Eksempelsamling generel vejledning privat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksempelsamling generel vejledning privat"

Transkript

1 Eksempelsamling generel vejledning privat Eksempel 1: Visioner i et partnerskab... 2 Eksempel 2: Målsætninger for samarbejdet... 2 Eksempel 3: Hedeselskabets partneringmodel... 2 Eksempel 4: Grænser for dialog med leverandørerne... 4 Eksempel 5: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med konfliktløsning... 4 Eksempel 6: Tilbudsgivers forslag til succeskriterier... 5 Eksempel 7: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med procesoptimering... 5 Eksempel 8: Åben økonomi Generelt... 5 Eksempel 9: Åben økonomi ISS... 6 Eksempel 10: Åben Økonomi Albertslund... 6 Eksempel 11: Økonomiske incitamenter... 7 Eksempel 12: Risikodeling på baggrund af risikoanalyse... 7 Eksempel 13: Organisering høj integrationsgrad... 7 Eksempel 14: Organisering lav integrationsgrad... 8 Eksempel 15: Organisering semi-integrationsgrad... 8 Eksempel 16: Risikoanalyse... 8 Eksempel 17: Interessentanalyse... 9 Eksempel 18: Ekstern kommunikationsplan Eksempel 19: Eksempel på ekstern kommunikation Eksempel 20: Intern kommunikationsplan Eksempel 21: Visioner i et partnerskab Eksempel 22: Målsætninger for samarbejdet Eksempel 23: Eksempel på kompetenceoptimering Eksempel 24: Konflikthåndteringsmodel Eksempel 25: Håndtering af risikodeling Eksempel 26: Åbne regnskaber og kalkuler Eksempel 27: Eksempel på incitamentpulje i Stenløse Kommune Eksempel 28: Eksempel på milepæls-afregning fra Allerød Kommune Eksempel 29: Målsætninger og mål for dagtilbud Eksempel 29b: Typiske elementer i en ydelsesbeskrivelse Eksempel 30: Procesoptimering anbringelsesområdet Eksempel 31: Kick-off arrangement Eksempel 32: Teambuilding Eksempel 33: Opfølgning på samarbejdet Eksempel 34: Skema til opfølgning på resultater Eksempel 35: Resultatopgørelse som grundlag for resultatafhængig betaling Eksempel 36: Opfølgning på procesoptimering... 20

2 Eksempel 1: Visioner i et partnerskab Gode visioner handler om at sætte ord på drømme. De må gerne give lys i øjnene og faglig stolthed. Eksempler på visioner i et partnerskab om formidling, tilsyn mv. indenfor anbringelsesområdet: Vi vil skabe en vifte af tilbud og foranstaltninger i nærmiljøet, så udsatte børn og unge altid mødes med den bedste behandling og bedste voksenrelation. Vi vil medvirke til, at flest mulig udsatte børn og unge får kompetencer og netværk til at skabe et liv med livskvalitet, omsorg og gode venskaber. Vi vil være førende på løsning af tilsyns- og opfølgningsopgaver indenfor anbringelsesområdet i Danmark. Vores arbejdsplads skal ligge på top 20-listen af eftertragtede arbejdspladser indenfor branchen. Eksempel 2: Målsætninger for samarbejdet Typiske målsætninger for samarbejdet kan være: At samarbejdet er baseret på åbenhed og ærlighed i kommunikation, gensidig tillid og respekt At samarbejdet forløber positivt og konstruktivt At ressourceforbrug til forfejlet kommunikation minimeres At eventuelle uenigheder håndteres i en positiv og åben dialog hos de implicerede aktører. Sådanne målsætninger skal omsættes til mål og gøres til genstand for opfølgning. Se trin 5 [link til opfølgningsskema Vejdirektoratet og 3 private firmaer] for eksempel på, hvordan dette kan gøres. Eksempel 3: Hedeselskabets partneringmodel Fra Hedeselskabet Skov og Landskabs tilbud til Vejdirektoratet: For Hedeselskabet Skov og Landskab er partnering en samarbejdsform, som gennem vedtagelse af fælles målsætninger og succeskriterier samt etablering af en åben og ærlig kommunikation øger den gensidige respekt og tillid mellem parterne. Gennem fælles målsætninger skabes et fælles ansvar for succes i partneringsamarbejdet og et grundlag for en åben dialog om risikomomenter og deres håndtering. Partnering som en succesfuld samarbejdsform inden for anlægsopgaver er gennem en del år vokset frem i Danmark efter inspiration fra bl.a. USA og England. På driftsområderne er partnering endnu kun afprøvet ganske få steder, men det er vores opfattelse, at samarbejdsformen lige så vel kan anvendes på disse områder, om end formen skal tilpasses den konkrete entreprise. Gennemført på den rigtige måde bidrager partnering til etablering af et tillidsfuldt samarbejde, hvor mulighederne for konflikter formindskes, og hvor parternes særinteresser indordnes under den fælles opgave: At udføre driftsydelserne på en økonomisk og tidsmæssig effektiv måde samtidig med at høj kvalitet og hensynet til brugere bevares.

3 Partnering er også karakteriseret ved, at driftssamarbejdets forudsætninger, muligheder og økonomi successivt, men systematisk konkretiseres, og at der parallelt hermed sker en tilsvarende konkretisering af de involverede parters forpligtelser i sagen. Hedeselskabet Skov og Landskab lægger i den forbindelse vægt på, at partneringprocessen sigter på at udnytte alle parters respektive styrker med udgangspunkt i en grundlæggende respekt for andres kompetencer. Partnering indebærer endelig en fælles strategisk planlægning og udvikling for at sikre forankring af de strategiske og udviklingsmæssige elementer i samarbejdet. Hedeselskabet Skov og Landskab har udarbejdet et forslag til en sådan proces, som beskrives nedenfor. For Hedeselskabet Skov og Landskab er det således samlet set en forhåbning og forventning, at partnerskabet baseres på en fælles vision, fælles målsætninger, en fælles strategisk planlægningsproces, samt en tæt og løbende dialog mellem Vejdirektoratet og Hedeselskabet Skov og Landskab i forbindelse med den daglige opgaveløsning. Vi har i Hedeselskabet Skov og Landskab illustreret vores tilgang til partnering i nedenstående figur. Figuren illustrerer, at forudsætningen for en vellykket partneringproces er fælles målsætninger og succeskriterier i figuren vist som den fælles overligger, der holder sammen på det tre søjler. Hedeselskabet Skov og Landskabs tilgang er desuden baseret på tre gensidigt afhængige søjler eller indsatser: Økonomi og ressourcer, med vægt på åbenhed og gensidighed Kundeforhold og samarbejde, med vægt på tillid, åbenhed og kommunikation. Forretningsudvikling, med vægt på fælles videreudvikling på både strategisk og driftsmæssigt niveau. Konceptet er illustreret yderligere nedenfor. Fælles målsætninger og succeskriterier Åbne kalkulationer og åbne regnskaber samt gensidig bonusmodel Gensidigt acceptable nøgletal og incitamenter Et solidt forarbejde Gensidig respekt for parternes kompetencer samt et grundlæggende tillidsforhold Fælles strategisk planlægning og udvikling af opgaveløsningen Fælles udviklingsinitiativer og sparring udover de konkrete opgaver Fælles optimering af processer og ressourcer Et tæt samarbejde og en veltilrettelagt samarbejdsproces baseret dialog, åben kommunikation og ærlighed Økonomisk fokus Kunde- og samarbejdsfokus Udviklingsfokus

4 Eksempel 4: Grænser for dialog med leverandørerne Leverandøranalysen må ikke gennemføres på en måde, så de virksomheder, den omfatter, af den grund får en fortrinsstilling, når udbudet kommer. Udbyder kan derfor vælge, enten at indhente generelle oplysninger, f.eks. gennem referencebesøg og generelle produktpræsentationer eller at beskrive sine konkrete behov, men til gengæld stille beskrivelsen til rådighed for alle, f.eks. gennem offentliggørelse på en hjemmeside. En leverandøranalyse kan godt omfatte indhentelse af oplysninger om priser, men der bør i givet fald være tale om leverandørernes priser på tilsvarende referenceydelser eller standardiserede prislister. Oplysninger om priser må ikke få karakter af et tilbud, der kan accepteres af udbyder, dette må alene ske gennem udbudsprocessen. Det er vigtigt for udbyders opfyldelse af ligebehandlingsprincippet, at det klart kommer til udtryk i udbudsmaterialet, såfremt udbyder gennem dialogen med konkrete leverandører er blevet opmærksom på forhold, som udbyder agter at lægge vægt på i vurderingen af de endelige tilbud. For partnerskabsaftaler kan en leverandøranalyse være god til at vurdere, hvorvidt den forretningsmodel, som udbyder. Eksempel 5: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med konfliktløsning Hedeselskabet Skov og Landskab har udviklet et partnerskabskoncept i forbindelse med partnerskab med Vejdirektoratet om beplantningspleje. I partnerskabskonceptet indgår nedenstående tilgang til konfliktløsning: Fokus på løsninger, ikke på bod Early warnings/ fælles ansvar Konflikthåndtering under partnering Gensidig tillid; åben problemløsning Veldefineret samarbejdsmønster Der fokuseres for det første på løsninger og håndtering af konflikterne, ikke på bod eller andre sanktioner. Dette hænger nært sammen med den gensidige tillid, der skal sikre en åben problemløsning, hvor evt. afvigelser kan drøftes åbent. Parterne har i fællesskab defineret såkaldte Early Warning, forstået som centrale faktorer, som potentielt kan skade opgaveløsningen. Endelig er der defineret en egentlig beslutningstrappe: Driftsniveau; projektlederniveau og Direktionsniveau.

5 Eksempel 6: Tilbudsgivers forslag til succeskriterier Vi vil konkret foreslå, at der i forbindelse med den videre fastlæggelse af partnerskabet arbejdes med følgende succeskriterier: Der opnås økonomiske besparelser gennem effektiviseringer og udviklingsinitiativer Der opnås kvalitative forbedringer gennem udviklingsinitiativer. Der opnås et stigende tilfredshedsindeks (brugertilfredshed) med udgangspunkt i en indledende status-analyse. Den private partner får den budgetterede indtjening Partnerskabskontrakten forlænges med 1 år, således at denne mulighed i kontrakten udnyttes. Eksempel 7: Tilbudsgivers forslag til arbejdet med procesoptimering Med udgangspunkt i vore hidtidige erfaringer har vi en forventning om, at vi vil kunne arbejde for forbedringer inden for: Forretningsgange Snitflader mellem faggrupper Nedbrydning af faggrænser Udnyttelse af ledig tid Omfordeling af arbejdsopgaver Tydelige succeskriterier for operationelle medarbejdere Kontinuitet/ overlevering mellem faggrupper Økonomisk /kvalitativ /kundemæssig bevidsthed i produktionen Strømlining af udvalg. Vi vil løbende fremlægge de muligheder, vi afdækker og fremlægge dem for styregruppen. Såfremt styregruppen har interesse for et konkret emne, iværksættes den nødvendige drøftelse med de relevante arbejdsfunktioner, faggrupperne og i fornødent omfang med fagforeninger og myndigheder for at sikre en løsning, der er solidt forankret og respekterer eventuelle særlige ønsker. Eksempel 8: Åben økonomi Generelt I forbindelse med et større partnerskab, hvor en række forskellige opgaver blev samlet for at sikre en stor volumen og mulighed for tilpasning på tværs af faggrænser, blev parterne enige om en bonusmodel baseret på følgende principper: Den private partner har ansvar for en løbende vurdering af udviklingsmuligheder, der kan skabe kvalitative og økonomiske forbedringer. Den økonomiske værdi af forbedringer og rationaliseringer opgøres som en nettoværdi, dvs. den målelige økonomiske besparelse fratrukket eventuelle investeringsudgifter. Den private partner fremlægger i den forbindelse åbne budgetter og regnskaber som grundlag. Den herved fremkomne nettoværdi deles mellem parterne efter følgende model: Besparelser kan være: Reduktion af lønudgifter, reduktion i energiforbrug eller forbrugsmidler, reducerede udgifter til servicekontrakter ved genforhandling osv. Udgifterne kan være: Lønudgifter til planlægning, implementering og ledelse af ændringerne, evt. udgifter til konsulenter samt investeringsudgifter (aftales fra gang til gang, hvorvidt det vil være mest hensigtsmæssigt at lade den offentlige virksomhed eller den private partner stå for dette).

6 Nettoværdien er forskellen mellem disse to beløb. Beløbet deles med 70% til den offentlige virksomhed og 30% til den private partner fra det tidspunkt besparelsen træder i kraft og resten af aftaleperioden, så længe besparelsen opretholdes. Eksempel 9: Åben økonomi ISS Hørsholm Sygehus og ISS har indgået et partnerskab om drift af servicefunktionerne på Hørsholm Sygehus. Partnerskabet er baseret på en gensidig accepteret forudsætning om god lønsomhed for ISS. Der anvendes åbne kalkulationer og åbne regnskaber, hvor der mellem parterne er aftalt en bonusmodel, hvor et evt. overskud ud over et kalkuleret dækningsbidrag deles mellem parterne. Tilsvarende deles løbende effektiviseringsgevinster skabt gennem fælles forbedringer. Eksempel 10: Åben Økonomi Albertslund Albertslund Kommune har i sin partneringaftale følgende afsnit om åben økonomi: Åben økonomi Det er en forudsætning, at der er fuld åbenhed om økonomien. Dette indebærer, at parterne gensidigt har indsigt i hinandens økonomi, der relaterer sig til o9pgaven, underentrepriseaftaler/tilbud og leverandøraftaler/tilbud, og hvad der i øvrigt måtte være. Årsbonus og rabatter, der henhører under nærværende aftale, skal tilfalde bygherren. Håndteringen af den åbne økonomi vil blive baseret på følgende erfaringer: Åbne regnskaber skal være operationelle Åbne regnskaber kan være en farlig sovepude. Når overskridelser pludselig bliver så store, at de bliver synlige for alle, kan man dække sig ind under at tallene har jo været lagt frem i hele forløbet Økonomirapportering skal ske på en overskuelig måde, med få væsentlige nøgletal Nødvendig detaljering skal kunne leveres øjeblikkelig Økonomirapporteringen skal ledsages af en mundtlig gennemgang, der fokuserer på risici, tendenser og muligheder Økonomirapportering foretages månedligt af planlægningsgruppen.

7 Eksempel 11: Økonomiske incitamenter Besparelser: Der tages konkret stilling til fordeling af den økonomiske gevinst ved besparelser som følge af procesoptimering mm. Tidsbonus: Såfremt hastigheden for en opgaves udførelse har betydning, kan der gives bonus for særligt hurtig udførelse (under forudsætning af overholdelse af øvrige krav). Vil typisk være relevant, hvis den afledte konsekvens for den offentlige virksomhed er besparelser på andre områder. Bonus for sikkerhed: Som et eksempel på et økonomisk incitament, der ikke er bundet til procesoptimering og økonomiske resultater, har både Vejdirektorat og Danmarks Radio i et udbud åbnet mulighed for bonus såfremt sikkerheden øges. I Vejdirektoratets oplæg til partneringaftale fremgår det, at Vejdirektoratet er endvidere indstillet på at indarbejdet et incitament på op til kr. pr. år, såfremt der ikke sker ulykker. Ekstra gode resultater: Såfremt partnerens resultater overstiger det aftalte krav. Kendes eksempelvis fra beskæftigelsesområdet med bonus for resultater ud over en vis andel af ledige, der opnår beskæftigelse. Et eksempel er en kommune, der har erfaring for, at det lykkes at jobplacere 40% af de kontanthjælpsmodtagere, der visiteres til de kommunale jobkonsulenter. I partnerskabet med den private leverandør indgår det i aftalen, at der udbetales en bonus svarende til en konkret andel (her: 40%) af den sparede kontanthjælp for alle jobplaceringer udover de 40%. Der ydes desuden en grundbetaling for indsatsen til og med de 40% succes. Det skal for en god ordens skyld understreges, at der ikke er tale om, at den sparede kontanthjælp omkonteres. Eksempel 12: Risikodeling på baggrund af risikoanalyse Risikodeling i forbindelse med OPP-Samarbejdet mellem Espoo Kommune i Finland og NCC m.fl. om opførelse, drift og vedligehold på skoleområdet. Parterne har på baggrund af en fælles workshop defineret, at nedenstående områder falder ind under den angivne parts risiko. Dvs. at eks. ændret øgede omkostninger på grund af ændret lovgivning eller skatter og offentlige afgifter påhviler kommunen, mens et evt. øget materialeforbrug påhviler NCC. Offentlig virksomhed Inflation Lovændringer Force majeure Ændringer i skatter og andre offentlige afgifter Funktionsmæssige renovering Privat partner Tekniske standarder for vedligeholdelse og renovering Kvalitet og kvantitet i leverancen evt. sanktioner Forbrug af materialer mm. Økonomiske udsving Eksempel 13: Organisering høj integrationsgrad På Hørsholm Sygehus løser ISS samtlige serviceopgaver. ISS ledelse indgår på samme måde som øvrige ledelsesområder i ledermøder på sygehuset. Tilsvarende indgår ISS i det fælles samarbejdsudvalg og i den generelle personaleudvikling, således at alle personalemæssige forhold og goder er ens for medarbejderne uanset om de er ansat på Hørsholm Sygehus eller i ISS.

8 Eksempel 14: Organisering lav integrationsgrad En offentlig virksomhed udbyder drift og vedligeholdelse af et større bygningskompleks med tilhørende grønne arealer, der anvendes til beboelse for sindslidende. Varetagelse af opgaven i relation til beboerne forbliver i offentligt regi. Der etableres en styregruppe, som er overordnet ansvarlig for partnerskabets resultater. I det daglige er samarbejdet begrænset til relationen mellem den private partners driftsleder og den offentlige virksomheds bestiller. Al kommunikation i øvrigt foregår derfor inden for det traditionelle hierarki i de to organisationer. Eksempel 15: Organisering semi-integrationsgrad En privat leverandør varetager opgaven med socialpædagogiske tilbud til udsatte børn og unge. I afklaringen efter kontraktindgåelse aftaler partnerne en personaledækning, der indebærer personale fra henholdsvis den offentlige og private part i forholdet 20/80 Formålet er dels at udnytte allerede eksisterende kompetencer fra den offentlig part i forhold til ekspertbistand (psykologer mv.) og dels at have en buffer af personale, der har anden/fast primær beskæftigelse og dermed lav følsomhed i forhold til risiko for faldende efterspørgsel på pladser. Der etableres en styregruppe bestående af de øverste ledelsesmæssige ansvarlige for begge parter. Det daglige arbejde foregår smidigt medarbejderne imellem, som om man var én gruppe. Ansatte fra den offentlige part deltager i relevante møder mv. indenfor institutionens mødestruktur. Eksempel 16: Risikoanalyse Der kan opstå mange problemer i et partnerskab med nye samarbejdsrelationer og nye opgaveløsninger. Hvis partnerskabet skal sikkert i havn, er det vigtigt at være opmærksom på faldgruber i drift, samarbejde, kommunikation, ledelse mv. Det kan for eksempel være, at man kan forudse problemer som manglende accept fra interessenter, koordineringsproblemer mellem partnerne eller konkrete faggrupper, kommende lovændringer mv.. Det er derfor vigtigt at gøre nogle fælles overvejelser om mulige risici i partnerskabsprojektet. Formålet med denne risikoanalyse er at afdække mulige risici, prioritere og finde mulige løsninger. Hermed kan man dels reducere sandsynligheden for, at problemet vil opstå (forebygge) og dels forsøge at reducere konsekvenserne af hændelsen (afhjælpe). Vurderingen kan foretages med afsæt i disse spørgsmål: Hvad kan gå galt, og hvor kan problemet opstå? Hvad er årsagerne til problemet? Hvad er konsekvenserne af problemet? Brug eventuelt en Richter-scala på en skala fra 1-10 hvor galt kan det gå? Hvad er sandsynligheden for, at hændelsen kan ske (i procenter)? Prioritér i forhold til en samlet vurdering af sandsynlighed x konsekvens. Udarbejd tiltag der kan reducere henholdsvis sandsynlighed og konsekvens. Partnerne bør på denne baggrund fastlægge en procedure for, hvordan sådanne problemer håndteres og allerede i implementeringsfasen forsøge at forebygge flest mulige risici. Risikovurderingen kan med fordel tages op i løbet af implementeringsforløbet eksempelvis ved opfølgningsmøder efter 3 og 6 måneder. Viden om samarbejdet er i sagens natur lille i starten, hvor konsekvenserne af beslutningerne kan være store.

9 Eksempel 17: Interessentanalyse Det er vigtigt at identificere og analysere partnerskabets interessenter. Formålet med at udarbejde en interessentanalyse er at skabe accept for partnerskabet og dets mål således, at eventuelle interessekonflikter kan forebygges. Samtidigt skabes der med en interessentanalyse afsæt for at udarbejde en kommunikationsplan. En interessent kan defineres som en person, flere personer eller en organisation, som har en eller anden form for interesse i partnerskabets proces eller resultat. I en analyse kan I stille jer selv følgende spørgsmål: Hvem leverer indsats, viden, kunnen, ressourcer eller lignende til partnerskabet? Hvad er interessentens interesser og holdninger? Hvilken betydning har interessenten for partnerskabet? Hvor vigtig er interessenten for partnerskabet og partnerskabets succes? Er der konflikter mellem interessenterne? Der er mange typer interessenter, men det er vigtigt at være opmærksom på især to grupper: Interessenter, hvis indflydelse er nødvendig for partnerskabets succes. Det kan være stærke brugergrupper eller en væsentlig ekstern interessent, hvis accept eller godkendelse er nødvendig (eksempelvis arbejdsmarkedets parter eller en godkendelsesinstans). Det kan også være en interessent, som har en stærk påvirkning af eksempelvis medarbejderne. Interessenter, hvis viden og indsats er afgørende for partnerskabets succes. Det vil ofte være medarbejdere og ledere, som skal udøve partnerskabet i hverdagen. Denne gruppe er vigtig dels for at trække på viden og erfaring med opgaveløsningen og dels for at sikre opbakning i netop den gruppe, som skal skabe resultaterne i hverdagen gennem ændrede roller og adfærd. Herudover kan der være en lang række øvrige interessenter så som naboer, andre leverandører, presse mv. Interessentanalysen danner grundlag for henholdsvis den interne og eksterne kommunikationsplan.

10 Eksempel 18: Ekstern kommunikationsplan Ekstern kommunikation er en vigtig opgave i implementeringen både i forhold til den brede offentlighed og i forhold til partnerskabets direkte interessenter. Kommunikationen bør gennemføres af partnerne i fællesskab og gerne suppleret med fremtrædende politikere (udvalgsformænd/borgmester). At gå ud sammen understøtter partnerskabets grundidé at det er et fælles projekt. Med afsæt i en interessentanalyse [link til interessentanalyse] er det en god idé af aftale og fastlægge retningslinjerne for: Hvem kommunikerer? (ledelse, ansvarlige for driftsopgaven eller andre fx politikere) Hvor ofte kommunikeres? (hyppighed) Hvordan kommunikeres? (hvilke medier) Overfor hvilke målgrupper kommunikeres? (brugere/borgere, politikere, offentligheden generelt, lokalt, mv.) Rettidig omhu er et godt begreb, når det handler om kommunikation. Det er vigtigt at sikre den rette timing i forhold til accept og engagement hos interessenterne. Der må ikke være for meget støj på linien. Eksempel 19: Eksempel på ekstern kommunikation I Allerød har man etableret et partnerskab mellem Allerød Kommune, Hedeselskabet og NCC. Da partnerskabet skulle sættes i gang, valgte man at afholde en række borgermøder, hvor ledelsen af partnerskabet indbød til dialog med borgerne om partnerskabet. I forbindelse med selve søsætningen af partnerskabet var det den pågældende udvalgsformand, der åbnede seancen. Ved den lejlighed blev partnerskabets logo offentliggjort. Man har samtidig givet hinanden håndslag på, at partnerskabet er et fælles projekt, og at man går ud sammen. Ingen går bag ryggen på hinanden, selv om der skulle opstå kærkomne lejligheder til at promovere sig selv.

11 Eksempel 20: Intern kommunikationsplan I et større partnerskab, hvor en stor del medarbejdere fra den offentlige virksomhed var involverede, prioriterede man høj information internt i organisationen både overfor de medarbejdere, der skulle være en aktiv del af partnerskabet og overfor dem, der ville have en form for samarbejdsflade med partnerskabet. Man vedtog derfor en kommunikationsplan, hvor man skitserede, hvilke aktører (blandet andet ledere og medarbejdere i partnerskabet samt ledere og medarbejdere i tilgrænsede områder), der skulle have hvilken type information hvornår. Afsættet for planen var en interessentanalyse [link til interessentanalyse]. Principperne var at inddrage de rette personer på rette måde på rette tidspunkt, for at sikre præcis information og inddragelse og mindst mulig støj på linien. Viften af iværksatte aktiviteter var: informationsmøder information og drøftelse i MED-udvalg skyd på ledelsen-møder, hvor der var frit lejde til at stille spørgsmål om partnerskabet vægaviser og plancher på gangarealer introduktionspjece nyhedsrubrik i det eksisterende personaleblad Endelig havde man som første skud i bøssen besluttet at afholde en happening eller et kick-off arrangement [link til kick-off arrangement], som skulle være tilpasset kulturen i organisationen. Eksempel 21: Visioner i et partnerskab Gode visioner handler om at sætte ord på drømme. De må gerne give lys i øjnene og faglig stolthed. Eksempler på visioner i et partnerskab om formidling, tilsyn mv. indenfor anbringelseeområdet: Vi vil skabe en vifte af tilbud og foranstaltninger i nærmiljøet, så udsatte børn og unge altid mødes med den bedste behandling og bedste voksenrelation. Vi vil medvirke til, at flest mulig udsatte børn og unge får kompetencer og netværk til at skabe et liv med livskvalitet, omsorg og gode venskaber. Vi vil være førende på løsning af tilsyns- og opfølgningsopgaver indenfor anbringelsesområdet i Danmark. Vores arbejdsplads skal ligge på top 20-listen af eftertragtede arbejdspladser indenfor branchen.

12 Eksempel 22: Målsætninger for samarbejdet Typiske målsætninger for samarbejdet kan være: At samarbejdet er baseret på åbenhed og ærlighed i kommunikation, gensidig tillid og respekt At samarbejdet forløber positivt og konstruktivt At ressourceforbrug til forfejlet kommunikation minimeres At eventuelle uenigheder håndteres i en positiv og åben dialog hos de implicerede aktører. Sådanne målsætninger skal omsættes til mål og gøres til genstand for opfølgning. Se trin 5 [link til opfølgningsskema Vejdirektoratet og 3 private firmaer] for eksempel på, hvordan dette kan gøres. Eksempel 23: Eksempel på kompetenceoptimering En kommune udbyder et partnerskab på området for formidling, tilsyn mv. af anbringelsespladser for udsatte børn og unge. Kommunen beskriver sine forventninger til egen indsats og forventninger til leverandørens indsats. Beskrivelse af hvilke ressourcer og kompetencer, kommunen tilfører partnerskabet fx: Faglighed Bagland (fagligt, administrativt, politisk) Leveringssikkerhed (årlig omsætning af anbragte børn og unge) Politisk kompetence i forhold til offentlig håndtering Beskrivelse af hvilke ressourcer og kompetencer leverandøren forventes at tilbyde fx: Forretningsprofil, herunder logistik, markedstænkning mv. Know how i forhold til dokumentation Know how om at tilvejebringe anbringelsespladser Know how om tilsyn Med afsæt i kommunens forventninger til fælles optimering udvikler og aftaler partnerne efter kontraktindgåelse de nærmere muligheder for kompetenceoptimering i forhold til opgaveløsningen. Aftaler om fælles optimering indeholdt blandt andet: At koblingen mellem leverandørens viden om udbud og kommunens faglighed (undersøgelse, behovsvurdering mv.) skal forbedre grundlaget for et langt bedre match mellem barnet/den unge og anbringelsesstedet. At koblingen mellem kommunens erfaring med gode som dårlige anbringelser koblet til den private leverandørs know how på dokumentation og opfølgningsmetoder skal skabe et afsæt for et udviklingsarbejde, hvor partnerne i fællesskab udvikler en model for løbende evaluering og effektvurdering, som er defineret som et stort behov fra kommunens side.

13 Eksempel 24: Konflikthåndteringsmodel Græsted-Gilleleje Kommune har indgået partnerskab om udbygning af rensningsanlæg med NCC og RAMBØLL. Konfliktløsningsmodellen er baseret på positiv dialog på lavest muligt niveau af beslutningstrappen: Byggepladsen: Konflikt løses inden for 24 timer, ellers næste trin Projektledelse: Konflikt løses inden for 48 timer, ellers næste trin Styregruppe: Konflikt løses inden for 72 timer, ellers næste trin Direktionsniveau: Konflikt løses inden for 14 dage, ellers næste trin Domstol Det centrale element i konflikthåndteringsmodellen er i tillæg til placering af ansvaret, hvor konflikterne opstår, at der er en klar beslutningstrappe. Eksempel 25: Håndtering af risikodeling I OPP-Samarbejdet mellem Espoo Kommune i Finland og NCC m.fl. om opførelse, drift og vedligehold på skoleområdet håndterede man risikodeling udfra en fælles afdækning og placering af risici. Afdækningen indebar en placering af risici hos henholdsvis den offentlige og private part: Offentlig virksomhed Inflation Lovændringer Force majeure Ændringer i skatter og andre offentlige afgifter Funktionsmæssig renovering Privat partner Tekniske standarder for vedligeholdelse og renovering Kvalitet og kvantitet i leverancen evt. sanktioner Forbrug af materialer mm. Økonomiske udsving Eksempel 26: Åbne regnskaber og kalkuler Hørsholm Sygehus og ISS har indgået et partnerskab om drift af servicefunktionerne på Hørsholm Sygehus. Partnerskabet er baseret på en gensidig accepteret forudsætning om god lønsomhed for ISS. Der anvendes åbne kalkulationer og åbne regnskaber, hvor der mellem partnerne er aftalt en bonusmodel, hvor et evt. overskud ud over et kalkuleret dækningsbidrag deles mellem partnerne. Tilsvarende deles løbende effektiviseringsgevinster skabt gennem fælles forbedringer.

14 Eksempel 27: Eksempel på incitamentpulje i Stenløse Kommune I Stenløse Kommune har man en totalentreprise på 137 mio. kr., som Stenløse Kommune indgik med Pihl og søn om renovering af en del af kommunens bygninger. Her etablerede man en incitamentpulje på 6 mio. kr. for den yderste del af kontrakten. Formålet var, at skabe et fælles økonomisk incitament hos alle parter (både Pihl og søn, rådgivere, leverandører og bygherre) og undgå at uløste problemer blev kastet fra den ene part til den anden med deraf følgende risiko for en uforholdsmæssig dyr underentreprise Puljen fungerer således, at hvis projektet gennemføres billigere indenfor den kvalitetsstandard, som er defineret i skitseprojektet, deler bygherre og partnerne ligeligt. Dermed er der en motivation til ikke at projektere dyrere end nødvendigt og efterfølgende tilføje glemte forhold. Vurderingen fra bygherrens side er, at man virkelig har forsøgt at finde alternative løsninger, vurdere nødvendigheden og finde besparelser andre steder. Det er klart, at hvis bygherren ønsker nye elementer ind i projektet, som ikke er fastlagt i forprojektet, må bygherren komme med flere penge. Partnerskabet er nu ¾ del af vejen, og det vurderes, at der fortsat er gode chancer for, at projektet holder den samlede økonomi, så der bliver mulighed for at udbetale måske halvdelen af incitamentpuljen. I den sidste del af projektet er næsten alt lagt fast, og det begrænser mulighederne for omprioritering, men til gengæld opstår der i denne fase også meget færre uforudsete situationer. Eksempel 28: Eksempel på milepæls-afregning fra Allerød Kommune I et partnerskab mellem Hedeselskabet, NCC og kommunen aftalte man, at afregningen skulle bindes op på milepæle. Der er i alt 15 mio. kr. i puljen og disse midler udløses i etaper, når de enkelte milepæle er nået. Eksempel 29: Målsætninger og mål for dagtilbud Eksempler på målsætninger: Målsætninger Vi vil sammen skabe en kvalitativ forbedring af kerneydelsen i dagtilbud Partnerne skal kompetenceoptimere for at udvikle indsats og resultater Vi vil fokusere på udvikling af metoder til styrkelse af den faglige indsats og dokumentation af denne

15 Eksempler på konkrete mål for drift og udvikling i forhold til de nævnte målområder:] Mål for brugertilfredshed Mål for leveringssikkerhed Faglige mål Økonomiske mål Organisatoriske mål Mål for procesoptimering Mål for udvikling og justering Servicemål Driftsmål 95 % af forældrene skal være tilfredse og/eller meget tilfredse med dagtilbudet 95% af forældre med mere end 1 barn vælger dagtilbudet for nr. 2. Max 10% personaleomsætning på pædagoger indenfor et år Max 7% sygefravær eksklusiv langtidssyge og barsel At dagtilbudene arbejder med trin-for-trin-modellen (sociale kompetencer) At der 2 gange ugentligt er samarbejde og aktiviteter med lokale musikere At fastholde et dækningsbidrag på 15% i første periode At kommunen tilbyder pædagogisk rådgivning og stiller sundhedsplejerskeordning til rådighed At x-virksomhed tilbyder at gennemføre medarbejdertilfredshedsundersøgelse for samtlige dagtilbud i kommunen At partnerne mødes hver 14. dag mhp. at have fokus på forbedring af processer At der kvartalsvist foretages opfølgninger og evaluering af indsatsen Dagtilbuddet skal have åbent min. 52 timer ugentligt Udviklingsmål At der udvikles et værktøj til vurdering af børnenes tilfredshed i løbet af det 1. år At der udvikles en hygiejnepolitik mhp. fald i sygefravær hos medarbejderne (og børnene) Udvikling af et værktøj, der styrker medarbejdernes evne til tidlig signalopfang og dialog med forældrene Udvikling af nye metoder til dokumentation af den faglige indsats At forøge dækningsbidraget med 5% i anden periode Udvikle værktøj til måling af effektiviseringsgevinst At partnerne sammen udvikler en model for pædagogisk læring fx fælles bibliotek, kurser, foredrag mv. for pædagoger og medhjælpere Udvikling af model for hensigtsmæssig allokering af faglige ressourcer hhv. pædagoger og medhjælpere Outsourcing af administrative opgaver og evt. andet At der i fællesskab udvikles en model for løbende evaluering og justering At forældrenes behov for aftenåbent, modulordninger mv. afdækkes

16 Med afsæt i målsætninger og mål bør I herefter udarbejde mere detaljerede driftsplaner eller ydelsesbeskrivelser for opgaveløsningen. Eksempel 29b: Typiske elementer i en ydelsesbeskrivelse 1. Politiske rammer/lovgivning, standarder og målsætninger 2. Mål (eksempelvis driftsmål og udviklingsmål) 3. Indikatorer og målemetoder 4. Beskrivelse af arbejdsprocesser og konkrete aktiviteter 5. Ressourcer (økonomi, fysiske rammer, faglige kompetencer mv. ) 6. Løbende opfølgning og evaluering Eksempel 30: Procesoptimering anbringelsesområdet I et konkret eksempel, hvor en kommune og en formidlingsenhed etablerer et partnerskab om formidling, tilsyn mv. på anbringelsesområdet, indledte man en proces, hvor målet var at udpege og vurdere styrker og forbedringsmuligheder i eksisterende arbejdsprocesser. Formålet var at prioritere de væsentligste udfordringer og effektiviseringsmuligheder i proceskæden for dermed at kunne definere procesoptimeringstiltag. Der deltog en række medarbejdere i dette arbejde, da de dagligt har problemstillingerne inde på livet og dermed besidder særlige kvalifikationer, når det drejer sig om at finde forbedringer. Nogle af de delprocesser, der blev drøftet var: informations- og kommunikationsveje sagsbehandleren som tovholder/koordinator inddragelse af relevante aktører, herunder brugere servicemål for tidsfrister visitering og aftale med konkret anbringelsessted administrative opgaver Med afsæt i uddybende procesbeskrivelser og prioritering af indsatsområder udpegede man en række delprocesser, som lå lige for at forbedre indenfor de første 3 måneder. Tilsvarende udpegede man delprocesser, der blev defineret som udviklingsområder indenfor de første 9 måneder. Det blev besluttet at indarbejde principper for henholdsvis belønning af ekstraindsats og deling af økonomisk gevinst i disse udviklingsopgaver. Eksempel 31: Kick-off arrangement En start skal både kunne ses og høres! Et kick-off er en metode til at markere igangsætning af et projekt/partnerskab. Deltagerne vil oftest være medarbejdere og ledere, der skal indgå aktivt i partnerskabet fra begge parter. Formålet med et startskud er dels at skabe et fælles verdensbillede af, hvad partnerskabet går ud på (formål og merværdi) og dels besvare spørgsmålet what s in it for me? i forhold til den enkelte, faggrupper mv. Herudover er formålet typisk: at give deltagerne mulighed for at møde hinanden at sætte ansigter på at give styregruppen mulighed for at komme på banen og få synlighed at synliggøre ledelsens interesse og opbakning til partnerskabet

17 at formidle den driftskultur man ønsker af fremme/mobilisere i partnerskabet Eksempel 32: Teambuilding Det kan være en god idé at afholde et teambuildingkursus med partnerskabets daglige aktører som deltagere. Formålet med teambuilding er: at sætte partnerskabets daglige aktører i stand til at fungere som et team at fremme en hjælpende og støttende holdning og adfærd at identificere eventuelle barrierer i kommunikationen at skabe gensidig respekt for individers og gruppens mål at skabe en fælles opfattelse af de forskellige roller at fremme forståelsen for det nødvendige i at samarbejde Eksempel 33: Opfølgning på samarbejdet Vejdirektoratet har som bilag til partneringaftale om Vejdrift og beplantningspleje udarbejdet følgende opfølgningsskema til anvendelse på de løbende driftsmøder. Skemaet udfyldes og gennemgås i fællesskab Pkt. X: Samarbejdet siden sidste møde 1. Samarbejdsklimaet 2. Tillid til hinanden 3. Kommunikation, klart og i tide 4. Overholdelse af tidsmæssige aftaler 5. Fremsendes / foreligger materiale som aftaler 6. Håndtering af fejl og afvigelser hurtigt og hensigtsmæssigt 1. Meget dårligt 2. Dårligt 3. Nogenlunde 4. Godt 5. Meget godt. Hvis markering (1), (2) eller (3) anføres et. hændelse og aktion for at undgå gentagelser (/ rette op på forholdet.

18 7. Håndtering af uenigheder, hurtigt og hensigtsmæssigt 8. Er spildtid undgået 9. Deltagelse af de relevante personer i møderne 10. Træffes de relevante beslutninger uden unødig forsinkelse Eksempel 34: Skema til opfølgning på resultater Målepunkt efter Sammenhæng til partneringaftalens målsætninger skala Løsninger inden for Ydelsesbeskrivelsens opgaver samt flest mulige ekstra af kommunens targetprisen minus en ønsker løses inden for targetprisen minus en halv million halv million 2. Løbende risikovurdering 3. Ærligt samarbejde Åbenhed, ærlighed og tillid hos og mellem alle medarbejdere Alle tager ansvar og arbejder som ligeværdige parter Særinteresser og kassetænkning skal undgås hos alle parter (bedste mand/firma til jobbet) Gensidig respekt, lytte til andres erfaringer og argumenter samt konstruktiv og saglig kritik 4. Optimale tekniske løsninger 5. Information og dialog Der skal være mest mulig anlæg for pengene, og anlæggene skal være nemme og sikre at drive Forundersøgelserne og deres omfang skal sikre, at der vælges løsninger med en kvalitet afstemt i forhold til anlægs- og driftsfasen og således, at der bliver færrest mulige ændringer af ydelser og anlægsdele efter afslutning af fase 1 Inddrage driftspersonalet og andre anlægs erfaringer (studieture efter behov) ved valg af løsningsforslag Kreativitet, nytænkning og fremtidssikring på 10 års sigt Højt informationsniveau Hensyntagen til omverdenen Fokus på særlige interessenter (fx Havnelaug, lodsejere og Turistforening) Dialog med myndigheder 6. Miljø Sikre godt miljø Sikre godt arbejdsmiljø 7. Ingen konflikter Hurtig håndtering af eventuelle problemer, og altid løsning på lavest mulige niveau i organisationen

19 8. Samarbejde Inspirerende og engageret samarbejde Altid skriftlige aftaler Tilfredse medarbejdere 9. Kvalitetssikring Kvalitetssikring med begrænset kontrol 10. Nødvendig styring Udarbejde og overholde realistiske tidsplaner Aktivitets-, tids- og økonomiplaner med tilstrækkelig detaljeringsgrad og aktionspersoner til optimal styring Sikker økonomistyring gennem hele aftalen Al budgettering og økonomiopfølgning baseret på åben økonomi Styre underleverandører svarende til alle aftalens mål, holdninger og forpligtelser Eksempel 35: Resultatopgørelse som grundlag for resultatafhængig betaling En kommune har indgået et partnerskab om varetagelse af jobplaceringsopgaven i kommunen. Betalingen består i et grundbeløb pr. visiteret borger samt en resultatafhængig betaling, som afhænger af de foranstaltninger, der iværksættes for hver enkelt borger samt varigheden heraf. Den private partner skal hver måned indsende nedenstående opfølgningsskemaer, hvor det første angiver totalen, mens det sidste sikrer opfølgning på den enkelte borger: Måned Antal borgere modtaget i alt Antal borgere i ordinært job 0-3 måneder Antal borgere i ordinært job 3-6 måneder Antal borgere i ordinært job, > 6 måneder Antal borgere i job m. tilskud Antal borgere, som endnu ikke er i job eller tilskudsordning Antal borgere i virksomhedspraktik Borger Cpr. 1 Cpr. 2 Cpr. 3 etc. Antal Status Eksemplet indgår i: Offentlig vejledning (generel) - trin 5, afsnittet om opfølgning af partnerskabets målsætninger.

20 Eksempel 36: Opfølgning på procesoptimering Vejdirektoratet har i sit partnerskab om vejdrift og beplantningspleje arbejdet med muligheden for fælles procesoptimering, jf. eksempel 4 ovenfor [link til eksempel 4]. Herunder også med den løbende dokumentation og opgørelse af økonomien. Som følge af det systematiske arbejde med procesoptimering har en af de tre private entreprenører i det første driftsår effektiviseret opgaveløsningen med ca. 15 procent. Effektiviseringsgevinster som følge af procesoptimering deles ligeligt mellem partnerne. (1) Procesoptimering - dokumentation Procesoptimering dokumentationsskema Entreprise Emne: (hvad vedrører ændringen, hvori består ændringen, hvad er den overordnede intention med ændringen) Projektoptimering nr. Effekter af procesoptimeringen: For ændringen markeres for de strategiske målsætninger i partneringaftalen, hvor der er en effekt af ændringen. Strategiske målsætninger som påvirkes af ændringen Beskrivelse af effekter - kvalitativ og kvantitativ (evt. i resume med henvisning til bilag, som vedhæftes) Påvirkes incitament Kritiske succesfaktorer for at effekten opnås Indsats for at sikre opnåelse af effekterne (evt.) Eksempel 37: Konkurrencepræget dialog En kommune har besluttet sig for at benytte sig af den nye udbudsform konkurrencepræget dialog i forbindelse med etablering af et OPP-projekt, fx en skole. I OPP-konstruktionen indgår også en række serviceopgaver omkring den efterfølgende tekniske drift og varetagelse af øvrige servicefunktioner på fx skolen, som er oplagte både i OPP sammenhæng og i forbindelse med rene servicepartnerskaber. Det er hensigten at indgå en kontrakt med en varighed på ca. 30 år. Samlet er opgaven (med byggeri og efterfølgende drift) så kompleks, at udbudsformen konkurrencepræget dialog kan anvendes. Processen består af følgende trin: 1. Der gennemføres en normal prækvalifikationsrunde, hvorved et antal egnede konsortier indbydes til at afgive tilbud. 2. Kommunen udarbejder herefter et beskrivende prospekt, som på et overordnet plan beskriver kommunens forventninger til fx skolebyggeri og til varetagelse af driftsopgaverne på skolen. Prospektet indeholder desuden forskellige områder eller udfordringer, som tilbudsgiverne bedes forholde sig til. Prospektet indeholder endelig tildelingskriterier, som overordnet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Eksempelsamling generel vejledning offentlig

Eksempelsamling generel vejledning offentlig Eksempelsamling generel vejledning offentlig Eksempel 1: Sikring af politisk opbakning 3 Eksempel 2: Uddrag af udkast til partnerskabskontrakt 3 Eksempel 3: Sammenlægning af opgaver 4 Eksempel 4: Løbende

Læs mere

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Partnering og kompetencer

Partnering og kompetencer Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Bygherreforeningens temamøde om nye samarbejdsformer v/driftssouschef Michael Ebbesen, Vejdirektoratet Fakta Ca. 3.800 km statsveje, svarende til 5 % af det

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hjælpemiddelservice Vejen

Hjælpemiddelservice Vejen Vejen Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Rene Sigvartsen Afdelingsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Tildeling ved udbud i distrikt øst af drifts og vedligeholdelse af statsveje

Tildeling ved udbud i distrikt øst af drifts og vedligeholdelse af statsveje Tildeling ved udbud i distrikt øst af drifts og vedligeholdelse af statsveje artikel til www.udbudsportalen.dk Af kontraheringschef Per Simonsen, Vejdirektoratet, Driftsområdet og Mogens Høgsted, Vive

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Udviklingsprojekt for Erhvervs- og Boligstyrelsen Partneringaftale med Albertslund Kommune Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Juni 2003 Partneringaftale med Albertslund

Læs mere

TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S

TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni 2010 Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S 1 Udfordring Kompetence 2 En perfekt verden er netop perfekt, fordi den ikke er perfekt. Derfor giver det mening at

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob

Spørgsmål og svar til udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob 1 Spørgsmål og svar til udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Alle spørgsmål er anonymiseret, spørgsmålene står med sort skrift og svaret står med blå skrift. Spørgsmål

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Område Vest. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Område Vest. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Område Vest Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Charlotte Fønss Gjørup Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag

Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag Uddrag fra Implements rapport 13. august 2013 Indhold Formål Fremgangsmåde og metode Rapportens indhold Implements konklusioner Kan reorganiseringsforslaget

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Forarbejdsfasen Udviklingsfasen Etableringsfasen INDLEDNING Almene Boligorganisationer

Læs mere

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående:

Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. juli 2012 12/05799-2 Anne Mette Sommer ANSO@vd.dk +45 7244 2239 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud ANL-UDB.R002 Rammeaftale om rådgivning

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelse af Hanstholm Havn BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) JANUAR 2016

Bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelse af Hanstholm Havn BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) JANUAR 2016 Bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelse af Hanstholm Havn BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) JANUAR 2016 28-01-2016 UDKAST TIL BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) SIDE 2 af 7 1. ALMENT Bestemmelser

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE

FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE BILAG 1 FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE UDDRAG AF SAMARBEJDSAFTALE 4.2 Bygherren lægger vægt på, at parterne i fællesskab udarbejder de nærmere retningslinjer for samarbejdets grundlag og nærmere forløb,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere