Eksempelsamling generel vejledning privat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksempelsamling generel vejledning privat"

Transkript

1 Eksempelsamling generel vejledning privat Eksempel 1: Visioner i et partnerskab... 2 Eksempel 2: Målsætninger for samarbejdet... 2 Eksempel 3: Hedeselskabets partneringmodel... 2 Eksempel 4: Grænser for dialog med leverandørerne... 4 Eksempel 5: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med konfliktløsning... 4 Eksempel 6: Tilbudsgivers forslag til succeskriterier... 5 Eksempel 7: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med procesoptimering... 5 Eksempel 8: Åben økonomi Generelt... 5 Eksempel 9: Åben økonomi ISS... 6 Eksempel 10: Åben Økonomi Albertslund... 6 Eksempel 11: Økonomiske incitamenter... 7 Eksempel 12: Risikodeling på baggrund af risikoanalyse... 7 Eksempel 13: Organisering høj integrationsgrad... 7 Eksempel 14: Organisering lav integrationsgrad... 8 Eksempel 15: Organisering semi-integrationsgrad... 8 Eksempel 16: Risikoanalyse... 8 Eksempel 17: Interessentanalyse... 9 Eksempel 18: Ekstern kommunikationsplan Eksempel 19: Eksempel på ekstern kommunikation Eksempel 20: Intern kommunikationsplan Eksempel 21: Visioner i et partnerskab Eksempel 22: Målsætninger for samarbejdet Eksempel 23: Eksempel på kompetenceoptimering Eksempel 24: Konflikthåndteringsmodel Eksempel 25: Håndtering af risikodeling Eksempel 26: Åbne regnskaber og kalkuler Eksempel 27: Eksempel på incitamentpulje i Stenløse Kommune Eksempel 28: Eksempel på milepæls-afregning fra Allerød Kommune Eksempel 29: Målsætninger og mål for dagtilbud Eksempel 29b: Typiske elementer i en ydelsesbeskrivelse Eksempel 30: Procesoptimering anbringelsesområdet Eksempel 31: Kick-off arrangement Eksempel 32: Teambuilding Eksempel 33: Opfølgning på samarbejdet Eksempel 34: Skema til opfølgning på resultater Eksempel 35: Resultatopgørelse som grundlag for resultatafhængig betaling Eksempel 36: Opfølgning på procesoptimering... 20

2 Eksempel 1: Visioner i et partnerskab Gode visioner handler om at sætte ord på drømme. De må gerne give lys i øjnene og faglig stolthed. Eksempler på visioner i et partnerskab om formidling, tilsyn mv. indenfor anbringelsesområdet: Vi vil skabe en vifte af tilbud og foranstaltninger i nærmiljøet, så udsatte børn og unge altid mødes med den bedste behandling og bedste voksenrelation. Vi vil medvirke til, at flest mulig udsatte børn og unge får kompetencer og netværk til at skabe et liv med livskvalitet, omsorg og gode venskaber. Vi vil være førende på løsning af tilsyns- og opfølgningsopgaver indenfor anbringelsesområdet i Danmark. Vores arbejdsplads skal ligge på top 20-listen af eftertragtede arbejdspladser indenfor branchen. Eksempel 2: Målsætninger for samarbejdet Typiske målsætninger for samarbejdet kan være: At samarbejdet er baseret på åbenhed og ærlighed i kommunikation, gensidig tillid og respekt At samarbejdet forløber positivt og konstruktivt At ressourceforbrug til forfejlet kommunikation minimeres At eventuelle uenigheder håndteres i en positiv og åben dialog hos de implicerede aktører. Sådanne målsætninger skal omsættes til mål og gøres til genstand for opfølgning. Se trin 5 [link til opfølgningsskema Vejdirektoratet og 3 private firmaer] for eksempel på, hvordan dette kan gøres. Eksempel 3: Hedeselskabets partneringmodel Fra Hedeselskabet Skov og Landskabs tilbud til Vejdirektoratet: For Hedeselskabet Skov og Landskab er partnering en samarbejdsform, som gennem vedtagelse af fælles målsætninger og succeskriterier samt etablering af en åben og ærlig kommunikation øger den gensidige respekt og tillid mellem parterne. Gennem fælles målsætninger skabes et fælles ansvar for succes i partneringsamarbejdet og et grundlag for en åben dialog om risikomomenter og deres håndtering. Partnering som en succesfuld samarbejdsform inden for anlægsopgaver er gennem en del år vokset frem i Danmark efter inspiration fra bl.a. USA og England. På driftsområderne er partnering endnu kun afprøvet ganske få steder, men det er vores opfattelse, at samarbejdsformen lige så vel kan anvendes på disse områder, om end formen skal tilpasses den konkrete entreprise. Gennemført på den rigtige måde bidrager partnering til etablering af et tillidsfuldt samarbejde, hvor mulighederne for konflikter formindskes, og hvor parternes særinteresser indordnes under den fælles opgave: At udføre driftsydelserne på en økonomisk og tidsmæssig effektiv måde samtidig med at høj kvalitet og hensynet til brugere bevares.

3 Partnering er også karakteriseret ved, at driftssamarbejdets forudsætninger, muligheder og økonomi successivt, men systematisk konkretiseres, og at der parallelt hermed sker en tilsvarende konkretisering af de involverede parters forpligtelser i sagen. Hedeselskabet Skov og Landskab lægger i den forbindelse vægt på, at partneringprocessen sigter på at udnytte alle parters respektive styrker med udgangspunkt i en grundlæggende respekt for andres kompetencer. Partnering indebærer endelig en fælles strategisk planlægning og udvikling for at sikre forankring af de strategiske og udviklingsmæssige elementer i samarbejdet. Hedeselskabet Skov og Landskab har udarbejdet et forslag til en sådan proces, som beskrives nedenfor. For Hedeselskabet Skov og Landskab er det således samlet set en forhåbning og forventning, at partnerskabet baseres på en fælles vision, fælles målsætninger, en fælles strategisk planlægningsproces, samt en tæt og løbende dialog mellem Vejdirektoratet og Hedeselskabet Skov og Landskab i forbindelse med den daglige opgaveløsning. Vi har i Hedeselskabet Skov og Landskab illustreret vores tilgang til partnering i nedenstående figur. Figuren illustrerer, at forudsætningen for en vellykket partneringproces er fælles målsætninger og succeskriterier i figuren vist som den fælles overligger, der holder sammen på det tre søjler. Hedeselskabet Skov og Landskabs tilgang er desuden baseret på tre gensidigt afhængige søjler eller indsatser: Økonomi og ressourcer, med vægt på åbenhed og gensidighed Kundeforhold og samarbejde, med vægt på tillid, åbenhed og kommunikation. Forretningsudvikling, med vægt på fælles videreudvikling på både strategisk og driftsmæssigt niveau. Konceptet er illustreret yderligere nedenfor. Fælles målsætninger og succeskriterier Åbne kalkulationer og åbne regnskaber samt gensidig bonusmodel Gensidigt acceptable nøgletal og incitamenter Et solidt forarbejde Gensidig respekt for parternes kompetencer samt et grundlæggende tillidsforhold Fælles strategisk planlægning og udvikling af opgaveløsningen Fælles udviklingsinitiativer og sparring udover de konkrete opgaver Fælles optimering af processer og ressourcer Et tæt samarbejde og en veltilrettelagt samarbejdsproces baseret dialog, åben kommunikation og ærlighed Økonomisk fokus Kunde- og samarbejdsfokus Udviklingsfokus

4 Eksempel 4: Grænser for dialog med leverandørerne Leverandøranalysen må ikke gennemføres på en måde, så de virksomheder, den omfatter, af den grund får en fortrinsstilling, når udbudet kommer. Udbyder kan derfor vælge, enten at indhente generelle oplysninger, f.eks. gennem referencebesøg og generelle produktpræsentationer eller at beskrive sine konkrete behov, men til gengæld stille beskrivelsen til rådighed for alle, f.eks. gennem offentliggørelse på en hjemmeside. En leverandøranalyse kan godt omfatte indhentelse af oplysninger om priser, men der bør i givet fald være tale om leverandørernes priser på tilsvarende referenceydelser eller standardiserede prislister. Oplysninger om priser må ikke få karakter af et tilbud, der kan accepteres af udbyder, dette må alene ske gennem udbudsprocessen. Det er vigtigt for udbyders opfyldelse af ligebehandlingsprincippet, at det klart kommer til udtryk i udbudsmaterialet, såfremt udbyder gennem dialogen med konkrete leverandører er blevet opmærksom på forhold, som udbyder agter at lægge vægt på i vurderingen af de endelige tilbud. For partnerskabsaftaler kan en leverandøranalyse være god til at vurdere, hvorvidt den forretningsmodel, som udbyder. Eksempel 5: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med konfliktløsning Hedeselskabet Skov og Landskab har udviklet et partnerskabskoncept i forbindelse med partnerskab med Vejdirektoratet om beplantningspleje. I partnerskabskonceptet indgår nedenstående tilgang til konfliktløsning: Fokus på løsninger, ikke på bod Early warnings/ fælles ansvar Konflikthåndtering under partnering Gensidig tillid; åben problemløsning Veldefineret samarbejdsmønster Der fokuseres for det første på løsninger og håndtering af konflikterne, ikke på bod eller andre sanktioner. Dette hænger nært sammen med den gensidige tillid, der skal sikre en åben problemløsning, hvor evt. afvigelser kan drøftes åbent. Parterne har i fællesskab defineret såkaldte Early Warning, forstået som centrale faktorer, som potentielt kan skade opgaveløsningen. Endelig er der defineret en egentlig beslutningstrappe: Driftsniveau; projektlederniveau og Direktionsniveau.

5 Eksempel 6: Tilbudsgivers forslag til succeskriterier Vi vil konkret foreslå, at der i forbindelse med den videre fastlæggelse af partnerskabet arbejdes med følgende succeskriterier: Der opnås økonomiske besparelser gennem effektiviseringer og udviklingsinitiativer Der opnås kvalitative forbedringer gennem udviklingsinitiativer. Der opnås et stigende tilfredshedsindeks (brugertilfredshed) med udgangspunkt i en indledende status-analyse. Den private partner får den budgetterede indtjening Partnerskabskontrakten forlænges med 1 år, således at denne mulighed i kontrakten udnyttes. Eksempel 7: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med procesoptimering Med udgangspunkt i vore hidtidige erfaringer har vi en forventning om, at vi vil kunne arbejde for forbedringer inden for: Forretningsgange Snitflader mellem faggrupper Nedbrydning af faggrænser Udnyttelse af ledig tid Omfordeling af arbejdsopgaver Tydelige succeskriterier for operationelle medarbejdere Kontinuitet/ overlevering mellem faggrupper Økonomisk /kvalitativ /kundemæssig bevidsthed i produktionen Strømlining af udvalg. Vi vil løbende fremlægge de muligheder, vi afdækker og fremlægge dem for styregruppen. Såfremt styregruppen har interesse for et konkret emne, iværksættes den nødvendige drøftelse med de relevante arbejdsfunktioner, faggrupperne og i fornødent omfang med fagforeninger og myndigheder for at sikre en løsning, der er solidt forankret og respekterer eventuelle særlige ønsker. Eksempel 8: Åben økonomi Generelt I forbindelse med et større partnerskab, hvor en række forskellige opgaver blev samlet for at sikre en stor volumen og mulighed for tilpasning på tværs af faggrænser, blev parterne enige om en bonusmodel baseret på følgende principper: Den private partner har ansvar for en løbende vurdering af udviklingsmuligheder, der kan skabe kvalitative og økonomiske forbedringer. Den økonomiske værdi af forbedringer og rationaliseringer opgøres som en nettoværdi, dvs. den målelige økonomiske besparelse fratrukket eventuelle investeringsudgifter. Den private partner fremlægger i den forbindelse åbne budgetter og regnskaber som grundlag. Den herved fremkomne nettoværdi deles mellem parterne efter følgende model: Besparelser kan være: Reduktion af lønudgifter, reduktion i energiforbrug eller forbrugsmidler, reducerede udgifter til servicekontrakter ved genforhandling osv. Udgifterne kan være: Lønudgifter til planlægning, implementering og ledelse af ændringerne, evt. udgifter til konsulenter samt investeringsudgifter (aftales fra gang til gang, hvorvidt det vil være mest hensigtsmæssigt at lade den offentlige virksomhed eller den private partner stå for dette).

6 Nettoværdien er forskellen mellem disse to beløb. Beløbet deles med 70% til den offentlige virksomhed og 30% til den private partner fra det tidspunkt besparelsen træder i kraft og resten af aftaleperioden, så længe besparelsen opretholdes. Eksempel 9: Åben økonomi ISS Hørsholm Sygehus og ISS har indgået et partnerskab om drift af servicefunktionerne på Hørsholm Sygehus. Partnerskabet er baseret på en gensidig accepteret forudsætning om god lønsomhed for ISS. Der anvendes åbne kalkulationer og åbne regnskaber, hvor der mellem parterne er aftalt en bonusmodel, hvor et evt. overskud ud over et kalkuleret dækningsbidrag deles mellem parterne. Tilsvarende deles løbende effektiviseringsgevinster skabt gennem fælles forbedringer. Eksempel 10: Åben Økonomi Albertslund Albertslund Kommune har i sin partneringaftale følgende afsnit om åben økonomi: Åben økonomi Det er en forudsætning, at der er fuld åbenhed om økonomien. Dette indebærer, at parterne gensidigt har indsigt i hinandens økonomi, der relaterer sig til o9pgaven, underentrepriseaftaler/tilbud og leverandøraftaler/tilbud, og hvad der i øvrigt måtte være. Årsbonus og rabatter, der henhører under nærværende aftale, skal tilfalde bygherren. Håndteringen af den åbne økonomi vil blive baseret på følgende erfaringer: Åbne regnskaber skal være operationelle Åbne regnskaber kan være en farlig sovepude. Når overskridelser pludselig bliver så store, at de bliver synlige for alle, kan man dække sig ind under at tallene har jo været lagt frem i hele forløbet Økonomirapportering skal ske på en overskuelig måde, med få væsentlige nøgletal Nødvendig detaljering skal kunne leveres øjeblikkelig Økonomirapporteringen skal ledsages af en mundtlig gennemgang, der fokuserer på risici, tendenser og muligheder Økonomirapportering foretages månedligt af planlægningsgruppen.

7 Eksempel 11: Økonomiske incitamenter Besparelser: Der tages konkret stilling til fordeling af den økonomiske gevinst ved besparelser som følge af procesoptimering mm. Tidsbonus: Såfremt hastigheden for en opgaves udførelse har betydning, kan der gives bonus for særligt hurtig udførelse (under forudsætning af overholdelse af øvrige krav). Vil typisk være relevant, hvis den afledte konsekvens for den offentlige virksomhed er besparelser på andre områder. Bonus for sikkerhed: Som et eksempel på et økonomisk incitament, der ikke er bundet til procesoptimering og økonomiske resultater, har både Vejdirektorat og Danmarks Radio i et udbud åbnet mulighed for bonus såfremt sikkerheden øges. I Vejdirektoratets oplæg til partneringaftale fremgår det, at Vejdirektoratet er endvidere indstillet på at indarbejdet et incitament på op til kr. pr. år, såfremt der ikke sker ulykker. Ekstra gode resultater: Såfremt partnerens resultater overstiger det aftalte krav. Kendes eksempelvis fra beskæftigelsesområdet med bonus for resultater ud over en vis andel af ledige, der opnår beskæftigelse. Et eksempel er en kommune, der har erfaring for, at det lykkes at jobplacere 40% af de kontanthjælpsmodtagere, der visiteres til de kommunale jobkonsulenter. I partnerskabet med den private leverandør indgår det i aftalen, at der udbetales en bonus svarende til en konkret andel (her: 40%) af den sparede kontanthjælp for alle jobplaceringer udover de 40%. Der ydes desuden en grundbetaling for indsatsen til og med de 40% succes. Det skal for en god ordens skyld understreges, at der ikke er tale om, at den sparede kontanthjælp omkonteres. Eksempel 12: Risikodeling på baggrund af risikoanalyse Risikodeling i forbindelse med OPP-Samarbejdet mellem Espoo Kommune i Finland og NCC m.fl. om opførelse, drift og vedligehold på skoleområdet. Parterne har på baggrund af en fælles workshop defineret, at nedenstående områder falder ind under den angivne parts risiko. Dvs. at eks. ændret øgede omkostninger på grund af ændret lovgivning eller skatter og offentlige afgifter påhviler kommunen, mens et evt. øget materialeforbrug påhviler NCC. Offentlig virksomhed Inflation Lovændringer Force majeure Ændringer i skatter og andre offentlige afgifter Funktionsmæssige renovering Privat partner Tekniske standarder for vedligeholdelse og renovering Kvalitet og kvantitet i leverancen evt. sanktioner Forbrug af materialer mm. Økonomiske udsving Eksempel 13: Organisering høj integrationsgrad På Hørsholm Sygehus løser ISS samtlige serviceopgaver. ISS ledelse indgår på samme måde som øvrige ledelsesområder i ledermøder på sygehuset. Tilsvarende indgår ISS i det fælles samarbejdsudvalg og i den generelle personaleudvikling, således at alle personalemæssige forhold og goder er ens for medarbejderne uanset om de er ansat på Hørsholm Sygehus eller i ISS.

8 Eksempel 14: Organisering lav integrationsgrad En offentlig virksomhed udbyder drift og vedligeholdelse af et større bygningskompleks med tilhørende grønne arealer, der anvendes til beboelse for sindslidende. Varetagelse af opgaven i relation til beboerne forbliver i offentligt regi. Der etableres en styregruppe, som er overordnet ansvarlig for partnerskabets resultater. I det daglige er samarbejdet begrænset til relationen mellem den private partners driftsleder og den offentlige virksomheds bestiller. Al kommunikation i øvrigt foregår derfor inden for det traditionelle hierarki i de to organisationer. Eksempel 15: Organisering semi-integrationsgrad En privat leverandør varetager opgaven med socialpædagogiske tilbud til udsatte børn og unge. I afklaringen efter kontraktindgåelse aftaler partnerne en personaledækning, der indebærer personale fra henholdsvis den offentlige og private part i forholdet 20/80 Formålet er dels at udnytte allerede eksisterende kompetencer fra den offentlig part i forhold til ekspertbistand (psykologer mv.) og dels at have en buffer af personale, der har anden/fast primær beskæftigelse og dermed lav følsomhed i forhold til risiko for faldende efterspørgsel på pladser. Der etableres en styregruppe bestående af de øverste ledelsesmæssige ansvarlige for begge parter. Det daglige arbejde foregår smidigt medarbejderne imellem, som om man var én gruppe. Ansatte fra den offentlige part deltager i relevante møder mv. indenfor institutionens mødestruktur. Eksempel 16: Risikoanalyse Der kan opstå mange problemer i et partnerskab med nye samarbejdsrelationer og nye opgaveløsninger. Hvis partnerskabet skal sikkert i havn, er det vigtigt at være opmærksom på faldgruber i drift, samarbejde, kommunikation, ledelse mv. Det kan for eksempel være, at man kan forudse problemer som manglende accept fra interessenter, koordineringsproblemer mellem partnerne eller konkrete faggrupper, kommende lovændringer mv.. Det er derfor vigtigt at gøre nogle fælles overvejelser om mulige risici i partnerskabsprojektet. Formålet med denne risikoanalyse er at afdække mulige risici, prioritere og finde mulige løsninger. Hermed kan man dels reducere sandsynligheden for, at problemet vil opstå (forebygge) og dels forsøge at reducere konsekvenserne af hændelsen (afhjælpe). Vurderingen kan foretages med afsæt i disse spørgsmål: Hvad kan gå galt, og hvor kan problemet opstå? Hvad er årsagerne til problemet? Hvad er konsekvenserne af problemet? Brug eventuelt en Richter-scala på en skala fra 1-10 hvor galt kan det gå? Hvad er sandsynligheden for, at hændelsen kan ske (i procenter)? Prioritér i forhold til en samlet vurdering af sandsynlighed x konsekvens. Udarbejd tiltag der kan reducere henholdsvis sandsynlighed og konsekvens. Partnerne bør på denne baggrund fastlægge en procedure for, hvordan sådanne problemer håndteres og allerede i implementeringsfasen forsøge at forebygge flest mulige risici. Risikovurderingen kan med fordel tages op i løbet af implementeringsforløbet eksempelvis ved opfølgningsmøder efter 3 og 6 måneder. Viden om samarbejdet er i sagens natur lille i starten, hvor konsekvenserne af beslutningerne kan være store.

9 Eksempel 17: Interessentanalyse Det er vigtigt at identificere og analysere partnerskabets interessenter. Formålet med at udarbejde en interessentanalyse er at skabe accept for partnerskabet og dets mål således, at eventuelle interessekonflikter kan forebygges. Samtidigt skabes der med en interessentanalyse afsæt for at udarbejde en kommunikationsplan. En interessent kan defineres som en person, flere personer eller en organisation, som har en eller anden form for interesse i partnerskabets proces eller resultat. I en analyse kan I stille jer selv følgende spørgsmål: Hvem leverer indsats, viden, kunnen, ressourcer eller lignende til partnerskabet? Hvad er interessentens interesser og holdninger? Hvilken betydning har interessenten for partnerskabet? Hvor vigtig er interessenten for partnerskabet og partnerskabets succes? Er der konflikter mellem interessenterne? Der er mange typer interessenter, men det er vigtigt at være opmærksom på især to grupper: Interessenter, hvis indflydelse er nødvendig for partnerskabets succes. Det kan være stærke brugergrupper eller en væsentlig ekstern interessent, hvis accept eller godkendelse er nødvendig (eksempelvis arbejdsmarkedets parter eller en godkendelsesinstans). Det kan også være en interessent, som har en stærk påvirkning af eksempelvis medarbejderne. Interessenter, hvis viden og indsats er afgørende for partnerskabets succes. Det vil ofte være medarbejdere og ledere, som skal udøve partnerskabet i hverdagen. Denne gruppe er vigtig dels for at trække på viden og erfaring med opgaveløsningen og dels for at sikre opbakning i netop den gruppe, som skal skabe resultaterne i hverdagen gennem ændrede roller og adfærd. Herudover kan der være en lang række øvrige interessenter så som naboer, andre leverandører, presse mv. Interessentanalysen danner grundlag for henholdsvis den interne og eksterne kommunikationsplan.

10 Eksempel 18: Ekstern kommunikationsplan Ekstern kommunikation er en vigtig opgave i implementeringen både i forhold til den brede offentlighed og i forhold til partnerskabets direkte interessenter. Kommunikationen bør gennemføres af partnerne i fællesskab og gerne suppleret med fremtrædende politikere (udvalgsformænd/borgmester). At gå ud sammen understøtter partnerskabets grundidé at det er et fælles projekt. Med afsæt i en interessentanalyse [link til interessentanalyse] er det en god idé af aftale og fastlægge retningslinjerne for: Hvem kommunikerer? (ledelse, ansvarlige for driftsopgaven eller andre fx politikere) Hvor ofte kommunikeres? (hyppighed) Hvordan kommunikeres? (hvilke medier) Overfor hvilke målgrupper kommunikeres? (brugere/borgere, politikere, offentligheden generelt, lokalt, mv.) Rettidig omhu er et godt begreb, når det handler om kommunikation. Det er vigtigt at sikre den rette timing i forhold til accept og engagement hos interessenterne. Der må ikke være for meget støj på linien. Eksempel 19: Eksempel på ekstern kommunikation I Allerød har man etableret et partnerskab mellem Allerød Kommune, Hedeselskabet og NCC. Da partnerskabet skulle sættes i gang, valgte man at afholde en række borgermøder, hvor ledelsen af partnerskabet indbød til dialog med borgerne om partnerskabet. I forbindelse med selve søsætningen af partnerskabet var det den pågældende udvalgsformand, der åbnede seancen. Ved den lejlighed blev partnerskabets logo offentliggjort. Man har samtidig givet hinanden håndslag på, at partnerskabet er et fælles projekt, og at man går ud sammen. Ingen går bag ryggen på hinanden, selv om der skulle opstå kærkomne lejligheder til at promovere sig selv.

11 Eksempel 20: Intern kommunikationsplan I et større partnerskab, hvor en stor del medarbejdere fra den offentlige virksomhed var involverede, prioriterede man høj information internt i organisationen både overfor de medarbejdere, der skulle være en aktiv del af partnerskabet og overfor dem, der ville have en form for samarbejdsflade med partnerskabet. Man vedtog derfor en kommunikationsplan, hvor man skitserede, hvilke aktører (blandet andet ledere og medarbejdere i partnerskabet samt ledere og medarbejdere i tilgrænsede områder), der skulle have hvilken type information hvornår. Afsættet for planen var en interessentanalyse [link til interessentanalyse]. Principperne var at inddrage de rette personer på rette måde på rette tidspunkt, for at sikre præcis information og inddragelse og mindst mulig støj på linien. Viften af iværksatte aktiviteter var: informationsmøder information og drøftelse i MED-udvalg skyd på ledelsen-møder, hvor der var frit lejde til at stille spørgsmål om partnerskabet vægaviser og plancher på gangarealer introduktionspjece nyhedsrubrik i det eksisterende personaleblad Endelig havde man som første skud i bøssen besluttet at afholde en happening eller et kick-off arrangement [link til kick-off arrangement], som skulle være tilpasset kulturen i organisationen. Eksempel 21: Visioner i et partnerskab Gode visioner handler om at sætte ord på drømme. De må gerne give lys i øjnene og faglig stolthed. Eksempler på visioner i et partnerskab om formidling, tilsyn mv. indenfor anbringelseeområdet: Vi vil skabe en vifte af tilbud og foranstaltninger i nærmiljøet, så udsatte børn og unge altid mødes med den bedste behandling og bedste voksenrelation. Vi vil medvirke til, at flest mulig udsatte børn og unge får kompetencer og netværk til at skabe et liv med livskvalitet, omsorg og gode venskaber. Vi vil være førende på løsning af tilsyns- og opfølgningsopgaver indenfor anbringelsesområdet i Danmark. Vores arbejdsplads skal ligge på top 20-listen af eftertragtede arbejdspladser indenfor branchen.

12 Eksempel 22: Målsætninger for samarbejdet Typiske målsætninger for samarbejdet kan være: At samarbejdet er baseret på åbenhed og ærlighed i kommunikation, gensidig tillid og respekt At samarbejdet forløber positivt og konstruktivt At ressourceforbrug til forfejlet kommunikation minimeres At eventuelle uenigheder håndteres i en positiv og åben dialog hos de implicerede aktører. Sådanne målsætninger skal omsættes til mål og gøres til genstand for opfølgning. Se trin 5 [link til opfølgningsskema Vejdirektoratet og 3 private firmaer] for eksempel på, hvordan dette kan gøres. Eksempel 23: Eksempel på kompetenceoptimering En kommune udbyder et partnerskab på området for formidling, tilsyn mv. af anbringelsespladser for udsatte børn og unge. Kommunen beskriver sine forventninger til egen indsats og forventninger til leverandørens indsats. Beskrivelse af hvilke ressourcer og kompetencer, kommunen tilfører partnerskabet fx: Faglighed Bagland (fagligt, administrativt, politisk) Leveringssikkerhed (årlig omsætning af anbragte børn og unge) Politisk kompetence i forhold til offentlig håndtering Beskrivelse af hvilke ressourcer og kompetencer leverandøren forventes at tilbyde fx: Forretningsprofil, herunder logistik, markedstænkning mv. Know how i forhold til dokumentation Know how om at tilvejebringe anbringelsespladser Know how om tilsyn Med afsæt i kommunens forventninger til fælles optimering udvikler og aftaler partnerne efter kontraktindgåelse de nærmere muligheder for kompetenceoptimering i forhold til opgaveløsningen. Aftaler om fælles optimering indeholdt blandt andet: At koblingen mellem leverandørens viden om udbud og kommunens faglighed (undersøgelse, behovsvurdering mv.) skal forbedre grundlaget for et langt bedre match mellem barnet/den unge og anbringelsesstedet. At koblingen mellem kommunens erfaring med gode som dårlige anbringelser koblet til den private leverandørs know how på dokumentation og opfølgningsmetoder skal skabe et afsæt for et udviklingsarbejde, hvor partnerne i fællesskab udvikler en model for løbende evaluering og effektvurdering, som er defineret som et stort behov fra kommunens side.

13 Eksempel 24: Konflikthåndteringsmodel Græsted-Gilleleje Kommune har indgået partnerskab om udbygning af rensningsanlæg med NCC og RAMBØLL. Konfliktløsningsmodellen er baseret på positiv dialog på lavest muligt niveau af beslutningstrappen: Byggepladsen: Konflikt løses inden for 24 timer, ellers næste trin Projektledelse: Konflikt løses inden for 48 timer, ellers næste trin Styregruppe: Konflikt løses inden for 72 timer, ellers næste trin Direktionsniveau: Konflikt løses inden for 14 dage, ellers næste trin Domstol Det centrale element i konflikthåndteringsmodellen er i tillæg til placering af ansvaret, hvor konflikterne opstår, at der er en klar beslutningstrappe. Eksempel 25: Håndtering af risikodeling I OPP-Samarbejdet mellem Espoo Kommune i Finland og NCC m.fl. om opførelse, drift og vedligehold på skoleområdet håndterede man risikodeling udfra en fælles afdækning og placering af risici. Afdækningen indebar en placering af risici hos henholdsvis den offentlige og private part: Offentlig virksomhed Inflation Lovændringer Force majeure Ændringer i skatter og andre offentlige afgifter Funktionsmæssig renovering Privat partner Tekniske standarder for vedligeholdelse og renovering Kvalitet og kvantitet i leverancen evt. sanktioner Forbrug af materialer mm. Økonomiske udsving Eksempel 26: Åbne regnskaber og kalkuler Hørsholm Sygehus og ISS har indgået et partnerskab om drift af servicefunktionerne på Hørsholm Sygehus. Partnerskabet er baseret på en gensidig accepteret forudsætning om god lønsomhed for ISS. Der anvendes åbne kalkulationer og åbne regnskaber, hvor der mellem partnerne er aftalt en bonusmodel, hvor et evt. overskud ud over et kalkuleret dækningsbidrag deles mellem partnerne. Tilsvarende deles løbende effektiviseringsgevinster skabt gennem fælles forbedringer.

14 Eksempel 27: Eksempel på incitamentpulje i Stenløse Kommune I Stenløse Kommune har man en totalentreprise på 137 mio. kr., som Stenløse Kommune indgik med Pihl og søn om renovering af en del af kommunens bygninger. Her etablerede man en incitamentpulje på 6 mio. kr. for den yderste del af kontrakten. Formålet var, at skabe et fælles økonomisk incitament hos alle parter (både Pihl og søn, rådgivere, leverandører og bygherre) og undgå at uløste problemer blev kastet fra den ene part til den anden med deraf følgende risiko for en uforholdsmæssig dyr underentreprise Puljen fungerer således, at hvis projektet gennemføres billigere indenfor den kvalitetsstandard, som er defineret i skitseprojektet, deler bygherre og partnerne ligeligt. Dermed er der en motivation til ikke at projektere dyrere end nødvendigt og efterfølgende tilføje glemte forhold. Vurderingen fra bygherrens side er, at man virkelig har forsøgt at finde alternative løsninger, vurdere nødvendigheden og finde besparelser andre steder. Det er klart, at hvis bygherren ønsker nye elementer ind i projektet, som ikke er fastlagt i forprojektet, må bygherren komme med flere penge. Partnerskabet er nu ¾ del af vejen, og det vurderes, at der fortsat er gode chancer for, at projektet holder den samlede økonomi, så der bliver mulighed for at udbetale måske halvdelen af incitamentpuljen. I den sidste del af projektet er næsten alt lagt fast, og det begrænser mulighederne for omprioritering, men til gengæld opstår der i denne fase også meget færre uforudsete situationer. Eksempel 28: Eksempel på milepæls-afregning fra Allerød Kommune I et partnerskab mellem Hedeselskabet, NCC og kommunen aftalte man, at afregningen skulle bindes op på milepæle. Der er i alt 15 mio. kr. i puljen og disse midler udløses i etaper, når de enkelte milepæle er nået. Eksempel 29: Målsætninger og mål for dagtilbud Eksempler på målsætninger: Målsætninger Vi vil sammen skabe en kvalitativ forbedring af kerneydelsen i dagtilbud Partnerne skal kompetenceoptimere for at udvikle indsats og resultater Vi vil fokusere på udvikling af metoder til styrkelse af den faglige indsats og dokumentation af denne

15 Eksempler på konkrete mål for drift og udvikling i forhold til de nævnte målområder:] Mål for brugertilfredshed Mål for leveringssikkerhed Faglige mål Økonomiske mål Organisatoriske mål Mål for procesoptimering Mål for udvikling og justering Servicemål Driftsmål 95 % af forældrene skal være tilfredse og/eller meget tilfredse med dagtilbudet 95% af forældre med mere end 1 barn vælger dagtilbudet for nr. 2. Max 10% personaleomsætning på pædagoger indenfor et år Max 7% sygefravær eksklusiv langtidssyge og barsel At dagtilbudene arbejder med trin-for-trin-modellen (sociale kompetencer) At der 2 gange ugentligt er samarbejde og aktiviteter med lokale musikere At fastholde et dækningsbidrag på 15% i første periode At kommunen tilbyder pædagogisk rådgivning og stiller sundhedsplejerskeordning til rådighed At x-virksomhed tilbyder at gennemføre medarbejdertilfredshedsundersøgelse for samtlige dagtilbud i kommunen At partnerne mødes hver 14. dag mhp. at have fokus på forbedring af processer At der kvartalsvist foretages opfølgninger og evaluering af indsatsen Dagtilbuddet skal have åbent min. 52 timer ugentligt Udviklingsmål At der udvikles et værktøj til vurdering af børnenes tilfredshed i løbet af det 1. år At der udvikles en hygiejnepolitik mhp. fald i sygefravær hos medarbejderne (og børnene) Udvikling af et værktøj, der styrker medarbejdernes evne til tidlig signalopfang og dialog med forældrene Udvikling af nye metoder til dokumentation af den faglige indsats At forøge dækningsbidraget med 5% i anden periode Udvikle værktøj til måling af effektiviseringsgevinst At partnerne sammen udvikler en model for pædagogisk læring fx fælles bibliotek, kurser, foredrag mv. for pædagoger og medhjælpere Udvikling af model for hensigtsmæssig allokering af faglige ressourcer hhv. pædagoger og medhjælpere Outsourcing af administrative opgaver og evt. andet At der i fællesskab udvikles en model for løbende evaluering og justering At forældrenes behov for aftenåbent, modulordninger mv. afdækkes

16 Med afsæt i målsætninger og mål bør I herefter udarbejde mere detaljerede driftsplaner eller ydelsesbeskrivelser for opgaveløsningen. Eksempel 29b: Typiske elementer i en ydelsesbeskrivelse 1. Politiske rammer/lovgivning, standarder og målsætninger 2. Mål (eksempelvis driftsmål og udviklingsmål) 3. Indikatorer og målemetoder 4. Beskrivelse af arbejdsprocesser og konkrete aktiviteter 5. Ressourcer (økonomi, fysiske rammer, faglige kompetencer mv. ) 6. Løbende opfølgning og evaluering Eksempel 30: Procesoptimering anbringelsesområdet I et konkret eksempel, hvor en kommune og en formidlingsenhed etablerer et partnerskab om formidling, tilsyn mv. på anbringelsesområdet, indledte man en proces, hvor målet var at udpege og vurdere styrker og forbedringsmuligheder i eksisterende arbejdsprocesser. Formålet var at prioritere de væsentligste udfordringer og effektiviseringsmuligheder i proceskæden for dermed at kunne definere procesoptimeringstiltag. Der deltog en række medarbejdere i dette arbejde, da de dagligt har problemstillingerne inde på livet og dermed besidder særlige kvalifikationer, når det drejer sig om at finde forbedringer. Nogle af de delprocesser, der blev drøftet var: informations- og kommunikationsveje sagsbehandleren som tovholder/koordinator inddragelse af relevante aktører, herunder brugere servicemål for tidsfrister visitering og aftale med konkret anbringelsessted administrative opgaver Med afsæt i uddybende procesbeskrivelser og prioritering af indsatsområder udpegede man en række delprocesser, som lå lige for at forbedre indenfor de første 3 måneder. Tilsvarende udpegede man delprocesser, der blev defineret som udviklingsområder indenfor de første 9 måneder. Det blev besluttet at indarbejde principper for henholdsvis belønning af ekstraindsats og deling af økonomisk gevinst i disse udviklingsopgaver. Eksempel 31: Kick-off arrangement En start skal både kunne ses og høres! Et kick-off er en metode til at markere igangsætning af et projekt/partnerskab. Deltagerne vil oftest være medarbejdere og ledere, der skal indgå aktivt i partnerskabet fra begge parter. Formålet med et startskud er dels at skabe et fælles verdensbillede af, hvad partnerskabet går ud på (formål og merværdi) og dels besvare spørgsmålet what s in it for me? i forhold til den enkelte, faggrupper mv. Herudover er formålet typisk: at give deltagerne mulighed for at møde hinanden at sætte ansigter på at give styregruppen mulighed for at komme på banen og få synlighed at synliggøre ledelsens interesse og opbakning til partnerskabet

17 at formidle den driftskultur man ønsker af fremme/mobilisere i partnerskabet Eksempel 32: Teambuilding Det kan være en god idé at afholde et teambuildingkursus med partnerskabets daglige aktører som deltagere. Formålet med teambuilding er: at sætte partnerskabets daglige aktører i stand til at fungere som et team at fremme en hjælpende og støttende holdning og adfærd at identificere eventuelle barrierer i kommunikationen at skabe gensidig respekt for individers og gruppens mål at skabe en fælles opfattelse af de forskellige roller at fremme forståelsen for det nødvendige i at samarbejde Eksempel 33: Opfølgning på samarbejdet Vejdirektoratet har som bilag til partneringaftale om Vejdrift og beplantningspleje udarbejdet følgende opfølgningsskema til anvendelse på de løbende driftsmøder. Skemaet udfyldes og gennemgås i fællesskab Pkt. X: Samarbejdet siden sidste møde 1. Samarbejdsklimaet 2. Tillid til hinanden 3. Kommunikation, klart og i tide 4. Overholdelse af tidsmæssige aftaler 5. Fremsendes / foreligger materiale som aftaler 6. Håndtering af fejl og afvigelser hurtigt og hensigtsmæssigt 1. Meget dårligt 2. Dårligt 3. Nogenlunde 4. Godt 5. Meget godt. Hvis markering (1), (2) eller (3) anføres et. hændelse og aktion for at undgå gentagelser (/ rette op på forholdet.

18 7. Håndtering af uenigheder, hurtigt og hensigtsmæssigt 8. Er spildtid undgået 9. Deltagelse af de relevante personer i møderne 10. Træffes de relevante beslutninger uden unødig forsinkelse Eksempel 34: Skema til opfølgning på resultater Målepunkt efter Sammenhæng til partneringaftalens målsætninger skala Løsninger inden for Ydelsesbeskrivelsens opgaver samt flest mulige ekstra af kommunens targetprisen minus en ønsker løses inden for targetprisen minus en halv million halv million 2. Løbende risikovurdering 3. Ærligt samarbejde Åbenhed, ærlighed og tillid hos og mellem alle medarbejdere Alle tager ansvar og arbejder som ligeværdige parter Særinteresser og kassetænkning skal undgås hos alle parter (bedste mand/firma til jobbet) Gensidig respekt, lytte til andres erfaringer og argumenter samt konstruktiv og saglig kritik 4. Optimale tekniske løsninger 5. Information og dialog Der skal være mest mulig anlæg for pengene, og anlæggene skal være nemme og sikre at drive Forundersøgelserne og deres omfang skal sikre, at der vælges løsninger med en kvalitet afstemt i forhold til anlægs- og driftsfasen og således, at der bliver færrest mulige ændringer af ydelser og anlægsdele efter afslutning af fase 1 Inddrage driftspersonalet og andre anlægs erfaringer (studieture efter behov) ved valg af løsningsforslag Kreativitet, nytænkning og fremtidssikring på 10 års sigt Højt informationsniveau Hensyntagen til omverdenen Fokus på særlige interessenter (fx Havnelaug, lodsejere og Turistforening) Dialog med myndigheder 6. Miljø Sikre godt miljø Sikre godt arbejdsmiljø 7. Ingen konflikter Hurtig håndtering af eventuelle problemer, og altid løsning på lavest mulige niveau i organisationen

19 8. Samarbejde Inspirerende og engageret samarbejde Altid skriftlige aftaler Tilfredse medarbejdere 9. Kvalitetssikring Kvalitetssikring med begrænset kontrol 10. Nødvendig styring Udarbejde og overholde realistiske tidsplaner Aktivitets-, tids- og økonomiplaner med tilstrækkelig detaljeringsgrad og aktionspersoner til optimal styring Sikker økonomistyring gennem hele aftalen Al budgettering og økonomiopfølgning baseret på åben økonomi Styre underleverandører svarende til alle aftalens mål, holdninger og forpligtelser Eksempel 35: Resultatopgørelse som grundlag for resultatafhængig betaling En kommune har indgået et partnerskab om varetagelse af jobplaceringsopgaven i kommunen. Betalingen består i et grundbeløb pr. visiteret borger samt en resultatafhængig betaling, som afhænger af de foranstaltninger, der iværksættes for hver enkelt borger samt varigheden heraf. Den private partner skal hver måned indsende nedenstående opfølgningsskemaer, hvor det første angiver totalen, mens det sidste sikrer opfølgning på den enkelte borger: Måned Antal borgere modtaget i alt Antal borgere i ordinært job 0-3 måneder Antal borgere i ordinært job 3-6 måneder Antal borgere i ordinært job, > 6 måneder Antal borgere i job m. tilskud Antal borgere, som endnu ikke er i job eller tilskudsordning Antal borgere i virksomhedspraktik Borger Cpr. 1 Cpr. 2 Cpr. 3 etc. Antal Status Eksemplet indgår i: Offentlig vejledning (generel) - trin 5, afsnittet om opfølgning af partnerskabets målsætninger.

20 Eksempel 36: Opfølgning på procesoptimering Vejdirektoratet har i sit partnerskab om vejdrift og beplantningspleje arbejdet med muligheden for fælles procesoptimering, jf. eksempel 4 ovenfor [link til eksempel 4]. Herunder også med den løbende dokumentation og opgørelse af økonomien. Som følge af det systematiske arbejde med procesoptimering har en af de tre private entreprenører i det første driftsår effektiviseret opgaveløsningen med ca. 15 procent. Effektiviseringsgevinster som følge af procesoptimering deles ligeligt mellem partnerne. (1) Procesoptimering - dokumentation Procesoptimering dokumentationsskema Entreprise Emne: (hvad vedrører ændringen, hvori består ændringen, hvad er den overordnede intention med ændringen) Projektoptimering nr. Effekter af procesoptimeringen: For ændringen markeres for de strategiske målsætninger i partneringaftalen, hvor der er en effekt af ændringen. Strategiske målsætninger som påvirkes af ændringen Beskrivelse af effekter - kvalitativ og kvantitativ (evt. i resume med henvisning til bilag, som vedhæftes) Påvirkes incitament Kritiske succesfaktorer for at effekten opnås Indsats for at sikre opnåelse af effekterne (evt.) Eksempel 37: Konkurrencepræget dialog En kommune har besluttet sig for at benytte sig af den nye udbudsform konkurrencepræget dialog i forbindelse med etablering af et OPP-projekt, fx en skole. I OPP-konstruktionen indgår også en række serviceopgaver omkring den efterfølgende tekniske drift og varetagelse af øvrige servicefunktioner på fx skolen, som er oplagte både i OPP sammenhæng og i forbindelse med rene servicepartnerskaber. Det er hensigten at indgå en kontrakt med en varighed på ca. 30 år. Samlet er opgaven (med byggeri og efterfølgende drift) så kompleks, at udbudsformen konkurrencepræget dialog kan anvendes. Processen består af følgende trin: 1. Der gennemføres en normal prækvalifikationsrunde, hvorved et antal egnede konsortier indbydes til at afgive tilbud. 2. Kommunen udarbejder herefter et beskrivende prospekt, som på et overordnet plan beskriver kommunens forventninger til fx skolebyggeri og til varetagelse af driftsopgaverne på skolen. Prospektet indeholder desuden forskellige områder eller udfordringer, som tilbudsgiverne bedes forholde sig til. Prospektet indeholder endelig tildelingskriterier, som overordnet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Eksempelsamling generel vejledning offentlig

Eksempelsamling generel vejledning offentlig Eksempelsamling generel vejledning offentlig Eksempel 1: Sikring af politisk opbakning 3 Eksempel 2: Uddrag af udkast til partnerskabskontrakt 3 Eksempel 3: Sammenlægning af opgaver 4 Eksempel 4: Løbende

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob

Spørgsmål og svar til udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob 1 Spørgsmål og svar til udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Alle spørgsmål er anonymiseret, spørgsmålene står med sort skrift og svaret står med blå skrift. Spørgsmål

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Del 3. Elementer til kontrakt

Del 3. Elementer til kontrakt Del 3 Elementer til kontrakt 1 Indholdsfortegnelse 1. Kontraktens parter...4 2. Formål med kontrakten...4 3. Kontraktens omfang og indhold...4 4. Myndighedsopgaver og ansvar...5 5. Samarbejdsmodel...5

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT)

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) Dato 8. december 2014 Sagsbehandler Katrine Søborg Høyer Mail kash@vd.dk Telefon +45 7244 3117 Dokument 14/09168-38 Side 1/7 Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) 1. ALMENT Bestemmelser om udbud og tilbud

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Udbud S10. Sideanlæg i VH og VSJ Bedømmelse af tilbud. Dato: 07.09.2010. Notat om tildeling

Udbud S10. Sideanlæg i VH og VSJ Bedømmelse af tilbud. Dato: 07.09.2010. Notat om tildeling Notat om tildeling 1 1. Konklusion Resultatet af bedømmelsen iht. bedømmelsesgrundlagt i BUT er, at tilbud fra Hededanmark er fundet økonomisk mest fordelagtigt. 2. Tilbudsfasen Bekendtgørelse om udbuddet

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier Præsentation af og kategoristrategier Agenda Formål med en Fremgangsmåde og involvering Præsentation af overordnet Præsentation af kategoristrategier Almindelig rutekørsel Servicebuskørsel Telebuskørsel

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organisationsmanual SIKA Organisationen bag SIKA Rengøring A/S 1 En robust organisation SIKA Rengøring A/S blev grundlagt i 2001 af Richard, Elisabeth og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktisk og

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Indhentning af tilbud på beskæftigelsesfremmende indsats 1. Vejledning og jobsøgningsforløb i.h.t. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Udbyder. Kampagne med en mærkbar effekt Kampagnen har følgende formål:

Udbyder. Kampagne med en mærkbar effekt Kampagnen har følgende formål: Dato: 24. marts 2015 Sag: OK-15/00126-10 Sagsbehandler: /KHAR Annoncering: Bedre udbud kampagnen om den nye udbudslov Fast pris: 800.000 kr. (eksklusive annoncering og mediekøb) KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Baggrund. Entreprise S10 havde fokus på at afprøve en række nyskabelser og nyudviklinger som input til Vejdirektoratets Ny Vejdriftskoncept, (2012).

Baggrund. Entreprise S10 havde fokus på at afprøve en række nyskabelser og nyudviklinger som input til Vejdirektoratets Ny Vejdriftskoncept, (2012). Samarbejde om Vejdrift - Partnering, Pris og Udvikling Søren Gludsted, VD Thomas B. Randrup, HD Pointen! Baggrund Vejdirektoratet har udviklet samarbejdsformerne indenfor drift igennem flere år. Ønske

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

(virksomhed) (projektnavn) (måned år)

(virksomhed) (projektnavn) (måned år) Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Bilag 1 Månedsrapport Månedsrapport nr. (måned år) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Bilag 1

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler Erfaringer med brugen af funktionsaftaler 2011-09-21 Verner Bentzen Vice President KEENAN HENDRICKSE South Africa Keenan has type 1 diabetes DFM / E&Y - Funktionsaftaler 2011-09-21 Slide no 2 Funktionsaftale

Læs mere

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven Stormgade 2-6 1470 København K Tlf. 22 68 85 65 lige@lige.dk www.lige.dk Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten Ligestillingsafdelingen Dato: 28. december

Læs mere