Den gode Facebook-historie en analyse af fem danske dagblades brug af Facebook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode Facebook-historie en analyse af fem danske dagblades brug af Facebook"

Transkript

1 Den gode Facebook-historie en analyse af fem danske dagblades brug af Facebook Akademisk speciale, RUC FS 2012 Af Freja Thorbech og Sarah Ziegler Ehrenreich Vejledt af Mads Kæmsgaard Eberholst

2 Sideblad Den gode Facebook-historie - en analyse af fem danske dagblades brug af Facebook Speciale i Journalistik ved Roskilde Universitet, afleveret den 31. august Specialet er udarbejdet af: Freja Thorbech og Sarah Ziegler Ehrenreich. Vejledt af: Mads Kæmsgaard Eberholst. Sidekrav På Journalistik må et speciale fylde sider, hvilket ikke omfatter forside, kolofon, litteraturfortegnelse, kildeliste, resume, formidlende artikel og evt. bilag. En normalside defineres som anslag. Dette speciale fylder anslag / = 75 sider. Derudover har vi fem siders billeder og diagrammer. Specialet fylder derfor i alt 80 sider. Fordeling På samme måde følger vi også Journalistiks regler om procentfordeling af individuelle og fælles afsnit. Indledning og problemfelt: Fælles Metode-afsnit: - Freja: 2.1, 2.2, 2.2.1, Sarah: 2, 2.2.2, 2.3, 2.5 Teori-afsnit: - Freja: 3, 3.2, 3.2.1, 3.4, Sarah: 3.1, 3.1.1, 3.3, 3.3.1, 3.5, 3.5.1, Analyse- afsnit: - Freja: 4.1, 4.1.2, 4.1.3, 4.2.3, 4.2.4, 4.2.5, Sarah: 4, 4.1.4, 4.1.5, 4.2, 4.2.1, Konklusion: Fælles Vi gør opmærksom på, at ovenstående opdeling er vejledende, da vi begge har været inde over samtlige afsnit. Artikelkrav For at leve op til Journalistiks krav om at specialet skal indeholde en formidlende artikel, har vi valgt at skrive en bagside til fagbladet Journalisten. Artiklen er vedlagt bagerst i dette speciale.

3 1. INDLEDNING OG PROBLEMFELT 3 2. METODE UNDERSØGELSENS EMPIRISKE GRUNDLAG METODEVALG INDHOLDSANALYSE FORSKNINGSINTERVIEW KOMBINATION AF METODER SAMSPIL MELLEM METODE OG TEORI VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED TEORI SOCIALE MEDIER OG SOCIALE NETVÆRK JOURNALISTIK PÅ FACEBOOK NYHEDER NYHEDER PÅ FACEBOOK BRUGERINDDRAGELSE BRUGERINDDRAGELSE PÅ FACEBOOK GATEKEEPING GATEKEEPING PÅ FACEBOOK SEGMENTERING OG POLITISERING SEGMENTERING POLITISERING ANALYSE HISTORIEFORDELINGEN PÅ FACEBOOK DE POPULÆRE NYHEDER DE FEM AVISERS FORSKELLIGE NYHEDSPRIORITERINGER STATUSOPDATERINGERNE ER DER EN MENING MED STATUSOPDATERINGEN? FACEBOOK I PRAKSIS AVISERNES STRATEGI PÅ FACEBOOK NYHEDER BRUGERRESPONS GATEKEEPING 70 1

4 4.2.5 EN MÅLRETTET INDSATS FREMTIDEN PÅ FACEBOOK KONKLUSION LITTERATURLISTE FORMIDLENDE ARTIKEL ENGELSK RESUMÉ BILAGSLISTE 99 2

5 1. Indledning og problemfelt Facebook, Twitter, LinkedIn, Google+, My Space osv. Nettet bugner af sociale medier 1, som folk fra hele verden kan blive en del af ved blot et par klik på mus og tastatur. Og det gør de, for sociale medier er populære som aldrig før! På bare tre år har de sociale medier overtaget førerpositionen som de mest besøgte hjemmesider på nettet. En position, som pornoindustrien ellers længe har haft monopol på, og en rekord som selv ikke online søgemaskinerne har haft held til at slå. (Qualman, 2011:3) Samtidig har den teknologiske udvikling betydet, at man kan logge sig på og holde sig opdateret lige meget hvor i verden man er. Via mobiltelefoner, der kan mere end mange computere af ældre dato, tablets og notebooks kan man fortælle venner, familie og hele ens sociale netværk, hvad man laver lige nu. De sociale medier har vist sig anvendelige på mange forskellige områder. Under Det Arabiske Forår, hvor flere befolkningsgrupper i Nordafrika og Mellemøsten protesterede mod diktatoriske regimer, var Twitter og Facebook en vigtig brik i oprøret. Det var en banebrydende måde at fortælle omverden, hvad der skete sekund for sekund og dermed sikre frihedskampen stort fokus. Også i forbindelse med Breiviks massakre på den norske ø Utøya sidste sommer, viste de sociale medier nye anvendelsesmuligheder. Den store sorg, som massakren bragte med sig, blev bearbejdet på Facebook gennem Facebook-grupper og tilkendegivelser om at stå sammen i sorgen. (Christensen, 2011:10f) Der er ingen tvivl om, at de sociale medier har vundet indpas i folk hverdag. 38 procent af de årige EU-borgere var i 2011 tilknyttet en online social netværkstjeneste. (Danmarks Statistik, 2012:13f) Herhjemme er det især Facebook, der har vundet indpas. (Aarup, 2010) Ifølge Facebooks nyeste statistikker fra juli 2012 er der tre millioner aktive 2 Facebook-brugere i Danmark, og 2,1 millioner danskere logger på Facebook hver dag. (Bilag 4) Facebook så dagens lys i Det var oprindeligt tænkt som et kollegienetværk for studerende på Havard University, og for at tilmelde sig skulle man have en Havard mailadresse. (Boyd, 2007) 1 En definition af sociale medier findes i teoriafsnittet. (Jf. afsnit 3.1) 2 En aktiv bruger er ifølge Facebooks definition en bruger, der logger på Facebook minimum en gang om måneden. 3

6 Efterhånden åbnede man for, at andre også kunne tilmelde sig, og Facebook er nu det mest brugte sociale netværk på verdensplan og har 955 millioner 3 aktive brugere verden over. (Facebook, 2012) Forskere fra Göteborg Universitet har lavet en undersøgelse, der viser, hvor vigtig en del af hverdagen Facebook er blevet for mange mennesker. En række af de mere bemærkelsesværdige konklusioner fra undersøgelsen er, at kvinder generelt bruger længere tid på Facebook end mænd, og at gennemsnitsbrugeren dagligt bruger 75 minutter på Facebook, fordelt over de 6,1 gange de logger på. Derudover er det mennesker i lavindkomstgrupper eller med kort uddannelse, som har større risiko for at blive afhængige af Facebook. Slutteligt kan man fremhæve, at 26 procent af undersøgelsens 1000 testpersoner får det ubehageligt, hvis de ikke er på Facebook med jævne mellemrum. (Denti, 2012) Ikke kun hr. og fru Danmark Det er ikke bare den menige dansker, der har kastet sig over Facebook. Det er også noget, der er strøget ind på mediernes dagsorden. Pionerdagene er [ ] forbi, og efter i nogle år at have optrådt hyppigt i nyhedsartikler om som noget fremmed er fænomenerne YouTube, Facebook og Twitter ved at finde deres plads i det danske mediebillede og i danskernes hverdagsbevidsthed. (Christensen, 2011:7) Medieforskere har mange bud på, hvorfor de etablerede medier bør engagere sig på de sociale medier. Et af argumenterne er, at netværk som Facebook er en unik mulighed for at socialisere sig med læserne og inddrage dem i den journalistiske proces. Nogle forskere mener også, at det er nødvendigt, fordi debatmulighederne bliver lukket på flere og flere af mediernes egen hjemmesider med opfordring om i stedet at følge medierne og deltage i debatten på Facebook. (Buch, 2011:216) Men én ting er, hvad medieforskere mener, medierne kan få ud af at være på Facebook. Noget andet er, hvordan de danske medier selv agerer i det virtuelle og brugergenererede rum, som Facebook er. Det er der stadig ikke forsket meget i, og derfor finder vi det både interessant og relevant at undersøge dette felt nærmere. Det har længe været en realitet, at oplagstallene for de store dagblade er faldende, og at netmedierne kæmper om de samme kliks og annoncekroner. De etablerede aviser har de seneste år måtte indse, 3 Tallet er fra juni

7 at de er nødt til at sadle om og tænke kreativt, hvis de vil konkurrere med internettets uanede muligheder for distribution. Der hersker nok heller ingen tvivl om, at hvis der findes en økonomisk farbar vej på Facebook og på de sociale medier generelt, der kan løse krisen i mediebranchen, så vil de fleste medier følge den. Problemet er, at der endnu ikke er nogen, der har fundet den. Eller er der? En undersøgelse viser nemlig, at de amerikanske online nyhedsmedier i gennemsnit får ni procent af deres trafik fra de sociale medier. (Pew, 2012) Også i England har The Guardian haft held med at aktivere brugerne via de sociale medier. Ved hjælp af en såkaldt social-reader-app, der integrerer avisens indhold med brugerens Facebook-profil, kan den engelske avis lokke flere brugere til sin hjemmeside. Et halvt år efter at applikationen blev lanceret, var den allerede downloadet over gange. Avisen regner med, at andelen af besøgende, der kommer ind på hjemmesiden via denne applikation, snart overstiger andelen, der kommer via online søgemaskiner. (Marshal, 2012) Nogle medier forsøger sig på anden vis ved at flytte alt deres indhold til Facebook. Et eksempel er den lokale amerikanske nyhedsside The Rockville Central, der fra marts 2011 har været en ren og skær Facebook-baseret nyhedsside. (Lavrusik, 2011) Selvom det virker meget usandsynligt, at de etablerede danske medier vil flytte alt indhold til Facebook i den nærmeste fremtid, ved de godt, at Facebook er et vigtigt sted at være, hvis de skal følge med fremtiden. De traditionelle nyhedsmedier har sågar erklæret Facebook som det er dér, danskerne er, og vi danskere er jo alt andet lige en samlende betegnelse for alle danske brugere på Facebook. Men det er også en mediebranches håb om at finde en økonomisk farbar vej i et digitalt mediemiljø, og med Facebooks potentiale målt på antal medlemmer er det et sted, hvor man som nyhedsmedie gerne vil have sine nyheder til at befinde sig. (Christensen, 2011:7) Men selvom de danske medier gerne vil udnytte det store potentiale, der ligger i Facebooks millioner af danske brugere, indrømmer flere af de Facebook-ansvarlige rundt omkring på redaktionerne, at de stadig famler i blinde for at finde ud af, hvad der virker. 5

8 Vil man som medie bruge de sociale medier til at sprede kendskab til sin journalistik og sit brand, er der to muligheder. Man kan læne sig tilbage og håbe på, at brugerne selv uopfordret deler ens historier, eller man kan selv gøre en aktiv indsats. De fleste danske medier forsøger sig med den sidstnævnte tilgang og eksperimenterer med at distribuere historier via Facebook. De seneste år er det blevet mere og mere populært blandt danskerne at synes godt om medier og følge deres nyhedsstrøm på Facebook. TV2 Nyhedernes Facebook-side er i dag topscorer med over følgere, mens DR Nyheder har over I dette speciale vil vi dog fokusere på de store dagblade, der i løbet af 2011 har fået rigtig mange følgere. Specielt er antallet af Facebook-brugere, der følger Politiken, BT og Ekstra Bladet, vokset bemærkelsesværdigt det seneste års tid. Både Politiken og BT har over følgere, og Ekstra Bladet følger efter med omkring Det er en eksplosiv stigning, især hvis man tænker på, at alle tre aviser i slutningen af 2010 havde under følgere. For Berlingske og Jyllands-Posten har udviklingen ikke været lige så markant, idet de på nuværende tidspunkt begge har færre end følgere. Men også for dem er antallet af opadvendte tommelfingre stigende, selvom det ikke sker i samme fart. (Bilag 3) Vi er nysgerrige efter at finde ud af, hvad der kan ligge til grund for den udvikling. Er medierne begyndt at opprioritere Facebook, eller er det bare en tilfældighed? Vi vil undersøge, hvordan medierne administrerer deres Facebook-sider og se på, om der er bestemte kriterier, der skal være opfyldt, før en historie kan komme på Facebook. På baggrund af ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilke historier lægger henholdsvis Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, BT og Ekstra Bladet på Facebook? Hvordan stemmer valget af historier overens med de fem avisers overvejelser, og hvilke forskelle er der på, hvordan aviserne praktiserer disse overvejelser på Facebook? 4 Alle tal i det følgende afsnit er fra den 20. august

9 2. Metode I dette afsnit vil vi præsentere undersøgelsens empiriske grundlag, gøre rede for vores valg af metoder, forklare hvordan vi bruger metoderne i praksis, konkretisere samspillet mellem teori og metode samt redegøre for vores videnskabsteoretiske ståsted. Vi vil dog indledningsvis definere de forskellige begreber, som kommer i spil, når man taler om Facebook. Facebook-tidslinje: Den enkelte bruger har på sin profil en tidslinje tidligere Facebook-væg. Det er her, al aktivitet foregår. Det vil sige, at det er her, man eksempelvis kan se, når nogen skriver til en, eller når man bliver tagget i et billede. Facebook-side: Også firmaer, organisationer, bands, kunstnere, medier osv. kan være på Facebook. Her kan de have en såkaldt Facebook-side, der svarer til den enkelte brugers tidslinje. Synes godt om -tilkendegivelse: Det er en funktion, der på Facebook er symboliseret med en illustration af en opadvendt tommelfinger. Med et enkelt klik kan en Facebook-bruger tilkendegive, at vedkommende synes godt om et givent indhold på Facebook. At synes godt om bliver ofte også omtalt med det engelske udtryk like. Kommentar: Når noget bliver slået op på Facebook, kan man som Facebook-bruger kommentere på det. Ens kommentar bliver knyttet til ens navn og profilbillede, så alle kan se, hvem der siger hvad. Deling: Man kan dele forskelligt indhold lige fra tekst til billeder med sine Facebook-venner. Delingen vil være synlig på både ens egen tidslinje og på tidslinjen hos den eller dem, man deler indholdet med. Samtidig vil andre Facebook-venner i deres nyheds-feed (se definition nedenfor) kunne følge med i, hvad du deler med hvem alt efter hvilke sikkerhedsindstillinger, man har. Nyheds-feed: Nyheds-feedet er den side, man automatisk lander på, når man logger på Facebook. Her listes al aktivitet, som ens Facebook-venner er del af. Da der ikke er plads til at vise al aktivitet fra samtlige Facebook-venner, har Facebook opsat kriterier for, hvilke opslag der vises. Det bliver udregnet på baggrund af den såkaldte EdgeRank algoritme, som vi vil komme nærmere ind på i det 7

10 teoretiske afsnit. Meget forenklet sagt får du mest at vide om de af dine Facebook-venner, som du socialiserer mest med på Facebook. Ticker: En forholdsvis ny funktion på Facebook er den såkaldte ticker. Det er et panel, man får vist i højre side af sin profil. Her kan man i realtid følge med i alt, hvad ens venner foretager sig på Facebook. Det vil sige, at man får vist hver gang en ven synes godt om, kommenterer eller deler noget. Igen er visningerne i denne ticker afhængig af EdgeRank algoritmen. Følger: Når en person synes godt om eksempelvis et medie, følger vedkommende automatisk de opslag, som det pågældende medie lægger på Facebook. De vil komme til syne i vedkommendes nyheds-feed og ticker. Applikationer: En applikation er et andet ord for en funktion på Facebook. Nogle applikationer er oprettet af Facebook. Det er eksempelvis den applikation, der gør, at man kan sende beskeder til sine venner. Andre applikationer udvikles af firmaer, der bruger Facebook som en platform til at dele indhold. (Brun, april) Facebook-opslag og historie: Vi bruger i dette speciale betegnelsen Facebook-opslag. Med den betegnelse henviser vi til de historier, som aviserne lægger op på deres Facebook-sider. Et typisk Facebook-opslag består af en statusopdatering og et link til en historie på den pågældende avis hjemmeside. Så selvom vi taler om Facebook-historier, er der altså ikke tale om en speciel version til Facebook. Ofte vil man kunne læse den originale histories rubrik og underrubrik på Facebookopslaget. 2.1 Undersøgelsens empiriske grundlag Vi vælger at fokusere vores undersøgelse på de tre store morgenaviser Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken. Samtidig vælger vi at medtage de to tabloidaviser BT og Ekstra Bladet. Det gør vi af flere årsager. Først og fremmest er det de fem landsdækkende betalingsaviser, der havde de højeste læsertal i første kvartal af (Gallup, 2012) Vi mener derfor, at det er et solidt udgangspunkt at basere en sådan undersøgelse på. 8

11 For det andet gør inddragelsen af både morgen- og tabloidaviser undersøgelsen mere repræsentativ i forhold til besvarelsen af første del af problemformuleringen. For det tredje er det interessant at se på, om der er forskel på antallet af historier og ikke mindst indholdet i de historier, som tabloidaviserne og morgenaviserne prioriterer på deres Facebook-sider. Et udgangspunkt på flere morgen- og tabloidaviser kan også vise, om der er forskel på valget af historier ikke bare på tværs af, men også indenfor den enkelte avistype. Vi fravælger at inddrage de mere nicheprægede dagblade Information og Kristeligt Dagblad. I stedet vælger vi at lave tre kodningsrunder med en måneds mellemrum. Man kunne have valgt at inddrage flere aviser og kun lave en eller to kodningsrunder, men fordelingen over de tre runder giver i vores øjne et bedre billede af hverdagssituationen på de inkluderede avisers Facebook-sider. Målet er, at undersøgelsen skal give et repræsentativt billede af tre almindelige uger, der ikke bærer præg af større planlagte begivenheder. Derfor indhenter vi hver fredag inden en potentiel kodningsuge en Tid og Sted-liste hos Ritzau for den kommende uge (Jf. bilag 2). På den måde sikrer vi os, at der ikke er store planlagte begivenheder, der kan påvirke mediernes valg af Facebook-historier. Det kunne være et folketingsvalg eller indledning og domsafsigelse på en stor retssag. Tid og Sted-listen helgarderer os selvfølgelig ikke for de uforudsete begivenheder, der kan præge avisernes valg, men man kan samtidig argumentere for, at verden er uforudsigelig, og derfor er de uforudsigelige begivenheder en del af en almindelig uge på de danske aviser. Med udgangspunkt i de ovenstående kriterier vælger vi at kode i de følgende perioder: marts, april og 28. maj 3. juni Vi vælger udelukkende at fokusere på aviser og fravælger dermed alle andre former for medier. Ved at holde os til én medieform kan vi sammenligne uden hele tiden at skulle tage højde for, om det er forskellige medietyper, vi sammenligner. Der er forskel på de forskellige medietypers forudsætninger og arbejdsgange, og det vil med en vis sandsynlighed også påvirke mediernes brug af sociale medier. Når vi taler om specialets empiriske grundlag, er det vigtigt at slå fast, at Ekstra Bladet som den eneste avis ikke kommer til orde i specialet. Af en længere mailkorrespondance og gentagende telefonsamtaler med Thomas Haarder, der er redaktør på nationen!, har vi erfaret, at det skulle være én mand, der står for Ekstra Bladets aktivitet på Facebook. Ham har vi dog ikke kunne få formidlet 9

12 en kontakt til, da han ifølge Haarder ikke havde tid til at tale med os. Det er ærgerligt, da netop Ekstra Bladets resultater i undersøgelsen skiller sig markant ud fra de andre avisers. Det kunne derfor have givet stof til nye overvejelser og pointer, hvis vi kunne stille Ekstra Bladets ansvarlige samme spørgsmål som de andre. 2.2 Metodevalg I de følgende afsnit vil vi kort beskrive de metoder, vi vil gøre brug af i specialet. Samtidig vil vi redegøre for, hvorfor vi mener, at netop disse metoder er relevante for besvarelsen af vores problemformulering Indholdsanalyse Indholdsanalysen er en kvantitativ metode, der kan bruges til at skabe overblik over store mængder af data. Formålet med indholdsanalysen var oprindeligt at gøre sociale undersøgelser mere videnskabelige på linje med de mere kontrollerede, systematiske og objektive metoder i naturvidenskaben. (Østbye, 1997:205ff) Berelson udformede i 1952 en definition, som mange forskere stadig tager udgangspunkt i. Content analysis is a research technique for the objective, systematic, and quantitative description of the manifest content of communication. (Hansen, 1998:94) Det handler ifølge Berelson om at beskrive det åbenbare indhold så objektivt og systematisk som muligt. Det er altså det direkte tilgængelige budskab, der skal registreres, og forskeren må ikke tolke. Berelson er efterfølgende blevet kritiseret for at fokusere på det åbenbare indhold. Kritikere mente, det var et problem, hvis man ikke også så på de mere implicitte meninger i teksten. Det er efterfølgende blevet legitimt at medtage mere implicitte betydninger i en indholdsanalyse. (Østbye, 1997:206) Østbye lægger sig op ad Berelsons definition, men undlader ordet åbenbare. Han uddyber ligeledes begreberne systematisk og objektiv, så der ikke er tvivl om, hvad der menes. Begrebet systematisk henviser til, at man opstiller generelle regler for, hvordan materialet skal håndteres samtidig med, at går man objektivt til værks. (Østbye, 1997:204) Det betyder ikke, at indholdsanalysen hermed kan 10

13 bryste sig af at være en objektiv undersøgelse i ordets egentlige forstand. Kritikere fokuserer netop på, at objektivitet i indholdsanalysen, som i al anden videnskabelig forskning, er et umuligt ideal. (Hansen, 1998:95) Med objektiv menes i stedet, at man, så langt det er muligt, prøver at reducere den enkelte forskers skøn. Det vil sige, at andre forskere, der gennemgår det samme materiale, så vidt muligt skal komme frem til samme resultat. (Østbye, 1997:204) Indholdsanalysen stiller med andre ord store krav til, at man fra start præciserer sine kategorier nøje. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke værdier man efterfølgende tillægger de resultater, man kommer frem til med sin indholdsanalyse. [ ] It is not the practice of counting and quantifying as such that needs to be questioned, but rather the meaning or interpretation which is attached to the quantitative indicators provided by content analysis. (Hansen, 1998:96) Det er dermed ikke nødvendigvis selve metoden, der er problemet. Derimod kan det være problematisk, hvis man lader resultaterne illustrere mere, end de egentlig kan. (Hansen, 1998:96) En begrænsning, som det er vigtigt at være bevidst omkring, når man benytter sig af indholdsanalysen. Det konkrete kodningsarbejde Vi udfører kodningerne dagen efter, at de undersøgte aviser har lagt et opslag på Facebook, da vi er interesserede i at se, hvordan avisernes Facebook-følgere responderer på de forskellige historier. Opslaget skal altså have ligget på Facebook i 24 timer, før det kodes. Dermed får vi et billede af, hvor meget aktivitet historien skaber i form af synes godt om -tilkendegivelser, kommentarer og delinger. Vi er opmærksomme på, at der selvfølgelig kan komme mere respons efter kodningen, men vores observationer og prøvekodning viser, at aktiviteten er størst indenfor de første 24 timer. Vi koder ikke på selve historien, som avisen lægger op, men på det samlede opslag i form af statusopdatering, synes godt om - tilkendegivelser, kommentarer og delinger. Kodningen foregår via spørgeskemaer, som vi opretter i programmet SurveyXact (Jf. bilag 6). Hvert Facebook-opslag bliver oprettet som en ny respondent, så koderen skal forholde sig til de samme spørgsmål for hvert opslag. Alternativt kunne man have kodet i eksempelvis Excel, men ved at bruge SurveyXact kan vi 11

14 bruge programmets funktioner til at krydse forskellige kodningsparametre og på den måde få en række spændende resultater. For at skabe det bedste udgangspunkt for de tre kodningsrunder har vi udført en prøvekodning for at teste, om spørgeskemaet virker efter hensigten, og om vi får nogle resultater, der lægger op til reel analyse. Denne prøvekodning har givet os et erfaringsmæssigt grundlag for at kunne præcisere kodningsskemaet og kategorierne. For hver af avisernes Facebook-opslag er der svaret på følgende spørgsmål: Er det første, anden eller tredje kodningsrunde? Hvilken avis har lagt historien ud? Hvilken type historie? Her er vi ude efter en overordnet genrebestemmelse af historien. Er det eksempelvis en kronik, en leder, en tegneserie eller en nyhed? Det er avisens egen genrebestemmelse, der tæller. Vi forsøger at favne alle de kategorier, vi har set eksempler på i vores prøvekodning, men vi har dog en andetkategori, der kan opsamle de opslag, der eventuelt falder uden for kategori. Hvilken type nyhed? Hvis vi i det foregående spørgsmål har kodet en historie som værende en nyhed, skal den kategoriseres mere detaljeret. Her koder vi efter kategorierne politik, kultur, sport, kendis, krimi, sundhed, erhverv, indland og udland. Selvom aviserne kan have andre navne til de forskellige kategorier, placerer vi dem i de tilsvarende kategorier hos os selv. Eksempelvis vurderer vi, at Ekstra Bladets 112-kategori svarer til vores krimi, mens Politikens internationalt svarer til vores udland. Når vi koder en historie, lægger vi os som udgangspunkt op ad avisernes egne genrebestemmelser og kategoriseringer. Det betyder, at en historie om samme emne eller begivenhed fra forskellige aviser, kan blive kategoriseret forskelligt. Fx historierne om terrorhandlingerne i Toulouse i foråret, der hos Ekstra Bladet er kodet som krimi og hos Politiken som udland. Hvis avisens genrebestemmelse ikke passer ind i vores opstillede kategorier, kodes historien som indland eller udland, alt efter hvor i verden den omtalte begivenhed finder sted. Disse kategorier er dermed mere vidtfavnende end de resterende. 12

15 Hvilken type Facebook-statusopdatering præsenterer historien? Her forholder vi os til, om avisen eksempelvis opridser den opslåede historie, kommenterer den, stiller et spørgsmål eller citerer den. Det registreres også, hvis statusopdateringen er en kombination af ovenstående eksempler. Udtrykker statusopdateringen en dansk politisk / segmenteret holdning? Med mindre statusopdateringen meget eksplicit giver udtryk for en politisk farvet overbevisning, vil kodningen af denne del af opslaget bygge på en kvalitativ vurdering fra vores side. Hvilken politisk / segmenteret holdning kommer til udtryk? Vi ønsker at undersøge, hvilken mere eller mindre eksplicit politisk holdning de forskellige aviser udtrykker på Facebook. Derfor kodes der i skemaet for, om det er en klassisk blå, rød eller blandet holdning, der udtrykkes i statusopdateringen. Det er her vigtigt at bemærke, at en registrering af en blå politisk segmenteret holdning både kan dække over pro-blå holdninger eller anti-røde holdninger. Det samme gør sig gældende for statusopdateringer, der registreres som røde. Kategorien blandet dækker over en politisk stillingtagen, der hverken er rød eller blå i sit udgangspunkt. Det kan eksempelvis være fordi, den udtrykker en pro- eller antiholdning mod begge politiske retninger. Hvor mange har trykket synes godt om ud for historien? Hvor mange har delt historien? Hvor mange har kommenteret historien? Vi har forsøgt at præcisere spørgsmål og kategorier så meget som muligt, men der kan selvfølgelig opstå tvivlssituationer undervejs. Her er vi meget bevidste om, at vores subjektive vurderinger kan spille ind på resultatet. Da det samtidig er os, der har designet kodningsskemaet, kan selve opbygningen og kategoriseringerne ikke undgå at være påvirket af vores indgangsvinkel til undersøgelsen. (Jf. afsnit 2.5) 13

16 2.2.2 Forskningsinterview Udover indholdsanalysen vil vi i specialet også benytte os af forskningsinterview. Det er en kvalitativ metode, der bruges til at opnå viden om forskellige menneskers livssituation, meninger, holdninger og oplevelser. (Brinkmann, 2010:29) I medievidenskaben bliver forskningsinterviews ofte brugt til at analysere produktion af medietekster, medieaktørernes strategier samt hændelser og episoder, der bliver beskrevet i medierne. (Østbye, 1997:82) Der er tre generelle kritikpunkter af brugen af kvalitative metoder, som også gør sig gældende, når man benytter sig af forskningsinterview. For det første er der tale om en usystematisk udvælgelse. Det vil sige, at man modsat de kvantitative metoder ikke udvælger personer ud fra et ønske om, at de skal kunne repræsentere en bredere befolkningsgruppe. For det andet kan man tale om, at kvalitative undersøgelser bliver lavet med udgangspunkt i subjektiv observation. Forskeren vil på den ene eller anden måde påvirke processen, og der er altså ikke tale om en objektiv undersøgelse. Det tredje kritikpunkt går på, at der ikke er mulighed for at lave generaliseringer på baggrund af de resultater, man kommer frem til. (Brinkmann, 2010:425) Vores forholdsregler for disse kritikpunkter forklares senere. I et forskningsinterview er det vigtigt, at man er bevidst om sin egen rolle som forsker og interviewer gennem hele processen. Man skal ikke tro, at man helt neutralt og objektivt kan få de svar, man søger. Det ligger i interviewets natur, at intervieweren er en del af processen. Bestemte spørgsmål fordrer bestemte svar, og derfor kan interviewet aldrig være fuldstændig neutralt. (Brinkmann, 2010:30f) Det gør dog ikke forskningsinterviewet mindre videnskabeligt som værktøj. Der er også fordele ved at benytte sig af det kvalitative forskningsinterview. For det første kan man få adgang til information fra førstehåndskilder. Information man ofte ikke vil kunne fremskaffe på anden vis. Derudover kan man få afprøvet sine egne hypoteser og forståelser undervejs i interviewet og samtidig få adgang til de involverede aktørers egne talemåder og begreber. (Østbye, 1997:82) Man taler typisk om tre typer af forskningsinterview det ustrukturerede, det semistrukturerede og det strukturerede. De forskellige typer er defineret ud fra, hvor stor en del af spørgsmålene, der er planlagt på forhånd. I det ustrukturerede interview er der stort set ingen forberedte spørgsmål. I det semistrukturerede interview har man på forhånd defineret de temaer, der skal spørges ind til, men 14

17 ikke alle spørgsmål er nedskrevet. Det giver plads til opfølgende og opklarende spørgsmål undervejs i interviewet. Det strukturerede interview er kendetegnet ved, at alle spørgsmålene er formuleret på forhånd. (Østbye, 1997:83f) Interviewet i praksis Vi benytter os af det semistrukturerede forskningsinterview af flere årsager. Først og fremmest er der forskellige præmisser for de enkelte interviews. De interviewede sidder ikke i de samme stillinger på de enkelte redaktioner, og de forskellige aviser har ikke samme retningslinjer på området. Det betyder, at de interviewede har forskellige forudsætninger for at udtale sig. Nogle har måske haft bedre tid til at reflektere over avisens brug af Facebook, mens andre har større behov for input i form af vores spørgsmål. Fordi der er tale om semistrukturerede interviews, udføres de med udgangspunkt i en række på forhånd opstillede temaer, der behandler de emner, som vi på baggrund af de første to kodningsrunder har vurderet som relevante. 5 Disse temaer er: - Avisens Facebook strategi - Brugerinddragelse - Målgruppe - Nyheder på Facebook og nyhedskriterier - Avisens rolle som gatekeeper på Facebook Ved at bruge temaer som retningslinjer i interviewsituationen får man en mere åben og flydende dialog, hvor den interviewede ikke udelukkende svarer på spørgsmål, men også selv får mulighed for at bidrage med informationer, overvejelser og vurderinger, som vi ikke har overvejet inden selve interviewet. Vi har selvfølgelig en række essentielle spørgsmål, som vi gerne vil have svar på. Derfor har vi lavet en liste med spørgsmål, som vi kan bruge som en form for tjekliste i slutningen af hvert interview. På den måde sikrer vi os, at vi får de svar, som vi skal bruge, men ikke bliver styret af en fast rækkefølge, der kan forstyrre interviewpersonens refleksioner og associationer. 5 De fire interview blev foretaget i perioden mellem kodning to og tre. 15

18 Vi vælger at foretage vores interview på den Facebook-ansvarliges arbejdsplads for på den måde at gøre interviewet så professionelt som muligt. Dette valg begrundes yderligere til sidst i metodeafsnittet. (Jf. afsnit 2.5) I foregående afsnit gennemgik vi tre kritikpunkter af brugen kvalitative metoder og herunder også forskningsinterview. For at undgå disse faldgruber tager vi følgende forholdsregler. Første kritikpunkt er, at der i kvalitative undersøgelser ofte ikke udvælges respondenter med det formål, at de skal kunne repræsentere en bredere befolkningsgruppe. Vi interviewer de Facebookansvarlige på de undersøgte aviser. Det er dermed ikke meningen, at vores respondenter skal repræsentere og udtale sig om andet end deres egen avis. Andet kritikpunkt er den subjektive observation, man som forsker ikke kan komme udenom. Men i en kvalitativ metode er forskerens subjektive skøn en del af processen, hvilket man selvfølgelig skal være bevidst omkring. Det vil altså sige, at vi som forskere er en aktiv medspiller i de interviews, vi foretager. Det sidste kritikpunkt retter sig mod den tendens, der er til at lave generaliseringer på baggrund af resultaterne fra en kvalitativ undersøgelse. Vores forskningsinterviews står dog ikke alene som empiri, men understøttes af en indholdsanalyse. Det er resultaterne fra de to undersøgelser, der tilsammen danner empirisk baggrund for vores konklusioner. Citater og gengivelser Når interviewmateriale bruges som empiri til en skriftlig analyse, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man gengiver interviewpersonernes udtalelser. Det kan enten ske via direkte citater eller ved forskerens gengivelser. (Kvale, 2009:203ff) Når man citerer direkte, skal man være opmærksom på ordlyden, da talesproget fra interviewet ikke altid uden videre kan sættes direkte ind i en akademisk tekst. Derfor foreslår Kvale og Brinkmann, at interviewcitater bør gengives i skriftlig stil. Ordrette transskriptioner af tale med gentagelser, sidespring, pauser, hm er og lignende er vanskelige at forstå, når de præsenteres i skriftlig form. [ ] For at lette 16

19 forståelse bør det spontane talesprog i de fleste tilfælde gengives i en læselig skriftsproglig form i den endelige rapport. (Kvale, 2009:307) På baggrund af disse overvejelser vælger vi at tilpasse vores citater til skriftsprog. Efter hvert citat vil der være en henvisning til bilag 1, der rummer den ordrette transskription. Samtidig vil henvisningen indeholde et linjenummer, så en henvisning vil se således ud: (Bilag 1:linjenummer). 2.3 Kombination af metoder I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi i praksis vil kombinere to så forskellige metoder. Vi vælger at bruge både en kvantitativ og en kvalitativ metode på trods af, at de to metoder umiddelbart kan synes at stå i et dikotomisk forhold til hinanden. Selvom tilhængerne af henholdsvis kvalitativ og kvantitativ metode gennem tiden har bekæmpet hinanden (Bruhn Jensen, 2002:254), har mange forskere konkluderet, at det kan være en fordel at kombinere de to metoder, idet de begge har hver deres styrker og svagheder. Nogle forskere betragter endda kombinationen som en metode i sig selv. (Bryman, 2006:97f) Bl.a. anbefaler Bruhn Jensen en kombination. Han taler om tre overordnede modeller med hvilke, man kan kombinere kvantitativ og kvalitativ metode: facilitation, triangulation og complementarity. Ved facilitation benytter man den kvantitative og den kvalitative metode i forskellige stadier af undersøgelsen. I nogle tilfælde går den kvalitative undersøgelse forud for den kvantitative som en form for pilotundersøgelse. På den måde kan man sikre, at man måler og får formuleret de rette kategorier. I andre tilfælde går den kvantitative metode forud for den kvalitative, hvis man eksempelvis vil kortlægge noget for dernæst at underkaste det en kvalitativ granskning. Ved triangulation bruger man metoderne til at få flere perspektiver på det samme fænomen. Complementarity kan man med fordel benytte, hvis man finder, at forskellige metoder egner sig bedst til at undersøge forskellige aspekter af ens problemstilling. (Bruhn Jensen, 2002:272) På baggrund af ovenstående mener vi at kunne argumentere for vores beslutning om at kombinere den kvantitative indholdsanalyse med de kvalitative forskningsinterview. Indholdsanalysen er ideel til at besvare den første del af problemformuleringen, idet den hjælper os med at klarlægge og 17

20 kvantificere, hvilke typer af historier aviserne publicerer på Facebook. Til besvarelsen af anden del udfører vi semistrukturerede forskningsinterviews med de ansvarlige for de udvalgte avisers Facebook-sider. Vi kombinerer indholdsanalysen og forskningsinterviewene ved at benytte os af dele af Bruhn Jensens facilitation og complementarity-model. Vi bruger facilitation-modellen, idet vi laver en indholdsanalyse for at kortlægge det område, vi efterfølgende vil granske nærmere. Vi kunne også byttet rundt på rækkefølgen og lavet de kvalitative interviews først. På den måde kunne vi have undersøgt, hvad der var værd at kigge nærmere på, før vi definerede vores kategorier. Samtidig benytter vi os delvist af complementarity-modellen, da vi bruger forskellige metoder til at undersøge forskellige aspekter af problemformuleringen. Vores undersøgelse er baseret på indholdsanalyse og forskningsinterview, men også andre metodiske tilgange kunne have besvaret lignende problemformuleringer. Man kunne have sendt spørgeskemaer til de journalister, der sidder på avisernes netredaktioner, idet det oftest er dem, der styrer avisernes Facebook-sider. Man kunne også have udført feltobservationer på redaktionerne eller lavet en tekstanalyse af de statusopdateringer, som aviserne præsenterer deres historier med. Disse metoder ville alle have været ganske relevante, men de havde resulteret i en anden undersøgelse, og vi ville ikke nødvendigvis kunne besvare præcis vores problemformulering. Derimod kunne vi få klarlagt andre aspekter af feltet. Med en spørgeskemaundersøgelse kunne vi muligvis have fået flere og mere individuelle forklaringer på den enkelte journalists valg. Vi ønsker dog ikke at se på det enkelte individs bevæggrunde, men mere på hele avisens politik på området. Ved feltobservationer kunne vi selv have overvåget udvælgelsesprocessen af Facebook-opslagene. På den måde ville vi få flere af de umiddelbare tanker og motiver fra den pågældende journalist eller redaktør, end vi får med et interview, hvor vedkommende kigger tilbage og efterrationaliserer. Havde vi lavet en mere tekstnær analyse af avisernes statusopdateringer, kunne vi have gået mere i dybden med en undersøgelse af, hvordan avisen kommunikerer med dens følgere på Facebook. Det er alle spændende felter, der med fordel kan undersøges og uddybes på et senere tidspunkt. Men da der endnu ikke er forsket særlig meget i de danske avisers brug af Facebook, finder vi, at det er nødvendigt først at skabe et overblik og kortlægge området. 18

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Når begivenheden går online

Når begivenheden går online Når begivenheden går online Agenda Formål og set-up Facebook cases Brugerdrevne blogs og twitter Målemuligheder Next step Bilag blandet info Formål Opbygning af ambassadørnetværk Øget produktion af indhold

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos...

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos... Styr dit privatliv på Facebook Hvorfor skal alle mine venner have en nyhed om, at jeg lige er gået fra kæresten? Hvorfor kan jeg lige pludselig optræde i en annonce for Anders Foghs fanside? Hvordan har

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden

Læs mere

FACEBOOK SIDER EN GUIDE TIL UDARBEJDET AF KOMFO, OPDATERET I AUGUST 2010

FACEBOOK SIDER EN GUIDE TIL UDARBEJDET AF KOMFO, OPDATERET I AUGUST 2010 EN GUIDE TIL FACEBOOK SIDER UDARBEJDET AF KOMFO, OPDATERET I AUGUST 2010 1 ÅBOULEVARD 40, GÅRDHUSET 2200 KØBENHAVN N. HVORFOR DENNE GUIDE? Der er mange muligheder for tilstedeværelse på Facebook med hver

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

SOS Børnebyerne Facebookmanual

SOS Børnebyerne Facebookmanual SOS Børnebyerne Facebookmanual Manual til brug af Facebook for SOS-lokalgrupper 2014 Facebookmanual til SOS-lokalgrupper Denne manual er til de SOS-lokalgrupper, som er på Facebook eller ønsker at oprette

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN INDHOLD DSA Danske Sundhedsorganisationers A-kasse Sankt Annæ Plads 30 1013 København K 3 gode grunde til at være på LinkedIn Hvorfor LinkedIn? Find

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Sådan bruger du Facebook sider

Sådan bruger du Facebook sider Sådan bruger du Facebook sider Timeline designet er på samme måde som i de personlige profiler. Det giver mulighed for at lave en flot designet side for sin virksomhed, organisation eller forening. Siderne

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 -

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Blokeringslister - 4 - Kontrol af, hvordan du deler

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

En Facebook-profil er personlig

En Facebook-profil er personlig En Facebook-profil er personlig En Facebook profil er personlig, og man må selvsagt kun have én, hvilket gør Facebook til et unik sted for virksomheder at få kontakt til forbrugerne. Og det er nemt. Din

Læs mere

Få adgang til medieovervågningen

Få adgang til medieovervågningen Få adgang til medieovervågningen Som ansat har du mulighed for at modtage den daglige medieovervågning, som Forsvaret og Forsvarsministeriet abonnerer på. Medieovervågningen giver dig adgang til artikler

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere