FORSLAG TIL MØDEPLAN FOR ÅR version

Transkript

1 FORSLAG TIL MØDEPLAN FOR ÅR version JANUAR FEBUAR MARTS APRIL T 1 Nytår S 1 S 1 O 1 F 1 TMU 18 M 1 2.Pinsedag F 2 1 M 2 BKU M 2 BKU T 2 L 2 T 2 SSU L 3 T 3 SSU T 3 F 3 TMU 14 S 3 O 3 BES S 4 O 4 BES O 4 L 4 M 4 BKU T 4 TUU M 5 T 5 TUU T 5 S 5 T 5 SSU F 5 Grundlovsdag 23 T 6 F 6 6 F 6 TMU 10 M 6 O 6 BES L 6 O 7 L 7 L 7 T 7 T 7 TUU S 7 T 8 S 8 S 8 O 8 F 8 Bededag 19 M 8 F 9 2 M 9 M 9 T 9 Skærtorsdag L 9 T 9 L 10 T 10 T 10 SSU F 10 Langfredag 15 S 10 O 10 S 11 O 11 ØKU O 11 BES L 11 M 11 T 11 M 12 BKU T 12 T 12 TUU S 12 T 12 F T 13 SSU F 13 7 F M påskedag O 13 ØKU L 13 O 14 BES L 14 L 14 T 14 SSU T 14 S 14 T 15 TUU S 15 S 15 O 15 BES F M 15 F 16 TMU 3 M 16 M 16 T 16 TUU L 16 T 16 L 17 T 17 T 17 F S 17 O 17 ØKU S 18 O 18 O 18 ØKU L 18 M 18 T 18 M 19 T 19 T 19 S 19 T 19 F T 20 F 20 8 F M 20 O 20 L 20 O 21 ØKU L 21 L 21 T 21 Kr. Himmelfartsdag 21 Kr. Himmelfartsdag S 21 T 22 S 22 S 22 O 22 ØKU F M 22 BKU F 23 4 M 23 M 23 T 23 L 23 T 23 SSU L 24 T 24 T 24 F S 24 O 24 BES S 25 O 25 O 25 L 25 M 25 BKU T 25 TUU-TEM-KMB M 26 T 26 TEM - KMB T 26 TEM - KMB S 26 T 26 F 26 TMU 26 T 27 F 27 F M 27 O 27 L 27 O 28 L 28 L 28 T 28 T 28 TEM - KMB S 28 T 29 TEM - KMB S 29 O 29 F 29 TMU 22 M 29 F 30 TMU M 30 BKU T 30 TEM - KMB L 30 T 30 L 31 5 T 31 S 31 Pinsedag KMB = Kommunalbestyrelsen kl TEM = Temamøder fra kl ØKU = Økonomiudvalget kl SSU = Social- og Sundhedsudvalget kl BKU = Børne- og Kulturudvalget kl TUU = Tema- og Udviklingsudvalget kl BES=Beskæftigelsesudvalget kl TMU=Teknik- og miljøudvalget kl MAJ JUNI

2 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER O 1 L 1 T 1 SSU T 1 S 1 T 1 SSU T 2 S 2 O 2 BES F 2 40 M 2 BKU O 2 BES F 3 27 M 3 BKU T 3 TUU L 3 T 3 SSU T 3 TUU L 4 T 4 SSU F 4 36 S 4 O 4 BES F 4 49 S 5 O 5 BES L 5 M 5 T 5 TUU L 5 M 6 T 6 TUU S 6 T 6 F 6 45 S 6 T 7 F 7 32 M 7 O 7 L 7 M 7 O 8 L 8 T 8 T 8 TEM - KMB S 8 T 8 T 9 S 9 O 9 ØKU F 9 41 M 9 O 9 ØKU F M 10 T 10 L 10 T 10 T 10 L 11 T 11 F S 11 O 11 ØKU F S 12 O 12 ØKU L 12 M 12 T 12 L 12 M 13 T 13 S 13 T 13 F S 13 T 14 F M 14 O 14 L 14 M 14 O 15 L 15 T 15 T 15 S 15 T 15 T 16 S 16 O 16 F M 16 O 16 F M 17 T 17 TEM - KMB L 17 T 17 T 17 TEM - KMB L 18 T 18 F 18 TMU 38 S 18 O 18 F S 19 O 19 L 19 M 19 T 19 TEM - KMB L 19 M 20 T 20 TEM - KMB S 20 T 20 F S 20 T 21 F M 21 BKU O 21 L 21 M 21 O 22 L 22 T 22 SSU T 22 S 22 T 22 T 23 S 23 O 23 BES F M 23 O 23 F M 24 T 24 TUU L 24 T 24 T 24 L 25 T 25 F S 25 O 25 F 25 Juledag 52 S 26 O 26 L 26 M 26 T 26 L Juledag M 27 T 27 TMU S 27 T 27 F 27 TMU 48 S 27 T 28 F 28 Budgetseminar35 M 28 O 28 L 28 M 28 O 29 L 29 Budgetseminar T 29 T 29 S 29 T 29 T S 30 O 30 ØKU F 30 TMU 44 M 30 BKU O 30 FL 31 TMU ML 31 BKU L 31 T 31 KMB = Kommunalbestyrelsen kl TEM = Temamøder fra kl ØKU = Økonomiudvalget kl SSU = Social- og Sundhedsudvalget kl BKU = Børne- og Kulturudvalget kl TUU = Tema- og Udviklingsudvalget kl BES=Beskæftigelsesudvalget kl. TMU=Teknik og miljøudvalget kl. 8.30

3 Handicappolitik revideret forslag 14. august 2008 Baggrund I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, at Jammerbugt Kommune er et godt sted at leve. Handicappolitikken er derved et led i at virkeliggøre, at denne vision gælder for alle, også for handicappede 1. Udarbejdelsen af en handicappolitik skal desuden ses som kommunens opbakning til et sæt standardregler om lige muligheder for handicappede, som blev vedtaget i FN s generalforsamling i Jammerbugt Kommune ønsker dermed at leve op til den moralske og politiske forpligtelse, der ligger i at tilslutte sig FN s beslutninger. Udarbejdelse og sammenhæng til andre politikområder Handicappolitikken er blevet udformet på baggrund af arbejdet i en bredt sammensat projektgruppe og i tæt samarbejde med kommunens Handicapråd. Det har desuden været vigtigt, at handicappolitikken formuleres så samtlige forvaltninger bliver aktive medspillere i udmøntningen af politikken. Denne tværfaglighed er af stor betydning på handicapområdet, da handicappedes livsbetingelser i særlig grad påvirkes af samspillet mellem potentielle tilbud, deres tilgængelighed og kommunens service. Kommunens politik og engagement på det enkelte område kan have stor betydning for det liv et menneske med handicap kan leve. Handicappolitikken i Jammerbugt Kommune bygger på en overordnet vision for området samt 7 målsætninger med konkrete handlingsanvisninger. I de årlige budgetter og kontrakter om aftalestyring indarbejdes forslag om, hvorledes målene på kortere og længe sigt kan nås. Handicappolitikken revideres det andet år i valgperioden. Visionen Jammerbugt Kommune er en attraktiv og rummelig kommune med plads til alle. Det betyder, at alle kommunens borgere, uanset fysisk og psykisk formåen har mulighed for at få et godt, indholdsrigt og aktivt liv, og for at kunne påvirke og bidrage til udviklingen i kommunen. Kommunen ønsker dermed også, at alle borgere sikres mulighed for uddannelse, beskæftigelse, adgang til det offentlige rum 2 og mulighed for at deltage i aktiviteter. 1 Handicap forstås som fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 2 Det offentlige rum forstås her som adgang til kommunale bygninger og anlæg, adgang til forretninger, rekreative områder mv., men også som adgang til kommunens informationskanaler og kommunikationsmuligheder. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

4 Målsætning 1 Handicappede har, i det omfang det er muligt, størst mulig indflydelse på egne forhold og på tilrettelæggelsen af kommunens tilbud samt en stor grad af medindflydelse. Dette viser kommunen i sine handlinger ved: At sikre at kommunens Handicapråd høres forud for Kommunalbestyrelsens beslutninger på området. At Handicaprådet har mulighed for at tage spørgsmål af principiel karakter op til drøftelse. At handicappede, bruger-/pårørenderåd og myndigheder indgår i dialog for at sikre handicappede medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres dagligdag, uanset om de bor i eget hjem, eller i botilbud. Målsætning 2 Kommunen tilbyder lette og enkle adgangsformer til relevant information om forhold, der vedrører handicappede. Dette viser kommunen i sine handlinger ved: At Jammerbugt Kommunes hjemmeside indeholder let tilgængelig information om støttemuligheder og tilbud til handicappede samt links til relevante institutioner. At hjemmesiden løbende forbedres. At der er mulighed for at få teksten læst op. At udarbejdede kvalitetsstandarder for handicapområdet gøres tilgængelige på hjemmesiden. At nye kommunale tiltag på handicapområdet annonceres, såvel på hjemmesiden, som i lokale ugeaviser. Målsætning 3 Tilgængeligheden i det offentlige rum er god og skal til stadighed forbedres. Bl.a. ønsker kommunen at arbejde for, at offentlige transportmuligheder, bygninger, veje og fortovsarealer er handicapegnede 3. Desuden skal adgangen til rekreative områder i videst muligt omfang tilgodese handicappede. Dette viser kommunen i sine handlinger ved: At der i forbindelse med nybyggerier skal være fokus på, at indretningen er handicapegnet. I bygninger med flere etager skal der etableres elevator eller liftsystemer. 3 Ved handicapegnet forstås her, at den handicappede har uhindret passage og i videst muligt omfang ved egen hjælp kan få adgang. Dvs. ved egen hjælp at kunne benytte transportmidler, passere døre, bevæge sig frit i en bygning, mellem niveauer, benytte toiletter og faciliteter. Det betyder også passage på fortove mv. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

5 At der i forbindelse med bygningsændringer, nyrenoveringer og udskiftninger altid skal være fokus på, at der etableres handicapegnede løsninger. At kommunen i forbindelse med anlægsarbejder vil forbedre adgangen til offentlige bygninger, herunder indtænke og vurdere muligheden for at etablere ledelinjer til synshandicappede, sikre fri passage for kørestolsbrugere, etablere ramper eller sænkede fortovskanter så kørestolsbrugere uhindret kan passere vejbanen. At kommunen i forbindelse med udbygning og etablering af adgangsforhold til rekreative områder vil undersøge og om muligt etablere handicapegnede adgangsforhold og stisystemer. At vejlede og stille sin ekspertise til rådighed ved byfornyelsesprojekter, renovering af forretningsgader ol. for at sikre, at adgangen til private, eller selvejende institutioner, forretninger mv. bliver handicapegnet. Målsætning 4 Handicappede tilbydes mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter og sociale aktiviteter Dette viser kommunen i sine handlinger ved: At handicappede får stillet faciliteter til rådighed i Jammerbugt Kommune på lige fod med de øvrige idrætsforeninger i kommunen. At kommunen undersøger om mulighederne for at udøve handicapidræt kan forbedres ved at indgå i samarbejde med nabokommuner. Dette har baggrund i, at kommunens eget befolkningsgrundlag for denne idrætsform begrænser muligheden for et varieret udbud af tilbud. At kommunen vil bakke op om, at handicaprådene er katalysator i en samarbejdsproces sammen med idrætsforeningerne. Målsætning 5 Handicappede børn skal tilbydes egnede dagtilbud, handicappede børn og unge skal tilbydes relevante undervisningstilbud, og unge, der ønsker at flytte hjemmefra, skal desuden kunne tilbydes en passende ungdomsbolig, evt. i et bofællesskab Dette viser kommunen i sine handlinger ved: At børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne så vidt det er muligt integreres i almindelige dagtilbud. Er det ikke muligt, tilbydes specialtilbud. Råder Jammerbugt Kommune ikke selv over det rigtige tilbud, kan det etableres i samarbejde med andre kommuner, eller ved at de nødvendige pladser købes ved institutioner, der har de nødvendige kompetencer. At undervisningen tilrettelægges og tilbydes ud fra den enkelte elevs forudsætninger. At det tilstræbes, at undervisningen i skolen foregår i normalklasser og suppleres med den nødvendige specialundervisning. I det omfang hvor det ikke er muligt, tilbydes der undervisning i specialklasser. Dette kan være i samarbejde med andre kommuner, eller ved at der købes pladser på specialskoler, hvor de handicappede elever sikres en Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

6 undervisning, der er tilpasset deres funktionsnedsættelse. At unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, tilbydes Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Målsætning 6 Handicappede, eller forældre til handicappede børn skal i videst muligt omfang sikres mulighed for at bo i egen/eksisterende bolig uanset fysisk eller psykisk funktionsevne. Derfor skal handicappede, eller forældre til handicappede børn have tilbudt nødvendige og relevante hjælpemidler, have tilbudt nødvendig praktisk hjælp og tilbudt nødvendig personlig hjælp. Dette viser kommunen i sine handlinger ved: At der i Jammerbugt Kommune er et bredt udbud af boligtilbud for handicappede. At den praktiske hjælp kan ydes på flere måder. Det kan være i form af nødvendig hjemmehjælp, eller for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at der ansættes en, eller flere handicaphjælpere. At tilbyde aflastningshjælp til handicappede, hvor en stor del af hjælpefunktionen varetages af den nærmeste familie. At tilbyde forældre med et handicappet barn aflastning, så deres mulighed for at deltage i aktiviteter sammen med familiens øvrige børn, er til stede. Målsætning 7 Handicappede i Jammerbugt Kommune skal primært i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Er dette ikke muligt arbejder kommunen for, at der etableres et individuelt tilpasset beskæftigelsestilbud. Dette viser kommunen i sine handlinger ved: At Jammerbugt Kommune gennem sit holdningsbearbejdende arbejde er med til at fremme jobmulighederne for handicappede, både i kommunen, og ved private virksomheder. Kommunen arbejder bl.a. gennem opsøgende virksomhed på at overvinde de barrierer, der kan være af såvel fysisk eller psykisk karakter, så handicappede kan sikres et job. At stille relevante og nødvendige hjælpemidler til rådighed, hvor det sikrer beskæftigelse. At tilbyde en række muligheder for beskyttet beskæftigelse, hvis etablering på det ordinære arbejdsmarked ikke er mulig. At arbejde tæt sammen med de kommunale jobcentre, som råder over en række handicapkonsulenter, der kan være med til at koordinere den kommunale indsats. At tilbyde senhandicappede 4 revalidering og/eller aktivering, hvis det vurderes, at de herigennem kan sikres beskæftigelse. 4 Dvs. mennesker, der ikke har et medfødt handicap, men som har fået det senere i livet. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

7 Handicaprådets beretning 2007 Jammerbugt Kommune

8 Forord. Strukturreformen i 2006 skabte en række nye kommuner, som i samme forbindelse fik en række nye opgaver. Blandt de nye opgaver har kommunerne fået myndighedsopgaver der tidligere var amtsopgaver. Det betyder at kommuner har det økonomiske ansvar for de løsninger der tilbydes borgere med handicaps. Derfor er det også blevet obligatorisk at der skal oprettes et Handicapråd i alle kommuner. I loven om handicapråd er det beskrevet hvorledes rådet skal sammensættes nemlig med lige mange repræsentanter fra handicaporganisationerne og fra kommunen. I Handicaprådet for Jammerbugt Kommune er der valgt 5 medlemmer fra hver side. Handicaprådet begyndte sit virke i 2006, men har i 2007 for alvor fundet sine ben at stå på. Rådets arbejde i 2007 har været præget af meget engagerede medlemmer som har været medvirkende til en god dialog og et positivt samarbejde. Handicaprådets opgaver. Det er i lovgivningen fastslået at handicaprådet skal høres i alle sager der har betydning for borgere med handicaps. Det er ensbetydende med, at der vil komme høringssager fra alle forvaltningsområdet i Jammerbugt Kommune spændende fra sager om fysisk indretning af bygninger til de dele af budgettet der vedrører borgere med handicaps. Handicaprådet kan ikke behandle enkeltsager men udelukkende sager af generel karakter. I forbindelse med rådets møder vil det ofte være nødvendigt at indkalde medarbejdere fra fagforvaltningerne for at rådet har den fagligt korrekte grundlag for at kunne træffe sine beslutninger/indstillinger. Aktiviteter i Arbejdet med formulering af en handicappolitik blev påbegyndt i 2007, og færdiggøres i Rådet vedtog at der udover de mange høringer skulle være et emne der skulle gennemarbejdes i Emnet der blev valgt var tilgængelighed, først og fremmest i offentlige bygninger, hvor der skulle ske en registrering af tilgængeligheden i kommunens forskellige bygninger, f.eks. administrationsbygninger, biblioteker, skoler, kommunale haller m.v. Endelig er der foretaget en registrering af kirkernes tilgængelighed. Formålet med registreringen er at få et overblik over, hvorledes tilgængeligheden er i offentlige bygninger, således at registreringen kan være en del af grundlaget for fremtidige forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder. Et spændende tiltag i 2007 var indstiftelsen af en handicappris, som skal uddeles en gang årligt. I 2007 blev det besluttet at prisen skulle uddeles til et firma/en person, der havde gjort noget særligt for tilgængelighed. Fjerritslev Boligforening opfyldte de stillede krav og var stolte over at kunne modtage prisen, der blev uddelt i december måned Der har i årets løb været meget fokus på kvalitetsstandarder. Det har været de årlige evalueringer af kvalitetsstandarder på det sociale område, hvor rådet har indskærpet at de skal høres i disse sager, og endelig har handicaprådet presset på for at få udarbejdet

9 kvalitetsstandarder på handicapområdet. Medlemmer af Handicaprådet i Jammerbugt Kommune: Lone Nørager, Danske Handicaporganisationer Ejler Winkel, Kommunalbestyrelsen (orlov i 2008) stedfortræder Steen Andersen, næstformand Ulla Langballe Skydt, Danske Handicaporganisationer Michael Schirmer Nielsen, Danske Handicaporganisationer Jens Troldahl, Danske Handicaporganisationer Bent Petersen, Danske Handicaporganisationer Susanne Berke, Børne- og Kulturforvaltningen Morten Klessen, Kommunalbestyrelsen Kurt Kjærsgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen Jane Hvas, Social- Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen Godkendt i Handicaprådet d. 12. august 2008

10 Jammerbugt Kommune Beretning nr. 2 om revisionen af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedrørende regnskabsåret 2007

11 1.1 Den udførte revision 1.2 Overordnet regnskabsanalyse af det samlede regnskabsmateriale 1.3 Opgørelse af endelig restafregning af statsrefusion 1.4 Regnskab for det lokale Beskæftigelsesråd 1.5 Lån efter Boligstøttelovgivningen 1.6 Opgørelse af endelig restrefusion og tilskud vedrørende integrationsområdet 1.7 Årsopgørelse vedrørende kommunale servicejob jobtræning 1.8 Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager jf. Servicelovens Regnskab vedrørende restafregning af flaskehalsindsatsen 1.10 Kontrolberegning af fritvalgspriser på pleje og praktisk bistand 1.11 Systemafstemninger af udbetalingssystemer 1.12 Statusafstemninger 1.13 Revision af bevillingssager 1.14 Ledelses- og kvalitetstilsyn 1.15 Opfølgning af afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 Side AFSLUTNING 2.1 Konklusion på den udførte revision Revisors erklæring 15 Bilag 1: Korrektioner til refusionsskema 16 Bilag 2: Resultater vedrørende revision af bevillingssager

12 3 1. REVISION AF OMRÅDER MED REFUSION ELLER TILSKUD FRA STATEN Vi har den 15. august 2008 afsluttet revisionen af kommunens regnskab vedrørende de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af refusion og tilskud fra Staten. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, danske revisionsstandarder, kommunens revisionsregulativ samt: Bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder. Bekendtgørelse nr. 260 af 20. marts 2007 om udbetaling, regnskabsaflæggelse og revision af statsligt løntilskud til kommunale og regionale arbejdsgivere vedrørende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om servicejob. Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2005 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens 1, m.v. og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelsen. 1.1 Den udførte revision Vi har i forbindelse med revisionen af områderne der er omfattet af refusion og tilskud fra Staten efterprøvet, om Regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I tilknytning hertil har vi vurderet, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved opgaveløsningen. De eksisterende interne forretningsgange og instruktioner for (sags)administrationen er hensigtsmæssige og betryggende i kontrolmæssig henseende. Det interne ledelses- og kvalitetstilsyn er hensigtsmæssigt og betryggende i kontrolmæssig henseende. Anvendelsen af edb-systemer er hensigtsmæssig og betryggende i kontrolmæssig henseende. Revisionen er i øvrigt udført med udgangspunkt i en talmæssig og kritisk gennemgang af Kommunens anmodning til Ressortministerierne om restafregning af refusion og tilskud fra Staten. Alle relevante opgørelser og specialregnskaber er inddraget. Ved revisionen af opgørelser, specialregnskaber og lignende er der foretaget afstemning til de enkelte hovedbogskonti.

13 4 Bevillinger fra forskellige forsøgs- og andre puljer, der er tilgået kommunen og regnskabsaflagt i løbet af året er ligeledes revideret, jævnfør fortegnelsen i beretning vedrørende årsregnskabsrevisionen. Vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang af relevant bilagsmateriale, hvor vi blandt andet har påset, at bogføringen er behørigt dokumenteret, og at de autoriserede konteringsregler er fulgt. Desuden er det stikprøvevis kontrolleret, at det enkelte bilag er forskriftsmæssigt attesteret og anvist, ligesom det er påset, at der foreligger fornøden kvittering eller anden dokumentation for afholdte udgifter. For udgifter og indtægter, der er genstand for personbogføring, er der foretaget afstemning til regnskabsmaterialet, herunder relevante edb-materialer (registrantlister, periodeopgørelser, tillæg- og fradragslister og lignende). 1.2 Overordnet regnskabsanalyse af det samlede regnskabsmateriale: Vi har i forbindelse med den afsluttende revision foretaget en overordnet regnskabsanalyse af driftsregnskabet for regnskabsåret Resultaterne af denne overordnede analyse fremgår af særskilt beretning vedrørende årsregnskabet på det finansielle område. 1.3 Opgørelse af endelig restafregning af statsrefusion I forbindelse med vores gennemgang af grundlaget for opgørelsen af statsrefusion for regnskabsåret 2007 har vi anvendt vores analyseværktøj, KommunalDataAnalyse, hvor vi på grundlag af Kommunens registreringer i KMD s økonomisystem blandt andet har udarbejdet en rapport, som indeholder alle direkte registrerede udgifter og indtægter, som danner grundlag for hjemtagelse af statsrefusion. Vi har i forbindelse med vores gennemgang af statsrefusionsskemaet ikke foretaget korrektioner. Kommunen har dog selv korrigeret statsrefusionsskemaet således, at kommunen kan hjemtage netto kr. mere i statsrefusion. Herudover har kommunen selv foretaget korrektioner af den foreløbige restafregning således at der kan hjemtages yderligere kr. i refusion. Den samlede nettokorrektion udgør herefter mere i refusion til kommunen. Korrektionerne på refusionsskemaet er specificeret i bilag 1. Konklusion vedrørende statsrefusionsskemaet: På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af statsrefusionsskemaet for regnskabsåret

14 er vi af den opfattelse, at dette er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende refusionsregler for området. Refusionsskemaet vedrørende statsrefusion er påtegnet uden forbehold. 1.4 Regnskab for Det lokale beskæftigelsesråd: Vi har i forbindelse med vores revision af midler til Det lokale beskæftigelsesråd for regnskabsåret 2007 ikke foretaget korrektioner af den udarbejdede opgørelse. Konklusion vedrørende midler til Det lokale beskæftigelsesråd: På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af opgørelse vedrørende midler til Det lokale beskæftigelsesråd for regnskabsåret 2007, er vi af den opfattelse, at opgørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende retningslinjer for området. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af korrekt grundlag for opgørelse af forbrugte midler og hjemtagelse af tilskud. Opgørelsen over midler til Det lokale beskæftigelsesråd er påtegnet uden forbehold. 1.5 Lån efter Boligstøttelovgivningen: Vi har i forbindelse med vores afsluttende revision af refusionsopgørelserne vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen for regnskabsåret 2007 ikke foretaget korrektioner af opgørelsen. Vi har dog aftalt med kommunen, at tab vedrørende låneordning 5 i 3. kvartal 2007 (3.848,80 kr.) medtages og korrigeres i afregning for 1. halvår Konklusion vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen: På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af refusionsopgørelserne vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen er vi af den opfattelse, at opgørelserne er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende lovgivning. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af udarbejdelse af korrekt grundlag for opgørelse af lån efter Boligstøttelovgivningen. Refusionsopgørelserne vedrørende lån efter Boligstøttelovgivningen er påtegnet uden forbehold. 1.6 Opgørelse af endelig restrefusion og tilskud vedrørende integrationsområdet

15 6 I forbindelse med vores gennemgang af grundlaget for opgørelsen af statsrefusion af forsørgelsesydelser og programtilskud efter Integrationslovens bestemmelser m.fl. har vi anvendt vores analyseværktøj, KommunalDataAnalyse, hvor vi på grundlag af Kommunens registreringer i KMD s økonomisystem blandt andet har udarbejdet en rapport, som indeholder alle direkte registrerede udgifter og indtægter, som danner grundlag for hjemtagelse af statsrefusion. Grund-, program- og resultattilskud samt tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne er opgjort på grundlag af registreringer i Kommunens edb-system over de borgere, som er omfattet af Integrationslovens bestemmelser om tilskud. Registreringerne i edb-systemet indeholder blandt andet oplysninger om, hvilke måneder Kommunen har betalt for danskundervisning mv. og i hvilke måneder en ansøger er aktiveret m.v. Vi har med udgangspunkt i dette grundlag korrigeret refusionsskemaet for regnskabsåret 2007 således, at kommunen kan hjemtage netto kr. mindre i refusion. Korrektionen vedrører fejlagtigt hjemtaget grundtilskud til en borger som er fraflyttet kommunen. Herudover har kommunen foretaget korrektioner således at der kan hjemtages mere i tilskud. Korrektionen vedrører et uledsaget flygtningebarn samt en familiesammenføring. Den samlede nettokorrektion udgør herefter kr. mere i refusion til kommunen. Konklusion vedrørende refusionsskemaet vedrørende Integrationslovens bestemmelser: På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af refusionsskemaet vedrørende Integrationslovens bestemmelser for regnskabsåret 2007 er vi af den opfattelse, at dette er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster, registreringer i forhold til deltagelse i programaktiviteter m.v. og gældende refusionsregler for området. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af korrekt hjemtagelse af statsrefusion og tilskud. Refusionsskemaet vedrørende statsrefusion er påtegnet uden forbehold. 1.7 Årsopgørelse vedrørende kommunale servicejob og jobtræning: Vi har i forbindelse med vores revision af årsopgørelsen vedrørende kommunale servicejob og jobtræning for regnskabsåret 2007 foretaget korrektioner således at kommunen kan hjemtage kr. mere i refusion. Korrektionen indgår i den samlede korrektion af statsrefusionsskemaet. Konklusion vedrørende tilskud til kommunale servicejob og jobtræning:

16 7 På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af opgørelserne vedrørende tilskud til kommunale servicejob og jobtræning er vi af den opfattelse, at opgørelserne er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende lovgivning. Vi er samtidig af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af udarbejdelse af korrekt grundlag for opgørelse af tilskud til kommunale servicejob og jobtræning samt refusion herfor. Årsopgørelsen vedrørende tilskud til kommunale servicejob og jobtræning er påtegnet uden forbehold. 1.8 Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176. Vi har i forbindelse med vores revision af årsopgørelsen vedrørende statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176 for regnskabsåret 2007 korrigeret kommunens opgørelse, således at kommunen kan hjemtage yderligere kr. i refusion. Korrektionen vedrører 4 sager vedrørende Servicelovens bestemmelser for børn og unge samt en regulering i forhold til timekontrol på ældreområdet. Herudover har kommunen selv korrigeret den foreløbige opgørelse med netto kr. Den samlede netto korrektion udgør derfor kr. Konklusion vedrørende særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176: På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af årsopgørelsen vedrørende statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176 er vi af den opfattelse, at opgørelserne er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabets bogførte poster og gældende lovgivning. Vi er samtidig af den opfattelse, at der nu er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange til sikring af udarbejdelse af korrekt grundlag for opgørelse vedrørende statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176. Årsopgørelsen vedrørende statsrefusion af særligt dyre enkeltsager i henhold til Servicelovens 176 er påtegnet uden forbehold. 1.9 Regnskab vedrørende restafregning af flaskehalsindsatsen: Restafregning vedrørende flaskehalsindsatsen var på tidspunktet for revisionen ikke udarbejdet. Kommunen har anmodet ministeriet om udsættelse af påtegningsfristen.

17 Kontrolberegning af fritvalgspriser på pleje og praktisk bistand: Vi har konstateret, at der er foretaget kontrolberegning af de budgetterede priser på praktisk bistand og personlig pleje indenfor fritvalgsområdet. Konklusion kontrolberegning af fritvalgspriser på pleje og praktisk bistand: På baggrund af resultaterne af vores gennemgang af kontrolberegninger af fritvalgspriser på pleje og praktisk bistand er vi af den opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende interne forretningsgange på området Systemafstemninger af de sociale udbetalingssystemer Vi har i forbindelse med vores afsluttende regnskabsanalytiske gennemgang påset, at der foreligger afstemninger mellem de udbetalte beløb fra edb-systemerne i 2007, økonomisystemet og indberetninger til Skat. Endelig har vi stikprøvevis kontrolleret, at der er foretaget ultimo afstemning af væsentlige mellemregningskonti, der er tilknyttet edb-systemerne. Vi har i forbindelse med gennemgangen af ovennævnte edb-systemer ikke konstateret fejl eller mangler. Konklusion vedrørende systemafstemninger af de sociale udbetalingssystemer: På baggrund af resultaterne af vores gennemgang er det dog vores overordnede opfattelse, at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for systemafstemning af sociale udbetalingssystemer, og at disse efterleves Statusafstemninger Vi har foretaget gennemgang af statusafstemninger pr. ultimo 2007 med henblik på at konstatere, hvorvidt der er etableret hensigtsmæssige rutiner for området samt hvorvidt der administreres i henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Resultaterne af denne gennemgang fremgår af særskilt beretning vedrørende årsregnskabet på det finansielle område Revision af bevillingssager Vi har tilrettelagt revisionen af bevillingssager efter bestemmelserne i ressortministeriernes revisionsbekendtgørelser og har i den forbindelse aflagt besøg i de enkelte afdelinger i kommunen i regnskabsåret 2007.

18 9 Formålene med revisionsbesøgene i Afdelingerne har været at vurdere, hvorvidt der i Kommunen er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet for Vi har ved besøgene stikprøvevis efterprøvet om forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. I tilknytning hertil har vi vurderet om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser. Der er således tale om en såvel juridisk kritisk som en økonomisk kritisk gennemgang af områderne (forvaltningsrevision). Endeligt har vi stikprøvevis efterprøvet, om man ved etablering af nye bevillingssager og ved den løbende lovpligtige opfølgning har udnyttet de tilgængelige muligheder for at foretage elektronisk kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder om der i fornødent omfang sker sammenholdelse af oplysningerne fra forskellige registre for at sikre, at der ikke udbetales uforenelige eller uberettigede ydelser. Det samlede omfang og resultaterne af vores revision af bevillingssager fremgår af redegørelsen til ressortministerierne jf. bilag 2. I det følgende har vi fremhævet væsentlige konstateringer og supplerende oplysninger som vores revision af bevillingssager har givet anledning til Beskæftigelsesområdet Sygedagpenge Vi har tilrettelagt vores revision af sygedagpengeområdet, således at alle elementer i forbindelse med den af Beskæftigelsesministeriet udvalgte Temarevision for 2007 er omfattet af vores revision. I forbindelse med revisionen af sygedagpengeområdet har vi i en række bevillingssager blandt andet konstateret At der er konstateret slip i de lovpligtige opfølgninger af kortere eller længere varighed. At der i bevillingssager er konstateret, at ressourceprofilen ikke foreligger eller ikke lever op til kravene i Bekendtgørelse 1402 af 13. december 2006, som dokumentation for forlængelse af dagpengeudbetalingen eller bevilling af virksomhedspraktik. På baggrund af resultaterne af vores gennemgang (fejl i 10 ud af 15 sager)er det vores opfattelse, at området ikke fuldt ud administreres hensigtsmæssigt og betryggende og i overensstemmelse med gældende lovgivning og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. Der er efterfølgende udtaget supplerende stikprøver med fokus på perioden 1. september 31. december Dette grundet en formodning om, at kvaliteten i den daglige drift, som resultat af tidligere iværksatte tiltag i regnskabsåret 2007, ville kunne registreres med en positiv udvikling.

19 10 Vi har i den forbindelse foretaget revision af yderligere 10 bevillingssager, hvor der blev konstateret fejl i 5 af bevillingssagerne. Vi kan således konstatere at der sket et fald i antallet af fejl, men at antallet af fejl med refusionsmæssig betydning fortsat er for højt. Vi skal på baggrund af de konstaterede problemstillinger anbefale, at der for området sker en opstramning af allerede udarbejdede arbejdsgangsbeskrivelser således at det i forhold til Sygedagpengelovgivningens bestemmelser sikres, At der vedrørende lovpligtig opfølgning sikres rettidighed indenfor sygedagpengeområdet samt, at opfølgningerne er fyldestgørende i henhold til Sygedagpengelovens bestemmelser. At det sikres, at dokumentationsgrundlaget for forlængelser og tilbud om virksomhedspraktik foreligger. Revision jf. forliget om fleksjob Ved revisionen af området ledighedsydelse og fleksjob har vi, begrundet i ændringslov nr. 565 af 9. juni stk. 2, haft et særligt fokus på om der var udarbejdet et dokumenteret grundlag for: Visitation til og bevilling af fleksjob jf. Beskæftigelseslovens 70 a (nye bevillingssager) Fortsat berettigelse jf. Aktivlovens 74 c (gamle bevillingssager). I forbindelse med vores gennemgang 25 bevillingssager, hvor der var tale om nytilkendelser af fleksjob jf. Beskæftigelseslovens 70a, har vi ikke konstateret fejl med betydning for bevillingsgrundlaget jf. Beskæftigelseslovens 70a. I forbindelse med vores gennemgang af 20 bevillingssager, hvor der var tale om revurderinger af eksisterende bevillinger af fleksjob jf. Aktivlovens 74c, har vi konstateret fejl i 4 af bevillingssagerne, hvor fejlen har betydning i forhold til reglerne om revurdering jf. Aktivlovens 74c. På baggrund af resultaterne af vores gennemgang er det vores opfattelse, at området i relation til nyvisiterede jf. Beskæftigelseslovens 70a og revurderinger jf. Aktivlovens 74c administreres hensigtsmæssigt og betryggende og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ernst & Young skal ikke træffe beslutning om, hvorvidt kommunen har ret til refusion i de bevillingssager, hvor Aktivlovens 74 c ikke er efterlevet, men udelukkende redegøre for de faktiske forhold. Beslutningen om retten til refusion er en myndighedsopgave som påhviler ressortministeriet jf. Bekendtgørelse 1060 af 24. oktober stk. 6.

20 11 Kontanthjælp og aktivering efter Aktivlovens og Beskæftigelsesloven. Med hensyn til administrationen af områderne vedrørende kontanthjælp efter Aktiv- og Beskæftigelseslovens bestemmelser, er vi af den opfattelse, at området ikke fuldt ud administreres hensigtsmæssigt og betryggende og i overensstemmelse med gældende lovgivning samt principielle afgørelser (fejl i 33 ud af 43 bevillingssager). Der er efterfølgende udtaget supplerende stikprøver med fokus på perioden 1. september 31. december Dette grundet en formodning om, at kvaliteten i den daglige drift, som resultat af tidligere iværksatte tiltag i regnskabsåret 2007, ville kunne registreres med en positiv udvikling. Vi har i den forbindelse foretaget revision af yderligere 14 bevillingssager, hvor der blev konstateret fejl i 6 af bevillingssagerne. Vi kan således konstatere at der sket et fald i antallet af fejl, men at antallet af fejl med refusionsmæssig betydning fortsat er for højt Vi skal særligt fremhæve følgende konstaterede fejltyper: Fejlkonteringer af forsørgelsesydelser: I forbindelse med vores gennemgang har vi konstateret fejlkontering af forsørgelsesydelsen med refusionsmæssig betydning eller risiko for refusionsmæssig betydning i 18 ud af 43 bevillingssager, hvor der udbetales forsørgelsesydelse. Fejlene fremkommer på baggrund af uoverensstemmelse mellem borgerens aktivitetsstatus og kontering af forsørgelsesydelsen. Det er vores opfattelse, at fejlkonteringerne i vid udstrækning kan tilskrives utydelige eller upræcise beskrivelser af snitflader og forretningsgange mellem udbyder, myndighedsperson i jobcentret og ydelsesansvarlig. Manglende eller mangelfulde jobplaner I forbindelse med vores gennemgang har vi konstateret, at der i 13 ud af 33 bevillingssager ikke foreligger eller kun mangelfuldt er udarbejdet en jobplan, forud for opstart i tilbud efter Beskæftigelsesloven. Jobplanen er efter vores opfattelse en garantiforskrift for borgeren. Et påbegyndt tilbud, uden en fyldestgørende jobplan, kan i yderste konsekvens blive afvist som ugyldig, idet borgeren har ret til en jobplan. Herudover er jobplanen et yderst effektivt værktøj for den enkelte sagsbehandler, idet en faglig kvalificeret og korrekt jobplan sikrer, at sagsbehandler har overvejet og udformet et mål for borgeren i samarbejde med borgeren. Sygeopfølgning jf. Aktivlovens bestemmelser I forbindelse med vores gennemgang har vi konstateret, at der i 4 ud af 33 bevillingssager, hvor