REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER"

Transkript

1 Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon september 2014 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes nuværende udbudsaftaler. Resultatet af analysen er, at privathospitalernes udbudstakster i mange tilfælde vil være konkurrencedygtige med de offentlige takster selv når man tager højde for forskellen i offentlige hospitalers og privathospitalers rammevilkår. MR-scanninger, der foretages på de offentlige hospitaler, koster i gennemsnit 100 pct. af den såkaldte DRG-takst (dvs. den gennemsnitlige omkostning ved en given gruppe af behandlinger på et gennemsnitligt offentligt hospital). For en standard MR-scanning ligger DRG-taksten typisk på kr. Til sammenligning offentliggøres privathospitalernes udbudstakster ikke. Det er derfor svært at vurdere, om man kan få mere sundhed for pengene ved at lægge lidt flere scanninger ud til privathospitalerne. CEPOS har derfor indhentet data fra regioner og privathospitaler for at få belyst disse udbudsaftaler. På baggrund af dataindsamlingen har CEPOS beregnet, at regionerne i gennemsnit betaler 38,3 pct. af DRG-taksten for en scanning foretaget via en udbudsaftale på et privathospital. Det betyder, at en tilsvarende scanning foretaget på et privathospital i gennemsnit koster kr. På denne baggrund er det ikke overraskende, at der meldes om store besparelser, når regionerne via udbud sender scanninger videre til privathospitalerne. Senest har Produktivitetskommissionen beskrevet, hvordan man i Region Midtjylland har hentet store besparelser ved at lade den private klinik MR Scanner Viborg overtage godt scanninger årligt. Til trods for den lave takst bruges udbudsaftaler med privathospitalerne kun i begrænset omfang. I 2012 blev der foretaget MR-scanninger, hvoraf kun blev foretaget på et privathospital, og kun ca , dvs. 5 pct., blev foretaget gennem en udbudsaftale. Størstedelen af de resterende behandlinger blev foretaget gennem det udvidede frie sygehusvalg eller via sundhedsforsikringer. På denne baggrund anbefales det, at man indfører en udbudspligt på standardiserede behandlinger, dvs. lader privathospitalerne og de offentlige hospitaler kappes om at levere de helt standardiserede behandlinger som fx scanninger bedst og billigst. Det anbefales endvidere, at Konkurrencestyrelsen overvåger markedet og udsteder bøder, hvis denne udbudspligt ikke overholdes, eller hvis privathospitaler eller offentlige hospitaler skulle sætte kunstigt lave priser for at vinde markedet. Hermed sikres det, at skatteyderne får mest mulig sundhed for skattekronerne, dvs. at flest mulig kan få behandling for de tilgængelige ressourcer. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Notatets opbygning Dette notat beskriver regionernes udbud af scanninger. Notatet falder i fire afsnit: I første afsnit beskrives de kendte takster på markedet for scanninger, herunder DRG-taksten og DUF-taksten, og forudsætningerne for en takstsammenligning fremsættes. I andet afsnit beskrives de nuværende udbudsaftaler. Aftalerne dækker året I dette afsnit offentliggøres den gennemsnitlige udbudstakst, som indtil nu ikke har været kendt. I tredje afsnit diskuteres potentialet ved at øge anvendelsen af udbud af scanninger. I fjerde afsnit præsenteres konklusionen og en politikanbefaling om at indføre en udbudspligt. For en mere udførlig beskrivelse af markedet for sundhedsydelser se notatet Privathospitalernes udbudstakst: 43 pct. af DRG-taksten. 2

3 1. TAKSTERNE PÅ MARKEDET Taksterne på markedet MR-scanninger af offentligt finansierede patienter foretages i dag både på privathospitaler og på offentlige hospitaler. Uanset hvor scanningen foretages, er forløbet det samme: Først modtager det pågældende hospital en henvisning og en beskrivelse af indikationen (problemet) fra den behandlende læge (en praktiserende læge eller en hospitalslæge). Dernæst laver en radiograf MR-scanningen. Så sammenholder en radiolog resultatet af scanningen med indikationen og giver sin vurdering. Endeligt sendes radiologens vurdering og billederne tilbage til behandlende læge. I dag anvendes privathospitalerne typisk, når regionernes egne afdelinger ikke kan følge med. Privathospitalerne fungerer således som buffer for de offentlige hospitaler. Der er i dag flere måder, hvorpå offentligt finansierede patienter sendes fra de offentlige hospitaler ud til privathospitalerne. En måde er via det udvidede frie sygehusvalg. En anden måde er at sende patienterne til de private samarbejdshospitaler via udbudsaftaler. Under det udvidede frie sygehusvalg fik privathospitalerne i 2012 ca. 84 pct. af DRG-taksten 1 for en standard MR-scanning, hvilket svarede til 2420 kr. (2012-takst). 2 DRG-taksten er den gennemsnitlige omkostning ved en given gruppe af behandlinger (fx en bestemt gruppe MRscanninger) på et gennemsnitligt offentligt hospital. Det vil sige, at de offentlige hospitaler til sammenligning fik omkring 100 pct. af DRG-taksten for en tilsvarende MR-scanning 3, hvilket svarede til, at de offentlige hospitalers DRG-takst i 2012 lå på kr. (2012-takst). Man må forvente, at det via udbudsaftaler med privathospitalerne er muligt for regionerne at få en mængderabat og dermed købe scanningerne billigere end DUF-taksten 4. Men desværre offentliggøres privathospitalernes udbudstakster ikke. Det er derfor svært at vurdere, om man kan få mere sundhed for pengene ved at lægge flere scanninger ud til privathospitalerne. CEPOS har derfor indhentet data fra regionerne og privathospitalerne for at få belyst disse udbudsaftaler. Resultatet offentliggøres i afsnit 2. Forudsætninger for takstsammenligning Når man sammenligner prisen på scanninger, må man have in mente, at de private og de offentlige hospitaler ikke er underlagt samme rammevilkår og forpligtelser. Fx skal de offentlige hospitaler foruden behandlingerne også dække udgifter til akutfunktion, herunder udgifter forbundet til opretholdelsen af ledig kapacitet til sikring af udsving i efterspørgslen, uddannelse og forskning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at disse udgifter samlet udgør pct. af DRG-taksten. 5 Omvendt så har privathospitalerne også omkostninger, som de offentlige hospitaler ikke har. Fx skal privathospitalerne selv stå for afskrivninger og investeringer mv., som ikke er medtaget i beregningen af de offentlige DRG-takster, og privathospitalerne kan ikke få refunderet deres 1 DRG-systemet er et redskab til at grupperer patienter i Diagnose Relaterede Grupper. Således grupperes patienterne efter diagnose, behandling, køn, alder mv. Til de enkelte grupper kobles deres faktiske aktiviteter og udgifter. Dermed får man sammenhængen mellem aktivitet og udgift for forskellige behandlingstyper. Disse sammenhænge ligger til grund for beregningen af de såkaldte DRG-takster. Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 2 For alle MR-scanninger udført i 2012 ligger andelen på maksimalt 84 pct. af DRG-taksten. Dette er beregnet på baggrund af forskellen mellem DRG-taksten og DUF-taksten og vægtet i forhold til det konkrete antal af forskellige typer MR-scanninger udført i Ifølge Sundhedsministeriet ligger den gennemsnitlige takstafregning, dvs. DUF-taksten, for alle type behandlinger i intervallet fra 86,6-88,6 pct. af DRG-taksten. Kilde: SUM(2010), Notat Takstniveau som følge af forlig og opmandens afgørelse. 3 Som eksempel har vi her taget udgangspunkt i en scanning af typen PG14C (DRG-taksten). 4 DUF-taksten er den afregning, som privathospitalerne modtager for behandlinger udført under det udvidede frie sygehusvalg. 5 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 3

4 købsmoms eller lønsumsafgift. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at disse udgifter samlet udgør 13 pct. af DRG-taksten. 6 Endvidere fremhæves det ofte, at det muligvis ikke er fuldstændig de samme patienter, som de offentlige hospitaler og privathospitalerne behandler inden for hver behandlingsgruppe (DRGgruppe). I litteraturen er det blevet foreslået, at privathospitaler har et incitament til at creamskimme, dvs. forsøge kun at behandle profitable patienter, hvor den forventede betaling overstiger den forventede omkostning ved behandling. Selvom det er ulovligt at diskriminere mellem patienter 7 og dumpe uprofitable patienter, kan privathospitalerne i teorien afvise patienter ved at sige, at de ikke har den fornødne facilitet til at behandle for alvorlige tilfælde eller ved at overbevise uprofitable patienter om, at de skal søge behandlinger et andet sted. Dette er naturligvis under antagelse af, at de ikke besidder en professionel etik, at de forventer at kunne slippe afsted med dette, uden at det skader deres ry, og at regionerne ikke sætter en stopper for denne cream-skimming. At der skulle finde cream-skimming sted i relation til scanninger er mindre sandsynligt, da omkostningen af en scanning i mindre grad er afhængig af typen af patient. Men alligevel bør to studier i denne sammenhæng fremhæves: Det første studie er et working paper fra Syddansk Universitet. 8 Her påpeges det, at det ikke kun er privathospitalerne, der har incitamenter til at cream-skimme. De offentlige hospitaler har også et incitament til at sende de komplicerede tilfælde (og dermed de uprofitable patienter) videre til den private sektor. 9 Studiet foreslår endvidere, at de offentlige hospitalers og privathospitalernes forsøg på cream-skimming can cancel each other at least to some extent 10. Endvidere påpeges det, at selektion af patienter er omkostningsfuldt og tager tid, der alternativt kunne bruges til at behandle patienter, hvilket yderligere gør det mindre sandsynligt, at dette er tilfældet. For det andet viser en analyse fra Dansk Sundhedsinstitut fra 2007, at privathospitalerne ikke selekterer de letteste patienter indenfor de enkelte behandlingsgrupper (DRG/DAGS-gruppe). Tværtimod synes de at fokusere på de gennemsnitlige patienter. De dumper de tunge patienter ( ) uden at creame de lette, og således opnår de alt i alt en relativt ensartet produktion i hver af de enkelte grupper (se også boks 6). 11 Desværre indgår scanninger ikke specifikt i dette studie. Men igen synes det, grundet omkostningens varians, rimeligt at antage, at creamskimming i mindre grad vil være til stede ved scanninger end for andre typer behandlinger. Kvaliteten Kvaliteten på de offentlige hospitaler er en anden vigtig parameter, når det kommer til en sammenligning af de private og offentlige hospitaler. Privathospitalerne er fx kun et attraktivt alternativ til de offentlige hospitaler, hvis kvaliteten er mindst lige så god. Der findes desværre ikke mange databaser, der sammenligner kvaliteten på offentlige og private hospitaler og de databaser, der findes, dækker kun få områder. Generelt kan det dog siges, at de databaser, der findes, tyder det på, at privathospitalerne generelt har lavere komplikations-, mortalitets-, reoperations- og genindlæggelsesrater end de offentlige hospitaler. Det gælder fx indenfor hofte-, knæ- og skulderalloplastik samt korsbånd Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 7 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 8 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 9 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 10 Kilde: Socha og Zweifel (2014): Creaming and Dumping: Who on Whom? 11 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut(2007): Fritvalgsordning og lighed. Dansk Sundhedsinstitut (2007): Fritvalgsordning og lighed. Det skal bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i anden rapport om creaming fandt, at fænomenet cream-skimming eksisterede på privathospitalerne. Efterfølgende udgav Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut dog sammen et notat, hvor de konkluderede, at privathospitalerne ikke benyttede sig af cream-skimming. Med andre ord undsagde de altså den første rapport fra Sundhedsstyrelsen. Kilde: Politiken (2007): Ministerium: Privathospitaler kaprer ikke billige patienter. 12 Kilde: Dansk Hoftealloplastik Register (2010), Dansk Knæalloplastikregister (2010), Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register (2010), Dansk Skulderalloplastik register (2010). 4

5 Desværre findes der i de kliniske databaser ingen landsdækkende sammenligninger af kvaliteten af MR-scanninger. Dette kan hænge sammen med, at det er relativt nemt at definere kvaliteten af sådanne scanninger i kontrakterne. Som eksempel kan Region Nordjyllands udbudsmateriale for MR-scanninger fra 2012 fremhæves. Af dette materiale fremgår det, at det privathospital, som vinder udbuddet, skal overholde en række kvalitetsbeskrivelser og kvalitetskrav, som fremgår af udbudsaftalen og lovgivningen i øvrigt. Det er fx at udføre MR-scanningerne med en bestemt type apparatur og efter bestemte undersøgelsesprotokoller. At undersøgelserne udføres af lægeligt personale med den rette uddannelses- og erfaringsbaggrund. At undersøgelserne kun udføres på bestemte patienttyper. At relevant patientinformation er til stede mv. Opfylder privathospitalet disse krav, så er regionen berettiget til, men ikke forpligtet til, at købe de MRydelser, som aftalen omfatter. Den eneste danske analyse, der sammenligner private og offentlige aktører på MR-området er fra 2006 og udført af Odense Universitetshospital samt en arbejdsgruppe primært bestående af repræsentanter fra de forskellige sygehusområder, som indgår i analysen. 13 Analysen tyder på, at det private Thava A/S på Åbenrå Hospital (siden Astra Billeddiagnostik Center) på daværende tidspunkt var mere produktiv end Odense Universitetshospital, Sygehus Fyn Svendborg og Hillerød Sygehus. Boks 3. Sammenligning af MR- området i Fyns Amt, på Hillerød Sygehus og på Åbenrå Sygehus En arbejdsgruppe bestående primært af Odense Universitetshospital samt repræsentanter fra forskellige sygehusområder satte sig i 2006 ned for at sammenligne de radiologiske afdelinger i Fyns Amt med de (formodet meget effektive) radiologiske afdelinger på Hillerød og Åbenrå Sygehus. MR-funktionen på Åbenrå Sygehus blev drevet af det privatejede firma Thava A/S (siden Astra Billeddiagnostik Center), mens de øvrige afdelinger var offentlige. Sammenligningen var baseret på den overordnede aktivitet, antallet af MR-scanninger i forhold til antal scannere og antal MR-scanninger i forhold til samlede antal åbningstimer. Af sammenligningen fremgår det, at Thava på Åbenrå Sygehus var meget produktive. I 2005 udførte Thava knap MR-scanninger pr. scanner. Til sammenligning blev der på Odense Universitetshospital, Sygehus Fyn Svendborg og Hillerød Sygehus udført mellem og scanninger pr. scanner. Det skyldes blandt andet, at Thava havde længere åbningstider. Fra mandag til fredag havde Thava fx åbent fra , mens Odense Universitetshospital fx kun havde åbent fra Men selv når man korrigerede for denne forskel, blev der udført langt flere scanninger på Thava. Sygehus Alm. åbningstid Antal scannere, 2005 Odense man-tors: Universitetshospital fre: Sygehus Fyn Svendborg Hillerød Sygehus man-tors: Åbenrå Sygehus (Thava A/S) Scanninger pr. scanner, 2005 Scanninger pr. time pr. scanner, ,57 man-fre: ,57 fre: man-fre: lør-søn: , ,63 En anden årsag til, at produktiviteten er højere på Thava, kan være, at Thava alene udfører scanninger, som er mindre tidskrævende. Men efter at have undersøgt dette, konkluderer analysen, at det samlede billede ikke umiddelbart efterlader et indtryk af, at en bestemt afdeling kun bruger kapacitet på lette MR-scanninger i en tidsmæssig henseende og derfor er i 13 Kilde: Fyns Amt Odense Universitetshospital (2006): Sammenligning af MR-området i Fyns Amt, på Hillerød Sygehus og på Åbenrå Sygehus. 5

6 stand til at foretage flere scanninger end afdelinger, der foretager scanninger, som tager lang tid. Dette styrkes af, at der ikke er den store tidsmæssige forskel mellem de forskellige typer af scanninger. Dog kan patientmixet stadigt godt være et andet. Fx udføres der flere scanninger af børn på de øvrige sygehuse. Mens 2 pct. (208 børn) af den samlede aktivitet på Thava var scanninger af børn, så var det 3 pct. (81 børn) på Sygehus Fyn Svendborg, 5 pct. (294) i Frederiksborg amt og 7 pct. (523 børn) på Odense Universitetshospital. Dette synes dog ikke at kunne forklare hele forskellen. Af undersøgelsen fremgår ikke andelen af ikke-selvhjulpne patienter eller andelen af ambulante i forhold til stationære patienter. Endeligt kan Thavas høje produktivitet også skyldes organisatoriske aspekter. Fx hvis Thava har flere forberedelsesrum knyttet til scanneren, hvilket letter patientskifte, en bedre bookingprocedure eller ikke har en uddannelsesforpligtelse. På denne baggrund konkluderer arbejdsgruppen, at produktivitetsforbedringerne naturligvis reduceres, når man tager højde for ovenstående (fx patientmix og uddannelsesforpligtelse), men at der fortsat eksisterer et potentiale for produktivitetsforbedringer på OUH [Odense Universitetshospital] og SHF [Sygehus Fyn Svendborg]. Kilde: Fyns Amt Odense Universitetshospital (2006): Sammenligning af MR-området i Fyns Amt, på Hillerød Sygehus og på Åbenrå Sygehus. Endeligt bør det nævnes, at der er forskel på ventetiden på de to typer af hospitaler. På de offentlige hospitaler er der ofte ventetid. Dags dato er der op til 30 ugers ventetid på MRscanninger af abdomen og bækken, columna, hals, hoved og hele kroppen. På privathospitalerne er der praktisk taget ingen ventetid. Her er ventetiden for tilsvarende undersøgelser 0-3 uger UDBUDSAFTALERNE I dette afsnit beskrives de nuværende udbudsaftaler. Afsnittet falder i to dele: Først beskrives udbudsaftalernes indhold, og dernæst beregnes den gennemsnitlige udbudstakst. Udbudsaftalernes indhold CEPOS har fra regionerne og privathospitalerne indhentet informationer om alle de nuværende udbudsaftaler (for 2012). Dvs. at der bl.a. er indhentet oplysninger om udbudsaftalernes aftaleparter, om typen af MR-scanning, som udbudsaftalen omhandler, om prisen på scanninger samt af antallet af scanninger, der er foretaget mv. Aftalerne dækker året Nærværende undersøgelse omfatter 9 aftaler indgået med 9 privathospitaler. Udbudsaftalerne dækker over en lang række af forskellige MR-scanninger, herunder MR-scanning af knæ, hofteled, bækken, os scarum, columna lumbalis, columna cervicalis, total columna, fossa posterior. I de aftaler, som er omfattet af nærværende undersøgelse, har privathospitalerne udført ca scanninger. Udbudstaksten Privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst opgøres hverken af regionerne eller af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. CEPOS har derfor indhentet data fra regionerne og privathospitalerne for at få belyst disse udbudsaftaler særligt med henblik på at beregne den gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger. I boks 3 nedenfor gennemgås de forskellige trin i dataindsamlingen. 14 Udtræk fra esundhed.dk den 26/

7 Boks 3. Dataindsamling Trin 1: Først fik CEPOS aktindsigt i regionernes udbudsmateriale samt navnet på vinderen af udbuddet. Fra dette materiale kunne CEPOS bl.a. se hvilke SKS-koder 15, som regionerne har indgået aftale på, hvilken periode aftalen dækker over, om der er løfte om faste mængder mv. Trin 2: Dernæst fik CEPOS af privathospitalerne oplyst for hver SKS-kode den pris, som regionerne og privathospitalerne har indgået aftale om samt den mængde, der var behandlet i Over 77 pct. af privathospitaler, der udfører MR-scanninger, har valgt at bidrage til analysen, og set i forhold til aftalte behandlinger dækker analysen over 99,99 pct. af markedet. Vi har kun valgt at medtage scanninger, som udføres med en selvstændig takst, dvs. som fx ikke udføres som en del af et ortopædkirurgisk forløb. Trin 3: Endeligt indhentede CEPOS DUF-takster og DRG-takster fra Danske Regioner og koblede disse til SKS-koderne. Seniorrådgiver og Ph.D. i sundhedsøkonomi Marie Kruse fra IVØ Analyse, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, har foretaget en kvalitetskontrol af koblingen mellem SKS-koder og DRG-takster. Kilde: CEPOS. Der er to tal, der er interessante at beregne på dette grundlag. Det ene er udbudstaksten som andel af DUF-taksten. Det andet er udbudstaksten som andel af DRG-taksten. Det første tal indikerer, om det rent økonomisk ville kunne betale sig at øge andelen af udbudspatienter og tilsvarende reducere andelen af patienter under det udvidede frie valg. Det andet tal viser, hvordan prisen ligger i forhold til den gennemsnitlige omkostning ved offentlige hospitaler. Dette tal kan potentielt indikere, i hvor høj grad det er muligt at få mere sundhed for skattekronerne ved at lægge flere standardiserede behandlinger ud til privathospitalerne. Det indsamlede data gør det muligt at beregne begge dele. Resultaterne fremgår af tabel 5 nedenfor. Tabel 5. Privathospitalernes udbudstakst som andel af hhv. DUF- taksten og DRG- taksten Udbudstakst som andel af DUF- takst Udbudstakst som andel af DRG- takst Anm: Kilde: Vægtet gennemsnit 44,4 pct. 38,3 pct. I tabellen er tallene vægtet i forhold til antallet af behandlinger inden for de enkelte SKS-koder. CEPOS. Resultatet af dataindsamlingen er, at den gennemsnitlige udbudstakst for en MR-scanning udført på privathospital på tværs af alle typer MR-scanninger ligger på kr. Det svarer til, at udbudstaksten i 2012 umiddelbart udgjorde 44,4 pct. af DUF-taksten og (med den usikkerhed, der ligger i en sammenligning af DRG-takster og udbudstakster) 38,3 pct. af DRG-taksten (alle vægtede gennemsnit i forhold til antallet af behandlinger inden for de enkelte SKS-koder). Da privathospitalernes priser er fortrolige kan spredningen ikke offentliggøres, men data indeholder en betydelig variation på begge sider af gennemsnittet. Dette indikerer umiddelbart, at der kunne være et uudnyttet potentiale ved at øge udbud på sygehusområdet. Det ser vi nærmere på i næste afsnit. Til beregningerne knyttes følgende tre kommentarer: Generelt synes det indsamlede udbudsdata at afspejle de scanninger, privathospitalerne almindeligvis foretager. Beregnes DUF-taksten som andel af DRG-taksten på baggrund af det foreliggende udbudsdata, så ligger det vægtede gennemsnit på 87,1 pct. af DRG-taksten. Til sammenligning lå DUF-taksten som andel af DRG-taksten på alle offentligt finansierede scanninger udført på privathospital, dvs. både behandlinger udført under udbud og under det frie udvidede sygehusvalg, på 84 pct. af DRG-taksten SKS-koder er Sundhedsvæsnets officielle KlassifikationsSystem, som bruges til at beskrive sundhedsydelser og anvendes ved registrering af patientdata. SKS-koderne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. 16 Kilde: Beregning foretaget af CEPOS på baggrund af udtræk fra Statens Serum Instituts opgørelse af sygehusaktivitet. 7

8 I de antagelser, der ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige udbudstakst, er de mest konservative skøn konsekvent benyttet, så den potentielle besparelse ved at benytte et privathospital ikke overdrives pga. beregningsmetoderne. I relation til sammenligningen mellem privathospitalernes udbudstakster og de offentlige hospitalers DRG-takst bør det fremhæves, at sammenligningen er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at DRG-taksten er en gennemsnitsomkostning, som er beregnet over alle de procedure (behandlinger), der indgår i den pågældende DRG-gruppe, mens udbudstaksten er en egentlig markedspris for en given behandling. Nedenfor illustreres den omkostningsvariation, der kan forekomme mellem procedure i samme DRG-gruppe, jf. boks 4. Boks 4. Illustration af omkostningsvariation mellem procedurer i samme DRG- gruppe Kilde: CEPOS. Hvis privathospitalerne cream-skimmede, dvs. forsøgte udelukkende at behandle patienter, hvor den forventede betaling oversteg den forventede omkostning ved behandling 17, så skulle der tages højde for dette i takstsammenligningen, idet de offentlige hospitalers og privathospitalers gennemsnitlige patient ville have en forskellig gennemsnitsomkostning. Et studie fra Dansk Sundhedsinstitut konkluderer dog 18, at privathospitalerne generelt fokuserer på de gennemsnitlige patienter, dvs. at de dumper de omkostningstunge patienter, men stort set aldrig creamer de lettere patienter, hvorfor privathospitalernes gennemsnitsomkostninger svarer til de offentlige hospitalers gennemsnitsomkostninger indenfor DRG-taksten, jf. boks 5. Dette studie understøtter, at det er rimeligt at foretage en sammenligning mellem udbudstaksten og DRG-taksten. Desværre indeholder studiet dog ikke en specifik undersøgelse af scanninger. Der er dog ikke grund til at tro, at cream-skimming skulle være særligt hyppigt for netop scanninger. Det skyldes, at omkostningen af en scanning - i mindre grad end andre typer behandlinger afhænger af typen af patient. 17 Dvs. at privathospitalerne alene forsøgte at behandle patienter, hvis omkostning lå under gennemsnittet. 18 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut(2007): Fritvalgsordning og lighed. 8

9 Boks 5. Analyse af privathospitalerne og cream- skimming En analyse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) viser, at: - Der er tilstrækkelig omkostningsvariation i DRG- og DAGS-grupperne til, at der er grundlag for en selekteringsstrategi. Variationen er dog stor mellem grupperne. I nogle grupper er der rig mulighed for selektering. I andre er der så godt som ingen åbning for en sådan utilsigtet adfærd. - Privathospitalerne har en lavere variation i de forventelige omkostninger inden for hver af grupperne. Privathospitalerne koncentrerer sig om færre procedurer i de enkelte grupper end de offentlige sygehuse, og de udvalgte procedurer er ydermere kendetegnet ved en ensartet omkostningstyngde. Dette kan delvis forklares ved, at privathospitalerne er mindre enheder og har en lavere produktionsmæssig volumen end de offentlige sygehuse. - Ud af 22 undersøgte DRG- og DAGS-grupper var der i 9 grupper omtrent ingen forskel på de offentlige og de private sygehuses forventelige gennemsnitsomkostninger. For 5 grupper var de forventelige omkostninger ved privathospitalerne lavere end på de offentlige hospitaler. Og i 8 tilfælde var de forventelige omkostninger på de offentlige hospitaler højere end på privathospitalerne. Dette får DSI til at konkludere, at der ikke er grundlag for en generel konklusion om, at aftalesygehusene selekterer, dvs. at aktiviteten på aftalesygehusene i de undersøgte DRG- og DAGS-grupper er forbundet med lavere forventelige omkostninger end aktiviteten på de offentlige sygehuse. På den baggrund konkluderer DSI, at privathospitalerne og de offentlige sygehuses aktivitet i de 22 DRG- og DAGS-grupper indikerer, at aftalesygehusene [privathospitalerne] ofte dumper patienter, som kræver tungere procedurer, hvorimod de stort set aldrig creamer de lettere patienter. Der tegner sig således et billede på tværs af grupperne af, at de private sygehuse i de tilfælde, hvor de adskiller sig fra de offentlige, har en under-andel af patienter i både den letteste og den tungeste ende af omkostningsspektret. Og de tilføjer: Dette mønster resulterer nogle gange i, at de forventelige omkostninger på aftalesygehusene bliver lavere på de offentlige sygehuse. Oftere resulterer det i det modsatte. Privathospitalerne fokuserer altså på de gennemsnitlige patienter. Kilde: Dansk Sundhedsinstitut(2007): Fritvalgsordning og lighed. Desuden bør det fremhæves, at udbudstaksterne ikke blot ligger under DRG-taksten. Faktisk ligger 87 pct. af udbudstaksterne også under 1. kvartil i den omkostningsfordeling, der danner grundlag for beregning af DRG-taksten. Dette indikerer, at privathospitalernes udbudstakster i mange tilfælde vil være konkurrencedygtige med de offentlige takster selv når man tager højde for, at de offentlige hospitaler og privathospitalerne er underlagt forskellige rammevilkår. 9

10 3. POTENTIALET VED ØGET BRUG AF UDBUD I dette afsnit belyses potentialet ved øget brug af udbud inden for scanninger. Afsnittet falder i tre dele. Først beskrives brugen af udbud i dag. Dernæst beskrives den potentielle gevinster ved at sende flere patienter i udbud. Endeligt beskrives mulige forklaringer på, hvorfor udbud ikke bruges mere i dag. Gevinst ved at sende flere patienter i udbud Regionerne vælger almindeligvis at benytte udbudsaftalerne som buffer. Dvs. at privathospitalerne skal tage overløbet, hvor regionens egne afdelinger ikke kan følge med. Regionerne laver derfor typisk udbud på områder, hvor de forventer, at de ikke har kapacitet nok, eller hvor der er store udsving i efterspørgslen. Denne strategi er dog ikke nødvendigvis optimal fra et økonomisk perspektiv. Potentielt kan der være to grupper af patienter, som regionerne med fordel kan sende i udbud. Den ene gruppe er DUF-patienterne, dvs. patienter som det offentlige ikke selv har kapacitet til at behandle. Disse patienter har via det udvidede frie sygehusvalg ret til at blive behandlet i privat regi på det offentliges regning. Den anden gruppe af patienter er de almindelige offentlige patienter, dvs. de patienter som det offentlige allerede selv behandler. DUF-patienterne En måde, hvorpå regionerne kan spare penge, er ved at omlægge flere af de scanninger, der foretages via det udvidede frie sygehusvalg, til behandlinger, der foretages via udbudsaftaler. Som det er i dag, koster patienter, der sendes ud via det udvidede frie sygehusvalg til en af regionens aftalehospitaler, i gennemsnit pct. af DRG-taksten 19 (2012-data). Dette er typisk patienter, som det offentlige ikke selv har kapacitet til at behandle inden for 1 til 2 måneder. Alternativt kunne regionerne allerede i det øjeblik, de indser, at de ikke har mulighed for at behandle den pågældende patient inden for 1 til 2 måneder, vælge at tilbyde patienten behandling på en af regionens samarbejdssygehuse, som regionen har indgået en udbudsaftale med. I det tilfælde vil de første mange patienter i gennemsnit koste regionen 38,3 pct. af DRGtaksten. Boks 7 angiver et eksempel på de besparelser, regionerne kan hente via udbudsaftaler. Boks 7. Region Midtjylland henter store besparelser på udbudsaftale. Ifølge Produktivitetskommissionen har man i Region Midtjylland hentet store besparelser ved at lade den private klinik MR Scanner Viborg overtage godt scanninger årligt til en pris, der svarer til mellem pct. af DUF-taksten. Samtidig er MR Scanner Viborg forpligtet til at foretage scanningerne inden for otte hverdage. Aftalen blev indgået i 2011 og løb oprindelig i to år med et årligt forventet antal scanninger på 6.500, men i 2013 blev kontrakten forlænget i yderligere 2 år, alt imens at antallet af scanninger blevet justeret op til Kilde: Produktivitetskommissionen (2014): Offentlig-privat samarbejde om velfærd, case-samling. I 2012 fik patienter en MR-scanning på et privathospital. Heraf var ca via en udbudsaftale. Af de øvrige knap patienter 20 antages det, at omkring 35 pct. af 19 Kilde: Beregning foretaget af CEPOS på baggrund af udtræk fra Statens Serum Instituts opgørelse af sygehusaktivitet samt Danske Regioners takstopgørelser. Til overslagsberegninger nedenfor antages det, at taksten under det udvidede frie sygehusvalg ligger på 82 pct. af DRG-taksten (dvs. gennemsnittet). 20 Dette tal dækker også over få forsikringspatienter. Det er desværre ikke muligt at opsplitte tallet yderligere. Så i dette overslag antages det, at alle patienterne er patienter under det udvidede frie sygehusvalg. 10

11 patienterne modtog en MR-scanning via det udvidede frie sygehusvalg 21 til en takst, der ligger på ca. 82 pct. af DRG-taksten. Det kostede samlet set samfundet ca. 30 mio. kr. Var alle disse patienter i det omfang det er muligt blevet behandlet via udbudsaftaler til en gennemsnitlig takst på 38,3 pct. af DRG-taksten, havde det som overslag kostet samfundet godt 14 mio. kr. Der er således en potentiel besparelse på ca. 16 mio. kr. ved at øge brugen af udbud. De almindelige offentlige patienter En anden måde, hvorpå regionerne muligvis kan spare penge, er ved på sigt at sende flere almindelige offentlige patienter ud til privathospitalerne via udbudsaftaler. For når man på lang sigt skal planlægge, hvor en given produktion udføres mest effektivt, så skal man sammenligne gennemsnitsomkostninger. På de offentlige hospitaler koster en behandling i gennemsnit 100 pct. af DRG-taksten. Til sammenligning koster en tilsvarende behandling under udbud i gennemsnit 38,3 pct. af DRG-taksten. I denne sammenligning skal man selvfølgeligt tage højde for, at de offentlige hospitaler og privathospitalerne er underlagt forskellige rammevilkår. Fx har de offentlige hospitaler modsat privathospitalerne også akutfunktion, forskning og uddannelse. Hvorimod privathospitalerne fx har udgifter til købsmoms, lønsumsafgift og forrentning og afgifter. Som redegjort for i afsnit 1 svarer forskellen maksimalt til 12 pct. af DRG-taksten (25 13 pct.) i de offentlige hospitalers favør. 22 Og selv når man tager højde for disse forskelle, synes prisforskellen markant. Dette indikerer, at der på sigt kan være betydelige besparelser at hente, hvis de offentlige hospitaler nedskalerer den offentlige produktion og i stedet øger brugen af udbud på sundhedsområdet eller inviterer privathospitalerne indenfor på de offentlige hospitaler. 23 Det er muligt at beregne et konservativt skøn over den potentielle besparelse. I tabel 6 er opstillet fem forskellige scenarier. Af tabellen fremgår det, at Danmark i 2012 brugte 753 mio. kr. 24 på scanninger udført på offentlige hospitaler. Havde alle disse scanninger eksempelvis været udført privat, fx ved at privathospitalerne købte sig ind på de offentlige hospitaler og overtog driften af samtlige MR-scannerne på de offentlige hospitaler, så havde det kostet 351 mio. kr. Den potentielle besparelse vil da være 402 mio. kr. ( mio. kr.). Dog er der her ikke taget forskel for forskellige rammevilkår (anført ovenfor), hvorfor den reelle besparelse vil være mindre. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet svarer dette omtrent til 12 pct. af DRGtaksten. Potentialet korrigeret for forskelle i rammevilkår vil da være 350 mio. kr. Muligvis ville regionerne dog ikke ønske at sende samtlige MR-scanninger ud til privathospitalerne. Eventuelt fordi de ikke ønsker at oprette et nyt lokalt monopol, men hellere ønsker at lade offentlige og private hospitaler konkurrere mod hinanden. Antages det at 50 pct. af behandlingerne udføres privat, da vil den potentielle besparelse være 177 mio. kr. Dette antages som mere realistisk. 21 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Tal på sundhed. I 2010 blev patienter behandlet via det udvidede frie sygehusvalg. 22 Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 23 Lægges flere af de gennemsnitlige og simple operationer ud til privathospitalerne, vil det endvidere bevirke, at opdelingen af de simple og de komplicerede operationer i sundhedssektoren bliver endnu mere markant. Når man opdeler de simple og komplicerede behandlinger, kan man forvente, at det har en positiv effekt på effektiviteten. Det bliver i endnu højere grad muligt at forsimple arbejdsgangene, således at vi kan bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt samt frigøre ressourcer til at skabe værditilførende aktivitet andetsteds. Ved bedre lederskab og samarbejde, kan vi få mere output for de samme ressourcer. 24 Dette er et konservativt skøn, idet der her tages udgangspunkt i den lavest mulige DRG-takst og enkelte typer scanninger er udeladt, da det ikke var muligt at finde en DRG-takst. 11

12 Tabel 6. Scenarieberegning Andel behandlinger udført privat 0 pct. 25 pct. 50 pct. 75 pct. 100 pct. Offentlige omkostning, mio. kr Private omkostning, mio. kr Totalomkostning, mio. kr Potentiel besparelse, mio. kr Korrigeret besparelse, mio. kr Kilde: CEPOS. Det samlede potentiale Samlet vil et øget brug af privathospitalerne skønsmæssigt give en potentiel besparelse på 193 mio. kr. (177 mio. kr mio. kr.). Af forsigtighedshensyn antages det dog, at hele besparelsen ikke vil kunne realiseres. Det kan fx være pga. forhold, som er svære at tage højde for i kontrakterne, så som regionernes reducerede forhandlingskraft eller en reduktion i synergien mellem private og offentlige hospitaler. Besparelsen reduceres således med ekstra 20 pct., hvorved den lander på 154 mio. kr. For dette beløb kan man købe ca ekstra scanninger på privathospitalerne. For overvejelser over, hvad der vil ske med DRG-taksten, hvis flere behandlinger lægges ud til privathospitalerne, se da notatet Privathospitalernes udbudstakst: 43 pct. af DRG-taksten. Ekstra gevinst: Øget konkurrencepres i hele sundhedsvæsenet Udbudskonkurrence er en af de stærkeste former for konkurrence på markedet for sundhedsydelser. Udbudskonkurrence kan bruges til at sikre, at vi får mest sundhed for pengene. Ved at lade privathospitalerne (og evt. også de offentlige hospitaler) via udbud kappes om, hvem der bedst og billigst kan tilbyde behandling til borgerne, så sikrer vi, at vi får mest sundhed for skattekronerne. Hvis det er de private aktører, som kan udføre disse behandlinger bedst og billigst, så er det de private aktører, der bør have opgaven. Det samme er naturligvis gældende, hvis det omvendte viser sig, at det er de offentlige, der bedst og billigst kan udføre en given opgave. Lader vi offentlige og private aktører kappes om at få lov til at udføre de helt simple behandlinger, så må man desuden forvente, at dette vil have en positiv afsmittende effekt på resten af det offentlige sundhedsvæsen. Det skyldes, at konkurrence bevirker, at hospitalerne af frygt for at miste markedsandele hele tiden søger at udnytte deres ressourcer så effektivt som muligt. Dette vil udmønte sig i mere effektive arbejdsgange og en optimering af arbejdsopgaver i hele det offentlige sundhedsvæsen. Således kan konkurrenceudsættelse af de standardiserede ydelser bidrage til effektivitetsgevinster i hele sundhedsvæsenet. På linje med konkurrenceredegørelsen fra 2003 er det derfor vores vurdering, at der er et potentiale for højere effektivitet og øget besparelse gennem en mere udbredt brug af udbud. Potentialet er størst for standardiserede sygehusydelser. 4. KONKLUSION OG POLITIKANBEFALING I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes udbudsaftaler for Resultatet af analysen er, at regionerne i gennemsnit betaler 38,3 pct. af DRG-taksten for en behandling foretaget på et privathospital. Og selv når man tager højde for forskellen i offentlige hospitalers og privathospitalers rammevilkår, synes ovenstående tal at indikere, at privathospitalernes udbudstakster i mange tilfælde vil være konkurrencedygtige med de offentlige takster. Således kunne regionerne måske med fordel sende lidt flere behandlinger ud til privathospitalerne. 12

13 En udbudstakst i 2012 på 38,3 pct. af DRG-taksten er en lav takst. Alligevel bruges udbudsaftaler med privathospitalerne kun i 5 pct. af tilfældene. I dette perspektiv anbefales det, at man indfører en udbudspligt på standardiserede behandlinger som fx scanninger, dvs. lader privathospitalerne og de offentlige hospitaler kappes om at levere scanninger og andre standardiserede behandlinger bedst og billigst. Hvis de offentlige hospitaler viser sig at være bedst og billigst, skal de udføre behandlingerne. Hvis privathospitalerne viser sig at være bedst og billigst, skal behandlingerne udføres på privathospitalerne. Det anbefales endvidere, at Konkurrencestyrelsen overvåger markedet og udsteder bøder, hvis denne udbudspligt ikke overholdes, eller hvis offentlige hospitaler skulle sætte kunstigt lave priser for at vinde markedet. Dette vil sikre, at skatteyderne får mest mulig sundhed for skattekronerne, dvs. at flest muligt kan få behandling for de tilgængelige ressourcer. 13

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 19. april 2014 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå der sendes

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNE ER 19 PCT. BILLIGERE END DE MEST EFFEKTIVE OFFENTLIGE HOSPITALER

PRIVATHOSPITALERNE ER 19 PCT. BILLIGERE END DE MEST EFFEKTIVE OFFENTLIGE HOSPITALER De Vestdanske Friklinikker Vejle-Give og Middelfart sygehuse Regionshospitalet Randers/Grenå Fredericia og Kolding Sygehuse Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Horsens/Brædstrup/Odder Sydvestjysk

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: PDF Beretningsudkast

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

[...]. Aleris A/S er i dialog med de øvrige minoritetsaktionærer i Privathospitalet Hamlet A/S om erhvervelse af deres aktiepost.

[...]. Aleris A/S er i dialog med de øvrige minoritetsaktionærer i Privathospitalet Hamlet A/S om erhvervelse af deres aktiepost. 5. juli 2011 MSF 4/0120-0401-0076 //MER /MNI Forenklet godkendelse af Aleris A/S erhvervelse af kontrol med Privathospitalet Hamlet A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (herefter KFST) modtog den 1.

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 18. december 2008 23:06 Til: 'hel@rigsrevisionen.dk' Cc: Gregers Drôge

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 K E N D E L S E Dansk Erhverv (advokat Sven Petersen, København) mod Region Nordjylland

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET 2003-2012 OG POTENTIALE Markederne for private

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 19

Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 3. Aftaler og takster... 19 Indhold Indhold... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 5 2.1 Sammenfatning... 5 2.2 Det udvidede frie sygehusvalg... 5 2.2.1 Aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg... 8 2.2.2

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Højreklik her for billeder. For at be perso nlige oplysn Outlo ok forhindr hentning af dette internettet. Finansministeriet Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 4. maj 2009 20:45

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere