Underbilag 2.4 Begrebsmodel. Kommunernes Ydelsessystem

Transkript

1 Kommunernes Ydelsessystem

2 Indholdsfortegnelse Vejledning Indledning... 3 KOMBIT A/S Halfdansgade København S CVR Side 2 af 8

3 Vejledning Bilaget er færdigt, og Tilbudsgiver må ikke ændre i det. 1 Indledning Nærværende underbilag udgør et supplement til bilag 2 (Leverancebeskrivelse). Underbilaget indeholder en overordnet begrebsmodel for det fagområde, som løsningen skal understøtte. Begrebsmodellen udgøres af nedenstående diagram, der viser de overordnede begreber og deres indbyrdes relationer. Derefter følger en læsevejledning og en kort beskrivelse af hvert begreb. For en mere detaljeret beskrivelse af informationsbehov i løsningen henvises til underbilag 2.5 (Informationsmodel). Alle Ky's ydelser er modelleret over samme generelle model. En model, der også ligger til grund for ydelser uden for KY's ydelsesområde. De enkelte ydelser er herefter modelleret hver for sig, med det informationsbehov, der er på det specialiserede område, men stadig over samme model. KOMBIT A/S Halfdansgade København S CVR Side 3 af 8

4 Farvekoder: Hvid: klassen er defineret i denne kontekst og "ejes" her. Grøn: klassen er defineret generelt for hele ydelsesområdet (også udover KY) Blå: klassen er defineret udenfor KY og ejes af et andet domæne. KY skal respektere disse klasser og deres definition. Gennemgang af modellen: Ydelseskatalog: Starter vi i venstre side, nederste hjørne, har vi her fundamentet for de ydelser man kan blive tildelt. Her beskrives ydelserne med link til lovrundlaget og med de regler, der afgør dels hvorvidt man har ret til ydelsen og dels hvor stor ydelsen bliver (Bevillingsregel og beregningsregel). Begge anvender bl.a. satser i deres beregninger. Endelig beskriver også her, hvorledes ydelserne skal konteres, når de engang bliver bevilgede. Beslutningsoplysninger Når en person ansøger om en eller flere ydelser, skal vi bruge dels Bevillingsreglerne og dels nogle ionformationer om personen (incl. ægtefælle m.m. afhængigt af ydelsen). Disse indgår i det vi kalder beslutningsoplysninger, Nogeol af disse oplysninger kommer fra ansøgningen og andre indhentes fra andre informationskilder (eksempelvis andre ydelsessystemer). Part Person og virksomheder kan være parter i en sag og kan optræde i forskellige roller i forhold til ansøgning og bevilling af ydelser. Som navnet siger, er det Ydelsesansøgeren, der ansøger om en eller flere ydelser. Ydelsesansøgeren er som regel en person, men kan også være en virksomhed, der ansøger på vegne af en person. Bevillingsmodtageren er den, der får bevillingen og Ydelsesmodtageren er den, der modtager ydelsen. Eksempelvis kan det være en optiker, der modtager ydelsen, mens det er en person, der har modtaget bevillingen. Organisation Organisationen holder de aktører, som har noget med sagsbehandlingen at gøre og som er juridisk ansvarlige for sagens forløb. Her beskrives organisationen, sagsbehandlere, brugere etc. og deres indbyrdes sammenhæng. Sag Sagen samler alle dokumenter, notater, parter, aktører, bevillinger m.m. Sag består af 2 dele. En standardsag, som håndteres fuldstændigt efter standarden for sag og en KY-sag, som håndterer det, der er specielt for KY. Udefra opfattes det som en og samme sag. Bevilling Når der indsamlet de nødvendige oplysninger til at man kan afgøre, hvorvidt en ydelsesansøger har ret til ydelsen eller ej, gives enten et afslag eller en bevilling. Bevillingen består af en eller flere bevilgede ydelser (som er defineret i ydelseskataloget). Bevillingen kan ses som en "kontrakt" mellem kommunen og personen om at modtage en eller flere ydelser. Planlægning Når en ydelsesansøger har fået bevilget sin(e) ydelse(r), lægges en plan for, hvorledes de skal effektueres. På planen angives eksempelvis beløb, frekvens, dispositionsdag etc. Beregningsgrundlag For at finde det korrekte beløb til udbetaling, anvendes beregningsreglen på den bevilgede ydelse fra ydelseskataloget sammen med oplysninger om personen og eventuelle takster. Effektuering Effektueringen søger for at det, der står på planen, sker. Dvs. at de bevilgede ydelser bliver udbetalt i den frekvens, med det beløb og med den dispositionsdato, som planen siger. Effektueringen søger også for at resultater fra andre beregningen som Sanktionsberegning, Skatteberegning, ATPberegning og eventuelt administrationstræk indregnes, før udbetalingen foretages til ydelsesmodtagerens konto. 1.1 Beslutningsoplysninger En ansøgers ansøgning om hjælp til forsørgelse. En lang række af de informationer, som afgives på ansøgningen er oplysninger om ansøgeren (personen) og er derfor modelleringsmæssigt defineret der. KOMBIT A/S Halfdansgade København S CVR Side 4 af 8

5 1.2 Person En person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed Det kan være både personer som er danske statsborgere og andre som har ret til offentlige ydelser ifølge lovgivningen. 1.3 Økonomisk ydelse En type ydelse, der består af en udbetaling af penge. Det kan eksempelvis være uddannelseshjælp, kontanthjælp, pension, dagpenge, ressourceforløbsydelse m.m. 1.4 Ydelse En ydelse er det, det offentlige kan bevilge til deres borgere. Der er grundlæggende 3 typer ydelser. - Økonomiske ydelser: Eksempelvis kontanthjælp, pension osv. - Ressourceydelser: Ydelser, der trækker på arbejdskraft. Eksempelvis rengøring, græsklipning osv. - Fysiske ydelser: Noget man får udleveret fysisk. Eksempelvis en kørestol, krykker osv. 1.5 Konteringsregel Regel for kontering af den konkrete ydelse. Nogle ydelser skal blot konteres på et bestemt kontonummer, mens andre har mere komplicerede regler. Eksempelvis kunne en regel være at en ydelse skal konteres på en konto, hvis personen er under 18 år og på en anden, hvis personen er over 18 år. En anden regel kunne være bestemt af, hvorvidt der er statsrefusion i den givne situation eller ej. 1.6 Bevillingsregel En regel for hvornår man er berettiget til at modtage ydelsen. Denne regel afprøves, når sagen er fuldt oplyst og der foreligger et beslutningsgrundlag. Det er den regel, der afgør om man er berettiget til en bevilling eller ej. 1.7 Beregningsregel Regel for beregning af ydelsens størrelse Beregningsreglen definerer, hvordan en bevilget ydelses størrelse til den bliver beregnet. Som parametre til beregningen indgår ofte en sats og elementer fra bevillingsmodtageren, som eksempelvis alder, formue, indtægt osv. Når den bevilgede ydelses størrelse beregnes, indhentes de relevante parametre i den givne situation. 1.8 Sats Den sats en økonomisk ydelses skal bruge i beregningen eller en bevillingsregel skal bruge som parametre Ofte et en af parametrene til beregning af en økonomisk ydelse en sats, som reguleres en gang om året. Det betyder at det udbetalte beløb reguleres mens beregningsreglen er uændret. KOMBIT A/S Halfdansgade København S CVR Side 5 af 8

6 Satser indgår også i Bevillingsregler. Eksempelvis er alderen for folkepension ændret. Dette er en sats (variabel beregningsparameter) i forhold til bevillingsreglen. 1.9 Ydelsesansøger En person i rollen som ydelsesansøger De oplysninger, som kan udredes fra grunddata Person (CPR), forventes hentet der. Det drejer sig om Personens navn, adresse, tilfllytningsdato, seneste kommune, ægtefælle, om der bor andre voksne på adressen, ophold i udlandet osv Bevilling En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede ydelser, som kan være af forskellig art: Økonomiske ydelser (penge) Ressourceydelser (tid) Fysiske ydelser (ting) Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt ligge inden for rammen af bevillingen. Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden. Bevillingen består af en række bevilgede ydelser 1.11 Bevilget ydelse En bevilget ydelse er et udtryk for 1 ydelse der er bevilget til en person/virksomhed. Der kan være en eller flere bevilgede ydelser til 1 bevilling. Hver bevilget ydelse beregnes for sig efter de regler, der gælder for den. Udbetalingen vil ofte følge bevillingen, hvor de bevilgede ydelser vil fremgå som linier på udbetalingsmeddelelsen Bevillingsmodtager Den person/virksomhed, en eller flere ydelser er bevilget til. Det er ikke altid bevillingsmodtageren, der modtager ydelsen. Det er Ydelsesmodtager der gør det..det vil dog ofte være den samme Sag Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. En sag består af et antal dokumenter, der vedrører det samme begivenhedsforløb. Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb. En sag samler forskellige oplysninger og dokumenter, der vedrører et bestemt formål. Begrebet kan sammenlignes med et fysisk omslag. Der findes forskellige typer af sager: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse), dossiersager (en sag om en bestemt person eller objekt), samlesag (oplysninger om et bestemt emne) og projektsag, dagsordenssag osv. Sager kan indgå i andre sager. En sags egenskaber bestemmes af dens sammenhænge til andre forretningsobjekter Økonomisk effektueringsplan En plan for, hvorledes en bevilget økonomisk ydelse skal effektueres. Indeholder en plan for hvorledes den bevilgede ydelse skal effektueres (udbetales, leveres eller udføres). Ofte er økonomiske ydelser kendetegnet ved gentagen udbetaling af et beløb - eksempelvis en gang månedligt, startende på en bestemt dag. KOMBIT A/S Halfdansgade København S CVR Side 6 af 8

7 Effektueringsplanen (for økonomisk ydelse) indeholder således informationer som: - startdato - frekvens (måned, uge etc.) - udbetalingsdag ("sidste bankdag", "sidste torsdag i måneden" etc) - beløb (et "alt andet lige"-beløb, som ændres, hvis forholdene ændres) Økonomisk ydelseseffektuering Den faktiske udførte handling, som det fremgår af planen. Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis pension), vil der være mange effektueringer til sammen effektueringsplan. Effektueringerne er således et udtryk for hvad der er sket (til forskel fra effektueringsplanen, som fortæller hvad der skal ske) Effektueringen vil ofte synliggøres i form af en udbetalingsmeddelelse eller en udbetalingsanmodning til et udbetalingssystem KY-sag Ky-sag er en specialisering af Sag og har samme UUID som standard-sagen. Sag indeholder metadata på sagen og referencer til Aktører, parter og dokumenter, arkiv og klassifikation. KY-sag indeholder referencer til øvrige KY-elementer som ansøgning, bevilling, beregningsgrundlag, effektueringer m.m. Bemærk at der i KY-sager udelukkende bevilges Økonomiske ydelser 1.17 Dokument Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, på kendte formater. Et dokument kan foreligge på papir, digitalt medium, mikrofiche eller et hvilket som helst andet medie, der kan være bærer af information. Et dokument kan bestå af et hoveddokument og et eller flere underdokumenter. Et underdokument kan principielt indgå i flere hoveddokumenter. Samme dokument kan i forskellige sammenhænge være hoveddokument henholdsvis underdokument. Et digitalt dokument er en sammenhængende mængde af data, som har en informationsretning. Dokumenterne i EDHog ESDH-systemer vil oftest være digitale (skriftlige) dokumenter, men kan også være lydfiler, billedfiler, grafik filer, filer fra grafiske informationssystemer, databaser, regneark mv. Et dokument kan indgå i et arkiv sammen med eller adskilt fra sagen Journalnotat Kort beskrivelse af forhold, der har betydning for en sag knyttet til en bestemt dato - kan sammenlignes med dagsbogsoptegnelser eller logbog. Journalnotatet indeholder dato og sagsaktør. Typisk vil journalnotatet blive låst for skrivning samme dag, som notatet skrives. Notatet kan beskrive en sagshændelse. Journalnotat indgår i samme arkiv som sagen Aktør Den medarbejder, organisatorisk enhed eller det it-system, der udfører en given aktivitet eller den person, som har ansvaret for sagen (det er den organisatoriske enhed, der har det formelle ansvar). KOMBIT A/S Halfdansgade København S CVR Side 7 af 8

8 1.20 Beregningsgrundlag 1.21 Virksomhed En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud. Der findes flere typer af virksomheder: en virksomhed med et CVR-nummer en forening med et CVR-nummer en produktionsenhed (identificeret med et P-nummer), som er en del af en virksomhed knyttet til én adresse en virksomhed med et SE-nummer en forening uden CVR-nummer og SE-nummer en momsfritaget virksomhed (som ikke har et CVR- eller SE-nummer) en virksomhed med en omsætning under kr pr. år (som ikke har et CVR- eller SE.-nummer) Ydelsesmodtager Den person/virksomhed der modtager ydelsen. Det er ikke altid den samme som Bevillingsmodtager Beskrivelse Ydelsesmodtageren er, som navnet siger, den (borger, virksomhed etc.), der modtager ydelsen. Det kan i mange tilfælde være en anden end det, ydelsen drejer sig om (ydelsesobjektet). Eksempelvis vil børneydelse dreje sig om barnet, mens det er en af forældrene, der modtager ydelsen. Komponenter - Borger - Virksomhed - Part 1.23 Part Er den person, den virksomhed eller den adresse, en sag vedrører Effektueret sanktion Efterhånden som sanktionerne i planen effektueres (afvikles), noteres det som en effektueret sanktion Effektueret administrationstræk For hver træk og overførsel til ydelsesmodtageren administrationskonto, dannes en forekomst. Derved kan alle trækkene følges historisk Skatteberegningsresultat Resultatet af skatteberegningen efter gældende skatteberegningsregler 1.27 ATP-beregningsresultat Resultatet af ATP-beregningen efter gældende ATP-beregningsregler KOMBIT A/S Halfdansgade København S CVR Side 8 af 8