivitet, antallet af MR-scanninger i forhold til antal scannere og antal MR-scanninger i forhold til samlede antal åbningstimer. Af sammenligningen fremgår det, at Thava på Åbenrå Sygehus var meget produktive. I 2005 udførte Thava knap MR-scanninger pr. scanner. Til sammenligning blev der på Odense Universitetshospital, Sygehus Fyn Svendborg og Hillerød Sygehus udført mellem og scanninger pr. scanner. Det skyldes blandt andet, at Thava havde længere åbningstider. Fra mandag til fredag havde Thava fx åbent fra , mens Odense Universitetshospital fx kun havde åbent fra Men selv når man korrigerede for denne forskel, blev der udført langt flere scanninger på Thava. Sygehus Alm. åbningstid Antal scannere, 2005 Odense man-tors: Universitetshospital fre: Sygehus Fyn Svendborg Hillerød Sygehus man-tors: Åbenrå Sygehus (Thava A/S) Scanninger pr. scanner, 2005 Scanninger pr. time pr. scanner, ,57 man-fre: ,57 fre: man-fre: lør-søn: , ,63 En anden årsag til, at produktiviteten er højere på Thava, kan være, at Thava alene udfører scanninger, som er mindre tidskrævende. Men efter at have undersøgt dette, konkluderer analysen, at det samlede billede ikke umiddelbart efterlader et indtryk af, at en bestemt afdeling kun bruger kapacitet på lette MR-scanninger i en tidsmæssig henseende og derfor er i 13 Kilde: Fyns Amt Odense Universitetshospital (2006): Sammenligning af MR-området i Fyns Amt, på Hillerød Sygehus og på Åbenrå Sygehus. 5

6 stand til at foretage flere scanninger end afdelinger, der foretager scanninger, som tager lang tid. Dette styrkes af, at der ikke er den store tidsmæssige forskel mellem de forskellige typer af scanninger. Dog kan patientmixet stadigt godt være et andet. Fx udføres der flere scanninger af børn på de øvrige sygehuse. Mens 2 pct. (208 børn) af den samlede aktivitet på Thava var scanninger af børn, så var det 3 pct. (81 børn) på Sygehus Fyn Svendborg, 5 pct. (294) i Frederiksborg amt og 7 pct. (523 børn) på Odense Universitetshospital. Dette synes dog ikke at kunne forklare hele forskellen. Af undersøgelsen fremgår ikke andelen af ikke-selvhjulpne patienter eller andelen af ambulante i forhold til stationære patienter. Endeligt kan Thavas høje produktivitet også skyldes organisatoriske aspekter. Fx hvis Thava har flere forberedelsesrum knyttet til scanneren, hvilket letter patientskifte, en bedre bookingprocedure eller ikke har en uddannelsesforpligtelse. På denne baggrund konkluderer arbejdsgruppen, at produktivitetsforbedringerne naturligvis reduceres, når man tager højde for ovenstående (fx patientmix og uddannelsesforpligtelse), men at der fortsat eksisterer et potentiale for produktivitetsforbedringer på OUH [Odense Universitetshospital] og SHF [Sygehus Fyn Svendborg]. Kilde: Fyns Amt Odense Universitetshospital (2006): Sammenligning af MR-området i Fyns Amt, på Hillerød Sygehus og på Åbenrå Sygehus. Endeligt bør det nævnes, at der er forskel på ventetiden på de to typer af hospitaler. På de offentlige hospitaler er der ofte ventetid. Dags dato er der op til 30 ugers ventetid på MRscanninger af abdomen og bækken, columna, hals, hoved og hele kroppen. På privathospitalerne er der praktisk taget ingen ventetid. Her er ventetiden for tilsvarende undersøgelser 0-3 uger UDBUDSAFTALERNE I dette afsnit beskrives de nuværende udbudsaftaler. Afsnittet falder i to dele: Først beskrives udbudsaftalernes indhold, og dernæst beregnes den gennemsnitlige udbudstakst. Udbudsaftalernes indhold CEPOS har fra regionerne og privathospitalerne indhentet informationer om alle de nuværende udbudsaftaler (for 2012). Dvs. at der bl.a. er indhentet oplysninger om udbudsaftalernes aftaleparter, om typen af MR-scanning, som udbudsaftalen omhandler, om prisen på scanninger samt af antallet af scanninger, der er foretaget mv. Aftalerne dækker året Nærværende undersøgelse omfatter 9 aftaler indgået med 9 privathospitaler. Udbudsaftalerne dækker over en lang række af forskellige MR-scanninger, herunder MR-scanning af knæ, hofteled, bækken, os scarum, columna lumbalis, columna cervicalis, total columna, fossa posterior. I de aftaler, som er omfattet af nærværende undersøgelse, har privathospitalerne udført ca scanninger. Udbudstaksten Privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst opgøres hverken af regionerne eller af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. CEPOS har derfor indhentet data fra regionerne og privathospitalerne for at få belyst disse udbudsaftaler særligt med henblik på at beregne den gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger. I boks 3 nedenfor gennemgås de forskellige trin i dataindsamlingen. 14 Udtræk fra esundhed.dk den 26/

7 Boks 3. Dataindsamling Trin 1: Først fik CEPOS aktindsigt i regionernes udbudsmateriale samt navnet på vinderen af udbuddet. Fra dette materiale kunne CEPOS bl.a. se hvilke SKS-koder 15, som regionerne har indgået aftale på, hvilken periode aftalen dækker over, om der er løfte om faste mængder mv. Trin 2: Dernæst fik CEPOS af privathospitalerne oplyst for hver SKS-kode den pris, som regionerne og privathospitalerne har indgået aftale om samt den mængde, der var behandlet i Over 77 pct. af privathospitaler, der udfører MR-scanninger, har valgt at bidrage til analysen, og set i forhold til aftalte behandlinger dækker analysen over 99,99 pct. af markedet. Vi har kun valgt at medtage scanninger, som udføres med en selvstændig takst, dvs. som fx ikke udføres som en del af et ortopædkirurgisk forløb. Trin 3: Endeligt indhentede CEPOS DUF-takster og DRG-takster fra Danske Regioner og koblede disse til SKS-koderne. Seniorrådgiver og Ph.D. i sundhedsøkonomi Marie Kruse fra IVØ Analyse, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, har foretaget en kvalitetskontrol af koblingen mellem SKS-koder og DRG-takster. Kilde: CEPOS. Der er to tal, der er interessante at beregne på dette grundlag. Det ene er udbudstaksten som andel af DUF-taksten. Det andet er udbudstaksten som andel af DRG-taksten. Det første tal indikerer, om det rent økonomisk ville kunne betale sig at øge andelen af udbudspatienter og tilsvarende reducere andelen af patienter under det udvidede frie valg. Det andet tal viser, hvordan prisen ligger i forhold til den gennemsnitlige omkostning ved offentlige hospitaler. Dette tal kan potentielt indikere, i hvor høj grad det er muligt at få mere sundhed for skattekronerne ved at lægge flere standardiserede behandlinger ud til privathospitalerne. Det indsamlede data gør det muligt at beregne begge dele. Resultaterne fremgår af tabel 5 nedenfor. Tabel 5. Privathospitalernes udbudstakst som andel af hhv. DUF- taksten og DRG- taksten Udbudstakst som andel af DUF- takst Udbudstakst som andel af DRG- takst Anm: Kilde: Vægtet gennemsnit 44,4 pct. 38,3 pct. I tabellen er tallene vægtet i forhold til antallet af behandlinger inden for de enkelte SKS-koder. CEPOS. Resultatet af dataindsamlingen er, at den gennemsnitlige udbudstakst for en MR-scanning udført på privathospital på tværs af alle typer MR-scanninger ligger på kr. Det svarer til, at udbudstaksten i 2012 umiddelbart udgjorde 44,4 pct. af DUF-taksten og (med den usikkerhed, der ligger i en sammenligning af DRG-takster og udbudstakster) 38,3 pct. af DRG-taksten (alle vægtede gennemsnit i forhold til antallet af behandlinger inden for de enkelte SKS-koder). Da privathospitalernes priser er fortrolige kan spredningen ikke offentliggøres, men data indeholder en betydelig variation på begge sider af gennemsnittet. Dette indikerer umiddelbart, at der kunne være et uudnyttet potentiale ved at øge udbud på sygehusområdet. Det ser vi nærmere på i næste afsnit. Til beregningerne knyttes følgende tre kommentarer: Generelt synes det indsamlede udbudsdata at afspejle de scanninger, privathospitalerne almindeligvis foretager. Beregnes DUF-taksten som andel af DRG-taksten på baggrund af det foreliggende udbudsdata, så ligger det vægtede gennemsnit på 87,1 pct. af DRG-taksten. Til sammenligning lå DUF-taksten som andel af DRG-taksten på alle offentligt finansierede scanninger udført på privathospital, dvs. både behandlinger udført under udbud og under det frie udvidede sygehusvalg, på 84 pct. af DRG-taksten SKS-koder er Sundhedsvæsnets officielle KlassifikationsSystem, som bruges til at beskrive sundhedsydelser og anvendes ved registrering af patientdata. SKS-koderne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. 16 Kilde: Beregning foretaget af CEPOS på baggrund af udtræk fra Statens Serum Instituts opgørelse af sygehusaktivitet. 7

8 I de antagelser, der ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige udbudstakst, er de mest konservative skøn konsekvent benyttet, så den potentielle besparelse ved at benytte et privathospital ikke overdrives pga. beregningsmetoderne. I relation til sammenligningen mellem privathospitalernes udbudstakster og de offentlige hospitalers DRG-takst bør det fremhæves, at sammenligningen er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at DRG-taksten er en gennemsnitsomkostning, som er beregnet over alle de procedure (behandlinger), der indgår i den pågældende DRG-gruppe, mens udbudstaksten er en egentlig markedspris for en given behandling. Nedenfor illustreres den omkostningsvariation, der kan forekomme mellem procedure i samme DRG-gruppe, jf. boks 4. Boks 4. Illustration af omkostningsvariation mellem procedurer i samme DRG- gruppe Kilde: CEPOS. Hvis privathospitalerne cream-skimmede, dvs. forsøgte udelukkende at behandle patienter, hvor den forventede betaling oversteg den forventede omkostning ved behandling 17, så skulle der tages højde for dette i takstsammenligningen, idet de offentlige hospitalers og privathospitalers gennemsnitlige patient ville have en forskellig gennemsnitsomkostning. Et studie fra Dansk Sundhedsinstitut konkluderer dog 18, at privathospitalerne generelt fokuserer på de gennemsnitlige patienter, dvs. at de dumper de omkostningstunge patienter, men stort set aldrig creamer de lettere patienter, hvorfor privathospitalernes gennemsnitsomkostninger svarer til de offentlige hospitalers gennemsnitsomkostninger indenfor DRG-taksten, jf. boks 5. Dette studie understøtter, at det er rimeligt at foretage en sammenligning mellem udbudstaksten og DRG-taksten. Desværre indeholder studiet dog ikke en specifik undersøgelse af scanninger. Der er dog ikke grund til at tro, at cream-skimming skulle være særligt hyppigt for netop scanninger. Det skyldes, at omkostningen af en scanning - i mindre grad end andre typer behandlinger afhænger af typen af patient. 17 Dvs. at privathospitalerne alene forsøgte at behandle patienter, hvis omkostning lå under gennemsnittet. 18 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut(2007): Fritvalgsordning og lighed. 8

9 Boks 5. Analyse af privathospitalerne og cream- skimming En analyse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) viser, at: - Der er tilstrækkelig omkostningsvariation i DRG- og DAGS-grupperne til, at der er grundlag for en selekteringsstrategi. Variationen er dog stor mellem grupperne. I nogle grupper er der rig mulighed for selektering. I andre er der så godt som ingen åbning for en sådan utilsigtet adfærd. - Privathospitalerne har en lavere variation i de forventelige omkostninger inden for hver af grupperne. Privathospitalerne koncentrerer sig om færre procedurer i de enkelte grupper end de offentlige sygehuse, og de udvalgte procedurer er ydermere kendetegnet ved en ensartet omkostningstyngde. Dette kan delvis forklares ved, at privathospitalerne er mindre enheder og har en lavere produktionsmæssig volumen end de offentlige sygehuse. - Ud af 22 undersøgte DRG- og DAGS-grupper var der i 9 grupper omtrent ingen forskel på de offentlige og de private sygehuses forventelige gennemsnitsomkostninger. For 5 grupper var de forventelige omkostninger ved privathospitalerne lavere end på de offentlige hospitaler. Og i 8 tilfælde var de forventelige omkostninger på de offentlige hospitaler højere end på privathospitalerne. Dette får DSI til at konkludere, at der ikke er grundlag for en generel konklusion om, at aftalesygehusene selekterer, dvs. at aktiviteten på aftalesygehusene i de undersøgte DRG- og DAGS-grupper er forbundet med lavere forventelige omkostninger end aktiviteten på de offentlige sygehuse. På den baggrund konkluderer DSI, at privathospitalerne og de offentlige sygehuses aktivitet i de 22 DRG- og DAGS-grupper indikerer, at aftalesygehusene [privathospitalerne] ofte dumper patienter, som kræver tungere procedurer, hvorimod de stort set aldrig creamer de lettere patienter. Der tegner sig således et billede på tværs af grupperne af, at de private sygehuse i de tilfælde, hvor de adskiller sig fra de offentlige, har en under-andel af patienter i både den letteste og den tungeste ende af omkostningsspektret. Og de tilføjer: Dette mønster resulterer nogle gange i, at de forventelige omkostninger på aftalesygehusene bliver lavere på de offentlige sygehuse. Oftere resulterer det i det modsatte. Privathospitalerne fokuserer altså på de gennemsnitlige patienter. Kilde: Dansk Sundhedsinstitut(2007): Fritvalgsordning og lighed. Desuden bør det fremhæves, at udbudstaksterne ikke blot ligger under DRG-taksten. Faktisk ligger 87 pct. af udbudstaksterne også under 1. kvartil i den omkostningsfordeling, der danner grundlag for beregning af DRG-taksten. Dette indikerer, at privathospitalernes udbudstakster i mange tilfælde vil være konkurrencedygtige med de offentlige takster selv når man tager højde for, at de offentlige hospitaler og privathospitalerne er underlagt forskellige rammevilkår. 9

10 3. POTENTIALET VED ØGET BRUG AF UDBUD I dette afsnit belyses potentialet ved øget brug af udbud inden for scanninger. Afsnittet falder i tre dele. Først beskrives brugen af udbud i dag. Dernæst beskrives den potentielle gevinster ved at sende flere patienter i udbud. Endeligt beskrives mulige forklaringer på, hvorfor udbud ikke bruges mere i dag. Gevinst ved at sende flere patienter i udbud Regionerne vælger almindeligvis at benytte udbudsaftalerne som buffer. Dvs. at privathospitalerne skal tage overløbet, hvor regionens egne afdelinger ikke kan følge med. Regionerne laver derfor typisk udbud på områder, hvor de forventer, at de ikke har kapacitet nok, eller hvor der er store udsving i efterspørgslen. Denne strategi er dog ikke nødvendigvis optimal fra et økonomisk perspektiv. Potentielt kan der være to grupper af patienter, som regionerne med fordel kan sende i udbud. Den ene gruppe er DUF-patienterne, dvs. patienter som det offentlige ikke selv har kapacitet til at behandle. Disse patienter har via det udvidede frie sygehusvalg ret til at blive behandlet i privat regi på det offentliges regning. Den anden gruppe af patienter er de almindelige offentlige patienter, dvs. de patienter som det offentlige allerede selv behandler. DUF-patienterne En måde, hvorpå regionerne kan spare penge, er ved at omlægge flere af de scanninger, der foretages via det udvidede frie sygehusvalg, til behandlinger, der foretages via udbudsaftaler. Som det er i dag, koster patienter, der sendes ud via det udvidede frie sygehusvalg til en af regionens aftalehospitaler, i gennemsnit pct. af DRG-taksten 19 (2012-data). Dette er typisk patienter, som det offentlige ikke selv har kapacitet til at behandle inden for 1 til 2 måneder. Alternativt kunne regionerne allerede i det øjeblik, de indser, at de ikke har mulighed for at behandle den pågældende patient inden for 1 til 2 måneder, vælge at tilbyde patienten behandling på en af regionens samarbejdssygehuse, som regionen har indgået en udbudsaftale med. I det tilfælde vil de første mange patienter i gennemsnit koste regionen 38,3 pct. af DRGtaksten. Boks 7 angiver et eksempel på de besparelser, regionerne kan hente via udbudsaftaler. Boks 7. Region Midtjylland henter store besparelser på udbudsaftale. Ifølge Produktivitetskommissionen har man i Region Midtjylland hentet store besparelser ved at lade den private klinik MR Scanner Viborg overtage godt scanninger årligt til en pris, der svarer til mellem pct. af DUF-taksten. Samtidig er MR Scanner Viborg forpligtet til at foretage scanningerne inden for otte hverdage. Aftalen blev indgået i 2011 og løb oprindelig i to år med et årligt forventet antal scanninger på 6.500, men i 2013 blev kontrakten forlænget i yderligere 2 år, alt imens at antallet af scanninger blevet justeret op til Kilde: Produktivitetskommissionen (2014): Offentlig-privat samarbejde om velfærd, case-samling. I 2012 fik patienter en MR-scanning på et privathospital. Heraf var ca via en udbudsaftale. Af de øvrige knap patienter 20 antages det, at omkring 35 pct. af 19 Kilde: Beregning foretaget af CEPOS på baggrund af udtræk fra Statens Serum Instituts opgørelse af sygehusaktivitet samt Danske Regioners takstopgørelser. Til overslagsberegninger nedenfor antages det, at taksten under det udvidede frie sygehusvalg ligger på 82 pct. af DRG-taksten (dvs. gennemsnittet). 20 Dette tal dækker også over få forsikringspatienter. Det er desværre ikke muligt at opsplitte tallet yderligere. Så i dette overslag antages det, at alle patienterne er patienter under det udvidede frie sygehusvalg. 10

11 patienterne modtog en MR-scanning via det udvidede frie sygehusvalg 21 til en takst, der ligger på ca. 82 pct. af DRG-taksten. Det kostede samlet set samfundet ca. 30 mio. kr. Var alle disse patienter i det omfang det er muligt blevet behandlet via udbudsaftaler til en gennemsnitlig takst på 38,3 pct. af DRG-taksten, havde det som overslag kostet samfundet godt 14 mio. kr. Der er således en potentiel besparelse på ca. 16 mio. kr. ved at øge brugen af udbud. De almindelige offentlige patienter En anden måde, hvorpå regionerne muligvis kan spare penge, er ved på sigt at sende flere almindelige offentlige patienter ud til privathospitalerne via udbudsaftaler. For når man på lang sigt skal planlægge, hvor en given produktion udføres mest effektivt, så skal man sammenligne gennemsnitsomkostninger. På de offentlige hospitaler koster en behandling i gennemsnit 100 pct. af DRG-taksten. Til sammenligning koster en tilsvarende behandling under udbud i gennemsnit 38,3 pct. af DRG-taksten. I denne sammenligning skal man selvfølgeligt tage højde for, at de offentlige hospitaler og privathospitalerne er underlagt forskellige rammevilkår. Fx har de offentlige hospitaler modsat privathospitalerne også akutfunktion, forskning og uddannelse. Hvorimod privathospitalerne fx har udgifter til købsmoms, lønsumsafgift og forrentning og afgifter. Som redegjort for i afsnit 1 svarer forskellen maksimalt til 12 pct. af DRG-taksten (25 13 pct.) i de offentlige hospitalers favør. 22 Og selv når man tager højde for disse forskelle, synes prisforskellen markant. Dette indikerer, at der på sigt kan være betydelige besparelser at hente, hvis de offentlige hospitaler nedskalerer den offentlige produktion og i stedet øger brugen af udbud på sundhedsområdet eller inviterer privathospitalerne indenfor på de offentlige hospitaler. 23 Det er muligt at beregne et konservativt skøn over den potentielle besparelse. I tabel 6 er opstillet fem forskellige scenarier. Af tabellen fremgår det, at Danmark i 2012 brugte 753 mio. kr. 24 på scanninger udført på offentlige hospitaler. Havde alle disse scanninger eksempelvis været udført privat, fx ved at privathospitalerne købte sig ind på de offentlige hospitaler og overtog driften af samtlige MR-scannerne på de offentlige hospitaler, så havde det kostet 351 mio. kr. Den potentielle besparelse vil da være 402 mio. kr. ( mio. kr.). Dog er der her ikke taget forskel for forskellige rammevilkår (anført ovenfor), hvorfor den reelle besparelse vil være mindre. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet svarer dette omtrent til 12 pct. af DRGtaksten. Potentialet korrigeret for forskelle i rammevilkår vil da være 350 mio. kr. Muligvis ville regionerne dog ikke ønske at sende samtlige MR-scanninger ud til privathospitalerne. Eventuelt fordi de ikke ønsker at oprette et nyt lokalt monopol, men hellere ønsker at lade offentlige og private hospitaler konkurrere mod hinanden. Antages det at 50 pct. af behandlingerne udføres privat, da vil den potentielle besparelse være 177 mio. kr. Dette antages som mere realistisk. 21 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Tal på sundhed. I 2010 blev patienter behandlet via det udvidede frie sygehusvalg. 22 Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 23 Lægges flere af de gennemsnitlige og simple operationer ud til privathospitalerne, vil det endvidere bevirke, at opdelingen af de simple og de komplicerede operationer i sundhedssektoren bliver endnu mere markant. Når man opdeler de simple og komplicerede behandlinger, kan man forvente, at det har en positiv effekt på effektiviteten. Det bliver i endnu højere grad muligt at forsimple arbejdsgangene, således at vi kan bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt samt frigøre ressourcer til at skabe værditilførende aktivitet andetsteds. Ved bedre lederskab og samarbejde, kan vi få mere output for de samme ressourcer. 24 Dette er et konservativt skøn, idet der her tages udgangspunkt i den lavest mulige DRG-takst og enkelte typer scanninger er udeladt, da det ikke var muligt at finde en DRG-takst. 11

12 Tabel 6. Scenarieberegning Andel behandlinger udført privat 0 pct. 25 pct. 50 pct. 75 pct. 100 pct. Offentlige omkostning, mio. kr Private omkostning, mio. kr Totalomkostning, mio. kr Potentiel besparelse, mio. kr Korrigeret besparelse, mio. kr Kilde: CEPOS. Det samlede potentiale Samlet vil et øget brug af privathospitalerne skønsmæssigt give en potentiel besparelse på 193 mio. kr. (177 mio. kr mio. kr.). Af forsigtighedshensyn antages det dog, at hele besparelsen ikke vil kunne realiseres. Det kan fx være pga. forhold, som er svære at tage højde for i kontrakterne, så som regionernes reducerede forhandlingskraft eller en reduktion i synergien mellem private og offentlige hospitaler. Besparelsen reduceres således med ekstra 20 pct., hvorved den lander på 154 mio. kr. For dette beløb kan man købe ca ekstra scanninger på privathospitalerne. For overvejelser over, hvad der vil ske med DRG-taksten, hvis flere behandlinger lægges ud til privathospitalerne, se da notatet Privathospitalernes udbudstakst: 43 pct. af DRG-taksten. Ekstra gevinst: Øget konkurrencepres i hele sundhedsvæsenet Udbudskonkurrence er en af de stærkeste former for konkurrence på markedet for sundhedsydelser. Udbudskonkurrence kan bruges til at sikre, at vi får mest sundhed for pengene. Ved at lade privathospitalerne (og evt. også de offentlige hospitaler) via udbud kappes om, hvem der bedst og billigst kan tilbyde behandling til borgerne, så sikrer vi, at vi får mest sundhed for skattekronerne. Hvis det er de private aktører, som kan udføre disse behandlinger bedst og billigst, så er det de private aktører, der bør have opgaven. Det samme er naturligvis gældende, hvis det omvendte viser sig, at det er de offentlige, der bedst og billigst kan udføre en given opgave. Lader vi offentlige og private aktører kappes om at få lov til at udføre de helt simple behandlinger, så må man desuden forvente, at dette vil have en positiv afsmittende effekt på resten af det offentlige sundhedsvæsen. Det skyldes, at konkurrence bevirker, at hospitalerne af frygt for at miste markedsandele hele tiden søger at udnytte deres ressourcer så effektivt som muligt. Dette vil udmønte sig i mere effektive arbejdsgange og en optimering af arbejdsopgaver i hele det offentlige sundhedsvæsen. Således kan konkurrenceudsættelse af de standardiserede ydelser bidrage til effektivitetsgevinster i hele sundhedsvæsenet. På linje med konkurrenceredegørelsen fra 2003 er det derfor vores vurdering, at der er et potentiale for højere effektivitet og øget besparelse gennem en mere udbredt brug af udbud. Potentialet er størst for standardiserede sygehusydelser. 4. KONKLUSION OG POLITIKANBEFALING I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes udbudsaftaler for Resultatet af analysen er, at regionerne i gennemsnit betaler 38,3 pct. af DRG-taksten for en behandling foretaget på et privathospital. Og selv når man tager højde for forskellen i offentlige hospitalers og privathospitalers rammevilkår, synes ovenstående tal at indikere, at privathospitalernes udbudstakster i mange tilfælde vil være konkurrencedygtige med de offentlige takster. Således kunne regionerne måske med fordel sende lidt flere behandlinger ud til privathospitalerne. 12

13 En udbudstakst i 2012 på 38,3 pct. af DRG-taksten er en lav takst. Alligevel bruges udbudsaftaler med privathospitalerne kun i 5 pct. af tilfældene. I dette perspektiv anbefales det, at man indfører en udbudspligt på standardiserede behandlinger som fx scanninger, dvs. lader privathospitalerne og de offentlige hospitaler kappes om at levere scanninger og andre standardiserede behandlinger bedst og billigst. Hvis de offentlige hospitaler viser sig at være bedst og billigst, skal de udføre behandlingerne. Hvis privathospitalerne viser sig at være bedst og billigst, skal behandlingerne udføres på privathospitalerne. Det anbefales endvidere, at Konkurrencestyrelsen overvåger markedet og udsteder bøder, hvis denne udbudspligt ikke overholdes, eller hvis offentlige hospitaler skulle sætte kunstigt lave priser for at vinde markedet. Dette vil sikre, at skatteyderne får mest mulig sundhed for skattekronerne, dvs. at flest muligt kan få behandling for de tilgængelige ressourcer. 13

REGIONERNES UDBUD AF MR-SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR-SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. maj 2016 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 19. april 2014 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå der sendes

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet. Oplæg v. Mia Amalie Holstein

Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet. Oplæg v. Mia Amalie Holstein Fritvalgsmodeller på ældre- og sundhedsområdet Oplæg v. Mia Amalie Holstein Introduktion OVERBLIK Frit valg og ældreområdet 1. Ikke-kommunale leverandørers markedsandel 2. Tyske erfaringer med voucherordninger

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr. Region Midtjylland Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 9 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Forslag til etablering af MR-scannerfunktion ved Sygehus Sønderjylland, Tønder.

Forslag til etablering af MR-scannerfunktion ved Sygehus Sønderjylland, Tønder. Forslag til etablering af MR-scannerfunktion ved Sygehus Sønderjylland, Tønder. Baggrund. Ved ændringen af Sygehus Sønderjylland Tønder til et sammedagssygehus har Regionsrådet besluttet, at sammedagssygehusets

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Op og ned i den private sundhedsbranche MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Mine punkter til i dag Sætte scenen for den private branche Hvem er vi? Lidt baggrundstal

Læs mere

Notat om sygehusenes produktivitet

Notat om sygehusenes produktivitet Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 385 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 16. marts 2007 Notat om sygehusenes produktivitet (En kort gennemgang af Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger vedr.

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt januar 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt januar 2009 Håndtering af lønsumsafgift i regionerne Folketinget har vedtaget en ændring af lønsumsafgiften (Lov nr. 526 den 17. juni 2008), der betyder, at den offentlige sektor ikke længere er undtaget fra at betale

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Michael Medom Hansen Sendt: 4. oktober 2010 19:42 Til: Søren Hasselpflug; kkn@stm.dk Cc: Frederikke Beer; Kristian Wendelboe; Emil Niragira Rasmussen; Kristoffer Böttzauw;

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Program for DSSØ 22. september 2014

Program for DSSØ 22. september 2014 Program for DSSØ 22. september 2014 Radisson Blu H.C. Andersen Claus Bergsgade 7 5000 Odense C Kørselsvejledning: Fra Sjælland Drej af motorvej E20 ved afkørsel 50 (Odense C). Følg vejen til centrum, ca.

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:00 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Revisionsnotat i Word 97

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde

Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde Christine Skovgaard og Jakob Kjellberg Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde I relation til offentligt udbud af sundhedsydelser Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde - I relation

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere