Undersøgelse af holdningers indvirkning på vandforbrug

Transkript

1

2 Titelblad Titel: Undersøgelse af holdningers indvirkning på vandforbrug Problemformulering: Arla Foods mejeri i Hollandtown ønsker at undersøge, hvor meget det totale vandforbrug kan sænkes ved en ændring af de personlige holdninger til vandforbruget. Forfatter: Steffen Dam Studienummer: E Antal normalsider: 25 Antal anslag: Antal bilag: 16 Dato for aflevering: Skole: Fredericia Maskinmesterskole Vejleder: Lektor - Kurt Madsen Opgave art: Bachelorprojekt Steffen Dam Side 1

3 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet på Maskinmester uddannelsens sidste semester, som sammen med et mundtligt forsvar udgøre afslutningen på uddannelsen. Formålet med projektet er at sikre sig, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et projektforløb som, i denne situation, er en praktikperiode svarene til et fuldtidsjob i 10 uger. I praktikperioden skal den studerende ved hjælp af teoretisk viden, erfaring og praktiske færdigheder kunne identificere problemstillinger, som har sammenhæng med Maskinmester uddannelsen. I løbet af praktikperioden skal den studerende sikre sig erfaring omkring problembehandling og - formulering og ud fra dette vælge sin egen problemformulering som den studerende derefter skal arbejde udviklingsorienteret med, og som skal ligge til grund for det afsluttende projekt. Den valgte problemformulering, skal den studerende bruge til at sikre sig en særlig indsigt omkring emnet, og ved hjælp af dataindsamling- og analyse kunne komme med en løsning på problemet. De valgte løsninger skal derefter forsvares mundtlig overfor, en person fra uddannelsesstedet og en udefra kommende censor som har ekspertise indenfor det pågældende emne. Praktikperioden til dette projekt har fundet sted på et ostemejeri i USA, som er ejet af mejerikoncernen Arla Foods. Problemstillingen er et virkeligt problem og problemformuleringen i dette projekt, forsøger at løse problemet. Side 2

4 Abstract This project deals with water optimization reducing the water consumption at a US dairy. Future laws in the US is forcing the dairy to install a water treatment system and a better wastewater treatment plant to meet future regulations. A reduction of the dairy's current water consumption can result in a smaller water treatment and wastewater treatment system which will mean a lower investment cost. The project will study whether attitudes have an impact on water consumption, and if a change in attitudes can reduce water consumption. In the process of solving the problem, the US dairy is compared with a Danish dairy and furthermore used surveys and interviews of both staff of the US dairy and an external expert in water use and treatment. A water consumer at the US dairy is also optimized for use as a pilot project to show the management group the potential of reducing the current water consumption. The interview with the external expert shows that attitudes towards water use has an effect, and the comparison between the two dairies shows that water consumption at the US dairy is much higher than the Danish dairy. The project will therefore show how it is possible to reduce water consumption on a company by changing attitudes. Side 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Metode Observationer og interviews af ansatte på mejeriet i Hollandtown Pilotprojekt Sammenligning imellem mejerier Meningsmålinger fra EU og USA Interview af ekspert Databehandling Empiri Analyse og resultater Gulvdesinficeringssystemet som pilotprojekt Interviews Udstyr eller holdninger Meningsmålinger Metodekritik Kildekritik Teori Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 4

6 1. Indledning Mejerikoncernen Arla Foods ejer og driver mejerier rundt i hele verden. Et af mejerierne ligger i USA og producere gul ost, mejeriet ligger i en lille landsby, Hollandtown, i staten Wisconsin. Mejeriets placering har stor indflydelse på områdets infrastruktur, da det er den eneste større virksomhed der ligger i landsbyen. Mejeriet er det eneste mejeri som Arla Foods ejer i USA, og det producerer udelukkende gul ost til det amerikanske marked. Arla Foods overtog det ældre mejeri i 2006, men det har siden 1995 produceret Arla-oste på licens. I 2011 udbyggede Arla Foods mejeriet for at imødekomme den øgede efterspørgsel på deres oste. Mejeriet ligger i et land hvor lønomkostningerne, for hver ansatte, er omkring 100 D.kr. lavere sammenlignet med Danmark, 1 og nye ændringer bliver implementeret på langt mere konservative grundlag end de gør i Danmark 2, hvilket betyder at der stadig er langt flere ansatte på mejeriet i USA, sammenlignet med et tilsvarene mejeri i Danmark 3. Emnet vandoptimering er delvist valgt i dette projekt fordi mejeriet i Hollandtown står overfor problemer i forhold til deres vandressourcer, men også på grund af forfatterens valgfag omkring energi- og vedligeholdsoptimering. Tankegangen omkring at få mest mulig ud af en situation i stedet for at lade noget gå til spilde, har fanget forfatterens interesse omkring emnet. Holdningsændring som emne blev hurtigt interessant efter praktikperiodens start, men det var først over halvvejs inde i praktikperioden, at angrebsvinklen omkring forandringsledelse var fundet og problemformuleringen kunne formuleres. Det var en spændende mulighed at undersøge holdningsforskellene nu hvor praktikken fandt sted i et andet land, og sammenligningen mellem to landes forskellige måder, at håndtere vandressourcer på var mulig. Mejeriet i Hollandtown får leveret vand fra henholdsvis deres to egne vandbrønde og fra det lokale vandværk, hovedparten af vandet til produktionen bliver leveret fra vandbrøndene 4. 1 Jf. litteraturliste nr. 7 2 Jf. litteraturliste nr. 8 3 Jf. bilag nr. 2 4 Jf. bilag nr. 3 Side 5

7 Der er stor forskel på kvaliteten af brønd- og by-vandet 5, og ifølge fremtidig lovgivning 6 opfylder vandkvaliteten fra brøndende ikke kravene omkring brug til ostefremstilling. Mejeriet er derfor i fremtiden tvunget til at installere et investeringstungt vandbehandlingssystem til brøndvandet, da by-vandet alene ikke kan levere den nødvendige vandmængde. Samtidig skal det lokale spildevandsrensningsanlæg fornyes, da det nuværende ikke kan rense vandet til et lovmæssigt acceptabelt niveau. Mejeriet levere 80% af vandet til spildevandsrensningsanlæggetog vil derfor skulle betale den tilsvarene andel af anlægget 7. Vandoptimering på mejeriet vil derfor give en økonomisk fordel ved dimensionering af både deres eget fremtidige vandbehandlingssystem og det lokale spildevandsrensningsanlæg, da størrelsen på begge anlæg vil have en stor indvirkning på prisen. Projektet forsøger at opnå en reducering af vandforbruget på mejeriet i Hollandtown, så mejeriet kan spare investeringsomkostninger ved installering af både det fremtidige vandbehandlings- og spildevandsrensningsanlæg. Dataindsamling fra både mejeriet i Hollandtown og Taulov mejeriet, vil give et sammenligningsgrundlag som kan synliggøre forskellen i vandforbrug for de to mejerier. Optimering af et pilotprojekt på mejeriet i Hollandtown, vil synliggøre potentialet for reducering af det totale vandforbrug på mejeriet. Interviews af ansatte fra mejeriet i Hollandtown, meningsmålinger fra nettet og en ekstern ekspert fra Danmark, i vandforbrug og spildevandshåndtering, vil give grundlag for sammenligning af holdningsforskelle imellem de to lande. Resultatet ud fra sammenligningen af de to mejerier, interviews, undersøgelser og pilotprojekt, vil ved hjælp af informering overfor de ansatte synliggøre det unødvendige spild, som gerne skulle føre til en holdningsændring omkring vandforbruget. Forfatteren har valgt kun at sammenligne mejeriet i Hollandtown med Taulov mejeriet, fordi den nuværende direktør på mejeriet i Hollandtown har forinden været direktør på Taulov mejeriet. 5 Jf. bilag nr. 4 6 Jf. litteraturliste nr. 7 7 Jf. litteraturliste nr. 7 Side 6

8 Direktørens kendskab til begge mejerier har hjulpet med bedre at sammenligne de to mejerier uden kun, at analysere de data som er blevet indsamlet, men også den indsigt som direktøren har kendskab til omkring dagligdagen på begge mejerier. I sammenligningsprocessen er det blevet undersøgt om der var andre mejerier i Danmark som vil have været bedre sammenlignelige, men Taulov mejeriet var ligeså kvalificeret på parametre som størrelse og automationsniveau som andre gul ost mejerier i Danmark, derfor blev direktørens viden afgørende. Projektet er skrevet og rettet imod personer som har interesse indenfor energi- og procesoptimering, med et uddannelsesniveau på højde med Maskinmester, Ingeniør og lignende. Derfor forudsættes det at denne faggruppe forstår normale fagudtryk i projektet og at der kun forekommer supplerende forklaringer, på fagtermer hvor forfatteren har ment det nødvendig. Projektet er opdelt i to mapper, hvor den ene indeholder selve projektet og den anden indeholder bilagene. I projektet bliver der henvist til bilagsmappen eller litteraturlisten via fodnoter med et direkte nummer til et specifikt bilag eller kilde i litteraturlisten. Vandressourcer på Taulov mejeriet er tre gange dyrere 8 sammenlignet med den gennemsnitlige vandpris for mejeriet i Hollandtown, derfor har mejeriet i Hollandtown ikke haft samme fordel ved at spare på vandet. Mejeriet i Hollandtown har derfor heller aldrig haft en strategi om at spare på vandet, da det er billigere at pumpe rent vand op end, at genanvende vand som allerede er brugt i produktionen. Det koster mejeriet i Hollandtown 44 kroner at rense én kubikmeter vand igennem deres RO- og Polisher anlæg 9, sammenlignet med en vandpris på 6,1 kroner 10. Den fremtidige strammere lovgivning og udsigten til højere udledningsafgifter til spildevandet, gør at gevinsten ved at spare på vandet vil blive større, da både omkostningerne ved at fremskaffe og udlede vandet bliver dyrere 11. Sammenligner man mejeriet i Hollandtown med Taulov mejeriet i Danmark, som producere samme produkt, bruger mejeriet i Hollandtown 70% mere vand til at producere ét kilogram ost Jf. bilag nr. 3 9 Jf. litteraturliste nr Jf. bilag nr Jf. litteraturliste nr Jf. bilag nr. 5 Side 7

9 Arla foods mejeri i Hollandtown ønsker at undersøge, hvor meget det totale vandforbrug kan sænkes ved en ændring af de personlige holdninger til vandforbruget. Vandforbruget på mejeriet i Hollandtown har sammenhæng med forskellen i de personlige holdninger omkring vandforbrug, sammenlignet med Taulov mejeriet i Danmark. Optimeringsløsningen på pilotprojektet vil synliggøre, ved anvendelse af samme fremgangsmåde på de resterende vandforbrugere, hvordan det totale vandforbrug ydereligere kan reduceres på mejeriet. 2. Afgrænsning Projektet vil ikke komme nærmere ind på andre metoder til at desinficere fodtøj på, som f.eks. fodbad eller pulver i stedet for desinficeringsvæske. Der vil heller ikke nærmere undersøges indstillingen af lufttrykket ved de forskellige gulvdesinficeringsunits, fordi det er individuelt hvordan de forskellige units skal indstilles alt efter hvor de sidder, hvor mange dyser der er tilkoblet og hvilken producent der har produceret unitten. Det skal dog pointeres at lufttrykket på hver enkelt unit ikke har indvirkning på væskeforbruget. Der bliver heller ikke undersøgt andre metoder til yderligere at nedsætte væskeforbruget på gulvdesinficeringssystemet, dette kunne f.eks. være ved at installere sensor ved hver dyse som registrerer antallet af forbipasserende og sprøjter desinficeringsvæske ud efter x antal forbipasserende, i stedet for at anvende en timer til at bestemme hvornår unitten skal sprøjte. Projektet vil ikke komme nærmere ind på det lokale spildevandsrensningsanlæg, da projektet kun omhandler situationen på mejeriet og ikke vil komme med forbedringsløsninger udenfor mejeriets matrikel. Hvilket også betyder at projektet ikke vil komme nærmere ind på den fremtidige lovgivning, FSMA (Food Safty Modernization Act), da det vil være for omfattende et emne at beskæftige sig med her i projektet. Side 8

10 Mejeriet i Hollandtown er desuden ikke selv begyndt at implementere de ny regler endnu, da kravene til systemet først skal være overholdt flere år ud i fremtiden. Hvilket betyder at projektet ikke kommer nærmere ind på hvordan mejeriet i Hollandtown kan rense deres brøndvand for den høje mængde af Radon, for at overholde de fremtidige lovgivninger. Helt generelt vil projektet ikke komme nærmere ind på forskellige lovkrav i de to forskellige lande, indenfor f.eks. varighed som produktionsudstyr må producere i træk uden rengøring eller varigheden produktionsudstyret må stå efter det er blevet rengjort, og ikke har produceret, inden det skal rengøres igen. Der er valgt ikke at fokusere, ydereligere på RO-anlægget, da dette vil være et projekt i sig selv, at undersøge muligheden for bedre udnyttelse af systemet. 3. Metode 3.1 Observationer og interviews af ansatte på mejeriet i Hollandtown Processen omkring løsningen af problemformuleringen i dette projekt har ført til indsamling af forskellige typer af data og meninger omkring blandt andet dagligdagen på mejeriet i Hollandtown. Inden problemet omkring holdningsforskelle til vandforbruget kunne eksistere var det nødvendigt at observere dagligdagen på mejeriet, dette skete både i produktionen, men også på kontorene hvor de forskellige ledere har deres dagligdag. Når man kommer til en ny virksomhed hvor man hverken kender de ansatte eller omgivelserne, giver dette et grundlag for upåvirkede indtryk og observationer. Grundlaget for at man ikke har et forhold til personerne eller dagligdagen gør, at man lægger mærke til andre ting end de ansatte gør. Det at få nye øjne på forskellige emner og få tilbagemeldinger fra en nyankommet, gør at der bliver lagt mærke til andre ting som der normalt ikke er fokus på. Dette betød at den første uge Figur 1 viser hvordan vandet til dagligt løber på gulvet hovedsagligt blev brugt på at kommunikere med forskellige operatører og dele af ledelsen, for at få et indblik i hvilken problemstilling virksomheden står overfor. Side 9

11 Allerede ved den første rundgang i produktionen var det overvældene hvor meget vand der løb rundt omkring på gulvene 13 og det var ikke noget folk var særlig påvirket af. De fleste var mest trætte af at få våde fødder, hvis de skulle gå bestemte steder i produktionen, men en løsning på at fjerne eller reducere vandmængden på gulvet virkede ikke som den første handling ved de ansatte. På baggrund af vandhåndteringen på mejeriet blev det hurtigt interessant at undersøge om holdningerne omkring vandforbruget, var anderledes i forhold til de danske. Den bedste måde at kunne belyse, hvilke holdninger de forskellige ansatte havde til vandforbruget, var at interviewe dem og stille de ansatte nogle i forvejen organiserede spørgsmål omkring emnet. Der blev derfor udarbejdet 15 spørgsmål 14 omkring den daglige håndtering og mening omkring vandforbruget, både på virksomheden men også omkring den adspurgtes private vandforbrug. Det vil ikke give en besparelse på vandforbruget på mejeriet i Hollandtown, hvis det viste sig, at de ansatte havde den samme holdning til vandforbruget, som danskerne har. Hvis holdningerne var de samme, vil dette ikke være grunden til at mejeriet i Hollandtown bruger 70% mere vand til at producere ét kilogram ost i forhold til Taulov mejeriet i Danmark. Grundlaget for den amerikanske holdning til vandforbruget, blev indsamlet ud fra seks interviews 15 af forskellige ansatte på mejeriet i Hollandtown. Meningen med interviewene var at finde den generelle holdning omkring vandforbruget. For at få forskellige synspunkter blev der interviewet tre personer fra ledelsen og tre personer fra produktionen, dette skulle give nogle forskellige besvarelser på spørgsmålene, som så derefter kunne give grundlag for et generelt synspunkt. De tre ledere som blev interviewet var henholdsvis vedligeholdschefen, produktionschefen og PTD 16 -chefen, de var på forhånd valgt til at skulle interviewes fordi de til dagligt arbejder med mejeriets vandforbrug og måske derfor har andre holdninger, end de personer som går i produktionen. De tre personer fra produktionen som skulle interviewes, var tre tilfældige personer, som blev valgt på et opstartsmøde om morgenen da de var mødt ind. 13 Se figur 1 14 Jf. bilag nr Jf. bilag nr Project, Technology and Development Side 10

12 De havde dog det til fælles at alle tre var operatører for hver deres rengøringsområde ved hjælp af CIP-systemer, derfor var deres holdninger rigtig gode at have med fordi, de rent faktisk er nogle af dem som til dagligt bruger vand på mejeriet. Interviewene blev afholdt som semistruktureret interviews hvor der i forvejen var forberedt nogle spørgsmål inden for emnet vandforbrug. Interviewene blev foretaget i et rum for sig selv, så der ikke var påvirkninger i forhold til larm eller uærlige svar på grund af andre medarbejderes medhør. Under interviewene blev de forskellige svar noteret på dansk, og efter afsluttet interview blev noterne renskrevet. Interviewene blev renskrevet sådan, at hvis den adspurgte var i tvivl om hvad der skulle svares og tænkte højt, blev dette også noteret i det samlede svar. De forskellige interviews blev senere sammenlignet, hvorefter der blev udarbejdet ét sammensat dokument 17 som udgør det generelle svar til hvert enkelt spørgsmål, som så senere kunne sammenlignes med efterfølgende data. 3.2 Pilotprojekt. Meningen med projektet var ikke kun at belyse en holdningsforskel imellem et amerikansk mejeri og et dansk mejeri, men også komme med et forslag til hvordan holdningerne kan forandres på mejeriet i Hollandtown. Derfor skulle der findes et system, som kunne fungere som et pilotprojekt til at synliggøre overfor både ledelsen og de ansatte, at vandspildet er for stort med en negativ påvirkning af såvel mejeriets økonomi som miljøet. Kravene til pilotprojektet var, at det var et selvstændigt system som kunne optimeres uden påvirkning af andre processer, og at der selvfølgelig var et optimeringspotentiale på systemet. Gulvdesinficeringssystemet var et ideelt system fordi det opfyldte alle kravene til et system, som kunne synliggøre et unødvendigt vandspild. Selve systemet bliver brugt til at desinficere personalets fodtøj, når de går fra én afdeling af mejeriet til et andet. Måden som dette system løser problemet på er ved, at sprøjte en desinficerende væske ud på gulvet sammen med et kemikalie som får væsken til at skumme. 17 Jf. bilag nr. 8 Side 11

13 Det skumdannende kemikalie vil fremadrette i projektet blive benævnt Liquid-K, som er leverandørens betegnelse for kemikaliet. Liquid-K et gør at den desinficerende væske bliver liggende på gulvet i længere tid, inden det løber i kloakken. Den desinficerende væske bliver blandet ved et centralt system og bliver derefter ledt ud til de forskellige units. Det desinficerende kemikalie som bliver blandet med vand, vil fremadrette i projektet blive benævnt Vortexx da dette er leverandørens betegnelse for kemikaliet. Liquid-K`et står i en dunk ved siden af unitten 18 og bliver tilført ved hver unit, på nær ved det centrale system hvor det bliver blandet ét sted og derefter bliver ledt ud til de tre opkoblede units, som er en del af det centrale system. Mejeriet er blevet udvidet flere gange hvilket har resulteret i at der er to typer gulvdesinficeringssystemer, et gammelt og et nyt 19. Der bliver dog kun brugt ét af de nye systemer i dag, Figur 2 viser unit nummer 3 som er af den nye type fordi de andre er installeret i pakkeafdelingen, hvor man har valgt at anvende desinficeringspulver i stedet for vand, da dette er et tørt miljø. Måden som systemet bliver indstillet på er ved hjælp af en aktiv- og inaktivtid, som begge bliver indstillet i sekunder. Den aktivtid angiver hvor lang tid den pågældende unit skal sprøjte væske ud, hvor den inaktivtid er tiden imellem unitten skal sprøjte. Udover tiderne, kan man også indstille koncentrationen af Liquid-K i desinficeringsvæsken, ved hjælp af en dyse som sidder i slangen som forsyner unitten med Liquid-K. Hver unit er også tilkoblet trykluft som gør at den blandede væske bliver sprøjtet ud med tryk som får Liquid-K et til at skumme op. Trykluften er trukket frem til hver unit, så det er muligt at indstille et individuelt lufttryk. 18 Se figur 2 19 Se figur 2 Side 12

14 Indsamlingen af data blev startet ved at tage kontakt til Mark, som er produktionschef, omkring nærmere detaljer på systemet for bedre at kunne forstå systemet. Under indsamlingen af data på systemet blev det hurtigt tydligt, at Mark og ledelsen generelt regnede med, at systemet kørte som det burde, i forhold til de indstillede tider og mængder af skum som var blevet aftalt. Informationer omkring de forskellige dysers indstillingstider blev oplyst til at være indstillet ens. Der blev derfor indsamlet én måling på en tilfældig dyse, over mængden af væske som blev brugt på et skud. Det totale forbrug kunne så findes ved at gange den målte væskemængde med antallet af skud for hver time og antallet af dyser, hvilket gav et resultat for den samlede mængde af både vand, Vortexx og Liquid-K for hver time. Der sidder i alt 16 dyser fordelt rundt på mejeriet 20, som er koblet op på 9 forskellige units. For at sikre, at tiderne på de forskellige dyser var ens og at den beregnede væskemængde var troværdig blev den inaktive tid målt på 8 tilfældige dyser. Efter de 8 dyser var blevet målt, svingede tiderne imellem 120 sekunder til 840 sekunder, så det kunne konkluderes at dyserne ikke var indstillet til samme tid. Der var nu et grundlag for en optimeringsmulighed på gulvdesinficeringssystemet, hvilket betød at det ville blive projektets pilotprojekt og at der efterfølgende skulle indsamles flere præcise data på systemet. Alle dyser i produktionen blev derfor nummereret og de forskellige placeringer blev noteret, hvilket gjorde at dataene var nemmere og mere overskuelige at registrere fremadrettet. På hver unit blev der registreret tid, vand- og kemikalieforbrug og til sidst registreret hvilken farve dyse der sad i tilførselsslangen af Liquid-K til hver unit. De forskellige tider blev målt med et stopur. Koncentrationen af Vortexx i vandet, blev bestemt ved at tage tre forskellig prøver af den centrale desinficeringsvæske, som blev analyseret i mejeriets laboratorie 21, hvor gennemsnittet af de tre resultater blev den præcise koncentration. Mængden af væskeblandingen for hvert skud, ved hver dyse, blev målt ved at opsamle et eller to skud alt efter hvad der var muligt og derefter veje indholdet. 20 Jf. bilag nr Jf. litteraturliste nr. 9 Side 13

15 Mængden af Liquid-K blev målt ved at hælde en mængde Liquid-K op i en spand, og derefter veje spanden med indholdet. Slangen fra unitten som sugede Liquid-K op, blev sat ned i den vejede spand og den pågældende unit fik lov at skyde minimum 10 gange, før slangen igen blev sat i den oprindelige beholder. Spanden blev igen vejet og vægten inden og efter blev trukket fra hinanden og divideret i det pågældende antal skud, så forbruget af Liquid-K for hvert skud kunne registreres. Alle målingerne for hver enkelt unit blev registreret i et regneark 22, så optimeringspotentialet kunne vurderes. De indsamlede data blev derefter analyseret og der blev fundet en standard 23 for de forskellige tider på pilotprojektet, hele stemmet blev derefter indstillet efter den nye standard. Da hele pilotprojektet var blevet indstillet, blev der foretaget de samme målinger, som der var registreret inden optimeringsløsningen og de nye data blev ligeledes registreret i et tilsvarene regneark 24. Det var derefter muligt at sammenligne de to regneark med hinanden og finde den besparede mængde af vand og kemikalier. Besparelsen som er opnået på pilotprojektet, skal synligøre overfor ledelsen, hvilket potentiale der er for at reducere resten af mejeriets vandforbrug, ved at anvende den samme metode som er anvendt på pilotprojektet. Metoden er at specificere hvilke krav det pågældende system skal udføre, og derefter få systemet til at udføre opgaven med mindst mulige omkostninger. 3.3 Sammenligning imellem mejerier. Da praktikforløbet var slut i USA og alle data fra mejeriet i Hollandtown var indsamlet, startede indsamlingen af de resterende data, som blandt andet skulle sammenlignes med dataene fra mejeriet i Hollandtown. Der skulle dog først findes det mejeri i Danmark, som var bedst sammenlignelig med mejeriet i Hollandtown. Det første krav til mejeriet var, at det skulle producere samme produkt, da der er stor forskel på den nødvendige vandmængde til produktion af forskellige ostetyper. 22 Jf. bilag nr Jf. bilag nr Jf. bilag nr. 12 Side 14

16 Mejeriet skulle også have så lille en grad af automatisering som muligt, da Danmark sammenlignet med USA, er længere fremme i forhold til anvendelse af robotter og automatisering i produktionen 25. Det stod dog hurtigt klart at imellem de seks mejerier i Danmark som producere samme produkt som mejeriet i Hollandtown, var de alle på omkring samme niveau i forhold til automatisering af produktionslinjerne. Der blev derfor forsøgt at vælge et mejeri ud fra størrelsen af mælkeindtagelse og mængden af producerede ost. Der var dog ikke nogen af mejerierne som matchede mejeriet i Hollandtowns størrelse bedre end andre, da de enten var for store eller for små. Da ingen af mejerierne i Danmark, som producerede gul ost, var bedre sammenlignelige end andre, faldt valget på Taulov mejeriet, da direktøren på mejeriet i Hollandtown var tidligere direktør på Taulov mejeriet og havde derfor en masse brugbar viden i forhold til sammenligning af dagligdagen for de to mejerier. De forskellige data som blev sammenlignet imellem de to mejerier var: antallet af ansatte, produktionsmængde, produktionsudstyr, vandforbrug og prisen på vand 26. Dataene kunne sammenlignes og synligøre forskelle imellem de to mejerier. 3.4 Meningsmålinger fra EU og USA. Det var dog ikke nok at anvende Taulov mejeriet som sammenligningsgrundlag, da det kun ville synliggøre forskellen omkring vandforbruget i forhold til mængden af produceret ost imellem de to mejerier. Det var derfor nødvendigt også at finde informationer på nettet omkring forskellige holdninger til vandforbrug i Danmark og USA. Det lykkedes at finde to forskellige undersøgelser på nettet som handlede omkring folks holdninger til vand og generelle holdninger omkring miljø og miljøforandringer. Det ene dokument er en meningsmåling omkring både USA og EU s forskellige landes holdning til vandkvaliteten, vandforbrug i husholdningen og lignende emner. Denne undersøgelse vil fremadrettet i projektet blive omtalt undersøgelse A. 25 Jf. litteraturliste nr Jf. litteraturliste nr. 7, 9, 10 & 11 Side 15

17 Det andet dokument er også en meningsmåling, men som er foretaget af Europa kommissionen, denne undersøgelse vil fremadrettet i projektet blive omtalt undersøgelse B. Da emner og de fleste spørgsmål var ens i de to undersøgelser kunne de sammenlignes. I analyseafsnittet er der henvist til bilag med uddrag fra de to undersøgelser. De to undersøgelser var rigtig værdifulde i forhold til projektet, fordi de kunne synliggøre hvilke holdninger de forskellige lande har til ressourcer, og hvordan befolkningerne tænker om det i dagligdagen. De to undersøgelser er blevet brugt til sammenligning imellem hinanden, for at sikre sig at svarene var ens og derfor bekræfte deres validitet, og derefter blevet analyseret som bliver belyst i analyseafsnittet senere i projektet. 3.5 Interview af ekspert. For at få en bedre sammenligning imellem Danmark og området hvor mejeriet i Hollandtown ligger, lykkedes det at finde en Maskinmester som har arbejdet i midt-vest USA med vandforbrug og -behandling. Han hedder Flemming Bomholt Møller og er på nuværende tidspunkt ansat ved Århusvand som projektleder, men har de sidste to et halvt år arbejdet i og med USA, omkring deres spildevandshåndtering. Flemming har derfor en bred viden omkring sammenligning af de forskellige holdninger imellem USA og Danmark, da han har erfaring med at arbejde i begge lande. Flemmings erfaring og mening omkring holdningsforskellene, blev indsamlet ved at afholde et interview på hans kontor ved Århusvand. Interviewet blev ligesom på mejeriet i Hollandtown afholdt som et semistruktureret interview, hvor der i forvejen var forberedt nogle spørgsmål til Flemmings synspunkter omkring holdningsforskellene imellem Danmark og USA. Svarene til spørgsmålene 27 blev også indsamlet på samme måde som interviewene på mejeriet i Hollandtown. Det renskrevet dokument blev derefter sendt til Flemming for godkendelse, så der ikke var sket misforståelser, eller noteret noget som han ikke ville stå indenfor. Der var dog ingen tilrettelser, hvilket betød at både interviewer og den interviewede var enige om svarene. Dataene som var blevet indsamlet ved interviewet blev derefter sammenlignet med svarene fra interviewene på mejeriet i Hollandtown og de to meningsmålinger som var fundet på nettet. 27 Jf. bilag nr. 13 Side 16

18 3.6 Databehandling. Alle data som er blevet indsamlet både i Danmark og USA, om det er ved hjælp af interviews, mailkorrespondance eller observationer, er blevet behandlet kvalitativt. Processen omkring at skaffe valide data har været i fokus, da emnet omkring holdninger kræver at personerne som har været involveret har svaret så ærlig som muligt, da uærlige svar vil give et forkert billede af virkeligheden. Udover den store mængde af data som er blevet indsamlet under udarbejdelsen af dette projekt, er der også valgt at beskrive forskellige ledelsesteorier inden for forandringsledelse. De forskellige teorier er ikke blevet anvendt i selve projektet, men de er blevet beskrevet da de, i den fremadrettede strategi omkring at få implementeret holdningsændringerne på den bedst mulige måde vil være nødvendige. De forskellige teorier er beskrevet i teori afsnittet, som ligger i slutningen af projektet. 4. Empiri Da mange af de indsamlede data er fra USA, er de omregnet fra amerikanske enheder til europæiske enheder. I USA bruger de enheden gallon til at måle volumen af en væske, i dette projekt svare 1 gallon til 3,7854 liter. Til omregning af vægt bliver der brugt ounces i USA som er omregnet til gram, I dette projekt svare 1 ounce til 28,3495 gram. Til valutaomregning fra danske kroner til amerikanske dollars er der brugt en valutakurs på 6,65. De indsamlede data omkring pilotprojektet, er blevet beregnet på flere forskellige måder. Nogle målinger er blevet omregnet til en højere eller lavere enhed, så de har været nemmere at forholde sig til, men også har været nemmere at sammenligne med eksisterende tal f.eks. omkring vandforbruget. Målingen omkring vægten af Liquid-K for hvert skud er blevet omregnet fra vægt til volumen, ved at finde densiteten af væsken i databladet 28 over Liquid-K og omregnet fra gram til liter. 28 Jf. bilag nr. 14 Side 17

19 Spørgsmålene i interviewene, som er anvendt til at opklare et videnshul eller indsamling af en ekspertudtagelse, er udarbejdet af forfatteren selv. Der er igennem hele processen forsøgt at finde så kvalificerede data som det over hovedet var muligt, og de forskellige interviews er foretaget med fokus på at påvirke personen som er blevet interviewet mindst muligt, i håb om at få et så troværdig og åbent svar som mulig. 5. Analyse og resultater 5.1 Gulvdesinficeringssystemet som pilotprojekt Det første som blev analyseret under praktikperioden på mejeriet i Hollandtown, var gulvdesinficeringssystemet som skulle bruges som pilotprojekt. Det var allerede i den første uge på mejeriet, at gulvdesinficeringssystemet blev interessant fordi det blev styret helt selvstændigt og ikke påvirkede andre ting i produktionen. Da alle data var blevet indsamlet på systemet, både før og efter optimeringsløsningen, skulle de forskellige data analyseres for at registrere problemet, så det kunne løses. Da pilotprojektet ikke er særlig komplekst, kunne det hurtig ses at det var tiderne som var indstillet forkert. Ledelsen havde en forventning om at hele systemet var indstillet med de samme tider, fordi det var aftalt da systemet blev sat op. Det viste sig dog hurtigt at der var blevet justeret på tiderne fordi nogle af dyserne højst sandsynlig ikke har produceret nok skum. Men tiderne er ændret uden at registrere det, så der var ingen der vidste hvordan de forskellige units var indstillet, men der lå jo skum på gulvet så systemet kørte nok som det skulle. Resultatet af optimeringsløsningen på pilotprojektet blev at vandforbruget blev reduceret med 84% og det samlede kemikalieforbrug blev reduceret med 74%, dette resulterede i at den samlede driftsomkostning til pilotprojektet om året også blev reduceret med 74%. Vand- og kemikalieforbruget blev derfor udelukkende reduceret ved hjælp af tidsreducering og specificering af hvilke krav systemet skulle overholde uden, at der opstod et overforbrug kun med det resultat at systemet spildte både vand og kemikalier uden nogen forbedret virkning. Side 18

20 Men tiderne blev heller ikke reduceret så meget, at det resulterede i at systemet ikke kunne overholde kravet, som var at der altid skulle ligge skum på gulvet 29. Reduceringen af både vand- og kemikalieforbruget på pilotprojektet viser hvor stort potentialet er for at reducere det totale vandforbrug på resten af mejeriet i Hollandtown, ved brug af samme fremgangsmåde. 5.2 Interviews I interviewet 30 af Flemming Møller fra Århusvand, ses det tydeligt at det er en person som ved meget omkring de to landes forskellige tilgang til vandforbrug og -behandling. Han mener helt tydeligt at der er stor forskel på hvordan en amerikaner og en dansker tænker over måden de bruger vand på i dagligdagen. Han mener at det er igennem danskernes opvækst og opdragelse at man lære, at der ikke er nogen grund til at tage lange brusebade eller lade vandet løbe f.eks. når man børster tænder 31. Den almindlige dansker tænker ikke på vandforbruget til dagligt og tænker ikke på at de skal spare på vandet på grund af prisen, men det er bare en almindlig vane for danskerne ikke at fråse med vandet. Modsat i USA hvor borgerne er vant til at de bor i det frie land, så de må gøre hvad det passer dem uden at få dårlig samvittighed. Det betyder at hvis en amerikaner mener at græsplænen skal vandes hver dag, så bliver den vandet hver dag og så kan andre være ligeglade. 32 Selvom nogle stater i USA har store problemer med at skaffe vand af en ordentlig kvalitet, og beboerne i disse stater tænker over hvordan vandet bliver brugt, er dette ikke ens betydende med at resten af USA tænker over det. Det kan være lidt svært at forstå hvis man ikke har været i landet, men USA skal forstås som Europa. Landet er så stort at der er stor forskel på hvilke problemer man har omkring vandet, i forhold til hvilken stat man bosat i. Det samme er situationen i Europa hvor Skandinavien har noget af verdens reneste vand og i Sydeuropa kan man nogle steder ikke drikke af vandhanen. 29 Jf. litteraturliste nr Jf. bilag nr Jf. litteraturliste nr Jf. litteraturliste nr. 8 Side 19

21 Sammenligner man Flemmings interview med det generelle interview 33 fra de seks ansatte på mejeriet i Hollandtown, ser man hurtigt store forskelle. De ansatte på mejeriet i Hollandtown har ikke den samme interesse omkring emnet, fordi de på en måde har affundet sig med vandkvaliteten. De håber den bliver bedre, men hvis den ikke gør, så er der ikke noget at gøre ved det. Resultatet af interviewene har været at der har været et større sammenligningsgrundlag imellem holdningsforskellene i de to lande, som har synliggjort forskellene. Men det vigtigste som interviewene fra især USA har vist er at selvom USA har meget større problemer omkring deres vandressourcer, så er det dem der går mindst op i at få vandkvaliteten forbedret. I Danmark er der stor fokus på vandkvaliteten fordi man er vant til den gode kvalitet, hvor i USA er man blevet vant til at drikke mere kildevand end postevand Udstyr eller holdninger Synliggørelsen af om det er holdningerne som er skyld i det større vandforbrug på mejeriet i Hollandtown sammenlignet med Taulov mejeriet vil kræve at der undersøges om produktionsudstyret på de to mejerier er sammenlignelige, da det skal sikres at det ikke er produktionsudstyres kvalitet som er skyld i det øgede vandforbrug på mejeriet i Hollandtown. Sammenlignes de to mejerier, ses det hurtigt at der er væsentlig flere ansatte på mejeriet i Hollandtown i forhold til på Taulov mejeriet. Tages der udgangspunkt i mængden af produceret ost ud fra antallet af ansatte, er der faktisk omkring tre ansatte på mejeriet i Hollandtown, for hver ansat på Taulov mejeriet 35. Dette skyldes som før nævnt dels lønningerne, men også fordi der i USA ikke er den samme tilgang til automatisering af produktionslinjerne, på grund af kulturen 36. I USA er man meget konservative i forhold til at lave for mange ændringer, fordi holdningen omkring forandring er, at der er ingen grund til at pille ved noget som fungere 37. Der er generelt modstand, mod for store forandringer, da man er bange for at skabe et negativt resultat. 33 Jf. bilag nr Jf. bilag nr Jf. bilag nr Jf. litteraturliste nr Jf. litteraturliste nr. 7 Side 20

22 Derfor bliver optimeringer og udskiftning af procesudstyr valgt på baggrund af et meget konservativ og forsigtig valg 38. Det er menneskeligt at fejle og en person vil statistisk set lave flere fejl end en robot, robotten er dog mindre fleksible end mennesket da den ikke kan træffe sit eget valgt. Dette betyder at lige meget hvor dygtige de ansatte er på mejeriet i Hollandtown vil de lave flere fejl end produktionslinjen på Taulov mejeriet. På mejeriet i Hollandtown bliver 3% 39 fejlproduceret, hvor kun 1% 40 bliver fejlproduceret på Taulov mejeriet. Med fokus på vandforbruget vil dette dog ikke have den store effekt fordi vandforbruget i forvejen er så højt, så selvom der sker flere fejl på mejeriet i Hollandtown i forhold til kapaciteten, vil dette ikke være skyld i det større vandforbrug på mejeriet. Da produktionsudstyret på mejeriet i Hollandtown ikke er forældet, sammenlignet med Taulov mejeriet, vil dette heller ikke have den store indvirkning på vandforbruget. Selvom der er meget manual arbejde på mejeriet i Hollandtown, er selve produktionsudstyret ikke manuelt. Det er afdelinger, som f.eks. pakkeafdelingen hvor der er flere ansatte, fordi der ikke er installeret robotter til f.eks. at kvalitetssikre osten inden den bliver pakket, eller lignende ting. Det skal i højere grad tages i betragtning, at der er forskellige regler indenfor hvor ofte produktionsudstyr skal rengøres og tilsvarene ting, for hvert enkelt land, som har indvirkning på vandforbruget. Indvirkning på hvor meget vand der bliver brugt inaktivt i produktet og aktivt i produktet, ved sammenligning af de to mejerier, kan påvirke hvor meget man kan reducere vandforbruget. Der er også forskellige strategier for hvordan de to mejerier undgår bakterier. På Taulov mejeriet er strategien at have et så tørt mejeri som det er muligt, fordi bakterier foretrækker at leve i våde områder. På mejeriet i Hollandtown har man derimod valgt at reducere bakterieniveauet ved hjælp af blandt andet gulvdesinficeringssystemet som er et system der tydeligvis bruger desinficeringsvæske til at reducere bakterierne. De forskellige strategier vil under alle omstændigheder have en indvirkning på det totale vandforbrug på de to mejerier. 38 Jf. litteraturliste nr Jf. litteraturliste nr Jf. litteraturliste nr. 11 Side 21

23 I samme ombæring skal det nævnes at de tre CIP-operatører, som er blevet interviewet på mejeriet i Hollandtown, har andre arbejdsopgaver sammenlignet med en CIP-operatører i Danmark. I Danmark er et CIP-system, et system der er forprogrammeret til den bedst mulige rengøring af den pågældende tank eller rørsystem, samtidig med at det bruger mindst mulig vand og kemikalier. Sådan fungere det også på mejeriet i Hollandtown, men foruden de forudindstillede programmer, som rengøre den pågældende tank eller rørsystem indvendig, så bruger operatøren også meget af sin tid på at vaske det udvendige af det pågældende produktionsudstyr. Det betyder, at operatøren på mejeriet i Hollandtown har større indvirkning på, hvor meget vand der bliver brugt til rengøringen i forhold til operatøren i Taulov, fordi rengøringen på Taulov mejeriet er mere automatiseret end processen på mejeriet i Hollandtown. Det betyder at der bliver brugt mere eller mindre den samme mængde vand ved hver rengøring på Taulov mejeriet i forhold til mejeriet i Hollandtown, hvor vandforbruget kan svinge efter hvor effektiv den pågældende operatør er. En holdningsændring ved operatøren i Taulov vil have en lille indvirkning på vandforbruget, mens en holdningsændring ved operatøren i Hollandtown vil have en stor indvirkning på vandforbruget. I dette projekt som hovedsagligt omhandler holdninger og meninger omkring et emne, i dette tilfælde vandforbruget, er det svært at sige hvad der er rigtigt og forkert. Alle personer har hver deres individuelle holdninger og meninger omkring forskellige ting, derfor har projektet taget udgangspunkt i at den bedste holdning omkring vandforbruget er den som bruger mindst mulig vand til fordel for mejeriet i Hollandtowns økonomi. Men også lige så meget et hensynstagende til miljøet, i håbet om at mejeriet i fremtiden bliver mere bæredygtig ved at påvirke naturen omkring mejeriet mindst muligt. 5.4 Meningsmålinger Da de to undersøgelser, skulle analyseres blev de sammenlignet ud fra hvilke spørgsmål der kunne sammenlignes, altså spørgsmål som var magen til hinanden. Det første spørgsmål som havde relevans for projektet og som figurerede i begge undersøgelser var. Vil du mene vandkvaliteten i dit land er, et stort problem, et problem, ikke et problem eller slet ikke et problem? Side 22

24 Der blev startet med at sammenligne svaret fra EU i begge undersøgelser for at se om der var svaret det samme, EU var den eneste gruppe som var repræsenteret i begge undersøgelser, så det var den eneste mulighed for at se forskellene i svarene. Undersøgelse A 41 var blevet lavet i 2005, og undersøgelse B 42 var blevet lavet i 2012, på grund af de 7 års forskel, ville der nok være en forskel i svarene. I undersøgelse A havde over en tredjedel af personerne svaret at vandkvaliteten slet ikke var et problem halvdelen af dem, havde i undersøgelse B svaret et problem, så det var tydligt at der var flere i 2012 som syntes at vandkvaliteten var blevet ringere på bare 7 år i EU. I undersøgelse B indgår både Danmarks og Sveriges svar, som er meget tæt på at være ens, og i undersøgelse A indgår kun Sveriges. Hvis der i undersøgelse A bliver brugt Sverige til sammenligning med USA, i stedet for Danmark, kan man se en stor forskel i svarene. I Sverige har 81,7% svaret at vandkvaliteten slet ikke er noget problem, hvor kun 14,6% af de adspurgte i USA har svaret det samme. Hvis svarene i samme undersøgelse, et stort problem og et problem bliver lagt sammen er det kun 8,6% af Sverige som har svaret dette til spørgsmålet, mens hele 60,5% i USA har svaret det samme. De to sammenligninger viser tydligt at USA s vandkvalitet er betydelig ringere end den er i Skandinavien 43. I undersøgelse A er der blevet stillet et andet spørgsmål 44, hvor både USA og Danmark er opgivet så de direkte kan sammenlignes. Spørgsmålet lyder. Hvor villig vil du være til at betale en højere pris? en højere skat? eller acceptere en lavere levestandard? for at beskytte miljøet. Svarene til disse spørgsmål er Meget villig, Rimelig villig, Hverken eller, Rimelig uvillig eller Meget uvillig. 41 Jf. bilag nr. 15 s Jf. bilag nr. 15 s Jf. bilag nr. 4 & Jf. bilag nr. 15 s. 3 Side 23

25 Figur 3 viser et uddrag af bilag 15 side 3, for bedre sammenligning Hvis der startes med at sammenligne svarene 45 omkring at betale en højere pris, kan det ses at der er forskel omkring svarene hverken eller og meget uvillig. Der er 12,6% flere danskere som har svaret hverken eller sammenlignet med amerikanerne, og der er 9,2% flere amerikanere som har svaret meget uvillig i forhold til danskerne. Disse to svar viser at danskerne er mere ligeglade med om prisen stiger eller falder, men amerikanerne vil være mere utilfredse hvis prisen steg, mere end dobbelt så utilfredse. Den samme tendens som der er omkring højere priser, viser sig også ved både højere skatter og lavere levestandard. Så den generelle sammenligning imellem de to lande er at Danmark er lidt mere ligeglade om det ene eller andet stiger eller falder, hvor amerikanerne er mindst dobbelt så utilfredse med at prisen eller skatterne stiger og levestandarden falder. Det er dog gennemgående ved begge lande at de er mere i mod højere skatter end de to andre muligheder, især Danmark er meget uvillig omkring skatten i forhold til de to andre løsninger. 6. Metodekritik Under indsamlingen af de to meningsmålinger fra nettet, var det ikke muligt at finde en undersøgelse hvor USA og Danmark begge figurerede ved alle spørgsmål. Derfor er der et af spørgsmålene, som bliver analyseret i analyseafsnittet, hvor der er valgt at sammenligne USA med Sverige, da det var det land der mindede mest om Danmark i de andre svar. Det vil derfor have givet en mere troværdig analyse, hvis Danmark havde figureret i begge af de analyserede spørgsmål, men dette var ikke muligt så forfatteren har forsøgt at give et så retvisende billede som muligt. 45 Se figur 3 Side 24

26 Det har heller ikke været muligt at finde data som viser forskellen imellem de forskellige staters holdning og mening omkring vandforbrug, der er stor forskel på hvor man bor i USA i forhold til hvilke problemer man oplever med både vandforsyning og -kvaliteten. På grund af kvaliteten af data på nettet, har forfatteren derfor selv udført interviews både i USA og Danmark for bedst muligt at underbygge de indsamlede data. De afholdte interviews vil derfor blive set som mere valide da de dels er indsamlet i år, men også er indsamlet i lige nøjagtig det område hvor mejeriet ligger. De seks interviews i USA er blevet oversat, fra engelsk til dansk, hvilket ikke er ideelt fordi svarene aldrig vil blive ordret ens, dels fordi der er mange flere ord i det engelske sprog end i det danske, men også fordi ordstillingen typisk er forskellig. Forfatteren har på trods af dette forsøgt at gengive svarene så ordret som muligt i respekt overfor den pågældende kilde. Forfatterens valg omkring at samle de seks interviews til ét overordnet interview, har udelukkende været for at simplificere læserens proces i at forstå de amerikanske svar, da det er mindre forvirrende at forholde sig til ét interview, end seks. Under sammensætningen af det generelle interview er det forsøgt at få alle svar skrevet ind ved hver spørgsmål, så alle de svar som har været ens er blevet skrevet sammen og de resterende er blevet tilføjet. Sammenligningsgrundlaget imellem mejeriet i Hollandtown og Taulov mejeriet er ikke ideelt, fordi Taulov mejeriet har en rengøringsstrategi, omkring at have et så tørt mejeri som muligt, hvor at det har mejeriet i Hollandtown ikke. Automatiseringsniveauet er også forskellig på de to mejerier, men den vigtigste faktor i sammenligningen er at de producere samme produkt. At producere samme ostetype kræver samme mængde vand at producere, om det er i Danmark eller i USA. Så hvis udgangspunktet er at Taulov mejeriet producere ost ved det lavest mulige forbrug af vand, når man inkludere vand til rengøring og andre typer af nødvendigt spild. Vil det vand som mejeriet i Hollandtown ydereligere bruger være spild, da mejeriet i Hollandtown burde kunne opnå Taulov mejeriets niveau. De to mejerier er ejet og drevet af samme koncern og har tilgang til samme teknologi, så mejeriet i Hollandtown har samme muligheder for at reducere deres vandforbrug til et niveau der matcher Taulov mejeriets. Side 25

27 7. Kildekritik Indsamling af data er dels gjort ved at finde informationer på nettet, men også ved at interviewe forskellige personer i både Danmark og USA. I Danmark er Flemming Bomholt Møller blevet interviewet, som er projektleder ved Århusvand og som har været udsendt til USA i over 2 år for Eksportrådet. Flemming blev sendt til USA som leder af et hold eksperter, som skulle forsøge at skabe et netværk imellem USA og de danske leverandøre af spildevandsrensningssystemer. På baggrund af Flemmings over 16 års erfaring indenfor vandbehandling i Danmark og over 2 års erfaring i USA, bliver han set som en pålidelig kilde. Den danske erfaring gør at han er god til at sammenligne de to lande og se forskellene i de forskellige måder at løse problemerne på. Det at Flemming har været udsendt i samme område af USA 46, som mejeriet i Hollandtown, gør også at de erfaringer som han har dannet sig er fra samme område, hvilket betyder meget for et land på størrelse med USA. Da Flemming er ansat ved det offentlige og ikke er selvstændig konsulent gør, at han ikke har økonomiske fordele ved at oplyse om ting, der kan give ham en fordel i forhold til hans arbejde. Ud fra dette bliver Flemming anset for, at være en troværdig kilde. På mejeriet i Hollandtown er de seks interviewede, dels tre operatører fra produktionen og tre ledere. De tre ledere er udvalgt ud fra deres kendskab til det daglige vandforbrug på mejeriet, så en del af de interviewede var godt informeret i forhold til situationen omkring vandforbrug og - kvalitet. De tre operatører fra produktionen er valgt tilfældigt, da målet var at få den almindelige amerikaners holdning til vandforbruget frem. Interviewene er blevet udført for at underbygge den amerikanske holdning lige nøjagtig der hvor mejeriet i Hollandtown er placeret. Målet omkring interviewene var at interviewe så mange mennesker som muligt, for at skaffe den bredest mulige holdning omkring vandforbruget i området. 46 Jf. bilag nr. 13 Side 26