Derfor har delebørn det bedst

Transkript

1 Derfor har delebørn det bedst En skilsmisse er hård for alle parter, men ofte ender det med at gå værst ud over de små. Det kan undgås med en ordentlig deleordning. Læs her, hvordan du skaber rammerne for den optimale tilværelse for dit barn. Det er i sidste ende dem, det hele handler om.

2 Af 03 Simon Derfor endtsen har og delebørn Ulla Gunge det Hansen. bedst Redigeret: Maj Sådan får man 50/50-ordning til at fungere 09 Lykkeliges råd: Sådan får vi det til at fungere. 2

3 Skilsmissebørn Der for har delebørn det bedst SFI har konkluderet, at delebørn trives bedre end skilsmissebørn med andre samværsformer. Lucas har ingen kuffert. Den seksårige skal kun slæbe sin skoletaske, når han skal hjem til far efter skole i morgen. Han bor en uge hos mor og far på skift og har det som blommen i et æg. Hans forældre er nemlig gode til at samarbejde om ham, selvom de for tre år siden besluttede, at de ikke er gode sammen. Lucas forældre, Julie og Jacob, er netop blevet frifundet af en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI, red.). Den dokumenterer, at børn, der er lige meget hos mor og far, har det bedre end andre skilsmissebørn De fleste børn begynder livet i en kernefamilie. I 15-års alderen har hver tredje oplevet, at forældrene er gået fra hinanden. Det er mest almindeligt, at forældre deler forældremyndigheden. 64 pct. af forældrene til børnene i SFIundersøgelsen har delt forældremyndighed. Kilde: SFI Skilte forældre har ellers måttet høre for, at de handlede mere efter egne behov end barnets tarv, når de valgte en 50/50-samværsordning. En indforstået konsensus om, at børn trives bedst med én fast base og bliver stressede og rodløse af at skulle frem og tilbage mellem mor og far. Men delebørn trives altså bedre - fordi deres forældre samarbejder, fastslår undersøgelsen. Julie og Jacob, der ikke ønsker deres efternavne i avisen, bor blot et par kilometer fra hinanden. - Lucas er ikke god til at undvære nogen af os. Så to-tre dage hos en og så resten af tiden hos den anden, det 3

4 ville slet ikke fungere for ham, fortæller mor. Ikke weekendbarn Lucas har et fuldt møbleret værelse både hos mor og far. Der er en hel garderobe, playstation og legetøj begge steder. Mor og far snakker sammen flere gange om ugen og hjælper hinanden, hvis Lucas er syg, skal hentes, bringes osv. Jul og nytår skiftes de til at have ham, og fødselsdage fejres med begge familier - komplet med forældrenes nye kærester. Opdragelsen er de fuldstændig enige om. Sengetiden er den samme, uanset hvor Lucas er. - Vi har et fantastisk samarbejde. Det var selvfølgelig sværere i begyndelsen, hvor vi måtte sætte vores egne følelser til side. Vi blev jo skilt af en grund. Men det var bare vigtigst, at han trivedes, siger Julie (38) og får medhold af Lucas far: - arnet skal være i centrum. Det er ikke barnets skyld, at forældrene går fra hinanden. Hvis vi har det skidt og generer hinanden, så vil det gå ud over børnene. De trives i, at vi har et godt forhold og kan samarbejde, siger Jacob (35). Eks-parret kan hurtigt mærke på deres dreng, om han trives eller er forvirret og utryg. Han var frustreret og ked af det, da de gik fra hinanden og havde svært ved at finde ud af, hvilket ben de skulle stå på overfor hinanden. - Han er stjernelykkelig nu, for han ser, at vi kan sammen. Han er selv opmærksom på, at han ikke bare er weekendbarn hos far, siger Julie. En familiær ø Det er ressourcestærke forældre, der vælger deleordningen, bevidner SFIundersøgelsen. Forældrene har det til fælles, at de har dannet kernefamilie en større del af barnets liv, bruddet har været mindre dramatisk, og der opstår langt sjældnere konflikt om samværet, så statsforvaltningen skal indblandes. - Det er ikke ordningen, der er afgørende for børnenes trivsel. Det er forældrenes samarbejde. ørn mistrives, hvis forældrene 4

5 kommunikerer dårligt, fortæller seniorforsker Mai Heide Ottosen fra SFI om undersøgelsen. Hun opfordrer til, at forældrene tager hensyn til børnenes individuelle behov. Nogle børn kan klare mere omskiftelighed end andre. Vigtigst er det, at forældrene bor tæt på hinanden. - ørn, hvis forældre bor langt fra hinanden, er isoleret på en familiær ø hele den uge, de er hos forælderen, der bor langt fra skolen, vennerne og fritidsaktiviteter. For en voksen forekommer det måske ikke så besværligt, men det er en kæmpe belastning for børn, siger hun. Mette Haulund, skilsmissecoach og forfatter til bogen Sådan får du børnene bedst gennem skilsmissen, er begejstret for undersøgelsens konklusion. - Det her understreger, hvor vigtigt samarbejde og fleksibilitet er. Og nej, det passer ikke, at delebørn har et liv i en kuffert og et ben i hvert lejr, som mange tror. Det undgår de netop, siger hun. 5

6 det velkendte værelse og så et helt fremmed. Det skaber uligevægt. Søskende Split ikke søskendepar. De kan være hinandens faste holdepunkt i en skiftende hverdag. Sådan får man 50/50- ordning til at fungere Gode råd fra skilsmissecoach og forfatter til bogen Sådan får du børnene bedst gennem skilsmissen Mette Haulund og SFI-seniorforsker Mai Heide Ottosen, der har været med til at analysere skilsmissebørns samvær til rapporten Delebørn i tal. Tæt på ørnenes hverdag skal fungere lige godt både hos mor og far, så de bør bo tæt på hinanden og tæt på barnets venner, skole og fritidsaktiviteter. Der skal også være tøj, playstation osv. begge steder. De skal ikke bo i en kuffert. Derfor er det også vigtigt, at der skabes genkendelighed i begge hjem, når man skiller familien ad. Det må ikke være Voksen-problemer Det er irriterende, hvis eks en ikke vil betale en del af barnets vinterjakke. Men børn skal ikke involveres i voksen-problemer. Det er strengt forbudt at bagtale eks en overfor børnene. De er loyale. De holder op med at fortælle om far, hvis de fornemmer, at mor vil bruge det imod ham. Tivoli-far og sur mor Der skal være hverdag begge steder. Det må ikke være sådan, at den ene har hyggerollen, og den anden er den sure opdrager. Lav faste aftaler - om byttedag, jul, ferie, opdragelse og lignende. F.eks. at eks en altid får buddet, før man beder 6

7 bedsteforældrene om at passe. Det er en lurende konfliktrisiko, hvis ikke der er klare aftaler at forholde sig til. Du laver også fejl Det minimerer konflikter, hvis begge erkender, at ingen af dem er ufejlbarlige. Ja, eksen gør nogle skøre ting mht. opdragelse, men det gør du også. Det ville I sikkert også være uenige om, hvis I stadig var sammen. land dig udenom Medmindre barnet fejlernæres eller fryser jammerligt, så rager det ikke dig, hvad din eks putter i madkassen, eller hvordan barnet er klædt på. Det er en præmis ved en skilsmisse, at man ikke længere har ret til at blande sig i, hvordan den anden gør tingene. Det er respektløst. - Der er kvinder specielt stride. Vi synes selv, at vi kan hoppe direkte ind i mandens jordbærbed og diktere, hvad der er rigtigt og forkert, siger Mette Haulund, der selv har oplevet skilsmisse og at skulle få samværsordning til at fungere. Forskel på børn Deleordningen fungerer i nogle familier - ikke i andre. Det vigtigste er at se på ens barns behov. Nogle kan kapere mere omskiftelighed end andre. Mange oplever også, at børnene hellere vil nøjes med at bo ét sted, når de bliver teenagere. Ifølge SFI-analysen om skilsmissebørns samværsordninger, så er det bedst, hvis forældrene er fleksible og ændrer ordning efter barnets behov. Fra års alderen mere end halveres andelen af børn, der bor lige meget hos begge forældre. De fleste forklarer som årsag, at barnet gerne ville være mere fast hos den ene forælder, og det var begge så lydhøre overfor. Sæt dig i barnets sted Overvej: Kunne du selv leve på den måde, som du beder dit barn om? Hvis ikke, så er ordningen uholdbar og skal ændres. 7

8 Vær fleksibel Der skal være fleksibilitet, og man skal lytte til børnene. F.eks. kan der være behov for at rykke aftaler, hvis der er familiearrangement i fars familie, mens man skal bo hos mor. Det skal være muligt at overnatte der, hvor det er mest praktisk. De små ting i hverdagen skal ikke være et problem. 8

9 være en del af hinandens liv i fremtiden. Den største gave, man kan give sine børn, er at vise dem, at man er rummelig overfor hinanden trods de ting, der fik os til at blive skilt. Lykkeliges råd: Sådan får vi det til at fungere Eva: 'Vi arbejder jo på en fælles sag - skønne børn' Vi har altid været enige om, at vi skulle samarbejde ud fra, hvad der var bedst for vores piger. Vi har tre piger, som var seks, syv og 10 år, da vi blev skilt. Kommunikation er nøglen til trivsel. Det er min klare overbevisning. Pigerne har ikke oplevet at være skilsmissebørn i stort omfang, da vi altid begge har deltaget i arrangementer som fødselsdage, fodboldkampe osv. Pigerne har tit sagt, at de er lykkelige over, at vi kan holde ud at hygge og være til stede begge to. For os har det været en selvfølgelighed: Når vi har valgt at få børn sammen, så har vi også valgt at Pigerne har levet 50/50 igennem cirka fire år. Vi har altid sørget for, at de har tøj, legetøj og sådan noget begge steder. Ting som vinterstøvler, fodboldtrøjer, rideting og hvad de ellers har brug for, som der kun var et sæt af, har vi voksne bragt til den anden forælder ved skiftedag, inden børnene kom fra skole. Jeg pakkede altid tingene ud med det samme, så det ikke føltes som at leve i en kuffert. Skiftedag har altid været fredag hos os. Pigerne har haft lov at besøge os i det omfang, de har haft brug for det. Og selvom de var hos deres far, deltog jeg stadig i vigtige ting i den uge. Kommunikation er altafgørende, så vi har heller aldrig brugt at tale dårligt om hinanden. Pigerne har altid oplevet positive forældre omkring skilsmissesituationen. 9

10 Vi har drøftet forskellige ting som sengetider og grænser for, at det skulle være nogenlunde ens hos os hver især og undgå 'jamen det må jeg godt hos far'-situationer. Selvfølgelig har vi ikke været enige om alt. Man må også sluge nogle kameler. Det vigtigste er at tale åbent med hinanden om de ting, der opstår, og lytte til hinanden i stedet for at gå i forsvar og tage det som kritik. Man arbejder jo stadig på en fælles sag - nemlig at få nogle skønne fornuftige unge mennesker. Da den ældste var 14 år, meldte hun ud, at hun ikke orkede at bo to steder mere. Hun havde brug for en fast base, nu hvor hun var i en alder, hvor tasken blev fragtet frem og tilbage, fordi yndlingstøjet skulle med. Et år senere blev vi enige om, at den midterste også skulle have base et sted. Vi snakkede med hende, og hun flyttede fast ind hos hendes far, da de har rigtig mange ting til fælles. Kort efter fulgte den mindste efter og fik base hos mig. I dag har de alle tre fast base hos en af os, men de styrer selv, hvor meget de vil se den anden i løbet af ugen. Dog er de på fast weekend hos os, og den ordning fungerer super godt nu, hvor de er blevet større. Vi synes, at vores måde at gøre det på er en stor succes. Evas gode råd: - Tal aldrig dårligt om hinanden - Lyt til dit barn - Deltag i samme arrangementer, f.eks. skole-hjem-samtaler og fodboldkampe - Vis børnene, at I taler sammen. Så undgår man, at de prøver at snyde med 'det siger mor' eller 'det må vi godt hos far' 10

11 - Vær rummelig over for hinanden og de svagheder, man har som forældre - Støt altid hinanden og vis børnene, at I stadig arbejder sammen som mor og far - Pak tasken for børnene, så de ikke oplever at leve i en taske og pak den ud med det samme - Vær åben overfor de følelser og reaktioner, som børnene kan få ved en skilsmisse Jeg er skilt på femte år og har to børn - Casper på 14 år og Christina på 11. Vi bor i Vallensbæk. Vi aftalte fra begyndelsen, at børnene skulle være lige meget ved hos begge. Vi har lige meget ret til ungerne, og de har lige meget ret til os. Vi skifter om mandagen. Jeg synes, mandag er bedre end fredag, så ungerne kan skabe sig et overblik i en kalender, som passer med en skoleuge. Hvis de var mindre, kunne et fredagsbyt også være ok. Når ungerne går i skole mandag, ved de, at de skal gå hjem til den anden part efter skole eller klub. Kun ganske få gange på fem år har de bevæget sig i forkert retning efter skole om mandagen. Helle: 'Slug nogle kameler' Hvis man kan sige, at en skilsmisse er god, så er min en af dem. Vi har aldrig sagt et ondt ord om eller til hinanden. Mine børns far er den bedste eks og den bedste far, man kan ønske sig. Forælderen, der skal aflevere ungerne, skal fragte den fælles taske til modtagerforælderen inden klokken Nogle gange vil der jo ligge bøger i tasken, der skal bruges til lektielæsningen. Økonomi er en af de største årsager til uenighed. Vi har derfor valgt at dele 11

12 alle omkostninger og tilskud. Det gør vi ved at have et barn hver på adressen. Derved får vi begge enlig forsørger tilskud. Vi betaler børnepenge (det samme beløb) til hinanden. De daglige aktiviteter betaler vi så til hvert 'vores' barn. Når der f.eks. skal handles vintertøj eller andre dyre fornødenheder, smider vi begge en andel i puljen. Da vi blev skilt, gav vi hinanden et højhelligt løfte: Vi ville begge blive boende i Vallensbæk. Det var super vigtigt for os begge at kunne tilbyde ungerne den tryghed, der er ved, at de kan blive på skolen og være sammen med kammeraterne, når de har lyst - og ikke efter om de lige bor hos mor eller far i den pågældende uge. Man skal kunne komme i hinandens hjem, så ungerne føler et fællesskab omkring familien. De kan også bare tage hjem til det hjem, som ikke lige er 'ugens hjem' og sidde alene i fred og ro, når der er behov for det. De må også gerne hente ting. Man må under ingen omstændigheder låse ungerne fast i, at nu er det mor-uge eller far-uge, mener vi. Der skal lyttes til deres behov, hvis de savner den ene forælder. Ungernes far og jeg er forholdsvis enige om opdragelsen. Vi sparrer meget med hinanden. Ungerne udvikler sig og deres måde at modtage opdragelse ændrer sig også. Så derfor taler vi altid om forandringer, der sker med dem. Vi taler også om, hvad vi hver især skal gøre omkring et givent problem eller udfordring, så ungerne får samme information og støtte i begge hjem. Hvis man ikke sikrer, at de får denne enslydende information og støtte, bliver de skrupforvirrede. Jeg har spurgt mine unger om, hvad der er godt ved 50/50-samværsordningen og vores situation, og de nævner: 12

13 - Dig og far er gode venner. - Dig og far taler pænt til hinanden. - Vi har dig og far lige meget. - Vi har to hjem. - Vi har en far og mor, der forstår os. I vores situation er vi begge gode til at tænke på ungerne først, og det har, med tiden, været til gavn for os alle. Helles gode råd: - Slug et par kameler i begyndelsen. Det kommer tifoldigt tilbage - Lyt, lyt, lyt - liv tæt på hinanden geografisk - Del alt økonomisk - Vær åben om opdragelse Vi er stadig en familie. Det eneste minus, de kunne finde på var, at det er 'irriterende at skulle pakke fællestasken søndag aften.' Altså de ting, som man typisk kun har en af. Skolebøger, sportstøj og vintertøj. Man skal kigge på sit barn og vurdere, hvad der virker. Hvis et barn ikke trives, vil det fremgå meget tydeligt, og så er det bare om at rette ind til højre og lade sine egne behov komme i bagerste række. - Og ikke mindst: Tal pænt til og om hinanden Henrik: 'Nu kan jeg hjælpe dem med lektierne' Vi blev separeret i sensommeren 2007 uden de store problemer - i hvert fald i begyndelsen. I forbindelse med separationen havde min ekskone bedt om et vejledende møde i Statsforvaltningen i den tro, at vi ville få børnesagkyndig vejledning. Sådan et møde skal vare 20 minutter, så man når selvsagt ikke meget. 13

14 Vi blev oplyst om økonomi, bodeling, fraflytning og andet praktisk. På et tidspunkt spurgte sagbehandleren til samværsordning. Min ekskone og jeg havde en fælles forståelse om en 7/7- samværsordning, men det ville sagsbehandleren ikke anbefale på grund af børnenes alder. De var dengang tre, fire og syv år gamle. Hun anbefalede det uden overhovedet at have spurgt til vores familie, men tog alene udgangspunkt i Statsforvaltningens erfaringer. Jeg blev mere eller mindre forført til at skrive under på en 9/5- samværsordning - dog med det sigte at komme frem til en 7/7-ordning. Med 'forført' mener jeg, at jeg i situationen tænkte, at sagsbehandleren vel havde en vis autoritet og erfaring, som jeg måtte tage seriøst - selv om jeg havde en anden opfattelse af, hvad der ville være godt for mine børn. Og i situationen er man mildest talt rundt på gulvet og har bare svært ved at overskue hele cirkuset. Det skulle vise sig at være mere besværligt at komme til at dele børnene ligeligt mellem os, end vi lige opfattede til at begynde med. Det gav en masse forviklinger, og vi endte i retten, før vi fik det løst. Men det korte af det lange er, at vi blev enige i mindelighed, så børnene nu er lige meget hos os begge. Det fungerer så godt, som det nu kan. ørnene har to forskellige hjem, men jeg hører dem aldrig beklage sig over, at det rent faktisk er to forskellige hjem. Min ekskone og jeg kommunikerer relativt meget på sms og mail for at få tingene til at hænge sammen med hentning og bringning. Og jeg henter og bringer børnenes tasker, så de ikke skal have en masse ting med i skole. 14

15 Jeg er utrolig glad for samværsordningen. Jeg er f.eks. glad for, at jeg kan hjælpe dem med lektielæsningen. Det tror jeg ikke, at min ekskone ville kunne magte alene. Nu kan jeg kigge dem over skulderen. ørnene får opdragelse med fra begge lejre, og det, tror jeg, er godt for dem. De har også lige stor mulighed for at holde kontakten med både min familie og venner og min ekskones. Hvis jeg kun havde dem i weekenderne, ville jeg måske prioritere oplevelser højere - og blive en Tivoli-far. Men nu kan jeg også tage dem med på familiebesøg. I dag har vi sågar en aftale om, at vi sætter alle offentlige ydelser vedrørende børnene ind på en fælles konto sammen med et aftalt beløb. Så trækker vi penge derfra, når der er udgifter til børnene. Så man kan sige, at vi nu har fællesøkonomi omkring børnene. 15